Kvalitetsrapport 2015

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2015 for Valby Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015

2 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve... 9 Elevernes præstationer i de nationale test Kompetencedækning Det viser tallene om faglighed Skolens vurdering og indsatser Chancelighed Indikatorer på chancelighed Det viser tallene om chancelighed Skolens vurdering og indsatser Ungdomsuddannelse Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse Det viser tallene for ungdomsuddannelse Skolens vurdering og indsatser Trivsel Måling af elevernes trivsel Elevfravær Det viser tallene for trivsel Skolens vurdering og indsatser Tillid og attraktivitet Forældrenes til- og fravalg af skolen Medarbejdernes trivsel og sygefravær Det viser tallene om tillid og attraktivitet Skolens vurdering og indsatser

3 Indledning Kvalitetsrapport 2015 for Valby Skole giver læseren et samlet overblik over en række forskellige områder, der alle betyder noget for vurderingen af skolens kvalitet. Rapporten er bygget op med en generel beskrivelse af skolen, hvorefter skolens kvalitet uddybes i lyset af de pejlemærker for kvalitet, der er vedtaget for skoleområdet i København og de nationale mål for folkeskolen. De nationale mål for kvalitet på skoleområdet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen er der politisk vedtaget tre nationale mål for folkeskolen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Disse mål er i høj grad sammenfaldende med de pejlemærker for kvalitet på skoleområdet, som Børneog Ungdomsudvalget i 2013 vedtog for den københavnske folkeskole. Pejlemærkerne understøtter en tydelig, politisk vedtaget retning i København, hvor alle arbejder hen mod fælles mål. Københavns pejlemærker på skoleområdet De københavnske pejlemærker for kvalitet på skoleområdet er: Faglighed Alle elever skal være dygtigere Chancelighed Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud Ungdomsuddannelse Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Trivsel Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Tillid og attraktivitet Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen Pejlemærkerne vil blive uddybet løbende i rapporten. Anvendelse af skolens kvalitetsrapport Skolens kvalitetsrapport giver et billede af, hvordan skolens resultater ser ud her og nu og hvilken udvikling der har været, og den tjener dermed to væsentlige formål: 2

4 1. Skolens interessenter forældre, skolebestyrelse m.fl. får et samlet overblik over skolens kvalitet, sådan som den kommer til udtryk i kvantitative data samt analyser og vurderinger af disse. 2. Kvalitetsrapporten repræsenterer et centralt styringsværktøj i den samlede kvalitetsstyring i Børne- og ungdomsforvaltningen, idet den danner grundlag for den faglige ledelsesdialog, som finder sted på alle niveauer i organisationen. Den dialog, der er imellem områdechef og skolens ledelse om skolens resultater danner dels grundlag for beslutning om nye tiltag og/eller særlig support. Dels munder den i sidste ende ud i skolelederens resultataftale. I resultataftalen sættes der mål for skolens progression i det næste år i forhold til at nærme sig en realisering af de politisk besluttede pejlemærker og de nationale mål med tilhørende resultatmål. Skolebestyrelsen kan give skolelederen input til ambitionsniveauet for skolens resultater fremadrettet, inden resultataftalen indgås. For skoler, der er særligt udfordrede og har behov for en mere omfattende support, indgår det som en del af folkeskoleloven ( 40a, stk. 2), at der kan være behov for en egentlig handlingsplan. Skolernes resultater gennemgås i kvalitets- og supportsamtalerne, og det vurderes efter samtalerne om skolerne udpeges til handlingsplanskole. 3

5 Nøgletal Tabel 1: Nøgletal pr Elev- og klassetal Samlet elevtal på skolen 620 Heraf specialklasseelever 0 Heraf afgangselever 30 Tosprogsprocent på skolen 22 % Antal klassetrin på skolen 10 Antal almenklasser 29 Antal specialklasser 0 Antal elever pr. almenklasse i gennemsnit 21,4 Budgetoverholdelse (for kalenderåret 2014) - 0,8 % 4

6 Skolens beskrivelse Valby Skole er beliggende i hjertet af Valby tæt ved stationen. Skolen blev indviet 2004 i de nuværende bygninger. Tidligere rummede bygningerne Bing og Grøndahls porcelænsfabrik. Skolen er tresporet og har ca. 635 elever, 40 lærere, 25 pædagoger og medhjælpere, 1 bibliotekar, tre sekretærer, to servicemedarbejdere, 4 rengøringsassistenter og et ledelsesteam på fem. Skole er afdelingsopdelt, hvilket i praksis betyder, at klasserne får nyt lærerteam, når de skifter afdeling. Vi sikrer på denne måde en høj faglighed i afdelingerne, og at personalet bliver eksperter på deres område, da de skal koncentrere sig om færre årgange både fagligt og aldersmæssigt. På Valby Skole har vi en KKFO, som ligger i samme hus som skolen. KKFO hedder Potteskåret, vi betragter os som én institution, én organisation, der kontinuerligt understøtter hinanden. Skolen fik ny leder pr. 1. januar 2015, hvilket har afstedkommet, at der er sat nye initiativer i værk i skoleåret 15/16, skolens beskrivelse skal derfor læses i et fremadrettet perspektiv, hvorimod kvalitetsrapporten er bagudrettet. Trivsel Alle børn på Valby Skole skal opleve sig som en del af et fællesskab, fællesskaber danner rammen omkring trivsel og læring og er en central grundsten i barnets udvikling og dannelse. Alle skal have en følelse af at høre til og en følelse af at være sammen om noget. Forskning viser, at stærke fællesskaber er den bedste ramme omkring den enkeltes læring. Derfor er arbejdet med fællesskabet helt afgørende. Fællesskabet skal have respekt for individet ligesom individet skal have respekt for fællesskabet. Børn skal igennem skolelivet udvikle evnen til at aflæse forskellige sociale situationer for derigennem at kunne indgå aktivt, afstemt og tilpasset i sociale sammenhænge. Vi arbejder derfor med processer og samtaler, som opbygger forståelse af komplekse sociale sammenhænge. Vi arbejder med at udvikle barnets evne til at forstå kulturelle koder og tyde det underforståede. Det er vigtigt at forstå og acceptere, at ting kan opfattes forskelligt, og at der er forskellige hensyn til og regler for forskellige børn. Den årlige trivselsundersøgelse drøftes på klassekonferencen mellem ledelse og team, hvis der laves handleplaner på baggrund af eventuelle problematikker deles de med børn og forældre. Skolen kan lave opfølgende undersøgelser via Klassetrivsel.dk, som skolen abonnerer på. Synlig læring Skolereformen bliver også kaldt en læringsreform, da det er elevernes læring, der er i fokus. Eleverne skal blive så dygtige, som de kan, og de skal lære mere fra år til år. Forskning viser, at det der løfter elevernes læring mest er, når det er tydeligt for eleverne, hvad de skal lære, og at eleverne ved, hvad de skal gøre for at nå målene. Derfor hænger der nu læringsmål i alle klasser og for alle fag. Vi har ligeledes indført et 15 minutters dagligt bånd til elevsamtaler, hvor alle lærere har mulighed for at tale med 5

7 eleverne. Tiden tages fra den understøttende undervisning. Elevsamtalerne afholdes fra klasse, samtalerne bruges til at drøfte, hvor langt eleverne er i forhold til de mål, der er sat for klassen, og eleverne gøres bevidste om, hvad de skal gøre for at nå målene. Der tales både om faglige og sociale mål. Der skal være en sammenhæng mellem elevsamtaler, elevplan og evalueringssamtaler. Skolens resultater Vi har fra dette skoleårs start opbygget en systematisk testkultur, så alle klasser fremover testes hvert år i dansk om matematik. Resultaterne drøftes mellem team, vejledere og ledelse, så der sikres en tidlig indsats og igangsættes af nødvendig indsatser. Testresultaterne indskrives i elevplanen og drøftes endvidere med forældrene til evalueringssamtalerne. Som beskrevet i afsnittet om synlig læring er der indført systematiske elevsamtaler, hvor fokus er de enkelte elevers læring, vi har en klar forventning om, at disse samtaler på sigt vil højne elevernes faglige niveau. Vi har endvidere i dette skoleår tilført ressourcer til 9. årgang, så de i løbet af skoleåret kan lave turboforløb for de elever, som vurderes ikke at være uddannelsesparate. Motion og bevægelse Med skolereformen og den deraf udvidede skoledag er der sat fokus på motion og bevægelse. Eleverne skal have 45 minutters motion og bevægelse om dagen i gennemsnit pr. år. Motion og bevægelse dækker mange forskellige elementer i hverdagen. Motion og bevægelse dækkes dels af idrætsundervisningen og dels af de bevægelsesaktiviteter, som er en del af den almindelige undervisning. Endelig kan bevægelse være små luftepauser, som ligger ud over de planlagte frikvarterer. I de store klasser har vi prioriteret at lægge fire ugentlige idrætslektioner ind i skemaet for at sikre bevægelseselementet, da udbuddet af relevante bevægelseslege til udskolingen er færre. Variationen i undervisningen i udskolingen er derfor i mindre grad i form af bevægelse, men i højere grad bygget op omkring forskellige former for læringstilgange. Åben skole Vi ønsker at etablere faste samarbejdsaftaler med erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, kulturinstitutioner, lokale organisationer og foreninger. Samarbejdet skal bidrage til, at elever og lokalsamfund får kendskab til og glæde af hinanden. Samarbejdet skal endvidere bidrage til at motivere eleverne til arbejdet med skolens fag gennem en større forståelse af sammenhængen mellem fag og arbejdsliv. Vi har pt. et samarbejde med Hotel og restaurantskolen, Musikmuseet og Floorballklubben. Vi er ved at etablere et samarbejde med det lokale plejehjem og vi vil afsøge mulighederne at udvide vores samarbejde med teater V. Chancelighed Der er stor opmærksomhed på at give alle børn lige chancer for at klare sig i uddannelsessystemet. Forskning viser, at elever, der går på specialskoler har sværere ved at klare sig på den lange bane end elever, som er inkluderet i den almene skole. Lektiecafetilbuddet er etableret for at give børn lige 6

8 muligheder i folkeskolen, alle skal have adgang til lektiehjælp uanset, om man har forældre, der kan hjælpe eller ej. Elever, der i perioder af deres skoleliv har vanskeligheder, understøttes af vores AKT team, som har et tæt samarbejde med både Potteskåret og klubben Hoffmanns Minde. Det betyder, at vi har mulighed for at have et helhedssyn, når vi arbejder med børnene. Vi har også mulighed for at arbejde ud fra en fælles handleplan It og medier IT og medier er redskaber, der bruges til at understøtte elevernes læreprocesser. Vi er opmærksomme på, at elevernes arbejde med IT og medier i undervisningen ikke i sig selv skaber mere læring. IT og elektroniske lærermidler skal derfor ses som en integreret del af læreprocesser, sammen med skolens øvrige materialer. Valby skole arbejder ligesom resten af Københavns Kommune med princippet om Bring Your Own Device (BYOD). Dette understøttes af, at alle elever og medarbejdere på Valby Skole har adgang til Office 365, samt at Københavns Kommune er i skyen (Microsoft One drive). Alle elever opfordres til at medbringe egne devices såsom computere og tablets, og især i udskolingen har mange af eleverne egne devices med. Elever som ikke har mulighed for at medbringe egne devices kan låne af skolen. Skolen har ca. 100 bærbare computere, som er fordelt på de forskellige etager. Derudover har skolen ca. 40 stationære, som er opstillet i skolens fællesarealer. Alle skolens klasselokaler og faglokaler har interaktive tavler. For langt størstedelen af fagrækken findes der abonnementer på digitale lærermidler, disse læremidler kan tilgås både af personalet via de interaktive tavler og af eleverne gennem deres UNI-login. Københavns kommune arbejder hen imod at etablere en fælles læringsplatform, hvor både forældre og medarbejdere får adgang. Den vil på sigt skulle erstatte intra. Valby Skole har besluttet at afprøve den læringsplatform, der hedder MeeBook. Skolen har to IT/medie-vejledere som understøtter elever og personale i medieundervisningen. Potteskåret Det er Potteskårets opgave er at sikre, at børnene fra indskolingen har et kvalificeret pædagogisk efter skole tilbud, der favner alle børns udviklingsmæssige behov, - kreativt, socialt, motorisk, og omsorgsmæssigt. Ligesom det er Potteskårets opgave at samarbejde med skoledelen, så der er sammenhæng i børnenes dag, og så det sikres, at der er et helhedssyn på barnet. Potteskåret har pt. 13 medarbejdere, der helt konkret indgår i et organiseret og struktureret samarbejde med skoledelen. Det betyder, at der er én pædagog pr. klasse. Klassens pædagog og lærere indgår sammen med årgangens øvrige personale i et årgangsteam, der samarbejder i forhold til klassernes trivsel og læring. Via en stærk faglig og professionel tilgang til børnelivet stræber vi efter konstant at udvikle børnemiljøet, så det fremstår trygt, kreativt, inspirerende og inkluderende. På grund af vores store åbne rammer er det os magtpåliggende at skabe små intime værksteder i Potteskåret med en vifte af forskellige tilbud, der både tilbyder mulighed for alsidig aktivitet, ro og fordybelse og pædagogisk nærvær. 7

9 I overgangen fra skolen til Potteskåret har vi i fællesskab etableret et nyt tiltag Værkstedsfag. Værkstedsfaget ligger hver dag i tidsrummet , her er det pædagogerne, der overtager klasserne. Tiden til værkstedsfag tages fra understøttende undervisning og det er derfor en del af skoletiden. Værkstedsfaget understøtter fagene, og pædagogerne udnytter deres erfaring i værkstederne til at varierer tilgangen til læringen. 8

10 Faglighed Dette afsnit har fokus på elevernes faglige kompetencer. Nationalt er der i forbindelse med Folkeskolereformen stillet som mål, at: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan Dette mål knytter særligt an til det første af de fem pejlemærker, der i København er vedtaget for folkeskolen, nemlig at: Alle elever skal være dygtigere Udgangspunktet er, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Det gælder både fagligt, personligt og socialt. Livsduelighed, demokratisk dannelse og medborgerskab bliver her centrale begreber. I det følgende belyses elevernes faglige kompetencer med henholdsvis deres karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve og udviklingen på skolen i de nationale test, der gennemføres i læsning og matematik på i alt fem klassetrin op igennem skoletiden (2., 3., 4., 6. og 8. klassetrin). Desuden præsenteres skolens samlede kompetencedækning i undervisningen, samt hvordan den fordeler sig på de enkelte klassetrin. Resultater fra test og prøver giver naturligvis hverken et fyldestgørende billede af alle de kompetencer, eleverne tilegner sig, eller hvad de lærer igennem deres skoletid. Men det giver en indikation på skolens udvikling, om det lykkes at flytte eleverne i en positiv retning og om skolen samlet set bevæger sig i den rigtige retning. Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve Den første tabel viser gennemsnitskaraktererne ved folkeskolens 9.-klasseprøve Dernæst vises karaktererne i de enkelte discipliner i de bundne prøver. Afslutningsvis vises skolens gennemsnit over en 3-årig periode ( ) sammenholdt med det gennemsnit, som man med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund (socioøkonomisk korrektion) vil kunne forvente, at skolen opnåede. Tabel 2: Gennemsnitskarakter i de bundne prøver Bundne prøver Skolen (BUF) 1 5,4 5,9 5,8 5,9 København (BUF) 6,3 6,5 6,4 6,7 Landsplan (UVM) 6,5 6,7 6,7 7,0 1 Inkluderer ikke specialklasserækker. 9

11 Tabel 3: Karakterer i de enkelte fag/discipliner Gennemsnit (BUF) Dansk læsning 5,3 6,4 5,3 5,1 Dansk retskrivning 5,2 6,1 4,4 4,6 Dansk skriftlig 5,8 6,1 6,4 5,2 Dansk mundtlig 7,7 6,6 7,0 8,7 Matematiske færdigheder 5,0 5,2 5,3 6,7 Matematisk problemløsning 4,1 5,2 4,0 5,6 Engelsk mundtlig 6,3 7,5 8,6 6,9 Fysik/ kemi 3,9 5,8 6,1 5,5 Tabel 4: Socioøkonomisk korrektion af bundne prøver Karakterer, bundne prøver (UVM) Skolens gennemsnit fra ,7 Skoler med samme elevsammensætnings gennemsnit Statistisk signifikant 6,2 Ja Valby Skole har over de seneste tre år haft et ret stabilt niveau i de faglige resultater med en lille fremgang fra 2014 til Selvom skolen altså samlet set ligger relativt stabilt, dækker gennemsnitstallet dog over ganske store variationer fra år til år og fra fag til fag. Der er fra 2014 til 2015 fremgang i mundtlig dansk på fra 7,0 til 8,7 svarende til 1,7 karakterpoint og i matematiske færdigheder og problemløsning på henholdsvis 1,4 og 1,6 karakterpoint. I engelsk er der omvendt sket et fald fra 8,6 til 6,9 svarende til 1,7 karakterpoint og i fysik/kemi er det sket et fald fra 6,1 til 5,5 svarende til 0,6 karakterpoint. Ser vi på gennemsnittet for skolernes afgangsprøveresultater over en treårig periode( ) og sammenligner med de resultater, skoler med lignende afgangselevsammensætning havde, ligger Valby Skoles resultater lidt under niveauet for de sammenlignelige skoler. Forskellen på 0,5 karakterpoint er statistisk signifikant, hvilket betyder, at det ikke skyldes tilfældige udsving over årene og i elevgruppen. Elevernes præstationer i de nationale test I det følgende viser vi, hvordan eleverne har præsteret i de nationale test. Tabel 5 viser, hvordan elevernes præstationer forholder sig til den nationalt definerede målsætning om, at mindst 80 % af eleverne skal klare sig godt eller bedre end det. Desuden viser tabellen, om der har været en positiv 10

12 eller negativ udvikling fra det foregående år med enten en pil op eller en pil ned. Tabel 6 og Tabel 7 viser, om andelen af elever, der klarer sig fremragende er steget samt om andelen af elever, hvis præstationer kan defineres som mangelfulde eller ikke tilstrækkelige er faldet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er de samme elever, der testes fra år til år. En udvikling kan derfor både skyldes skolens indsats og forskelle på elevgrupperne fra år til år. Tabel 5: Udviklingen i andelen af elever med gode resultater i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Udvikling fra 2013 til 2014 Udvikling fra 2014 til 2015 Gode til læsning 2. klasse Nej Gode til læsning 4. klasse Nej Gode til læsning 6. klasse Nej Gode til læsning 8. klasse Nej Gode til matematik 3. klasse Gode til matematik 6. klasse Nej Nej Lever skolen op til resultatmålet om at 80 % af eleverne skal have gode resultater i 2015? Tabel 6: Udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Er andelen af dygtige elever steget i 2014? Læsning 2. klasse Nej Nej Læsning 4. klasse Ja Nej Læsning 6. klasse Nej Ja Læsning 8. klasse Nej Ja Matematik 3. klasse Nej Nej Matematik 6. klasse Nej Ja Er andelen af dygtige elever steget i 2015? 11

13 Tabel 7: Udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2014? Læsning 2. klasse Ja Nej Læsning 4. klasse Ja Nej Læsning 6. klasse Ja Nej Læsning 8. klasse Ja Nej Matematik 3. klasse Nej Ja Matematik 6. klasse Nej Ja Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2015? Skolens resultater i de nationale test viser ikke noget entydigt positivt eller negativt billede. Skolen har endnu ikke nået det nationale mål om, at mindst 80 % af eleverne skal klare sig godt eller bedre end det i testene. Det samme gør sig dog gældende på flere andre skoler, og det væsentlige er i denne forbindelse, at der er en positiv udvikling henimod målet fra år til år. Fra skoleåret 2013/14 til 2014/15 er der en positiv udvikling i læsning på 8. klassetrin og i matematik på 3. klassetrin. Ser vi på andelen af dygtige elever, dvs. dem der præsterer fremragende, er den forøget i læsning på 6. og 8. klassetrin samt på matematik på 6. klassetrin. Ligeledes er andelen af de dygtigste i matematik 6. klasse steget. Andelen af elever med dårlige resultater er reduceret både i matematik på 3. og på 6. klassetrin. Kompetencedækning De følgende tabeller viser, hvor stor en andel af undervisningen på skolen, der foretages af lærere med de relevante kompetencer, dvs. undervisningsfag eller tilsvarende kompetence. Der ses både på den samlede kompetencedækning på skolen og på kompetencedækningen i undervisningen på de enkelte klassetrin. Tabel 8: Kompetencedækning Kompetencedækning 2 samlet (UVM) 2012/ / /2015 Skolen 71,8 % 73,4 % 71,1 % København 73,5 % 79,4 % 80,2 % Landsplan 79,6 % 80,4 % 80,6 % 2 Udregnet af UVM kun beregnet for almenklasser og almenskoler 12

14 Tabel 9: Kompetencedækning pr. klassetrin Kompetencedækning pr. klassetrin (UVM) 2014/ klasse 52,0 % 2. klasse 64,0 % 3. klasse 84,6 % 4. klasse 71,0 % 5. klasse 64,2 % 6. klasse 65,0 % 7. klasse 83,3 % 8. klasse 89,2 % 9. klasse 73,3 % Skolen har en kompetencedækning på 71,1 %, hvilket ligger under byens niveau på 80,2 %. Det er et nationalt mål, at skolerne frem mod 2020 skal opbå fuld kompetencedækning i undervisningen svarende til, at 95 % af undervisningen varetages af lærere med det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer. Skolen har derfor i lighed med resten af byens skoler en udviklingsopgave i forhold til at nå dette mål Ser vi på kompetencedækningen på de enkelte klassetrin, er det især 1. klassetrin, der falder i øjnene i og med at det kun var 52 % af undervisningen, der blev varetaget af lærere med det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer. På andre klassetrin var kompetencedækningen væsentligt højere. Det viser tallene om faglighed Valby Skole har helt overordnet haft meget stabile resultater over de sidste tre år med en lille fremgang på 0,1 karakterpoint fra 2014 til Ser man på udviklingen på byens skoler samlet set har gennemsnittet fra 2014 til 2015 imidlertid flyttet sig mere end det med i alt 0,3 karakterpoint. Selvom skolen altså overordnet set ligger stabilt i de samlede resultater, dækker resultaterne over ganske store variationer i de enkelte prøvefag fra år til år. Det kan være relevant for skolen at analysere, om der er gennemgående mønstre og årsager til disse bevægelser, og om man i den forbindelse kan arbejde hen imod en mere stabil fremgang over hele linjen. Ser man på skolens resultater ved 9.-klasseprøverne over en treårig periode ( ) og sammenligner dem med andre skoler med en lignende (afgangs)elevsammensætning, ligger Valby Skoles resultater 0,5 karakterpoint lidt under resultaterne på de sammenlignelige skoler. Da forskellen er statistisk signifikant, kan den ikke forklares med tilfældige udsving eller statistisk usikkerhed. Ser vi på kompetencedækningen i undervisningen, har den ligget stabilt i de sidste tre år. Den var i skoleåret 2014/15 på 71,1 %, hvilket også var under byens samlede niveau. Det er et nationalt mål, at skolerne frem mod 2020 skal opnå fuld kompetencedækning svarende til, at 95 % af undervisningen varetages af 13

15 lærere med det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer. Skolen har derfor i lighed med resten af byens skoler en udviklingsopgave i forhold til at nå dette mål. De nationale test giver ikke noget entydigt billede af den faglige udvikling i de mindre klasser. Således er der både fremgang i nogle og tilbagegang i andre af testene på det overordnede mål om, at mindst 80 % af eleverne skal klare sig godt eller bedre end det i testene. Det er lykkes på Valby Skole at øge andelen af de dygtigste elever i læsning på 8. klassetrin og i matematik på 6. klassetrin. Samtidig er andelen af elever med dårlige resultater i matematik reduceret både på 3. og 6. klassetrin. Skolens vurdering og indsatser Der har med skoleåret 15/16 været en stor udskiftning i personalegruppe, vi har ansat 15 nye lærere, det har betydet, at vi har kunnet afhjælpe meget af den manglende linjefagskompetence. På 1. årgang er der ikke indberettet korrekt fra skolens side. Tallet skulle have været 75 % på årgangen. Der vil stadig skulle efteruddannes lærere for at komme i mål med fuld linjefagsdækning i Der er fra kommunens side nu sat fokus på at lave økonomiske støtteordninger, så vi kan sætte ind i forhold at få flere på efteruddannelse. Man skal være opmærksom på, at der er en balance i forhold til, hvor meget klasser kan undvære de faste lærer, det kan sætte en bremse i forhold til hastigheden af efteruddannelsen. Som man kunne læse i indledningen, så har vi i skoleåret 15/16 igangsat en ny testkultur i dansk og matematik, så der fremadrettet bliver arbejdet systematisk med skolens resultater. Det er nødvendigt, at der testes hvert år, og at der er opbygget en kultur for, hvordan vi arbejder med resultaterne, når vi skal løftes elevernes faglighed. I skoleåret 15/16 er følgende tiltag sat i værk: Tidlig læsehjælp i indskolingen til de elever, der scorer lavt i læsetesten. Tidlig matematikhjælp i indskolingen. VAKS hold på mellemtrinnet til de elever der har ordblinde vanskeligheder. It understøttelse af ordblinde elever. Turbo undervisning på 9. årgang til de elever der har faglige vanskeligheder. Der er som tidligere nævnt elevsamtaler dagligt, hvor den faglige indsats drøftes. Vi forventer både at se et resultat på kort sigt, men er også klar over at arbejdet først vil for fuld effekt på længere sigt. På Valby Skole har vi et forholdsvist stort elevfravær, det handler både om, at mange forældre tager deres børn med på ferie uden for skoleferierne og om enkelt elever, der af personlige årsager har et stort fravær. Bestyrelsen og ledelse har besluttet at lave en indsats i forhold til at få nedbragt fraværet en højere tilstedeværelse i skolen vil selvfølgelig også have indvirkning på resultaterne. 14

16 Chancelighed Dette afsnit sætter spot på Valby Skole i forhold til at sikre alle elever lige chancer uanset egne og forældrenes baggrund og ressourcer. Det er en særligt prioriteret opgave for skolerne at mindske den betydning, børnenes baggrund har, og det indgår som et af de i alt fem pejlemærker for folkeskolen, at: Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud I København er der en særlig udfordring i at mindske betydningen af social og etnisk baggrund i forhold til faglige resultater, uddannelsesparathed og generel livsduelighed. Samtidig er det vigtigt, at så mange som muligt bevares i folkeskolens brede fællesskab. Dette hænger sammen med et af de tre nationale mål for folkeskolen efter hvilket: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater For at illustrere skolens evne til at skabe bedre chancelighed for eleverne anvendes der i dette afsnit data, som også bruges andre steder i rapporten, særligt resultaterne fra folkeskolens 9.-klasseprøver. I dette afsnit anvendes data i en chancelighedskontekst, og der er således fokus på, hvordan de fagligt svageste elever klarer sig i forhold til gennemsnittet på skolen, samt hvordan det går for de tosprogede elever. Indikatorer på chancelighed De følgende tabeller viser på forskellig vis, hvordan skolen lykkes med at få de svageste eller potentielt svage elevgrupper med. Tabel 10 viser, hvordan de 20 % dårligst præsterende har klaret sig ved folkeskolens 9.-klasseprøver sammenholdt med gennemsnittet. Tabel 11 viser, hvordan de tosprogede elever klarer sig i forhold til gennemsnittet. Dernæst viser Tabel 12, hvor stor en andel af eleverne, der har fået karakteren 2 eller derover i dansk og matematik. Det samlede tal giver ikke altid 100 %, da der bag enkelte procents afvigelser kan ligge sygdom og fritagelse mv. I nogle tilfælde kan andelen af elever, der ikke er gået op til alle prøver, pege på et muligt problem. Omvendt kan et lavere samlet resultat for skolen i nogle tilfælde også netop skyldes, at det er lykkedes at få en større andel af eleverne (også de svage elever) til at gå op til alle prøver, hvorved det samlede resultat vil blive lavere. 15

17 Tabel 10: Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve de 20 % fagligt svageste Gennemsnit i bundne prøver (BUF) Skolen - alle elever 5,9 5,8 5,9 Skolen - Karaktergennemsnit for de 20 % fagligt svageste elever København - Karaktergennemsnit for de 20 % fagligt svageste elever 2,3 2,6 2,6 2,7 2,7 3,0 Tabel 11: Karaktergennemsnit ved bundne prøver ved folkeskolens 9.-klasseprøve tosprogede elever Karakterer uden specialklasse (BUF) Skolen - alle elever 5,9 5,8 5,9 Skolen - tosprogede elever 4,4 4,6 4,8 Gennemsnittet i København for tosprogede elever er 5,35 inkl. specialskole og specialklasse(uden er det 5,4). Tabel 12: Andel af eleverne med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Andel elever, der opnåede karakteren 2 eller derover (BUF) Skolen - andel elever med minimum karakteren 2 i både dansk og matematik København - andel elever med minimum karakteren 2 i både dansk og matematik 75,6 % 79,5 % 90,0 % 84,4 % 87,0 % 87,5 % 85,1 % 90,6 % Det viser tallene om chancelighed Valby Skole har i forhold til resultaterne for de 20 % fagligt svageste elever haft en lille fremgang over de sidste tre år. Hvor gennemsnittet for den svageste gruppe i 2013 var på 2,3 ved folkeskolens afgangsprøver, er det i 2015 på 2,6. Det er en samlet udvikling på 0,3 karakterpoint. Der er således en forskel på 3,3 karakterpoint mellem de svageste elever og skolens afgangselever som helhed. Fra 2014 til 2015 er der sket et fald i andelen af elever, der har fået karakteren 2 eller derover i dansk og matematik, så den i 2015 er 84,9 %. Skolen har derfor en vigtig udviklingsopgave i at sikre, at flere af 3 Tabellen indeholder ikke resultater for specialklasseelever 4 Der er kun anvendt data fra almenelever fra folkeskolens 9.-klasseprøve 2012, 2013, 2014 og Der er udelukkende medtaget karaktergennemsnit for tosprogede elever, hvis der har været minimum 5 tosprogede elever til afgangsprøverne. 5 Kræver at alle bundne prøver i dansk og matematik er taget 16

18 eleverne både går til prøverne og er i stand til at få minimum 2 i dansk og matematik, da dette kan have afgørende betydning for deres videre vej i ungdomsuddannelse. Ser vi på resultaterne for de tosprogede elever, er der i perioden fra 2014 til 2015 sket en lille fremgang på 0,1 karakterpoint, hvilket svarer til fremgangen for skolen som helhed. Det betyder, at der er en forskel på 1,1 karakterpoint mellem tosprogede elever og alle elever. Skolens vurdering og indsatser Tallene viser, at Valby Skole har en opgave i forhold til at løfte de svageste elever. Vi forventer, at det systematiske arbejde med skolens resultater også vil hjælpe denne gruppe. Det handler om, at identificeres disse elever så tidligt i skoleforløbet som muligt, så der kan yders den relevante hjælp. Der skal både sættes ind i forhold til de yngre elever, men der skal også fortsat laves turboforløb for de svageste elever i afgangsklasserne. Det bør overvejes, at etablere et ekstraordinært fokusområde i forhold til samarbejdet med forældregruppen til disse elever. Det er ligeledes væsentligt at have et tæt samarbejde uu-vejlederen, så vi undgår, at denne elevgruppe mister motivationen. Når vi taler om de svageste elever i folkeskolen, så er det sammenhæng væsentligt at have sig for øje, at flere elever i dag er inkluderet i almenskolen elever der tidligere ville have været i specialtilbud. Der vil derfor også fremadrettet være en gruppe af elever, som vil præstere i den nedre ende af karakterskalaen, og for hvem det vil være et flot resultat. Dette er generelt for alle landets skoler, og derfor ikke noget der er specifikt for Valby Skoles resultater. Det er vigtigt at fokusere på elevers faglige udvikling frem for resultater. 17

19 Ungdomsuddannelse Dette afsnit sætter fokus på, hvad der sker med eleverne, når de går ud af skolen efter 9. klasse. I København er det målet, at: Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Det er nationalt målsat, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Opgaven for folkeskolen er derfor at give eleverne gode kundskaber, udvikle og bevare deres lyst til at lære og hjælpe dem til at træffe de rigtige valg, således at de er i stand til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse. For at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse er de faglige kompetencer, jf. det foregående afsnit, naturligvis af afgørende betydning. Men det er også væsentligt at følge, om eleverne kommer i gang med en ungdomsuddannelse og om de fastholdes i ungdomsuddannelsesforløbet. Tallene i dette afsnit afspejler derfor, hvilken uddannelsesmæssig vej skolens elever går efter afslutningen af 9. klasse. Der ses på, hvor uddannelsesparate eleverne vurderes at være, mens de stadig er på skolen. Så ses der på, hvor eleverne er 3 måneder efter afslutning af 9. klasse. Og endelig ses der på, hvor de er 15 måneder efter. Det er særligt relevant at se på, hvor eleverne befinder sig efter 15 måneder, fordi det erfaringsmæssigt er en god indikator for, hvor stor en andel af eleverne, der i sidste ende kommer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse Tabel 13 viser, hvor mange af eleverne i 8. klasse, som skolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning har vurderet til at være uddannelsesparate efter 9. klasse. Nogle elever vil blive uddannelsesparate uden særlige tiltag, mens andre enten af faglige eller personlige/sociale årsager vil have behov for særlige tiltag for at blive uddannelsesparate. Elever der ikke er parate til at foretage et valg til en ungdomsuddannelse, vil anses som værende ikke uddannelsesparate. I Tabel 14 viser vi, hvordan eleverne fordeler sig 3 måneder efter, at de er gået ud af 9. klasse. Tabel 15 viser, hvor eleverne befinder sig 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i Tabel 14 er tale om de samme elever, der indgår i de aktuelle afgangsprøver, mens der i Tabel 15 er tale om afgangselever fra sidste år. 18

20 Tabel 13: Elevernes foreløbige uddannelsesparathedsvurdering Elevernes uddannelsesparathedsvurdering i 8.klasse pr (BUF) 6 Andel Andelen, der er parat til en ungdomsuddannelse 63,8 % Andelen, der ikke er parat grundet faglige årsager 25,9 % Andelen, der ikke er parat grundet personlige og sociale årsager 10,3 % Samlet var der 38 %, som var vurderet ikke uddannelsesparate i København. Tabel 14: Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2013/14 Andel fra 9. klasse i 2014/15 7 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 35,9 % 34,5 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 7,7 % 17,2 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0 % 0 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 43,6 % 51,7 % Andelen, der er i gang med i 10. klasse, eventuelt på efterskole 43,6 % 41,4 % Andelen der fortsætter i forberedende og udviklende aktiviteter 8 12,8 % 3,4 % I ovenstående tabel indgår i alt 29 afgangselever for skoleåret 2014/15. Samlet i København var der 45,1 %, som var i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afslutning fra 9. klasse, 45,2 % der var i gang med 10.klasse og 8,4 %, der var i gang med forberedende aktiviteter. 6 Tallene i tabellen angående uddannelsesparathedsvurdering inkluderer specialklasseelever. Summerer de tre kategorier ikke til 100 % skyldes det, at ikke alle skolens elever er uddannelsesparathedsvurderet 7 Der er 3 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 8 Dækker over produktionsskole, praktik, ophold i udlandet, AVU, HF-enkeltfag, højskoler m.m. 19

21 Tabel 15: Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2012/13 Andel fra 9. klasse i 2013/14 9 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 57,5 % 63,2 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 17,5 % 18,4 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0 % 0 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 75,0 % 81,6 % I ovenstående tabel indgår i alt 38 afgangselever for skoleåret 2013/14. Samlet i København var der 83,9 % som var i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutning fra 9. klasse. Det viser tallene for ungdomsuddannelse På Valby Skole er der 63,8 % af eleverne i 8. klasse i skoleåret 2014/15, som er vurderet foreløbige uddannelsesparate. Det ligger omkring gennemsnittet for København, som generelt ligger under niveauet på landsplan. Der er en stor andel af elever, der er vurderet ikke uddannelsesparate grundet faglige årsager, hvormed der er en udviklingsopgave i at gøre disse elever uddannelsesparate inden udgangen af 9. klasse. Der er sket en stigning fra 2013/14 til 2014/15 i andelen af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse. Det skyldes primært en større andel elever, som er i gang med en erhvervsuddannelse og en mindre andel elever, der er i forberedende og udviklende aktiviteter. Sammenligner man afgangseleverne fra skoleåret 2012/13 med afgangseleverne fra 2013/14 er der en lille stigning i den andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Af de elever, der gik i 9. klasse i 2013/14 er 81,6 % i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Det ligger under gennemsnittet for København. Andelen af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse, er lav. Det er derfor en udviklingsopgave for skolen at sikre, at flere vælger at fortsætte på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Skolen bør desuden have fokus på at sikre, at flere elever får øjnene op for de erhvervsfaglige uddannelser og vælger at fortsætte i den retning. Skolens vurdering og indsatser Det er regeringens målsætning, at 95 % af en årgang, skal have en ungdomsuddannelse pt. indikerer tallene, at der er 81,6 % af Valby Skoles elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Man må antage, at der er en sammenhæng mellem den før omtalte gruppe af svage elever og muligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Disse tal understreger, at der på Valby Skole skal fokus på at løfte den svage gruppe af elever. Der skal igangsættes en systematisk arbejde med at identificere og løfte gruppens resultater. 9 Der er 3 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 20

22 Tallene viser, at en større gruppe end tidligere vælger en erhvervsfaglig uddannelse. Der skal fortsat fokuseres på oplysning omkring de erhvervsfaglige uddannelser, da der findes rigtig mange gode muligheder for forskelligartede uddannelser. Det er vigtigt, at forældre også får viden om erhvervsuddannelsernes mangfoldighed og gode jobmuligheder. 21

23 Trivsel Dette afsnit har fokus på elevernes trivsel og oplevelse af at gå i skole. Trivsel er både vigtigt i sig selv, og så er den en vigtig medvirkende faktor for elevernes motivation og generelle engagement i skolen. Derfor er et af de fem pejlemærker for de Københavnske skoler også, at: Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Eleverne tilbringer ti betydningsfulde år af deres liv i skolen. Her skal de trives og udvikle sig. De skal opleve en glæde ved at gå i skole, der motiverer og understøtter deres læring. I forbindelse med folkeskolereformen er det besluttet nationalt at følge og dokumentere udviklingen i elevernes trivsel. Derfor gennemføres der fra 2015 nationale trivselsmålinger blandt alle elever. Skolens resultater fra den nationale trivselsmåling danner grundlag for den første del af redegørelsen for, hvordan eleverne på skolen trives. Den anden del af redegørelsen for elevernes trivsel baserer sig på skolens registrering af elevfravær. I lighed med medarbejdersygefravær kan elevernes sygefravær nemlig benyttes som indikator for trivsel, da der kan være sammenhæng mellem et højt elevfravær og elevernes trivsel. Samtidig er det velkendt, at fravær i sig selv kan medvirke til dårligere trivsel. Det gælder både for den enkelte, som kan marginaliseres mere og mere jo mere vedkommende er væk, og for fællesskabet, som også påvirkes af enkeltindividers mere eller mindre systematiske fravær. Måling af elevernes trivsel Den nationale trivselsmåling er gennemført for første gang i foråret Data herfra vil altså udelukkende være et udtryk for en baseline-måling. Der er ikke sammenlignelige, historiske data på dette område. I foråret gav man elever på klassetrin ét spørgeskema med 20 spørgsmål og eleverne på klassetrin et andet spørgeskema med 40 spørgsmål. For de yngste elever er der ikke blevet udviklet indeks, og derfor er det for overskueligheden skyld alene valgt at medtage resultaterne på ét spørgsmål blandt de små, nemlig om de er glade for deres skole. Netop dette spørgsmål er erfaringsmæssigt en god indikator for elevernes overordnede trivsel, da dette spørgsmål også indgik i København Kommunes egen trivselsmåling blandt eleverne Københavnerbarometeret. Tabel 16: Er du glad for din skole klassetrin Er du glad for din skole? (UVM) Nej Ja lidt Ja meget Skolens elever 3 % 26 % 71 % Gennemsnit i København 2 % 26 % 71 % For de ældste elever er de mange spørgsmål og svar blevet samlet i 4 indeks, et for social trivsel, et for faglig trivsel, et for støtte og inspiration i undervisningen og et for ro og orden. Svarene på 22

24 de fire indeks er opdelt fra 1-5, hvor 1 repræsenterer den ringeste trivsel, mens 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Tabel 17: Social trivsel Social trivsel (UVM) Skolens elever 0,3 % 10,1 % 41,8 % 47,7 % Gennemsnit i København 1 % 7 % 36 % 56 % Tabel 18: Faglig trivsel Faglig trivsel (UVM) Skolens elever 1,7 % 11,9 % 58,0 % 28,3 % Gennemsnit i København 1 % 10 % 59 % 31 % Tabel 19: Støtte og inspiration i undervisningen Støtte og inspiration i undervisningen (UVM) Skolens elever 6,6 % 33,9 % 50,3 % 9,1 % Gennemsnit i København 5 % 30 % 55 % 11 % Tabel 20: Ro og orden Ro og orden (UVM) Skolens elever 3,8 % 23,3 % 59,6 % 13,2 % Gennemsnit i København 2 % 17 % 58 % 23 % Elevfravær I Tabel 21 vises elevernes gennemsnitlige fravær i dage ud af det enkelte skoleår (der i alt består af 200 dage). Det samlede gennemsnitlige elevfravær på Københavns skoler var i skoleåret 2014/15 på 13,1 dag. København ligger imidlertid højere end både landsplan og andre sammenlignelige byer (de seks største byer i Danmark). Det er en vigtig oplysning, når man skal vurdere, om det samlede fravær på den enkelte skole er rimeligt og forventeligt eller kræver særlige indsatser. 23

25 Tabel 21: Elevernes fravær i dage Skolens gennemsnit (BUF) 2012/ / /15 Elevfravær i alt i dage 18,1 16,4 15,8 Det viser tallene for trivsel Når det gælder elevernes trivsel, ligger skolen på niveau med byen eller lidt under. Det ses af spørgsmålet til de yngste elever (0.-3. klasse) om, hvor glade de er for at gå i skole, hvor 71 % af eleverne svarer, at de er meget glade for at gå i skole, og 26 % er lidt glade for at gå i skole. Når det gælder social trivsel, er der lidt færre af de ældre elever (4.-9. klasse), der placerer sig i den positive ende af svarskalaen end i byen generelt. Andelen af elever, der placerer sig i den positive ende af svarskalaen i forhold til social trivsel er tilsvarende lidt mindre end for byen generelt. I forhold til støtte og inspiration i undervisningen, placerer 59,4 % sig i den positive ende af svarskalaen. Det betyder modsat at ca. 40 % af eleverne ikke oplever, at få støtte og inspiration i undervisningen. Den tilsvarende andel er på byniveau 35 %, hvilket i sig selv er bekymrende. Det er derfor på Valby Skole et væsentligt opmærksomhedspunkt at få afdækket, hvor udfordringerne især ligger og hvad der skal til for at forbedre elevernes oplevelse af læringsmiljøet. Når det gælder ro og orden placerer 72,8 % af eleverne sig i den positive ende, hvor det på byniveau er 81 % af eleverne. Det betyder altså, at mere end ¼ af eleverne oplever udfordringer på dette parameter, og det er således også væsentligt for skolen at få afdækket præcis hvilke udfordringer, det dækker over og hvad der kan gøres for at imødekomme dem. Skolen har haft et fald i elevfraværet fra 2013 til 2015 så det i skoleåret 2014/15 har været på15,8 dage i gennemsnit pr. elev. Der er sket et fald over de sidste år, hvilket er positivt. Sammenlignet med det samlede elevfravær på byniveau er fraværet dog stadig højt. Det er således væsentligt for skolen at fortsætte indsatsen for at nedbringe fraværet i de kommende år. Skolens vurdering og indsatser Som det fremgår af næste afsnit omkring sygefravær hos personalet, så havde Valby Skole en kæmpe udfordring her sidste skoleår. Et højt sygefravær hos personalet får også indvirkning på klassernes trivsel. Mange vikarer skaber usikkerhed og uro i klasserne. Vi vurderer, at der er en klar sammenhæng mellem disse to faktorer. Sygefraværet er nu bagt ned, så vi forventer et bedre resultat af den næste trivselsmåling i forhold til uro i klasserne, så vi i højere grad ligner resultatet for København som helhed. Vi forventer ligeledes, at de daglige elevsamtaler også vil blive et vigtigt parameter i forhold til elevtrivslen, da der hurtigt, kan komme lys over udfordringer i læringsmiljøet og hurtigt kan sætte ind i forhold til mistrivsel hos enkelte elever. Som tidligere nævnt, så er elevfravær et fokusområde både i bestyrelse og i ledelsen. Rigtig mange forældre søger om ekstraordinær fritagelse fra skole grundet ferie. Vi er klar over, at det kan være en udfordring for arbejdspladserne, at alle børnefamilier skal holde ferie i skoleferierne, men vi må bede om, at ekstraordinær fritagelse fra skole er undtagelsen, det giver stor uro og ubalance i klasserne, når 24

26 der hele tiden mangler nogen elever. Tidligere var det især omkring vinterferien, at elever blev taget ud af skole, men nu handler det i lige så høj grad omkring de andre ferier. 25

27 Tillid og attraktivitet Dette afsnit behandler flere forskellige dimensioner af spørgsmålet om tillid til skolen og skolens attraktivitet. Der ses både på brugernes (i særdeleshed forældres) opfattelser og adfærd og på de professionelle, lærernes, oplevelse af skolen som et attraktivt sted at arbejde. Et af de tre nationale mål for folkeskolen er at: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Dette er i vidt omfang overensstemmende med det sidste af de fem pejlemærker for de københavnske skoler, hvor: Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen For at fastholde forældrene i folkeskolen og dermed sikre en fortsat sammenhængskraft i samfundet er det nødvendigt at styrke forældrenes tillid til og engagement i folkeskolen og øge respekten for lærernes professionelle viden og praksis. Samarbejdet om elevens faglige progression, trivsel og udvikling, skal foregå i et ligeværdigt samarbejde mellem forældre og skole. Der skal være fokus på forældrenes ressourcer i forhold til at give barnet de bedste betingelser for en god skolegang. I første del af kapitlet belyses spørgsmålet om tillid og attraktivitet igennem forældres aktive tilvalg af skolen, altså i hvilket omfang forældre i skolens grunddistrikt vælger skolen til deres børn, og spørgsmålet om, hvor godt det lykkes skolen at fastholde eleverne, når de går der. I den anden del af kapitlet belyses spørgsmålet igennem lærernes sygefravær og deres oplevelse af skolen som arbejdsplads. Det siger først og fremmest noget om skolens attraktivitet set fra lærernes perspektiv. Lærernes tilfredshed og sygdom kan imidlertid også spille tilbage på forældre og børns oplevelse og tillid, og dermed også den attraktivitet skolen har mere generelt. Forældrenes til- og fravalg af skolen Tabel 22 viser andelen af forældre i skolens grunddistrikt, som har valgt skolen til deres børn i 0. klasse. Tabellen belyser således, hvor godt skolen er lykkedes med at tiltrække de børn, der faktisk hører til skolen, men ikke hvorvidt skolen også har tiltrukket børn uden for grunddistriktet. Hvor Tabel 22 viser skolens attraktivitet ved skolestart, belyser Tabel 23, i hvilken grad skolen formår at fastholde sine elever. Der vises dels et tal for tilgang, altså hvor mange elever, skolen har fået i løbet af skoletiden dels et tal for afgang, altså hvor mange elever, der har flyttet skole. Det sidste tal er renset for almindelig fraflytning, og der er således alene tale om elever, der har forladt skolen uden at flytte bopæl. 26

28 Tabel 22: Forældrenes valg af skole (Resultatet for 2015/16 er ikke behandlet i skolebestyrelsen) Skolegennemsnit (BUF) 2013/ / /16 10 Andel af grunddistriktsforældre, der vælger skolen 69,0 % 65,4 % 62,5 % Andel af grunddistriktsforældre, der vælger anden offentlig skole 10,7 % 15,4 % 11,1 % Andel af grunddistriktsforældre, der vælger en fri 20,2 % 19,2 % 26,4 % grundskole I byen samlet set er der gennemsnitligt 60 % af forældrene, der vælger den lokale grunddistriktsskole, 18 %, der vælger en anden folkeskole og 22 %, der vælger en fri grundskole. Tabel 23: Fastholdelse af elever (Resultatet for 2014/15 er ikke behandlet i skolebestyrelsen) 11 Fastholdelse af elever (BUF) 2012/ / /15 12 Tilgang 3,3 % 2,8 % 4,9 % Afgang 5,3 % 7,0 % 4,8 % Til sammenligning er tilgangen i alt i København 3,5 %, hvor afgangen er 5,8 %. Medarbejdernes trivsel og sygefravær Tabel 24 viser medarbejdernes sygefravær henover de seneste år. Fraværet er opdelt på kort og langt sygefravær. Det skyldes, at enkelte medarbejders langvarige sygefravær ellers vil kunne skævvride det generelle billede. Samtidig repræsenterer kort og langt sygefravær både to forskellige udfordringer og ligeledes forskellige indsatser som mulige løsninger. Tabel 25 og Tabel 26 viser, hvordan medarbejderne på skolen har svaret på udvalgte spørgsmål i den trivselsmåling, som alle medarbejdere i Børne- og Ungdomsforvaltningen deltager i hvert andet år. Undersøgelsen er gennemført i februar 2015, og spørgsmålene i trivselsmålingen besvares på en skala fra 1-7, hvor 7 er mest positivt og 1 er mest negativt. 10 Data er blevet tilgængelig efter kvalitetsrapporten er behandlet i skolebestyrelsen, hvormed resultatet ikke er behandlet af skolebestyrelsen 11 Tallet er fundet ved at se på skolens nettotilgang/nettoafgang af elever. Det er gjort ved at sammenholde elevtallet for klasse fra 2014 med klasse det følgende skoleår (altså 2015) fra normalklasse til normalklasse. 12 Data er blevet tilgængelig efter kvalitetsrapporten er behandlet i skolebestyrelsen, hvormed resultatet ikke er behandlet af skolebestyrelsen 27