Arealreduktionen har bevirket at Nordlyskatedralen i sin nuværende form kommer til at indeholde følgende funktioner:

Transkript

1 Plandisponering Kirkens overordnede plandisponering er i hovedsag bibeholdt siden de ændringer som blev foretaget efter konkurrencen i den efterfølgende tilretning af skitseprojektet. Den vigtigste ændring af kirkens plandisponering, som fremkom i forbindelse med det tilrettede skitseprojekt, var at det uderum som i konkurrenceforslaget kilede sig ind mellem administrationsafsnittet og kirkerummet forsvandt til fordel for en direkte sammenhæng mellem administration og kirkerummet dette plangreb betyder at alle funktionsarealer er ensidigt belyste men disponeringen åbner samtidig op for en mere effektiv og fleksibel brug af arealerne. For at bibeholde kirkens spiralbevægelse op mod kirketårnet er det nu ydermuren og ikke selve volumenet som udgør denne opadstigende bevægelse, som en konsekvens heraf blev ideen om en fritstående mur som viderefører bevægelsen ned mod terræn en realitet. Den fritstående mur definerer et indre gårdrum i tilknytning til administrationsafsnittet som på den måde får en privatiseret have. Den nuværende plandisponering giver en både klar og fleksibel funktionsopdeling af kirken, hvor de forskellige funktioner og afsnit ligger sig omkring kirkerummets volumen og tilsammen omkranser husets vigtigste rum. Kirkens to hovedplaner er i hovedtræk indrettet således at administrative og undervisningsmæssige faciliteter ligger i bygningens1.etage mens kirkerummet med tilhørende tillægsfunktioner ligger placeret på kirkens 2.etage. Plangrebet indeholder en potentiel udvidelsesmulighed i kirkens afslutning mod den indre kirkehave som ligger i forbindelse med administrationsafsnittet. Ligeledes er der skitseret på en mulig tilføjelse af en mindre foyer-pavillon i tilknytning til en senere anvendelse af det disponible areal under kirkerummet. I løbet af august/september 2008 har kirken været igennem en areal- og volumenreduktion for at optimere projektet i forhold til den vedtagne økonomiske ramme på 90 mill. nkr. Denne reduktion har bevirket at Nordlysstua er taget væk og at kirketorget/ menighedssalen samt undervisningsafsnittet er reduceret i areal jf. vedlagte arealskema. Arealreduktionen har bevirket at Nordlyskatedralen i sin nuværende form kommer til at indeholde følgende funktioner: 1 etage: - Administration og personalerum - Café/ allaktivitetsrum - Undervisningsafsnit med både aktivitetsrum og undervisningsrum - Tekniske rum/ servicerum - Disponibelt areal til fremtidig brug 2 etage: - Kirkerum med plads til ca. 355 personer - Menighedssal - Kirketorv - Køkken/kiosk - Sakresti, dåbsventerum samt toiletter 3 etage: - Balkon i kirkerum - Galleri/inspektionsgang Side 7

2 - Plantegninger og arealskema redegør detaljeret for arealbrugen og disponeringen af kirken. Kirkekonsulent Kirkekonsulent Finn Bårdsen er blevet orienteret undervejs i forprojektet og planerne er løbende blevet korrigeret og tilrettet efter hans kommentarer og anvisninger. Denne proces tænkes videreført i detailprojektet med hovedfokus på selve kirkerummet og alter/korpartiet samt placeringen af de liturgiske møbler. Kunst Den anerkendte danske kunstner Peter Brandes blev i 2007 udpeget som ansvarlig for den kunstneriske udsmykning af kirkerummet sam. Gennem hele forprojektet har vi haft et tæt samarbejde med Peter med sigte på en integreret udsmykning. Orgel Pladsering og integrering af orgelet i kirkerummet har vært drøftet med orgelkonsulenten. Vi har på den baggrund valgt at flytte orgelet længere bag i kirkerummet. Spillepulten placeres på kirkegulvet som en integreret del af væggen. Den skitserede løsning hvor orgelpiperne placeres over spillepulten i samme niveau som balkonen, baserer sig på en løsning med mekanisk overføring fra spillepult til orgelhuset. Det er tanken at piperne placeres på en måde som gør at de bliver en integreret i samme liv som den indre væg og bliver en del af den samlede udsmykning af vægfladen. Lys Til udformning af belysningen i kirkerummet og kirketorvet/ menighedssalen har vi engageret belysningskonsulent Jan Bjarnhoff fra Bjarnhoff belysning som også har en samarbejdspartner i Oslo. Gennem dialog har vi sammen fundet frem til en belysningsstrategi for den kunstige belysning som bygger på en vision om at lyset anvendes til at understrege kirkens arkitektur og formål. Bjarnhoff: Dagslysaspektet i området er meget viktig, da vi har en plassering av bygget som er ekstrem i sine kontraster, fra mørke vintermåneder til helt lyse sommere. I samsvar med dette er det viktig å definere det kunstige lyset til hvilket nivå man ønsker at interiøret og eksteriøret skal fremheves. En av utfordringene vi ser i dette prosjektet blir å finne ut hvor lite lys man klarer seg med., men allikevel understryke de tanker som arkitekten har og de behov som er nødvendige. Der er en ønske fra vår side at man implementerer lyset på en meget forsiktig måte, da huset har en viktig funksjon i området. I tilegg har arkitekturen et veldig tydelig formspråk der vi ønsker å integrere lyset slik at færrest mulig armaturer er synlige. Fokuset for de gjeldende arealene vil være å skape et indirekte lys som vasker materialene og de former vi har å spille på. Armaturvalget blir i store deler lineære lyskilder med variasjon fra gulv, vegg og himling. Himlingen vil ikke nødvendigvis være det naturlige stedet for plassering av lysarmaturer. Dagslyset vil også spille en vigtig rolle i kirkerummet. Det meste af dagslyset vil opleves som indirekte belysning fra skjulte ovenlys i taget. Det jobbes nå med et forslag der overlyset over kirkerommet erstattes av vertikalt lysinntak bestående av slisser i den indre og ytre betongveggen. Side 8

3 Akustik De foreløbige akustikske beregninger førte til at der i detailprojektet ble arbeidet med at tilpasse himlingen i kirkerummet så der opnås en optimal akustisk situation. Båtformen på himlingen ble erstattet av en skrå himling. Væggene i kirkerummet ble også bearbeidet så behovet for lydspredende flader og muligheden for variabel akustik tilgodeses. Materialevalg: Facader/ formudtryk I konkurrenceforlaget var facadeudtrykket på kirken kendetegnet ved en udvendig beklædning med vertikale trælister, som fulgte spiralformen op mod tårnets åbne konstruktion. I løbet af tilretningen af skitseprojektet blev ideen om en beklædning med titanium præsenteret ud fra en vision om at kirken i sit ydre skulle afspejle solens cyklus gennem året. I løbet af vinterhalvåret anvendes belysning i terræn til at fremhæve titaniumfacadens lysreflekterende egenskaber og kirken vil fremstå som en varm lysende bygning i vintermørket. Ydervægge Stedstøbt betonkonstruktion med 5 grader hældning udgør det bærende system i kirken og isoleres på ydersiden med 25 cm mineraluld. Nederste 80 cm brystningsparti påstøbes en udvendig betonfacade som visuelt og materialemæssigt fremstår som en sammenhængende del af den fritstående mur i terræn. Et vinduesbånd med en højde på 100 cm løber rundt om bygningen frem til afslutningen af værksted for vagtmester. Vinduerne fremstår som aluprofiler med 2 lags energiglas med argonfyldning og mindst ét gående vindue pr. rum. Fra afslutningen af vinduesbånd og op til tagkanten beklædes facaderne med titanium-plader i små formater som fiskeskæl, et beklædningsmønster som kendes helt tilbage fra stavkirkerne. Titanium er et metalmateriale som vil reflektere solen på en human og spændende måde, som eksempel henvises til Guggenheimmuseet i Bilbao. Vinduespartier i den titaniumbeklædte del af facaden udføres som 60 cm smalle vertikale vindues bånd som går fra gulvet på 2.etage til toppen af facaden og et stykke ind over taget. Denne løsning vil give et spændende facadeudtryk og lysindtag til menighedssalen og øvrige rum som køkken og sakristi. Disse vinduesbånd fremstår også som aluprofiler med 2 lags energiglas med argonfyldning. Den fritstående betonvæg i terræn, udføres også som stedstøbt beton, med glat forskalling. Rampen som leder op til hovedindgangen til kirken vil fremstå som en svævende betonskive understøttet af det nødvendige antal søjler. Belysning integreres på undersiden af rampen for at understrege den svævende effekt. Kirketårnet Kirketårnet har tilsvarende selve kirken ændret udtryk og materialitet. Den åbne konstruktion med vertikale trælister som blev præsenteret i konkurrenceudkastet er nu erstattet med en tættere beklædning med samme udtryk som den øvrige del af facaden således at beklædning fra facaden snor sig rundt om tårnet i spiralens opadstræbende bevægelse og ender i en spids. Side 9

4 Udover at sikre en bedre arkitektonisk helhedsvirkning har den tættere beklædning af tårnet også til formål at skjule den bagvedliggende mastekonstruktion som bærer klokkerne. Det er i denne forbindelse vigtigt at pointere at tårnets beklædning selvfølgelig åbnes op i det omfang som kræves for at sikre optimal spredning af lyden fra klokkerne. Tagflade Undertaget frem til kirkerummet består af beton,og isoleres udvendigt med cm isolering lagt i fald og tætning med pap. Da kirkens tag vil være synligt fra store dele af byen er det vigtigt at overfladen ikke fremstår som pap, derfor dækkes taget af Sedum eller tilsvarende begrønning af tagfladen. Taget over kirkerummet bliver båret af gitterdragere i malet stål med varierende højder. Den udvendige tagopbygning er den samme som det øvrige tag. Indvendige vægge Indersiden af alle bærende vægge fremstår som stedstøbt beton med en glat overflade og udføres i en kvalitet som generelt ikke kræver efterbehandling, eventuelle fejl i betonen spartles efterfølgende. Indvendige betonvægge i kirkerummet gives en behandling i form af 3-5cm dybe lodrette spor i overfladen som både indgår som en del af den kunstneriske udsmykning og samtidigt virker som akustisk lydspredende flader. I det omfang det viser sig nødvendigt perforeres/ åbnes den indre betonvæg i samme lodrette rytmik ud til den bagvedliggende udvendige betonvæg så muligheden for at etablere akustiks regulerende paneler i mellemrummet mellem de to betonvægge tilgodeses. Bagvedliggende indre betonvægge i kirkerummet fremstår som det i det øvrige kirkebyggeri med glatte stedstøbte betonvægge. Øvrige skillevægge inklusiv den buede væg i kirketorvet og menighedssalen bygges op som stålstendere beklædt med 10 cm isolering og to lag 13mm gips på hver side, efterfølgende spartlet og malet. Væggenes tilslutning til den stedstøbte betonkonstruktion udføres som transparente glaspartier, som gør at man visuelt kan følge betonskærmen videre rundt. Vægge i tilknytning til vådrum bygges op i letklinkebeton med fliser på vådrumssiden og pudset på den anden side. Samtlige vægge brandsikres i henhold til brandstrategien for bygningen. Lofter Lofter i 1.og 2. etage udføres som nedhængte akustisk regulerende gipslofter uden synligt skinnesystem. Lofterne nedhænges i en højde som sikrer at teknikiske føringer, ventilationsrør, konstruktioner m.m. skjules. Loftet i kirkerummet var i utgangspunktet tænkt udført i lyst træ med form som kølen på et skib. Etter en ny akustisk vurdering fra SINUS i detaljprosjektet fikk loftet gennemgå en yderligere designproces med sigte på at opnå en optimal akustisk situation i kirkerummet. Dette førte til at skibsformen ble erstattet av en skrå himling. Utførelsen i lyst tre ble beholdt. Rundt langs med siderne af taget i kirkerummet etableres der ovenlys som vil få himlingen til at flyde i et hav af lys. Side 10

5 Gulve På 1 etage og 2.etage beklædes alle gulvene med betongulve som gives en glittet overflade eller epoxy. Gulvet i kirkerummet udføres som massivt klodsgulv i lerk eller tilsvarende lys træsort. Døre Udvendigt Alle udvendige døre udføres som glasdøre. Døren i hovedindgangen udføres i lerk med to sidedører i glass og aluminium. Døråbningen til hovedindgangen beklædes med skrå sider i sortmalet metal som kiler ind mod selve dørpartiet i en tragtform. Indvendigt: I de skrå betonvægge etableres dørene som midterstillede sortlakerede trædøre med dybe karme som optager de skrå hældninger. Indgangsdøren til kirkerummet udføres som massiv trædør i birk eller tilsvarende lys træsort evt. med integreret kunst/ glasparti. Karmen rundt om indgangspartiet til kirkerummet sortlakeres tilsvarende. Den mobile væg i tilslutningen mellem menighedssalen og kirkerummet tænkes udført som en lydvæg bestående af lodretstillede individuelle dørpartier på hver ca. 1 meters bredde og med overflade i birketræ eller tilsvarende lys træsort evt. med integreret kunst. Dørelementerne sammenføjes stykvist gennem et klik-system og afmonteres ligeledes stykvist og køres bort på rullevogn når kirkerummet har behov for udvidelse mod menighedssalen. Øvrige døre/ skydedøre i skillevægge udføres som kompaktdører med højtrykslaminat som overflade. Side 11