Hverdagens velfærd: Hold sammen på Danmark

Transkript

1 Medlemsblad fra Odense Lærerforening Nr. 5 Juni 2010 Hverdagens velfærd: Hold sammen på Danmark

2 MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING NR. 5 JUNI 2010 Profilær 2 Profilskoler. Specialiserede folkeskoler i konkurrence som en modvægt til de private skoler. Folkeskoler, hvor man skal søge om optagelse og opfylde særlige kriterier - men risikerer at få et nej. Folkeskoler med en særlig profillinie, hvor forældrene skal kunne betale et mangecifret beløb for deres barn. Er det virkelig dét, vi vil med vores folkeskole? Og er det lovligt? Det lyder ikke så godt, når man på nogle af byens skoler skal sende en ansøgning for at komme ind. Et vurderingsudvalg kigger på den, og ansøgeren (fx en elev i 7. klasse) risikerer at få et brev med meddelelsen om, at du desværre ikke er blevet optaget. Faktisk skal der nogle steder ansøges allerede fra 6. klasse! Og er skolens profil af den internationale slags, kan man som forældre blive stillet over for et krav om at betale tusindvis af kroner, hvis éns barn nu vil med til et land langt herfra. Kan profilen i en folkeskole faktisk blive så skarp, at man må opstille adgangskriterier for eleverne? Altså ud over de objektive som afstand eller søskende? Er det lovligt? Det overvejer Undervisningsministeriet for tiden på baggrund af en sag fra Esbjerg. Men spis nu brød til! Der er jo intet galt i, at man har et lokalt præg eller et lokalt værdisæt i distriktsskolen. En lokal profil, hvis det nu er ordet, det skal komme an på. Det skal bare ikke være på bekostning af fællesskabet og i skarp konkurrence om at komme ind - eller tiltrække elever. Det skal være for at sikre en høj kvalitet i distriktsskolen for alle elever i lokalområdet. Al forskning viser nemlig, at udelte skoler giver den bedste læring. At det smitter at gå i klasse med nogle, der er dygtigere. Det har man, som før omtalt på denne plads, bevist i andre lande, som vi gerne vil sammenligne os med. Mangfoldighed er, populært sagt, bedre end enfoldighed, har man her fundet ud af. Hvad er det så, vi vil her i Odense - og hvem skal bestemme det? Det sidste er ret nemt at svare på: Det har vi politikere til. Derfor er det bare lidt påfaldende, at skolelederne gang på gang opfordres til at tænke i, hvilke profilspor de vil have. Når vi vel kan være enige om, at den politiske beslutning om Fremtidens Skole først skal tages om et halvt år! Så er profilskoler: Noget vi gerne vil arbejde mere med eller bare: En af mulighederne?? Citationstegnene stammer fra en artikel i Fyens Stiftstidende i første halvdel af maj. Den pædagogiske chef står for den første udtalelse, rådmanden for den sidste. Profilskoler - også dem i Odense - der bygger på optagelse/afslag og en kapitalstærk forældrebaggrund, betyder et farvel til folkets skole. Farvel til mangfoldigheden og velkommen til den delte skole, hvor man sorterer efter indtægt, intelligens og interesser. Er vi kommet så vidt, at også folkeskolen skal udlicitere og konkurrere på samme måde som de private skoler? Det er vi vist ikke. Heldigvis da. Og hvorfor skulle vi egentlig også det? Folkeskoler skal ikke konkurrere med hinanden om at kapre elever. I stedet skal den lokale skole have mulighederne for at tilbyde spændende og engageret kvalitetsundervisning med de faciliteter, som det nu måtte kræve. Kvalitet i folkeskolen skal vel være for alle, og ikke kun for de få, der klarer sig bedst på markedet. Politikerne skal derfor vælge mellem: Den fælles folkeskole. Den profilære skole. Det er enten. Eller. Forsidefoto: Fra stormødet i Fredericia om besparelser i den offentlige sektor. fl. F

3 MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING NR. 5 JUNI 2010 Næste skoleår: Hvor bliver stillingerne af? Der burde være i omegnen af 100 ledige lærerstillinger lige nu. Men hvor bliver de af? Af Flemming Andersen - Jeg undrer mig over, at jeg ikke ser nogen opslag om ledige lærerstillinger i Odense, siger formanden for Odense Lærerforening, Anne-Mette K. Jensen. Når hun tæller sammen, burde der nemlig være i omegnen af 100 ledige stillinger: - Vi ved, både erfaringsmæssigt og fordi vi har talt med mange af dem, at lærere går på pension. Dertil kommer, at Byrådet har bevilget penge, svarende til godt 30 stillinger, for at få alle klasser op på det vejledende timetal. Endelig er der altid et par håndfulde eller tre, som får et nyt job eller flytter, siger Anne-Mette K. Jensen. Odense Lærerforenings formand undrer sig: - Der burde være omkring 100 ledige stillinger 3 Skjulte besparelser? Der er en nedgang i det antal elever, som Skoleafdelingen planlægger ud fra (se faktaboks). - Men godt 200 færre elever modsvarer jo langtfra det antal stillinger, der tilsyneladende mangler, understreger Anne-Mette Jensen og fortsætter: - Så jeg undrer mig da over, hvor pengene - og stillingerne - bliver af. Er der i virkeligheden tale om en skjult besparelse, som vi bare ikke ved noget om? Klem ballerne sammen En del skoler har underskud og skylder penge. De fik allerede sidste efterår en løftet pegefinger fra Skoleafdelingen med besked om at få reduceret underskuddet. Det fik dengang Olav Rabølle Nielsen, skoleleder på Humlehaveskolen, til at sige følgende om skolernes økonomiske situation til Fyens Stiftstidende: - Det er noget, vi selv kommer til at indhente. Man kan klemme ballerne sammen i 2010 og ansætte færre lærere, end der egentlig burde være. Og på skoler i byen er virkeligheden da også forud for næste skoleår: - sammenlagte klasser - aflyste timer - færre eller ingen lejrskoler - generelle nedskæringer, ex. på skolebiblioteker og holddeling. Fakta-oplysninger I skoleåret 2009/2010 var planlægningstallet elever. I skoleåret 2010/2011 er planlægningstallet elever. Elevnedgangen, jf. ovenstående planlægningstal, er altså på 259 elever. I skoleåret 2010/2011 tildeles der - efter godkendelse i Skoleafdelingen - ressourcer pr. klasse, som skolerne opretter. Delingsfaktoren er 26 elever.

4 MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING NR. 5 JUNI 2010 Projektansøgning for 5 skoler: Hjælp til det psykiske arbejdsmiljø I et samarbejde mellem Odense Lærerforening og Skoleafdelingen søges der nu om penge til at gøre noget forebyggende ved det psykiske arbejdsmiljø. Af Flemming Andersen om, baseret på gruppeforløb med reflekterende team. Der skal deles viden og opsamles erfaringer, så det bliver tydeligt, hvad der skal til for at fremme og styrke det gode psykiske arbejdsmiljø. Succeskriterier Projektet forventes at starte 1. september 2009 og løber frem til slutningen af Til den tid skulle tiltagene gerne have udmøntet sig i en øget trivsel, et styrket fællesskab og en nedbringelse af sygefraværet. Erfaringerne tænkes udbredt til de øvrige skoler i byen. Der forventes svar fra Forebyggelsesfonden kort efter sommerferien % af lærerne oplyste i en undersøgelse, foretaget i 2007, at de var ret meget eller virkelig meget stressede. I 2009 skyldtes 48 % af invalidepensioneringerne i Lærernes Pension psykiske lidelser. Også i 2009 gennemførte UCL en undersøgelse af Uro i skolen, hvor der viste sig en række konsekvenser for lærernes og ledernes psykiske arbejdsmiljø. Nu søger Odense Lærerforening og Skoleafdelingen i Odense om penge til et fælles projekt, der på fem skoler skal styrke håndteringen af faglige og personlige udfordringer i arbejdet. Pris: 2,3 mio. kroner. Giver: Forebyggelsesfonden. Afsæt i egen praksis De fem skoler, som er udvalgt, er Agedrup, Kragsbjerg, Provstegård, Tingløkke og Lumby nydeligt fordelt på byens fem distrikter. Godt og vel 200 lærere, børnehaveklasseledere og ledere er omfattet, men kun 70 kan deltage i projektet Da rapporten om Uro i skolen blandt andet konkluderede, at lærerne ønsker kurser og projekter, der tager udgangspunkt i deres egen praksis - og ikke nødvendigvis færdigpakkede kurser - er det projekt, man nu søger Fakta om Forebyggelsesfonden Forebyggelsesfonden blev etableret i 2007 på baggrund af en velfærdsaftale mellem en række partier i Folketinget. Det overordnede mål er at støtte projekter, der forebygger og forhindrer fysisk og psykisk nedslidning. Fondens kapital er på 3 mia. kroner over ti år til projekter. Der kan bruges op til 350 mio. årligt. Fonden modtog i ansøgninger. Kilde:

5 Debatoplæg fra Odense Lærerforening Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode. (UNI-C, marts 2008: Andelen af unge, der enten er i gang eller har fuldført en ungdomsuddannelse i Odense, er på 84 %) Der indføres tolærerordninger i fagene dansk klasse og matematik klasse i løbet af 3 år. At der i Skolevæsenet sikres en handleplan for en tidlig indsats i forhold til alle de fagligt/socialt svage elever, og at den følges op gennem hele skoleforløbet. At der i løbet af de næste tre år er udarbejdet uddannelsesplaner for alle lærere, der sikrer relevant efteruddannelse i deres undervisningsfag. At alle tosprogede elever om 3 år undervises af lærere der som minimum har gennemført et 30-timers kursus i DSA. At økonomien til elever med særlige behov centraliseres og at specialskoler og skoler med specialklasser opretholdes og udvikles. At alle skoler i løbet af næste skoleår har mulighed for at tilbyde mindst 4 praktisk/musisk/kreative fag i udskolingen på baggrund af dialog med eleverne. Baggrund Vi ved at økonomisk, social og kulturel kapital spiller en væsentlig rolle for børns og unges motivation for uddannelse. Vi ved at ca. 80 % af en ungdomsårgang klarer sig godt. Vi ved at der er en klar sammenhæng mellem forældres uddannelsesbaggrund og den måde, deres børn klarer sig på i uddannelsessystemet. Vi ved at det kun er 64 % af de tosprogede elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Vi ved at drenge med anden (ikke-vestlig) kulturel baggrund end dansk har større frafald på ungdomsuddannelserne. Vi ved at to tredjedele af eleverne i folkeskolens specialklasser er drenge. Vi ved at det motiverer, når der stilles tydelige krav. Vi ved at masser af forskning underbygger ovenstående. 5 Derfor vil vores primære fokus være på de 20 %, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Det kræver en tidlig indsats! Vi foreslår derfor: - tolærerordninger i indskolingen i fagene dansk og matematik for at sikre, at de basale færdigheder er på plads - målrettede tolærerordninger derefter, som hurtig og effektiv støtte i forhold til de elever, der ikke lever op til trinmålene efter 2. klasse i dansk/læsning og 3. klasse i matematik.

6 Hvad skal der til? Sammenhæng mellem klasserumsledelse, didaktik og relationer Fagligt og didaktisk veluddannede lærere inden for de områder de underviser i Støtte til fagligt svage elever organiseret på en måde, så eleverne ikke udelukkes fra de forskellige aktiviteter Lærerne har klare strukturerede planer og dagsordener for deres undervisning som leder mod fastlagte faglige mål. Undervisningen præges af åben kommunikationspraksis der bæres af klare regler - både frihed og tryghed som en forudsætning for elevernes aktive deltagelse Klassen og klasselærerne skaber faste strukturer, klare rammer og trygge relationer Kendte lærere skaber tryghed, især for elever med spinkle eller ringe netværk Kvalificerede og målrettede lektietilbud i lektiecafe 6 I undervisningen skal lærerne udfordre, motivere og stille krav. Det er ligeledes vigtigt, at læreren gennem klasserumsledelse og udvikling af relationsarbejdet arbejder målrettet med, at der skabes lyst til og glæde ved at lære, så eleverne rustes til livslang læring. Uddannelse er den måske vigtigste faktor til at bryde negativ social arv og er en vigtig kilde til identitet og tilhørsforhold. Det aktive medborgerskab begynder og udvikles i klassen i den brede, almene og mangfoldige skole. Derfor kan det ikke understreges kraftigt nok at de faste læreres arbejde i klassen med sociale relationer, klasserumsledelse og fagligt didaktisk indhold er indbyrdes afhængige størrelser der kan ikke skilles ad. Den lokale folkeskole skal altid have som ambition, at den opleves som attraktiv af distriktets elever. I stedet for den delte skole eller sorteringsskole, skal vi skabe de bedste betingelser for den levende, eksperimenterende og mangfoldige lokale folkeskole. Indskoling: Fokus på læsning i alle fag Det er afgørende vigtigt med en tidlig indsats. Hvis ikke elevens basale færdigheder som f.eks. læsning er på plads, bliver det fremover for tungt og besværligt for den pågældende elev og motivationen daler langsomt, men sikkert, gennem resten af skoleforløbet. Hermed er begyndelsen til den glidebane, vi skal undgå, allerede skabt. Derfor foreslås tolærerordninger i fagene dansk og matematik. Især de yngste elever har brug for faste og kendte fællesskaber med en struktureret tilrettelagt undervisning. Derfor er klassen og klasselærerne helt centrale. Opdeling, sortering og skiftende voksne vil derimod have store sociale omkostninger for de elever, der i forvejen har det sværest. Det gør sig i øvrigt gældende igennem hele skoleforløbet.

7 Mellemtrin: Fokus på naturfag På mellemtrinnet skal elevernes faglige niveau i læsning konsolideres og automatiseres. Læsningen skal udbygges med læsevedligeholdelse, læseforståelse samt faglig læsning. For elever der ikke har nået de forventede mål i dansk og matematik opereres med målrettede tolærerordninger, f.eks. AKT-lærere, læsevejledere, matematikvejledere. så der hurtigt kan iværksættes tiltag og kontinuerligt følges op på de pågældende elevers faglige og sociale problemfelter, samt at den faglige undervisning understøttes begrebsmæssigt på elevernes 1. sprog. Det er vigtigt at timetallet på mellemtrinnet ikke udsultes. 7 De naturvidenskabelige fag rummer et potentiale for at bryde den sociale arv. Natur og teknik motiverer også vilde drenge og elever med anden etnisk baggrund. Det forudsætter dog at undervisningen tilrettelægges fysisk-eksperimenterende, hvilket igen forudsætter at lærerne er fagligt klædt på til opgaven. Den praktiske natur- og teknikundervisning skal følges op med konkrete krav: Hvis natur og teknik bliver sådan noget, hvor Brian og Ahmed kan hygge sig ved at bruge deres hænder, skal det sikkert nok give bedre trivsel, men det giver ikke mønsterbrud eller flere naturvidenskabelige kompetencer, siger Frans Ørsted. Det er afgørende, at man ikke forveksler praktisk med ateoretisk. Det handler om at motivere de utilpassede elever gennem nogle praktiske metoder uden at slække for meget på kravene. Kommunens nuværende tilbud i undervisning som på f.eks. Naturskolen Vigelsø skal gøres gratis. Vi kan ikke holde til, at det er den enkelte skoles eller klasses økonomi, der er afgørende for, om klassen har mulighed for at få udbytte af denne undervisning.

8 Udskoling: Fra praksis til teori 8 Trinmålene er fortsat pejlemærkerne gennem udskolingen. Det er vigtigt at der målrettet og kontinuerligt følges op på de elevernes faglige og evt. sociale problemfelter. Dette gives fortsat den nødvendige støtte for at opnå målene. Det er af afgørende betydning, at udskolingsdelen også tilgodeser den gruppe af elever, der er mere praktisk orienteret - dvs. elever der ikke søger ind på gymnasiale uddannelser, men f.eks. på tekniske skoler. Oven på de seneste års faglige og boglige opstramninger er især de praktisk/musiske og praktiske valgfag i udskolingen snævret ind eller helt forsvundet. Det betyder, at der er elever som ikke udfordres i forhold til deres resurser og potentialer. Disse elever har brug for at knytte teori og praksis tæt sammen for overhovedet at kunne se en mening med det de foretager sig. Gennem centralt tildelte udviklingspuljer vil skolerne - i dialog med eleverne - målrettet kunne fokusere på praktiske og temaprægede undervisningsaktiviteter, der vil kunne understøtte denne udfordring. Afslutning Det er afgørende at det enkelte barn modtager det rette undervisningstilbud. Hvis Odense Kommune vil styrke kvaliteten i undervisningen, skal man derfor være bevidst om afdækning af lærernes reelle efteruddannelsesbehov. Det er ligeledes vigtigt at man ikke nedlægger eller omfordeler resurser fra det specialpædagogiske område til almendelen pga. af effektiviseringer og trængt økonomi i kommunen. Eleverne fra det specialpædagogiske område har brug for mindre enheder og flere lærerresurser end almendelen. En sådan beslutning vil på ingen måde bære hen imod målet om Odense Kommunes Ungestrategi om, at alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er afgørende vigtigt at holde fokus på de 20 %, således at alle elever kan blive udfordret i Fremtidens Skole i Odense.

9 9 Stormøde mod nedskæringer i velfærden: Kringsat af fjender...

10 MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING NR. 5 JUNI 2010 Hold sammen på Danmark faglige organisationer, der tilsammen repræsenterer over ansatte, holdt møde i Fredericia for at sikre den velfærd, som andre i øjeblikket forsøger at krænke. Hold sammen på Danmark, var mødets overskrift. Af Flemming Andersen truende angreb på Danmark som et velfærdssamfund. Et faretruende valg - Regeringen har truffet et faretruende valg. Hvis den gennemfører sine spareforslag, vil der komme nedskæringer i det velfærdssamfund, som vi har brugt lang tid på at bygge op. Vel at mærke nedskæringer i en størrelsesorden, som vi ikke har set i mange, mange år! Sådan lød det fra Bodil Otto, HK, som indledning til mødet i Fredericia, hvor Odense Lærerforenings tillidsrepræsentanter og styrelse var mødt op sammen med 3500 andre tillidsfolk. er en forudsætning en konkurrencedygtig privat sektor og for hele vores velfærdsniveau: - Vi advarer mod at gøre Danmark fattigere! I stedet for at afvikle den offentlige sektor, skal vi investere os ud af krisen, sagde Anders Bondo. Han blev bakket op af Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Han pegede på, at regeringens spareforslag slår igennem på et tidspunkt, hvor vi måske er på vej ud af krisen: - Og så er det rigtig farligt. For måske får vi ikke gang i hjulene. Det vil være langt bedre at investere og arbejde sig ud af krisen, mente Lars Andersen. Det var ikke et klynkekor, hvis nogen skulle have troet sådan. Det var et alvorligt ment signal om, at den offentlige sektor allerede nu er skåret nok. Og at de yderligere nedskæringer, der tegner sig forude, vil betyde et fare- Bondo: Der er en anden mulighed Anders Bondo, der ud over at være formand for Danmarks Lærerforening også er formand for det kommunale forhandlingsfællesskab KTO, slog fast, at en velfungerende offentlig sektor Dagens startede med en - symbolsk? fællessang: Kringsat af fjender. Den slutter forresten således: - Vi vil ta vare på skønheden, varmen, som om vi bar et barn varsomt på armen.

11 MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING NR. 5 JUNI 2010 Til pensionisterne: Rejsen til vidunderlige Toscana 13. til 19. september 2010 Mandag Fra Dannebrogsgade kl til Kastrup. Fly til Bologna. Bus til Montecatini Terme med stop i Modena til Balsamico fabriksbesøg og frokost. sidst på eftermiddagen ankommer vi til Hotel Capelli i Montecatini Terme, hvor vi skal bo hele ugen. Tirsdag Udflugt med tog til Firenze af mange udnævnt til at være den europæiske kulturs vugge. Byen med sine utallige kunstskatte og bygninger er en mangestjernet seværdighed. Onsdag Besøg i Leonardo da Vincis fødeby Vinci og museet, der er dedikeret til Leonardo da Vinci. Senere på dagen besøg på et bageri i Pistoia, hvor vi skal fremstilling af det toscanske focciabrød og de klassiske mandelsmåkager cantuccini selvfølgelig med smagsprøver. Torsdag Udflugt med tog til Lucca, Puccinis barndomsby. Vi oplever her et ægte, uspoleret Toscana. Byen er omkranset af en 4,3 km lang bymur. Vi spiser til aften i Lucca, inden vi tager toget hjem til Montecatini Terme. Fredag Italien og især Toscana betyder god vin og meget vin. Vi skal besøge en vingård og smage på vinene, både den røde og den hvide Chianti + dessertvinen Vino Santo. Om eftermiddagen besøger vi Siena, som er en meget smuk middelalderby. Her bliver der tid til en afslappende tur i byens gader eller til en pause på en hyggelig kafé på byens berømte torv, inden vi vender tilbage til middag på vores hotel. Lørdag Lokale oplevelser i Montecatini Terme. Sidst på eftermiddagen tager vi bjergbanen op til Montecatini Alto, hvor vi spiser middag på en god restaurant på byens lille torv. Søndag Besøg hos danskfødte Tine og hendes mand Mario, der driver en produktion af olivenolie og vin. Mario indvier os i olivenoliens spændende verden. Tine og familien byder på toscanske lækkerier. Turen går videre til Pisa, hvor vi skal på en hyggelig spadseretur bl.a. til Miraklernes Plads med det skæve tårn. Fra Pisa med fly til Billund, hvor bussen venter os og kører os til Odense, hvor vi ankommer sent på aftenen mellem kl. 23 og Rejsens pris: Medlemmer betaler 7200 kr. Ikke-medlemmer betaler 7500 kr. Eneværelsestillæg: 650 kr. Tilmeldingskupon til rejsen til Toscana (udfyldes med BLOKBOGSTAVER) 11 Navn: Er du fortrolig med noder og korsang! Så har Odense Motetkor plads til sangere i basgruppen. Vær med i et levende og inspirerende musikalsk fællesskab. Yderligere information hos dirigent Christian Dyrst tlf og på: ANNONCE Medlemsnr.: Adresse: Tlf.: Ledsagers navn: Medlemsnr.: Ikke medlem (sæt x) Ønsker eneværelse (sæt x) Sendes til Odense Lærerforening, Klaregade 19, 2.sal, 5100 Odense C. Tilmeldingen skal være kontoret i hænde senest torsdag den 17. juni

12 ODENSE LÆRERFORENING KREDS 82, Klaregade 19 2, Postboks 1150, 5100 Odense C B ODENSE LÆRERFORENING KREDS 82 Klaregade 19 2 DLF / A Fyn: Postboks 1150 Klaregade Odense C 5000 Odense C Tlf Tlf Fax Åbningstider: Mandag-torsdag: Fredag: Formanden træffes efter aftale. Formand: Anne-Mette Kæseler Jensen Åløkkevænget Odense C. Tlf Næstformand: Charlotte Holm Fraugde Byvej 3B 5220 Odense SØ Tlf Filmklubben i Cafebiografen: Næste sæson starter 4. september Vi fortsætter det gode samarbejde med CaféBiografen Filmklubben tilbyder kvalitetsfilm - og gerne premierefilm - lørdag eftermiddag. Hvis biografens aktuelle repertoire gør det muligt, vil der blive tilbudt 2 forskellige film. Du kan blive medlem, hvis du er medlem af Odense Lærerforening eller medlem af Lærerstuderendes Landskreds (DLF) på Odense Seminarium. Læs mere på: Bent Th. Hansen konsulent Bo Tryggedsson konsulent Indhold i dette nummer: Flemming Andersen konsulent Ulla Krusaa sekretær Tine Skov Hansen sekretær 082@dlf.org Lærerb l a d e t Redaktionen: Flemming Andersen (ansvh.) Tlf flandersen@dlf.org Foto: Niels Nørgaard tlf Leder: Profilær... 2 Hvor bli r stillingerne af?... 3 Hjælp til psykisk arbejdsmiljø Odense Lærerforenings oplæg om Fremtidens Skole Stormøde mod nedskæringer... 9 Til pensionisterne Redaktionen er afsluttet 26. maj. Deadline til næste nummer: 28. august Oplag: 3400 stk. Tryk: Rosendahls HTOdense