BRANDTEKNISK DOKUMENTATION

Transkript

1 Speciale 7. Sem Brandteknisk dokumentation 7. Semester speciale forår 2013 Bygningskonstruktøruddannelsen Vejleder: Christian Vrist VIA University College, Campus Holstebro

2 Klasse: BKHO71P-S13 1

3 1. Forord Dette speciale er lavet som en del af min afslutning på uddannelsen som bygningskonstruktør. Jeg har valgt emnet Brandteknisk dokumentation, fordi jeg i min praktik periode fik til opgave at udarbejde en sådan. Emnet var for mig meget interessant og udfordrende. Jeg opdagede, at emnet brand ikke blot er noget man bør have et væsentligt kendskab til. I min optik er det et krav for at kunne arbejde og projektere som bygningskonstruktør. Den nødvendige viden bliver kun skærpet, hvis man, som jeg, har ambitioner om også at arbejde med større byggerier end blot enfamilieshuse. Den endelige beslutning om emnevalget tog jeg, da jeg for anden gang i mit praktikophold blev bedt om at lave en brandteknisk dokumentation til myndighederne. Jeg kunne se, at det var en opgave, der med jævnlige mellemrum kunne forekomme, når man, som jeg, gerne vil arbejde på en tegnestue. Jævnfør Bygningsreglementet 2010 vil det for mere komplekse byggerier ofte være en fordel at udføre en brandteknisk dimensionering. Jeg vil i dette speciale lave en brandteknisk dokumentation over et traditionelt erhvervsbyggeri. Jeg kan derfor, jævnfør Bygningsreglementet 2010, anvende eksempelsamlingen. Målet i dette speciale er at udarbejde et redskab, som jeg i fremtiden vil kunne læne mig op af, når jeg skal udarbejde en brandteknisk dokumentation. Jeg er fra myndighederne blevet gjort bekendt med, at en brandteknisk dokumentation kan udarbejdes ved at følge Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 kapitel ( Indhold af den brandtekniske dokumentation pkt Som udgangspunkt vil jeg følge dette i mit speciale. Jeg vil dog sideløbende anvende bogen Brandsikring af byggeri samt Bygningsreglementet 2010, som ligger til grund for de to førnævnte bøger. Disse 3 bøger bliver bærende i dette speciale. Jeg har i dette speciale valgt, at der for materialer, beklædninger, gulvbelægninger, tagdækninger, bærende, ikke-adskillende bygningsdele, bærende, adskillende bygningsdele, ikke-bærende adskillende bygningsdele og for brandøre benyttes de nye europæiske brandklasser. De hidtidige danske brandklasser angives i parentes. 2. Abstrakt Jeg har valgt at udarbejde en brandteknisk dokumentation på et konkret byggeri. Begrundelsen for mit emnevalg er, at jeg mener, at det er et værktøj, som jeg i fremtiden vil kunne bruge i erhvervslivet. Samtidig er brand et vigtigt element i arbejdet som projekterende bygningskonstruktør. Jeg har tidligere erfaret, at man ved arbejdet med brandprojektering ofte kan komme i nogle gråzoner rent lovgivningsmæssigt. Jeg går derfor i nogle tilfælde bevidst til grænsen i dette Klasse: BKHO71P-S13 2

4 speciale. Det skyldes, at jeg afslutter specialet med et interview med myndighederne, hvor denne problematik diskuteres. Formålet med emnevalget er at få et redskab til og viden om udarbejdelse af en fremtidig brandteknisk dokumentation samt at tilegne mig en generel viden om brand. Mit teoretiske grundlag vil hovedsageligt være Bygningsreglementet 2010, Eksempelsamlingen 2012 og Brandsikring af byggeri 3. udgave. Derudover vil jeg som førnævnt lave et interview med myndighederne. Interviewet har til formål at give mig viden om hvordan myndighederne behandler emnet brand ved byggesagsbehandlingen og herved også en brandteknisk dokumentation, som jeg vil tage udgangspunkt i i mit projekt. I have decided to prepare a fire-technical documentation on a concrete building. The reason for my choice of topic is that I believe it is a tool I will be able to use in business in the future. At the same time fire is a very important element to take into consideration in the work as a building constructor. Earlier, I have experienced that working with brand topics often causes grey zones legislatively. Therefore, I have chosen to go to the limit in some cases on purpose. This because I will finish the thesis with an interview with the authorities, where these issues will be discussed. The aim of my topic choice is to have a tool for and knowledge about the development of a future fire technical documentation and to acquire myself a general knowledge of fire. My thesis will theoretically be based on Bygningsreglementet 2010, Eksempelsamlingen 2012 and Brandsikring af byggeri 3rd edition. In addition, I will do an interview with authorities. The purpose of this interview is to provide myself with more knowledge of how the authorities are handling the fire issue at the building casework. Klasse: BKHO71P-S13 3

5 3. Indholdsfortegnelse 1. Forord Abstrakt Indholdsfortegnelse Indledning med problemformulering Baggrundsinformation og præsentation Begrundelse for emnevalg og præsentation af emne Problemformulering Afgrænsning Konkretisering Valg af teoretisk grundlag og kilder Valg af metode og empiri Rapportens struktur og læsevejledning Brandteknisk dokumentation af Birkmosevej Indledning Bygningens anvendelse Placering af bygning på grunden Passivbrandsikringstilta Flugtvejsforhold Aktive brandsikringstiltag Redningsberedskabets indsatsmuligheder Drift og vedligehold Diskussion Interview med myndigheder Konklusion Perspektivering Billede liste Kilde og Litteraturliste Bilag Klasse: BKHO71P-S13 4

6 4. Indledning med problemformulering 4.1 Baggrundsinformation og præsentation Opgaven laves som et afgangs speciale i forbindelse med mit sidste semester i uddannelsen som bygningskonstruktør. Specialets røde tråd er Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 kapitel Indledning 2. Bygningens anvendelse 3. Placering af bygningen på grunden 4. Flugtvej 5. Passiv brandsikring 6. Aktiv brandsikring 7. Redningsberedskabets indsatsmuligheder 8. Drift og vedligehold Jeg har i samarbejde med min vejleder valgt at bytte punkt 4 om med punkt 5. Jeg mener ikke, at jeg kan fastlægge flugtveje mv. før jeg har inddelt min bygning i brandsektioner og brandceller. For at få en brandteknisk dokumentation, som på alle tænkelige måder minder mest om det jeg kan blive udsat for i den virkelige verden, har jeg valgt et projekt fra mit praktiksted. Projektet jeg har valgt, er ikke et byggeri, som jeg har arbejdet med. Dette er en bevidst beslutning, da jeg mener, at et ubekendtskab til bygningen giver mig en større udfordring. Samtidig er jeg ikke på nogen måde præget, hvilket jeg ser som en fordel. Jeg kan udelukkende forholde mig til lovstof og vejledninger. 4.2 Begrundelse for emnevalg og præsentation af emne Jeg har valgt emnet Brandteknisk dokumentation fordi jeg to gange i min praktikperiode fik til opgave at udarbejde en brandteknisk dokumentation til myndighederne. Jeg har under hele uddannelsen som bygningskonstruktør betragtet emnet brand som et af de vigtigste elementer at have en grundviden om under projektering. Interesserne og forståelsen af vigtigheden er kun blevet skærpet i min praktikperiode. Specialeemnet brandteknisk dokumentation giver mig mulighed for at arbejde intenst med emnet i en længere periode. Jeg vil tilegne mig en væsentlig viden inden for emnet og derved få et kort mere på hånden, som forhåbentlig kan gøre mig mere attraktiv til et fremtidigt job. Selve projektet omhandler et erhvervsbyggeri i henholdsvis 1 og 2 plan på 3946 m² beliggende på adressen: Birkemose vej Ringkøbing. Byggeriet er opført i Jeg er i mit arbejde med brandteknisk dokumentation ofte stødt på eksempler, hvor bygningernes afstande, inddeling, materialevalg med videre efter min mening bevæger sig i en gråzone i forhold til lovgivning. Jeg har også oplevet, at myndighederne har givet lov til noget, som jeg mener ligger Klasse: BKHO71P-S13 5

7 på kant med lovgivningen. Derfor vil jeg bevidst forsøge at bevæge mig på grænsen til hvad jeg kan finder er ansvarligt i forhold til lovgivningen. Dette vil give anledning til en god og lærerig diskussion med myndighederne til sidst i specialet. 4.3 Problemformulering Analyse af brandforhold omkring en erhvervsejendom. Hvordan brandforhold er og/eller bør være og hvorfor. 4.4 Afgrænsning Mit speciale omhandler udelukkende ovennævnte traditionelle byggeri. Jeg er klar over, at der ved mere komplicerede og utraditionelle byggerier oftest anvendes en brandteknisk dimensionering i henhold til erhvervs- og byggestyrelsens information. Bygninger, hvor mange mennesker samles, bygninger med brandfarlig produktion eller brandfarlig oplagring er tillige omfattet af beredskabslovgivningen. De forskellige typer af farlige virksomheder kan ses på beredskabsstyrelsens hjemmeside 1 Jeg har i samråd med min vejleder besluttet, at punkt 7 redningsberedskabets indsatsmuligheder og punkt 8 drift og vedligehold i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri kun behandles overfladisk. 4.5 Konkretisering Jeg vil i dette speciale udarbejde en brandteknisk dokumentation på et erhvervsbyggeri beliggende på adressen Birkemose vej Ringkøbing. Specialet har til formål at give mig en generel og bred viden om brand ved traditionelt byggeri. Jeg vil som afslutning på mit speciale lave et interview af myndighederne om nogle konkrete og generelle problemstillinger, som jeg er stødt på under udarbejdelsen af den brandtekniske dokumentation. Jeg vil i mit interview erhverve mig viden om hvilke overvejelser myndighederne gør sig ved eventuelle afvigelser fra for eksempel eksempelsamlingens vejledninger. Jeg vil tage udgangspunkt i mit projekt. De spørgsmål jeg vil stille myndighederne i mit afsluttende interview er udarbejdet på baggrund af emner jeg er uforstående overfor eller ønsker løst på en anden måde end hvad der står i vejledende bøger. Det kan også være emner jeg blot finder interessant og lærerigt at diskutere. 4.6 Valg af teoretisk grundlag og kilder Jeg vil i dette speciale anvende følgende litteratur (i prioriteret rækkefølge): 1. SBi- anvisning 230. Anvisning om Bygningsreglementet Kilde: BR10 s 151 Klasse: BKHO71P-S13 6

8 2. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Brandsikring af byggeri 3. udgave 1. oplæg April DBI 4. DBI vejledninger 30 Brandtekniske eksempler Der udover vil jeg, som før nævnt, lave et interview med myndighederne Jeg har etableret kontakt til Ringkøbing-Skjern kommune. Ovennævnte skal danne teknisk grundlag for min brandbehandling af bygningen. 4.7 Valg af metode og empiri Under mit praktikophold blev jeg af myndighederne gjort opmærksom på at kapitel i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri kunne ligge til grund for en brandteknisk dokumentation. Derfor har jeg valgt at følge denne bog og anvende denne dokumentationsmetode til at dokumentere, at min bygning er indrettet, så brugeren opnår en tilfredsstillende tryghed mod brand, brandspredning samt en forsvarlig mulighed for rednings- og slukningsarbejderne. For at kunne lave dette speciale om brandteknisk dokumentation, vil jeg analysere og brandbehandle en erhvervskontorbygning i Ringkøbing. Denne bygning bliver grundlaget for min brandtekniske dokumentation. 4.8 Rapportens struktur og læsevejledning Specialet er delt op i 4 hovedkategorier. 1. Indledning med problemformulering. 2. Hovedafsnit, hvor den brandtekniske dokumentation fremtræder. Denne kategori skitseres i punktform efter Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. 3. Interview med myndighederne med delkonklusioner. 4. Konklusion. Litteraturliste med mere. Signatur forklaring af forkortelser Forkortelser Forklaring Klasse: BKHO71P-S13 7

9 BR10 SBi 230 Anvisning om bygningsreglementet 2010 Eks. B.a.b. F.eks. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Brandsikring af byggeri 3. udgave 1. oplæg april 2012 Udgivet af DBI For eksempel DBI 30 DBI vejledninger 30 Brandtekniske eksempler 2.udgave sep Pkt. Stk. Jf. Nr. Dvs. Mv. Pers. Punkt Styk Jævnfør Nummer Det vil sige Med videre Person Henvisninger til bilag vil blive gjort som følger: Se bilag x Kildehenvisninger sker ved, at sætningen afsluttes med et nummer og kildehenvisningen vil stå i bunden af siden. Nummeret er fortløbende antal kildehenvisninger. Jeg vil anvende denne metode når jeg sammenskriver regler og anvisninger ind i mit projekt eller blot vil begrunde mit valg med en henvisning. Grunden til dette er, at jeg i dette speciale vil berøre meget lovstof og mange retningslinjer, som jeg ikke ønsker at citere direkte, men blot sammenskrive eller henvise til. Ved at anvende denne metode kan jeg forholde mig mere konkret til mit projekt og blot lave en kort begrundelse med en sammenskrivning eller henvisning til hvad der ligger til grund for mit valg. Det er mit håb, at specialet bliver mere forståeligt og konkret ved brug af denne metode. Eksempel: Flugtvejsgangen mellem brandsektion 1 og 2 mod vest skal min have en fribredde på 130 cm 2 2 Kilde: BR10 s 160 figur 29 Klasse: BKHO71P-S13 8

10 Citater skrives med skrifttype Calibri kursiv med skriftstørrelse 11. Citater vil også afsluttes med en kildehenvisning lige efter citatets afslutning. Eksempel: Et bygningsafsnit skal henføres til en anvendelseskategori afhængigt af bygningsafsnittets anvendelse. BR10 kap stk. 1 Overskrifter skrives med skrifttype Constantia, fed med skriftstørrelse Brandteknisk dokumentation af Birkmosevej Indledning Den omhandlende bygning er beliggende på Birkmosevej 20, 6950 Rinkøbing. Bygningen er opført i henholdsvis 1 og 2 etager og etageadskillelsen er placeret ca. 4 meter over terræn. Bygningens grundplan er udformet som en regulær firkant. Total højden er ca. 8,5 meter over terræn. 1. sal er udformet med nogle udragende karnapper og 2 altaner. Bygningen er godkendt til erhverv, butik, lager og kontor. Der er ikke givet tilladelse til, at bygningen må anvendes til brandfarlig produktion eller oplagring. Stueplan er i hovedtræk indrettet med: Foyer, minielevator, erhvervsarealer, forretningsarealer, lager, kontor, trappeopgang, små depoter, og små kantiner. 1.sal er i hovedtræk indrettet med: Minielevator, åben kontorlandskab, kontorer, trappeopgang, depoter, arkiver, reception, mødelokaler, kopirum, små kantiner og ventilationsrum. Byggeriet er opført med velkendte traditionelle byggemetoder. Det bør nævnes at det bærende hovedsystem hovedsageligt består af beton. Fundament og terrændæk er udført med beton. Sokkel er udført med leca blokke Ydervægge er opført i sandwichelementer med for- og bagplade af beton Bærende skillevægge er opført i betonelementer. Letteskillevægge er opført i en let stålkonstruktion med isolering beklædt med gips Tagkonstruktionen er udført med bærende TTS elementer, imellem er der monteret tagkassetter. Udragende karnapper på 1.sal er lavet i en træ- og stålkonstruktion. 5.2 Bygningens anvendelse Virksomhed Bygningen er delt op i flere lejemål. Nedenfor har jeg dannet mig et overblik over de forskellige lejemål samt hvilke virksomhedstyper jeg tiltænker der. Se også bilag 2 og 2 Klasse: BKHO71P-S13 9

11 Nr. 1 Nr. 2 Nr. 4 Nr. 5 Nr. 3 Figur 1 Inddeling af lejemål Stueplan Nr. 10 Nr. 11 Figur 2 Inddeling af lejemål 1. sal Klasse: BKHO71P-S13 10

12 Lejemål nr. 1: Erhvervslager med kontor samt lille velfærdsafdeling. Lejemål nr. 2: Erhvervslager med lille velfærdsafdeling. Lejemål nr. 3 Erhvervslager og butik med velfærdsafdeling. Lejemål nr. 4 Erhvervslager og butik i ét med velfærdsafdeling. Lejemål nr. 5 Erhvervslager og butik med velfærdsafdeling. Lejemål nr. 10 kontor, mødelokal med velfærdsafdeling. Lejemål nr. 11 kontor, mødelokal med velfærdsafdeling. Personbelastning og personernes placering i bygningen. Personbelastningen i anvendelseskategori 1, 2, 4, 5 og 6 skal fastsættes af bygherre, det er dette antal personer bygningen bliver godkendt til. Personbelastningen i anvendelseskategori 3 kan fastsættes som følger: 1. Salgslokaler, Udstillinger, butikker mv. 0,3-1 pers. Pr. m² gulvareal 2. Restauranter mv., forsamlingslokaler, diskoteker, selskabslokaler, kirker mv. 1 pers. Pr. m² gulvareal 3. Dansegulve, områder foran scener, barer og lignende hvor der ikke er stoleopstillinger 3-5 pers. Pr. m² gulvareal 3 RUM NR M² Udregning Antal makspersoner: 1.01 lager kontor velfærd 11 I alt lager velfærd 30 6 I alt lager butik velfærd 22 3 Kilde: eks s 32 Klasse: BKHO71P-S13 11

13 I alt *0, lager/butik velfærd 30 I alt *0, Lager/butik *0, Kantine Kontorlandskan Ventilationrum EDB Arkiv 21, Kontor 24, Mødelokale Mødelokal 22, Kantine Kontor Kontor Kontor Kontor 21, Kontor Reception Kontorlandskab Chef kontor Mødelokal Kontor 15 3 Personers kendskab til bygningen Klasse: BKHO71P-S13 12

14 Personer på lagre og kontorer vil være faste brugere af huset og dermed kende bygningens indretning og flugtveje. Personer i butikslokaler vil ikke nødvendigvis være faste brugere af huset og dermed ikke nødvendigvis kende bygningens indretning og flugtveje. Personbelastning pr. brandsektion: Brandsektion nr. 1 (Anvendelseskategori 1) Brandsektionens maximale personbelastning er 27 personer jf. personbelastningsskema Brandsektion nr. 2 (Anvendelseskategori 1) Ca. 15 personer jf. personbelastningsskema Brandsektion nr. 3 (Anvendelseskategori 3) Ca. 80 personer jf. personbelastningsskema Brandsektion nr. 4 (Anvendelseskategori 3) Ca. 0 personer jf. personbelastningsskema Brandsektion nr. 5 (Anvendelseskategori 3) Ca. 233 personer jf. personbelastningsskema Brandsektion nr. 6 (Anvendelseskategori 3) Ca. 180 personer jf. personbelastningsskema Brandsektion nr. 7 (Anvendelseskategori 1) Ca. 31 personer jf. personbelastningsskema Brandsektion nr. 8 (Anvendelseskategori 3) 0 personer jf. personbelastningsskema I alt ca. 566 personer Klasse: BKHO71P-S13 13

15 Personers mobilitet Som udgangspunkt er bygningen indrettet handicapvenligt. Der vil på nuværende tidspunkt dog ikke være nogle brugere som lider af noget handicap. Der regnes derfor med, at alle personer kan bringe sig selv i sikkerhed ved egen hjælp. Dette gælder for hele bygningen. Bygningen skal ikke anvendes til natophold. Fastsættelse af anvendelseskategori(er) Jvf. BR10 kap stk 1: Et bygningsafsnit skal henføres til en af følgende anvendelseskategorier afhængigt af bygningsafsnittets anvendelse. Jvf. B.a.b s 19 beskriver anvendelseskategori 1 som følger: Anvendelseskategori 1 indeholder typisk bygningsafsnit som anvendes til kontor, industri- og lagerbygninger. Karakteristisk for denne type af er, at bygningsafsnittet er indrettet til dagophold. De personer som normalt opholder sig i bygningsafsnittet, her kendskab til flugtvejene og kan bringe sig selv i sikkerhed ved egen hjælp. For brandsikring af denne type af byggeri skal kapitlerne 0,1,7 og 8 i nærværende håndbog anvendes. Jvf. B.a.b s 20 beskriver anvendelseskategori 3 som følger: Anvendelseskategori 3 indeholder typisk bygningsafsnit som anvendes til butikker, forsamlingslokaler, kantiner, biografer, restaurationer, selskabslokaler, visse dele af skoler, idrætshaller, kirker, diskoteker, teatre, garageanlæg ved for eksempel indkøbscentre, møderum, koncertsale, udstillingslokaler, og andre rum beregnet til mere end 50 personer. Karakteristisk for denne type af anvendelser er, at bygningsafsnittet er indrettet til dagophold for mange personer i hvert rum. De personer som opholder sig i bygningsafsnittet har ikke nødvendigvis kendskab til bygningsafsnittets flugtveje, men de kan bringe sig i sikkerhed ved egen hjælp. For brandsikring af denne type af byggeri skal kapitlerne 0, 3, 7 og 8 i nærværende håndbog anvendes. Ud fra ovenstående bestemmelser kan jeg nu fastlægge hvilke anvendelseskategorier de forskellige lejemål skal henføres til. Til anvendelseskategori 1 henføres: Lejemål nr. 1, 2 10 og 11 Til anvendelseskategori 3 henføres: Lejemål nr. 3, 4, og 5 Fastlæggelse af anvendelseskategorierne i lejemålende er dog ikke ensbetydende med, at det er denne anvendelseskategori lejemålet skal brandsikres efter. Det skyldes, at man ikke alene kan se på lejemålets anvendelse. Det er sektionsinddelingen og sammensætning der bestemmer den endelige anvendelseskategori. Det vil sige hvis f.eks. lejemål nr. 2 (Anvendelseskategori 1) og lejemål nr. 4 (anvendelseskategori 3) placeres i samme brandsektion skal hele sektionen indrettes efter reglerne i anvendelseskategori 3. herved opgraderes lejemål nr. 2 fra anvendelseskategori 1 Klasse: BKHO71P-S13 14

16 til anvendelseskategori 3 4. Da jeg ikke har fastsat sektionsinddelingen endnu kan jeg komme ud for en korrigering af anvendelseskategorierne på et senere tidspunkt. 5.3 Placering af bygning på grunden Da hovedparten af maximal antal personer i bygningen forekommer fra butikslokalerne følger jeg anvisningerne til anvendelseskategori 3 for placering af bygning på grunden 5. Situationsplan, herunder bygningens placering Bygningen er placeret 6 m fra skel som det nærmeste punkt (Se bilag 1), hvillet betyder mindste krav. 6 Brandmæssige adskillelser i forhold til skel og i forhold til andre bygninger på samme grund Denne bygning skal derfor have en udvendig overflade der mindst overholder klasse K1 10 d-s2,d2 (Klasse 2 beklædning) 7 Placering og udførsel af brandvægge Ingen krav til brandvægge i mit projekt pga. afstand til skel. Vinkelsmitte Jeg har 2 steder på 1.sal hvor jeg ved en karnap ikke kan overholde kravende på 2.5m for at undgå vinkel smitte imellem 2 sektioner. Her monteres brandgals EI 60( BD 60) i opl vinduesparti. Se også bilag 4 og 5. Ydervæggene der indgår i denne 2,5 m skal udføres mindst som klasse REI 60 eller EI 60 (BD-bygningsdel 60) 8 4 Kilde: Eks. s 20 5 Kilde: B.a.b s Kilde b.a.b s Kilde: B.a.b s 118 tabel Kilde: B.a.b s 70 Klasse: BKHO71P-S13 15

17 Figur 3 Vinkelsmitte ikke overholdt. 5.4 Passivbrandsikringstilta Afstande til andre bygninger på samme grund Der findes ingen andre bygninger på den aktuelle grund. Bygninger der opføres nærmere end 5 m fra anden bygning på samme grund betragtes brandmæssig som én bygning.( med hensyn til inddeling i brandsektioner og brandceller. 9 Figur 4 Krav til afstande mellem to bygninger på samme grund. Placering og udførsel af udvendige overflader I en bygning med mere end 1 etage skal de udvendige overflader udføres mindst som beklædnings klasse k1 10 D-s2,d2 (klasse 2 beklædning) b.a.b pkt s 127 Enhver tagdækning på enhver bygning skal udføres mindst som tagdækning klasse B roof(t2) (Klasse T beklædning) b.a.b pkt Hvis der er mere end 10 m. til skel må tagdækningen dog være ringere end B roof(t2) f.eks stråtag Eks. pkt s.104. Placering og udførsel af brandmæssige enheder, herunder brandsektioner, brandceller og andre brandadskillende bygningsdele 9 Kilde B.a.b s. 127 Klasse: BKHO71P-S13 16

18 Brandsektioner Bygninger skal opføres så en brand kan begrænses til den brandmæssige enhed, hvor branden er opstået. Spredning af brand og røg til andre brandmæssige enheder skal forhindres i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets indsats. BR 10 Pkt. 5.5 stk. 1 Som tidligere beskrevet har jeg i mit projekt flere anvendelseskategorier, anvendelseskategori 1 for kontor og lager og anvendelseskategori 3 for butikslokaler. I min konkrete inddeling vil jeg bruge eksempelsamlingen tabel 5.4. Klasse: BKHO71P-S13 17

19 Figur 5 Eksempler på udførsel af brandsektionsstørrelser. Eks. tabel 5.4 s Det maksimale areal for kontor afsnit (Anvendelseskategori 1) uden sprinkleranlæg er 2000 m² i en bygning med mere end 1 etage viser tabellen. Dette kan jeg overholde, da mit maksimale areal i Klasse: BKHO71P-S13 18

20 én brandsektion i denne anvendelseskategori er 1111 m². (Se Bilag 4) Bærende brandsektionsvægge skal her overholde bygningsdel klasse REI 60 A2-s1,d0. Ikke bærende brandsektionsvægge skal overholde bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0. En brandsektionsvæg kan alternativt udføres som bygningsdel REI 60 D-s2.d2 eller bygningsdel EI 60 D-s2.d2 (BD-bygningsdel 60)(klasse B materiale) udført med beklædningsklasse K2 60 A2-s,d0 (60 minutters brand beskyttelsessystem) 10. Bygningen er inddelt i 8 brandsektioner (Se bilag 4 & 5) 3 Brandsektioner i anvendelseskategori 1. Sektions nr. 1, 2 og 7 alle under 2000 m² 5 Brandsektioner i anvendelseskategori 3. Sektions nr. 3,4,5 6 og 8 alle under 1000 m² Der stilles ved disse brandsektioners størrelser ingen krav til brandbelastningen ved hverken anvendelseskategori 1 eller anvendelseskategori 3 11 Brandsektionsvægge skal udføres med brandkarm eller brandkarmserstatning. Brandkarmserstatning føres min. 1 meter ud til hver side fra brandsektionsvæggen. Brandkarmserstatningen udføres mindst som en bygningsdel klasse EI 60 (BD-bygningsdel 60). I mit projekt anvender jeg begge metoder. Sektionsvægge i stueplan som går til etageadskillelse danner en brandkarmserstatning fordi etageadskillesen er udført i beton som overholder en bygningsdel klasse EI 60( BD-bygningsdel 60). Brandsektionsvæggene, der føres fra gulv til tagkonstruktion løses med brandkarm eller brandkarmserstatning, afhængigt af om de rammer midt i en TTS betonbjælke eller i en tagkassette. De vægge, der rammer midt i TTS bjælkerne skal gøres brandtætte hertil. TTS én kan her danne en brandkarmserstatning, da der er beton ca mm på hver side af brandsektionsvæggen. Brandsektionsvæggene, der rammer tagkonstruktionen i tagkassette, skal føres min 30 cm over tag, og derved danne en traditionel brandkarm. Jeg mener ikke det er praktisk fornuftig at udforme en brandkarmserstatning i en tagkassette. 12 Se bilag 6 og 7 Brandcelleinddelinger En brandcelle kan højst strække sig over 2 etager. Enhver brandcelle skal være adskilt fra omkringliggende brandceller, med bygningsdele mindst som bygningsdel klasse REI 60 eller EI 60 (BD-bygningsdel 60). Dog kan væg- og loftkonstruktion mod tagrum, der ikke er udnyttet, udføres 10 Kilde: B.a.b. pkt s Kilde: B.a.b. s 67 & s Kilde: B.a.b s 130 Klasse: BKHO71P-S13 19

21 som bygningsdel klasse EI 30 (BD-bygningsdel 30) 13 Eksempler på enheder, hvor det anbefales at udføre rummet som en selvstændig brandcelle 14. Gang, der er flugtvej. Kontorlokale Et eller flere kontorlokaler mindre end 150 m² hvis alle lokaler har direkte adgang til flugtvej. Butik med mindre lagerrum Lagerrum Personalerum Kantine Teknikrum, ventilationsrum, rum med større El-tavle Brandcelle inddelingen af mit projekt kan ses på bilag 4 & 5 Brandsektion Nr. 1 Anvendelseskategori 1 Brandcelle Nr m² Max 2 pers jf. kap. 5.2 Kontor Brandcelle Nr m² Max 10 pers jf. kap. 5.2 Lager Brandcelle Nr m² Max 15 pers jf. kap. 5.2 Lager Brandcelle Nr m² Max 6 pers jf. kap. 5.2 Velfærd 13 BR 10 s Kilde: Eks pkt s. 90 Klasse: BKHO71P-S13 20

22 Brandsektion Nr. 2 Anvendelseskategori 1 Brandcelle Nr m² Max 34 pers jf. kap. 5.2 Kontor Brandsektion Nr. 3 Anvendelseskategori 3 (Brandsektion) & Brandcelle Nr m² Max 80 pers jf. kap. 5.2 Butik og lager Brandsektion Nr. 4 Anvendelseskategori 3 Nr m² Max 130 * Fælles flugtvej *Personbelastningen vil jeg vurdere bliver: halvdele fra brandcelle nr. 3.1 ca. 40 pers. Halvdelen fra brandcelle nr. 1.3 ca. 8 pers. Og en tredjedel fra brandcelle nr. 5.1 ca. 80 pers. Tilsammen ca. 130 pers. Brandsektion Nr. 5 Anvendelseskategori 3 Nr m² Max 233 pers jf. kap. 5.2 Butik Nr m² Max 6 pers* Velfærd Vurderet andel af de 233 pers Brandsektion Nr. 6 Anvendelseskategori 3 Nr m² Max 233 pers jf. kap. 5.2 Butik Brandsektion Nr. 7 Anvendelseskategori 1 Nr m² Max 12 pers jf. kap. 5.2 Velfærd Nr m² Max 12 pers jf. kap. 5.2 Åben kontor Nr m² 0 Ventilationsrum Klasse: BKHO71P-S13 21

23 Nr m² 0 EDB rum Nr ,5 m² 0 Arkiv Nr ,5 m² Max 2 pers jf. kap. 5.2 Kontor Nr m² Max 10 pers jf. kap. 5.2 Stormødelokale Nr ,5 m² Max 5 pers. jf. kap. 5.2 Lille mødelokale Nr m² Max 15 pers jf. kap. 5.2 Køkken og kantine Nr m² Max 4 pers jf. kap. 5.2 Kontor Nr ,5 m² Max 4 pers jf. kap. 5.2 Kontor Nr m² Max 2 pers jf. kap. 5.2 Kontor Nr ,5 m² Max 2 pers jf. kap. 5.2 Kontor Nr m² Max 2 pers jf. kap. 5.2 Kontor Nr ,5 m² Max 31 pers* Flugtvejsgang *Sammentælling fra brandcellerne flugtvejsgangen betjener. Brandsektion Nr. 8 Anvendelseskategori 3 Nr m² Max 100 pers* Flugtvejstrappe * Jeg vurdere at max personbelastningen vil blive ca halvdelen fra brandsektion nr. 7 ca. 16 pers. Og en tredje del af personbelastningen fra brandsektion nr. 6 ca. 80 pers. Tilsammen ca. 100 personer. Klasse: BKHO71P-S13 22

24 Placering og udførsel af indvendige overflader og gulvbelægninger Indvendige overflader skal udføres på en sådan måde, at de ikke bidrager væsentligt til brand- og røgudvikling i den tid, som personer, der opholder sig i rummet, skal bruge til at få sig i sikkerhed. BR 10 pkt stk 1 Anvendelseskategori 1: Brandsektion 1,2, og 7 Vægoverflader Beklædning klasse: Loftoverflader Beklædning klasse: Gulvoverflader Klasse: Flugtveje og flugtvejstrapper. K1 10 B-s-1,d0 (klasse 1 beklædning) K1 10 B-s-1,d0 (klasse 1 beklædning) D fl-s1 (klasse G gulvbeklædning) Brandsektion nr. 1 K1 10 B-s-2,d2 (klasse 2 beklædning) Brandsektion nr. 2 K1 10 B-s-1,d0 (klasse 1 beklædning) K1 10 B-s-2,d2 (klasse 2 beklædning) K1 10 B-s-1,d0 (klasse 1 beklædning) INGEN KRAV INGEN KRAV Brandsektion nr. 7 dog ikke brandcelle nr. 7.2 K1 10 B-s-2,d2 (klasse 2 beklædning) K1 10 B-s-1,d0 (klasse 1 beklædning) INGEN KRAV Brandcelle nr. 7.2 (Brandsektion nr. 7) K1 10 B-s-1,d0 (klasse 1 beklædning) K1 10 B-s-1,d0 (klasse 1 beklædning) INGEN KRAV 15 Industri og lagerbygninger med ydervægge, som udelukkende består af materiale klasse B-s1,d0 (klasse A materiale), anses at opfylde de brandtekniske krav til ydervæggene. B.a.b. Pkt s.73 tabel 1.4 & 1.5 Anvendelseskategori 3: Brandsektion 3,4,5 og 6 Vægoverflader Beklædning klasse: Loftoverflader Beklædning klasse: Gulvoverflader Klasse: Flugtveje og flugtvejstrapper. K1 10 B-s-1,d0 (klasse 1 beklædning) K1 10 B-s-1,d0 (klasse 1 beklædning) D fl-s1 (klasse G gulvbeklædning) Brandsektion nr. 3,5 og 6 (Brandcellerne er større end 150 m²) K1 10 B-s-1,d0 (klasse 1 beklædning) K1 10 B-s-1,d0 (klasse 1 beklædning) D fl-s1 (klasse G gulvbeklædning) Brandsektion nr. 4 & 8 Fælles flugtvejsgang. K1 10 B-s-1,d0 (klasse 1 beklædning) K1 10 B-s-1,d0 (klasse 1 beklædning) D fl-s1 (klasse G gulvbeklædning) Kilde: b.a.b pkt s Kilde: B.a.b pkt s 135 Klasse: BKHO71P-S13 23