Projekt Når maskinen reagerer - Dataopsamling og aktuatorer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt Når maskinen reagerer - Dataopsamling og aktuatorer"

Transkript

1 Projekt Når maskinen reagerer - Dataopsamling og aktuatorer Af Nikki Mitchell og Jacob Thuesen Nikki Mitchell og Jacob Thuesen Side 1 af

2 Indledning... 3 Formål... 3 Teori... 4 Arduino opgave - Blink... 8 Arduino opgave - Graph... 9 Første prototype Anden prototype Kalibrering Produkt Illustration af programmet vha. Processing Konklusion Kildeliste Nikki Mitchell og Jacob Thuesen Side 2 af

3 Indledning Dette projekt er udstedt i forbindelse med fagene informationsteknologi B, programmering C og studieområde del 2. Projektet omhandler dataopsamling ved hjælp af transducere og aktuatorer, og tilgangen til dataopsamlingen er derfor teknisk orienteret. I forbindelse med projektet har vi (Nikki Mitchell og Jacob Thuesen) brugt Arduino hardware samt Arduino og Processing software til at opsamle og behandle data. I denne rapport vil der være en teoretisk indledning, og herefter en dokumentering af dataopsamlingsprocessen, både den hardware- og den softwaremæssige. Formål Formålet med projektet er, at få eleven til at tilegne sig en dybere forståelse for dataopsamling, transducere, aktuatorer, med mere. Denne forståelse skal give en viden om, hvordan en dataopsamlingsproces gennemføres, og hvordan de opsamlede data eksempelvis kan bruges i forbindelse med aktivering af en ekstern aktuator, og herved regulerer fysiske parameter (lys, temperatur, lyd, etc.) Nikki Mitchell og Jacob Thuesen Side 3 af

4 Teori Herunder vil der være en beskrivelse af de forskellige udtryk, begreber og lignende, som har relevans for forståelsen af projektet. Dataopsamling Selve begrebet dækker blot over dét, at opsamle data, men ofte vil begrebet henvise til både opsamling af data, og hvordan disse data bliver behandlet. Eksempelvis opsamling af data, lagring af data, visualisering af data og ændring af parameter på baggrund af data. Herunder vil være nogle underbegreber, som er relevante når man har med dataopsamling at gøre. Signal Et signal er, i dette tilfælde, overførelsen af data fra ét sted (en sensor) til et andet. Signaler er altså data transporteret via en elektrisk strøm, en elektrisk spænding eller et elektromagnetisk felt. Støj Støj er en eller flere parametre der kan sløre det opsamlede data. Støj skaber således en (ofte) lille usikkerhed i det data man opfanger. A/D konvertering (ADC) A/D konvertering er konverteringen af analoge signaler, således at de bliver til digitale signaler. Et eksempel er konverteringen fra strøm eller spænding (analogt) til digitale værdier, som er proportionale med strømmen eller spændingens værdi. Successive approximation Dette dækker over, at man estimerer en ukendt værdi ved gentagne gange at sammenligne den med en række af kendte værdier, som kan indikere værdien af den ukendte parameter. Man kan således med stor nøjagtighed nærme sig den korrekte værdi. Sampling rate Definerer hvor ofte data bliver målt, altså hvor ofte der bliver aflæst en værdi af måleren. Resolution Dette definerer det opsamlede datas nøjagtighed. I vores prototyper er resolution lig 10 bit, altså kan værdierne det opsamles ligge mellem 0 og Nikki Mitchell og Jacob Thuesen Side 4 af

5 ATMEGA328 På Arduinohardwaren sidder ATMEGA328, som er den komponent der svarer til hardwarens hukommelse. ATMEGA328 er blot den seneste opgradering af denne komponent. Arduino Arduino dækker over to ting, nemlig Arduinoplatformen (som kan ses ovenfor), samt Arduino softwaren. Platformen skal købes, men softwaren er open-source (frit tilgængelig). Arduino kan, ved hjælp af forskellige former for sensorer, bruges til at opsamle fysiske data, som kan overføres til en PC igennem softwaren. Man kan ligeledes skrive programmer i softwaren, som kan indvirke på hvad der sker med de komponenter der er tilsluttet platformen. Arduino viser tydeligt hvorledes rå hardware og software interagerer med hinanden, og giver brugerne mulighed for at bestemme hvordan og hvorledes denne interaktion skal foregå, og hvad resultatet af den skal være. Transducere Transducere er komponenter der kan omdanne én form for information til en anden. Vi bruger transducere i forbindelse med dataopsamlingsprocessen, eksempelvis en temperatursensor, der kan omdanne værdien for temperaturen til et elektrisk signal, som så kan føres ind i computeren. Aktuatorer Aktuatorer er komponenter der modtager et signal, og på baggrund af dette udfører en mekanisk handling. Transduceren opsamler altså data, og hvis disse data har en eller flere givne værdier (defineret igennem softwaren af brugeren), vil aktuatoren reagere. Eksempelvis en blæser der aktiveres, hvis temperaturen bliver for høj. Nikki Mitchell og Jacob Thuesen Side 5 af

6 Kalibrering Kalibrering omhandler at omregne og omskrive dataværdierne, som transduceren opfanger, til en brugbar enhed. Det rå data en transducer på Arduinoplatformen opfanger, kan være en værdi imellem 0 og Hvis man måler temperatur, er en sådan værdi ikke videre brugbar. Man skal således finde ud af hvad en given værdi imellem 0 og 1024 svarer til i grader celsius. Dette gøres ved at få transduceren til at måle en værdi for temperaturen et sted, hvor man allerede kender temperaturen i grader celsius. Gøres dette flere gange med forskellige værdier, kan man til sidst finde sammenhængen imellem grader celsius og 10-bit værdier. Denne sammenhæng bør helst være lineær, da det gør omregningsprocessen simplest. Regulering: Hysteresis Henviser til et system med hukommelse. Setpoint Et setpoint er en øremærkning af en given dataværdi. Setpointet indikerer en dataværdi, som der ønskes opnået i bedst mulige grad. Afviger systemet fra værdien af setpointet, kan man vha. en aktuator forsøge at regulere således, at værdien opnås. Feedback Et andet ord for tilbagemelding. Talsystemer: Det binære talsystem Det binære talsystem består kun af cifrene 0 og 1. Disse indikerer hvorvidt en værdi er gældende eller ej, hvor 1 betyder at den er, og 0 betyder at den ikke er. Dette fungerer ved, at man har et talsystem som hedder 1, 2, 4, 8, 16, 32 etc. Hver af disse værdier kan være aktiveret (med 1) eller ikke aktiveret (med 0). Man kan så finde den korresponderende værdi i decimaltal ved at lægge alle værdierne sammen. Eksempel. Et binært tal Værdierne 2 og 16 er aktiveret, altså er den tilsvarende decimale værdi 2+16=18. Det er muligt at få alle decimale værdier med det binære talsystem. Nikki Mitchell og Jacob Thuesen Side 6 af

7 Det hexadecimale talsystem Det hexadecimale talsystem er baseret på grundtallet 16. Vi har følgende tal i det hexadecimale talsystem: 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, a, b, c, d, e, f. Hvor a, b, c, d, e, f svarer til 10, 11, 12, 13, 14, 15. Kommunikationsteori: Shannon og Weavers kommunikationsmodel Denne model er blevet kaldt the mother of all models, altså alle modellernes moder. Modellen legemliggør koncepterne bag ikke altid lige håndgribelige begreber som informationskilde, besked, sender, signal, kanal, støj, modtager, kodning, afkodning, etc. Overstående et et eksempel på Shannon og Weavers kommunikationsmodel. Dette eksempel viser en korrespondance imellem to instanser. Dette kan både, som modellen viser, være imellem to mennesker, men det kan også være en legemliggørelse af interaktionen imellem to instanser i et system, eksempelvis et Arduinosystem. Begreber fra bogen Getting Started with Arduino Prototyping At skabe interagerende systemer, og at forsøge at forbedre disse. Tinkering At eksperimentere med teknologien uden noget endeligt mål. Eksempelvis kan man bruge en gammel teknisk ting, og så ændre på den, for at se hvad der sker. Overstående er blot et lille udpluk af de mange begreber der er at finde i Arduinobogen, men de illustrerer den tankegang der ligger til grund for Arduinosystemet. Det handler i og for sig blot om lysten til at kunne skabe noget. Arduino appellerer til ens lyst til at eksperimentere med tekniske kredsløb Nikki Mitchell og Jacob Thuesen Side 7 af

8 Arduino opgave - Blink I denne opgave brugte vi Arduino til at få lampen til at blinke. Vi kunne ændre hastigheden for at få den til at blinke hurtigere eller langsommere. Kildekoden er som følger: const int ledpin = 13; void setup() { pinmode(ledpin, OUTPUT); void loop() { digitalwrite(ledpin, HIGH); delay(1000); digitalwrite(ledpin, LOW); delay(1000); Her ses det at vi først definerer hvor dioden er placeret - i pin 13. Dernæst fortæller vi at dioden er vores output. Setup() kører kun en enkelte gang når programmet startes, i forhold til næste kommando loop(), som fortsætter til programmet stoppes. I loopet tændes dioden (beskrevet ved HIGH) og forbliver tændt i ét sekund, indtil dioden slukkes (beskrevet ved LOW) i ét sekund. Herefter starter loopet forfra. Nikki Mitchell og Jacob Thuesen Side 8 af

9 Arduino opgave - Graph Opgaven blev brugt som forberedende øvelse til det egentlige projekt. Opgaven viser klart hvordan man tilslutter komponenter til boardet, behandler disse, samt de outputs det frembringer. Til sidst i øvelsen benytter vi også programmet Processing til at illustrere resultaterne på en graf. Konkret går opgaven ud på at opnå informationer om lysstyrke ved hjælp af en lysfølsom enhed. Koden til Arduino er givet på forhånd og ser således ud: void setup() { Serial.begin(9600); void loop() { Serial.println(analogRead(0)); delay(10); Først startes programmet, dernæst loopes handlingen hvor input fra enheden printes i Serial Monitoren, med et interval på 10ms. Koden til Processing er også givet på forhånd og er derfor ikke enormt interessant. Resultatet af grafen blev dog således: Her er lysstyrken ændret ved hjælp af en skyggende hånd, samt en lysende lommelygte, og derved kan de store svingninger ses. Nikki Mitchell og Jacob Thuesen Side 9 af

10 Første prototype Krav- og testspecifikation For vores prototype er det vigtigste krav at vi får en form for output fra systemet, som opfører sig overens med de forhold som temperaturer opfører sig under. Dette testes naturligvis ved at sætte det til computeren og køre programmet og dernæst tjekke om vi opfanger et output fra Serial Porten. Design Vi designer vores program og arduino-board ud fra samme fremgangsmåde som i eksemplet "Graph", dog skal LDR'en udskiftes med en temperaturfølsomenhed. Implementering Det viser sig at vi kan bruge præcis samme kode til temperaturmåleren, som vi brugte til lysstyrkemålingen i "Graph". Opstillingen ser nu således ud: Test Tilslutter vi denne til computeren og iagttager Serial Monitoren får en lang række værdier, som øges når vi varmer enheden op, og falder når den afkøles. Vi kan altså herudfra konkludere at enheden opfører sig som forventet, og at værdierne skifter i forhold til temperaturen. Dermed har prototypen bestået ud fra de krav som blev stillet i kravspecifikationen. Nikki Mitchell og Jacob Thuesen Side 10 af

11 Anden prototype Krav- og testspecifikation Ved denne prototype ønsker vi at få en diode til at blinke når temperaturværdierne overskrider to set points. Imellem disse to punkter skal dioden være slukket. Dette testes ved at tilføje kommandoer til de specifikke værdier, og dernæst ændre temperaturen på måleren og se om diode opfører sig i overensstemmelse med Serial Monitoren. Design Vi bygger videre på koden fra første prototype, men indsætter denne gang if-statements, der skal definere i hvilke intervaller at dioden skal blinke. Ud fra første prototype har vi fundet et omtrentligt interval hvori værdierne bevæger sig ved stuetemperatur og når man varmer måleren op med fingrene. Ud fra dette kan vi vælge to set points, så testen kan udføres. Implementering Først isætter vi en diode i pin 13. Så ser systemet således ud: Nikki Mitchell og Jacob Thuesen Side 11 af

12 Herunder ses den nye programkode: const int analogpin = 0; const int ledpin = 13; void setup() { pinmode(ledpin, OUTPUT); Serial.begin(9600); void loop() { int analogvalue = analogread(analogpin); if (analogvalue < 650) { digitalwrite(ledpin, HIGH); delay(1000); digitalwrite(ledpin, LOW); delay(1000); if (analogvalue > 700) { digitalwrite(ledpin, HIGH); delay(1000); digitalwrite(ledpin, LOW); delay(1000); else { digitalwrite(ledpin,low); Serial.println(analogValue, DEC); delay(1000); Det ses, at først defineres udgangene på hhv. temperaturmåleren og dioden. Dernæst startes programmet og loopet udføres. Først i loopet defineres en variabel - analogvalue. Denne er blot værdien som bliver modtaget fra måleren. Dernæst opstilles tre vilkår med if-statements; er analogvalue under 650, over 700, eller midt imellem. Hvis et vilkår er opfyldt udføres en specifik opgave - ved de to første vilkår vil en diode blinke i etsekundsintervaller, i det sidste vil dioden være slukket. Til sidst vises også værdien for inputtet. Nikki Mitchell og Jacob Thuesen Side 12 af

13 Test Denne test er udelukkende visuel, og vi så at dioden blinkende som den skulle ved samtidig at holde øje med værdierne. Dermed er anden prototype godkendt i overensstemmelse med de stillede krav. Kalibrering Før vi kan gå videre til næste punkt er vi nødsaget til at foretage en kalibrering af vores måleudstyr. Derved menes at vi skal opnå et output i de enheder vi ønsker, hvilket i dette tilfælde er grader celsius. Vi bliver derfor nødt til at finde en række sammenligningspunkter, hvorefter vi kan tjekke om forholdende er proportionale mellem den reelle temperatur og de værdier systemet giver os. For at finde disse punkter måler vi temperaturen med et termometer og noterer den tilsvarende værdi på temperaturmåleren. Vi fik følgende resultater: Cº Ard 21, , , ,3 692 Med disse kan vi opstille en graf for at se om punkterne er tilnærmelsesvis lineære: R-værdien på næsten 0,99 viser os at linjen er godkendt, og derved kan vi opstille vores ligning som bliver følgende: Nikki Mitchell og Jacob Thuesen Side 13 af

14 Produkt Krav- og testspecifikation Det endelige produkt skal overholde de krav som blev stillet i opgaveformuleringen: Arduino-programmet skal aktivere en aktuator når den målte værdi underskrider det nederste setpunkt. Når den målte værdi overskrider det øverste setpunkt skal programmet aktivere en anden aktuator. Eksempel: Temperaturen i et drivhus skal holdes mellem 25 og 30 grader Celsius, ved at åbne og lukke tagvinduerne. Åbning og lukning af vinduerne simuleres ved at tænde og slukke lysdioder eller motorer. Opstillingen skal kalibreres, f.eks. således at temperaturen vises med enheden grader Celsius. Istedet vælger vi dog at vise det mellem 20 o C og 25 o C, da disse temperaturer er nemmere at opnå ved testen. Desuden ønsker vi at hastigheden af diodens blink skal variere alt efter om temperaturen er for høj eller for lav, og så skal output i Serial Monitoren vises i grader celsius. Dette testet på samme måde som prototyperne - ved at holde øje med systemet, samtidig med at temperaturen varieres. Design Design af program og board er umiddelbart ikke voldsomt ændrede i forhold til anden prototype. Dog tilføjer vi en kommando for at omregne input til grader celsius. Når værdien går under 20 o C vil dioden blinke med et-sekundsintervaller, hvorimod den vil blinke 10 gange i sekundet hvis temperaturen overstiger 25 o C. Nikki Mitchell og Jacob Thuesen Side 14 af

15 Implementering Koden til det endelige produkt ser således ud: const int analogpin = 0; const int ledpin = 13; void setup() { pinmode(ledpin, OUTPUT); Serial.begin(9600); void loop() { int analogvalue = analogread(analogpin); int tempc = (analogvalue )/ ; if (analogvalue < ) { digitalwrite(ledpin, HIGH); delay(1000); digitalwrite(ledpin, LOW); delay(1000); if (analogvalue > ) { digitalwrite(ledpin, HIGH); delay(100); digitalwrite(ledpin, LOW); delay(100); else { digitalwrite(ledpin,low); Serial.println(tempc, DEC); delay(1000); Det ses at vi har tilføjet en variabel, tempc, som er givet ved den førnævnte kalibreringsligning. Sidst i koden har vi også ændret printet til celsius værdien i stedet for analogvalue. Nikki Mitchell og Jacob Thuesen Side 15 af

16 Test Testen foregår igen visuelt, og foretages ved at iagttage systemet, mens temperaturen. Denne gang blev det sikret at temperaturen svingede under 20 O C og over 25 o C, for at den nye funktion kunne testes. Produktet fungerede i overensstemmelse med de stillede krav og betragtes som godkendt. Nikki Mitchell og Jacob Thuesen Side 16 af

17 Illustration af programmet vha. Processing Vi kan illustrere temperatursvingninger ved hjælp af en graf i programmet processing. Koden er den samme som fra Graph og kan findes på Arduinos hjemmeside: import processing.serial.*; Serial myport; int xpos = 1; void setup () { size(400, 300); println(serial.list()); myport = new Serial(this, Serial.list()[0], 9600); myport.bufferuntil('\n'); background(0); void draw () { void serialevent (Serial myport) { String instring = myport.readstringuntil('\n'); if (instring!= null) { instring = trim(instring); float inbyte = float(instring); inbyte = map(inbyte, 0, 100, 0, height); stroke(127,34,255); line(xpos, height, xpos, height - inbyte); if (xpos >= width) { xpos = 0; background(0); else { // increment the horizontal position: xpos++; Resultatet ved tilfældige temperaturændringer blev således: Nikki Mitchell og Jacob Thuesen Side 17 af

18 Konklusion Informationsteknologi B: redegøre for grundlæggende funktioner af it-komponenter (hardware og software) og samspillet mellem dem Dette ses i stor grad i teoridelen hvor der er forklaret om en lang række begreber der dækker netop dette område, og dermed også i hvilken sammenhæng de kan benyttes. redegøre for samspillet mellem it-komponenter og de fysiske omgivelser. Projektets kerne ligger i at udnytte de fysiske omgivelser, konkret temperaturen, til at designe og regulere vores IT-system. Derfor giver opgaven som helhed et klart billede af hvordan dette mål er opnået. realisere prototyper på it-systemer herunder kunne installere, konfigurere og tilpasse relevante ITkomponenter Igen viser projektet som helhed hvordan dette punkt er opfyldt. Vi starter på bar bund og skal udarbejde en simpel prototype (første prototype) og derefter i små skridt udvikle, kalibrere og redigere denne for at komme til det endelige resultat. Programmering C: Anvende integrerede udviklingsmiljøer (Integrated Development Environments) Dette mål er opfyldt ved både at benytte Arduino og Processing, som begge opfylder de krav der er til IDE. Øve brugen af systemudviklingsmetoden Kigger man på opbygningen af denne rapport, og dermed også vores fremgangsmåde, vil man overordnet se at rapporten er opbygget ud fra systemudviklingsmetoden, mens underpunkterne også benytter sig af metoden. Derved benyttes samme metode til at give en naturlig kobling igennem hele projektet. Øve dokumentation af programmer Da vi har skrevet og dokumenteret forløbet i denne rapport er dette krav også opfyldt, da netop dette dokumentationsarbejde må antages at være en øvelse. Nikki Mitchell og Jacob Thuesen Side 18 af

19 Studieområdet del 2: dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb Dette mål kommer ikke direkte til udtryk i denne rapport, men ligger som grundlag for en lang række af de ting som indgår i rapporten. Fx er teorien om det binære og hexadecimale talsystem baseret på læreroplæg, mens koden til de første prototyper er kommet af selvstændigt studie. Udviklingen af disse skete derimod i samarbejde med og med inputs fra flere forskellige medstuderende. Udarbejdelsen indeholder altså, under overfladen, en lang række af arbejdsformer, som alle har haft indflydelse på det endelige resultat. Nikki Mitchell og Jacob Thuesen Side 19 af

20 Kildeliste Getting Started with Arduino af Massimo Banzi Nikki Mitchell og Jacob Thuesen Side 20 af

Automatisk varmeregulering

Automatisk varmeregulering 1 Automatisk varmeregulering Temperaturmåling vha. Arduino Informationsteknologi B Programmering C Eksamen 2010 I forbindelse med fagene Informationsteknologi B og Programmering C, er et eksamensprojekt

Læs mere

Arduino kursus lektion 3:

Arduino kursus lektion 3: Arduino kursus lektion 3: I denne lektion skal vi lave få en diode til at fade op og ned! Herefter skal denne diode bruges sammen med en lysføler til at lave en smart lysfølsom diode som selv justere lyset

Læs mere

Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Projektbeskrivelse... 2 Dette bruger vi i projektet... 2 Komponenter... 2 Software... 2 Kalibrering...

Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Projektbeskrivelse... 2 Dette bruger vi i projektet... 2 Komponenter... 2 Software... 2 Kalibrering... Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Projektbeskrivelse... 2 Dette bruger vi i projektet... 2 Komponenter... 2 Software... 2 Kalibrering... 3 Kildekoden... 4 Variabler... 4 Setup... 4 Loop... 4 Indledning

Læs mere

ARDUINO PROGRAMMERING

ARDUINO PROGRAMMERING ARDUINO PROGRAMMERING Teknologisk Institut Opgaver i programmering af Arduino Indholdsfortegnelse Kapitel 1... 2 Arduino Uno mikrokontroller... 2 Digitalt signal... 3 Analogt signal... 3 Arduino Uno Specifikationer...

Læs mere

Arduinostyret klimaanlæg Afsluttende projekt informationsteknologi B

Arduinostyret klimaanlæg Afsluttende projekt informationsteknologi B Arduinostyret klimaanlæg Afsluttende projekt informationsteknologi B Udarbejdet af: Mathias R W Sørensen, klasse 3.4 Udleveringsdato: 02-03-2012 Afleveringsdato: 11-05-2012 IT-vejleder: Karl G. Bjarnason

Læs mere

Arduino kursus lektion 4:

Arduino kursus lektion 4: Arduino kursus lektion 4: I denne lektion skal vi bruge et digitalt termometer til at aflæse temperaturen! Herefter skal vi tænde 3 dioder som hver indikerer forskellige temperaturer! Opgave 1: Temperatursensor

Læs mere

Dataopsamling med Arduino Informationsteknologi B

Dataopsamling med Arduino Informationsteknologi B 2010 Dataopsamling med Arduino Informationsteknologi B Devran Kücükyildiz, Dino Saric og Ugur Kitir Klasse: 3,4 04-02-2010 Indholdsfortegnelse 1. Overordnet Planlægning... 3 1.1 Indledning... 3 1.2 Kommunikationsplanlægning...

Læs mere

Arduinostyret klimaanlæg Afsluttende projekt programmering C

Arduinostyret klimaanlæg Afsluttende projekt programmering C Arduinostyret klimaanlæg Afsluttende projekt programmering C Udarbejdet af: Mathias R W Sørensen, klasse 3.4 Udleverings-dato: 02-03-2012 Afleverings-dato: 11-05-2012 Programmeringvejleder: Karl G. Bjarnason

Læs mere

SO - Projekt Teknologi B og Informations teknologi B. Jonas R, Mathias, Jonas D og Nielsedrengen

SO - Projekt Teknologi B og Informations teknologi B. Jonas R, Mathias, Jonas D og Nielsedrengen SO - Projekt Teknologi B og Informations teknologi B Jonas R, Mathias, Jonas D og Nielsedrengen 2012 INTRODUKTION TIL FORLØBET... 4 TEKNOLOGI DEL... 4 FORMÅL... 4 ANALYSE... 4 Problemformulering...4 Tre

Læs mere

Arduino Programmering

Arduino Programmering Microcontroller, Arduino I teknologi skal vi lære at lave programmer til uc for at have muligheden til eksamen at kunne lave intelligente el-produkter. I hvert fald skal vi have set mulighederne, og forstået

Læs mere

Example sensors. Accelorometer. Simple kontakter. Lysfølsomme. modstande. RFID reader & tags. Temperaturfølsomme. Flex Sensor.

Example sensors. Accelorometer. Simple kontakter. Lysfølsomme. modstande. RFID reader & tags. Temperaturfølsomme. Flex Sensor. Simple kontakter Accelorometer Example sensors Lysfølsomme modstande RFID reader & tags Temperaturfølsomme modstande Flex Sensor Ultralyds afstandsmåler Piezo Pressure/vibration Piezo Sound/buzzer Peltier

Læs mere

Automatisering Af Hverdagen

Automatisering Af Hverdagen Automatisering Af Hverdagen Programmering - Eksamensopgave 10-05-2011 Roskilde Tekniske Gymnasium (Kl. 3,3m) Mads Christiansen & Tobias Hjelholt Svendsen 2 Automatisering Af Hverdagen Indhold Introduktion:...

Læs mere

Alt elektronik heri er købt via http://dx.com, og arduino udviklingssoftware er hentet fra http://arduino.cc.

Alt elektronik heri er købt via http://dx.com, og arduino udviklingssoftware er hentet fra http://arduino.cc. Få-tiden-til-at-gå-[DIGITAL]-ur =============================== Copyright 2013, Richard Jørgensen. Alle ophavsretlige rettigheder frafaldet 2015. (Kopier og brug som du har lyst.) Forord: ===== Denne vejledning

Læs mere

CANSAT & ARDUINO step by step

CANSAT & ARDUINO step by step CANSAT & ARDUINO step by step Jens Dalsgaard Nielsen SATLAB Aalborg Universitet Danmark jdn@space.aau.dk 1/51 Arduino CANSAT - MÅL At måle ved hjælp af sensor temperatur, tryk, acceleration, CO2, lys,...

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

Lektion 6 / Analog Arduino

Lektion 6 / Analog Arduino 1 Jeremiah Teipen: Electronic Sandwich BSPR11 Lektion 6 / Analog Arduino Mogens Jacobsen / moja@itu.dk Siden sidst 2 Har I fået nogle LEDs til at blinke? Har I brugt kontakter? Hvad har I eksperimenteret

Læs mere

Microcontroller, Arduino

Microcontroller, Arduino Microcontroller, Arduino Programmerbar elektronik. uc Vi skal lære at lave programmer til uc for at kunne lave el-produkter. Forstå princippet i programmering af en uc og se mulighederne. Programmeringen

Læs mere

Sådan forbindes Arduinoen via et fumlebræt til ATTiny45 chippen.

Sådan forbindes Arduinoen via et fumlebræt til ATTiny45 chippen. Arduino software: https://www.arduino.cc/en/main/software Klaus modeltog, det levende hus: http://www.moppe.dk/levhusel.html TV simulation: http://www.herberts-n-projekt.de/basteleien-1/belebtes-haus/

Læs mere

Fra programmering til mikroprocessor

Fra programmering til mikroprocessor Programmering for begyndere Brug af Arduino Fra programmering til mikroprocessor EDR Hillerød Knud Krogsgaard Jensen / OZ1QK 1 Start på Arduino og programmering Programmerings kursus Sidste gang (Introduktion)

Læs mere

Dokumentation af programmering i Python 2.75

Dokumentation af programmering i Python 2.75 Dokumentation af programmering i Python 2.75 Af: Alexander Bergendorff Jeg vil i dette dokument, dokumentere det arbejde jeg har lavet i løbet opstarts forløbet i Programmering C. Jeg vil forsøge, så vidt

Læs mere

Enes Kücükavci Roskilde Tekniske Gymnasium 20 05 2010 Mathias Turac Informationsteknolog B Vejleder: Karl Bjranasson Programmering C

Enes Kücükavci Roskilde Tekniske Gymnasium 20 05 2010 Mathias Turac Informationsteknolog B Vejleder: Karl Bjranasson Programmering C Indhold Indledning(Enes)... 2 Problemstilling (Enes)... 2 Teori (Enes)... 2 Løsningsforslag (Enes)... 4 RFID relæet (Mathias)... 6 Krav (Enes og Mathias)... 8 Målgruppen (Mathias)... 8 Rekvirent... 8 Implementering(Mathias)...

Læs mere

Computerspil som vindue til læring

Computerspil som vindue til læring Computerspil som vindue til læring Space Marines Stave Challenger Series Af Nikolaj Egholk Jakobsen og Suayb Köse Roskilde Tekniske Gymnasium Informationsteknologi B 9/1 2014 1 Indledning Analyse Danmark

Læs mere

Lyskryds. Thomas Olsson Søren Guldbrand Pedersen. Og der blev lys!

Lyskryds. Thomas Olsson Søren Guldbrand Pedersen. Og der blev lys! Og der blev lys! OPGAVEFORMULERING:... 2 DESIGN AF SEKVENS:... 3 PROGRAMMERING AF PEEL KREDS... 6 UDREGNING AF RC-LED CLOCK-GENERAOR:... 9 LYSDIODER:... 12 KOMPONENLISE:... 13 DIAGRAM:... 14 KONKLUSION:...

Læs mere

Microcontroller, Arduino

Microcontroller, Arduino Microcontroller, Arduino Kompendium til Arduino-programmering i Teknologi. Vi skal lære at lave programmer til uc for at kunne lave el-produkter. Vi skal forstå princippet i programmering af en uc og se

Læs mere

Optimering af fraværsregistrering

Optimering af fraværsregistrering Journal Optimering af fraværsregistrering Eksamensprojekt i Programmering C, klasse 3.4, 2011 AFLEVERET 09-05-2014 Indhold Abstract... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Problemformulering... 2 Produktet...

Læs mere

Analoge indgange og A/D konvertering. Analoge udgange

Analoge indgange og A/D konvertering. Analoge udgange Programmering for begyndere Brug af Arduino Programmeringskursus Analoge indgange og A/D konvertering Analoge udgange Knud Krogsgaard Jensen OZ1QK Oversigt Oversigt over i aften: A/D konvertering iterations

Læs mere

AM signalet er et automatisk mellemblok signal. Det består af 3 lamper og er opbygget som et U signal med 3 lamper.

AM signalet er et automatisk mellemblok signal. Det består af 3 lamper og er opbygget som et U signal med 3 lamper. Signaler Der skal signaler på modelbanen. En modelbane med signaler er som prikken over i et. Der er forskellige signaler. I signal, U signal og AM signaler. Desuden er der PU signaler. Alle disse signaler

Læs mere

Montage og brugsanvisning

Montage og brugsanvisning Montage og brugsanvisning System JA 3000 Standalone styring for befugter og affugter for relativ fugtighed eller dugpunkt. Indholdsfortegnelse Ophavsrettigheder... 3 EU overensstemmelseserklæring... 4

Læs mere

Michael Jokil 11-05-2012

Michael Jokil 11-05-2012 HTX, RTG Det skrå kast Informationsteknologi B Michael Jokil 11-05-2012 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Teori... 3 Kravspecifikationer... 4 Design... 4 Funktionalitet... 4 Brugerflade... 4 Implementering...

Læs mere

Start på Arduino og programmering

Start på Arduino og programmering Programmering for begyndere Brug af Arduino Start på Arduino og programmering EDR Hillerød Knud Krogsgaard Jensen / OZ1QK 1 Start på Arduino og programmering Sidste gang (Introduktion) Programmeringssproget

Læs mere

Qwpikkemandtyuiopåasdfghjklæøzxc vbnmqwertyuiopåasdflortefissezxcvb nmqwertyuiopåasdfghjklæsupernørd mqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmq

Qwpikkemandtyuiopåasdfghjklæøzxc vbnmqwertyuiopåasdflortefissezxcvb nmqwertyuiopåasdfghjklæsupernørd mqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmq Qwpikkemandtyuiopåasdfghjklæøzxc vbnmqwertyuiopåasdflortefissezxcvb nmqwertyuiopåasdfghjklæsupernørd mqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmq Projekt varmemåler wertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwe Afsluttende projekt

Læs mere

Interrupt - Arduino. Programmering for begyndere Brug af Arduino. Kursusaften 6 EDR Hillerød Knud Krogsgaard Jensen / OZ1QK

Interrupt - Arduino. Programmering for begyndere Brug af Arduino. Kursusaften 6 EDR Hillerød Knud Krogsgaard Jensen / OZ1QK Programmering for begyndere Brug af Arduino Programmeringskursus Interrupt - Arduino EDR Hillerød Knud Krogsgaard Jensen / OZ1QK Interrupts Programmeringskursus Genbrug Interrupts Betyder blot at man afbryder

Læs mere

SmartAir TS1000. Daglig brug

SmartAir TS1000. Daglig brug SmartAir TS1000 Daglig brug Indhold Brugere... 4 Opret brugere... 4 Brugerliste vinduet... 5 Knapper... 5 Grupper... 6 Søg bruger... 7 Rapport vinduet (brugere)... 7 Døre... 8 Opret døre... 8 Dørliste

Læs mere

ysikrapport: Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Morten Hedetoft, Kasper Merrild og Theis Hansen Afleveringsdato: 28/2/08

ysikrapport: Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Morten Hedetoft, Kasper Merrild og Theis Hansen Afleveringsdato: 28/2/08 ysikrapport: Gay-Lussacs lov Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Morten Hedetoft, Kasper Merrild og Theis Hansen Afleveringsdato: 28/2/08 J eg har længe gået med den idé, at der godt kunne være

Læs mere

Klasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010

Klasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010 HTX I ROSKILDE Afsluttende opgave Kommunikation og IT Klasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Planlægning... 4 Kommunikationsplan... 4 Kanylemodellen... 4 Teknisk

Læs mere

// inkluder library kode: #include <LiquidCrystal.h> #include <Serial.h> // Initialiser display LiquidCrystal lcd(12, 11, 5, 4, 3, 2);

// inkluder library kode: #include <LiquidCrystal.h> #include <Serial.h> // Initialiser display LiquidCrystal lcd(12, 11, 5, 4, 3, 2); /* OZ1HJR Program til styring af Mercury Motor SM-42BYG011-25 (ROB-09238) med EasyDriver V4.4 (ROB-10267). Når MS1 og MS2 begge er High, er et step (1.8 grader) opløst i 8 mikrostep. Et mikrostep svarer

Læs mere

Betjeningsanvisning til model KCVR9NE Installationsanvisninger:

Betjeningsanvisning til model KCVR9NE Installationsanvisninger: Betjeningsanvisning til model Installationsanvisninger: Anvisninger til udtagelse af fedtfilter. Øverste udtagelige rude Nederste udtagelige rude 1) Faser til udtagning af øverste rude: NB: Gå frem på

Læs mere

SeeTool - KNX løsninger til

SeeTool - KNX løsninger til SeeTool - KNX løsninger til Erhversbygninger Program 8.0.0.0.0.3 Kontinuert dagsregulering med PIR og manuel dæmp/ betjening Lysreguleringsfunktioner Lyset tændes og slukkes automatisk afhængigt af folks

Læs mere

I 2 C BUSSEN KØRER MED ARDUINO IND I FORÅRET

I 2 C BUSSEN KØRER MED ARDUINO IND I FORÅRET Mandag den 14 januar 2013 I 2 C BUSSEN KØRER MED ARDUINO IND I FORÅRET OZ1QK Knud Krogsgaard Jensen 1 ARDUINO I 2 C - BUSSEN ELLER?? Plan for I aften: Jeg siger noget i 10 minutter I fortæller lidt om

Læs mere

Dataopsamling og modellering

Dataopsamling og modellering Dataopsamling og modellering Studieområdet i studieretningsforløbet (matematik og IT) Mini-SRP Fag/vejleder: HTX 2.4 Informationsteknologi/ Karl G Bjarnason Matematik / Jørn Christian Bendtsen Mads Poulsen,

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Dataopsamling Klaus Jørgensen Gruppe. Klaus Jørgensen, Jacob Clausen Og Ole Rud Erhvervs Akademi Fyn Allegade 79 Odense C 5000 fra d 2/12-02 til d 20/12-02 Vejleder: SKH. Forord: Denne rapport omhandler

Læs mere

Maskinanlæg, opsætning af frekvensomformer

Maskinanlæg, opsætning af frekvensomformer Maskinanlæg, opsætning af frekvensomformer INDHOLDSFORTEGNELSE Opgaver - Maskinanlæg, opsætning af frekvensomformer...3 2-20 Rekv. 0 Prod. 28-06-2006-08:33 Ordre 000 EFU Opgave 1 1 stk. VLT 2800 1 stk.

Læs mere

Det skrå kast, en simulation

Det skrå kast, en simulation Det skrå kast, en simulation Oplæg skrevet af Bartlomiej Rohard Warszawski den 5.november 29 Formål Eleven skal lave et program i Python, der udfører en simpel simulation af acceleration, hastighed, position,

Læs mere

Multilog - 5HS ver.2. 5 Kanals universal datalogger. ninasoft

Multilog - 5HS ver.2. 5 Kanals universal datalogger. ninasoft Multilog - 5HS ver.2 5 Kanals universal datalogger ninasoft MULTILOG-5HS / Ver.2 DATALOGGER. SIDE 1 Multilog-5HS er en dataopsamlings enhed, der både kan benyttes som en almindelig datalogger, og som et

Læs mere

Eksamens spørgsmål i Teknologi (Digital) 3. Semester (i)

Eksamens spørgsmål i Teknologi (Digital) 3. Semester (i) Eksamens spørgsmål i Teknologi (Digital) 3. Semester (i) 1. DS1821 1-WIRE KOMMUNIKATION (HERUNDER TIMING KRAV) ------------------------ 2 2. DS1821 SOFTWARE (OPBYGNING AF STYREPROGRAM I SYSTEM51 C) -----------

Læs mere

INSTALLATIONS GUIDE. Air 4920 Trådløst access point FIBERBREDBÅND TV TELEFONI

INSTALLATIONS GUIDE. Air 4920 Trådløst access point FIBERBREDBÅND TV TELEFONI INSTALLATIONS GUIDE Air 4920 Trådløst access point FIBERBREDBÅND TV TELEFONI KÆRE KUNDE Med dette sæt trådløse access points får du et af markedets bedste produkter til at sikre optimal WiFi-dækning i

Læs mere

INSTRUKTIONSMANUAL KW

INSTRUKTIONSMANUAL KW INSTRUKTIONSMANUAL KW Indhold 1. Indledning side 3 2. Knapforklaringer side 3 3. Enkelt brugsanvisning side 4 4. Styktælling side 4 5. Kontrolvejning side 5 6. Totalvejning side 6 7. Dyrevejning side 6

Læs mere

Teknologi Projekt. Trafik - Optimal Vej

Teknologi Projekt. Trafik - Optimal Vej Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Projekt Trafik - Optimal Vej Af Nikolaj Seistrup, Henrik Breddam, Rasmus Vad og Dennis Glindhart Roskilde Tekniske Gynasium Klasse 1.3 7. december 2006 Indhold 1 Forord

Læs mere

STYRING FOR STOKERFYR

STYRING FOR STOKERFYR STYRING FOR STOKERFYR Måling og regulering af kedeltemperatur Måling og overvågning af røgtemperatur Eltænding og/eller pausefyring Mulighed for iltstyring Til Nordjysk Elektronik Ulvebakkevej 13 9330

Læs mere

Dansk Mink Papir. Teknisk brugermanual

Dansk Mink Papir. Teknisk brugermanual Dansk Mink Papir Teknisk brugermanual Styring til FIX tørrekasse Beskrivelse Enheden styrer en AC blæser-motor via en relæudgang. Betjening foregår via et tastatur og et display, og brugeren kan vælge

Læs mere

Brugervejledning for Senge- og dørvagt PIR2003

Brugervejledning for Senge- og dørvagt PIR2003 DENNE BRUGERVEJLEDNING GÆLDER FRA SOFTWARE VERSION 3.X Brugervejledning for Senge- og dørvagt PIR2003 KNOP ELEKTRONIK A/S Fabriksvej 20=7600 Struer=Mail: knop@knop.dk=web: www.knop.dk=tlf.: 9784 0444=Fax.:

Læs mere

PLC reguleringsteknik

PLC reguleringsteknik PLC reguleringsteknik Øvelse 1 Varmeprocess med PLC/PID regulator Udstyr: 40-60 Watt glødelampe Termocouplertransmitter 4-20 ma (0-100 /C). AB micro logic 1200 PLC, med analog I/O. 4-20 ma og 24 V forsyning.

Læs mere

DC-Motor Controller. Brugermanual

DC-Motor Controller. Brugermanual Forside Jægergårdsgade 152/05A DK-8000 Aarhus C DENMARK WWW.WAHLBERG.DK DC-Motor Controller Brugermanual Firmware V4.00 Produkt indhold 1 styreboks til styring af 1 DC-motor. 1 strømforsyning 100 240 volt

Læs mere

Hvorfor & Hvordan lære Elever At programmere Arduinoer

Hvorfor & Hvordan lære Elever At programmere Arduinoer Hvorfor & Hvordan lære Elever At programmere Arduinoer Jens Dalsgaard Nielsen JDN / No.1 Teknologi konkurrencen IPADs, mobilos, HTC'er Medicentre JDN / No.2 IPAD, Iphone, HTC,... 1000 Mhz 8000000 kbyte

Læs mere

ELEKTRISK OPBYGNING BI-VAN CAN COM2000

ELEKTRISK OPBYGNING BI-VAN CAN COM2000 INFOTEC AP/TAVG/MMXP/MUX BSI DIAGNOSEKONTROL ELEKTRISK OPBYGNING BI-VAN CAN COM2000 G10 KONTROLMETODE FOR VINDUESVISKERE Gældende for 206 (Fra DAM 9076 ) 307 406 (Fra DAM 9001 ) Partner (Ml. DAM 9457 og

Læs mere

Rev.: Juni 1997 Udgave: rel. 12/96 Produkt: EWPC 907

Rev.: Juni 1997 Udgave: rel. 12/96 Produkt: EWPC 907 BESKRIVELSE EWPC 907 er en temperaturstyring med dobbelt udgang, der fungerer enten uafhængigt eller afhængigt af hinanden (2-trins); den primære udgang giver mulighed for valg mellem ON/OFF, PD eller

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING CP-508LCD ALARMCENTRAL

BRUGERVEJLEDNING CP-508LCD ALARMCENTRAL BRUGERVEJLEDNING CP-508LCD ALARMCENTRAL Ver 3.7 INDHOLDSFORTEGNELSE BETJENING... side 3 TIL- OG FRAKOBLING... side 4 TILKOBLING NIVEAU 1... side 5 TIL- OG FRAKOBLING NIVEAU 2... side 6 TIL- OG FRAKOBLING

Læs mere

Læringsprogram. Talkonvertering. Benjamin Andreas Olander Christiansen Niclas Larsen Jens Werner Nielsen. Klasse 2.4. 1.

Læringsprogram. Talkonvertering. Benjamin Andreas Olander Christiansen Niclas Larsen Jens Werner Nielsen. Klasse 2.4. 1. Læringsprogram Talkonvertering Benjamin Andreas Olander Christiansen Niclas Larsen Jens Werner Nielsen Klasse 2.4 1. marts 2011 Fag: Vejleder: Skole: Informationsteknologi B Karl G. Bjarnason Roskilde

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning...2. Tidsplan...2. Målgruppe...3. Spørgeskema...3. Kode eksempler...5. Procesbeskrivelse...7. Evaluering...

Indholdsfortegnelse. Indledning...2. Tidsplan...2. Målgruppe...3. Spørgeskema...3. Kode eksempler...5. Procesbeskrivelse...7. Evaluering... 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Tidsplan...2 Målgruppe...3 Spørgeskema...3 Kode eksempler...5 Procesbeskrivelse...7 Evaluering...8 Bilag - Spørgeskema...9 Indledning - Jeg har som skoleprojekt fået

Læs mere

Digital Drejeskive Decoder til 7286 / 7686

Digital Drejeskive Decoder til 7286 / 7686 Digital Drejeskive Decoder til 7286 / 7686 7687 Marklin 7687 Drejeskive Decoderen kan anvendes på følgende måder til etablering af Styring til Drejeskiven fra Centralstation 2. (Dette dokument tager udgangspunkt

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING KMR 1000

BRUGERVEJLEDNING KMR 1000 BRUGERVEJLEDNING KMR 1000 W:\Brochurer vejledninger prislister\vejledninger\styringer\kmr1000 dansk.doc august 2004 Side 1 af 8 Egenskaber: 12 bit successiv integrationsberegning af temperaturer 4 bit

Læs mere

NETLON. KV2_2b beskrivelse. Dette dokument indeholder en beskrivelse af en KV2 klasseværelsesstyring fra Netlon.

NETLON. KV2_2b beskrivelse. Dette dokument indeholder en beskrivelse af en KV2 klasseværelsesstyring fra Netlon. KV2_2b beskrivelse Dette dokument indeholder en beskrivelse af en KV2 klasseværelsesstyring fra Netlon. 1 Kortbeskrivelse... 4 1.1 Anvendelse... 4 1.2 Lys1 og 2med dagslysstyring 1-10 volt... 4 1.3 Lys3

Læs mere

Kravspecifikation For. Gruppen

Kravspecifikation For. Gruppen Kravspecifikation For Gruppen Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...3 1.1 FORMÅL...3 1.2 REFERENCER...3 1.3 LÆSEVEJLEDNING...3 2. GENEREL BESKRIVELSE...4 2.1 SYSTEM BESKRIVELSE...4 2.2 SYSTEMETS FUNKTION...4

Læs mere

Monterings og brugervejledning Portautomatik S 66 samt tilbehør www.nordiskportimport.com 32 52 51 58

Monterings og brugervejledning Portautomatik S 66 samt tilbehør www.nordiskportimport.com 32 52 51 58 Monterings og brugervejledning Portautomatik S 66 samt tilbehør www.nordiskportimport.com 32 52 51 58 Brugervejledning En eldrevet port er ikke legetøj og bør anvendes med omhu og kun hvis der er fuldt

Læs mere

Installationsguide. Router Tilgin HG13xx serien. Fiberbredbånd TV Telefoni

Installationsguide. Router Tilgin HG13xx serien. Fiberbredbånd TV Telefoni Installationsguide Router Tilgin HG13xx serien Fiberbredbånd TV Telefoni Kære Kunde Tillykke med dit nye Waoo! produkt. Det er vigtigt, at du læser nedenstående inden, du begynder at bruge din router.

Læs mere

Digital tæller Programerbar for MIX magnetisk målebånd

Digital tæller Programerbar for MIX magnetisk målebånd SERIE Z-20E.SN005 Digital tæller Programerbar for MIX magnetisk målebånd ELGO - ELECTRIC Gerätebau und Steuerungstechnik GMBH D - 78239 Rielasingen, Postfach 11 30, Carl - Benz - Straße 1 Telefon 07731

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Bruger manual AGAM kontrolboks

Bruger manual AGAM kontrolboks Bruger manual AGAM kontrolboks Kontrol boks set- up Front tavle (dør) 1. LED : Indikerer hvilke funktioner der er tilsluttet. (Lys tændt = funktion tændt ; lys slukket = funktion slukket). #1- Hovedpumpe

Læs mere

IFC Egenskaber. Mohammad Hussain Parsianfar s102951 BYG DTU

IFC Egenskaber. Mohammad Hussain Parsianfar s102951 BYG DTU Mohammad Hussain Parsianfar s102951 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion... 3 1.1 Hvorfor er det interessant... 3 1.2 Formål... 4 2 Simplebim... 5 2.1 Præsentation af softwaren... 5 2.1.1 Brugergrænseflade...

Læs mere

Computerspil til læring RTG. Kl. 3.4 IT - B. Fra 16-11-2015-09-12-2015. Joachim Skou Goodman Nielsen, Markus Duus Kristensen og Mikkel Jensen

Computerspil til læring RTG. Kl. 3.4 IT - B. Fra 16-11-2015-09-12-2015. Joachim Skou Goodman Nielsen, Markus Duus Kristensen og Mikkel Jensen Computerspil til læring RTG Kl. 3.4 IT - B Fra 16-11-2015-09-12-2015 Joachim Skou Goodman Nielsen, Markus Duus Kristensen og Mikkel Jensen Contents 1.0 Indledning... 3 2.0 Krav... 3 2.1 Krav for program...

Læs mere

Opgavesæt udviklet til kursus 48115. Grundlæggende elektronik på mobile maskiner 2. Udviklet i 2015

Opgavesæt udviklet til kursus 48115. Grundlæggende elektronik på mobile maskiner 2. Udviklet i 2015 Opgavesæt udviklet til kursus 48115 Grundlæggende elektronik på mobile maskiner 2 Udviklet i 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (april, 2016). Materialet er udviklet af Metalindustriens

Læs mere

Indholdsfortegnelse resultat- & kritikprogrammet.

Indholdsfortegnelse resultat- & kritikprogrammet. Indholdsfortegnelse resultat- & kritikprogrammet. Ringsekretærers indtastning af resultater og kritikker... 2 Kom i gang Opstart af programmet... 2 En anden bruger er i gang med ringen... 3 Dommer ændringer

Læs mere

Dansk Datalogi Dyst 2015 DDD Runde 2

Dansk Datalogi Dyst 2015 DDD Runde 2 . 19. februar, 2015 linetest DK v1.0 Line Test Sigurd er begyndt i gymnasiet og har lært om linjer på formen f(x) = ax + b. Han har prøvet at tegne nogle linjer på papir for at finde ud af hvilke koordinater

Læs mere

Projekt E1PRJ1 Emne: Strukturering Softdrink-Automat Gruppe: 6 Dato: 20. marts 2006 Medlemmer: Benjamin Sørensen, Jacob Nielsen, Klaus Eriksen,

Projekt E1PRJ1 Emne: Strukturering Softdrink-Automat Gruppe: 6 Dato: 20. marts 2006 Medlemmer: Benjamin Sørensen, Jacob Nielsen, Klaus Eriksen, Fag: Projekt E1PRJ1 Emne: Strukturering Softdrink-Automat Gruppe: 6 Dato: 20. marts 2006 Medlemmer: Benjamin Sørensen, Jacob Nielsen, Klaus Eriksen, Mikkel Larsen og Tomas Stæhr Hansen Indholdsfortegnelse

Læs mere

S26 MOTOR Original brugermanual

S26 MOTOR Original brugermanual S26 MOTOR Original brugermanual Indhold 1. Indledning 1 2. Liste over nødvendigt værktøj 1 3. Sikkerhedspåbud 1 4. Motor montering 2 4.1. Instruktion før montering 2 4.2. Samling af skinne 3 4.3. Opsætning

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING UDENDØRS SIRENE

BRUGERVEJLEDNING UDENDØRS SIRENE BRUGERVEJLEDNING UDENDØRS SIRENE Side 1 til den udendørssirene Introduktion Den udendørs sirene bruges som en ekstra sikkerhed, for at naboer kan høre og se, at der er gået en alarm og for at stresse en

Læs mere

Opgaver - PLC - analogteknik - forbindelsesteknik...3 Opgaver - PLC - analogteknik - programmering...9

Opgaver - PLC - analogteknik - forbindelsesteknik...3 Opgaver - PLC - analogteknik - programmering...9 PLC - analogteknik INDHOLDSFORTEGNELSE Opgaver - PLC - analogteknik - forbindelsesteknik...3 Opgaver - PLC - analogteknik - programmering...9 2-20 Rekv. 0 Prod. 20-11-2005-21:51 Ordre 000 EFU OPGAVER -

Læs mere

Strømstyring Brugervejledning

Strømstyring Brugervejledning Strømstyring Brugervejledning Copyright 2008 Hewlett-Packard Development Company, L.P. Windows er et amerikansk-registreret varemærke tilhørende Microsoft Corporation. Produktbemærkning Denne brugervejledning

Læs mere

SeeTool - KNX løsninger til

SeeTool - KNX løsninger til SeeTool - KNX løsninger til Erhversbygninger Program 8.0.0.0.0.3 Kontinuert dagsregulering med PIR og manuel betjening - enkelt Lysreguleringsfunktioner Lyset tændes og slukkes automatisk afhængigt af

Læs mere

Transienter og RC-kredsløb

Transienter og RC-kredsløb Transienter og RC-kredsløb Fysik 6 Elektrodynamiske bølger Joachim Mortensen, Edin Ikanovic, Daniel Lawther 4. december 2008 (genafleveret 4. januar 2009) 1. Formål med eksperimentet og den teoretiske

Læs mere

895 Harmony-fjernbetjening. Brugervejledning, version 1.0

895 Harmony-fjernbetjening. Brugervejledning, version 1.0 895 Harmony-fjernbetjening Brugervejledning, version 1.0 Indhold INTRODUKTION... 1 BLIV DUS MED DIN HARMONY-FJERNBETJENING... 2 KONFIGURATIONSPROCESSEN... 3 BRUG AF HARMONY-FJERNBETJENINGEN... 4 BRUG AF

Læs mere

Afsluttende - Projekt

Afsluttende - Projekt 2014 Afsluttende - Projekt Rapporten er udarbejdet af Ali, Andreas og Daniel Vejleder Karl G Bjarnason Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Case... 3 Design... 4 Python kalender:... 4 Poster:... 4 Planlægning...

Læs mere

7.8 Accepttest. 01.01.03 Visuelt i Ontime s Ontime kræver 80486 eller. 01.01.04 Visuelt på PC. Kommunikationsstik sidder i en COM-port.

7.8 Accepttest. 01.01.03 Visuelt i Ontime s Ontime kræver 80486 eller. 01.01.04 Visuelt på PC. Kommunikationsstik sidder i en COM-port. 7.8 Accepttest Accepttesten er en test udført på kravspecifikationens punkter, og er en egentlig kontrol af om de ønskede krav er opfyldt. Hver enkelt krav testes som beskrevet i nedenstående skema, og

Læs mere

Adgangskontrol med Arduino

Adgangskontrol med Arduino Adgangskontrol med Arduino AfAsbjørnAndreasen,BasthiannBildeogTobiasHøjsgaard Klasse2.4 RoskildeTekniskeGymnasium Formål med system Viharforsøgtatfremstilleetsystem,derskalkunneforhindreellertilladeadgangtiléneller

Læs mere

COMPUTER ANATOMI. 4.-5. klasse 23. FEBRUAR 2015 HTX - ROSKILDE

COMPUTER ANATOMI. 4.-5. klasse 23. FEBRUAR 2015 HTX - ROSKILDE COMPUTER ANATOMI 4.-5. klasse 23. FEBRUAR 2015 HTX - ROSKILDE 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Opbygning s.2 Kapitel 2: CPU s.3 Kapitel 3: Motherboard s.4 Kapitel 4: Ram s.6 Kapitel 5: Grafikkort s.7 Kapitel

Læs mere

LabQuest Manual Til indsættelse af hukommelseskort (SD-kort) til at forøge dataloggerens hukomelse

LabQuest Manual Til indsættelse af hukommelseskort (SD-kort) til at forøge dataloggerens hukomelse LabQuest Manual Til indsættelse af hukommelseskort (SD-kort) til at forøge dataloggerens hukomelse 4 indgange til analoge sensorer Tænd/sluk for maskinen (tryk et sekund) Trykfølsom skærm USB-port. Normal

Læs mere

Brug af digitale ind og udgange

Brug af digitale ind og udgange Programmering for begyndere Brug af Arduino Programmeringskursus Brug af digitale ind og udgange Oversigt over aftenen Digitale ind- og udgange Det er der ikke så meget i: Digitale indgange kan tænde og

Læs mere

Test af It-komponent

Test af It-komponent Test af It-komponent I programmeringssproget Java Programmet Login service Elev: Mads Funch Klasse 2.4 Mat, It, Programmering Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium HTX Underviser: Karl Dato: 31-08-2016 Side

Læs mere

DATALOGI 1E. Skriftlig eksamen torsdag den 3. juni 2004

DATALOGI 1E. Skriftlig eksamen torsdag den 3. juni 2004 Københavns Universitet Naturvidenskabelig Embedseksamen DATALOGI 1E Skriftlig eksamen torsdag den 3. juni 2004 Opgaverne vægtes i forhold til tidsangivelsen herunder, og hver opgaves besvarelse bedømmes

Læs mere

MVT380 Vejledning. Forord. Website: www.smartgps.dk Kontakt: salg@smartgps.dk. Tillykke med din nye GPS tracker MVT380.

MVT380 Vejledning. Forord. Website: www.smartgps.dk Kontakt: salg@smartgps.dk. Tillykke med din nye GPS tracker MVT380. MVT380 Vejledning Forord Tillykke med din nye GPS tracker MVT380. Denne manual viser hvordan du installerer enheden korrekt. Sørg for at læse denne manual grundigt, før du bruger dette produkt. Brugermanualen

Læs mere

El-tilslutning og programmering af aktuator

El-tilslutning og programmering af aktuator INSTALLATIONS- OG DRIFTSVEJLEDNING FlowCon SM 15-40mm, 1/2-1 1/2 Monter FlowCon SM-ventilen i enhedens fremløbs- eller returledning. Det anbefales, at der monteres en sigte foran ventilhuset for at forhindre

Læs mere

Opsætning og installation af NMEA 2000 netværk. Generel information

Opsætning og installation af NMEA 2000 netværk. Generel information Dansk vejledning NMEA LowranceNet.qxp 26-01-2006 17:18 Side 1 Opsætning og installation af NMEA netværk Generel information NMEA er en databus specielt til både. Det er en industristandard udviklet af

Læs mere

Vejledning til Tidtagningssystem til ridebanespring. Sønderborg. Knap for addering af 6 sekunder ved total nedrivning af forhindring.

Vejledning til Tidtagningssystem til ridebanespring. Sønderborg. Knap for addering af 6 sekunder ved total nedrivning af forhindring. Tidsur til Ridebanespring Model: Sønderborg Med visning af tid for hovedspring / omspring. Visning af fejl Automatisk addering af fejl ved overskridelse af fejlfri tid Visning af starttid for næste klasse.

Læs mere

ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM 2. ÅR MAT. A & IT B MARTS 2014. Mini SRP - Projekt. Afkøling. Af Lars-Emil Jakobsen & Jacob Ruager.

ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM 2. ÅR MAT. A & IT B MARTS 2014. Mini SRP - Projekt. Afkøling. Af Lars-Emil Jakobsen & Jacob Ruager. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM 2. ÅR MAT. A & IT B MARTS 2014 Mini SRP - Projekt Afkøling Af Lars-Emil Jakobsen & Jacob Ruager. Logo af Java, redigeret i Paint af Lars-Emil Snefnug, redigeret i Paint af Lars-Emil

Læs mere

HTX, RTG. Rumlige Figurer. Matematik og programmering

HTX, RTG. Rumlige Figurer. Matematik og programmering HTX, RTG Rumlige Figurer Matematik og programmering Vejledere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G. Bjarnason Morten Bo Kofoed Nielsen & Michael Jokil 10-10-2011 In this assignment we have been working with

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 20115 Institution KTS Vibenhus HTX Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Teknik fag Design og

Læs mere

IDAP manual Analog modul

IDAP manual Analog modul IDAP manual Analog modul Dato: 15-06-2005 11:01:06 Indledning Til at arbejde med opsamlede og lagrede analoge data i IDAP portalen, findes en række funktions områder som brugeren kan anvende. Disse områder

Læs mere

CAN BUS alarm, AK4625 Snapguide med oversigt over ledninger fra sirene og modul

CAN BUS alarm, AK4625 Snapguide med oversigt over ledninger fra sirene og modul CAN BUS alarm, AK4625 Snapguide med oversigt over ledninger fra sirene og modul Denne snapguide er ikke en komplet monterings- eller brugeranvisning, men en oversigt over ledninger og funktioner. AK4625

Læs mere

Monterings og brugervejledning Portautomatik K 19 samt tilbehør www.nordiskportimport.com 50 250 260

Monterings og brugervejledning Portautomatik K 19 samt tilbehør www.nordiskportimport.com 50 250 260 Monterings og brugervejledning Portautomatik K 19 samt tilbehør www.nordiskportimport.com 50 250 260 Montering af Automatik K19 Klargøring af stangtrækket: Anbring stangen på et par bukke og monter Det

Læs mere