Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort. Kredsbestyrelsesseminar Fåborg marts 2019

Transkript

1 Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort Kredsbestyrelsesseminar Fåborg marts 2019

2 Hvad er en kommuneplan? Beskriver den overordnede plan for og tankerne bag alle arealer i en kommune Sikrer koordinering med statslige og nabokommuners interesser Herunder værne natur og miljø! Sikrer offentlig inddragelse i planlægningen! Gælder 12 år. Revideres helt eller delvist i hver valgperiode. Senest midtvejs i valgperioden skal der være taget stilling til dette. For indeværende valgperiode - udgangen af 2019 Mange kommuner vil være på vej mod revision nu!

3 Hvorfor bruge kræfter på kommuneplan? Godt at have friluftslivet og naturen tænkt ind fra starten når der planlægges Planerne peger en retning langt ind i fremtiden Hvis der først er peget på rekreative interesser er det vanskeligt at snige sig uden om! Kommuneplanerne er en god vej til flere arealer til friluftsliv

4 Hvordan revideres en kommuneplan? Første skridt: Kommuneplanstrategi Viser fokus for revision af kommuneplanen Udarbejdet inden halvdelen af valgperioden. Dvs hvert 4. år. Afklarer omfanget af revision hel eller delvis. Delvis: Fx emne eller geografisk område. Et emne kunne være natur og rekreative aktiviteter. Andet skridt: Selve kommuneplan revision Eksempel på proces fra tidligere år. Forslag Opfordre politikerne lokalt til at sætte fokus på emnet friluftsliv: Befolkningens behov for meningsfulde fritidsaktiviteter i naturen og indarbejde dette i kommuneplanen.

5 Hvem reviderer kommuneplan? Hele kommunalbestyrelsen og dele af forvaltningen arbejder med kommuneplan, men Kommuneplan revision foregår ofte i en specifik plan-afdeling i en teknik- og miljøforvaltning under et specifikt politisk udvalg! Vurder hvor revisionen foregår i din kommune for at identificere hvilke embedsmænd og politikere du skal påvirke. Det er ikke alle kommuner der er samme sted i processen. Se på din kommunes hjemmeside hvor langt de er i processen.

6 Grønt Danmarkskort? Hvordan hænger det sammen med kommuneplan? 2017 ændring af planloven Kommunerne SKAL planlægge for natur! (Ikke nødvendigvis ønske opgave!!) Ifølge planlovens 11 a, stk. 1, nr. 14 skal kommuneplaner indeholde retningslinjer og kort, der beskriver: varetagelse af naturbeskyttelsesinteresserne, som udgøres af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, herunder eksisterende Natura områder på land og andre beskyttede naturområder, samt økologiske forbindelser, potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser, og for prioritering af kommunalbestyrelsens naturindsats inden for Grønt Danmarkskort

7 Grønt Danmarkskort i kommuneplanen Den eksisterende natur: Eksisterende Natura 2000-områder på land Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser Økologiske forbindelser Den potentielle natur: Potentielle naturområder Potentielle økologiske forbindelser

8 Nye krav til kommunerne Kommunerne skal: 1. Anvende Digitale Naturkort 2. Anvende de tre nationale kriterier Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser udenfor Natura 2000 områderne. Potentielle naturområder, som udvider eller skaber sammenhæng mellem eksisterende naturområder. Naturområder med synergieffekter for fx klimatilpasning, vandmiljø eller rekreation. 3. Sikre sammenhæng mellem udpegninger på tværs af kommunegrænser Dette bidrog Naturrådene til! Tak for stor indsats! 4. Redegøre for udpegningsgrundlaget for Grønt Danmarkskort 5. Udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen

9 Hvad kunne Friluftsrådet godt tænke sig? Kommuner prioriterer friluftsliv i forbindelse med Grønt Danmarkskort og kommuneplanrevision. Potentiel natur skal gerne blive til ny natur der skal kunne indeholde friluftsliv. Hvis alle områder og korridorer i Grønt Danmarkskort kommer til at rumme mulighed for adgang og friluftsliv vil mængden af små lokale stier være et stort løft nationalt! Sæt fokus på grønne kiler ind til byer. Byudvikling skal forbedre ikke afskære muligheden for at komme ud i naturen! Derfor: Arbejd på at få skrevet ind/sat fokus på at der i kommuneplaner står at man ønsker rekreativ adgang hvor Grønt Danmarkskort peger på ny natur og potentielle økologiske forbindelser.

10 Eksempel fra Vejles kommuneplan Lokal retningslinje for friluftsområder og stier De rekreative stiers omgivelser skal så vidt muligt sikres mod etablering af landskabs- og miljøforringende anlæg og mod, at der sker ændringer i den motoriserede trafik, der kan forringe ruternes rekreative værdi. Der må ikke i friluftsområderne planlægges på en sådan måde, at friluftsområdernes rekreative og oplevelsesmæssige værdier forringes. Særlig vigtigt er det at sikre udsigter mod forstyrrende visuelle elementer, samt at sikre områdernes naturlige stilhed mod øget støj og uro. De regionale friluftsområder, herunder udsigtspunkter, er vist på kort over friluftsområder m.v.

11 Eksempel fra Roskildes kommuneplan Rekreative stier Retningslinjerne skal sikre, at der kan anlægges et sammenhængende rekreativt stinet, der giver mulighed for længere ture gennem landskabet og fra byerne ud i det omgivende landskab De planlagte rekreative stier er på kortet vist med en principiel linjeføring. Der må ikke planlægges byggeri og anlæg eller foretages dispositioner, der hindrer etablering af de angivne planlagte stier Stierne i det regionale stinet bør have trafiksikre krydsninger af veje, jernbaner og åer De rekreative stier skal i det åbne land i videst muligt omfang følge eksisterende markog skovveje, gamle skole- og kirkestier samt småveje. Ved etablering af nye stier i eget tracé skal disse så vidt muligt følge eksisterende hegn og diger, ejendomsskel eller andre ledelinjer i landskabet. Større vandløb kan danne baggrund for længere sammenhængende forløb I forbindelse med detailplanlægningen af rekreative stier skal muligheden for etablering af handicapvenlige stiforløb med særlige oplevelsesmuligheder og etablering af fx ridespor og selvstændige stier til mountainbike undersøges Fastlæggelse af rekreative stier skal ske under hensyntagen til naturbeskyttelsesinteresserne, så sårbare naturlokaliteter ikke forringes I henhold til naturbeskyttelsesloven skal nedlæggelse af gennemgående veje og stier eller stier, der fører til kyster, skove og udyrkede arealer, som hovedregel ikke tillades Stiforløb skal så vidt muligt indarbejdes i kommende lokalplaner for at sikre muligheden for stiernes realisering.

12 En naturnær infrastruktur for hele Danmark Koncept: Hvor Grønt Danmarkskort er et grønt kompas for naturindsatsen, er det tanken, at den nye naturnære infrastruktur skal være et kompas for naturruter og naturstier under Grønt Danmarkskort og pege fremad i en fælles retning. Den retning har vi ikke i dag. Infrastrukturen skal være et lag, der lægges oven på Grønt Danmarkskort og viser, hvordan kortet kommer borgerne og naturturisme til gavn

13 Niveauer i den naturnære infrastruktur og kobling til Grønt Danmarkskort Rød = Nationale ruter. Eks. Hærvejen, der binder landet sammen fra nord til syd Orange = Regionale ruter Skaber sammenhæng mellem fx større naturområder og byer Blå = Lokale ruter. Kortere lokale ture og rundture

14 Gennemtænkte korridorer

15 Tilsyneladende tilfældige korridorer

16 Det kan I gøre nu lokalt Snak med politikere og forvaltning om hvorfor det er vigtigt at prioritere friluftsliv i kommuneplanerne. Tal stier og adgang ind i Grønt Danmarkskort/kommuneplaner og nye naturprojekter!

17 Sekretariatet vil hjælpe jer! Har du i din kommune/kreds behov for input i forbindelse med arbejdet med kommuneplaner og grønt danmarkskort så ring til jeres kreds-konsulent der gerne hjælper med hvordan I kan påvirke processen lokalt!