Agenda. Hvem er I, og hvem er Jeg? Den normale agenda. Hvad/hvorfor skal vi lære om Organisation? 1. lektion.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Agenda. Hvem er I, og hvem er Jeg? Den normale agenda. Hvad/hvorfor skal vi lære om Organisation? 1. lektion. www.wisemind.dk"

Helge Hansen
8 år siden
Visninger:

1 Agenda Hvem er I, og hvem er Jeg? Den normale agenda. Hvad/hvorfor skal vi lære om Organisation? 1. lektion. 1

2 Hvem er du? 2

3 Mogens Sparre, 48 år. Maskinarbejder Maskinmester Elinstallatør Merkonom Diplomleder HD i organisation Executive MBA med speciale i forandringer. Lederudvikling, Forandringsledelse, Supply Chain Management, BPR Strategiudvikling, Coaching og Mentoring, Organisationsudvikling, Foredrag, Undervisning af Ledere, Bestyrelsesarbejde m.m. 3

4 Har drevet selvstændig virksomhed siden Har i perioder været ansat i : Lufthavnen Sdr. Strømfjord Drift af teknisk organisation, herunder El-produktion m.m. Wind World Udvikling af Service og udviklingsafdeling. ABB Service Outsourcing af serviceydelser. Aarhus Olie. Forandringsprojekt af Serviceorganisation. Scanvaegt International Udvikling og drift af en serviceorganisation i 14 lande. Wise Mind Adm. direktør i konsulent netværk 4

5 Agenda Refleksion over sidste undervisningsdag. Er der sket noget spændende siden sidst. Dagens lektioner. Opgaver/gruppearbejde. 5

6 REFLEKTIONENS KUNST 6

7 Organisation Fagmodulet omfatter 10 ECTS-point Særlige adgangsforudsætninger: Ingen Eksamensform: 4 timers skriftlig prøve Indhold Ledelsesteori Virksomhedens organisering Beslutningsprocesser Kultur Innovation Projektstyring 7

8 Hvad siger studieordningen! Ledelsesteori At den studerende kan anvende ledelses- og motivationsteorier i forbindelse med problemløsning kan vurdere metoder til udvikling af personligheden og individets samspil i grupper Virksomhedens organisering At den studerende kan analysere sammenhængene mellem virksomhedens organisering og dens situation kan vurdere alternative organisationsformer Beslutningsprocesser At den studerende kan analysere faktorer, der indgår i virksomhedens beslutningsprocesser kan vurdere samspillet mellem virksomhedens beslutningsprocesser og struktur Kultur At den studerende kan udarbejde en kulturanalyse for en virksomhed kan vurdere organisationskulturen 8

9 Innovation At den studerende kan analysere faktorer, der indgår i virksomhedens innovation og kan vurdere konsekvenser af ændringer i organisationen. Projektstyring At den studerende kan analysere styring af projekter kan vurdere relevante IT-værktøjer til projektstyring 9

10 Hvad er udfordringen? Prøv at forestille dig, at jeres organisation IKKE skulle gennemføre nogen form for implementering af nye systemer eller procedurer de næste mange år. Hvad kan vi så med 100 % sikkerhed forvente af fremtiden? At de allerede fødte børn bliver ældre. og de ældre bliver endnu ældre 10

11 11

12 12

13 13

14 Er din arbejdsplads indrettet til : Efterkrigsgenerationen Generation HVAD ER KONSEKVENSEN? 14

15 En organisation er en interaktion med omgivelserne og består af sociale enheder, styret af et formaliseret samarbejde med henblik på at nå et eller flere mål. 15

16 16

17 17

18 18

19 19

20 20

21 21

22 1920érne. Organisationen som maskiner. Organisationen styret af de teknologiske udviklinger. Organisationen som en effektiv maskine. Hvordan udnytter vi menneske optimalt, sammenholdt med produktionsmulighederne. Scientific Management og den administrative skole. Frederick W. Taylor ( ) Taylor var specialist i metalbeabejdelse. Han fandt det spændende at masseproducere, og således sikre at man f.eks. kunne udskifte en reservedel. Taylor angriber arbejderbevægelsen, som på det tidspunkt stadig tror at man bedst beholder sit arbejde ved at arbejde langsomt. Taylorisme vurderes positivt og negativt alt efter om man er humanist eller ingeniør. 22

23 1930érne. Organisationerne som sociale systemer. Som en modreaktion på den maskinelle opfattelse opstår Human Relations retningen i 30érne. Gennem stor anlagte undersøgelser påviste forskerne i denne periode at menneskenes rolle betød væsentlig mere end blot en brik i en maskine. Det førte til, at mennesker og grupper blev sat i centrum, og det blev belyst, hvordan individuelle og sociale processer var med til at modificere virkningen af stive organisationsformer, belønningssystemer, ledelse og indførelse af ny teknologi. Forfattere fra den tid er : Mayo, Maslow, Argyris & McGregor. 23

24 1950érne Organisationer som beslutningsarenaer. Hvor den tidligere organisationsteori hovedsagelig beskæftige sig med produktion af vare og tjenesteydelser, så begyndte man nu at interessere sig for hvad der skete i selve organisationen. Herbert A. Simon hævder : En generel organisationsteori må indeholde principper for, hvordan man sikre konrrekte beslutninger, akkurat som den må indeholde principper for, hvordan man skal sikre effektiv handling. Forfattere i den periode : Herbert Simon, Cyert & March 24

25 1960érne. Organisationen som politiske arenaer Organisationen som åbne systemer Organisationen som dynamiske systemer Statsvidenskaben opstår og politiske organisationer bliver genstand for sociologer. Man indser at organisationer påvirkes af det omkringliggende samfund, og derfor opdager man at organisationer skal betragtes som åbne systemer, som kan påvirkes af kræfter uden for organisationen. De rationelle dynamiske systemer og de ledelsesmæssige nødvendige forandringer møder stor modstand. Organisationer skal være dynamiske og ikke statiske. 25

26 1980érne. Organisationer som kulturer. I 1980érne blev begrebet organisationskultur det mest eksponerede tema i organisationsteorien. Denne retning er optaget af, hvordan der inden for en organisation udvikles særlige normer, værdier og holdninger. Man lægger vækt på at lære at forstå det, der er blevet kaldt organisationens dybere meningsstruktur. Peters & Watermann Deal & Kennedy Edgar H. Schein 26

27 1990érne. Organisationer som netværk I løbet af det tiår bliver det flere og flere der fremhæver at vi lever i en omskiftelig verden, og det er derfor vigtigt at vi netværker i virksomhederne. Man indser at man skal indgå netværk med leverandører og konkurrenter, og man skal skabe slanke organisationer som ikke laver noget andre kan gøre bedre end een selv. 27

28 Ca år. Organisationen betragtes som Centrale begreber 1920 Maskiner Effektivitet Mål & Strategi Formelle strukturer Belønningssystemer Styring og kontrol 1930 Sociale systemer Motivation Menneskelige behov Gruppe processer 1950 Beslutningsareaner Information Beslutninger 1960 Politiske arenaer Forskellige interesser Magt Konflikt 1960 Åbne systemer Omgivelser Usikkerhed Afhængighed Legimitet 1960 Dynamiske enheder Ændringer Læring 1980 Kulturer Organisationskultur Indenditet 1990 og i dag Netværk Netværksorganisering Virtuelle organisationer 28

29 29

30 30

31 31

32 32

33 Hvad ser vi her? The Four Lane Road (Edward Hopper) 33

Relaterede dokumenter

Nyhedsbrevet fra Wise Mind for november måned 2010. Coaching & mentoring

Nyhedsbrevet fra Wise Mind for november måned 2010. Coaching & mentoring Denne måneds nyhedsbrev er skrevet af konsulent Lone Skovfoged fra vores sydlige bastion Haderslev. Lone har gennem et par år været