Beretning om prøvegravning på et nyt boligområde ved Sverriggård i Sorring maj 2006.

Transkript

1 Beretning om prøvegravning på et nyt boligområde ved Sverriggård i Sorring maj Journalnummer: SIM j. nr. 16/2005 Sted: Sverriggård Stednummer: KUAS j. nr Matr. nr.: Del af 12a Ejerlav: Sorring By, Dallerup Sogn: Dallerup Herred: Gjern Gl. amt: Skanderborg Resumé Ved prøvegravning på et ca. 1,6 ha stort, privat udstykningsområde umiddelbart nord for Sorring by, lokaliseredes den helt nedpløjede gravhøj sb. 17 Dallerup s. I højen afdækkedes de stærkt forstyrrede rester af en brolægning fra en egekistegrav fra ældre bronzealder. Graven havde været dækket af en tørveopbygget høj med en diameter på ca. 16 m. Under højen fremkom et forhistorisk muldlag og i undergrunden under højen kunne iagttages ardspor. Da der ikke kunne påvises yderligere anlæg på arealet, blev undersøgelsen afsluttet og området frigivet til byggemodning. Silkeborg Museum den 22. august 2013 Knud Bjerring Jensen

2 Indholdsfortegnelse: Resumé s. 1 Undersøgelsens forhistorie s. 2 Sted s. 3 Administrative data s. 3 Øvrige data s. 3 Topografi s. 3 Området før prøvegravningen s. 4 Målesystem s. 4 Prøvegravningens metode og resultater s. 4 Fremtidigt arbejde s. 7 Dato og navn s. 7 Oversigt over tegninger s. 8 Fotoliste s. 8 Beskrivelser af søgegrøfter s. 9 Undersøgelsens forhistorie Foranlediget af en forestående, privat byggemodning af et nyt boligområde på Sverriggårds jord umiddelbart nord for Hjejlevej i Sorring, anmodede bygherren, Øyvind Finsrud, Sorring, i december 2005 Silkeborg Museum om at foretage prøvegravninger på det ca. 1,6 ha store område, for at afklare omfanget af evt. skjulte fortidsminder, der ville kunne kræves undersøgt i henhold til museumslovens 27. Registrerede fortidsminder omkring Sverriggård,

3 Sted Det nye boligområde var beliggende umiddelbart nord for Hjejlevej i den nordøstlige del af Sorring by, på den sydlige del af Sverriggårds jord på matr. 12a Sorring By, Dallerup. Områdets ejer og bygherre var Øyvind Finsrud, Sanddalen 20, 8641 Sorring. Administrative data Sagen er journaliseret på Silkeborg Museum som SIM j. nr. 16/2005 Sverriggård. Hos Kulturarvsstyrelsen har sagen j. nr Øvrige data Efter godkendelse af budgettet hos Kulturarvsstyrelsen og bygherren, blev prøvegravningen foretaget i mildt forårsvejr i løbet af dagene 10. april, 20. april og 5. maj Prøvegravningen blev betalt af bygherren, jf. museumslovens 26 stk. 2 og 27 stk. 4, og blev forestået af museumsinspektør Knud Bjerring Jensen med deltagelse af museumsformidler Mette Bundgaard. Gravemaskinen blev leveret og ført af Øyvind Finsrud. Topografi Landskabet omkring Sorring er højtliggende med en vid udsigt over store dele af Midtjylland. Udstykningsområdet er beliggende på et sydvendt bakkedrag nord for Sorring by, omkring 130 m o.h. Umiddelbart nord for området falder terrænet en smule ned mod en lille lavning, for atter at hæve sig mod nord og især nordøst til 148 m o.h. ved den fredede gravhøj Sorring Låddenhøj. Mod syd falder terrænet jævnt ned mod den markante øst vestgående tunneldal, hvori Lyngbygårds Å løber i bunden, omkring 45 m o.h. Gravhøjen under afrensning. I baggrunden Sorring-tårnet. Set fra sydvest, april

4 Området før prøvegravningen Da prøvegravningen blev foretaget i foråret 2006, var området dækket med vintersæd. På den vestlige del af området var der registreret en overpløjet gravhøj - sb. nr. 17 Dallerup s., der ifølge Nationalmuseets sognebeskrivelse allerede var overpløjet ved sogneberejsningen i Ved prøvegravningen fremstod den overpløjede gravhøj som en lav forhøjning, der var omkring 16 m i diameter og bevaret op til ca. 30 cm over det omgivende terræn. I højens midte og langs højfoden sås enkelte oppløjede, håndstore sten, men der kunne ikke iagttages fund af nogen art på overfladen. Hen over marken havde der i mange år stået en række elmaster, som var blevet fjernet i forbindelse med en omlægning af elnettet i efteråret En af disse elmaster havde været placeret oven i den sløjfede gravhøj, og ifølge Øyvind Finsrud var denne elmast skyld i, at højtomten stadig kunne ses trods de mange års dyrkning, fordi landbrugsmaskinerne havde været nødt til at køre udenom elmasten - og dermed også højen - i forbindelse med dyrkningen. Målesystem I forbindelse med prøvegravningen blev søgegrøfterne indmålt i et lokalt målesystem i forhold til de eksisterende markskel. Som fixpunkt for nivelleringen benyttedes toppen af en nedhamret træpæl umiddelbart vest for udgravningen, med toppen af pælen i niveau 138. Målesystemet blev ikke indmålt i forhold til landskoordinaterne. Prøvegravningens metode og resultater Prøvegravningen blev foretaget ved hjælp af en stor gravemaskine på bånd med en 2,0 m bred skovl med lige skær. Ved hjælp af gravemaskinen anlagdes i alt otte søgegrøfter, der efterfølgende blev nummereret 1-8 fra vest mod øst. Søgegrøfterne havde en bredde på 2,0 meter og varierede i Bunden af den afrensede grav med rester og aftryk af stenbrolægningen. Set fra vest. 4

5 længde mellem meter. Den indbyrdes afstand mellem grøfterne varierede mellem meter, og grøfternes samlede længde var ca. 440 meter. Søgegrøfterne blev anlagt vinkelret på markskellet mod syd og fik hermed en orientering omtrent nordøst sydvest. Det ca. 30 cm tykke muldlag blev afgravet i søgegrøfterne ad flere gange, for om muligt at lokalisere fund eller anlægsspor over undergrundsniveau. Gravhøjen sb. nr. 17 Dallerup s. Ved prøvegravningen blev der anlagt tre 2,0 meter brede søgegrøfter (grøfterne 2, 3 og 4) gennem tomten af den overpløjede gravhøj sb. nr. 17 Dallerup sogn. Herved blev der i grøft 3 og 4 påtruffet højfyld og stærkt forstyrrede rester af en brolægning af hånd- til hovedstore sten fra en ødelagt egekistegrav fra ældre bronzealder. Efter graven var blevet lokaliseret, blev pløjelaget fjernet med gravemaskinen i et 7,20 x 3,80 m stort felt mellem søgegrøfterne i den centrale del af højen, hvorefter resterne af brolægningen blev afrenset med skovl og graveske. Grav SIM 16/2005 A Ved afrensning af det centrale udgravningsfelt fremkom enkelte af stenene in situ i gravens vestende, men ellers viste det sig, at de fleste sten var pløjet op - antagelig ved den sidste pløjning på stedet i efteråret 2004, således at kun stensporene var tilbage. Stensporene fremtrådte som sorte muldfyldte aftryk, hvori det oprindelige vækstlag under højen var bevaret som tynde, sorte lag, der var trykket ned i et forhistorisk muldlag under stenene. Den tørveopbyggede højfyld tæt op til de bevarede sten i gravens vestende. Set fra syd. 5

6 Aftrykkene var fyldt op med muld fra det moderne pløjelag, som tydeligt adskilte sig fra højfylden i såvel farve som konsistens. De bevarede sten og aftrykkene efter stenene dækkede et område på ca. 2,8 x 1,9 meter, der formodes at vise udstrækningen af et stenleje til en forstyrret grav fra ældre bronzealder omkring f. Kr. Stenlejet havde længderetning nordvest sydøst, og i den nordlige side var lejet ødelagt af en større, moderne forstyrrelse efter den fjernede elmast. Såvel højfylden som pløjelaget blev gennemgået omhyggeligt, også med metaldetektor, men der blev ikke fundet oldsager af nogen art, hverken i graven eller i muldlaget over og omkring denne. Højfylden Omkring den ødelagte grav fremkom et op til ca. 10 cm tykt lag højfyld umiddelbart op til gravens sten og stenspor. Højfylden viser, at graven har været dækket af en høj med en diameter på ca. 16 m, og at højen har været opført af gråbrune, lerede græstørv lagt med et sort vegetationslag nedad. Vegetationslaget fremtrådte som tynde, sorte lag af omdannet organisk materiale, der lå tæt op til og tildels ind over de få sten, der var bevaret in situ i gravens vestende. Ardspor Da den tørveopbyggede højfyld og et ca. 10 cm tykt, gråbrunt, forhistorisk muldlag under gravens stenlægning blev fjernet, fremkom svage spor efter krydspløjning med ardplov, hvilket viser, at området har været dyrket inden gravhøjen er blevet opført i ældre bronzealder. Recent grube I den sydligste del af den østligste søgegrøft (grøft 8) afdækkedes en ca. 1,5 m stor, recent grube med marksten, men der kunne ikke iagttages spor efter yderligere, forhistorisk aktivitet på arealerne rundt omkring den overpløjede gravhøj. Ardspor under højen. Set fra syd. 6

7 Efter dokumentation af ovennævnte anlægsspor i højens centrale dele blev muldlaget over resten af højtomten afrømmet med gravemaskinen. Langs højfoden fandtes spredte hånd- til hovedstore sten i det moderne pløjelag, formodentlig fra en ødelagt randstenskæde langs højens fod, men ingen af stenene lå in situ, og der kunne ikke påvises yderligere anlægsspor på stedet. Fremtidigt arbejde Da der ikke kunne påvises yderligere anlægsspor indenfor udstykningsområdet, og da de påtrufne anlæg alle blev undersøgt i forbindelse med prøvegravningen, kunne der ikke længere peges på arkæologiske interesser i området, hvorfor arealet blev frigivet til byggemodning. Dato og navn Silkeborg Museum den 22. august 2013 Knud Bjerring Jensen Museumsinspektør 7

8 Oversigt over tegninger Oversigtsplan over søgegrøfternes placering på arealet. Detailplan over grav 16/2005 A. Målestok 1 : 20, Fixpunkt = 138 Fotoliste Digitalnr. PIC PIC00277 PIC PIC00294 PIC PIC00296 Motiv Grav 16/2005 A under afrensning. Set fra vest. Grav 16/2005 A under afrensning. Set fra sydvest. Tørveopbygget højfyld vest for grav 16/2005. Set fra syd. 8

9 PIC PIC00299 PIC PIC00302 PIC PIC00380 Grav 16/2005 A efter afrensning. Set fra vest. Grav 16/2005 A efter afrensning. I baggrunden Mette Bundgaard. Set fra vest. Ardspor under højen. Set fra syd. Beskrivelser af søgegrøfter Søgegrøft 1: 51 meter lang og 2,0 m bred. Undergrund af sandblandet ler. Ingen anlægsspor. Søgegrøft 2: 52,2 meter lang og 2,0 m bred. Undergrund af sandblandet ler. Ingen anlægsspor. Søgegrøft 3: 36 m bred og 2,0 m bred. Mod syd undergrund af sandblandet ler, mod nord højfyld og grav 16/2005 A i form af stærkt forstyrrede rester af en brolægning af hånd- til hovedstore sten fra den ødelagte egekistegrav fra ældre bronzealder. Søgegrøft 4: 55,5 m lang og 2,0 m bred. Mod syd undergrund af sandblandet ler, mod nord højfyld og grav 16/2005 A i form af ærkt forstyrrede rester af en brolægning af hånd- til hovedstore sten fra den ødelagte egekistegrav fra ældre bronzealder. Søgegrøft 5: 57 meter lang og 2,0 meter bred. Undergrund af sandblandet ler. Ingen anlægsspor. Søgegrøft 6: 60 meter lang og 2,0 meter bred. Undergrund af sandblandet ler. Ingen anlægsspor. Søgegrøft 7: 63 meter lang og 2,0 meter bred. Undergrund af sandblandet ler. Ingen anlægsspor. Søgegrøft 8: 64,5 meter lang og 2,0 meter bred. Undergrund af sandblandet ler. I den sydligste del af søgegrøften afdækkedes en ca. 1,5 meter stor recent grube med marksten. 9