Objektiver & fokusering

Transkript

1 Objektiver & fokusering

2 QR koder Enkelte steder i denne fokuseringsbog kan du se nogle QR koder. Har du en APP på din smart phone eller tablet, så kan du se en videoforklaring. Print bogen ud eller scan direkte på din skærm eller klik på QR koden med din mus Her kan du download en QR scanner Google Play: QR BARCODE SCANNER QR Droid (Dansk) itunes: ScanLife: Barcode Scanner & QR Code Reader QR Code Reader

3 Forstå auto Fokusering Fokuseringen er også nødt til at have et sted at måle fra og et sted at måle til, men den er også nødt til at vide, hvordan den skal prioritere fokuseringen, hvis et motiv rammes af flere fokuspunkter, som alle har forskellig afstand til kameraet. Lad os dog først starte med at se hvilke forudsætninger der skal være til stede, for at et fokuseringssystem overhovedet fungerer. Fokuseringssystemet fungerer efter samme principper som det menneskelige øje. Det vil sige, at der er nødt til at være en hvis mængde lys, for at det overhovedet kan fokusere, men der kan i teorien også være for meget lys. Det kender du nok for dig selv. Stirrer du lige ind i solen, så kan du ikke fokusere. Går du på toilettet om natten uden at tænde lyset, så kan du heller ikke fokusere. Der skal også være kontrast. Forestil dig, at du ligger på jorden og ser op mod en skyfri himmel. Kan du fokusere dit syn til en bestemt afstand? Nej vel. Men i det øjeblik du ser et lille fly, så kan du fokusere på den. Det er ikke det bedste eksempel jeg her har givet dig, men jeg tror, alle mere eller mindre har prøvet noget lignende, og derfor kan forholde sig til det. Peger du kameraet imod et motiv, som ikke har noget kontrast, eks. en hvid væg, så kan fokuseringssystemet ikke finde fokus. Der skal altså være en hvis mængde kontrast, før det virker. Det sidste, som teknisk set ikke har noget med fokuseringssystemet, men med objektivet at gøre, er, at et objektiv har en maksimal nærgrænse. Det vil sige, at der er en begrænsning for, hvor tæt du kan fokusere med det enkelte objektiv. Det plejer at stå på objektiverne hvor tæt de kan fokuser. (Her måles afstanden ikke fra forreste linseelement og ned til motivet. Afstanden måles fra det lille ø du finder op på toppen af kamerahuset) Prøv at lav en sjov lille test på din familie. Prøv at tage en bog med noget tekst, og så se hvem i familien der kan læse det tættest på. Det kan være i ved den øvelse opdager at der er nogen der skal have briller. B-)

4 Fokusering Det er desværre ikke altid lige logisk hvordan du aktiverer et af dine fokuspunkter. På nogle kameraer skal du først trykke på en knap, før du kan vælge dit fokuspunkt eller automatisk valg af fokuspunkter. Her er 3 eksempler på, hvordan nogle kameraer gør det. Canon: På Canons fabriksindstillede kamera skal du først aktivere knappen øverst i højre hjørne og derefter, med piletaster/ joystick, kan du skifte fokuspunkt og på de fleste modeller også fokussystem (Auto valg af AF-punkt). Nikon: På Nikons fabriksindstillede kamera skal du trykke på i knappen. Herefter vælger du AF-metode og så vælg Enkeltpunkts-AF Nu vil det være sådan, at når du ser ind i søgeren og bruger piletasteknappen, kan du vælge fokuspunkt Sony: På Sonys fabriksindstillede kamera skal du trykke på FNknappen. Herefter skal du vælge fokussystemet Fleksibel spot. Herefter kan du med piletasteknappen vælge fokuspunkt.

5 Fokusering Fokuserings areal / punkt Inde i søgeren kan du på et spejlreflekskamera se fokuseringspunkterne. Alt efter hvilket kamera du har og hvordan har indstillet kameraet, kan det se forskelligt ud, men principperne for hvordan de funger er de samme. Et fokuspunkt skal kun opfattes som det punkt du som fotograf ønsker at anvende til at måle afstanden fra kameraet og over til motivet. Nogle kamera giver mulighed at aktiver flere omkringliggende fokuspunkter så flere fokuspunkter kommer til at funger som et stort fokuserings punkt. Det giver den fordel at det er lettere at ramme et ustabil motiv og stadig kunne lave en god motivbeskæring. Fokuser altid efter øjet Her er illustreret et kamera med flere forskellige fokuseringssystemer som giver fotografen mulighed for at gøre fokuseringsarealet større og mindre. De fleste alm. spejlreflekskamera har kun 2 forskellige fokuseringssystemer. Det er som vist på billede 1 og 3. Manuelt valg af fokuspunkt Her er det dig som fotograf der vælger hvilket fokuseringspunkt du vil anvende til at fokuser på motivet, og dermed opnå den mest præcise fokusering. Auto valg af fokuspunkt Vælger du at aktiver alle fokuseringspunkter, er det kameraet der selv vælger hvilket fokuseringspunkt eller punkter den vil fokuser med. Som udgangspunkt måler kameraet afstanden til alle de motiver som rammes af fokuspunkterne, og så vælger kameraet at fokuser på det eller de fokuseringspunkter, hvor motivet er tættest på.

6 Fokusering Fokuseringsareal / -punkt Inde i søgeren kan du på et spejlreflekskamera se fokuseringspunkterne. Alt efter hvilket kamera du har, og hvordan du har indstillet kameraet, kan det se forskelligt ud, men principperne for, hvordan de fungerer, er de samme. Et fokuspunkt skal kun opfattes, som det punkt, du som fotograf, ønsker at anvende til at måle afstanden fra kameraet og over til motivet. De fleste kameraer giver mulighed for, at du kan vælge imellem at aktivere et fokuspunkt eller dem alle. Nogle kameraer giver også mulighed for at aktivere flere omkringliggende Her er illustreret et kamera med flere forskellige fokuseringssystemer, som giver fotografen mulighed for at gøre fokuseringsarealet større og mindre. De fleste alm. spejlreflekskameraer har kun 2 forskellige fokuseringssystemer. Det er som vist på billede 1 og 3. Manuelt valg af fokuspunkt Her er det dig som fotograf, der vælger hvilket fokuseringspunkt, du vil anvende til at fokusere på motivet og dermed opnå den mest præcise fokusering. Auto valg af fokuspunkt Vælger du at aktivere alle fokuseringspunkter, er det kameraet der selv vælger, hvilket fokuseringspunkt eller punkter den vil fokuser med. Som udgangspunkt måler kameraet afstanden til alle de motiver, som rammes af fokuspunkterne, og så vælger kameraet at fokusere på det eller de fokuseringspunkter, hvor motivet er tættest. Det er vigtigt at du kan finde funktionen, hvor du kan vælge imellem dine fokuseringssystemer. Det du gerne skal kunne, inden du forsætter kurset, er at kunne skifte imellem et enkelt fokuspunk og autovalg af fokuspunkt. Canon Nikon Sony Enkelt fokuspunktvalg Enkeltpunkts-AF Enkeltpunkts-AF Fleksibel spot Autovalg af AF punkt Automatisk valg Autopunkt-AF Bred Når du har fundet det, så skal du indstille til enkeltpunktsfokus, og så skal du finde ud af, hvordan du skifter fokuspunkt.

7 Fokusering Fokuserings algoritme Når du retter kameraet hen mod dit motiv og trykker udløserknappen halvt ned, arkiver du kameraets fokuseringssystem. Alt efter hvordan du har indstillet det, reager fokuseringssystemet forskelligt. Konstant afstand til motivet Bedømmer du som fotograf, at afstanden fra dig og over til motivet ikke ændre i det tidsrum fra du trykker udløserknappen halvt ned for at lade kameraet auto fokuser, til at du trykker udløserknappen held ned for at tage billedet, så skal du bruge denne fokuseringsmetode. Canon kalder den One-Shot mens Nikon og Sony kalder den AF-S (Auto Fokus - Single optagelse) Varierende af stand til motivet Bedømmer du en varierende afstand i mellem dig og motivet hvad enten det er motivet eller dig eller jer begge to der flytter sig i forhold til hinanden, så skal du bruge dette fokuseringssystem. I det øjeblik du trykker udløserknappen halvt ned aktiver du kameraets fokusering og nu måler det konstant afstanden til motivet på det eller de fokuseringspunkter du har valgt. Canon kalder den AI-Servo mens Nikon og Sony kalder den AF-C (Auto Fokus - Continuous optagelse) Varierende og konstant af stand til motivet Nogle motiver bevæger sig uforudseligt og uregelmæssigt, det vil sige skifter i mellem at være i bevægelse og stillestående. I sådanne situationer kan denne fokuseringsmetode være et godt valg fordi fokuseringssystemet selv automatisk skifter i mellem One-Shot / AF-S og AI-Servo / AF-C. Det kan lyde fristende altid at have indstillet fokuseringssystemet til denne funktion fordi kameraet så selv vælger hvad der er bedst, men du skal huske på, at fokuseringssystemet her arbejder som du tro det skal, og ikke som det måske rent faktisk gør. (Auto betyder teknisk set ude af kontrol) Fokuserings algoritme Canon Nikon Sony Til stabile motiver One Shot AF- S AF- S Skifter automatisk AI Fokus AF- A AF- A Til motiver i bevægelse AI Servo AF- C AF- C Manuel fokusering MF MF MF One Shot / AF- S AI Servo / AF- C AI Fokus / AF- A AF valg i situationer Alm. fotografering Portræt Produkt Action One Shot / AF- S x x AI Fokus / AF- A AI Servo / AF- C MF x x

8 Sådan fokuserer du korrekt Der er tre årsager til at kameraproducenterne bruger meget energi på at udvikle fokuseringssystemer med flere fokuspunkter, hvad enten det er et med 7, 19 eller endnu flere. De to af årsagerne beskriver jeg her og den sidste i det udvidede kursus. Den første årsag er, at du skal flytte kameraet mindre, når du fokuserer eller re-fokuser på dit motiv. Den anden er, at du kan fokusere mere præcist. Skal jeg kun bruge det midterste fokuspunkt? Du kan desværre læse mange steder, at alle de mange fokuspunkter er overflødige, og at du kun behøver at bruge ét, og det er det midterste, fordi det er mere følsomt og mere præcist end de andre fokuspunkter. Den påstand er meget forkert. Tester du det, så vil du opleve, at der er forskel fra det ene kamera til det andet, også selvom det er samme model. Når du vælger et fokuspunkt, så det, du reelt set gør, er at måle afstanden fra fokuspunktet og hen til motivet. Benytter du det midterste fokuspunkt og dit motiv er i midten af billedet, så er alt i skønneste orden (Figur 1). Vil du gerne placere dit motiv i siden af billedet, og du drejer dit kamera, så midterste fokuspunkt rammer dit motiv, og du så trykker udløserknappen ned for at fiksere fokus (Figur 2) og så drejer kameraet tilbage til den motivbeskæring, du gerne vil have med motivet i midten, så ændres også afstanden til motivet (Figur 3), og du vil få et billede, hvor motivet er ude af fokus. Figur 1. Figur 2. Figur 3. Figur 4. Hvis du bruger teknikken med at vælge det fokuspunkt, der er tættest på det, du gerne vil fokusere på (Figur 4) og så trykker udløserknappen halvt ned for at fiksere fokusafstanden og så evt. rykker kameraet til den motivbeskæring, du havde forstillet dig, så rykker du mindst muligt ved den fokusafstand, du målte med fokuspunktet, og du vil som resultat få et fokusskarpt billede. Canon Nikon Sony Enkelt fokuspunktvalg Enkeltpunkts-AF Enkeltpunkts-AF Fleksibel spot

9 Sådan fokuserer du korrekt For her til sidst at binde forholdet imellem dybdeskarphed og fokusering sammen, så er fokusering det sted, hvor du ønsker, at motivet skal være skarpt, og dybdeskarpheden er størrelsen på det område, der betragtes som værende skarpt. Skarphedsplanet (Den blå linje) vil i normale objektiver altid bevæge sig parallelt med billedsensoren. Det vil sige, at skarphedsplanet aldrig vil kunne sno og bugte sig. Fortæller kameraet dig på autovalg af fokuspunktindstillingen, at kameraet har fokuseret på flere fokuspunkter, så er det fordi kameraet har målt samme afstand til motivet på de aktiverede fokuspunkter. Lille dybdeskarphed Stører dybdeskarphed Stor dybdeskarphed

10 Fokusering Avanceret fokusering når motivet er i bevægelse Mere avanceret kamera giver mulighed for, at du på fokuseringsmetoden AI Servo / AF- C kan vælge det fokuseringspunkt som kameraet skal fokuser først på, og herefter skifter kameraet automatisk fokuspunkt hvis motivet bevæger sig hen til et andet fokuspunkt. Nogle kamera producenter har et funktionsnavn til denne fokuserings algoritme, mens andre ikke har. Nikon kalder den 3D tracking Canon og Sony har ikke noget navn for det. Canon Nikon Sony Enkelt fokuspunktvalg Enkeltpunkts-AF Enkeltpunkts-AF Fleksibel spot Samling af AF punkter Zone-AF Gruppepunkt-AF Udvidet fleksibel spot Autovalg af AF punkt Automatisk valg Autopunkt-AF Bred Motiv i bevægelse Intet navn (AI Servo fokus) Dynamisk område (AF-C) Motiv i bevægelse 3D-tracking (AF-C) Lås-AF Udviget fleksibel spot Midterste fokuspunkt Spot (Center) Fokusering er en helt videnskab. De mere avanceret kamera giver fotografen mulighed for, at fotografen kan definer fokuserings algoritmen ud fra hvordan motivet bevæger sig. Det er ikke et emne vi går ind på i dette kursus, men jeg kan fortælle, at i de kamerakursus videoer vi har på Kameratest.dk Går jeg i dybden med disse avanceret indstillingsmuligheder på de kameramodeller der har disse avanceret fokuseringsindstillinger.. Det samme gælder omkring det emne der heder mikrojustering. Det handler kort fortalt om, at du på de lidt mere avanceret kamera kan kalibrerer og optimer objektiver og kameraet i forhold til hinanden, sådan at fokuseringssystemet altid fokuser mest nøjagtigt.

11 Fokusering Manuel fokusering I gamle dag kunne kamera kun fokuser manuelt, det gav fotograferne mange udfordringer for især at fokuser når de tog action billeder. Med moderne kamera med super avanceret autofokussystemer er det blevet meget lettere. Der er ikke mange billeder der bliver taget i dag ude fotografen har brugt autofokus. Det er dog ikke let at fokuser manuelt med et moderne kamera, de gamle split-field søger var noget nemmere at fokuser manuelt det med. Du kan dog sagtens fokuser manuelt med et moderne spejlreflekskamera, og det er faktisk stadig den mest nøjagtige måde at fokuser på, det kræver blot at du bruger manuel fokus i forbindelse med live view optagelser. Du kan zoom ind for præcis fokusering I langt de fleste tilfælde er autofokussystemet at fortrække. Dette er langt hurtigere end manuelt fokusering, og det har også bedre forudsætninger for at fokuser præcist på dit motiv end du har. Der er dog i enkelte optage situationer hvor kombinationen i mellem manuel fokusering og live view går op i en højere enhed., og det er når du fotografer en motiv der er stillestående og dit kamera er på stativ. Eksempelvis typisk til produktfotografering.

12 Valg af objektiv Objektivet er mindst lige så vigtig som et køb at det rette kamera. Det har enorm betydning for den billedkvalitet, du i sidste ende får ud af kameraet. Har du ikke så store erfaringer med valg af et objektiv, så kommer de fleste hurtigt til at sammenligne tallene på objektivet, fordi de så føler, at de har noget at sammenligne op imod hinanden. Det betyder, at mange fejlagtigt tror, at jo større zoomområde et zoomobjektiv har, jo bedre er det. Du kan sammenligne det, at købe et objektiv, med at købe en bil. En Skoda, en Volkswagen og en Audi er alle tre biler som er fleksible og kan løse mange forskellige opgaver, så som at køre med en campingvogn, Køre hurtigt på motorvejen, behagelige at køre i osv. Der er dog prisforskel og kvalitetsforskel på de tre biler, selvom de kommer fra samme fabrikant. En Ferrari er derimod en specialiseret bil, som er designet til ét formål: at kunne køre hurtigt i både i sving og ligeud. Derfor er den også markant bedre til det end de fleksible biler. Men prøv at spænde en campingvogn efter den; det vil den ikke være god til. Sportsvogne fås ligesom de fleksible biler i forskellige prisklasser og i forskellige kvaliteter. Fleksibilitet og kvalitet er hinandens modsætninger. Jo større zoområde et objektiv har, jo mere fleksibelt er det. Det vil sige, at du kan løse flere opgaver med det, men prisen og vægt er større og det yder ringere billedkvalitet. Objektiver med fast brændvidde har ingen fleksibilitet, men vejer mindre og giver en fantastisk billedkvalitet. Vælg hvilken type opgave / opgaver du skal løse med objektivet, samt hvilken prisklasse det skal være i. Træf så din købsbeslutning ud fra hvor lidt fleksibilitet du kan nøjes med.

13 Valg af objektiv Objektiver fås i flere forskellige kvaliteter og fra forskellige producenter. Originalfabrikanterne så som Canon, Nikon, Sony osv. producerer selv deres objektiver til deres forskellige kameramodeller. Men du kan også købe uoriginale objektiver, som kan være rigtig gode. I Canons sortiment er der 3 kvalitetsniveauer. Der er Standard, mellemkvalitet og professionelle objektiver. De objektiver, der ligger i mellemklassen, har typisk en bedre fokuseringsmotor samt bedre glas og bedre byggekvalitet end standard objektiverne. De er ofte også mere lysstærke og har også en afstandsindikator. Det er klart, at de bedre egenskaber også betyder noget for prisen. De professionelle objektiver er igen bedre på alle punkter. Dertil er de ofte også støv- og vandforseglet, samt forreste linseelement er coatet med en speciel hærdet coating, som giver større slidstyrke. Prisen er naturligvis også en del dyrere en de to andre objektivklasser. Det betyder tallene Objektiv kobling Når du køber et nyt objektiv, så skal du være opmærksom på, om det passer på dit kameras objektivkobling. Årsagen er, at nogle kameraer har en fysisk større billedsensor end andre kameraer. Du kan i alle kamerasystemer tage et objektiv, der laver en stor billedkrans og sætte på et kamera med en lille sensor, men det er ikke alle kameraproducenter, der har lavet deres system, så du kan sætte et objektiv med en lille billedkrans op en stor sensor.

14 Sammenhængen mellem lukketid og brændvidde Den rette lukketid afhænger af, hvad du vil opnå med dit billede. Skal billedet være bevægelsesskarpt, så skal du vælge en lukketid, som tager udgangspunkt i den brændvidde, du fotograferer med. Men hvad betyder brændvidde? Kig en gang på dit objektiv. Her kan du zoome frem og tilbage, hvis du har et zoomobjektiv monteret på kameraet. På objektivet står der nogle tal. Det kan være 18, det kan være 55 eller andre tal. De tal fortæller, hvilken brændvidde du fotograferer med. Jo højre tal, jo mere har du zoomet ind. Har du nogensinde prøvet at stå med en kikkert, så vil du hurtigt have opdaget, at du har svært ved at holde billedet i ro. Jo kraftigere kikkertern er, jo kraftigere oplever du rystelserne. Det samme gælder for et kamera. Jo mere du zoomer ind, jo tydeligere ser du de rystelser, du naturligt påvirker kameraet med. For at kompensere for rystelser, så er lukketiden nødt til at blive hurtigere, jo mere du zoomer ind. Det vil sige, jo længere brændvidde du fotograferer med, jo hurtigere lukketid skal du bruge, så længe du holder kameraet håndholdt. Er kameraet på et stativ, så er det en anden sag. En god formel at bruge hedder: Brændvidde x 2. Så har du den lukkehastighed, du som minimum bør anvende for at undgå at få rysteuskarpe billeder. Eksempel: Hvis du fotograferer med en brændvidde på 24mm. 24x2 = 48. Nu er der ikke en lukketid, der hedder 1/48 sek., men den, der er tættest på, hedder 1/50 sek. Så det er den du skal indstille kameraet til. Fotograferer du med en brændvidde på 100mm, hvilken lukketid skal du så bruge? Ja, du har sikkert regnet det ud, En 1/200 sek. er det rigtige svar. Der er nogle menner og hvisser i denne lille tommelfinger regel, men ind til du bliver mere fortrolig med dit kamera, brug denne regel. Jeg bruger den selv i de fleste situationer når jeg fotografer. Et billede behøves nødvendigvis ikke at være skarpt for at være godt, det handler meget om den stemning du vil have ud af dit billede. Her har jeg brugt en klassisk panorerings teknik hvor jeg har valgt en relativ lang lukketid og så har jeg fuldt motivet i mens jeg tog billedet. Det kræver ofte en del forsøg at få et godt billede ud af det. Effekten er som du kan se på billedet. Det giver indtryk af en bil der er høj fart. (Du får samme udfordring som en øvelse senere i bogen)

15 Billedstabilisering De fleste moderne kameraer / objektiver har billedstabilisering. Sony har stabiliseringen i kamerahuset, mens Canon og Nikon har det i deres objektiver. Begge systemer har deres fordele og ulemper. Det, billedstabilisering hjælper dig med, er at holde kameraet i ro, så du undgår rysteuskarpe billeder. Den opmærksomme vil så sige: Hov. Kan det ikke have indflydelse på den tommelfingerregel, du lærte på forrige side om brændvidde og valg af lukketider? Og jo, det har det. Hvis du har aktiveret din billedstabilisator, må du gerne bruge formlen: Brændvidde = lukketid. Altså fotograferer du med en brændvidde på 50mm., så må din langsomste lukketid maksimalt være 1/50 sek. Find fejlen Herunder ser du to billeder. Det ene er fokususkarpt, det andet er rysteuskarpt. Hvilket er hvad, tror du? Ja, jeg har skrevet svart under billederne. Men læg mærke til, hvor relativt ens de ser ud. Der er bare kæmpe forskel på hvor, og hvordan du løser problemet. Bevægelsesuskarpt Fokususkarpt Et billede, der er fokususkarpt, fikser du ved at ændre på din fokusering. Et billede der er bevægelsesuskarpt, fikser du ved at vælge en hurtigere lukketid eller at sætte kameraet på stativ. Dette eksempel er et klassisk problem, hvor fotografen ikke er bevidst om de to muligheder og derfor begynder at søge efter problemet et forkert sted. Eks. billedet var rysteuskarpt, men fotografen tror, det er fokususkarpt. Derved forsøger fotografen at løse problemet omkring fokusering i stedet for ved lukketiden. Med lidt træning lærer du hurtigt at se forskel og for mange, vil dette eksempel nok være indlysende, men der er mange andre steder, hvor det ikke er så tydligt, at fejlen findes et andet sted. Altså under en af de fire andre grundelementer i Key Point Photography systemet.

16 Blænde Blænden er den dims, der sidder inde i objektivet og styrer, hvor meget lys der lukkes igennem objektivet, når du eksponerer. Det betyder, at du med blænden, ligesom lukketiden, har mulighed for at gøre et billede lysere eller mørkere. Lukker du mindre lys ind til billedsensoren, end der er behov for, så bliver billedet for mørkt. Lukker du for meget lys ind, bliver billedet for lyst. Mange uerfarne fotografer starter med at have en ide om, at de gerne vil have så stor en del af billedet skarpt som muligt. Altså alt fra forgrund til baggrund ser skarpt ud. At se billeder på den måde er dog ikke unormalt, for tager du din mobiltelefon, så er alle dele af et billede typisk skarpt. Er det godt? Nej, bestemt ikke. Der er nogle fysiske love, der afgør dybdeskarpheden i billedet. I dette tilfælde med mobiltelefoner så har den fysiske størrelse på billedsensoren afgørende betydning for, hvorfor billedet er skarpt fra forgrund til baggrund. Prøv en gang at kigge på spidsen af din pegefinger fra en afstand cm. Fortæl mig så: syner baggrunden uskarp og sløret, eller er den knivskarp? Har du udført øvelsen rigtigt, så vil du helt sikkert have erfaret, at baggrunden var uskarp. Måden, vores synopfattelse fungerer på, er, at vi kun kan have fokus på én ting ad gangen. Tager du et billede, hvor alle dele af billedet er skarpt, så er der fokus på alt, og det kan vores hjerne ikke håndtere. Det der er skarpt, er også det der er vigtigt i vores hjernes opfattelse. Ser du på et billede, hvor du har et motiv, der er i fokus, og baggrunden er godt uskarpt, så stemmer det bedre overens med vores virkelighedsopfattelse, og derfor kan vi bedre lide billeder med en godt sløret baggrund. Hvad synes du er bedst? Dette billede? Eller dette? Ordet blænde kan skabe lidt forvirring Ordet blænde er noget, der godt kan skabe lidt forvirring, når du er ny i faget. For normalt hvis når du taler om blænde, så er det den funktion, der lukker lyset ind igennem objektivet, man taler om. Hvis to fagfotografer står og taler sammen, og den ene siger til den anden, at han har 1 blændes forskel mellem 1/60 sek. og 1/125 sek., så er det fordi, at fotografer ofte bruger ordet blænde, eller blænder, til at forklare forskellen mellem to værdier. Altså kan ordet blænde have flere betydninger, alt efter i hvilken sammenhæng ordet anvendes. Hvis fotografen i eksemplet skulle have udtrykt sig mere rigtigt fagteknisk, så bude han have sagt, at han har 1 stops forskel mellem 1/60 sek. og 1/125 sek. (1 stop betyder en fordobling eller en halvering af lyset). Tabellen herunder viser tidskalaen, blændeskalaen og ISO skalaen i hele stop. (Bemærk fordobling eller halvering af værdierne alt efter, hvilken vej du ser) 30" 15" 8" 4" 2" 1" 1/2 1/4 1/8 1/15 1/30 1/60 1/125 1/250 1/500 1/1000 1/2000 1/4000 1/8000 f/1 f/1,4 f/2 f/2,8 f/4 f/5,6 f/8 f/11 f/16 f/22 f/32 f/45 50 ISO 100 ISO 200 ISO 400 ISO 800 ISO 1600 ISO 3200 ISO 6400 ISO ISO ISO ISO

17 Blænde Blændetal er nogle mærkelige tal og giver ikke særlig god mening ved første øjekast. Måske tænker du: skal jeg lære dem udenad?. Hvis du gerne vil noget med din fotografering, så ja, så er du nødt til at lære blændeskalaen udenad, men ellers ikke. Måske skalaen slet ikke er så svær at finde logik i, hvis du ser nærmer på den. Den første blændeåbning hedder f/1. Spring så én over og så hedder den næste f/2. Spring så én over igen og så hedder den f/4. Kan du se logikken? Hver anden er en fordobling. Men der er nogle enkelte undtagelser for at få matematikken til at gå bedre op. Blændeskalaen stopper ikke, som vist på billedet herunder, ved blænde f/45. Den næste blændeåbning hedder f/64 og igen f/90 og f/128 osv. Det er bare sjældent, at objektiver kommer over blænde f/45, og det er derfor, at illustrationen ikke går højere op. Blænde f/1.0 er der imod den største blændeåbning. Der er meget få objektiver, der kan indstilles til det, og de koster kassen. Når du har blænde f/1, så er der ikke noget lystab når lyser passer igennem objektivet og ind til billedsensoren. De tal, du ser her på blændeskalaen, er det, man kalder de hele blændeåbninger. For hver hel blændeåbning er der enten en fordobling eller en halvering i mængden af lys, der kommer igennem objektivet, alt efter om du blænder op eller ned. Når du bruger udtrykket, at blænde op, så er det fordi, du gør blændeåbningen større, og når du blænder ned, så gør du blændeåbningen mindre. Det kan virke ulogisk, at når du gør blændetallet mindre, så lukkes der mere lys ind igennem objektivet, imens det er modsat, når du gør blændetallet større. ( f står for focal på engelsk ) Det er dog heller ikke udsædvanligt at selv erfarne undervisere, inkl. mig selv, sommetider ved et uheld kommer til at bytte rundt på det under en forklaring. Der er dog en god huskemåde, som du kan anvende. Det kommer jeg tilbage til om lidt. Prøv at tage dit kamera og indstil det til f/5,6. Prøv så at indstille til blænde f/8, mens du tæller, hvor mange tryk på knappen eller hak på kommandohjulet der var i mellem de to hele blændeåbninger. Er dit kamera fabriksindstillet, så vil du garanteret have oplevet, at du skulle indstille 3 tryk / hak. Det samme gælder, hvis du går fra f/8 til f/11. De steps der ligger imellem de hele blændetal er blot finere justeringer. Lærer du dig selv at huske blændeskalaen i hele blændeåbninger, så kan du let regne dig frem til hvilke blændeåbninger, der ligger imellem. Øvelse Nu kan du prøve at lave en lille øvelse. Tag dit kamera og indstil til laveste blændetal og notér dig, hvad det for et tal. Herefter prøver du at indstille til højeste blændetal og notér dét. Nu kan du så tælle, hvor mange hele blændeåbninger der er imellem største og mindste blændeåbning. Har du andre objektiver så prøv at lave samme øvelse med dem. (Husk en hele blændeåbninger er tre tryk/hak. Kig evt. på blændeskalaen her på siden)

18 Blænde Hvis du har flere objektiver, vil du sikkert opdage, at der vil være lidt forskel på, hvor stor deres største blændeåbning er, og hvor lille den mindste er. Tæller du antallet af blændeåbninger imellem dem, vil du sandsynligvis også se en forskel. Jeg har illustreret det herover med tre forskellige klassiske objektiver (2 zoomobjektiver og et med fast brændvidde). På standard zoomobjektiver kan der ofte være lidt forskel på hvilken største og mindste blændeåbning, du kan indstille til på vidvinkel- (Zoom ud) og teleindstilling (Zoom ind). Tjek evt. hvis du har et zoom objektiv, om der er den forskel. Du kan som regel også se det ved at se efter de specifikationer på objektivet som vist på billedet. Her kan du aflæse, hvad kameraets største blændeåbning er på henholdsvis vidvinkel og teleindstilling. I dette eksempel er der f/3,5 på vidvinkel og f/5,6 på tele. De lidt bedre zoomobjektiver har som regel en fast blændeåbning, også kaldt en fast lysstyrke, gennem hele zoomområdet. Det vil sige, at lige meget om du indstiller zoomobjektivet på vidvinkel eller teleindstilling, så er største og typisk også mindste blændeåbning den samme. Bokeh Bokeh er det fagtekniske ord for baggrundssløringen i et billede. Formen på blænden har stor betydning for, hvordan baggrundssløringen i billedet kommer til at se ud. Jo rundere blændeåbningen er, jo flottere er baggrundssløringen. Derfor forsøger objektivfabrikanterne efter bedste evne at gøre blændehullet så afrundet som muligt på alle blændeåbninger. En klassisk fremgangsmåde er at anvende flere blændelameller. Det gør dog objektivet dyre at producere, så det er ofte sådan, at de bedre og finere objektiver har flere og bedre afrundede blændelameller. (Se eksempel på formen af bokeh på næste side)

19 Blænde Ordet blænde refererer til et teknisk objekt inde i objektivet, men måden, vi oplever at blænden påvirker billedet på, er dybdeskarpheden. Derfor burde det rigtige navn for blænde være dybdeskarphedsregulatoren, for det er sådan, vi oplever blænden påvirke billedet. Dette eksempel har jeg taget med en 135mm f/2 optik. Det er et billede af en blomst med et lysnet og sort tæppe som baggrund. Jeg har blændet en hel blændeåbning / f-stop ned i mellem hvert billede. Det ses tydligt hvor meget blændeåbningen påvirker billedets udtryk. Hvad kan du bedst lide? f/2 f/2,8 f/4 f/5,6 f/8 f/11 f/16 f/22 f/32 Skal du vælge et kamera med zoomobjektiv eller et med fastbrændvidde? Det afhænger nok meget af, hvem du spørger. De har begge fordele og begrænsninger. Personligt fotograferer jeg selv kun med objektiver med fast brændvidde, også kaldt kald Prime lens, på engelsk. Det gør jeg af den årsag, at de er mere lysstærke (Ofte omtalt som Hurtige ), hvilket vil sige, at jeg kan fotografere med større blændeåbninger, end zoomobjektiver tillader. Alt, jeg så ikke kan motivbeskære ved at zoome ind og ud, løser jeg ved bruge mine ben til at bevæge mig i den rette vinkel. Zoomobjektiver er noget lettere at fotografere med, og du behøver ikke så mange for at dække et stort brændviddeområde. Senere i bogen kan du læse mere om valg af objektiver set i forhold til hvad du skal fotografer.