Forbrugerpanelet om datomærkninger på mad og parametre der spiller ind i indkøbssituationen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forbrugerpanelet om datomærkninger på mad og parametre der spiller ind i indkøbssituationen"

Transkript

1 Forbrugerpanelet om datomærkninger på mad og parametre der spiller ind i indkøbssituationen Resume og konklusioner På en liste over forskellige udvalgte parametre, der kan indgå i overvejelserne ved indkøb af fødevarer, angiver respondenterne smag, pris og udløbsdatoen som værende mest vigtige, men også dyrevelfærd og brugen af antibiotika i kødproduktionen anses som værende vigtige. Det er dog kun prisen og udløbsdatoen, som respondenterne finder nemt at bedømme, når de står med en fødevare i hånden. Brugen af antibiotika i kødproduktionen og fødevareproduktionens påvirkning af klimaet angiver mere end 90 % af respondenterne, at de synes er svært at vurdere. Ifølge respondenterne er det politikerne og producenterne, der har det største ansvar for, at fødevareproduktionens påvirkning af klimaet begrænses, mens forbrugerne og detailhandlen bærer et mindre ansvar. Det samme billede gælder, når det drejer sig om at begrænse brugen af antibiotika i kødproduktionen. Her er det igen producenterne og politikerne, der bærer det største ansvar ifølge respondenterne. De to forskellige datomærkninger på fødevarer Sidste anvendelsesdato og Mindst holdbar til fører i mange tilfælde ikke til forskellige handlinger hos respondenterne. 25 % angiver at de smider en fødevare ud, hvis Sidste anvendelsesdato er overskredet, mens 70 % undersøger fødevaren og spiser den, hvis de synes, den er i orden. Når det gælder Mindst holdbar til, er der lidt færre der umiddelbart smider fødevaren ud (18 %) og lidt flere, der først undersøger fødevaren (75 %). Analysebetingelser Forbrugerpanelet er sammensat som et Web-Panel. Forbrugerpanelets respondenter er tilfældigt udvalgt via telefoninterviews af en ekstern leverandør af dataindsamlinger, og repræsenterer et bredt udsnit af den danske befolkning. Forbrugerpanelet består af ca forbrugere. Sammensætningen af respondenterne i forhold til populationen, defineret som forbrugere mellem 18 år og 69 år ud fra data fra Danmarks Statistik, kan i nogle undersøgelser mangle fuldstændig repræsentativitet. Dette løses ved at foretage en vægtet korrektion af stikprøven ud fra relevante baggrundsvariable. I denne undersøgelse har 1080 respondenter besvaret spørgeundersøgelsen helt eller delvist. Svarprocenten er 36 %. 1

2 Fødevarer De følgende resultater er baseret på spørgsmål til panelet om fødevarer. Først blev respondenterne bedt om at angive, hvor vigtige en række specifikke parametre er for dem i forbindelse med indkøb af fødevarer. Hvor vigtigt er følgende, når du køber fødevarer? Figur 1 Alle, der angiver at de deltager i husstandens dagligvareindkøb N = 985 Som det fremgår af Figur 1, er der en stor del af respondenterne, der anser alle parametre for meget eller forholdsvist vigtige. Der er flest, der angiver smag som meget vigtigt (66 %) mens udløbsdatoen og brugen af antibiotika kommer ind på de næste pladser (hhv. 48 og 41 %). Fødevareproduktionens påvirkning af klimaet og Fair Trade er de parametre, der er færrest, der i denne sammenhæng anser som værende meget vigtige (hhv. 13 og 10 %). Ser man samlet på andelen, der angiver, at en parameter er meget vigtig eller forholdsvis vigtig, er det stadig smagen, der med 97 % ligger i toppen. Men nu er det prisen, der er den parameter, der har den næsthøjeste andel med 86 % efterfulgt af udløbsdatoen (80 %) og dyrevelfærd (79 %). Igen er det Fair Trade og Fødevareproduktionens påvirkning af klimaet, der ligger lavest af de valgte parametre med hhv. 51 og 56 %. 2

3 Hvor nemt er det at vurdere følgende ting, når du står med en fødevare i hånden i supermarkedet? Figur 2 Alle, der angiver at de deltager i husstandens dagligvareindkøb N = 980 Når det kommer til at vurdere de ovenstående parametre, når man står med en fødevare i hånden i supermarkedet, er der store forskelle på, hvor nemt det er. Prisen og udløbsdatoen på en fødevare oplever næsten alle respondenter, at det er meget eller forholdsvist nemt at bedømme (96 % for begge). Fair Trade, der har en mærkningsordning er det også lidt mere end halvdelen, der oplever som meget eller forholdsvis nemt at vurdere (54 %) (Figur 2). Derimod er der en meget stor andel, der oplever, at det er svært at vurdere parametre som dyrevelfærd, brugen af antibiotika i kødproduktionen og fødevareproduktionens påvirkning af klimaet. Henholdsvis 81, 91 og 91 % angiver, at det ikke er særligt nemt eller slet ikke nemt. Når det gælder brugen af antibiotika i kødproduktionen er der 57 %, der siger at det slet ikke er nemt, mens det er 51 % af respondenterne der angiver det, når det drejer sig om fødevareproduktionens påvirkning af klimaet (Figur 2). 3

4 Respondenterne blev derefter bedt om at prioritere en række aktører efter hvem, de mener, har det største ansvar for at begrænse fødevareproduktionens samlede påvirkning af klimaet. Aktørerne skulle tildeles et tal fra 1 til 4 afhængig af, hvor stort et ansvar respondenterne mente, de havde. Når fødevarer produceres, påvirker det blandt andet vores klima i ind- og udland, f.eks. via energiforbrug, CO2-udledning, energiforbrug mm.. Undersøgelser viser, at fødevareproduktionen bidrager med en stor del af den samlede påvirkning af klimaet. Hvem har efter din mening størst ansvar, hvis fødevareproduktionens samlede påvirkning af klimaet skal begrænses? Prioriter venligst de angivne parter på en skala fra 1-4, hvor tallet 1 angiver størst ansvar og 4 mindst ansvar (skala vendt om i grafen) Figur 3 Alle N = 995 Respondenterne blev bedt om at prioritere. Som det fremgår af Figur 3, tillægger respondenterne politikerne og producenterne det største ansvar (begge får 2,9 på en skala fra 1-4, hvor 4 angiver det højeste ansvar). Derefter følger forbrugerne og detailhandlen med hhv. 2,2 og 2,0. En stor del af respondenterne har valgt at skrive en yderligere kommentar til fødevareproduktionens påvirkning af klimaet. Kommentarerne kan ses i Bilag 1. Antibiotika gives bl.a. som medicin til dyr. Et stort forbrug af antibiotika kan øge forekomsten af bakterier, der er antibiotikaresistente. Hvem har efter din mening det største ansvar, hvis brugen af antibiotika i kødproduktionen skal begrænses? Prioriter venligst de angivne parter på en skala fra 1-5, hvor tallet 1 angiver størst ansvar og 5 mindst ansvar (skala vendt om i grafen) Figur 4 Alle N = 977 Respondenterne er på samme måde blevet bedt om at prioritere en række aktører efter hvem, de mener, har det største ansvar for at begrænse antibiotikaforbruget i kødproduktionen. Igen ses det, at respondenterne tillægger forbrugerne og detailhandlen mindst ansvar (hhv. 1,9 og 2,1 på en skala fra 1 5). Producenterne tillægges det største ansvar med et gennemsnit på 4,0 på fem-trinsskalaen efterfulgt af politikerne og dyrlægerne med hhv. 3,6 og 3,3. En stor del af respondenterne har valgt at skrive en kommentar til antibiotikaforbruget i kødproduktionen. Kommentarerne kan ses i Bilag 2. 4

5 Respondenterne blev i to spørgsmål bedt om at svare på, hvad de oftest gør, når de ser, at datoen for henholdsvis Mindst holdbar til og Sidste anvendelsesdato er overskredet. De to spørgsmål blev stillet i omvendt rækkefølge til halvdelen af respondenterne. Hvad gør du oftest, når du ser, at datoen for "Sidste anvendelsesdato" på en fødevare er overskredet? Figur 5 Alle N = 968 Figur 5 viser, at en overskridelses af Sidste anvendelsesdato kun får en fjerdedel af respondenterne til at smide fødevaren ud (25 %). Flertallet (70 %) undersøger fødevaren og spiser den, hvis de synes, at den er i orden. Hvad gør du oftest, når du ser, at datoen for Mindst holdbar til er overskredet? Figur 6 Alle N = 969 Når det gælder datoen for Mindst holdbar til er billedet ikke meget anderledes. Tre fjerdedele (75 %) undersøger fødevaren og spiser den, hvis de synes, at den er i orden, hvorimod ca. en femtedel (18 %) smider fødevaren ud uden at undersøge den. De to spørgsmål antyder, at der er nogle problemer med forståelsen af de to datomærkninger. Der er meget lille forskel på hvad respondenterne svarer at de gør ved overskridelse af de to datomærkninger, hvilket antyder, at folk ikke er opmærksomme på forskellen. Det er kun 25 % af respondenterne, der umiddelbart følger de officielle råd om at smide en fødevare ud, når datoen for Sidste anvendelse er overskredet. Desuden er der 18 %, der automatisk smider fødevaren ud, når datoen for Mindst holdbar til er overskredet, trods det, at fødevarer med den datomærkning ofte kan spises efter overskridelse af datoen. 5

6 Bilag 1 Har du yderligere kommentarer til fødevareproduktionens påvirkning af klimaet? Mere oplysning om hvilken betydning produktionen har på klimaet og hvad alternativet er. Medierne tager det kun op når der er skandaler. Det er meget vanskeligt at prioritere ansvarsfordelingen som ønsket ovenfor, fordi der er en tæt sammenhæng mellem afsætningsmuligheder og vareudbud. Men omvendt er forbrugeren også overladt til i vid udstrækning at skulle nøjes med de varer, som den lokale butik tilbyder (i hvert fald, hvis man ikke skal køre langt, når man bor på landet). De danske producenter skal have samme betingelser som de øvrige producenter i EU. Vi kan ikke overleve på, at skal have strammere regler end de andre lande i EU, hvad hjælper det at 5 mill.danskere tænker på miljøet, når EU,s 320 mill. og resten af verden er lige glade, bare de kan få lov til producere varer. Kan ikke se jeg har indtastet fejl Hvis det for 140 år siden var lige så varmt som i år,må det være alm udsvingi temperatur og det kan vi ikke ændre på,men er bare for at få mere at opkræve i Skat.Det er en "rigtig "Politikerhest!!! Sålænge vi forbrugere vil have frugt og grønt uden for sæson, spise masser af kød og til den billigste pris, vil klimapåvirkningen forblive høj. Jeg får røde knopper på halsen Det er fuldstændig ligegyldigt Jeg synes jo det ikke er nødvendigt at producere fødevarer af ringe kvalitet, når det kan gøres bedre. Bare for at nogen skal tjene penge på, at folk med få penge tit er nødt til at købe billige varer. Samtidig bruger producenter/butikker argument at folk jo køber det billlige... Ja ja døden skal jo have en årsag!!! Den samlede kødproduktion er den enkeltfaktor der har størst indflydelse - og bla derfor har jeg som forbruger det største ansvar når jeg vælger mine fødevarer.. jeg har prøvet det her før og det er ligesom i vil bestemme hvad jeg mener når i ikke kan god tage svarene Jeg synes politikerne blander sig i alt for meget, derfor fik de 4 Jeg er i tvivl om forbrugerne nu også har mest ansvar - det kan lige så godt være producenterne eller politikerne vi skal alle bidrage med ansvar og ret tænkning :-) Det er først og fremmest forbrugeren, der skal være villig til at spise mere grønt og mindre kød, og derudover købe økologi. Detailhandlen og producenterne udbyder til efterspørgslen. Der er mao. tale om, at der skal ske en holdningsændring blandt danskerne, før end vi kan få en produktion og distribution, der ikke ødelægger klimaet. I store træk fuldstændig umuligt at gennemskue for den almene forbruger. alle store bygninger i landbruget burde have solfanger på taget og vi bør udnytte gylle m.v. til energi Der er for mange mennesker. De skal jo have noget at leve af. Det er problemet. Uhyre vigtigt spørgsmål En begrænsning af import af føde til dyr fra lande, der ligger langt fra Danmark. Omlægning af produktion så import af føde til dyr reduceres. reduceres. Som forbruger har vi stor magt da vi simpelthen kan lade være med at købe en varer so intenst er interesseret i at sælge eller producere. Jeg mener ikke at det kan måles, lige meget hvor mange eller få husdyr vi har her i landet, sammenlignet med jordkloden. Det er skudt helt over målet Forbrugeren får det de vil have og det de vil betale for. Det gør at der ofte ses stort på produktionformen. Der burde ydes langt større støtte til de økologiske landbrug/producenter,hvorved priserne skulle blive lavere.. Så de derved har bedre mulighed for investeringer i hele den økologiske tankegang.. Det er svært at ranke ansvaret, for vi opfører os alle tåbeligt Det er et komplekst spørgsmål som er vanskeligt entydigt at påpege, hvem der har størst ansvar. Det kunne være forbrugerne ved at undlade at købe meget miljøbelastende fødevarer, men det politiske niveau skal bakke op. Reelt synes jeg det var et svært spørgsmål for jeg synes alle 4 har et stort og væsentligt ansvar... 6

7 Selvfølgelig har forbrugerne et lige så stort ansvar som øvrige, men vi har sværest ved at se forløbet og indsatsen Information på højt plan synes at være den eneste vej frem mod målet, der bør sættes HØJT. Kan ikke se valgmuligheder ja de fødevarer der påvirker miljøet dårligt burde koste mere, så færre mennesker køber dem. Hvis forbrugerne holder op med at købe de suspekte varer, vil forretningerne holde op med at føre dem. Vi skal som forbrugere være opmærksomme på, hvad vi køber. Troværdighed!!!! Hvordan kan jeg allerede i dag være sikker p en given produktion. Man skriver "økologisk", og hvad indbefatter det?? En given produktion, landbrug eksempelvis, producerer ligeså økologisk, men bruger eksempelvis lidt gødning. Så er det ikke længere økologisk, og... Vi har jo all ansvar, så prioriteringen er ikke nem. når vi ikke passer bedre på vores vilde natur er der ikke grund til at gå med små sko med en lille klima-fakter Mener industri og transport har megetbstørre virkning og at snakken om fødevareproduktionens påvrikning er en måde at få befolkningens opmærksomhed væk fra det væsentlige og for at give os en følelse af at det er vores skyld. Mange produkter transporteres alt for langt. Man skal bruge flere produkter fra nærområdet. Når forbrugerne efterspørge tingene er der altid nogen der gerne vil sælge det til os. Politikerne skal sørge for at der skabes vilkår ( pisk,gulerod.. ) Det er jo et noget komplekst spørgsmål for på den ene side kan man jo sige, at det er et spørgsmål om udbud og efterspørgesel. Mens man på den anden side også kan argumentere for at det er et spørgsmøl om tilgængelighed,så hvis der var lovgivning der evt. lagde begrænsning eller høje afgifter på varer der f.eks. skulle transporteres langt så ville det helt sikkert også påvirke produktionen Det er jo svært at svare på da producenterne er meget afhængig af tilskud og lovregler som politikerne bestemmer. jeg tror at vores landmænd gerne ville tilpasse produktionen hvis det kunne lade sig gøre rent økonomisk. Det der undre mig meget er at vi får kød fra bla.tyskland Holland Argentina og har svært ved at få dansk kød. Det må koste rigtig meget i co2 udledning at fragte kødet. Man kunne opfodre brugerne til at nedsætte forbruget af kød, da kvæget jo udleder meget co2. Man kunne også spise mere grønt, det udvikler ikke så meget co2 som kødet Der skal/bør sættes meget klart ind for at ændre vore madvaner - bort fra kødspisning - da det er en meget stor kilde til mange former for forurening. Der skal oplyses meget mere om, hvor meget den animalske produktion forurener. Det er klart, at når vi er blevet så mange mennesker på jordkloden, så skal flere munde mættes. Jamen vi må da kunne tilpasse os hinanden, tage hensyn til hinanden. Det er imidlertid utopi. En verdenskrig ved alene brug af håndvåben vil kunne gøre noget ved klimaet. Alle har et ansvar for pårvirkning af klime, dyrevelfærd m.m. det synes jeg ikke kan svares så enkelt på - alle har efter min opfattelse et stort ansvar!! vi får hvad vi betaler for! Hvad er det man skal kigge efter? Er der symboler på emballagen? Er der tips og gode råd til, hvordan man skal prioritere? Er det transporten af varerne, der belaster? Er det kolorten? Man har ikke intryk af, at man som forbruger kan gøre noget "alene" Generelt bekymrer jeg mig ikke om klimaet. I dag har vi ikke et frit valgt på dette område. Da der ingen steder er mulighed for at forholde sig til dette. Når du står med varen i hånden. Det burde der arbejdes på. Lige som med kød, kunne der på mange andre produkter stå oprindelses land, hvor varen og de ingredienser der er i den komme fra. Der bliver lagt meget ansvar på forbrugeren, men som forbruger skal du bruge rigtig meget energi på at finde facts og sammenligne, hvis du skal kunne vurdere. Politisk kan der forholdsvis let stilles krav til varerne. 7

8 For øjeblikket er der ingenting, som fortæller, hvordan produktionen har påvirket klimaet. Man kan kun prøve at købe så lokalt som muligt. Det er da helt hul i hovedet at købe bønner fra Kenya eller fisk fra Thailand, når man har det hele i Danmark Lovgivningen må mere på banen i form af regulerende love i forhold til energi og CO2 udledning samt dyrevelfærd. Jeg mener også transport bør være en parameter - hvis fx kød er produceret i DK men forarbejdet i Tyskland og sælges i DK er der brugt meget CO2 på transport Det er svært at svare simpelt på en så kompliceret sag som CO2 udledning. Men overordnet kan man hurtigt komme frem til at lokale rodfrugter er godt og kød fra Australien/Aydamerika er skidt. Vi spiser mere kød fordi det er så billigt og jeg mener ikke at man kan kræve en kvægbonde at omlægge sin produktion til f.eks kylling eller opdræts laks. Der som kan hæve prisen på CO2 tung mad er højere energi priser og de er relativt lave for tiden. Det kunne være en ide at lave en smiley ordning som f.eks :) = 1-3 kg CO2 pr. færdig produket eller per 1000 KJ. : = 3-5 kg... :( = 5-10 kg... Stor påvirkning med stort vareudbud og mange forskellige opskrifter på spændende mad - hvor man får mange forskellige rester. Hvis man køber mad efter årstiden og fra DK er indkøbet billigere. Journalister og medier fx tv debatprogrammer, kan have stor indflydelse på fx hvordan forbrugerne agerer.! Det kræver, at man læser meget grundigt på, hvor og hvordan den pågl vare er produceres og det er som oftest skrevet med meget lille skrift. Det sker også meget tit, at supermarkedet har sat et klæbemærke hen over de oplysninger, forbrugeren skal bruge! Jeg ser mest på, at jeg ikke køber varer, der ikke hører til årstiden, for så er det jo klart, at varen er produceret på den anden side af kloden Logistik - transport fra Asien, Afrika og Kina Lovgivning på området, og selvfølgelig streng kontrol Jeg synes, politikerene har det største ansvar. Dernæst har forbruger, detailhandel og producenter et lige stort ansvar. Forbrugerne skal i langt højere grad købe dansk og økologisk, detailhandlen skal droppe de ekstra kroner på økologi, og producenterne skal passe bedre på miljøet og have bedre dyrevelfærd. Det er ikke nemt at rangliste dem, for det hænger jo sammen. Der mangler viden om hvad klimavenlig produktion er, er en tomat fra Spanien bedre fordi CO2 udledning fra lastbil er minde end den man skal bruge at varme et dansk drivhus op? Spørgsmålene omkring klima i de forgående to sider er ikke til at svare på...hvordan påvirker klimaet fødevarer produktionen? Når jeg handler... MED CO2 skat på flybrændstof og på skibes brændstof eller måske bedre med CO2 mærkning af det samlede CO2 udledning ved fremstilling og transport kunne forbrugerne vælge mellem produkterne Spørger tit efter hvordan og under hvilke forhold fødevarerne er produceret, men personalet ved det ikke, og er tit ligeglade. Hvis der kom meget mere fokus på påvirkning, kunne man belønne de producenter som gør noget ved det. Og kræve at der blev informeret om hvor meget miljø påvirkning en varer koster. Og så skulle det være let at få/ finde information om, hvilke butikker som fører varer hvor der er taget hensyn til miljøet. Skala / kategori angivelse på varen der beskriver hvor meget denne belaster miljøet. Detailhandlen har dog også et stort ansvar, men forbrugerne kan jo købe som de vil, så detailhandlen er nok nødt til at have det som forbrugerne efterspørger. 8

9 Jeg mener, at alle 4 har et lige stort ansvar. Vi må alle tage et ansvar og ikke tro at det ordner nogen andre nok slagtegrise,!!! Hvordan kan I lave en svarskala hvor 1 er størst og 4 er mindst. jeg var lige ve d at svare forkert man mangler hele lobby delen dansk landbrugs top er uhyggelig stærk i at fastholde gårdsdagens agenda producenterne gør hvad politikkere, forbrugere og deres bagland lægger op til - bortset fra de få ildsjæle der tør gå forrest Selvfølgeligt er det vigtigt,at producenterne udfører deres arbejde med tanke på klimaet, men de producerer nu engang, det vi forbrugere vil købe. Der bliver brugt for mange homoner- penecelin Mangler kandidater ved godt at det ikke er sådan det hænger sammen, men det er sådan jeg synes det burde være. Forbrugerens valg af fødevarer har stor betydning. Større en de fleste forbrugere ved. Tidens proteinkure er jo i den grad med til at påvirke miljøet i en uhensigtsmæssigt retning. Det er dejligt at se hvordan der er mere og mere fokus på madspild både i medierne og i detailhandlen. Tallene er sat tilfældigt. Det har jeg simpelthen ikke kompetence til at give et kvalificeret bud på. Sæt dog for ****** et "ved ikke" felt politikerne har efter min mening ikke størst ansvar - mne de har den største mulighed for påvirkning I teorien har forbrugerne al magt! Hvis de undlader at købe de mest miljøbelastende varer, så vil producenterne også lade være med at producere dem. Imidlertid er det kun en lille del af det samlede fødevaremarked, der - efter min opfattelse - er styret af andet end økonomi: Mest muligt til lavest mulig pris. Derfor er "adfærdsregulering" via lovgivning nødvendig. Adfærdsregulering behøver ikke være forbud, men kunne også være afgifter på de mest miljøbelastende fødevarer og momslettelse på mindst miljøbelastende fødevarer. producenterne har første ansvar, politikerne skaber ramerne, forbrugerne har magt til at købe/boykotte varer og detailhandlen retter sig vel efter hvad forbrugerne vil have. Jeg synes det er svært at liste op, for forbrugerne har stor indflydelse på co2-udledning, for det handler også om hvad vi selv køber ind, så det er alt i alt en vekselvirkning mellem de 4. Det er for nemt for producenter at skjule dårligt arbejds miljø ved ting der bliver produceret i Østen, det bliver kun belyst ved få tv udsendelser. Det bør der komme mere focus på både for Detailhandlen og producenten side. spis flere grønsager og fiskeopdræt. tilapia fisken lever af andemad men kan bidrage med en masse protein på kort tid. Jeg forstår ikke det interval fra 1-4 Så længe politikerne i EU og globalt ikke kan blive enige om en ansvarlig hensyntagen til klimaproblemerne, bliver producenternes konkurrenceevne den afgørende faktor for ikke at stramme op. De bliver således gidsler i et økonomisk og politisk magtspil. Mange produkter flyves til Dk. Det er vel ikke nødvendigt at kunne få alle grøntsager og frugter hele året rundt, men blot de cæsonbetonede varer. Vi skal her i vores 'smørhul' Danmark være meget varsom med tendensen til at udpege ofre/syndere... Vi er jo alle en del af helheden. Danmark er et lille land med begrænset indflydelse på det store marked. Det er derfor vigtigt at f.eks EU koordiner fælles fodslav for at forbedre forholdene. Ellers krydsers grænserne bare. Synes der skulle stå 1 ved de fire valg ovenfor!!!! Det giver ingen mening at prioritere. Vi har alle et ansvar for at skabe de bedst mulige betingelser for bevarelsen af kloden. Den er vores livsnerve, og dermed vores overlevelse. Klimaforandring og -skader skal ikke være den enkelte (bevidste) forbrugers ansvar. Det er højere oppe der skal tages ansvar for det fælles klima. 9

10 Producenter og dagligvarebranchen producer/sælger da lige nøjagtig det, som forbrugerne køber. Vi har da ansvaret... Mener der burde være lovkrav på dette område. Bedre mærkning ville hjælpe på hvor let det er at vælge det rigtige produkt. Tænk globalt. Handl lokalt brug af lokalt producerede fødevarer vil minimere transport og dermed også formindske CO2 udslip ikke udover, at fødevareproduktionen jo er et produkt af befolknings tilvæksten og den negative påvirkning derfor nærmest er naturgivent. I modsat fald, hvem er det der ikke skal have noget at spise? bor i et land hvor vi har dygtige folk der kan annalysere madvarerne, og de der ikke overholder gældende regler skal fratages rettighederne til forsat at producere og sælge,gælder producenter og butikker. 4 Manglende oplysning... og hvorfor ikke genindføre sæson for frugt og grønt??? Politikerne bør tage de nødvendige beslutninger således at produktion etc sker på så forsvarlig måde som muligt. Det er et stort problem at politikerne ikke tør tage evt upopulære beslutninger. Så måtte producenter og detailhandel og vi forbrugere bare rette os efter lovgivningen producenterne skal dog ikke pålægges ansvar som produktionen ikke kan bære, så må der findes alternativer, eller kompensation, den gode jord i Danmark bør udnyttes bedst muligt, uden unødvendige giftstoffer. Som forbruger umuligt at vide hvilke fødevareproduktioner der påvirker vores klima mest. Der burde være en simpel synlig mærkning på alle fødevarer. Politikerne skulle være tvunget til at vedtage det (Mærkningen kunne være 1.godt klima eller 2. dårligt klima Ganske enkelt så folk kunne forstå det. (Detailhandlen sælger bare det folk vil have.) 10

11 Bilag 2 Har du yderligere kommentarer til antibiotikaforbruget i kødproduktionen? Igen svært at prioritere. Sålænge økologisk kød er så meget dyrere end konventionelt produceret kød, er det et svært valg for mange forbrugere. Der skal en mentalitetsændring til hos landmændene, måske også større tilskyndelse til ikke at bruge så meget antibiotika. Informationer er ikke let tilgængelig. Kød kan påtvinges mærkning hvis det er produceret i en besætning hvor antibiotika bruges det i beder om er jo ikke min mening Igen meget svært at prioritere men jeg bruger mine indkøb til at vælge til og fra - jeg er vegetar og køber stort set kun økologisk Al kød burde være mærket ift hvilken medicin, som er anvendt i produktionen, så man som forbruger har et reelt valg. hvis forbrugerne nedsatte mængden af kød, kunne vi betale mere pr. kg. så var der måske mulighed for at dyrene kunne få bedre levevilkår. mere plads - mere frisk luft - ro og fred Jeg er vegetar, så emnet ikke aktuelt for mig Hvis vi som forbruger ikke vil have medicinrester er vi tvunget til at købe økologisk. Det er dybt forkasteligt, hvis man giver antibiotika forebyggende, evt. for at smågrisene eller kalvene skal trives bedre(=hurtigere) Dyrevelfærd fremfor alt - giver sundere dyr.. Der bliver gjort alt for lidt! Det kan ikke være indkøberen af detailvarerne, der skal bedømme indholdet af antibiotika. Forbrugeren har kun eet valg, nemlig at undlade at indkøbe animalske produkter, hvor administrationen af antibiotika erkendes ukorrekt. Dyrevelfærdet skal tages ligeså alvorligt som menneske velfærdet. Dyrene skal behandles godt så klarer de konsumerende mennesker sig nok. Jeg køber kødet i Sverige... Kan ikke se valgmuligheder Egentligt er det producent og forbruger, men det er politikere der skal sikre, at den produktion, som kun anvender minimal mængde antibiotika også kan konkurrere med dem, som ser stort på det - eller lande som ikke har vores mønster overholdelse af regler. Og det kan der tvivles på i disse åbne markeds dage Det er meget vanskeligt at sige hvem der har et størst ansvar, for det har vi alle sammen. Hvis vi forbrugere undgår svin der får antibiotika, vil detailhandelen efterspørge øko svin, og producenterne være nødt til at se på deres produktions form, men her tror jeg at vi også skal se på problemet politisk. Det er meget svært at prioritere mellem de sidste 3. Meget mere information om hvor farligt det er, at bruge så meget medicin i produktionen. Information er det eneste, der hjælper, selv om det går langsomt, så ser vi gang på gang, hvor stor indflydelse information har. Vi ser hvor lang tid det tager at ændre holdninger. Det har taget meget lang tid at ændre holdningen til rygning, spritkørsel, brug af seler, tale i mobil under kørsel samt mange flere ændringer i samfundet. Jeg mener at lovgive må være det sidste vi skal gøre, start ved producenten der har det største ansvar for det produkt han laver. lovgivning på området og passende kontrol er en nødvendighed, for producenterne kikke mest på "kan det betale sig". Mig bekendt deklareres det ikke når der har været anvendt antibiotika i kødproduktionen. Og vi forbrugere kan jo ikke engang få oplyst hvilke producenter, der har haft MRSA i deres kød Landmændene er tydeligvis fuldstændig ligeglad med dyrevelfærd og folkesundhed, de tænker kun på profit ser vi jo gang på gang. det kan ikke svares så enkelt, hvorfor tallene ikke er retvisende!!!!!!!!!!! Man taler meget om forbrugernes magt, og jeg anderkender også, at vi har magt som forbrugere, men i dette tilfælde, som i øvrigt også gælder for klima, er det jo ikke til at se på varerne, om 11

12 kødet har rester af antibiotika eller hvilken klimabelastning, produktionen har kostet. Og så er det meget svært at udøve sin magt som forbruger. Derfor mener jeg, at produktionen skal reguleres - allerhelst på EU-niveau - så vi får sunde fødevarer og klimamæssigt forsvarlige produktionsmetoder. Og sunde fødevarer indeholder ikke medicinrester overhovedet! Dernæst forstår jeg ikke, hvordan producenterne og dyrlægerne kan forsvare retten til at overmedicinere dyrene. Hvordan kan man ønske at frembringe dårlig kvalitet, som ikke alene forbrugerne risikerer at bliver syge af, men som også ødelægger landmændenes arbejdsmiljø? Hvis man på fødevarerne skriver om produktionen er sket udrn brug af penicillin tror jeg køberen vil prioritere det. - igen - vi får hvad vi betaler for Jeg aner ikke, hvordan jeg skulle vide, om der var antibiotika i en vare. Jeg er tilhænger af totalt forbud mod brugen af antibiotika i produktionen. Alt i landbruget og hos producenterne handler om profit. Der skal tjenes penge, og skide være med hvordan deres verden de lever i bliver mishandlet. Det der skal bringe en ændring frem i vores samfund og i vores verden, så drejer det sig om en holdningsændring til samfundet og den måde vi lever i den. Vi skal nemlig ikke effektivisere for enhver pris, og det er det vi gøre i dag. Landmænd og dyrlæger kunne gøre meget mere for at begrænse antibiotika. Meget mere forskning på dette område er også nødvendig. Her synes jeg at jeg mangler en kategori som dækker over agro uddannelserne. Landmænd og dyrlæger skal uddannes bedre. De skal vide hvilke konsekvenser det har med højt forbrug af medicin. Ofte har forbrugerene ikke noget valg, vi er nød til at tage de varer der ligger i køledisken, men jeg synes det er uacceptabelt at landmændene giver raske dyr antibiotika for en sikkerhedsskyld, helt undgås kan det nok ikke, det burde være forbeholdt de syge dyr og mennesker og da kun i absolut mindst nødvendig dosis. Mener det skal forbydes, det vil betyde død/aflivning for mange produktions dyr, men vi har i forvejen en over produktion, mener ikke at medicin har noget at gøre i mad. Vi har i vores familie, stort set droppet at spise svinekød. Vi er påvirket af mediernes fokus på området. Det er meget problematisk, at lade profit gå forud for folkesundheden og miljøet. Sidst men ikke mindst, er det uappetitligt! Desværre er det heller ikke risikofrit at spise f.eks. fisk eller frugt. Jeg finder det meget frustrerende og foruroligende, ikke mindst i forhold til vores datter på 5 år! det er direkte frastødende, men det er mere end svært at blive oplyst om antibiotika i en given vare.. Det er noget svineri at vi som forbrugere skal fyldes med rester af antibiotika, det burde forbydes. Vi spiser næsten aldrig svinekød af samme årsag, men hvad med alle de andre dyr hvor der ikke er så meget fokus, vi aner jo ikke hvad det er vi spiser. Jeg spiser overhovedet ikke kød, der ikke er øko. Så hellere undvære, men det er dyrt og udvalget lille Det er ulækkert og ofte overflødigt. Danmark HAR en lav antibiotika forbrug, det skulle være nemmere at købe dansk produceret kød og pålæg, import af pålæg fra lande med mindre krav til fødevareproduktionen er problemet Det burde helt forbydes. Burde ikke være nødvendigt overhoved. 5 er altså større end 1! se venligst tidligere bemærkning at begrænse brugen af antibiotika er udelukkende et spørgsmål om prioritering og pris hvis man vil er det ukompliceret for det kræver kun at opdræt af dyrehold tilpasses dyrenes præmis feks fravænning af smågrise hvis man venter med at fravænne til soen selv vænner dem fra og de små grise maver er klar til at spise andet foder så får de IKKE smågrise diare som er en af de hyppigste hverdags årsager til antibiotika til svin - men det gør man ikke hverken konventionelt eller økologisk fordi det mindske antallet af grise pr år pr so 12

13 og det ved forbrugerne ikke og sådan er der flere steder hvor man bare kunne tilpasse vanerne i opdrættet så ville der automatisk komme mindre antibiotika men det er naturligvis dyrere på den måde og så må forbrugerne til at vælge hvad de vil!!!!!! DE økonomiske interesser er så store at en ændringer i produktionsformerne ift mindre brug af antibiotika vil kræve forskning og tilskud i en overgangsperiode. Men det er i den grad noget der skal tages fat på. Tallene er sat tilfældigt. Det har jeg simpelthen ikke kompetence til at give et kvalificeret bud på. Sæt dog for ****** et "ved ikke" felt Forbrugere har ingen direkte mulighed for at vælge det fra Se kommentarer til foregående spørgsmål Populært sagt skal der flere lig på bordet inden der for alvor vil ske en reduktion i brugen af antibiotika i kødproduktionen. politikerne må sætte grænserne, dyrlægerne følge loven og begrænse producenternes brug af antibiotika, forbrugerne bruge deres købekraft bevidst, så detailhandlen kun forhandler det, de kan sælge Igen en kombination af alle 5. Jeg tror, at hvis vi alle var vilige til at betale det, det koster at producere mad uden brug af antibiotika (og kemikalier i øvrigt), ville det ikke være nødvendigt at bruge nær så meget af det. Kontrolinstanserne som defineret i lovgivningen har det største ansvar - dem mangler I som svarmulighed - dem der får til opgave at sikre lovpåbuddet følges. Der bør skrides hårdere ind og desuden kræves, at det kan læses på fødevareudbuddet. Fornylig viste TV, hvordan man i Holland havde ændret på netoden for svinehold. Min konklusion var, at man i Holland nu behandlede dyrene på samme måde, som man gjorde i min barndom (for ca 50 år siden)... tankevækkende... Jeg mener at vide at meget medicin (antibiotika etc) kan gives til dyr uden dyrlægers accept. Burde det ikke forbydes??????????? Alle har et ansvar for at skabe bedst mulige betingelser for vores velfærd. vi kan ikke gennemskue hvad der er i kødet Det er svært gennemskueligt både for forbrugere og butikker så der skal sættes ind hos landmanden med indsatser fra politikere og dyrlægere Få forbruget under kontrol hurtigst muligt, så udviklingen med opdyrkning af multiresistente bakterier kan bremses eller vendes. Det er ikke nogen nyhed at forkert dosering eller underbehandling med antibiotika kan fremme udviklingen af resistens, så hvorfor sker er det lovligt som normal praksis?! Det ville være rigtig smart, hvis jeg kunne se "noget" på emballagen.... Det skal nedbringes væsentlig. Da jeg var dreng havde man sunde pæne svin. Grisefabrikkerne bliver for store,der må laves en maxbegrænsning pr. gård Igen er det os som forbrugere, som oftest vil have et billigt produkt Politikerne skal nødvendigvis ind og tage ansvaret så de resterende grupper må rette sig efter lovgivningen da det ikke fremgår af varedeklarationen, om der er anvendt antibiotika, er det svært for forbrugerne at vælge fødevarer uden antibiotika producenterne har nok en tendens til at bruge rigeligt antibiotika for at mindske udgifterne, men dyrlægerne bør ogsåholde øje med, at der ikke importeres ulovlig atb. Antibiotika der er skadelig for menneskelig indtagen af fødevarer burde forbydes 13

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Kilde: www.okologi.dk

Kilde: www.okologi.dk Side 1 Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden. Kilde: Rapporten The food we waste af WRAP (Waste & Resources Action programme) tal fra 2008 Du får mad uden

Læs mere

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel Studie 10 Igennem projekt Klimamad er der blevet sat fokus på at inspirere til både at reducere madspild -

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft Midtjylland - Øst Begrundelser Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå Generelt mange økologiske varer. Lavt fedtindhold i kød & pålæg. Lokker ikke med usunde varer man skal nærmest lede efter slik & chokolade.

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Indledning Sukkerrør transporteres fra mark til sukkerfabrik, Fiji. Kaare

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Kolde facts for friskere fødevarer.

Kolde facts for friskere fødevarer. 2012 BSH Hvidevarer A/S Ret til ændringer forbeholdes. Forbehold for trykfejl. R16 194 372 0 4/2012 BSH Hvidevarer A/S Telegrafvej 4 2750 Ballerup Telefon: 44 89 85 25 siemens-home.dk Kolde facts for friskere

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 Forbrugerpanelet om forbrugerpolitiske emner Forbrugerrådet Tænk har i forbindelse med Europa-Parlaments Valget den 25. maj 2014 foretaget en undersøgelse blandt 2.778 repræsentative

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud Markedsanalyse 3. december 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes madspild af forskellige fødevarer Highlights: Det er især middagsrester,

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske?

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske? Kopiark A Etikspil Spørgsmål Hvordan kan man kende forskel på en god og en dårlig handling? Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Hvorfor gør man nogle gange noget

Læs mere

Identificerede barrierer 6. maj 2015

Identificerede barrierer 6. maj 2015 Identificerede barrierer 6. maj 2015 Aktører i fødevarekæden Interne barrierer for begrænsning af madspild Eksterne barrierer for begrænsning af madspild Primærproduktion Viden og fokus: - Manglende fokus

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Green Ci(es - Klima og adfærd

Green Ci(es - Klima og adfærd Workshoprapport Green Ci(es - Klima og adfærd Idéudvikling om nye ini7a7ver, 31. oktober 2012 Idéudviklings workshop D. 31. oktober 2012 a/oldt Green Ci6es i Osramhuset i København en heldagsworkshop om

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper:

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens favoritter. De forslag, som fik flest stemmer Anbefalinger fra indlægsholderne Alle deltagernes øvrige input til anbefalinger

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve December 2013 G3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve 2013 Indledning Marked i Goa, Indien. Ditte

Læs mere

Hvordan kan du bruge oplysningerne på en varedeklaration, og hvad er de vigtigste oplysninger?

Hvordan kan du bruge oplysningerne på en varedeklaration, og hvad er de vigtigste oplysninger? Hvordan kan du bruge oplysningerne på en varedeklaration, og hvad er de vigtigste oplysninger? Lav din egen varedeklaration. # 1 Sådan kan du bruge maddetektivens værktøjskasse til side 6-7 Sammenlign

Læs mere

60% 50% 40% 30% 20% 10%

60% 50% 40% 30% 20% 10% Køn 6 5 4 51% 4 Mand 524 4 Kvinde 550 51% Total 1074 10 3 2 1 Mand Kvinde Alder: 3 2 25% 2 25% 2 15-25 105 1 26-34 120 11% 35-49 280 2 50-64 269 25% 65+ 300 2 Total 1074 10 1 1 11% 5% 15-25 26-34 35-49

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 17 Kapitel 1: Indhold I kapitlet følger vi tobakken fra plante til færdige

Læs mere

Forbrugertendenser på fødevareområdet - svinekød. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk

Forbrugertendenser på fødevareområdet - svinekød. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk Forbrugertendenser på fødevareområdet - svinekød Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen vokser

Læs mere

Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding. Rema1000, Skolegade 28, 7100 Vejle

Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding. Rema1000, Skolegade 28, 7100 Vejle Sønderjylland Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding Super venlige og smilende personale. god oversigt over forretningen; orden og ren butik; billige gode varer også økologiske Det er en rar forretning at komme

Læs mere

Klimabarometeret 2014

Klimabarometeret 2014 December 2014 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden og meninger om en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stadigt større flertal

Læs mere

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Januar 2013 Copenhagen House of Food www.kbhmadhus.dk Around 40 people staff yearly budget app. 4,5 mill EURO Indhold:

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild

Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild Eftermiddagens program gennemførtes som en workshop. Deltagerne blev inddelt i 7 grupper. Hver gruppe blev bedt om at formulere ét fælles brændende,

Læs mere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere UniQ Moments Uniq kvalitet Mange producenter har har flere flere kvaliteter, vi vi har har kun kun én én og og det det har har vi vi for for at at leve leve op op til til missionen: missionen: skabe At

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen MAJ 2009 HOVEDKONKLUSIONER 391 borgere i Slagelse Kommune har svaret på spørgsmålene 97 % mener, at henkastet

Læs mere

Vi mangler respekt for maden

Vi mangler respekt for maden Vi mangler respekt for maden Enorme mængder mad bliver årligt kasseret i Danmark. Det sker både i madvareproduktionen, i detailhandelen og hjemme hos forbrugerne. Er vi for sippede, og hænger vi os for

Læs mere

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Finn Udesen WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Smågriseeksport 8.000.000 7.000.000

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Fremtidens Supermarked(er) Toillustrerede modeller af fremtiden

Fremtidens Supermarked(er) Toillustrerede modeller af fremtiden Fremtidens Supermarked(er) Toillustrerede modeller af fremtiden To modeller To modeller Abonnements modellen Familie/gruppe fokus Simplicitet Leverance til hjemmet Serviceydelseincl. digital interaktions

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

Nye regler kræver eftersyn af din pension

Nye regler kræver eftersyn af din pension Nye regler kræver eftersyn af din pension Lige nu sker der sker der store ændringer i pensionernes vilkår, og det gør det til en særlig god idé at sende pensionen til eftersyn. Fra 1. januar træder ydermere

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

VI HAR FOKUS PÅ. sundhed, økologi og bæredygtighed

VI HAR FOKUS PÅ. sundhed, økologi og bæredygtighed VI HAR FOKUS PÅ sundhed, økologi og bæredygtighed sundhed økologi bæredygtighed Hotel- og Restaurantskolen En uddannelsesinstitution med holdning På Hotel- og Restaurantskolen har vi fokus på sundhed,

Læs mere

Analyser 2012. Forbrugerpanelet 2012

Analyser 2012. Forbrugerpanelet 2012 Analyser 2012 Forbrugerrådet producerer en række analyser hvert år til støtte for det forbrugerpolitiske arbejde samt til publicering i magasinerne Tænk og Tænk Penge. Tænk Analyserne gennemføres blandt

Læs mere

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer Mal Galegården og lær hvordan du undgår skrammer Spændende og farligt sted at lege Der er mange ting, man kan lave på en gård fuld af spændende maskiner og dyr, stald og lade, marker og have. Desværre

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE:

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-, MILJØ- OG NATURHENSYN - GLOBAL RETFÆRDIGHED

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Faktaboks. Antal respondenter: 991. Dataindsamlingsperiode: 21.11.2014 til 03.12.2014

Faktaboks. Antal respondenter: 991. Dataindsamlingsperiode: 21.11.2014 til 03.12.2014 Faktaboks Stikprøve: Udtrukket blandt medlemmer af DK-Panelet i alderen 18 år+ Stikprøven er udtrukket tilfældig stratificeret på køn, alder og geografi (region), så den afspejler befolkningssammensætningen

Læs mere

Hvorfor skal jeg bekymre mig om jorden, når jeg handler?

Hvorfor skal jeg bekymre mig om jorden, når jeg handler? POST 1 Køb økologisk. Økologisk landbrug er bedre for miljøet, og der gennemføres hele tiden forsøg for at se, om det også er sundere at spise. På noget kaffe, te, chokolade og bananer er der mærket fairtrade.

Læs mere

http://www.e-skilte.dk/forbud/piktogrammer-affald-fb.html Af Cecilie Brøchner og Josefine Meineche

http://www.e-skilte.dk/forbud/piktogrammer-affald-fb.html Af Cecilie Brøchner og Josefine Meineche http://www.e-skilte.dk/forbud/piktogrammer-affald-fb.html Af Cecilie Brøchner og Josefine Meineche Problemformulering Hvordan kan det være, vi smider så meget mad ud, og hvad kan vi gøre ved det? http://www.stopspildafmad.dk/hvadkandugoere.html

Læs mere

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Hvad er god mælk for forbrugeren? Forbrugerkrav Sund og nærende (mager, næringsrig, forebyggende) God

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI Kemikalier findes i alt, hvad vi omgiver os med. De hjælper os i hverdagen for eksempel når vi bruger kosmetik og rengøringsmidler

Læs mere

Øko 25 år FVM factfile

Øko 25 år FVM factfile Øko 25 år FVM factfile Generelle facts om økologi i Danmark Forbruger facts - Ø-mærket blev lanceret i Danmark i 1989-97 % har kendskab til Ø-mærket - 84 % af befolkningen har tillid til Ø-mærket - 93

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Vegetar. Hvordan og hvorfor? En informationsbrochure fra Dansk Vegetarforening

Vegetar. Hvordan og hvorfor? En informationsbrochure fra Dansk Vegetarforening Vegetar Hvordan og hvorfor? En informationsbrochure fra Dansk Vegetarforening Hvorfor vegetar Der er mange gode grunde til at vælge kød fra kosten enten bare nogle få dage om ugen eller hver dag. Det kan

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Praktiske Oplysninger

Praktiske Oplysninger Praktiske Oplysninger Praktiske ting vedrørende opstarten I de første dage i opstarten er det vigtigt, at en forælder er med jeres barn i Storring. Vi tager en snak om jeres barn, dets vaner og rutiner

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Årsmøde og kongres 2011 for svineproducenter i verdensklasse Onsdag d. 26. oktober 2011. Hvilken gris kan vi sælge til en højere pris?

Årsmøde og kongres 2011 for svineproducenter i verdensklasse Onsdag d. 26. oktober 2011. Hvilken gris kan vi sælge til en højere pris? Årsmøde og kongres 2011 for svineproducenter i verdensklasse Onsdag d. 26. oktober 2011 Hvilken gris kan vi sælge til en højere pris? Danish Crown Nordic DC Nordic Friland K-Pack AB Nordic Randers KLS

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer:

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer: Trafikudvalget 2008-09 B 165 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. juni 2009 Dok.id 837046 J. nr. 559-37 Center for Kollektiv Trafik Sammenligning af takster i den kollektive trafik

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Anne Grete Kongsted 1, Chris Claudi-Magnussen 2, John E. Hermansen 1 og Bent Hindrup Andersen 3 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer Samfundsansvar i landbruget Når dyrene trives Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image Mijløaktiviteter - Dyrevelfærd Landbrug & Fødevarer Dyrevelfærd Produktionsdyrenes

Læs mere