Evaluering af projekt Fra bænken til banen Oktober Evalueringens fokusområder. Evalueringens konklusioner

Transkript

1 Evaluering af projekt Fra bænken til banen Oktober 2015 Formålet med denne uvildige evaluering af projekt Fra bænken til banen er at uddrage viden, som projektejer selv samt andre aktører løbende og efterfølgende kan anvende til at forbedre egen praksis på området. Undertegnede har fulgt projekt Fra bænken til banen i og indsamlet data via observation af aktørernes samarbejde ved styregruppemøder, spørgeskemaundersøgelse med deltagerne og interview med deltagerne. Evalueringens fokusområder Evalueringen undersøger jf. opdraget i projektbeskrivelsen (Ansøgning til Region Syddanmarks Uddannelsespulje januar 2013, Fra bænken til banen) følgende fokusområder: 1. Andel af tilmeldte til en ungdomsuddannelse, der stadig går på ungdomsuddannelsen efter 3, 6 og 12 måneder: 95 % af projekteleverne vælger og gennemfører en given ungdomsuddannelse 2. Andel af elever, der oplever et godt socialt miljø på skolen/i klassen: Et meningsfuldt og socialt- samt personligt udviklende fællesskab med gode relationer til andre elever, idrætsklub og lærerne er en forudsætning for, at den unge trives på ungdomsuddannelsen. 3. Elevernes udvikling og oplevelse af at være styrket på de personlige og sociale kompetencer. 4. Formidlingen af de redskaber, der er udviklet i projektet herunder: De nye brugeres vurdering af manualer. De nye brugeres vurdering af overførbarhed af projektet 5. Samarbejdet mellem aktørerne i projektet som fundament for overgang mellem folkeskoler og ungdomsuddannelser samt det udvidede samarbejde med idrætsklubber og overførbarhed. Evalueringens konklusioner Andelen af tilmeldte til en ungdomsuddannelse, der stadig går på ungdomsuddannelse var efter 6 mdr. 100 % og efter 12 mdr. 80 %. De resterende 20 % udgjordes af to elever, hvoraf den ene var skiftet til produktionsskole og den anden var det ikke muligt at få oplysninger om. Både de unge, der er gået videre i uddannelse og som ikke længere er i projektet, og de unge der stadig er i projektet, finder generelt det sociale miljø i skolen og til træning meningsfuldt, og de har som hovedregel gode relationer til lærere, trænere og kammerater. De unges tilfredshed med det sociale miljø til træning forekommer lidt større end tilfredsheden med det sociale miljø i skolen. De unge, der deltager i projektet, er glade for det og mener at fodboldtræningen bidrager positivt til deres skolegang. En typisk udtalelse lyder: Ja, vi synes det er godt. Det skal fortsætte. Også dem der har svært ved at komme i skole om morgenen, de bliver friske til fodbold. Samarbejdet mellem aktørerne i projektet byggede på et tæt kendskab til den enkelte unge, et fokus på ressourcer frem for problemer, udveksling af faglig viden samt udnyttelse af netværk i lokalområdet, hvilket var med til at danne et godt fundament for overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse. De unges tilfredshed med projektet, graden af fastholdelse i uddannelse samt aktørernes erfaringer med samarbejde peger på, at projektet er overførbart. Fredericia Kommune overtog projektet pr

2 Fokusområde 1: Andelen af tilmeldte til en ungdomsuddannelse, der stadig går på ungdomsuddannelse efter 3, 6 og 12 mdr. Fokusområde 1-3, særligt temaet om at udvikle unges personlige og sociale forudsætninger for at gennemføre en uddannelse, tager udgangspunkt i Syddansk Uddannelsesaftale,. Projektet skal ligeledes ses i forhold til 95 %-målsætningen, idet projektet har særligt fokus på at sikre primært drenge med etnisk minoritetsbaggrund en målrettet overgang fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne. Den ønskede effekt af projekt Fra bænken til banen har således været: 95 % af projekteleverne gennemfører de valgte ungdomsuddannelser 100 % af eleverne vurderer det sociale miljø meningsfuldt, hvor der i fællesskabet udvikles gode relationer til andre elever, idrætsklub og lærerne i både folkeskolen og ungdomsuddannelserne. I perioden var der 16 deltagere i projektet. De 16 deltagere kom fra 9. klasse, 10. klasse, Produktionsskolen, EUC og IBC Merkantil. I forbindelse med skoleårets projektperiodes "afslutning" i sommeren 2014 gik de 16 deltagere videre således: En deltager fortsatte på HHX (fra 10. klasse) En deltager fortsatte på HG Merkantil (fra EUC) To deltagere fortsatte på EUC, hhv. tømrer og mekaniker (begge fra 10. klasse) Fire deltagere fortsatte på STX Fredericia (fra 10. klasse) En deltager fortsatte på STX Silkeborg (fra 10. klasse) To deltagere fortsatte i militæret (fra Produktionsskolen) En deltager fortsatte på EUC Vejle (fra Produktionsskolen) En deltager fik en professionel ungdomskontrakt som målmand i Tyskland (fra 10. klasse) Tre deltagere er der ingen oplysninger om Desuden fortsatte tre af de 16 deltagere i projekt Fra Bænken til Banen efter sommerferien 2014 samtidig med, at de gik på hhv. EUC og HG Merkantil. Heraf var de to i foråret 2015 stadig tilknyttet projektet, mens den tredje er stoppet i projektet men stadig under uddannelse. Således er 10 ud af 16 deltagere startet uddannelse (heraf en i 10. klasse) efter sommerferien mens tre er fastholdt i andre aktiviteter (militæret og målmand på ungdomskontrakt). Altså gik 62,5 % af deltagerne i projektet videre i uddannelse efter sommerferien ,75 % fortsatte i anden aktivitet (militæret, kontrakt som målmand) som kan antages at føre videre til ungdomsuddannelse. Heraf var de to stadig i militæret, mens den tredje planlagde start på ungdomsuddannelse efter sommerferien i ,75 % fortsatte ifølge de foreliggende oplysninger ikke i ungdomsuddannelse. Elever, der var tilmeldt en ungdomsuddannelse og stadig indskrevet efter 6 mdr. Af de 10 deltagere, der fortsatte på uddannelse (heraf ni på ungdomsuddannelse og en i 10. klasse) var 100 % stadig er indskrevet efter 6 måneder (januar 2015). 2

3 Elever, der var tilmeldt en ungdomsuddannelse og stadig indskrevet efter 12 mdr. Efter 12 måneder, ved skolestart 2015, var de seks elever, der i 2014 startede på gymnasiale uddannelser (HHX og STX) samt den elev, der startede på HG merkantil stadig i gang med deres uddannelser. Af de to elever, der fortsatte på EUC var den ene stadig i gang på tømrerlinjen, mens den anden var skiftet fra mekanikerlinjen til tømrerlinjen på produktionsskolen. Det var ikke muligt at finde oplysninger om de øvrige syv unge. De foreliggende data viser, at af de ti unge, der påbegyndte uddannelse efter i 2014 var otte stadig indskrevet efter 12 måneder, én var skiftet til produktionsskole, mens der ikke er oplysninger om den sidste. Elever der var indskrevet på uddannelse efter perioden I perioden var der ni deltagere i projektet. En deltager fortsatte på IBC/EUD Merkantil En deltager fortsatte på EUC Lillebælt To deltagere fortsatte i 9. klasse Fem deltagere startede 10. klasse Altså gik 100 % af deltagerne i projektet videre i uddannelse efter sommerferien Det kan konkluderes, at 62,5 % af deltagerne gik videre til ungdomsuddannelse efter det første år i projektet ( ) Af disse var 100 % stadig indskrevet efter 6 måneder Efter 12 mdr. var 80 % stadig indskrevet 100 % gik videre i uddannelse efter det andet år i projektet ( ) Fokusområde 2: Andel af elever, der oplever et godt socialt miljø på skolen/i klassen Dette fokusområde, der svarer til målsætningen om at 100 % af eleverne vurderer det sociale miljø meningsfuldt, hvor der i fællesskabet udvikles gode relationer til andre elever, idrætsklub og lærerne i både folkeskolen og ungdomsuddannelserne, blev undersøgt via spørgeskemaundersøgelse i oktober Spørgeskemaundersøgelsen skulle afdække Andel af elever, der oplever et godt socialt miljø på skolen/i klassen, idet et meningsfuldt og socialt samt personligt udviklende fællesskab med gode relationer til andre elever, idrætsklub og lærerne er en forudsætning for, at den unge trives på ungdomsuddannelsen. Således kom skemaet også omkring relationer til andre elever, til de andre unge i idrætsklubben og til lærere og trænere. Den primære hensigt var at afdække elevernes oplevelse af at gå i skole, jf. projektbeskrivelsen, men til det formål var det hensigtsmæssigt også at spørge til deres oplevelse af træning bl.a. for at kunne sammenligne. I spørgeskemaundersøgelsen deltog ni elever. Fire var under uddannelse, samt én i anden aktivitet, men ikke længere deltagere i projektet, mens fire både var under uddannelse og deltagere i projektet. 3

4 Elever, der var i uddannelse men ikke længere deltagere i projektet Alle eleverne havde været deltagere i projektet knap et skoleår fra hhv. september og oktober Vurdering af skolen Angående skolen svarede tre af eleverne, at de for det meste er glade for at gå i skole én er indimellem glad for at gå i skole. Alle eleverne har mindst en god ven i klassen eller på skolen. Alle eleverne føler sig for det meste retfærdigt behandlet af deres klassekammerater. En elev har i nogen grad forbilleder blandt kammeraterne i skolen mens tre ikke rigtigt har forbilleder der. En elev vurderer sin status blandt kammeraterne i skolen som høj, og tre vurderer den som hverken høj eller lav. Tre elever føler at de for det meste er en del af et fællesskab i klassen eller på skolen, og en føler at han indimellem er det. Alle eleverne savner ikke ret tit nogen at være sammen med i klassen. En elev går for det meste i skole for at være sammen med sine kammerater, mens tre indimellem gør det. Tre elever går for det meste i skole for at lære noget, mens en elev indimellem går i skole for at lære noget. Alle eleverne føler at klassekammeraterne for det meste kan lide dem. Alle eleverne føler at deres lærere for det meste kan lide dem. Opsamlende peger besvarelserne på, at eleverne generelt finder det sociale miljø i skolen meningsfuldt og med relativt gode relationer til lærere og andre elever. Vurdering af træning Fem elever svarede på spørgsmål om træning, idet en af dem ikke var under uddannelse ved skemaets udfyldelse. To elever var altid glade for træning og tre elever var for det meste glade for træning i fodboldprojektet. Alle havde oplevet at have mindst en god ven til træning. Tre elever følte at de altid var del af et fællesskab, og to elever følte at de for det meste var del af et fællesskab til træning. Alle elever følte altid at trænerne kunne lide dem. Tre af eleverne savnede altid at træne i projektet mens to for det meste savnede at træne i fodboldprojektet. Det kan konkluderes, at samtlige elever, der havde deltaget i projektet og som nu var i gang med ungdomsuddannelse (hertil kom én der var i gang med anden aktivitet) fandt det sociale miljø til træning meningsfuldt og med gode relationer til trænere og til de andre deltagere. Elever, der var i uddannelse og samtidig deltog i projektet Vurdering af skolen Tre af eleverne er for det meste glade for at gå i skole én er ikke ret tit glad for at gå i skole. 4

5 Alle eleverne har mindst en god ven i klassen eller på skolen. To elever føler sig altid retfærdigt behandlet af deres klassekammerater, en for det meste, og en føler sig ikke ret tit retfærdigt behandlet. Tre elever har i nogen grad forbilleder blandt kammeraterne i skolen mens en ikke rigtigt har forbilleder der. Eleverne vurderer deres status blandt kammeraterne i skolen som hhv. meget høj, høj, hverken høj eller lav og lav. En elev føler altid at han er del af et fællesskab i klassen eller på skolen, to føler at de for det meste er det, og en føler at han indimellem er det. Tre elever savner indimellem nogen at være sammen med i klassen mens en elev ikke ret tit savner nogen at være sammen med i klassen. En elev går for det meste i skole for at være sammen med sine kammerater, mens en indimellem gør det og to svarer, at de ikke ret tit går i skole for at være sammen med deres kammerater. To elever går altid i skole for at lære noget, og en elev går for det meste i skole for at lære noget, mens en elev ikke ret tit går i skole for at lære noget. To elever føler altid at klassekammeraterne kan lide dem, en føler at det for det meste er tilfældet, mens en føler at det indimellem er tilfældet. Tre elever føler at deres lærere for det meste kan lide dem, mens en føler at det kun er tilfældet indimellem. Det kan konkluderes, at eleverne generelt finder det sociale miljø i skolen meningsfuldt og med relativt gode relationer til lærere og andre elever. Vurdering af træning To elever er altid glade for træning og to elever er for det meste glade for træning i fodboldprojektet. Alle oplever at have mindst en god ven til træning. To elever føler sig altid retfærdigt behandlet af deres kammerater til træning, mens to for det meste føler sig retfærdigt behandlet. To elever har i nogen grad forbilleder blandt deres kammerater til træning, mens to ikke rigtigt har forbilleder her. En elev tror at han har meget høj status, to tror at de har høj status, mens en tror at hans status blandt kammeraterne til træning hverken er høj eller lav. To elever føler at de altid er, og to elever føler at de for det meste er del af et fællesskab til træning. To elever føler altid at trænerne kan lide dem og to føler for det meste at trænerne kan lide dem. Det kan konkluderes, at eleverne generelt finder det sociale miljø i skolen træning meningsfuldt og med gode relationer til trænere og andre deltagere. Ligesom hos de elever, der tidligere havde deltaget i træning og som nu var indskrevet på uddannelser, var der lidt større tilfredshed med det sociale miljø til træning end på skolen. Ud fra spørgeskemaundersøgelsen kan det ikke konkluderes, hvorvidt træning gør eller har gjort en forskel for elevernes oplevelse af skolen. Men den relativt større tilfredshed med træningen kan indikere, at træning gør en forskel i elevernes hverdag, idet de her oplever lidt bedre sociale relationer og mere fællesskab end i skolen. 5

6 Fokusområde 3: Elevernes udvikling og oplevelse af at være styrket på de personlige og sociale kompetencer Dette fokusområde er undersøgt via fokusgruppeinterview med seks af de deltagende drenge i marts Interviewet fandt sted i omklædningsrummet inden fodboldtræningen. Fem af drengene går i grundskolen ( klasse), mens én går på gymnasial ungdomsuddannelse. De har alle deltaget i projektet med fodboldtræning i ca. 3-6 måneder, med undtagelse af drengen der går på ungdomsuddannelse, som har været med i over et år. Interviewet skal bidrage til at afdække Elevernes udvikling og oplevelse af at være styrket på de personlige og sociale kompetencer. (Ansøgning til Region Syddanmarks Uddannelsespulje januar 2013 Fra bænken til banen s. 18) Sidstnævnte har undertegnede imidlertid valgt ikke at spørge eksplicit til, dels da personlige og sociale kompetencer kan forekomme abstrakt for aldersgruppen, og dels da antagelsen om manglende personlige og sociale kompetencer (som også er nævnt i projektbeskrivelsen) ikke helt svarer til, at projektet skal fungere som gulerod for drengene. I stedet formede fokusgruppeinterviewet sig derfor som en snak om fodboldtræning og skolen. Drengene fortalte indledningsvist, at de er glade for træningen, og især understregede de alle, at de føler sig mere friske når de skal i skole efter træning, og at det også gjorde det lettere for dem at møde op i skole de andre dage. Adspurgt om andre aktiviteter der er del af projektet fortalte drengene lidt om aktiviteter i forbindelse med træningsprojektet (fx at se fodboldkampe), men at det vigtigste for dem er morgentræningen to gange om ugen. Adspurgt om projektet skal fortsætte, sådan at andre unge kan få samme mulighed for fodboldtræning de kommende år, var der klar enighed om at projektet bør fortsætte så andre kan få samme mulighed: Ja, vi synes det er godt. Det skal fortsætte. Også dem der har svært ved at komme i skole om morgenen, de bliver friske til fodbold. Interviewet viste således, at drengene er tilfredse med fodboldtræningen og at de også mener, at træningen gør en forskel i forhold til deres skolegang. 6

7 Fokusområde 4: Formidlingen af de redskaber, der er udviklet i projektet herunder: De nye brugeres vurdering af manualer. De nye brugeres vurdering af overførbarhed af projektet Da projektet ikke har benyttet redskaber som fx manualer i evalueringsperioden er dette punkt ikke vurderet. Til gengæld peger evalueringens øvrige resultater (se fokusområde 2 og 3) på, at projektet kan overføres til andre unge og professionelle. Fokusområde 5: Samarbejdet mellem aktørerne i projektet som fundament for overgang mellem folkeskoler og ungdomsuddannelser samt det udvidede samarbejde med idrætsklubber og overførbarhed Dette fokusområde er undersøgt via deltagende observation i fire af projektets styregruppemøder. Denne tilgang er valgt, fordi projektets aktører deltog i styregruppen og her havde et tæt samarbejde. Om samarbejdet mellem aktørerne i projektet som fundament for overgang mellem folkeskoler og ungdomsuddannelser viser observationerne at der forekom et tæt samarbejde om udvikling af projektet og om de deltagende unge, og at dette samarbejde udgjorde et fundament for de unges overgang mellem folkeskoler og ungdomsuddannelser. Samarbejdet om overgang til ungdomsuddannelse var ofte langsigtet. Således handlede samarbejdet for nogle unges vedkommende om at fastholde dem i folkeskolen og via mange faktorer gøre dem parate til ungdomsuddannelse på længere sigt fx via relevant fritidsjob. Aktørerne i projektet havde et tæt samarbejde om gruppen af unge og om de enkelte unge og gjorde brug af lokale netværk fx i forbindelse med at finde fritidsjob til de unge. I den forbindelse var aktørerne opmærksomme på, hvornår der skal indhentes samtykkeerklæringer fra de unge og deres forældre med henblik på udveksling af oplysninger. Aktørerne udvekslede desuden forskellig faglig viden samt forskningsviden. Således opstod en fælles viden, der ligeledes blev brugt til at kvalificere samarbejdet om at fastholde de unge i uddannelse. Endelig gav det tætte samarbejde i flere tilfælde anledning til at fokusere på de unges ressourcer og kompetencer fremfor deres udfordringer og problematikker. Eksempelvis var flere af de unge meget velfungerende i forbindelse med fodboldtræningen, hvilket gav anledning til samtaler og erfaringsudveksling om de unges kompetencer og ressourcer. Det kan således være en effekt af fodboldtræningen og det tværprofessionelle samarbejde mellem projektets aktører, herunder idrætsklubben, at der fokuseres mere på de unges ressourcer og hvordan disse kan bringes bedst muligt i spil i forbindelse med videre uddannelse. Det kan konkluderes, at samarbejdet mellem aktørerne i projektet, herunder det udvidede samarbejde med idrætsklubben, har bidraget til at skabe et fundament for overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse, og at konceptet bag projektet dermed kan være overførbart til andre sammenhænge fx andre sportsgrene. 7