Marine områder Miljøtilstand og udvikling

Transkript

1 Danmaks Miljøundesøgelse Miljøministeiet NOVA 23 Maine omåde 2 - Miljøtilstand og udvikling Faglig appot fa DMU, n. 375

2 [Tom side]

3 Danmaks Miljøundesøgelse Miljøministeiet NOVA 23 Maine omåde 2 - Miljøtilstand og udvikling Faglig appot fa DMU, n Pete Heniksen, Jespe Andesen, Jacob Castensen, Tine Chistiansen, Daniel Conley, Kasten Dahl, Ingela Dahllöf, Jøgen L.S. Hansen, Alf Josefson, Matin M. Lasen, Claus Lundsgaad, Stiig Makage, Tokel Gissel Nielsen, Bitta Pedesen, Bjake Rasmussen, Jakob Stand, Gunni Ætebjeg Afdeling fo Havmiljø Henik Fossing, Dote Kause-Jensen, Anne-Lise Middelboe, Niels Risgaad-Petesen Afdeling fo Sø- og Fjodøkologi Thomas Ellemann, Ole Hetel, Casten Ambelas Skjøth Afdeling fo Atmosfæisk Miljø Niels Being Ovesen Afdeling fo Vandløbsøkologi Maianne Glasius, Gunna Pitzl Afdeling fo Miljøkemi B. G. Gustafsson Götebog Univesitet

4 Datablad Titel: Maine omåde 2 - Miljøtilstand og udvikling Undetitel: NOVA 23 Fofattee: Pete Heniksen 1), Jespe Andesen 1), Jacob Castensen 1), Tine Chistiansen 1), Daniel Conley 1), Kasten Dahl 1), Ingela Dahllöf 1), Jøgen L.S. Hansen 1), Alf Josefson 1), Matin M. Lasen 1), Claus Lundsgaad 1), Stiig Makage 1), Tokel Gissel Nielsen 1), Bitta Pedesen 1), Bjake Rasmussen 1), Jakob Stand 1), Gunni Ætebjeg 1), Henik Fossing 2), Dote Kause-Jensen 2), Anne-Lise Middelboe 2), Niels Risgaad-Petesen 2), Thomas Ellemann 3), Ole Hetel 3), Casten Ambelas Skjøth 3), Niels Being Ovesen 4), Maianne Glasius 5), Gunna Pitzl 5) & B.G. Gustafsson 6) Afdelinge: 1) Afdeling fo Havmiljø; 2) Afdeling fo Sø- og Fjodøkologi; 3) Afdeling fo Atmosfæisk Miljø; 4) Afdeling fo Vandløbsøkologi; 5) Afdeling fo Miljøkemi; 6) Götebog Univesitet Seietitel og numme: Faglig appot fa DMU n. 375 Udgive: URL: Miljø- og Enegiministeiet Danmaks Miljøundesøgelse Udgivelsestidspunkt: Decembe 21 Faglig kommenteing: Databehandling: Layout & koektu: Fosidefoto: Bedes citeet: Benni W. Hansen, Roskilde Univesitetscente Ole Mansche, Afd. fo Havmiljø Anne van Acke, Afd. fo Havmiljø Asteias ubens fotogafeet af Kasten Dahl, Afd. fo Havmiljø Heniksen, P., Andesen, J., Castensen, J., Chistiansen, T., Conley, D., Dahl, K., Dahllöf, I., Hansen, J.L.S., Josefson, A., Lasen, M.M., Lundsgaad, C., Makage, S., Nielsen, T.G., Pedesen, B., Rasmussen, B., Stand, J., Ætebjeg, G., Fossing, H., Kause-Jensen, D., Middelboe, A.-L., Risgaad-Petesen, N., Ellemann, T., Hetel, O., Skjøth, C.A., Ovesen, N.B., Glasius, M., Pitzl, G. & Gustafsson, B.G. 21: Maine omåde 2 - Miljøtilstand og udvikling. NOVA 23. Danmaks Miljøundesøgelse. 11 s. - Faglig appot fa DMU n Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Sammenfatning: Emneod: Denne appot give en landsdækkende beskivelse af miljøtilstanden i de danske favande i 2 samt en ovesigt ove udviklingen siden Vandmiljøplanens ivæksættelse. Det maine miljø va i 2 pæget af iltsvind i de inde favande af en udstækning og vaighed de ikke e set siden 198ene. På flee omåde e miljøtilstanden dog bedet i løbet af de sidste 1-2 å. Planteplanktonets pimæpoduktion og kloofylkoncentationen e faldet, sigtdybden e steget og fosfotilføslen e educeet kaftigt, mens tilføslen af kvælstof til de maine omåde ha væet modeat faldende. Dog e de i peioden siden 1989 sket en eduktion af ålegæssets dybdegænse i de inde dele af fjodene. Siden midten af 199ene e bundfaunaens individtæthed faldet. Koncentationen af tungmetalle svae i de fleste omåde til ubetydeligt til modeat fouenet. Koncentationene af de miljøfemmede stoffe TBT og PAH e så høje at de må foventes at kunne foekomme effekte heaf. Kun et fåtal af de undesøgte omåde opfyldte i 2 de fastsatte målsætninge. Opfyldelse af målsætningene og væsentlige og vaige fobedinge i miljø- og natufoholdene foudsætte at tilføslene af næingsstoffe, isæ kvælstof fa diffuse kilde, samt i visse favandsomåde TBT og miljøfemmede stoffe, educees ydeligee. Vandmiljø, main, hav, fjod, miljøtilstand, eutofieing, Vandmiljøplanen, ovevågning, iltsvind, miljøfemmede stoffe, tungmetalle, Maine Ecology, assessment, eutophication, monitoing, envionmental quality Redaktionen afsluttet: 3. novembe 21 ISBN: ISSN (elektonisk): Sideantal: 11 Intenet-vesion: Rappoten findes kun som PDF-fil på DMU's hjemmeside: dmu.dk

5 Indhold Food 5 Summay 7 1 Indledning 9 Del 1 Miljø- og natutilstanden i ået de gik 13 2 Klimatiske fohold 13 3 Hydogafiske fohold 15 4 Stoftilføsle 16 5 Næingsstofkoncentatione 18 6 Plankton 19 7 Iltfohold 21 8 Bundvegetation 23 9 Bundfauna 25 1 Tungmetalle i sediment og biota Miljøfemmede stoffe i havvand, sediment og biota Effektmoniteing af TBT 3 Del 2 Udviklingen i miljø- og natutilstanden Udvikling i klimatiske og hydogafiske fohold Udvikling i stoftilføsle fa land Udvikling i nedfaldet fa atmosfæen Udvikling i næingsstofkoncentatione Udvikling i næingsstoftanspote Udvikling i planteplankton Udvikling i iltfohold 43 2 Udvikling i bundvegetation Udvikling i bundfauna Udvikling i foekomst og effekt af miljøfemmede stoffe 48 Del 3 Tematisk appoteing Iltkoncentation og -omsætning i de inde danske favande, Intoduktion Mateiale og metode Resultate Diskussion Konklusion Benthisk omsætning af foåsopblomstingen Indledning Mateiale og metode Resultate Diskussion Tungmetalle - nomaliseing af sedimentdata Nomaliseing Teoi og anvendelse ICES ekommendatione Nomaliseing i NOVA- pogammet Konklusione 71

6 26 Ilt, næingsstoffluxe og svovlbintebuffekapacitet i maine og estuaine sedimente - Resultate af NOVA-ovevågning Intoduktion Mateiale og metode Resultate og diskussion Ilt- og næingsstoffluxe Den intene næingsstoftilføsel Hådbundsvegetation som indikato og målsætningspaamete Intoduktion Fomål Mateiale og metode Resultate Diskussion Pespektive Konklusione 92 Del 4 Sammenfatning og konklusione Tilstand, udvikling og målsætningsopfyldelse 93 Odliste 97 Hvo kan jeg læse mee? 12 Fofatteoplysninge mv. 13 Refeence 14 Danmaks miljøundesøgelse 19 Faglige appote fa DMU/NERI Technical Repots 11 Bilag 1 Bilag 2 Beskivelse af anvendte indeks og koektione fo klimatiske vaiatione Feskvands-, kvælstof-, fosfo- og BOD 5 -tilføslen til maine kystafsnit

7 Food Hvodan e miljøtilstanden i havet? Hvodan e iltsvindssituationen? Hvilke miljøfalige stoffe påvike de oganisme som leve i havet? Hvodan e udviklingen? Disse spøgsmål e klae og tydelige, men desvæe e de ikke altid nemme at besvae. Denne appot fa Danmaks Miljøundesøgelse om miljø- og natutilstanden i de danske havomåde fosøge at give sva på disse og mange ande spøgsmål. Svaene e baseet på den ovevågning som finde sted i egi af det Nationale Pogam fo Ovevågning af Vandmiljøet (kaldet NOVA 23), de fa 1. janua 1998 afløste Vandmiljøplanens Ovevågningspogam som blev ivæksat i efteået Hensigten med Vandmiljøplanens Ovevågningspogam va at undesøge effekten af de eguleinge og investeinge som e gennemføt i fobindelse med Vandmiljøplanen. Systematisk indsamling af data gø det muligt at opgøe udledninge af kvælstof og fosfo til vandmiljøet samt at egistee de økologiske effekte de følge af ændinge i stoftilføslene til vandmiljøet. Med NOVA 23 e ovevågningen udvidet til at omfatte vandmiljøets tilstand i bedeste fostand samt miljøfemmede stoffe og tungmetalle. Danmaks Miljøundesøgelse ha som sektofoskningsinstitution i Miljø- og Enegiministeiet til opgave at fobede og styke det faglige gundlag fo de miljøpolitiske pioiteinge og beslutninge. En væsentlig del af denne opgave e ovevågning af miljø og natu. Det e defo et natuligt led i Danmaks Miljøundesøgelses opgave at foestå den landsdækkende appoteing af ovevågningspogammet inden fo omådene: landovevågning, feske vande, atmosfæisk nedfald til havet og maine omåde. Rappoten "Maine omåde 2. Miljøtilstand og udvikling" e baseet på amtenes data og appoteing fa ovevågning af kystvande og fjode samt på DMU's og voe nabolandes ovevågning af de åbne havomåde. Rappoten fosøge at give en landsdækkende beskivelse af miljøtilstanden og udviklingen i denne. Det må undesteges at de altid vil væe lokale omåde, hvo foholdene afvige fa det oveodnede mønste. I amtsappotene findes fyldestgøende beskivelse af havmiljøet i lokalomådene. Rappoten adskille sig væsentligt fa de tidligee ås appote, idet den nu e opdelt i 4 dele. Del 1 "Miljø- og natutilstanden i ået de gik" indeholde kote afsnit hvo de fo en ække udvalgte paamete beskives hændelse, de adskille sig fa nomale mønste. Fokus e i åets appot flyttet fa basale foklainge på almindelige fænomene til beskivelse af hvad de måtte have væet af usædvanlige obsevatione. Del 2 "Udviklingen i miljø- og natutilstanden" beskive udviklingen i de enkelte paamete. De e blevet fokuseet på at samle data i få og oveskuelige indeks som kan illustee, hvoledes de enkelte paamete ha udviklet sig gennem tiden. Udviklingen pæsentees i å tal og desuden koigeet fo klimatiske vaiatione. Denne del af åets appot e et føste fosøg på at fjene noget af den "støj" de måtte væe foåsaget af natulige vaiatione i de klimatiske fohold. Beskivelse af de enkelte indeks og koektionene findes i Bilag 1 som e publiceet elektonisk sammen med appoten på net-adessen Del 3 "Tematisk appoteing" indeholde længee afsnit om enkelte paamete og poblemstillinge. Det ha væet intentionen at disse afsnit ha en sådan substans, at de vil kunne skives sammen til videnskabelige atikle i intenationale tidsskifte. De 5 temae omhandle: iltkoncentation og -omsætning benthisk omsætning af foåsopblomstingen tungmetalle - nomaliseing af sedimentdata ilt, næingsstoffluxe og svovlbintebuffekapacitet i maine og estuaine sedimente hådbundsvegetation som indikato og målsætningspaamete. Del 4 "Sammenfatning og konklusione" give en kondenseet beskivelse af tilstanden og udviklingen samt en kotfattet edegøelse fo, om miljømålsætningene fo de foskellige favandsomåde e opfyldt. I åets appot e del 1 - tilstandsdel - og 2 - udviklingsdel - fosøgt skevet i et ligefemt spog så de kan læses af pesone med en almindelig inteesse fo miljø- og natufoholdene i de danske favande. Rappoten e desuden suppleet med en odliste ove fagudtyk, en ovesigt ove ande appote mv. om hav- og vandmiljøet i Danmak og landene omking Østesøen og Nodsøen. 5

8 6

9 Summay The yea 2 was an unusually wam yea with an aveage tempeatue of 9.2 o C. Paticulaly the winte, sping and autumn months wee wame than nomal. The aveage ainfall fo 2 was 768 mm and thus close to the nomal ainfall, but with highe ainfall than nomal in the 1st and 4th quates. The most notewothy climate incident in 2 was the pevailing wind fom southeast in Septembe and subsequently fom southsouth-west up until Decembe combined with a lowe fequency of stong wind events than nomal. In geneal the 199s wee chaacteised by good wate exchange and educed salinity in the bottom wate in the Baltic entance aea. In 2 the esidence time and salinity of the bottom wate inceased to a level compaable to the mid-198s. Afte a numbe of wam summes in the 199s the maximum tempeatue in suface wate has been educed duing the last couple of yeas. The annual mean tempeatue of the suface wate in Kattegat has inceased by appoximately 1.1 o C since 197. The wind conditions duing autumn 2 caused a polonged outflow of backish suface wate fom the Baltic Sea and a stengthening of wate mass statification in the Baltic entance aea. Residence time of the bottom wate was longe and enewal of bottom wate happened late than nomal. The salinity and tempeatue in the bottom wates emained highe than nomal until late in the yea. The combination of the hydogaphical conditions and lage nitogen unoff fom land in 1998, 1999 and the beginning of 2 gave ise to oxygen depletion duing summe and autumn in the Baltic entance aea. The oxygen depletion was unusually extended and of long duation. In the shallow estuaies and coastal aeas oxygen conditions on the othe hand wee elatively good and oxygen depletion events wee shot lived. In the end of the 198s extensive oxygen depletion events wee obseved wheeas the 199s wee chaacteised by geneally bette oxygen conditions. Single yeas, fo example 1995 and 2, wee outside of this patten. Bottom wate esidence time and tempeatue can explain most of the obseved vaiation in bottom wate oxygen conditions. The esidual vaiations wee coelated with unoff and nitogen loading duing the pevious yea. Since 1989 eductions in nutient loading and loss of nutient pools in sediments have esulted in a positive development fo nutient concentations in estuaies and coastal aeas. The load of phosphate and total-phosphoous to maine aeas, in addition to the concentations in the wate, have significantly declined since the beginning of the 199s as a consequence of educed loading fom point souces. Duing the 199s, an incease in the loading of phosphoous fom diffuse loads occued, and since the middle of the 199s diffuse loading has been the lagest souce of phosphoous. Since 1998 the concentations in estuaies and coastal aeas have stabilised without deceasing futhe. In most of the estuaies thee is an intenal load of phosphous fom the sediment to the wate. This intenal load can be especially impotant duing the summe peiod. Fo fou of the estuaies the intenal load of phosphous compised 36-93% of the total phosphous load duing the peiod June-August 2. In the open wates concentations of phosphate have vaied fom yea to yea without a tendency of eithe inceasing o deceasing concentations. The concentation of total-phosphoous has fallen significantly until 1999 in open wates. The development in the open wate mios the eduction in expot of total-phosphoous fom the coastal aeas in the peiod 1989 to Concentations of inoganic nitogen and total nitogen have shown lage inte-annual vaiations that eflect the vaiations in load. Since 1989 thee has been a significant decline in both the diffuse load and the total load of nitogen to maine aeas. In the peiod thee was a stong dependence between feshwate unoff fom land and nitogen concentations in the seawate, but afte 1997 nitogen concentations wee makedly lowe than expected fom unoff. When coected fo feshwate unoff fom land, nitogen concentations have gadually fallen in the open sea aeas since 1989, wheeas the concentations in estuaies and coastal aeas have been vey constant until 1997, afte which they have fallen makedly. In estuaies nitogen is typically taken up fom the wate to the sediment by benthic micoalgae in the sping, but duing the est of the yea nitogen is eleased fom the sediment to the wate. This intenal load of nitogen is lagest in June-August, whee in fou investigated estuaies it compised 1-78% of the total nitogen load. The expots of total-nitogen fom the coastal aeas to the open sea aea ae tightly coupled to the load to estuaies and thee- 7

10 foe to feshwate unoff fom land. The unoffcoected expot of total-nitogen to the open sea aeas has been elatively constant since 1989, but with a tendency to a eduction in the peiod Reductions in nutient concentations have had significant effects on wate tanspaency (secchi depth) and phytoplankton, especially in estuaies and the coastal aeas. Wate tanspaency inceased in the middle of the 199s to a highe level than in the pevious decade. The opposite tend was seen fo pimay poduction and chloophyll concentation. In the 198s pimay poduction and chloophyll concentation wee appoximately 4% and 25%, espectively, highe than the aveage fo the 199s. In the open wates the effect was less ponounced. Wate tanspaency was highe and pimay poduction lowe in the 199s than at the end of the 198s, but a decline in chloophyll concentations, as in the estuaies, was not found. Diatoms compise a lage potion of the phytoplankton in maine wates. Thei vigoous gowth and subsequent sinking fom suface wates in the sping esult in loss of nutients fom suface wates and etention of the nutients in oganic matte in the sediment fo a long peiod. The oganic matte is cycled slowly and acts as a stable food souce fo bottom animals. The biomass of diatoms has fallen in estuaine and coastal aeas fom 1986 up until Since then the biomass has emained at a elatively constant level. In the open wates, howeve, the biomass of diatoms has significantly declined fom 198 to 2. Eelgass beds inceased in some aeas and deceased in othes. The most notable change was a damatic decline found in Augustenbog Fjod. In Limfjoden the eelgass beds have been gadually educed ove a long peiod. Thee was a tendency of a eduction in eelgass depth limits in the inne pats of estuaies in the peiod Eelgass coveage deceased significantly in the depth -2 m in the inne estuaies and in the nea coastal wates in the same peiod. On the stone eefs in the open wates, the aea coveed by macoalgae vaied in the peiod with chaacteistic lowe coveage in yeas with high unoff and lage coveage in dy yeas with educed unoff. Nutient loading to the Kattegat influences the coveage of the maco algae vegetation via light absoption in the pelagic system aising fom effects on chloophyll concentations and secchi depth in the wate. Bottom fauna in the open wates has vaied in both abundance and biomass since the beginning of the 198s. The most maked changes have been in abundance that was highest in the beginning of the 198s and mid-199s. Since the middle of the 199s thee has been a decline in abundance. The concentation of heavy metals in sediments exceeded in almost all investigated aeas the lowe limits detemined by OSPAR's "Ecological Assessment Citeia" (EAC). The uppe EAC limit was supassed fo Pb in the Baltic, Cd in Roskilde Fjod and Hosens Fjod and fo Hg in the Sound. Heavy metal concentations in mussels and fish would be classified as insignificantly to modeately polluted accoding to the Nowegian Pollution Level (SFT). TBT and PAH wee found in the Danish estuaies and open wates in concentations whee effects may be expected. Imposex and intesex caused by TBT was still widespead in the investigated species of snails, fist and foemost aound habous whee TBT levels ae expected to be high. Fo the sensitive species effects wee found in open wates. Concentations of othe envionmental contaminants ae less of a concen. Howeve, PCBs wee still pesent at concentations whee effects on the envionment may be possible. Vey few of the aeas and stations included in the National Monitoing Pogam fulfilled the ecological quality objectives in 2. The load and effects of nutients wee the most common eason given fo missing fulfilment of the quality objectives. In addition, the loads and effects of TBT hindeed fulfilment in many aeas. A geneal fulfilment of ecological quality objectives and substantial impovements in the envionment equie consideable eductions of loads of nutients, especially nitogen fom diffuse souces. In some aeas, eductions in the concentations of TBT and envionmental contaminants ae equied. 8

11 1 Indledning Folketinget vedtog i foået 1987 Vandmiljøhandlingsplan I. Fomålet va geneelt at fobede vandmiljøet i Danmak ved at educee tilføslene af kvælstof og fosfo i fom af næingssalte og oganisk stof. Fo kvælstofs vedkommende blev det besluttet at educee de samlede tilføsle fa landbug (makbidag = udvaskning af gødning fa makene - og gådbidag = udsivning og udslip af gylle fa gådene), spildevandsensningsanlæg og industie med 5% set i fohold til tilføslen i midten af 198ene. Fo fosfo blev det tilsvaende besluttet at educee de samlede tilføsle med 8%, hvo landbugsdelen dog alene omfattede gådbidaget, da de va usikkehed om omfanget af udvaskningen af fosfo fa makene. Fo at følge effektene af disse tiltag vedtog Folketinget at de samtidig skulle udabejdes et ovevågningspogam fo en ække fysiske og biologiske paamete, de i sælig gad mentes påviket af vandmiljøets eutofieingsgad, dvs. mængden af kvælstof og fosfo i vandmiljøet. Det føste ovevågningspogam blev gennemføt i åene , og esultatene hefa viste at de paamete, man havde valgt i ovevågningspogammet geneelt va gode til at beskive betydningen af kvælstof og fosfo fo vandmiljøets kvalitet og demed også anvendelige til at dokumentee fobedinge som følge af Vandmiljøplan I. Indholdet fa det gamle ovevågningspogam e i hovedtæk blevet videeføt i det nye ovevågningspogam (kaldet NOVA 23), som blev ivæksat i 1998 (Miljøstyelsen 2). I det nye pogam e de dog foetaget en ække justeinge af den måde hvopå de enkelte paamete måles, og nye paamete e blevet tilføjet. Dette e sket dels på baggund af efaingene fa det gamle målepogam og dels på baggund af den nyeste foskning, heunde esultate fa Havfoskningspogam 9 og Det Stategiske Miljøfoskningspogam. De va desuden opstået den ekendelse at de va behov fo at kende de miljøfemmede stoffes og tungmetallenes foekomst og skæbne i vandmiljøet. Disse stoffe blev defo også en del af NOVA 23. Fomålet med ovevågningen Fomålet med ovevågningen af havet e: at følge udviklingen i de fysisk-kemiske fohold, heunde hydogafiske fohold og iltsvind at følge udviklingen i foekomst og koncentation af næingsstoffe i vandfase og i sediment at følge udviklingen i biologiske fohold at opgøe tanspotene af vand- og næingsstoffe i de danske favande at opgøe foekomst og koncentation i vandfase, sediment og biota af miljøfemmede stoffe og tungmetalle og at vudee biologiske effekte af udvalgte miljøfemmede stoffe og tungmetalle. Tabel 1.1 Ovesigt ove antal statione, hvofa de e anvendt data i vudeingen af miljøtilstanden i 2. Omådetypene efeee til pogambeskivelsen (Miljøstyelsen 2). M & T angive amtenes statione fo miljøfemmede stoffe og tungmetalle. # angive NOVA bundfaunaomåde. Omåde- og stationstype Fjode og bugte (omåde) Åbne favande (statione) I alt Type Repæsentative M & T Intensiv Ekstensiv Stenev - Fysiske og kemiske fohold i vandsøjlen Pofilmålinge Næingsstoffe Sigtdybde Iltkoncentation Miljøfalige stoffe og tungmetalle Fysiske og kemiske fohold i sediment Ilt Svovlbintebuffekapacitet Næingsstoffluxe Miljøfalige stoffe og metalle Hydogafi Vand- og stoftanspot snit 9 (+3 snit) Biologiske fohold Pimæpoduktion Planteplankton Dyeplankton Bundplante Bundlevende dy blødbundsfauna miljøfalige stoffe og metalle imposex hos snegle # #

12 Omåde og pøvetagningspogam I NOVA 23 e målestationene i kystomådene opdelt i "epæsentative omåde" og "typeomåde", mens statione i de åbne favande e opdelt i "intensivstatione", "bøjestatione" og "ekstensivstatione". Ovevågning finde i peioden sted i elle på: 6 typeomåde 32 epæsentative fjod- og kystomåde 17 omåde til ovevågning af miljøfemmede stoffe 16 maine intensivstatione og 6 målebøje 26 pelagiske ekstensivstatione i de inde danske favande og 5 ekstensivstatione i Nodsøen og Skageak 126 bundfaunastatione i de inde favande 8 stenev, hvo vegetationen ovevåges. Ovevågning i de foskellige omåde og på de foskellige stationstype e koncenteet om følgende 4 oveodnede elemente: i) fysiske og kemiske fohold i vandsøjlen, ii) fysiske og kemiske fohold i sedimente, iii) hydogafi og massebalance og iv) biologiske fohold. Ovevågningen af miljøfalige stoffe og tungmetalle finde sted i både vandfasen, sedimente og biota. Tabel 1.1 indeholde oplysninge om paamete og omåde- og stationstype som ligge til gund fo åets appot. Af Figu 1.1 kan det ses hvo de foskellige omåde og statione e placeet. Dataoveføsel og appoteing Data fa de af amtene gennemføte undesøgelse skal som udgangspunkt væe indbeettet til det Maine Fagdatacente (M-FDC) den 1. juni. M-FDC ha indgået en ække fivillige aftale med amtene om tidligee og løbende oveføsel af data. Disse aftale ha betydet at hovedpaten af data ha væet oveføt, kvalitetssiket og indlagt i M- FDC's database i god tid inden den 1. juni. Data vudees og appotees på 3 niveaue: amtene appotee sæskilt esultatene af den gennemføte ovevågning se afsnittet 'Hvo kan jeg læse mee?' de udabejdes en sammenfattende landsdækkende havappot om tilstanden og udviklingen i miljø- og natufoholdene i de danske favande (denne appot) og de oveodnede esultate og konklusione fa de foskellige delpogamme indgå i den faglige sammenfatning 'Vandmiljø 21' (Boutup et al. 21). Fomålet med appoteingen Dette ås landsdækkende havappot ha til fomål: i) at beskive tilstanden og udviklingen i miljø- og natufoholdene, ii) at gøe ede fo tanspotene af næingsstoffe i de danske favande og iii) at vudee om de fastsatte mål fo vandmiljøet og natufoholdene e opfyldt. NOVA 2 Statione i de fie vandmasse Pimæpoduktion Zooplankton Fytoplankton Vandkemi Figu 1.1A Pelagiske pøvetagningsstatione og omåde som e anvendt i denne appot. 1

13 NOVA 2 statione Bunddy og bundplante Sedimentkemi Stenev Bundvegetation Bundfauna Figu 1.1B Benthiske pøvetagningsstatione og omåde som e anvendt i denne appot. NOVA 2 statione Tungmetalle og miljøfemmede stoffe Biologiske effekte Fisk Muslinge Sediment Hvide Sande (s/135) Vadehavet (Ho Bugt) Stoebælt (s39) Nivå (s31) Lous Flak Svanemøllen Figu 1.1C Pøvetagningsstatione og omåde hvo tungmetalle og miljøfemmede stoffe ovevåges. 11

14 (tom side) 12

15 Del 1 Miljø- og natutilstanden i ået de gik 2 Klimatiske fohold I dette afsnit beskives de klimatiske fohold i Danmak i 2 med aealvægtede gennemsnit af tempeatu og nedbø fo Jylland og øene sammenholdt med standadpeioden (anvist af Wold Meteoological Association), med global indståling målt ved Skagen sammenholdt med 1-åspeioden og vindtanspoten målt på Anholt. Datagundlaget e fa hhv. Danmaks Meteoologiske Instituts klima appot fa 2 (Cappelen 21) samt målinge udføt af DMI. Føste kvatal i 2 va vamee og mee egnfuldt end nomalt (Figu 2.1A, C). A 18 B 25 Middel tempeatu ( o C) jan ap jul okt Måned Månedsmiddel 2 Nomal ( ) Månedlig middel lysindståling ved Skagen (MJ/m 2 /døgn) jan ap jul okt Måned 2 Middel indståling C 12 D 1 Nedbø (mm) Akkumuleet nedbø (mm) jan ap jul okt Måned Månedlig nedbø i 2 (Jylland/øene) Nomal ( ) jan ap jul okt Måned Nedbø akkumuleet på Jylland og øene i 2 Nomal ( ) E 8 F 16 Middel vindhastighed (m/s) Hyppighed af vindhastighed ove 1,8 m/s (antal/måned) jan ap jul okt Måned Månedlig vindhastighed Nomal ( ) jan ap jul okt Måned 2 Nomal ( ) Figu 2.1 Åsvaiation i 2 af A) tempeatu og B) lysindståling målt ved Skagen, C) nedbø, D) nedbø akkumuleet i 2, E) middelvindhastighed og F) hyppighed af vindhændelse med hastighede ove 1,8 m/s. 13

16 Andet kvatal i 2 va både vamee og mee soligt end nomalt (Figu 2.1A, B). Den kaftigste indståling i 2 blev målt i maj, men i både apil og juni va indstålingen unde middelindstålingen i peioden (Figu 2.1B). Samtidig va de en lavee hyppighed af kaftige vindhændelse og lavee middelvindhastighed end nomalt i peioden (Figu 2.1E, F). Tedje kvatal i 2 va minde egnfuldt end nomalt, hvoimod tempeatuen va tæt på nomalt niveau. Indstålingen va unde middelinstålingen i juli og på niveau med middelindstålingen i august-septembe (Figu 2.1A-C). Middelvindhastigheden va på nomalt niveau, men med en lavee hyppighed af kaftige vindhændelse (Figu 2.1E, F). I septembe va den femheskende vindetning fa sydøst, hvo den nomalt e fa vest (Figu 2.2). Fjede kvatal i 2 va vamee og mee egnfuldt end nomalt mens indstålingen va på nomalt niveau (Figu 2.1A-C). I hele peioden va den femheskende vindetning fa syd-sydvest, og de va en lavee hyppighed af kaftige vindhændelse end nomalt (Figu 2.1E, F). 2 va et meget vamt å med en ålig middeltempeatu på 9,2ºC. Demed va 2 sammen med 1934 og 1989 de næstvameste å egisteet (Cappelen 21). Sæligt va 1., 2. og 4. kvatal vamee end nomalt, mens sommemånedene i 3. kvatal va på nomalniveauet (Figu 2.1A). Den samlede nedbøsmængde fo 2 va med 768 mm tæt på nomalnedbøen, dog med højee nedbø end nomalt i 1. og 4. kvatal og nedbø unde det nomale i 3. kvatal (Figu 2.1C, D). Den mest bemækelsesvædige klimatiske hændelse i 2 va at middelvindetningen i efteåspeioden (septembe - decembe) va fa syd-sydvest i hele peioden, hvo den nomalt e fa sydvest (Figu 2.2). I samme peiode va hyppigheden af kaftige vindhændelse desuden en del minde end nomalt (Figu 2.1F). Vindtanspot fa syd mod nod (km) Månedlig etningsbestemt vindtanspot målt på Anholt 2 middelvædi af dec nov dec okt okt sep ap jul aug jan ap maj jun jan jul feb ma Vindtanspot fa vest mod øst (km) Figu 2.2 Retningsbestemt vindtanspot målt på Anholt. Tanspoten i 2 e sammenholdt med middeltanspoten beegnet fo peioden Den etningsbestemte vindtanspot e beegnet som vektosummen af den vestøstgående og den syd-nodgående hastighedskomposant. Dette betyde at lige stoe tanspote hhv. i østlig og vestlig etning betegnes med foskelligt fotegn og esultee i en middeltanspot på km. Støelsen af den esulteende vindvekto blive demed et udtyk fo middelvindtanspoten i en given måned unde hensyntagen til vindetningen. Retningen af den esulteende vindvekto beskive middelvindetningen i den pågældende måned, og figuen e oienteet således at vinde fa syd e positive langs y-aksen og vinde fa vest e positive langs x-aksen. Den akkumuleede tanspot ved afslutningen af hve måned e makeet med månedens navn. Den absolutte vindtanspot p. måned (dvs. den samlede afstand som vinden tilbagelægge på en måned uden hensyn til vindetningen) svae til den månedlige middelvindhastighed som e vist i Figu 2E. Data fa DMI. 14

17 3 Hydogafiske fohold De hydogafiske fohold beskives he som vaiatione i saltholdighed (salinitet) og tempeatu. Saliniteten afspejle hvilke vandmasse de e til stede i de inde danske favande og hvo udtalt lagdelingen e. Østesøvand med lav salinitet (8 ) stømme ud gennem Bælthavet og Øesund og blandes med mee salt vand, som stømme til fa Skageak. Skageakvandet e mee salt og ha en støe vægtfylde end Østesøvandet og lægge sig unde det udstømmende Østesøvand. Afhængigt af opholdstiden fo og vandtempeatuen i det nede vandlag og af stoftilføslen til favandet, educees iltmætningen i bundvandet, hvoved de kan udvikles iltsvind i dele af de inde danske favande (se Kapitel 23). I de åbne inde favande va saliniteten i ovefladevandet foøget i mats 2 sammenlignet med gennemsnittet fo (Figu 3.1A), mens den i bundvandet va educeet som følge af de kaftige vestlige vinde, de domineede fa janua til mats. Salinitetsfoskellen mellem ovefladeog bundvandet va defo minde end nomalt. I den eftefølgende stille peiode i apil-maj med vinde fa øst-sydøst dannede udstømmende Østesøvand et lavsalint ovefladelag, mens mee salt bundvand stømmede ind fa Skageak. Østlige og sydlige vinde domineede efteåspeioden, mens de samtidig va en jævn udstømning af Østesøvand til de inde danske favande (Favandsvæsenet 2, DHI 21a). Med udstømningen blev lagdelingen igen fostæket. Det medføte, at opholdstiden i bundvandet blev støe end nomalt fo efteået, og at udskiftningen af bundvandet skete senee end nomalt. Saliniteten og tempeatuen (Figu 3.1B) i bundvandet foblev højee end nomalt indtil sidst på ået. Det lune efteå bevikede desuden, at ovefladevandet va vamee end nomalt. Vaiationene i salinitet og tempeatu i de kystnæe favande lignede i nogen gad foholdene i de åbne favande. Saliniteten i ovefladevandet i de kystnæe favande va lav i apil. Dette va en følge af at ovefladesaliniteten i de åbne inde danske favande blev educeet på gund af sto udstømning af Østesøvand. Tempeatuvaiationen i det øve og nede lag va omtent som obseveet i de åbne favande. Den lidt køligee peiode og noget lavee indståling i juni-august (Figu 2.1A, B) medføte at tempeatuen i de kystnæe favande va lavee end nomalt fo så at øges til et nomalt niveau i august og septembe. Vandtempeatuen i de kystnæe favande blev højee end nomalt i efteåspeioden. A Oveflade, B Oveflade, Oveflade, 2 Oveflade, 21 Nede lag, Nede lag, Nede lag, 2 Nede lag, Salinitet ( ) 25 2 Tempeatu ( o C) jan feb ma ap maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb ma ap maj jun jul aug sep okt nov dec Måned Måned Figu 3.1 Medianvædiene af A) salinitet og B) tempeatu i de åbne dele af de inde danske favande. Obsevatione fa Kattegat (syd fo 56 5'), Bælthavet og Øesund indgå i beegningen; oveflade lag (-1 m) og nede lag (2-4 m). Med valget af 2-4 m e det nede lag i de åbne dele af de inde danske favande pimæt epæsenteet med de sydøstlige dele af Kattegat samt de dybee ende i Bælthavet og Øesund. 15

18 4 Stoftilføsle Stoftilføsle fa land Vand- og stoftilføsle fa land til maine kystomåde bestå af tilføsle via vandløb og diekte udledninge. Opgøelse af tilføslene af feskvand, kvælstof, fosfo og oganisk stof (BOD 5 ) til 1. og 2. odens kystfavandsafsnit (se Bilag 2) e foetaget på basis af indbeetninge fa amtene og spildevandsoplysninge fa Miljøstyelsen. Feskvandsafstømningen va i 2 på 16.4 mio. m 3 (382 mm), hvilket e 16% ove nomalen fo Samtidig va afstømningen ca. 11% minde end i Afstømningen va sælig sto i føste kvatal og i novembe, mens afstømningen i juli og august va næ nomalen. Tabel 4.1 Tilføsel af kvælstof, fosfo og BOD 5 via vandløb og diekte udledninge til maine kystafsnit i 2. Kvælstof tons Fosfo tons BOD 5 tons Afstømning til havet via vandløb ekskl. spildevand Punktkilde til feskvand Spedt bebyggelse Spildevand feskvand i alt Afstømning til havet via vandløb Spildevand diekte til havet Havdambug Totale tilføsel med feskvand + havdambug Tilføslen til kystomåde via vandløb og diekte spildevandsudledninge, inklusive havdambug, va i tons kvælstof, 2.55 tons fosfo og 36.8 tons BOD 5 (Tabel 4.1). Kvælstoftilføslene i 2 va demed 18% lavee end i 1999, og tilsvaende va fosfo- og BOD 5 -tilføslene hhv. 17 og 21% lavee. Vaiationene i stoftilføslene ove ået (Figu 4.1) va pæget af at nedbøen i månedene janua-mats og septembe-decembe va høj og væsentligt ove nomalen i febuamats og oktobe-novembe, mens den va lav i apil-august og væsentlig unde nomalen i juliaugust (Figu 2.1C). Punktkilde til feskvand udgjode i 2 5% af den samlede kvælstoftilføsel, og de tilsvaende tal va 19% fo fosfo og 19% fo BOD 5. De diffuse kilde (afstømningen fa åbent land og spedt bebyggelse) udgjode 91% af den samlede kvælstoftilføsel, og fo fosfo og BOD 5 udgjode andelen hhv. 64 og 56%. Tabet af kvælstof fa oplandet (tilføsel via vandløb delt med oplandsaealet) va fo Danmak som helhed på ca. 19 kg p. ha. N(måned)/N(total) % P(måned)/P(total) % jan feb ma ap maj jun jul aug sep okt nov dec Figu 4.1 Månedstilføsel af kvælstof (N) og fosfo (P) via vandløb og diekte spildevandsudledninge i 2, angivet som % af åstilføslen. Tilføslen e angivet ved median samt 1- og 9% faktile fo de ni 1. odens kystafsnit. Spildevandsudledninge ha i 2 således udgjot 9% af kvælstoftilføslen, 36% af fosfotilføslen og 44% af BOD 5 tilføslen. De diffuse kilde vil væe elativt støst i å med sto feskvandsafstømning, men de ha fået stadig støe betydning, eftehånden som spildevandsudledningene e faldet. I tæt befolkede omåde, som fx sydlige Kattegat og Øesund, ha spildevandsudledningene stadig elativt sto betydning. Den samlede tilføsel til de ni 1. odens kystafsnit femgå af Tabel 4.2 og i Bilag 2. findes tilsvaende opgøelse fo tilføslene til 2. odens kystafsnit. Tabel 4.2 Feskvandsafstømning, tilføsel af kvælstof, fosfo og BOD 5 via vandløb og diekte udledninge (inklusive havdambug) til de ni 1. odens favandsomåde i 2. Favandsomåde Opland Feskvand Kvælstof Fosfo BOD 5 km 2 mm 1 6 m 3 tons tons tons 1 Nodsøen Skageak Kattegat Nodlige Bælthav Lillebælt Stoebælt Øesund Sydlige Bælthav Østesøen Total

19 Atmosfæisk tilføsel af kvælstof Det danske havmiljø modtage kvælstof som nedfald (deposition) fa atmosfæen i fom af våddeposition og tødeposition. Depositionen bestemmes ved målinge såvel som modelbeegninge. Beegningene af den total atmosfæiske kvælstofdeposition blev foetaget fo 233 eceptopunkte (Figu 4.2) og epæsenteede alene deposition til vandoveflade (Ellemann et al. 21). Fodeling på tø, våd og total kvælstofdeposition til danske hovedfavande samt bidag fa hhv. danske kilde og skibstafik e vist i Tabel 4.3. Depositionen afspejlede isæ fodelingen i nedbøsfekvens/-mængde, men også afstand til lokale kildeomåde. Den beegnede totale kvælstofdeposition på 14. tons N i 2 va støe (ca. 2%) end appoteet fo Foskellen skyldes dels støe nedbøsmængde og dels ændet beegningspocedue hvo en ny og bede emissionsopgøelse e anvendt. Den omfatte bl.a. emissione fa skibstafik. En genbeegning fo 1989 til 1999 e påbegyndt. Usikkehedene i beegningene e skønnet til 3 til 4% fo de åbne favande og 4 til 6% fo de kystnæe favande. Figu 4.2 Den totale deposition (tø+våd) af kvælstoffobindelse målt i tons N/km 2 til havomåde beegnet fo 2. Gidstøelse e 3 km x 3 km. Tabel 4.3 Beegnet kvælstofdeposition til de danske og tilstødende svenske favandsafsnit i 2 samt bidaget fa hhv. danske emissione og skibsemissione. Tødeposition [KTon N] Våddeposition [KTon N] Total deposition [KTon N] Total deposition/ aeal [Tons N/km 2 ] Aeal [km 2 ] Andel fa danske kilde [%] ID Navn 1 Nodsøen Alle danske omåde 1, , Skageak Alle danske omåde 1, , Kattegat Alle danske omåde 4, , Kattegat Alle svenske omåde 1, , Nodlige Bælthav Alle danske omåde 1, , Lillebælt Alle danske omåde 1, , Stoebælt Alle danske omåde 1, , Øesund Alle danske omåde, , Øesund Svenske omåde, , Sydlige Bælthav Alle danske omåde , Østesøen Alle danske omåde 3, , Alle danske favandsomåde , Andel fa skibstafik [%] 17

20 5 Næingsstofkoncentatione Vandmiljøplanene tilsigte bl.a. at educee tilføslen af kvælstof og fosfo fa land til vandmiljøet. Næingsstofkoncentationene i vandet indgå som en vigtig ovevågningspaamete da koncentationene i vandet afspejle tilføslene fa land. Næingsstoffene optages i de fie vandmasse af planteplankton og bidage deved til dets vækst elle poduktion (= pimæpoduktion). Eftefølgende kan planteplanktonet indgå i det pelagiske fødenet elle synke til bunds. Unde fohold med igeligt lys vil manglende tilgængelighed af næingsstoffe kunne begænse pimæpoduktionen. Næingsstofkoncentatione fa NOVA-statione blev analyseet med henblik på at undesøge: 1) hvodan å 2 så ud sammenlignet med tidligee å og 2) det tidsmæssige omfang af de peiode hvo koncentationene af næingsstoffe va så lave at de potentielt kunne begænse pimæpoduktionen (he kaldt næingsstofbegænsning). Potentiel næingsstofbegænsning e defineet som koncentatione af uoganisk kvælstof og fosfo lavee end hhv. 2 og,2 µmol p. lite, svaende til hhv. 28 µg N og 6,2 µg P p. lite. Fjode og ande kystnæe havomåde Næingsstofkoncentationene i 2 afveg ikke væsentligt fa de seneste ås niveaue (se Kapitel 16), og den potentielle næingsstofbegænsning lignede mønstet fa de foegående å. Pimæpoduktionen va potentielt begænset én til to månede i sensommeen af tilgængeligheden af kvælstof alene, hvoimod den potentielle fosfobegænsning vaieede fa seks månede i Ringkøbing Fjod og te månede i Skive Fjod og Limfjoden til én måned i Hosens og Odense fjode (Figu 5.1). I Roskilde Fjod va pimæpoduktionen ikke begænset af tilgængeligheden af fosfo i 2. Kombineet kvælstof- og fosfobegænsning va mest makant i Hosens Fjod hvo pimæpoduktionen va potentielt begænset af begge næingsstoffe i ove to månede. Åbne favande Næingsstofkoncentationene va i 2 på samme niveau som de seneste å (se Kapitel 16), og den potentielle næingsstofbegænsning havde samme mønste som de foegående å. Både kvælstof og fosfo va potentielt begænsende fo planteplanktonpoduktionen i ca. te til seks månede af ået (Figu 5.2). Deudove va kvælstof alene begænsende i ca. én til te månede, og fo statione i Kattegat og Øesund hvo næingsstofkoncentationene geneelt va lave, optådte de potentiel fosfobegænsning. A 3 A 25 Antal dage om ået i (gennemsnit) Antal dage om ået i (gennemsnit) B 3 B 25 Antal dage i Antal dage i Roskilde Fjod Station 6 Odense Fjod Station 17 Hosens Fjod Station 6489 Ringkøbing Fjod Station 1 Skive Fjod Station 3727 Limfjoden Station 372 Kun N-begænsning Kun P-begænsning Både N- og P-begænsning Figu 5.1 Antallet af dage med potentiel næingsstofbegænsning fo planteplanktonpoduktion i de seks typefjode: Hosens Fjod, Odense Fjod, Ringkøbing Fjod, Roskilde Fjod, Limfjoden og Skive Fjod. A: gennemsnit fo peioden og B: 2. Kattegat Station 11 Kattegat Station 925 Lillebælt Station 6343 Stoebælt Station 6753 Øesund Station 431 Østesøen Station 444 Kun N-begænsning Kun P-begænsning Både N- og P-begænsning Figu 5.2 Antallet af dage med potentiel næingssaltbegænsning fo planteplanktonpoduktion på udvalgte statione i de åbne favande. A: gennemsnit fo peioden og B: 2. 18

21 6 Plankton Plankton e de fo støstedelen mikoskopiske oganisme de svæve fit i vandet. Planteplanktons biomasse og pimæpoduktion e tæt koblet til lyset og til mængden af tilgængelige næingsstoffe i vandet, og planteplankton e diekte elle indiekte fødegundlag fo dyeplanktonet samt fo de bundlevende dy. I NOVApogammet indgå identifikation og kvantificeing af plante- og dyeplankton. Endvidee måles koncentationen af kloofyl som et indiekte mål fo den samlede planteplanktonbiomasse, samt pimæpoduktion og sigtdybde på et støe antal statione. Sigtdybden e medtaget unde plankton da den illustee lysets nedtængen i vandet og bl.a. elatee sig til koncentationen af planteplankton. Biomasse og atssammensætning af planteplankton Planteplanktonets samlede kulstofbiomasse og sammensætning adskilte sig i 2 på flee punkte fa foholdene de foegående å. I de 2 omåde vist på Figu 6.1, Rømø Dyb og Kolding Fjod undtaget, va den månedlige biomasse i 2 langt ovevejende (i 84% af tilfældene) lavee end i de foegående å (Figu 6.1). Højee biomasse blev fundet i maj (isæ ved den jyske vestkyst) og i septembe (isæ i de østjyske fjode) og i begge månede i 3% af omådene. Maj måned va pæget af østenvind, og langs den jyske vestkyst ha up-welling muligvis bidaget til de højee biomasse. I septembe kan iltsvindet i de inde favande have bidaget til figivelse af næingsstoffe fa bunden og demed stimuleet væksten af planteplankton. Foåspeioden va kaakteiseet ved høje koncentatione af kiselalgen Skeletonema costatum i Limfjoden, Skive Fjod, Odense Fjod, de østjyske fjode, det nodlige Lillebælt, Det Sydfynske Øhav, Roskilde Fjod, Øesund, Køge Bugt og Hjelm Bugt. Denne at e almindeligt foekommende, men i mange af omådene va dominansen i 2 usædvanligt makant. Deimod domineede den i væsentligt minde gad end nomalt i Maiage Fjod. Kiselalgeslægten Pseudo-nitzschia dannede meget omfattende opblomstinge i danske favande. Nogle af disse kiselalge kan poducee ASP (Amnesic Shellfish Poison), et giftstof de kan ophobes i muslinge og foåsage hukommelsestab og i væste fald død ved indtagelse af fogiftede muslinge (Kaas et al. 1999). Ved dele af den jyske vestkyst foekom Pseudo-nitzschia sammen med Phaeocystis i maj-juni hvo kombinationen af kaftig skumdannelse fa Phaeocystis og stoe mængde af potentielt giftige Pseudo-nitzschia va åsag til megen gene fo badende og bekyming i tuistehvevet. Analyse af muslinge og eje indsamlet fa Vestehavet i denne peiode viste ingen tegn på ASP-giftstoffe fa algene. I de inde danske favande blomstede Pseudonitzschia-ate fa specielt delicatissima-guppen, men også seiata-guppen, op i august-septembe i de østjyske fjode, i septembe i Åhus Bugt og det nodlige Lillebælt og i oktobe-novembe i Skive Fjod, Heving Bugt, Odense Fjod, det sydlige Kattegat og det nodlige Øesund. Omåde Peiode J F M A M J J A S O N D Hjeting Stand Rømø Dyb Søndeho Øst 9-99 Ringkøbing Fjod Nissum Fjod Nissum Bedning Løgstø Bedning Skive Fjod Ålbog Bugt * Heving Bugt Åhus Bugt Maiage Fjod Hosens Fjod Vejle Fjod Kolding Fjod Nodlige Lillebælt Gniben Sydlige Lillebælt 89-97, 99 Roskilde Fjod Nodlige Øesund *: Fo Ålbog Bugt e janua og febua udeladt af langtidsgennemsnit da de kun foeligge målinge i 1999 og 2. Figu 6.1 Tidsvægtede månedsbiomasse af planteplankton i fohold til gennemsnitlige månedsbiomasse fa den fogående åække (angivet som peiode). 2 = stigning, 2 = på niveau med tidligee, 2 = fald og * = ingen data i 2. Bemækelsesvædige foekomste af ande potentielt giftige alge i 2 inkludeede aphidophyceen Chattonella de fo føste gang blev set i masseopblomsting i danske favande i Chattonella dukkede i 2 op efte et mønste de lignede De føste egisteinge af lave koncentatione af Chattonella va fa Åhus og Heving bugte i peioden janua-mats hvoefte en massiv opblomsting dækkede et stot omåde af Nodsøen i apil-maj. I modsætning til 1998 blev de i 2 ikke egisteet effekte på ande oganisme måske fodi de højeste koncentatione af 19

22 Chattonella fandtes 1-2 sømil fa kysten på gund af den femheskende østenvind i peioden. Dinoflagellatslægten Dinophysis, de e kendt fo at poducee DSP-gifte (diaéfemkaldende skaldysgift), foekom i koncentatione ove gænsevædien fo fiskei af muslinge i peioden majaugust i Åhus Bugt, Odense Fjod, det nodlige Lillebælt og i favandet nod fo Fyn. Som følge heaf blev muslingefiskeiet i en ække omåde lukket elle holdt åbent med skæpet ovevågning i sommepeioden (Andesen & Thobjønsen 21). De højeste koncentatione af Dinophysis fandtes i juni hvo de i uge 26 blev påvist gift i muslinge fa omådene nod fo Fyn og vest fo Tunø. De blev fundet,6-,7 µg okadainsye (DSP-gift) p. g hel musling hvilket ligge tæt på EU's gænsevædi på,8-,16 µg p. g (Andesen & Thobjønsen 21). Sigtdybde, kloofyl, pimæpoduktion og dyeplankton I fjodene adskilte sigtdybde, kloofyl, pimæpoduktion og dyeplankton i 2 sig ikke fa de geneelle mønste. Sigtdybden va geneelt god og kloofylkoncentationen og pimæpoduktionen elativt lav i fohold til tidligee. Dyeplanktonet udviklede sig ensatet i de fie undesøgte typeomåde, og udviklingen fulgte de sædvanlige sæsonmæssige vaiatione. I de åbne havomåde va kloofylkoncentationen den laveste som e målt, med undtagelse af 1977 hvo de dog kun va ganske få målinge. Samtidig va pimæpoduktionen sædeles høj, betydeligt højee end i de foegående å og på niveau med vædiene i 198ene. De e ikke nogen umiddelba foklaing på den høje pimæpoduktion samtidig med at kloofylkoncentationen va lav. Det betyde at poduktion p. enhed kloofyl va høj og at de samtidig va høje tabsate fo fytoplankton, således at den høje poduktion ikke gav anledning til en opbygning af biomasse. 2

23 7 Iltfohold I 2 opstod udbedte iltsvind usædvanligt tidligt på ået, og geneelt blev åets iltsvind i de inde favande af en intensitet og udbedelse de ikke e set siden 198ene (Figu 7.1). Næingsstoffigivelse, svovlbinteudslip, døde bunddy og fangst af døde fisk elle ingen fangst af fisk blev obseveet i mange omåde selvom undesøgelse af sådanne effekte ikke blev foetaget systematisk. Deimod va iltfoholdene i lavvandede fjode og kystvande elativt gode idet vinden ofte kunne omøe vandsøjlen til bunden. Iltsvind, fx i Limfjoden, blev deved kotvaige. Efte okanen den 3. decembe 1999 og hyppige kulinge i de føste månede af 2 va iltindholdet i bundvandet i de danske favande geneelt højt og tæt på mætning i føste kvatal 2. Unde de usædvanligt olige vindfohold i apil og maj faldt iltkoncentationen gadvist og va i juli i mange omåde nået unde langtidsmiddel niveauet. Alleede i begyndelsen af juli opstod iltsvind (< 4 mg/l) i det sydlige Lillebælt og i midten af juli i Åbenå og Flensbog fjode, det nodlige Lillebælt, Åhus Bugt og Kalø Vig. I slutningen af juli havde det udviklet sig til kaftigt iltsvind (< 2 mg/l) i det sydlige og nodlige Lillebælt og Kalø Vig. I august va de iltsvind i det sydvestlige Kattegat, Øesund, stoe dele af Bælthavet, de dybe søndejyske fjode og den vestlige Østesø. I en ække af omådene va iltsvindet kaftigt med kun lidt ilt tilbage i bundvandet. Det va isæ tilfældet i det sydlige Lillebælt med tilstødende fjode og i Feme Bælt, men også i de dybe dele af Åhus Bugt og favandet nod fo Fyn. Iltsvindet nåede sin foeløbigt støste intensitet og udbedelse i føste halvdel af septembe. De blev således obseveet kaftigt iltsvind i det sydlige Kattegat, centale Øesund, kystnæe dele af Stoebælt, Åhus Bugt og Kalø Vig, favandet nod fo Fyn, det sydlige Lillebælt med tilstødende fjode, Det Sydfynske Øhav, Kiel Bugt, Feme Bælt, Mecklenbug Bugt og Akona Havet. Kaftig østenvind midt i septembe pessede ovefladevand ind mod den jyske østkyst hvoved det iltfattige bundvand blev fotængt fa omådet til støe vanddybde, men vendte tilbage helt ind i Vejle og Hosens fjode med det stille vej i slutningen af septembe. š š š š š š š š š š š š š š š š š š š š š š š š ; š š 6 šš ššš š 6 šš š š ; š š 66 ;š š š š š š š š š š 6 ; š š 6 š6 6 š 6 ;š šš š š š š š ; ; šš 6 6 š š š š š š š 6 ; ; 6 š š šš 6 6 ; 6 š š ; šš š 6 š 6 š š6 6 š 6 ; 6 š š š š š š š š ;;; š ; š6 š ; 6 ;6 6 6 š; ;; 6 6 ; š š ; š š ;š 6 š š š š š; ; š š 6 š ; š š š š š š š šš š ; š š; š š š š66;; š š6 š;;š;;;;; 6 š š š ; š š š ;66 ;6 š 6 š š š ; 6 6 š š ; šš 6;š š ; š ; š;;;;;š ; 6; 6 š 6 š š š š š 6 Ikke iltsvind ; 2-4 mg/l - 2 mg/l š š Figu 7.1 Statione hvo de blev obseveet iltsvind (< 4 mg/l) elle kaftigt iltsvind (< 2 mg/l) mindst én gang i løbet af peioden august-oktobe