Arkitektonisk helhedssyn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arkitektonisk helhedssyn"

Transkript

1 Arkitektonisk helhedssyn BY- OG BOLIGMINISTERIET 2000

2 Indhold 3 Forord 4 Arkitektonisk kvalitet 12 Det industrialiserede byggeris historie 22 Produkt og procesvejen 30 Referencebyggerier -SITUATIONEN OG SYSTEMERNE 46 Sammenfatning 2

3 Forord Temagruppe 7 blev som en af de første dannet i 1999, som et led i By- og Boligministeriets igangsættelse af Projekt Hus forberedelsesfase. Hensigten var at gruppen, der beskæftiger sig med arkitektonisk helhedssyn, hurtigt skulle producere nogle inspirerende debatoplæg. Sådan kom det ikke til at gå. Kommissoriet, der ved første øjekast virkede ligetil og overkommeligt, resulterede i en langvarig faglig proces. Den har fra begyndelsen været kendetegnet ved inspirerende skriftlige oplæg fra gruppens medlemmer, og livlige diskussioner i et miljø, der tog form som en studiekreds. Under arbejdsprocessen har Ole Svensson og Jesper Frøbert Jensen heroisk påtaget sig opgaven at tage referat. De har, sammen med det store arbejde fra gruppens medlemmer, ydet en fornem indsats for at fastholde den arkitektoniske dimension i Projekt Hus. Det vil jeg gerne takke for, inden jeg med temagruppe 7 s skitsemæssige overvejelser inviterer til faglig debat om industriel reorganisering og arkitektonisk helhedssyn. Gøsta Knudsen For at komme i gang og få luften renset, tog de første diskussioner livtag med dansk arkitekturs dogme om ærlighed, i form af kravet om sammenhæng mellem produktionsmåde, konstruktion og arkitektonisk udtryk. Senere kom på dagsordenen endvidere, nye organisations- og samarbejdsformer, inddragelsen af IT som styrings- og formgenererende redskab, industrielle koncepter ved produkt- og procesvejen, byggepladsen som produktionssted, ny industriel byggeskik samt ikke mindst indkredsning af arkitektonisk kvalitet i en industriel sammenhæng. 3

4 Arkitektonisk kvalitet HVAD ER ARKITEKTUR? Det, der med et græsk/latinsk ord hedder arkitektur, hedder på dansk bygningskunst. Det er den kunst, der har byggeriet og de fysiske omgivelser som sit materiale, det er udformning af vore fysiske omgivelser med en kunstnerisk hensigt. I arkitekturen er det praktiske og det æstetiske uadskilleligt forenede. Hvis et byggeri skal regnes for arkitektur, kræves derfor dels en kunstnerisk bearbejdning, bevidst eller ubevidst, dels at det kunstneriske er snævert forbundet med det praktiske, dvs. husets funktion, konstruktion, materialer osv. Et nøglebegreb i arkitekturteorien fra antikken og langt op i nyere tid er begrebet decorum. Det kan oversættes med det passende, og siger, at husets form skal svare til indholdet og bygherrens status. Arkitekturen er ikke en autonom kunstart som maleri eller musik, men en brugskunst. Den er ikke blot en fortolkning af virkeligheden, den er selv en meget væsentlig del af samme virkelighed, af den verden vi lever i. FIRMITAS, UTILITAS, VENUSTAS Fra den romerske arkitekt og ingeniør Vitruvius, der levede kort før vor tidsregning, har vi også den opfattelse, at når man bygger, skal man tage hensyn til såvel holdbarhed som brugbarhed og skønhed (firmitas, utilitas og venustas). Han har dermed givet os en model for arkitekturforståelsen, som selv har haft en umådelig holdbarhed (foruden brugbarhed og skønhed). Man kan lægge vægten forskelligt, men alle tre aspekter må med. Tager man firmitas væk, har man ikke længere arkitektur, men scenografi, en Potemkinkulisse. Tager man utilitas væk, har man eventuelt et stykke kunst, som f.eks. Per Kirkebys store murstensskulpturer. Og fjerner man venustas, har man blot og bart byggeri. ARKITEKTURTEORIEN Den arkitektoniske form skal sammenbinde disse tre aspekter, og arkitekturteorien angiver, hvordan det skal ske. I en lang periode, fra renæssancen til sidst i 1700-tallet, var antikkens formsprog og de antikke regler for proportionering det absolutte forbillede, og arkitekturteorien var egentlig blot et spørgsmål om fortolkning af Vitruvius sammenholdt med ruinerne fra antikken. Med Oplysningsfilosofien relativeredes æstetikken, og det blev legitimt at vælge mellem forskellige stilarter. Fra begyndelsen af det 20. 4

5 århundrede skete der en yderligere frigørelse fra de klassiske regler, og begreberne rum og funktion fik en særlig fremtrædende placering, ligesom forestillingen om den ærlige eller tydelige konstruktion. Også forestillingen om arkitekturen som udtryk for tidsånden blev vigtig. Siden tresserne har arkitekturteorien især betonet arkitekturens betydning eller mening samt forholdet til omgivelserne. Om et hus vurderes som godt beror i dag meget på, om det siger os noget: Fortæller det en historie, om sig selv, om stedet og om den tid vi lever i? Der er således en tendens til, at arkitekturen i disse år i stigende grad vurderes efter sin originalitet og fortælleværdi hvad der ikke nødvendigvis er den bedste målestok at anlægge på huse, der gerne skulle kunne holde i mindst hundrede år. Samtidig er der en høj grad af opmærksomhed på forholdet mellem hus og omgivelser, som ikke mindst diskussionen om huset på Rådhuspladsen i København viser. Under alle omstændigheder er arkitekturbegrebet under stadig, omend langsom forandring. Det ændrer dog ikke på det forhold, at arkitektur er bygningskunst, og at den må vurderes som sådan. Der er en opgave der skal løses noget der skal bygges og kvaliteten beror i sidste ende på, om det gøres ordentligt ud fra såvel en praktisk som en kunstnerisk betragtning. Om det, der bygges, er en berigelse i forhold til det, der fandtes i forvejen. HVAD ER GOD ARKITEKTUR? Hvad der er god arkitektur er ikke nødvendigvis det samme for bygherren som for arkitekten eller for offentligheden. For bygherren drejer det sig om at få mest muligt for pengene, og han vil almindeligvis lægge større vægt på funktion og holdbarhed end på den kunstneriske side. Der er dog også eksempler på det modsatte, f.eks. Arken eller det nye Kongelige Bibliotek, hvor bygherren har ønsket huse med stor signalværdi. For arkitekten er husets integritet, dvs. samspillet mellem konstruktion, funktion og udtryk, det vigtigste. Desuden varetager arkitekten nogle langsigtede, kulturelle interesser, som offentligheden ikke altid har øje for. Derved kommer arkitekten undertiden i konflikt med den offentlige mening. For offentligheden, der først og fremmest møder huset udefra, er udseendet og samspillet med omgivelserne det vigtigste. 5

6 Tyvernes og tredivernes moderne arkitekter forlod det klassiske formsprog. I stedet ville de give os en arkitektur til hverdagsbrug. Praktisk, men også en ny poesi, skabt med billige, enkle materialer som her i PH s eget hus fra Et råt udtryk, der ikke faldt i alles smag, men som alligevel har været med til at flyttet vore forestillinger om skønhed. I det følgende tages imidlertid udgangspunkt i den arkitektoniske kvalitet, som den defineres blandt fagfolk, dvs. i arkitektfaget. Der anvendes med andre ord et kvalitetsbegreb, baseret på den arkitektfaglige tradition og praksis. HVORDAN ER OPGAVEN FORTOLKET? I god arkitektur har arkitekten ikke blot overtaget et konventionelt program, men kritisk vurderet det og eventuelt nyfortolket opgaven. Opgaven er ikke blot løst på det praktiske plan, men fortolket i hele sin kulturelle dybde og bredde. Og man har haft en ordentlig dialog med bygherren og de mennesker, der skal bruge bygningen. Foto: Erik Nygaard HVORDAN FORHOLDER HUSET SIG TIL STEDET OG OMGIVELSERNE? I god arkitektur har arkitekten levet sig ind i stedet og dets karakter. Forholdet mellem hus og omgivelser er forståeligt og meningsfuldt (hvadenten det er tilpasning eller kontrast, man tilstræber). Grundens muligheder og terrænets karakter er udnyttet, og der er taget hensyn til omgivende bebyggelse, til lys og skygge og eventuelt til eksisterende beplantning. 6

7 Huse spiller sammen med deres omgivelser. De bygges et sted, og stedet ændrer sig i en stadig dialog mellem det nye og det gamle. Se, hvordan dette beskedne sommerhus af den svenske arkitekt Klas Anshelm passer til stedet og naturen, samtidig med at det tilføjer en ny og raffineret dimension. HVORDAN FORHOLDER HUSET SIG TIL TIDEN? God arkitektur fortolker tidens sociale og kulturelle realiteter. God arkitektur anvender tidssvarende konstruktioner og teknik. Undertiden må arkitekturen forholde sig kritisk over for tendenser i tiden, fordi den ikke blot skal fortolke nutiden, men også fastholde nogle tidløse kvaliteter, forbundet med menneskelivets grundlæggende vilkår. HVORDAN FORHOLDER HUSET SIG TIL DE ØVRIGE PARAMETRE I PROCESSEN? Enhver opgave er bundet af faktorer som økonomi, bygningsreglement og byplanbestemmelser. Også den enkelte sags organisation kan være afgørende, hvor meget bestemmer f.eks. entreprenøren eller bygherrerådgiveren? Det er forhold, der er uden betydning for bygningens kvalitet, når først den står der, men de er vigtige til forståelsen af, hvordan opgaven er løst. Ofte optræder de som forhindringer, men i de bedste tilfælde kan de vendes og bidrage positivt til designprocessen og husets form. Foto: Erik Nygaard 7

8 Den arkitektoniske form skal holde sammen på et mylder af forskelligartede krav, fra økonomi og holdbarhed til skønhed og meningsfuldhed. Hovedidéen er det greb, der gør dette muligt. Hvad vil man med huset? Tungt eller let, enkelt eller sammensat, åbent eller lukket osv. I dette trappeparti fra et hus af David Wild i London er det lethed og transparens, der har været bærende idéer, sammen med en forkærlighed for et "moderne" udtryk. HOVEDIDEEN God arkitektur bæres af en overordnet arkitektonisk intention, hovedideen. Hvad har arkitekten villet? Har han villet tilpasse sig eller bryde med stedets karakter? Har han villet skabe en enkel eller sammensat form? Hvad har han i særlig grad villet betone den overordnede form, konstruktionen, overfladerne, lyset eller rummet? Uden en sådan idé hænger huset ikke sammen, arkitektonisk, og det er afgørende for kvaliteten, at idéen er fulgt konsekvent igennem hele vejen fra den overordnede form til materialer og detaljer. FUNKTIONEL ORGANISERING I god arkitektur er bygningens funktion løst logisk og meningsfuldt i planen eller planerne. Funktionerne er disponeret på en frugtbar og udfordrende måde, der bidrager positivt til det liv, der skal leves i huset. Som hovedregel skal planen være økonomisk, dvs. uden unødvendige gangarealer og svært møblerbare rum. I modsat fald, dvs. hvis den er mere kompleks, må det være begrundet i opgavens karakter eller den arkitektoniske hovedidé. Da et hus imidlertid skifter funktion mange gange i løbet af dets levetid, må Foto: Erik Nygaard 8

9 Huse skal i almindelighed være holdbare, det er et af de tre grundlæggende krav hos Vitruvius. Men holdbarheden skal være tilpasset husets brug, og i visse situationer, cirkus, rockfestivaler, udstillinger o.l., kan man arbejde med midlertidige konstruktioner, der kan have deres egen, elegante skønhed. Her overdækning af Storetorv i Aarhus af de amerikanske arkitekter... det kunne optage disse skiftende funktioner uden at hovedidéen eller de øvrige kvaliteter kompromitteres. En eller anden form for fleksibilitet (jfr. side 42) er altså nødvendig. RUMLIGE KVALITETER I god arkitektur er der arbejdet bevidst med rummet. Rummenes proportioner og forløb er æstetisk tilfredsstillende og understreger husets funktion og idé, og de rumlige kvaliteter understøttes af den måde, hvorpå lys, materialer og farver er anvendt. KONSTRUKTION I god arkitektur er den valgte konstruktion logisk i forhold til opgavens og husets karakter. Den er logisk i sig selv, og den er på højde med tidens viden og kunnen. Den er holdbar, og den er økonomisk i fremstilling og materialeforbrug. Om den skal være synlig eller ej, beror på arkitektens og tidens idealer (jfr. side 44). MATERIALER I god arkitektur svarer materialerne til husets hele idé og konstruktion, og de er tænkt i sammenhæng, dvs. de passer til hinanden. Materi- Foto: Chris Thurlbourne 9

10 Rum er et af arkitektens vigtigste udtryksmidler. Rum kan være ligegyldige og tilfældigt proportionerede, eller de kan være bevidst formede, så de i sig selv kan være en stor oplevelse. Lyset definerer og understreger rummet, som her i Johan Daniel Herholdts universitetsbibliotek, et af de mest betagende rum i København. alerne er vigtige, fordi de taler direkte til sanserne og i høj grad er med til at give bygningen karakter. Som regel skal der vælges ordentlige, gedigne materialer, men i visse tilfælde, hvor hovedideen og opgavens karakter tilsiger det, kan man acceptere materialer af en mere flygtig og mindre holdbar karakter. LYS, OVERFLADER, FARVER OG DETALJER. Lyset er et af de vigtigste arkitektoniske virkemidler, både funktionelt og æstetisk. I god arkitektur er der det rigtige lys til de forskellige funktioner, og der er sammenhæng mellem lys og rumlige kvaliteter. Dagslyset udnyttes optimalt. De valgte overflader understreger husets og rummenes karakter og er holdbare i brug. Huset og rummene er farvesat, så deres karakter og funktion understøttes. Detaljerne er gennemarbejdede beslag, samlinger og overgange mellem bygningsdele er holdbare og passer til hinanden og hele bygningen. AKUSTIK OG INDEKLIMA De akustiske forhold må svare til rummenes funktion og betydning. Der skal være et behageligt og sundt indeklima, og der skal helst være mulighed for individuel regulering af solindfald, temperatur og frisk luft. BÆREDYGTIGHED Kravet om bæredygtighed er nyt og endnu ret upræcist. Det angår både bygningers form og teknik, og generelt må man forlange, at de valgte løsninger organisation, konstruktioner, materialer, teknik er holdbare og energiøkonomiske, og at der er taget hensyn til deres belastning af såvel nær- som fjernmiljø. SAMMENFATTENDE VURDERING Sammenfattende kan man sige, at god arkitektur er et overbevisende svar på opgaven, stedet og tiden. Den er velfungerende, passer til sine omgivelser, udnytter den eksisterende viden og teknik, er tidssvarende, meningsfuld og forståelig. Gode huse respekterer traditionen, men udfordrer den samtidig og er dermed med til at udvikle den. God arkitektur bidrager positivt til stedet og vores liv med stedet. Disse krav til den gode arkitektur er ikke tidløse, men de har en lang tradition bag sig. Og de gælder, uanset om husene er opført mere eller mindre industrielt. 10

11 11

12 Det industrialiserede byggeris historie FORHISTORIEN At industrialisere byggeriet har været en bærende idé i den moderne arkitektur, lige siden dens spæde begyndelse i slutningen af det 19. århundrede. Indtil begyndelsen af 1800-tallet byggede man stort set med de samme materialer og teknikker, og den samme opdeling i håndværksfag, som man havde gjort siden Middelalderen. Med industrialismen opstod imidlertid nye opgaver, nye teknikker og nye materialer, som gradvist ændrede byggeriets vilkår. Afgørende var indførelsen af jern som et selvstændigt byggemateriale (det havde længe været brugt til forstærkning af stenkonstruktioner) omkring Det begyndte i fabriks- og lagerbygninger, men fra omkring 1840 også i andre bygningstyper, typisk biblioteker som Henri Labroustes Bibliothèque St. Génevieve i Paris. Denne udvikling fortsatte med Joseph Paxtons Crystal Palace i London i En kolossal bygning, projekteret og opført på få måneder af præfabrikerede elementer af jern, træ og glas. Crystal Palace var en kulturel begivenhed af langtrækkende betydning og et spring fremad imod en egentlig industriel byggeproces, men fik ikke umiddelbart større indflydelse på byggeriets udvikling. Større betydning fik udviklingen i USA af den såkaldte balloon-frame, en let skeletkonstruktion i træ. Den blev opfundet i 1830rne og gjorde det muligt for ufaglærte at opføre både små og store træbygninger på meget kort tid og med anvendelse af et minimum af materiale. Nogle år senere udvikledes i Chicago den teknik, der gjorde det muligt at opføre skyskrabere. Også her er der tale om en ramme, et stålskelet, der kan bære meget højere huse, end man kan bygge i sten eller tegl, og som kan opføres på ganske kort tid. En tredje afgørende faktor var udviklingen af jernbeton. Dette materiale brugtes først til fabrikker, lagerbygninger og broer, men vandt fra begyndelsen af det 20. århundrede også indpas i boligbyggeriet, især i Frankrig. MELLEMKRIGSTIDEN: DE FØRSTE SKRIDT Tilsammen skabte disse udviklinger forudsætningerne for den industrialisering af byggeriet, der har fundet sted i det 20. århundrede. Det begyndte omkring 1. Verdenskrig. I Europa medførte den massive bolignød sammen med de politiske forandringer, at der opstod en egentlig boligpolitik og dermed mulighed for en mere omfattende og planmæssig tilrettelæggelse af 12

13 Henri Labrouste, St. Geneviève biblioteket i Paris, opført Med anvendelsen af bygningsdele af støbejern indledtes den proces, der gradvist har ført fra traditionelt håndværk til industri. Jernet var ikke blot en teknisk nyskabelse, men skabte også nye udtryksmuligheder. Foto: Erik Nygaard 13

14 Joseph Paxton, Crystal Palace under opførelse i London, Et avanceret byggesystem, baseret på maskinelt fremstillede komponenter. En helt ny og for samtiden kontroversiel måde at tænke arkitektur på. byggeriet. Samtidig kom der, med den moderne arkitektur, forskellige forslag til mere rationelle byggemetoder. Et meget fremsynet forslag var Le Corbusiers såkaldte DOM-INO system, der skulle muliggøre et hurtigt og billigt byggeri til erstatning for de boliger, der var ødelagt under krigen. Det var opbygget som et enkelt søjle/pladesystem uden bærende vægge eller facader, og råhuset kunne opføres enten i stål eller beton. Projektet blev dog aldrig anvendt i praksis, men et sådant system har lige siden været en slags vision for arkitekter i det 20. århundrede, og det er igen og igen dukket op i arkitektkonkurrencer og undertiden også i realiserede projekter. For de arkitekter, der i 1928 gik sammen og stiftede CIAM, foreningen for moderne arkitektur, var industrialisering af boligbyggeriet et hovedpunkt. De anså det traditionelle, murede byggeri for at være et levn fra Middelalderen, og ville i stedet udvikle former for tørt montagebyggeri af større elementer. Rækkehusbebyggelsen Törten, der opførtes i midten af 20rne af arkitekten Walter Gropius og elever fra bauhaus-skolen, var formentlig det første egentlige montagebyggeri med færdigstøbte elementer. I trærige lande som Sverige og Finland samt USA eksperimenterede man med lette træhuse, opbygget af fabriksfremstillede komponenter, eksperimenter, der fik betydning for typehusproduktionen efter 2. Verdenskrig. I Danmark opførtes enkelte moderne huse af jernbeton, men de var støbt på stedet. Enkelte større bygningsdele, f.eks. trappeelementer af beton, blev dog markedsført som standardvarer. Et enkelt hus var mere avanceret ved at pege frem mod det industrialiserede byggeri efter krigen: Arkitekten Mogens Lassen og ingeniøren Ernst Ishøys såkaldte Systemhus i Ordrup. Også det er støbt på stedet, men det har bærende tværskillevægge og lette facader og er dermed et klart brud med det traditionelle etagehus. INDUSTRIALISERINGEN EFTER 2. VERDENSKRIG 2. Verdenskrig satte en midlertidig stopper for denne udvikling, men i årene umiddelbart efter førte den massive bolignød til omfattende eksperimenter med mere rationelle og dermed hurtigere og billigere byggemåder. I USA og England forsøgte man i de første efterkrigsår at omstille dele af krigsindustrien til boligbyggeri. Det førte til lette huse af stål eller 14

15 Joseph Paxtons Crystal Palace,

16 aluminium, bygget på fabrik og fragtet til byggepladsen i to eller tre stykker med indvendig aptering og det hele. I begge lande opførtes mange tusind huse af denne slags, således blev et engelsk aluminiumshus, Airoh-huset, opført i eksemplarer i årene fra 1945 til Der var mange andre typer, men folk blev aldrig helt tilfredse med dem formentlig fordi de savnede den soliditet, man traditionelt forbinder med huse. Et berømt eksperiment i samme ånd gennemførtes i Californien med de såkaldte Case Study houses. Et antal eksperimenthuse, 26 i alt, opførtes fra 1945 til 1949, med den hensigt at skabe det moderne hus til det moderne menneske. Særligt kendt blev det hus, arkitekterne Charles og Ray Eames byggede til sig selv: Efter sigende opført udelukkende af standardvarer fra det amerikanske byggevaremarked, men samlet til en uhyre elegant arkitektonisk helhed. Dette hus har, ligesom Le Corbusiers DOM-INO projekt, spøgt i moderne arkitekters bevidsthed lige siden. I de følgende år, hvor USA oplevede en enestående og langvarig højkonjunktur, blev énfamiliehusbyggeriet den dominerende boligform, og der udvikledes forskellige typehuse, der byggedes i meget stort antal. Typisk i større, samlede udstykninger, og med huse, der kunne leveres i forskellige stilarter: Colonial, vernacular, modern osv. I Europa, og specielt på kontinentet, blev boligbyggeriet set som en statslig opgave, og de systemer, der udvikledes, var tungere og mere centralistiske. I Danmark gennemførtes i årene efter krigen en målbevidst politik, der skulle udrydde boligmanglen og give mulighed for sanering i de dårlige boligkvarterer fra de foregående århundreder. I 1946 gennemførtes statslånspolitikken, der var en veritabel otteårsplan for afskaffelse af bolignøden, med meget billige lån til både det sociale og det private boligbyggeri. Året efter Kilde: Le Corbusier, Oeuvre Complète, bind 1 16

17 oprettedes et selvstændigt boligministerium og et byggeforskningsinstitut, og man satsede på det, man kaldte utraditionelt byggeri. Højhusbebyggelsen på Bellahøj var det første, store skridt i denne retning. Her afprøvedes forskellige, utraditionelle metoder, med elementer, glideforskalling og søjle/plade-systemer, men byggeriet endte med at blive så dyrt, at Boligministeriet flere år efter holdt sig langt fra alt "utraditionelt". Udviklingen forsatte dog, drevet frem af enkelte ingeniører og arkitekter, således ingeniøren P. E. Malmstrøm og arkitekten Sven Eske Kristensen, der i begyndelsen af halvtredserne stod for de første, egentlige elementbebyggelser herhjemme. I løbet af halvtredserne blev det klart, at det traditionelle byggeri ikke kunne dække det samlede behov for både boliger, fabrikker og institutioner, samtidig med at der skulle gang i saneringen. Der blev derfor taget en række skridt til at gennemføre en egentlig industrialisering af byggeriet. Byggecentrum blev reorganiseret, der oprettedes en ordning med rationaliseringskonsulenter, Byggeriets Maskinstationer etableredes, og der indførtes krav om fast etagehøjde i det støttede byggeri. I 1953 fik byggeri, der anvendte Kilde: Martin Pawley, Architecture versus housing 17

18 Utraditionelt byggeri ved Engstrands Allé i Hvidovre 1953, Eske Kristensen og P. E. Malmstrøm. Et typisk eksempel på Meccano-princippet. højst 15 pct. af det normale antal murertimer, en fortrinsstilling ved tildeling af statslån. Hermed skabtes forudsætningerne for udviklingen af ny teknologi med anvendelse af betonelementer, og i sidste halvdel af 50erne konsolideredes betonelementbyggeriet. I 1958 indførtes krav om modulprojektering, i 1960 indførtes en fælles byggelov for hele landet, og samme år udstedte ministeriet det såkaldte montagecirkulære, der for en fireårig periode sikrede et omfattende og stabilt byggeri med den nye teknologi. Med denne politik ændredes dansk boligbyggeri fuldstændig. Vi fik de store planer: Ballerupplanen, Sydjyllandsplanen, Høje Gladsaxe, Albertslund Vest, Gjellerup m.fl., og i begyndelsen af 70erne var der bygget så mange boliger, at der stod flere tusind lejligheder tomme i nybyggeriet. Industrialiseringspolitikken havde været en succes, målt på antal nye boliger og på den høje tekniske standard, disse boliger havde, og mændene bag dem var med rette stolte af resultaterne. Desværre havde vi samtidig tabt nogle kvaliteter undervejs, og efterhånden som de store planer kom op at stå, rejste der sig en kritik af de boligmiljøer, de resulterede i. Husene blev kritiseret for at være for store og monotone, og lejlighederne for at være skabt til et standardmenneske og en standardfamilie, der ikke findes i virkeligheden. Også de store, grønne arealer mellem husene kritiseredes, fordi de i virkeligheden ikke blev brugt til noget. Denne kritik blev rejst overalt, hvor man havde industrialiseret boligbyggeriet efter denne model, og kritikken førte til en drastisk revision af arkitekturidealerne og boligbyggeriet både i Vesteuropa og USA. I den kommunistiske verden, hvor man havde bygget endnu større og endnu mere monotont, fortsatte man ufortrødent. Som nævnt kunne man i årene efter krigen ikke blot få statslån til det sociale byggeri, men også Kilde: Arkitekten, ugehæfte

19 til private og til énfamiliehuse. De små huse med statslån, der i stigende mængde opførtes i 40rne og 50erne, blev stort set ens, og blandt arkitekter opstod derfor idéen om typehuset: En gennemtegnet og -prøvet type, der med små variationer kunne opføres både bedre og billigere end de mange "individuelle" huse. Det blev til Arkitekternes typehus i Ideen blev overtaget af håndværkere, der nedsatte sig som typehusproducenter, og i løbet af 60erne blev énfamiliehusmarkedet stort set overtaget af disse fabrikanter. I dette byggeri udvikledes en let byggeteknik, med bærende indervægge af lægter eller gasbetonelementer i realiteten en helt anden og mere fleksibel form for industrialisering end den, der var udviklet i betonelementbyggeriet. PÅ VEJ MOD NYE FORMER AF INDUSTRIALISERING I begyndelsen af 70erne stod vi derfor med to typer af industrielt byggeri: En tung og en let. Det var imidlertid kun råhusets teknik, der var afgørende forskellig i de to typer. Alt andet: Facadeelementer, vinduer, skillevægge, døre, køkkener, sanitet og hvidevarer var det samme, og på disse områder er der sket en fortsat rationalisering af produktionen ligesom for andre forbrugsvarer. Denne forskel på produktionsvilkårene for råhus og aptering førte i løbet af 60erne til udviklingen af en form for strukturalisme indenfor arkitekturteorien. Man forestillede sig, at byggeriet ikke blot teknisk, men også organisatorisk og finansielt kunne opdeles på denne måde i hhv. tunge og lette/udskiftelige dele. Man håbede på denne måde at kunne bygge mere individuelt og tilpasset omgivelserne, samtidig med at man fastholdt den rationelle byggemåde, der var udviklet med elementteknologien. Et markant projekt i denne ånd var arkitekterne Carsten Hoff og Susanne Ussings forslag til etageboliger fra 1972: En råhusstruktur i tre etager, hvor beboerne selv kunne opføre deres lejligheder med de materialer og det udtryk, de nu måtte have lyst til. Projektet skulle forene rationaliteten i etagebyggeriet med friheden i enfamiliehusbyggeriet, men det blev aldrig realiseret. I dag må man nok sige, at tanken er problematisk: Der er en reel risiko for, at sådanne bebyggelser vil udvikle sig til slum, og at de vil medføre et stort spild af materialer. I stedet fik vi det såkaldte tæt/lave byggeri, hvor man stadig brugte betonelementteknologien, 19

20 men i meget mindre og mere varierede bebyggelser. Samtidig medførte de hastigt voksende krav om reduktion af boligernes energiforbrug, at byggeteknikken kompliceredes. Tilsammen betød disse ændringer, at de produktivitetsforøgelser, der var indledt med industrialiseringen i 60erne, tilsyneladende blev sat i stå. Det kan man beklage, men en af grundene er jo, at boligerne i dag er langt bedre isolerede og derfor på langt sigt vil bruge meget mindre energi. Der er vel heller ingen, der ønsker at vende tilbage til de meget store og ensartede bebyggelser på bar mark, vi opførte i 60erne. I begyndelsen af 80erne tog Boligministeriet initiativ til en fornyelse af etagehusets teknik. Det førte til, at den gamle drøm om det fleksible søjle/plade-system blev trukket frem endnu en gang, i det såkaldte Nye Etagehus, der var tegnet af Arkitektgruppen Aarhus i samarbejde med Birch & krogboe og Højgaard & Schultz. Der blev opført nogle få pilotbebyggelser, heriblandt den fine Søfronten på Frederiksberg, men derefter gik eksperimentet i stå det kunne ikke konkurrere økonomisk med de mere "traditionelle" byggemåder. Byggeriet i dag må derfor karakteriseres som en blandingsform mellem industrielt og håndværksmæssigt. I forhold til den meget rationelle massefremstilling af boliger, vi så i 60erne og begyndelsen af 70erne, kunne det se ud som et tilbageskridt. Men spørgsmålet er, om ikke den tids model, som man måske kunne kalde Meccanomodellen, er forældet i forhold til virkeligheden i Kilde: Arkitektur DK

21 dag. De komponenter, der i dag anvendes i byggeriet, vinduer, skillevægssystemer, gulvsystemer etc., er gennemrationaliserede, ligesom råhuskomponenterne er det. Dertil kommer, at industriel produktion i dag er langt mere fleksibel end tidligere. Håndværket er heller ikke, hvad det har været. Arbejdet på byggepladsen sker med meget effektive håndværktøjer, og udviklingen går i øjeblikket i retning af, at håndværkerne ikke længere forlægger arbejde til værksted, men opretter mobile "værksteder" på pladsen. På denne baggrund forekommer det sandsynligt, at byggeriet i dag reelt har nået en højere og mere avanceret industrialiseringsgrad end i 60erne. produktiviteten, være udgangspunkt for nye arkitektoniske kvaliteter: Mere rummelige og mere fleksible boliger, mere komfort, mere bæredygtige løsninger og nye udtryksmuligheder. Skal disse muligheder udnyttes, er det imidlertid afgørende nødvendigt, at alle implicerede parter, fra bygherre til materialeproducent, anerkender betydningen af den arkitektoniske indsats. Arkitektur angår helheden og kan ikke blot tilføjes som endnu en parameter eller en form for udvendig staffage. INDUSTRIALISERING OG ARKITEKTONISK KVALITET Som nævnt i afsnittet om arkitektonisk kvalitet kan enhver af parametrene i formgivningsprocessen optræde som både en forhindring og en mulighed. Det gælder også de forskellige former for industrialisering. Industrialisering kan føre til en forsimpling og til huse, hvis form snævert bestemmes af produktionssystemet, som det desværre skete med mange af 60ernes og 70ernes byggerier. Men den kan også, ud over at øge 21

tekton;gr. Arki+tekton; gr. techni kos;gr. TEKTONIK tømrer, håndværker ledende+tømrer, håndværker Kyndig i en færdighed Tektonik Tektonik

tekton;gr. Arki+tekton; gr. techni kos;gr. TEKTONIK tømrer, håndværker ledende+tømrer, håndværker Kyndig i en færdighed Tektonik Tektonik TEKTONIK AAU 21.03.05 Anne Beim Arkitekt MAA/PhD Center for Industriel Arkitektur 1.Hvad er tektonik 2.Hvorfor arbejde med tektonik 3.Eksempler på tektoniske visioner tekton;gr. tømrer, håndværker techni

Læs mere

TEKTONIK. AAU 29.03.06 Anne Beim Arkitekt MAA/PhD Center for Industriel Arkitektur

TEKTONIK. AAU 29.03.06 Anne Beim Arkitekt MAA/PhD Center for Industriel Arkitektur TEKTONIK AAU 29.03.06 Anne Beim Arkitekt MAA/PhD Center for Industriel Arkitektur 1.Hvad er tektonik 2.Hvorfor arbejde med tektonik 3.Eksempler på tektoniske visioner tekton;gr. tømrer, håndværker techni

Læs mere

ARKITEKTUR OG TEKTONIK. AAU Anne Beim Arkitekt MAA/Ph.D. Center for Industriel Arkitektur

ARKITEKTUR OG TEKTONIK. AAU Anne Beim Arkitekt MAA/Ph.D. Center for Industriel Arkitektur ARKITEKTUR OG TEKTONIK AAU 22.03.04 Anne Beim Arkitekt MAA/Ph.D. Center for Industriel Arkitektur 1.Baggrund 2.Vision tektonik 3.Eksempler på tektoniske visioner Afgang fra KUnstakademiets Arkitektskole,

Læs mere

Elements of Vision. PAROC -elementløsninger

Elements of Vision. PAROC -elementløsninger Elements of Vision PAROC -elementløsninger Panel System 2.00 DK August 2012 Erstatter: Januar 2008 PAROC-ELEMENTLØSNINGER GIVER MULIGHED FOR STOR ARKITEKTONISK FRIHED OG INDIVIDUALITET. DE PRAKTISKE, SPECIALDESIGNEDE

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

RATIONELT MILJØRIGTIGT LANDBRUGSBYGGERI

RATIONELT MILJØRIGTIGT LANDBRUGSBYGGERI RATIONELT MILJØRIGTIGT LANDBRUGSBYGGERI DEN INTELLIGENTE LØSNING TIL MODERNE LANDBRUGSBYGGERI ENKLE OG ANERKENDTE PRODUKTER EXPAN Byggesystem består af skræddersyede væg- og facadeelementer, der er støbt

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

KONCEPT MED TTS-ELEMENTER MATCHER ELEMENTER DER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS TTS. KONCEPT: Føtex Parkeringshus, Herning. P-dæk forskudt en halv etage.

KONCEPT MED TTS-ELEMENTER MATCHER ELEMENTER DER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS TTS. KONCEPT: Føtex Parkeringshus, Herning. P-dæk forskudt en halv etage. -HUS KONCEPT MED TTS-ELEMENTER 2 ELEMENTER DER MATCHER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS Nyt koncept med TTS-elementer Nogle af de væsentligste krav til et parkeringshus er en hensigtsmæssig indretning, lavt

Læs mere

ærlighed gennem enkelhed

ærlighed gennem enkelhed Paustian Arkitekt ærlighed gennem enkelhed 2 Paustian Arkitekt arbejder ud fra et ønske om, at funktion, arkitektur og byggeøkonomi skal gå op i en højere enhed. Paustian Arkitekt, ærlighed gennem enkelhed

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

Konstruktion og design

Konstruktion og design Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Konstruktion og design November 2014 Fælles mål Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kompetencer i konstruktion og design

Læs mere

Villa. Din drømmebolig? NORDIC. Pris eksklusiv byggegrund Villa Nordic Brochure. Forbehold for ændringer

Villa. Din drømmebolig? NORDIC. Pris eksklusiv byggegrund Villa Nordic Brochure. Forbehold for ændringer Villa NORDIC r Prise fra Din drømmebolig? 0.00 5 7.3 Kr. 1 rdig æ f le *) Nøg g i l bo *) Pris eksklusiv byggegrund Villa Nordic Brochure. Forbehold for ændringer Villa Nordics boligkoncept Villa Nordic

Læs mere

CASE NYBYG FACADESKÆRME. Stærk arkitektur med højstyrkebeton

CASE NYBYG FACADESKÆRME. Stærk arkitektur med højstyrkebeton CASE NYBYG FACADESKÆRME Stærk arkitektur med højstyrkebeton MED HULLER I FACADEN Fakultetsbygning til Syddansk Universitet Syddansk Universitet har med deres nye fakultetsbygning skabt et stykke markant

Læs mere

REVIDERING AF LOKALPLAN 316.2

REVIDERING AF LOKALPLAN 316.2 OPFATTELSER OG OPFORDRINGER VEDRØRENDE REVIDERING AF LOKALPLAN 316.2 SOLRØD STRAND GRUNDEJERFORENING 28. JUNI 2015 1 INDLEDNING Formålet med den nugældende lokalplan 316.2 og tidligere 316 lokalplaner

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Værdibaseret tilgang. 02 (om os)

Værdibaseret tilgang. 02 (om os) Dialog skaber værdi 02 (om os) Værdibaseret tilgang Når du skal vælge en arkitekt til dit projekt, er tilliden afgørende. Fagligheden skal være i orden, kreativiteten skal blomstre, og det færdige resultat

Læs mere

W W W. E X PA N. D K

W W W. E X PA N. D K WWW.EXPAN.DK I D E E N : EXPAN BYGGESYSTEM ENKELT OG RATIONELT BYGGERI EXPAN er det komplette byggesystem til hele råhuset. EXPAN er rationelt, tidsbesparende byggeri til tiden..! EXPAN er sikker planlægning

Læs mere

Byggeriets Industrialisering

Byggeriets Industrialisering Byggeriets Industrialisering Sven Bertelsen 40 år i NIRAS Nu Trimmet Byggeri www.bertelsen.org 1945 Efter 2. Verdenskrig var der bolignød Mangel: 50.000 boliger Nye: 14-10.000/år Kapacitet: 25.000 + ledighed

Læs mere

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering - Arkitektskolen Philip de Langes Allé, 1435 Kbh.

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering - Arkitektskolen Philip de Langes Allé, 1435 Kbh. EN KUNSTNERISK UDVIKLINGSVIRKSOMHED 2012-2015 v. Professor Jan Søndergaard, partner KHR Arkitekter AS og tilknytted forskningsassistent, maa Ida Garvik 0. KUV - Realiseringens Kunst v professor Jan Søndergaard

Læs mere

Forblad. Conbox, et præ-fab system. Tidsskrifter. Arkitekten 1965

Forblad. Conbox, et præ-fab system. Tidsskrifter. Arkitekten 1965 Forblad Conbox, et præ-fab system S. Tidsskrifter Arkitekten 1965 1965 Conbox, et præ-fab syst em. Et af de nyeste forsøg på at industrialisere byggeprocessen har nu nået den afgørende fase, hvor systemet

Læs mere

Produktivitet i byggeriet

Produktivitet i byggeriet Januar 2014 Indledning Produktivitetskommissionen vurderer, at manglende international konkurrenceudsættelse sammen med en uhensigtsmæssig udformning af den offentlige regulering kan have medvirket til

Læs mere

VÆRDIGSÆTNING. Grammofonplade fabrik - Kay Fisker. Jens Falk Holm

VÆRDIGSÆTNING. Grammofonplade fabrik - Kay Fisker. Jens Falk Holm VÆRDIGSÆTNING Grammofonplade fabrik - Kay Fisker Jens Falk Holm BYGNINGEN Midt i Nordvest, i det gamle fabriksområde, ligger en hvid taktfast bygning. Bygningen er en del af den forhenværende fabriksgigant

Læs mere

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard Målgruppe: Udskoling Fag: Dansk, billedkunst Materialet består af to dele: Lærervejledning med information

Læs mere

CASE. Den sikrede Institution Kompasset Nordjyllands første sikrede institution for unge

CASE. Den sikrede Institution Kompasset Nordjyllands første sikrede institution for unge CASE Den sikrede Institution Kompasset Nordjyllands første sikrede institution for unge Arkitekt/ designer: Østergaard Arkitekter ApS Bygherre: Region Nordjylland Nordjyllands første sikrede institution

Læs mere

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2 HAVELEJLIGHEDER - en ny boligtype version 3.2 UiD 2004 Hvilke boligtyper imødekommer nutidens krav? Parcelhuset kan indrettes individuelt, adgangsforholdene er private og haven er ens egen... men det er

Læs mere

Multipladen. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton

Multipladen. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton Multipladen Inspiration og Teknik kvalitetsporebeton Multipladen Multipladen enkelt og effektivt Multipladen fra H+H Danmark A/S er én af hjørnestenene i produktsortimentet et enkelt og effektivt system,

Læs mere

Vægelementet. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton

Vægelementet. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton Vægelementet Inspiration og Teknik kvalitetsporebeton Vægelementet Vægelementet solide fordele Vægelementet fra H+H Danmark A/S er den professionelle løsning til bagmure og skillevægge. Et effektivt system,

Læs mere

Siloetten Siloen i det grønne

Siloetten Siloen i det grønne CASE Siloetten LOKATION: Siloetten, Aarhus, Danmark. Arkitekt/ designer: C. F. Møller og Christian Carlsen Arkitektfirma. Aarhus, Danmark En gammel kornsilo, der skulle ombygges til moderne lejligheder.

Læs mere

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55 HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55 BESKRIVELSE Idegrundlaget Projektet tager udgangspunkt i at skabe funktionalitet såvel som fleksibilitet,

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

ET MATERIALE TIL FLERE GENERATIONER. Til tagdækning, facadebeklædning, tagrender, solarløsninger og arkitektoniske detaljer BEDRE BOLIG MED RHEINZINK

ET MATERIALE TIL FLERE GENERATIONER. Til tagdækning, facadebeklædning, tagrender, solarløsninger og arkitektoniske detaljer BEDRE BOLIG MED RHEINZINK ET MATERIALE TIL FLERE GENERATIONER Til tagdækning, facadebeklædning, tagrender, solarløsninger og arkitektoniske detaljer BEDRE BOLIG MED RHEINZINK 2 3 Slappe af, læse, dagdrømme, skrive lange breve,

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

Carporte og garager.

Carporte og garager. Bolius Fakta nr. 1135 Carporte og garager. Havens små og mindre bygninger omfatter bl.a. garage og carport. Her kan du læse om kravene til deres placering, størrelse og brug. Hvad er en carport og en garage?

Læs mere

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.

Læs mere

YTONG/SIPOREX det behagelige indeklima Bygning med porebeton

YTONG/SIPOREX det behagelige indeklima Bygning med porebeton YTONG/SIPOREX det behagelige indeklima Bygning med porebeton Xella Danmark A/S Sønderskovvej 11 8721 Daugaard Tlf.: +45. 75 89 50 66 Fax: +45. 75 89 60 30 www.xella.dk 2 3 Stenen som har ændret byggeverdenen

Læs mere

MilPlanTM VÆGBEPLANTNINGSSYSTEMER. Systemer til forbedring af byrum og landskab

MilPlanTM VÆGBEPLANTNINGSSYSTEMER. Systemer til forbedring af byrum og landskab MilPlanTM VÆGBEPLANTNINGSSYSTEMER Systemer til forbedring af byrum og landskab Wiresystemer til kontrolleret vegetation på lodrette flader 2 Tlf.: (+45) 44 97 10 99 Email: landskab@milford.dk www.milford.dk

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Byens Netværk 17.02.09 Tekst og foto: Ditte Frisk Hansen Det gamle fredede Overformynderi i Stormgade har fået ny funktion: Call

Læs mere

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som

Læs mere

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation bliver forbillede for huse med passiv opvarmning i Danmark I løbet af 2007 sættes spaden i jorden til Danmarks hidtil største

Læs mere

Skifer i fibercement. En smuk og tidløs løsning. www.cembrit.dk

Skifer i fibercement. En smuk og tidløs løsning. www.cembrit.dk Skifer i fibercement En smuk og tidløs løsning www.cembrit.dk Enkelhed fremhæver bygningens arkitektur Med et skifertag i fibercement får du en tagløsning præget af elegance og enkelhed. Du får et tag,

Læs mere

EN STILREN LØSNING TIL BADEVÆRELSET

EN STILREN LØSNING TIL BADEVÆRELSET unidrain GlassLine unidrain GlassLine er brusebunde og brusevægge i glas, som sammen med det originale unidrain gulvafløb samler de enkelte komponenter til én samlet flot, vådrumssikker og gennemtænkt

Læs mere

Nytænkte løsninger til byggeindustrien

Nytænkte løsninger til byggeindustrien Nytænkte løsninger til byggeindustrien by Levering til aftalt tid og pris UPFRONT SOLUTIONS er unikke og nytænkte boligog konstruktionsløsninger til nybyggeri og renovering af eksisterende byggeri. Produktserien

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

CASE. Lavenergivilla Unik arkitektonisk privatvilla, Danmark

CASE. Lavenergivilla Unik arkitektonisk privatvilla, Danmark CASE Lavenergivilla Unik arkitektonisk privatvilla, Danmark Arkitekt/ designer: STUDIOBAKI LAVENERGIHUS MED FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED Villaen i København er opbygget af færdige, præfabrikerede skræddersyede

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

Beton til alle tider

Beton til alle tider Beton til alle tider Vi bygger på mennesker og deres faglige kunnen Præfa Betonelement har fire årtiers erfaring i produktion og montering af betonelementer bygget på gode mennesker og deres faglige kunnen

Læs mere

STRATEGISK PARTNERING OG ARKITEKTONISK MERVÆRDI

STRATEGISK PARTNERING OG ARKITEKTONISK MERVÆRDI 32 SAMARBEJDSFORMER Kan øget bevidsthed om værdisæt og arbejdsprocesser tænkes at forbedre det arkitektoniske resultat, spørger forfatteren, der er forskningsassistent på CINARK. STRATEGISK PARTNERING

Læs mere

at præmiere CBS s uddannelsesinstitution Kilen, tegnet af Arkitekterne Lundgaard & Tranberg og opført for CBS.

at præmiere CBS s uddannelsesinstitution Kilen, tegnet af Arkitekterne Lundgaard & Tranberg og opført for CBS. Den 16. august 2007 bedømte komitéen for præmiering af gode og smukke bygninger opført i Frederiksberg Kommune de bygninger m.v., som er taget i brug efter 20. januar 2006. Efter en besigtigelse af bygningerne

Læs mere

- dit unikke byggekoncept JUNGET

- dit unikke byggekoncept JUNGET - dit unikke byggekoncept JUNGET Fakta om JUNGET i Hinnerup Projekt: Lager/udstilling, værkstedsbygning, højlager samt administrationsbygning i 3 etager med delvis kælder, Sigma 1-3, 8382 Hinnerup. Bebygget

Læs mere

mod en 2020-lavenergistrategi

mod en 2020-lavenergistrategi Arkitektur og energi Arkitektur mod og en energi 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Historisk

Læs mere

Træhuse. den sunde og smukke bolig. Familieboliger

Træhuse. den sunde og smukke bolig. Familieboliger Træhuse den sunde og smukke bolig Familieboliger & Sven-Erik Nielsen Arkitekt og ejer af A&W Perspektiva Erfaring og god rådgivning Hos A&W Perspektiva har vi specialiseret os i træ huse. For et træhus

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA FACADER MED TRÆBEKLÆDNING, DISPENSATIONS-ANSØGNING VEDRØRENDE LOKALPLAN NR. 39 Region Syddanmarks hensigt om at tilføre Aabenraa sygehus en psykiatrisk funktion betyder, at det eksisterende somatiske sygehus

Læs mere

BILAG 1 partnerskaber

BILAG 1 partnerskaber BILAG 1 partnerskaber indhold: Kort beskrivelse af fem konceptoplæg fra de almene boligorganisationer 1/ Generationernes Byhus KAB / 3B 2/ Småt og Smart - Almene Storbyboliger Lejerbo / fsb / AAB 3/ Blandede

Læs mere

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Visualisering: Kærsgaard & Andersen A/S Briiso facadesystem Bæredygtigt og rationelt facadesystem i tegl til energirenovering og nybyggeri. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Briiso ApS Stejlhøj

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Arne Emil Jacobsen... En unik designer... Kubeflex sommerhus... 10

INDHOLDSFORTEGNELSE. Arne Emil Jacobsen... En unik designer... Kubeflex sommerhus... 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Arne Emil Jacobsen... 4 En unik designer... 9 Kubeflex sommerhus... 10 ARNE EMIL JACOBSEN 1902-1971 Arne Emil Jacobsen blev født d. 11. februar 1902 i København og døde d. 24. marts

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik - til leje... Kontor 110 m 2 Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C Kontor i den gamle chokoladefabrik Velbeliggende kreativ designklynge i den ældre del af Århus midtby Charmerende kontorlokaler

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Tænk nyt. Visioner. Hus for livet. Muligheder. - vokser i takt med behovet. Garanti. Inspiration

Tænk nyt. Visioner. Hus for livet. Muligheder. - vokser i takt med behovet. Garanti. Inspiration Tænk nyt Visioner Hus for livet - vokser i takt med behovet Muligheder Garanti Inspiration Tænk nyt Hus med nye vinkler Nytænkende grundkoncept MoBuild huset er en ny måde at tænke hus på. Udgangspunktet

Læs mere

Det Maritime Museum AQUARIUS. Tungevågen AQUARIUS MARITIMT VITENSENTER I TUNGEVÅGEN

Det Maritime Museum AQUARIUS. Tungevågen AQUARIUS MARITIMT VITENSENTER I TUNGEVÅGEN 1 Det Maritime Museum AQUARIUS Tungevågen INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4. ARKITEKTONISK, URBANT OG LANDSKABELIGT KONCEPT 5-7. CONCEPTUELLE DIAGRAMMER 8. MASTERPLAN OG TVÆRSNIT 9. PLAN -1, +1 10. ARKITEKTUR OG

Læs mere

Introduktion til universet

Introduktion til universet Introduktion til universet 02 Lys og liv universet er udviklet ud fra vores kerneværdier Elegante tagkviste og altankviste til alle typer boliger og bygninger Samme høje kvalitet i alle Quattro kvist-serier

Læs mere

City of Westminster College

City of Westminster College CASE City of LOKATION: City of, London, England. Arkitekt/ designer: schmidt hammer lassen architects. City of designet af schmidt hammer lassen architects På Paddington Green Campus i London, ligger schmidt

Læs mere

CEMBRIT SKIFERTAG. Cembrit Skifertag. En smuk og tidløs løsning

CEMBRIT SKIFERTAG. Cembrit Skifertag. En smuk og tidløs løsning Cembrit Skifertag En smuk og tidløs løsning Cembrit 40 x 40 Diagonal Skifer Sortblå Enkelhed fremhæver bygningens arkitektur Med et skifertag i fibercement får du en tagløsning præget af elegance og enkelhed.

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

- dit unikke byggekoncept PRODAN

- dit unikke byggekoncept PRODAN - dit unikke byggekoncept PRODAN Fakta om PRODAN i Randers Projekt: Maskinfabrik og administrationsbyggeri, Tåsingevej 1, 8940 Randers SV Bebygget areal: Total: 15.866 m², heraf 13.734 m² produktion og

Læs mere

Mærk forskellen! Guldmann s mål er at skaffe brugere af vore systemer mere tid til omsorg.

Mærk forskellen! Guldmann s mål er at skaffe brugere af vore systemer mere tid til omsorg. GH3 Mærk forskellen! Guldmann s mål er at skaffe brugere af vore systemer mere tid til omsorg. Udgangspunktet for det nye GH3 lofthejsystem har været en nøje gennemgang af plejepersonalets ønsker og behov

Læs mere

BETON Produktion & Potentiale Byens Netværk 20.1.2010 Tekst & Foto: Nanna Jardorf

BETON Produktion & Potentiale Byens Netværk 20.1.2010 Tekst & Foto: Nanna Jardorf BETON Produktion & Potentiale Byens Netværk 20.1.2010 Tekst & Foto: Nanna Jardorf Verdens mest anvendte bygningsmateriale Sand, sten, vand og cement. Det er grundingredienserne i en god klassisk beton.

Læs mere

VisuelHuse. Nøglen til din drømmebolig ligger hos os

VisuelHuse. Nøglen til din drømmebolig ligger hos os VisuelHuse Nøglen til din drømmebolig ligger hos os Fiskerhuse VisuelHus No 13 - Fiskerhus 123 m 2 VisuelHus No 13 Fiskerhus 123 m 2 Indeholder: Stueplan: Entré, bryggers med indgang, et badeværelse, åbent,

Læs mere

Arkitektens rolle før og nu i Danmark

Arkitektens rolle før og nu i Danmark Arkitektens rolle før og nu i Danmark Zühranur Celik VBEA05 Byggprocessen: Fördjuppningsuppgift Hvilken rolle spiller arkitekten i nutidens Danmark og hvilken rolle havde den før i tiden? Spørgsmålet kan

Læs mere

TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg.

TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg. TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg. Nærværende redegørelse skal belyse og begrunde projekt Treleddet det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg, der i hovedtræk

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

Woodlands Country Club

Woodlands Country Club CASE LOCATION:, Örkelljunga, Sverige. Arkitekt/ designer: Henning Larsen Architects. Örkelljunga, Sverige I svenske var Henning Larsen Architects udfordring at forene to modstridende udtryk: Skandinavisk

Læs mere

Terrassetag Carport Solceller

Terrassetag Carport Solceller Terrassetag Carport Solceller 2 Arkitektur og egen grøn elproduktion Denne folder er tænkt som information og inspiration for den grønne projektmager, som ønsker sig en kombination af æstetik og vedvarende

Læs mere

Børnehuset Bøgen. Integreret institution for godt 100 børn CASE

Børnehuset Bøgen. Integreret institution for godt 100 børn CASE CASE Integreret institution for godt 100 børn LOKATION:, Snekkersten, Danmark. Arkitekt/ totalrådgivning: Arkitektfirmaet 2r arkitekter. i Snekkersten nord for København er et arkitektonisk nytænkende

Læs mere

box living Af Gitte Kjær Tekst Elisabeth Wille Foto Mikkel Mortensen

box living Af Gitte Kjær Tekst Elisabeth Wille Foto Mikkel Mortensen box living Udenfor Århus ligger en fantastisk villa fuld af kontraster og overraskelser. Hvor stuen er en varm og tryg kasse beklædt med egetræsfinér, mens resten af huset er holdt i ren hvid og rå beton.

Læs mere

HØJSTRUPPARKEN DEMONSTRATIONSPROJEKT FOR FREMTIDENS ENERGIRENOVERING

HØJSTRUPPARKEN DEMONSTRATIONSPROJEKT FOR FREMTIDENS ENERGIRENOVERING HØJSTRUPPARKEN DEMONSTRATIONSPROJEKT FOR FREMTIDENS ENERGIRENOVERING ERIK MØLLER ARKITEKTER / KPF ARKITEKTER DANAKON RÅDGIVENDE INGENIØRER / INGENIØRFIRMAET VIGGO MADSEN Beboernes velfærd Totaløkonomisk

Læs mere

ALTANER & HIGH PERFORMANCE CONCRETE HIGH PERFORMANCE CONCRETE

ALTANER & HIGH PERFORMANCE CONCRETE HIGH PERFORMANCE CONCRETE ALTANER & T R A P P E R HIGH PERFORMANCE CONCRETE HIGH PERFORMANCE CONCRETE HIGH PERFORMANCE CONCRETE Hi-Con A/S blev etableret i 2001 og har gennem årene markeret sig som markedets førende producent af

Læs mere

POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S. info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74

POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S. info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74 Skyen POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74 2 Skitseforslag byggefelt 1C// Aalborg Godsbaneareal // 21.12.212 // POLYFORM Arkitekter

Læs mere

Nyt fra din blikkenslager. Tænk i. zink

Nyt fra din blikkenslager. Tænk i. zink Nyt fra din blikkenslager Tænk i zink Hvorfor tænke i zink? Fordi... zink er et enestående materiale, som både tilfredsstiller krav om holdbarhed og intet vedligehold, men også samtidig er et usædvanligt

Læs mere

Smartere murværk. Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen

Smartere murværk. Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen Smartere murværk Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen Murværksvision 2025 Med tegl kan produceres spændende bygningsarkitektur med æstetisk patinering. Smartere murværk Udvikling

Læs mere

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling

Læs mere

På skulderen af en fredningsmedarbejder

På skulderen af en fredningsmedarbejder På skulderen af en fredningsmedarbejder Af Helle Nysted Andersen, Bygningskultur 2015 Bærende værdier: Kulturstyrelsens gennemgang af landets fredede bygninger skal sikre, at vi får en objektiv beskrivelse

Læs mere

Industrialiseret arkitektur, karakteriseret

Industrialiseret arkitektur, karakteriseret Charlotte Bundgaard PhD-project PhD-project MONTAGE I FREMTIDENS INDUSTRIELLE BYGGESKIK Industrialiseret arkitektur, karakteriseret ved præfabrikation og montage, var et fremtrædende element i det 20.

Læs mere

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Indholdsfortegnelse Beskrivelse af sagsforløb... 2 Fra idé til forslag... 3 Opstilling af krav... 4 et... 5 n... 6... 7 Januar 2001 Beskrivelse

Læs mere

Materielt Design 2. 6. klasse

Materielt Design 2. 6. klasse Materielt Design 2. 6. klasse Faget Materielt Design på Interskolen er en samtænkning af følgende af folkeskolens fag: håndarbejde, sløjd og billedkunst. Undervisningen vil derfor i praksis inddrage alle

Læs mere

FØRST KOMMER BYEN, SÅ HUSET

FØRST KOMMER BYEN, SÅ HUSET Tegl 6 Marts Tegl 7 Marts Tekst: Redaktionen Fotos: Roland Halbe FØRST KOMMER BYEN, SÅ HUSET I følge projektteamet bag kunstmuseet i Ravensburg er byggeriet et resultat af en undtagelsesvis harmonisk kærlighedstrekant

Læs mere

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN KONGEHØJSKOLEN Skolebygning Transformering og nybyggeri Tøndervej 90 Arkitema Architects og MOE Skolen har gjort brug af en tidligere lagerbygning, der er indrettet som et rum til leg og bevægelse. Parallelt

Læs mere

SENHJERNESKADECENTER NORD, FREDERIKSHAVN

SENHJERNESKADECENTER NORD, FREDERIKSHAVN NYHEDSBREV NR. 6 DEN 10. maj 2011. Facader begynder at tage for med færdige overflader, Facadepuds er udført på boligerne og facadeplader på servicebygning er så småt opstartet. Facadeplader på servicebygning.

Læs mere

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard » Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard Inde klima Workshop B Input til energirenovering Indledende screening Pris Design Behov D & V FBBB - Via University College 2. nov. 2011 Total økono mi

Læs mere

Nyt fra din blikkenslager. i zink

Nyt fra din blikkenslager. i zink Nyt fra din blikkenslager GAVLE og tagrender i zink Blikkenslageren anbefaler NY gavl? - Den bedste løsning er i zink VMZ Stikfals VANDRET/ QUARTZ-ZINC Er du også en af de mange boligejere, som hellere

Læs mere

Bedre byggeprojekter fra A til Z

Bedre byggeprojekter fra A til Z Bedre byggeprojekter fra A til Z Gymnasier, skoler og institutioner zethner byggerådgivning APS FÅ HJÆLP TIL STYRING AF DIT BYGGEPROJEKT Zethner Byggerådgivning har gjort det til sit speciale at hjælpe

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere