UBST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UBST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri"

Transkript

1 UST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri Februar 2011 Universitets- og ygningsstyrelsen Ministeriet forvidenskab Teknologi og Udvikling

2 UST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri 2011 Sag: Programfase: Sagsnr.: Dispositionsfase: ygning: Projektfase: Firma: Initialer: Udførelsesfase: Rev.: Dato: 1 års eftersyn: UST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri Februar

3 UST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri 2011 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Forenklet oversigt: overholdes krav?... 5 R 10 Kap. 2 Ubebyggede arealer... 6 Parkeringspladser for personer med handicap... 7 elysning på adgangs og tilkørselsarealer Ramper og udligninger på adgangs og tilkørselsarealer Trapper på adgangs og tilkørselsarealer Taktil adskillelse og markering på adgangs og tilkørselsarealer elægninger på adgangs og tilkørselsarealer R 10 Kap. 3 ygningers indretning Ombygninger Døre Orientering Markering af fælles adgangsveje Niveaufri adgang og ramper i fælles adgangsveje Løfteplatforme og trappelifte Trapper i fælles adgangsveje Elevatorer Wc rum, offentligt tilgængelige Publikumspladser for kørestolsbrugere Wc rum i kontor og administrationsbygninger aderum og omklædningsrum i andre bygninger end beboelsesbygninger Laboratoriearbejdspladser Studiearbejdspladser R 10 Kap. 4 Konstruktioner Afmærkning af glaspartier og glasdøre Tilgængelig indretning af brugerbetjente anlæg R 10 kap 6 Indeklima elysning af fælles adgangsveje og rum R 10 Kap. 8 Installationer Installationer og teleslynge

4 UST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri 2011 Forord Universitets og ygningsstyrelsen har, som led i udviklingen af bygherrerollen som statslig bygherre, revideret og opdateret den tidligere tilgængelighedsstandard fra april Den nye kvalitetsstandard for tilgængelighed for handicappede er gældende for undervisnings og forskningsbyggeri der opføres som ny og tilbygninger og for eksisterende bygninger, når de ombygges eller overgår til anden anvendelse. Revisionen af tilgængelighedsstandarden der er sket i samarbejde med Si og universiteterne er sket med baggrund i tilgængelighedskrav i nyt ygningsreglement R10, ændringer i andre standarder og erfaringer efter arbejdet med den tidligere standard. Endvidere har revisionsarbejdet taget udgangspunkt i nogle nye indretningsområder samt udmøntning af tiltag på tilgængelighed indenfor bygningsområdet som følge af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap. FN konventionen der blev ratificeret af Folketinget i 2009 samt ygherrevejledningen for de særlige byggende styrelser indenfor det statslige byggeri har sat særligt fokus på bestræbelserne for at forbedre tilgængeligheden i det offentlige byggeri, herunder ikke mindst undervisningsbyggeriet indenfor forskellige undervisningsområder. Tilgængelighedsstandarden er udvidet til at omfatte indretning af studiearbejds og laboratoriearbejdspladser. Udvidelsen af standarden med disse særlige arbejdspladsindretninger tager udgangspunkt i kritik af manglende handicaphensyn ved etablering af gode studiemuligheder for handicappede i de bestræbelser der er for at udvikle universiteternes studiearbejdsmiljø for alle. Endvidere udnyttes de muligheder der er tilkommet for at tilgodese handicaphensyn ved indretning af fremtidens nye laboratorier, via de kommende års meget store investeringer i nyt laboratoriebyggeri samt i ombygninger i eksisterende laboratorier der ligeledes opgraderes indenfor en kort årrække. Den foreliggende udgave af tilgængelighedsstandard omfatter krav til indretning af alt universitetsbyggeri og indarbejdes i rådgiveraftalernes ydelsesbeskrivelser og gøres til krav for byggeriets udførende entreprenører. Kravene til universitetsbyggeriets tilgængelighed vil blive udvidet til også at omfatte private udbydere af bygningsmæssige faciliteter mv. jf. FN konventionen. Det er UST s ambition at denne reviderede standard kan medvirke til at etablere et godt afsæt for det danske universitetsbyggeri, samt andet undervisningsbyggeri, til gavn for alle byggeriets parter samt ikke mindst brugerne af byggeriet. Med venlig hilsen onnie arfod Vicedirektør 3

5 UST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri 2011 Indledning Standarden er i sin nye version udformet som en tjekliste, der kan udfyldes elektronisk og gemmes på en byggesag, hvis det ønskes. Det kendetegner standarden, at den: bygger direkte på R 10 og Si anvisning 230 til bygningsreglementet viser UST's kvalitetsniveau for undervisningsbyggeri anvender kvalitetsklasserne fra Si 230 / R 10 koordineres løbende med Si's tjeklister for tilgængelighed versioneres i takt med ændringer i R 08 samt ændrede UST krav frit kan hentes i elektronisk udgave Tjeklisterne indeholder beskrivelser med emne/kilde/uddybning/kvalitet/ok/bemærkninger Den i kolonne "kvalitet" anførte karakter anvender kvalitetsniveauerne fra Si anvisning 230: Kvalitetsniveau : Kvalitet svarende til niveau i ygningsreglementet 2010 Kvalitetsniveau : Evt. højere kvalitet, fx svarende til DS 3028, Si anvisninger mv. Kvalitetsniveau A: Kvalitet svarende fx til behovene hos personer med stort plejebehov Desuden anvender UST et enkelt sted (elevatorer): Kvalitetsniveau D: Kvalitet lidt under bygningsreglementets niveau 4

6 UST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri 2011 Forenklet oversigt: overholdes krav? Afkryds hvilken fase, der er tale om, og gem dokumentet under et navn svarende til fasen. Sag: Programfase: Sagsnr.: Dispositionsfase: ygning: Projektfase: Firma: Initialer: Udførelsesfase: Rev.: Dato: 1 års eftersyn: R 10 Kap. 2 Ubebyggede arealer Evt. bemærkning Parkeringspladser for personer med handicap elysning på adgangs og tilkørselsarealer Ramper og udligninger på adgangs og tilkørselsarealer Trapper på adgangs og tilkørselsarealer Taktil adskillelse og markering på adgangs og tilkørselsarealer elægninger på adgangs og tilkørselsarealer R 10 Kap. 3 ygningers indretning Evt. bemærkning Ombygninger Døre Orientering Markering af fælles adgangsveje Niveaufri adgang og ramper i fælles adgangsveje Løfteplatforme og trappelifte Trapper i fælles adgangsveje Elevatorer Wc rum, offentligt tilgængelige Wc rum i kontor og administrationsbygninger aderum og omklædningsrum Laboratoriearbejdspladser Studiearbejdspladser R 10 Kap. 4 Konstruktioner Evt. bemærkning Afmærkning af glaspartier og glasdøre Tilgængelig indretning af brugerbetjente anlæg R 10 kap 6 Indeklima Evt. bemærkning elysning af fælles adgangsveje og rum R 10 Kap. 8 Installationer Evt. bemærkning Installationer og teleslynge Ved udskrift udfyldes Dato: Navn: Underskrift: 5

7 UST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri 2011 R 10 Kap. 2 Ubebyggede arealer 6

8 UST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri 2011 Parkeringspladser for personer med handicap Særlig opmærksomhed Dispositionsfase: pladser tæt ved indgang, halvdelen af pladser ekstra store Krav til parkeringspladser for personer med handicap Der skal udlægges (reserveres) tilstrækkelige parkeringsarealer til, at bebyggelsens beboere, de beskæftigede i bebyggelsen, besøgende, kunder, leverandører m.v. kan parkere biler, motorcykler, knallerter, cykler, m.v. på ejendommens område Ved udformningen af parkeringspladser skal et passende antal parkeringspladser udformes, så de kan anvendes af personer med handicap. Kravet omfatter ikke fritliggende enfamiliehuse og sommerhuse i sommerhusområder. Handicapparkeringspladser har et brugsareal på 3,5 x 5 m Handicapparkeringspladser bør placeres så nær indgangen som muligt R , stk. 1, krav R , stk. 3, krav R , stk. 3, R , stk. 3, Manglende plads eller uhensigtsmæssig placering af cykelparkering kan resultere i uhensigtsmæssig parkering af cykler i adgangsveje, hvilket er til gene for alle, men især skaber problemer for kørestolsbrugere, personer med barnevogne samt synshandicappede. Den ekstra bredde på 1 m gør det muligt at flytte over i en kørestol eller bruge stokke ved siden af bilen. Et tilstødende areal i samme niveau kan indgå i den totale bredde på p pladsen Vejledende maksimal afstand er 30 m 7

9 UST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri 2011 Krav til parkeringspladser for personer med handicap Handicapparkeringspladser bør have fast jævn belægning Mindst én handicapparkeringsplads bør have et brugsareal på 4,5 x 8 m af hensyn til minibusser med lift bag på R , stk. 3, R , stk. 3, elægningen skal være let at køre på med kørestol eller rollator, samt give stokke god støtte, så de ikke synker ned. Pladser til kassebiler og minibusser bør være ca. 4,5 x 8 m, så de kan benyttes af biler med lift i siden eller bagpå. En plads på 2,5 x 8 m langs et fortov vil ofte kunne benyttes, hvis fortovet er tilstrækkelig bredt til en lift i siden, ca. 2 m. Det forudsættes at fortovskanten sænkes eller udlignes med rampe. Frihøjde på handicapparkeringspladser og tilkørsel mindst 2,6 m Hvis der er niveauspring i adgangen fra parkeringsareal til andet areal, bør disse være højst 2,5 cm. Si anv., R , stk. 3, Mange biler som bruges af personer med handicap har forhøjet tag og kræver ekstra frihøjde. Kanten må max være 25 mm, så den kan passeres af personer i kørestol. Kanthøjden bør bevares af hensyn til synshandicappede, som kan følge den med en hvid stok, fx langs en kantsten. DS håndbog 105 "Udearealer for alle Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden" indeholder anvisninger på udformning af det fysiske miljø med henblik på at give handicappede større uafhængighed, bevægelsesfrihed og sikkerhed. Der henvises endvidere til "Færdselsarealer for alle" fra Vejdirektoratet. Tabel Antal parkeringspladser til personer med handicap. Max hældning på p plads 1:40 (25 mm. pr. m) R , stk. 3, R , stk. 3, Si 230, DS 105, DS håndbog 105 "Udearealer for alle Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden" indeholder mange eksempler på udformning af udearealer, herunder P pladser. "Færdselsarealer for alle" fra Vejdirektoratet indeholder mange eksempler på udformning i praksis. Tabellen nedenfor viser, hvor mange pladser til handicapparkering til hhv. almindelige biler og kassebiler, der anbefales i forhold til parkeringsanlæggets størrelse. Større hældning gør det vanskeligt at manøvrere og kan få kørestole til at rulle væk 8

10 UST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri 2011 Krav til parkeringspladser for personer med handicap Kantsten o.lign udlignet fra p plads Hældning af udligning max. 1:10 (100 mm pr m ) Afmærkning med tavle E 33 og E 23 DS 3028, DS 3028, Vejregel, Gør det muligt at komme fra parkeringsplads til gangarealer og indgange Stejlere hældninger end 1:10 kan give en risiko for at vælte med kørestolen De almindelige afmærkningsskilte er lette at få øje på og fortæller, at pladsen er reserveret Afmærkning med symbol V23 på kørebane Vejregel, Markerer at pladsen er reserveret Parkeringsanlæggets størrelse Handicappladser til alm. biler 3,5 x 5,0 m Handicappladser til kassebiler 4,5 x 8,0 m Evt. udvidede bemærkninger: 9

11 UST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri 2011 elysning på adgangs og tilkørselsarealer Særlig opmærksomhed Projektfase: vejledningstekster i R er medtaget som krav i UST standarden, fx retningsorienterende belysning Krav til belysning på adgangs og tilkørselsarealer Adgangs og tilkørselsarealer skal forsynes med belysning Trapper og ramper skal belyses stærkest elysning af adgangs og tilkørselsarealer skal være retningsgivende. elysning af adgangs og tilkørselsarealer skal være ikkeblændende Indgangen belyses stærkere end resten af adgangsvejen R , stk. 1, krav R , stk. 1, krav R , stk. 1, R , stk. 1, Si 230, Øger sikkerheden for især synshandicappede elysningsarmaturer opsat med relativ lille afstand, f.eks. 10 m eller mindre, kan fungere som retningsorientering frem mod indgangen, især for personer med nedsat syn. Afskærmede lyskilder er med til at sikre, at lyset ikke blænder Gør det lettere for synshandicappede at finde indgangen *Kvalitetsniveauer i Si 230: Kvalitet svarende til bygningsreglementets niveau Evt. højere kvalitet, fx svarende til DS 3028, Si anvisninger mv. A Kvalitet svarende fx til behovene hos personer med stort plejebehov Evt. udvidede bemærkninger: 10

12 UST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri 2011 Ramper og udligninger på adgangs og tilkørselsarealer Særlig opmærksomhed Dispositionsfase: Alle indgange til en bygning skal være trinfri, også adgangsveje hertil Dispositionsfase: Kun svage hældninger tilladt på adgangsveje. Areal skal beregnes hertil Krav til ramper og udligninger Adgangs og tilkørselsarealer skal være udformet, så bebyggelsen kan benyttes af personer med handicap Adgangsareal fra vej herunder p plads til ejendommens ubebyggede arealer og til indgange i bygninger skal være mindst 1,3 m bredt Adgangsareal fra vej herunder p plads til ejendommens ubebyggede arealer og til indgange i bygninger skal være med en fast jævn belægning. Niveauforskelle i adgangsarealet skal udlignes i terræn eller ved rampe Ramper må ikke udføres med en større hældning end 1:20 R , stk. 2, krav R , stk. 2, krav R , stk. 2, krav R , stk. 2, krav R , stk. 2, krav Udformningen bør tage hensyn til fx personer med kørestol, gangbesvær, synshandicap, udviklingshæmning, læsevanskeligheder og hørehandicap Større bredder kan være hensigtsmæssige. fx tillader en bredde på 1,5 m en person i kørestol og en gående at passere hinanden. Op mod 80 % af personer i kørestol kan vende 180 grader. Helt plane belægninger med skridhæmmende overflader er bedst egnede, og evt. fuger bør ikke være mere end ca. 5 mm brede. Hvis fugerne er bredere, anbefales det at fylde dem helt op med et fast materiale med god holdbarhed Det skal være muligt at komme rundt på de ubebyggede arealer og til indgange uden at møde trin 11

13 UST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri 2011 Krav til ramper og udligninger Der skal være en vandret plads på mindst 1,3 m x 1,3 m for hver ende af rampen Ramper med en hældning på mere end 1:25 skal desuden forsynes med reposer for hver 12 m Gribeegnede håndlister skal opsættes i en højde på ca. 0,8 m i begge sider af ramper og trapper. Hjulværn opsættes i en højde på ca. 0,2 m i begge sider af ramper DS publikationen "Udearealer for alle Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden" indeholder anvisninger på udformning af det fysiske miljø med henblik på at give handicappede større uafhængighed, bevægelsesfrihed og sikkerhed Ramper med hældning mellem 1:25 og 1:20 kan i stedet for håndlister forsynes med værn eller udføres som en terrænudligning uden fare for fald til siderne. Tilkørselsveje på ejendommes ubebyggede arealer anbefales udført i overensstemmelse med vejreglerne i 'Færdselsarealer for alle Håndbog i Tilgængelighed' (Vejdirektoratet, 2003). Ved bygninger med mange brugere anbefales et adgangsareal med en fri gangbredde på mindst 1,8 m. Ramper og udligninger i terræn, der kommer i forbindelse med soklen på bygninger, anbefales afsluttet på en måde, der forhindrer indtrængen af fsugt i bygningen Mindre niveauspring udlignet med max. hældning 1:10 (100 mm pr. m) R , stk. 2, krav R , stk. 2, krav R , stk. 2, krav Si 230, suppl. Vejl. R , stk. 2, R , stk. 2, Si anv. 230, DS 3028, Si 230, Si 230, Sikrer at personer i de fleste manuelle kørestole kan vende En hældning på 1:20 (50 mm pr m) og en længde på max 12 m. kan overvindes af de fleste kørestolsbrugere Hvis niveauforskelle udlignes med ramper, som hælder mere end 1:25 (4 cm pr. m), skal disse udføres med håndlister. Håndlisterne anvendes til at holde fast i. Hjulværnet forhindrer en kørestolsbruger i at køre ud over kanten af rampen DS håndbog 105 "Udearealer for alle Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden" indeholder mange eksempler på udformning af udearealer, herunder adgangsveje. En vejledende, maksimal hældning til siderne kan være 1:5 (200 mm pr. m). Tillader to kørestolsbrugere at passere hinanden uden besvær En 0,2 m dyb rende, som adskiller soklen fra terrænet anbefales som del af sikringen. Der henvises til yg Erfa erfaringsblad Er der tale om en kantstensrampe anbefales det, at en lodret kant på mm bevares, så personer med synshandicap kan følge hele kantstenen med den hvide stok A 12

14 UST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri 2011 Krav til ramper og udligninger Håndlister til trapper og ramper skal være nemme at gribe om og holde fast i. Si 230, Se krav i R kap , stk. 1 for anvisning på, hvordan dette kan opfyldes. *Kvalitetsniveauer i Si 230: Kvalitet svarende til bygningsreglementets niveau Evt. højere kvalitet, fx svarende til DS 3028, Si anvisninger mv. A Kvalitet svarende fx til behovene hos personer med stort plejebehov Evt. udvidede bemærkninger: 13

15 UST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri 2011 Trapper på adgangs og tilkørselsarealer Særlig opmærksomhed Projektfase: Ved hovedtrapper med relativ lille stigning skal der påregnes længere trappeløb. Krav til trapper på adgangs og tilkørselsarealer Ramper kan suppleres med trin R , stk. 2, krav Stigning på trin højst 150 mm R , stk. 2, krav Grund på trin mindst 300 mm R , stk. 2, krav Gribeegnede håndlister skal opsættes i en højde på ca. 0,8 m i begge sider af ramper og trapper. Trappeformlen for udendørs trapper overholdt Trapper med lav hældning, hvis der er mange brugere R , stk. 2, krav Si 230, Si 230, Trin er ikke et krav, men udføres de, skal mål på grund og stigning overholdes. Grunden måles fra trinforkant til trinforkant. Hvis niveauforskelle udlignes med ramper, som hælder mere end 1:25 (4 cm pr. m), skal disse udføres med håndlister. Håndlisterne anvendes både til at holde fast i samt som sikkerhed mod at køre ud over rampekanten. En håndregel siger, at en bekvem udendørs trappe opnås ved følgende sammenhæng: 1 grund + 2 stigning = mm Fx ved offentlige bygninger, institutioner og erhvervsvirksomheder, hvor stigningen kan være fx være ca. 150 mm og grunden ca. 375 mm. 14

16 UST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri 2011 Krav til trapper på adgangs og tilkørselsarealer Trapper anbefales udført med ens grund og stigning over hele forløbet Trinflader bør være vandrette, fald max. 1:40 (25 mm pr m) Håndlister til trapper og ramper skal være nemme at gribe om og holde fast i. Oven for trapper i adgangsveje skal der udføres et belægningsskift i farve og følbarhed 0,9 m før trappens begyndelse og i hele trappens bredde Si 230, Si 230, Si 230, R , stk. 3, krav Varierende størrelser kan betyde øget faldrisiko. Lukkede trapper og trapper i terræn bør have et lille, udadgående fald på max. 1:40 (25 mm pr m) af hensyn til afvanding. Det kan mindske risikoen for isdannelse om vinteren Se krav i R kap , stk. 1 for anvisning på, hvordan dette kan opfyldes. Ovenfor trapper skal der være et belægningsskift, som både i synlighed og følbarhed adskiller sig markant fra den øvrige belægning. Der er udviklet specielle knopfliser og elementer, som kan anvendes Det yderste af trinflader og trinforkanter skal markeres med kontrastfarve R , stk. 3, krav Forkanter af trin markeres både på det yderste af trinfladerne og den lodrette del af trinnet, så kanterne fremstår tydeligt for personer med svagt syn. En forskel i lysrefleksionsværdi (LRV) på min. 60 anbefales. Forkanter, som er skridhæmmende, anbefales. 15

17 UST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri 2011 Krav til trapper på adgangs og tilkørselsarealer For at undgå kollision med fritstående trapper fra siden eller undersiden, bør trappen afskærmes med trappeværn så en fri højde på 2,2 m opnås R , stk. 3, Områder under fritstående trapper med mindre end 2,2 m fri højde anbefales afskærmet med værn i højder på ca. 0,2 m og 1,2 m, så f.eks. personer med synshandicap sikres mod at støde ind i trappens underside. Af hensyn til personer med synshandicap bør trinflader med gitterriste, huller og lignende undgås eller udformes på en måde, så blindestokke sikres mod at gå gennem trinfladerne og førerhunde sikres mod at få beskadiget kløerne. R , stk. 3, Lukkede stødtrin på trapper Si 230, Trinflader af gitterriste bør undgås; alternativt kan de gøres egnede for personer med blindestokke ved at vælge gitterdimensioner på ca. 9 mm, lidt under diameteren på de tyndeste blindestokke. Trinflader med f.eks. drænhuller i metalplader kan give risiko for at førerhundes kløer rives af, og denne type trinflader bør derfor også undgås. Problemet kan evt. fjernes ved at ændre detailudformningen af fladerne eller montere trædeplader. Trapper, der forsynes med lukkede stødtrin uden fremspring, er sikrere og lettere at gå op ad for personer med gangbesvær, f.eks. halvsidigt lammede og personer med benproteser *Kvalitetsniveauer i Si 230: Kvalitet svarende til bygningsreglementets niveau Evt. højere kvalitet, fx svarende til DS 3028, Si anvisninger mv. A Kvalitet svarende fx til behovene hos personer med stort plejebehov Evt. udvidede bemærkninger: 16

18 UST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri 2011 Taktil adskillelse og markering på adgangs og tilkørselsarealer Særlig opmærksomhed Dispositionsfase: Gående og kørende trafik skal adskilles følbart i bebyggelser på enkeltmatrikler Krav til taktil adskillelse og markering på adgangs og tilkørselsarealer Tilkørselsveje på ejendommes ubebyggede arealer anbefales udført i overensstemmelse med vejreglerne i 'Færdselsarealer for alle Håndbog i Tilgængelighed' (Vejdirektoratet, 2003). Gangarealer til bebyggelsen skal anlægges med markant taktil adskillelse til andre trafikformer Si anv., R , stk. 3, krav Ledelinjer på åbne pladser Si 230, Gangarealer til bebyggelsen, dvs. indgange og udearealer skal være adskilt på en tydeligt følbar (taktil) måde fra andre trafikformer, dvs. cykelsti, vej og parkeringsplads. Formålet er at nedsætte risikoen for, at syns og hørehandicappede påkøres, og at gøre det lettere at orientere sig. Den følbare adskillelse kan fx etableres ved at en plan flisegang langs siderne omgives af græs, ujævn belægning, kantsten, håndlister eller lignende Hvis gangarealet ikke er en følbar afgrænset sti, men fx passerer over en åben plads, kan man med fordel anlægge en såkaldt ledelinie, som kan bidrage til at skille trafikformerne. Ledelinjer bør udformes, så de kan følges med en blindestok og ses tydeligt af svagtseende. De kan fx anvendes på forpladser, trafikterminaler, torve og pladser og angive retningen til indgange, taxaholdepladser og busstoppesteder. Der er udviklet specielle fliser og elementer med langsgående ribber til brug som ledelinjer. Ledelinier bør ligge i 17

19 UST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri 2011 Krav til taktil adskillelse og markering på adgangs og tilkørselsarealer Synlig ledelinje Si 230, en plan belægning, fx fliser med en størrelse på mindst 400 x 400 mm. Placeres ledelinjen i belægninger med mange fuger eller ujævnheder, vil den ikke kunne mærkes tilstrækkelig tydeligt. rug for eksempel en lys taktil belægning, hvis den omgivende belægning er mørk, eller omvendt. Forskellen i lysrefleksionsværdi bør som udgangspunkt være stor (min. 60 målt efter NS farvesystemet), da forskellen med tiden udviskes pga. snavs. Undgå mørke partier, hvis disse kan give synshandicappede eller demente opfattelsen af huller eller niveauforskelle. God følbarhed Si 230, Højde af ledelinjeprofil max. 5 mm Start og slutning af ledelinje markeret med opmærksomhedsfelt Si 230, Si 230, Generelt skal udendørs ledelinjer være bredere, højere og grovere end seende tror, hvis de skal kunne mærkes. Det anbefales derfor at benytte ledelinjer og opmærksomhedsfelter, som dokumenteret er brugbare. En ledelinje med med en bredde på ca. 30 cm og 4 langsgående profiler med en profilhøjde på ca. 5 mm er fx testet med godt resultat. Taktile ledelinjer må ikke kunne give anledning til, at fodgængere snubler over dem. Derfor bør de ophøjede elementer ikke overstige de 5 mm Opmærksomhedsfeltet hjælper til at kunne finde ledelinjen Ubrudt linjemarkering Si 230, Opmærksomhedsfelter ved fare Si anv., Ledelinjer udføres som en ubrudt linje mellem 2 opmærksomhedsfelter elægninger med knopper bruges som opmærksomhedsfelter, f.eks. til advarsel øverst foran f.eks. trapper eller ved fodgængerfelter. 18

20 UST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri 2011 Krav til taktil adskillelse og markering på adgangs og tilkørselsarealer Dybde ved trapper min. 0,9 m i hele trappens eller fodgængerfeltets bredde. Opmærksomhedsfelt ved retningsskift Størrelse ved retningsskift min. 0,9 x 0,9 m Retningsskift ca. 90 grader Retningsorienteriende belysning Vedligeholdelse Udlægningsprincipper Oven for trapper i adgangsveje skal der udføres et belægningsskift i farve og følbarhed 0,9 m før trappens begyndelse og i hele trappens bredde Si anv., Si anv., Si anv., Si anv., Si anv., Si anv., R , stk. 3, krav Dybden sikrer, at en person ikke træder hen over feltet uden at mærke det. elægninger med knopper bruges som opmærksomhedsfelter, f.eks. ved retningsskift. Størrelse min. 90 x 90 cm Størrelsen sikrer, at en person ikke træder hen over feltet uden at mærke det. Retningsskift, der ligger tæt på vinkelret, anbefales elysning kan fungere som supplerende ledelinje, hvis belysningen er retningsorienteret og oplyser vigtige orienteringspunkter på gangarealet. Kan dog ikke erstatte ledelinjer med taktile egenskaber. Ledelinjer skal vedligeholdes samt holdes fri for sne, is og blade. Der er udførlige beskrivelser af udlægningsprincipper i Dansk lindesamfunds bog "Tilgængelighed i detaljen", der også findes på nettet. Ovenfor trapper skal der være et belægningsskift, som både i synlighed og følbarhed adskiller sig markant fra den øvrige belægning. Der er udviklet specielle knopfliser og elementer, som kan anvendes *Kvalitetsniveauer i Si 230: Kvalitet svarende til bygningsreglementets niveau Evt. højere kvalitet, fx svarende til DS 3028, Si anvisninger mv. A Kvalitet svarende fx til behovene hos personer med stort plejebehov Evt. udvidede bemærkninger: 19

21 UST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri 2011 elægninger på adgangs og tilkørselsarealer Særlig opmærksomhed Projektfase: Fast og jævn belægning i min. 1,3 m bredde på adgangsveje Krav til belægninger på adgangsog tilkørselsarealer Handicapparkeringspladser bør have fast jævn belægning Adgangs og tilkørselsarealer skal være udformet, så bebyggelsen kan benyttes af personer med handicap Adgangsareal fra vej herunder p plads til ejendommens ubebyggede arealer og til indgange i bygninger skal være med en fast jævn belægning. R , stk. 3, R , stk. 2. krav R , stk. 2, krav Ledelinjer på åbne pladser Si 230, elægningen skal være let at køre på med kørestol eller rollator, samt give stokke god støtte, så de ikke synker ned. Udformningen bør tage hensyn til fx personer med kørestol, gangbesvær, synshandicap, udviklingshæmning, læsevanskeligheder og hørehandicap Helt plane belægninger med skridhæmmende overflader er bedst egnede, og evt. fuger bør ikke være mere end ca. 5 mm brede. Hvis fugerne er bredere, anbefales det at fylde dem helt op med et fast materiale med god holdbarhed Hvis gangarealet ikke er en følbar afgrænset sti, men fx passerer over en åben plads, kan man med fordel anlægge en såkaldt ledelinje, som kan bidrage til at skille trafikformerne. Ledelinjer bør udformes, så de kan følges med en blindestok og ses tydeligt af svagtseende. De kan fx anvendes på forpladser, trafikterminaler, torve og pladser og angive retningen til indgange, taxaholdepladser og busstoppesteder. Der er udviklet specielle fliser og elementer med langsgående ribber til brug som ledelinjer. Ledelinjer bør ligge i en plan belægning, fx fliser med en størrelse på mindst 400 x 400 mm. 20

22 UST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri 2011 Krav til belægninger på adgangsog tilkørselsarealer Oven for trapper i adgangsveje skal der udføres et belægningsskift i farve og følbarhed 0,9 m før trappens begyndelse og i hele trappens bredde Det yderste af trinflader og trinforkanter skal markeres med kontrastfarve Af hensyn til personer med synshandicap bør trinflader med gitterriste, huller og lignende undgås eller udformes på en måde, så blindestokke sikres mod at gå gennem trinfladerne og førerhunde sikres mod at få beskadiget kløerne. Arealet ud for yderdøre skal markeres taktilt eller ved anden farve end den omkringliggende belægning. R , stk. 3, krav R , stk. 3, krav R , stk. 3, R stk. 2, krav Placeres ledelinjen i belægninger med mange fuger eller ujævnheder, vil den ikke kunne mærkes tilstrækkelig tydeligt. Ovenfor trapper skal der være et belægningsskift, som både i synlighed og følbarhed adskiller sig markant fra den øvrige belægning. Der er udviklet specielle knopfliser og elementer, som kan anvendes Forkanter af trin markeres både på det yderste af trinfladerne og den lodrette del af trinnet, så kanterne fremstår tydeligt for personer med svagt syn. Der henvises til kap (stk. 1 og stk. 4) med hensyn til at opnå tilstrækkelig visuel kontrast. Forkanter, som er skridhæmmende, anbefales. Trinflader af gitterriste bør undgås; alternativt kan de gøres egnede for personer med blindestokke ved at vælge gitterdimensioner på ca. 9 mm, lidt under diameteren på de tyndeste blindestokke. Trinflader med f.eks. drænhuller i metalplader kan give risiko for at førerhundes kløer rives af, og denne type trinflader bør derfor også undgås. Problemet kan evt. fjernes ved at ændre detailudformningen af fladerne eller montere trædeplader. Ændret belægning foran indgangsdøre giver svagsynede og blinde mulighed for at finde indgangen. elægningen bør både være let at se for svagsynede og let at føle for blinde, som bruger en hvid stok. En ændret belægning kan fx etableres med: En nedsænket skraberist i niveau med den omgivende belægning. Hulstørrelse på den smalle led ca. 9 mm, så den hvide stok ikke går igennem risten En ændring af selve belægningen i form af et såkaldt opmærksomhedfelt, fx specielt fremstillede fliser med 5 mm høje knopper, evt. chaussésten. Den omgivende, plane belægning bør have så få fuger og ujævnheder som muligt, og opmærksomhedsfeltet bør have en forskel i lysrefleksionsværdi på 30 (svarende til ca. 0,4 på NS skalaen) *Kvalitetsniveauer i Si 230: Kvalitet svarende til bygningsreglementets niveau Evt. højere kvalitet, fx svarende til DS 3028, Si anvisninger mv. A Kvalitet svarende fx til behovene hos personer med stort plejebehov Evt. udvidede bemærkninger: 21

BILAGSMATERIALE til rapporten om

BILAGSMATERIALE til rapporten om ILAGSMATERIALE til rapporten om Tilgængelighedsforhold på Herlufsholm Idrætscenter August 2011 Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 1 ilagsmateriale

Læs mere

Aalborg Universitet. Rederiernes standard for tilgængelighed i færgeterminaler Bredmose, Annette; Ginnerup, Søren. Publication date: 2014

Aalborg Universitet. Rederiernes standard for tilgængelighed i færgeterminaler Bredmose, Annette; Ginnerup, Søren. Publication date: 2014 Aalborg Universitet Rederiernes standard for tilgængelighed i færgeterminaler redmose, Annette; Ginnerup, Søren Publication date: 2014 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Appendix. Tilgængelighed. - i forbindelse med ombygninger

Appendix. Tilgængelighed. - i forbindelse med ombygninger Appendix Tilgængelighed - i forbindelse med ombygninger 1 Indhold Forord...................................... 3 Indledning.................................... 4 Bygningsreglementets ombygningsbestemmelser

Læs mere

Statens Byggeforskningsinstitut, SBiAalborg Universitet. Afd. for By, Bolig og Ejendom. Dr. Neergaardsvej 152970. Hørsholm+45 4586 5533. www.sbi.

Statens Byggeforskningsinstitut, SBiAalborg Universitet. Afd. for By, Bolig og Ejendom. Dr. Neergaardsvej 152970. Hørsholm+45 4586 5533. www.sbi. Statens Byggeforskningsinstitut, SBiAalborg Universitet Afd. for By, Bolig og Ejendom Dr. Neergaardsvej 152970 Hørsholm+45 4586 5533 www.sbi.dk Hvad er tilgængelighed? Begrebet er tæt forbundet med Design

Læs mere

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger Vejledninger Bestemmelser og anvisninger BR10: 2.4 De ubebyggede arealer Bebyggelsesregulerende bestemmelser Opholdsarealer. Parkeringsarealer. Adgangs- og tilkørselsarealer. Nyttige links: www.sonderborgkommune.dk

Læs mere

Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser 2. udgave marts 2008

Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser 2. udgave marts 2008 Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser 2. udgave marts 2008 Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser 2. udgave Marts 2008

Læs mere

BYGST Vejledning i Tilgængelighed August 2014

BYGST Vejledning i Tilgængelighed August 2014 BYGST Vejledning i Tilgængelighed August 2014 Sag: Programfase: Sagsnr.: Dispositionsfase: Bygning: Projektfase: Firma: Initialer: Udførelsesfase: Rev.: Dato: 1-års eftersyn: Indhold Forord... 4 2 Ubebyggede

Læs mere

Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser

Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser December 2004 Indholdsfortegnelse: I. Byggesagsbehandling af tilgængelighedskrav 1. Materiale til ansøgning om byggetilladelse

Læs mere

TILGÆNGELIGHEDSKURSUS 5.-6.10.2013 DH ALLERØD, DH BALLERUP, DH EGEDAL OG DH FURESØ LONE SIGBRAND, ARKITEKT MAA, RÅDGIVER LOS@SBI.AAU.

TILGÆNGELIGHEDSKURSUS 5.-6.10.2013 DH ALLERØD, DH BALLERUP, DH EGEDAL OG DH FURESØ LONE SIGBRAND, ARKITEKT MAA, RÅDGIVER LOS@SBI.AAU. TILGÆNGELIGHEDSKURSUS 5.-6.10.2013 DH ALLERØD, DH BALLERUP, DH EGEDAL OG DH FURESØ LONE SIGBRAND, ARKITEKT MAA, RÅDGIVER LOS@SBI.AAU.DK Program - lørdag 10.00 10.45 12.00 13.00 13.45 14.00 15.00 introduktion

Læs mere

Gangstier og adgangsveje

Gangstier og adgangsveje Gangstier og adgangsveje Bredde og belægning Adgangsvej fra vej herunder krav p-plads til ejendommens ubebyggede arealer og til indgange i bygninger skal være mindst 1,3 m bredt og med en fast jævn belægning.

Læs mere

VEJLEDNING TIL REGISTRERING. Almene boligers tilgængelighed for handicappede

VEJLEDNING TIL REGISTRERING. Almene boligers tilgængelighed for handicappede VEJLEDNING TIL REGISTRERING Almene boligers tilgængelighed for handicappede 27 VEJLEDNING TIL REGISTRERING Almene boligers tilgængelighed for handicappede Udgivet af Landsbyggefonden Studiestræde 50, 1554

Læs mere

2.6.2. stk. I vejledningsteksten anbefales tilføjet henvisning til Vejdirektoratets vejregel: Færdselsarealer for alle.

2.6.2. stk. I vejledningsteksten anbefales tilføjet henvisning til Vejdirektoratets vejregel: Færdselsarealer for alle. 28. juni 2007 Til: Erhvervs- og Byggestyrelsen Att. Camilla Springborg Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø cas@ebst.dk Hans Knudsens Plads 1A 2100 København Ø tlf. 39 29 35 55 fax 39 29

Læs mere

Handicapegnede veje. Indledning

Handicapegnede veje. Indledning Handicapegnede veje Handicapegnede veje Af : Mogens Møller, Via Trafik Jacob Deichmann, Anders Nyvig Jens Pedersen, Vejdirektoratet Indledning Gode trafik- og adgangsforhold i det offentlige rum er af

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

Eksempel på en handleplan

Eksempel på en handleplan Eksempel på en handleplan Eksempel på en handleplan Handleplan til handicappolitikken for Danmarks Universitet I dette eksempel på en handleplan kan I hente inspiration til hvordan en handleplan kan være

Læs mere

ARoS - Aarhus Kunstmuseum. Markante elevatorer gør museet tilgængeligt og er samtidig brugt som et arkitektonisk virkemiddel for ARoS.

ARoS - Aarhus Kunstmuseum. Markante elevatorer gør museet tilgængeligt og er samtidig brugt som et arkitektonisk virkemiddel for ARoS. 25.08.2008 Case: ARoS - Aarhus Kunstmuseum Tilgængelighed tag udfordringen op! Et projekt under regeringens arkitekturpolitik 2007 1/5 Illustration: shl ARoS - Aarhus Kunstmuseum Markante elevatorer gør

Læs mere

Tilgængelige boliger indretning. Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen

Tilgængelige boliger indretning. Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen Tilgængelige boliger indretning Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen SBi-anvisning 249 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Tilgængelige boliger indretning Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

Til brug for min opfølgningsrapport (nr. 1) modtog jeg herefter amtets og sygehusets udtalelser.

Til brug for min opfølgningsrapport (nr. 1) modtog jeg herefter amtets og sygehusets udtalelser. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 6. august 2003 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 13. juni 2003 af Sygehus Vestsjælland, Ringsted Sygehus. I rapporten bad jeg amtet om udtalelser og om underretning

Læs mere

GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING

GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING VÆRKTØJET TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET INTRODUKTION Betydningen af tilgængelighed

Læs mere

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen.

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. 1 Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. er en rækkehusbebyggelse med 4431 boliger, opført 1977-1979. Bebyggelsesplanen er fastlagt i byplanvedtægt nr. 11. endvidere er området

Læs mere

Screeningsredskabet HOUSING ENABLER

Screeningsredskabet HOUSING ENABLER 113 Screeningsredskabet HOUSING ENABLER Kortlægningsskema Dato. Navn Boligens adresse...... Identifikationskode 114 Housing Enabler BOLIGENS STANDARD (ifølge Boverket, 2008) FØLGENDE NØDVENDIGE BOLIGFUNKTIONER

Læs mere

SÅDAN GØR VI I AARHUS

SÅDAN GØR VI I AARHUS SÅDAN GØR VI I AARHUS Tilgængelighed i kommunale bygninger og i de offentlige rum Tilgængelighed i kommunale bygninger og i de offentlige rum 'Sådan gør vi i Aarhus' Forfatter og udgiver Aarhus Kommune

Læs mere

borgeren. Fjernelse af dørtrin og udfyldning af hullet med en metalplade. Kommune.

borgeren. Fjernelse af dørtrin og udfyldning af hullet med en metalplade. Kommune. 5.1 Boligindretning: Fjernelse af dørtrin Hvad indgår i ydelsen? Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem bevilger ydelsen? Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på ydelsen? Er der afledte forhold

Læs mere

VÆrd. at VIde om Br10. BR10 Rationel vinduer TEKNISK FOLDER FOR FAGFOLK. Bygningsreglementet 2010 Information om vinduer og døre til enfamiliehuse

VÆrd. at VIde om Br10. BR10 Rationel vinduer TEKNISK FOLDER FOR FAGFOLK. Bygningsreglementet 2010 Information om vinduer og døre til enfamiliehuse BR10 Rationel vinduer hjem med gode energier VÆrd at VIde om Br10 TEKNISK FOLDER FOR FAGFOLK Bygningsreglementet 2010 Information om vinduer og døre til enfamiliehuse Indhold 1. Bygningers indretning...

Læs mere

Bygningsreglement. - Om tilgængelighedskravene OG BOLIGMINISTERIET TERIETS NYE TILLÆG

Bygningsreglement. - Om tilgængelighedskravene OG BOLIGMINISTERIET TERIETS NYE TILLÆG Bygningsreglement 1995 - Om tilgængelighedskravene! OPDATERET I OKTOBER OBER 2001 MED BY- OG BOLIGMINISTERIET TERIETS NYE TILLÆG 3 TIL BYGNINGSREGLEMENT 1995 Udgiver Center for Ligebehandling af Handicappede,

Læs mere

Etageejendomme Bestemmelserne er gældende for alle afleveringssteder i en etageejendom.

Etageejendomme Bestemmelserne er gældende for alle afleveringssteder i en etageejendom. Bygningsreglementet (Uddrag af kapitel 4) Trapper i fælles adgangsveje skal have en fri bredde på mindst 100 cm, ved tofamiliehuse dog mindst 90 cm. Gange, reposer og ramper i fælles adgangsveje skal have

Læs mere

s. 664 Projekteringsmæssige hensyn til bevægelseshæmmede Af arkitekterne m.a.a. Erik Bahn, Hanne Rasmussen og Poul Østergaard.

s. 664 Projekteringsmæssige hensyn til bevægelseshæmmede Af arkitekterne m.a.a. Erik Bahn, Hanne Rasmussen og Poul Østergaard. Artikel fra HFB 22 1978 Projekteringsmæssige hensyn til bevægelseshæmmede Af arkitekterne m.a.a. Erik Bahn, Hanne Rasmussen og Poul Østergaard. At være bevægelseshæmmet er ikke en tilstand i sig selv,

Læs mere

Guiden Tjek på fysisk tilgængelighed

Guiden Tjek på fysisk tilgængelighed Guiden Tjek på fysisk tilgængelighed Baggrundsviden om handicap i forhold til fysisk tilgængelighed Projekt Mainstreaming af handicapområdet www.handicapmainstreaming.dk v. Center for Ligebehandling af

Læs mere

Retningslinjer for altaner og tagterrasser

Retningslinjer for altaner og tagterrasser BILAG 1 Retningslinjer for altaner og tagterrasser Lys og luft til alle Københavns Kommune ønsker at fremme mulighederne for at etablere altaner og tagterrasser i eksisterende bygninger og tilstræber,

Læs mere

BAGGRUNDSVIDEN / OM HANDICAP I FORHOLD TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED

BAGGRUNDSVIDEN / OM HANDICAP I FORHOLD TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED BAGGRUNDSVIDEN / OM HANDICAP I FORHOLD TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED VÆRKTØJET TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE SYNSHANDICAP Gruppen af synshandicappede består både af blinde

Læs mere

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007 REGULATIV for udførelse af overkørsler i Hørsholm Kommune Gældende fra 29. oktober 2007 Indledning Under henvisning til lov om offentlige veje og lov om private fællesveje bestemmes herved, at overkørsler

Læs mere

Villaer og rækkehuse m.v.

Villaer og rækkehuse m.v. Villaer og rækkehuse m.v. Regler for opstilling af enkeltbrevkasser Definition Som enkeltbrevkasse betragtes brevkasse til ophængning udendørs på stolpe, mur, plankeværk el.lign. Enkeltbrevkasse anvendes

Læs mere

Rebild Kommune Tilgængelighedsplan

Rebild Kommune Tilgængelighedsplan TILGÆNGELIGHEDSPLAN Rebild Kommune Tilgængelighedsplan Temaplan til Rebild Kommunes trafikhandlingsplan Udarbejdet af Rebild Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger: Peter Foged

Læs mere

Indhold i helhedsplanen for Granparken

Indhold i helhedsplanen for Granparken Indhold i helhedsplanen for Granparken Efterisolering af ydervægge Niveaufri adgang til lejligheden Ny fordør Åbning mellem entre, opholdsrum og køkken Nyt tilgængeligt badeværelse Ny faldstamme i badeværelse

Læs mere

Vedtægt for Ikast Brande Kommunes Parkeringsfond. Retningslinier for anlæg af parkeringspladser og administrations af parkeringsfonden

Vedtægt for Ikast Brande Kommunes Parkeringsfond. Retningslinier for anlæg af parkeringspladser og administrations af parkeringsfonden Vedtægt for Ikast Brande Kommunes Parkeringsfond Retningslinier for anlæg af parkeringspladser og administrations af parkeringsfonden Ikast Brande Kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål og anvendelsesområde

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

GODSBANEGADE 4, 6 & 8. Eksklusive lejligheder i Horsens centrum

GODSBANEGADE 4, 6 & 8. Eksklusive lejligheder i Horsens centrum GOSBNEGE 4, 6 & 8 Eksklusive lejligheder i Horsens centrum Boligselskabet omea Horsens fdeling 60.09 Boligselskabet Godsbanegade 4, 6 og omea 8 i Horsens Horsens Boligselskabet fdeling 60.09 omea opfører

Læs mere

Indhold i helhedsplanen for Lærkeparken

Indhold i helhedsplanen for Lærkeparken Indhold i helhedsplanen for Lærkeparken Efterisolering af ydervægge Niveaufri adgang til alle rum Ny fordør Åbning mellem entre, opholdsrum og køkken Nyt tilgængeligt badeværelse Nye vandrør Ny ventilation

Læs mere

Orientering om helhedsplan

Orientering om helhedsplan Orientering om helhedsplan Askerødbebyggelsen september 2008 Til beboerne i Askerød På beboermødet den 9. marts 2008 blev der nedsat følgende tre fokusgrupper med følgende emner 1. Stamhus og institutioner

Læs mere

Kør godt. Spørgeskema til manuel kørestol

Kør godt. Spørgeskema til manuel kørestol Kør godt Spørgeskema til manuel kørestol Spørgsmål Navn (manuel kørestolsbruger) Dato (dag, måned, år) Udfyldte du selv spørgeskemaet? Hvis du fik hjælp til at udfylde skemaet, hvad er navnet på hjælperen?

Læs mere

TEMA TRÆSEKTIONEN. Stillads. Stilladser og tagarbejde. Huskeregler ved brug af stilladser. Maj 2012. Rækværker

TEMA TRÆSEKTIONEN. Stillads. Stilladser og tagarbejde. Huskeregler ved brug af stilladser. Maj 2012. Rækværker TEMA TRÆSEKTIONEN Maj 2012 2 Stillads Huskeregler ved brug af stilladser Stilladser og tagarbejde Adgang på stillads må først ske, når det er meldt klar og der er skiltet korrekt. Skilt skal angive: Hvad

Læs mere

Regulativ vedr. vej- og gadenavne samt husnumre

Regulativ vedr. vej- og gadenavne samt husnumre Regulativ vedr. vej- og gadenavne samt husnumre Indholdsfortegnelse 1 Hjemmel og gyldighedsområde... 3 2 Navngivning af veje og gader... 3 3 Anbringelse og vedligeholdelse af vej- og gadenavnsskilte...

Læs mere

Vedr. Solvej Aktivitetscenter, Ballerup Kommune Indretning, ombygning og tilbygning. Hovedaktiviteter:

Vedr. Solvej Aktivitetscenter, Ballerup Kommune Indretning, ombygning og tilbygning. Hovedaktiviteter: Box 25 Arkitekter Store Kongensgade 40 G 4. DK 1264 København K Tlf.: 33 13 81 11 Fax: 33 93 20 95 E-mail: mail@box25arkitekter.dk www.box25arkitekter.dk 06.02.13 Vedr. Solvej Aktivitetscenter, Ballerup

Læs mere

BETALINGSVEDTÆGT FOR BYGGESAGSBEHANDLING I FREDERICIA KOMMUNE

BETALINGSVEDTÆGT FOR BYGGESAGSBEHANDLING I FREDERICIA KOMMUNE BETALINGSVEDTÆGT FOR BYGGESAGSBEHANDLING I FREDERICIA KOMMUNE Gyldig fra 1. november 2011 1 Indhold A. Generelt B. Kategori 1 Simple konstuktioner C. Kategori 2 Enfamiliehuse, rækkehuse og sommerhuse D.

Læs mere

Opdateret beboerorientering om renoveringsarbejderne

Opdateret beboerorientering om renoveringsarbejderne Til beboerne i ejendommen A/B Studsgaarden 20. maj 2014 Opdateret beboerorientering om renoveringsarbejderne Kære beboer Det er blevet tid til at gennemføre de renoveringer, der blev besluttet på generalforsamlingen

Læs mere

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 6 A. LØKKETOFTEN 1-55 OG 2-60 SAMT RENDSAGERVEJ 102-170. DESITA-HUSENE Farve Husets gavl og rem A skal males i èn af de nedenstående grundfarver.

Læs mere

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2 HAVELEJLIGHEDER - en ny boligtype version 3.2 UiD 2004 Hvilke boligtyper imødekommer nutidens krav? Parcelhuset kan indrettes individuelt, adgangsforholdene er private og haven er ens egen... men det er

Læs mere

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger Vejledninger Bestemmelser og anvisninger BR10: 1.6 stk. 1 nr. 2-3 Uden byggetilladelse eller anmeldelse Uden byggetilladelse eller anmeldelse (Visse betingelser) Garager (ej integrerede), carporte, udhuse,

Læs mere

Der er generelt lagt vægt på at bevare udtrykket fra de originale dør- og vinduespartier, både for så vidt angår karm, ramme og post.

Der er generelt lagt vægt på at bevare udtrykket fra de originale dør- og vinduespartier, både for så vidt angår karm, ramme og post. A/B Gersonshus 3 0 Side 1 af 10 Emne: Retningslinjer for altandøre Udfærdiget af TSK Indledning: For at sikre et fremtidigt arkitektonisk ensartet udtryk af facaderne på bebyggelsen, er det besluttet,

Læs mere

Tilgængelighed. Laurits Kristian Kristensen

Tilgængelighed. Laurits Kristian Kristensen Tilgængelighed Afgangsspeciale: Tilgængelighed Bygningskonstruktør uddannelse på Via university college Forfatter: Christian Møller Rosensten Vejleder: Laurits Kristian Kristensen Afleveringsdato: 28.11.2011

Læs mere

8.5 Tagafvanding Tagdækning og membranisolering. 8.5 Tagafvanding

8.5 Tagafvanding Tagdækning og membranisolering. 8.5 Tagafvanding Tagdækning og membranisolering I Bygningsreglementet (BR 95) kap. 7. stk. 4 står der om tagvand: Tage skal have en sådan hældning, at regn og smeltevand fra sne, på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

Efterfølgende er der foretaget en evaluering af pilotprojekterne med fokus på følgende forhold:

Efterfølgende er der foretaget en evaluering af pilotprojekterne med fokus på følgende forhold: Tilgængelighedsrevision et nyttigt værktøj for vejsektoren VIA TRAFIK Forfatter: Medforfatter: Mogens Møller, Via Trafik Janne Tinghuus, Via Trafik 1 Baggrund og formål I forbindelse med det europæiske

Læs mere

Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder

Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.10 December 2003 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.2 af januar 1989 1. Afgrænsning Denne vejledning oplyser om kravene

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 20. marts 2014 J.nr.: NMK-33-02145 Ref.: KAGRA AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning

Læs mere

TJEKLISTE / PLANLÆGNING AF ARRANGEMENTER FOR DELTAGERE MED SÆRLIGE BEHOV

TJEKLISTE / PLANLÆGNING AF ARRANGEMENTER FOR DELTAGERE MED SÆRLIGE BEHOV TJEKLISTE / PLANLÆGNING AF ARRANGEMENTER FOR DELTAGERE MED SÆRLIGE BEHOV VÆRKTØJET TIL PLANLÆGNING AF ARRANGEMENTER FOR ALLE CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INTRODUKTION Tjeklisten er en kort

Læs mere

KOM BARE IND... OM TILGÆNGELIGHED TIL BYGNINGER

KOM BARE IND... OM TILGÆNGELIGHED TIL BYGNINGER KOM BARE IND... OM TILGÆNGELIGHED TIL BYGNINGER KOM BARE IND... OM TILGÆNGELIGHED TIL BYGNINGER Kom bare ind... Ligebehandlingsafdelingen, Institut for Menneskerettigheder Redaktion: Signe Stensgaard

Læs mere

8. Tagdækning og membranisolering

8. Tagdækning og membranisolering 8. 8.5 Tagafvanding I Bygningsreglementet (BR10) kap. 4.6 7. stk. 4 står der om tagvand: Tage skal udføres, så regn og smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand skal via tagrender og/eller

Læs mere

Adgang for alle uanset. pladsen

Adgang for alle uanset. pladsen Adgang for alle uanset Botved har en målsætning om at følge robuste og tillidsvækkende løsninger til dørs med en service, der lever op til produkternes kvalitet. Det gælder fra rådgivning i planlægningsfasen

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Altanprojekt Ndr. Frihavnsgade 95-99

Altanprojekt Ndr. Frihavnsgade 95-99 Altanprojekt Ndr. Frihavnsgade 95-99 Side 1 af 6 Sorø den 5. december 2008 AB Ndr. Frihavnsgade 95-99 C/o Anders Holm Ndr. Frihavnsgade 95, 3. th. 2100 København Ø Vedr.: AB Ndr. Frihavnsgade 95-99 Altaner

Læs mere

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B.

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B. RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 13 B. RENDSAGERVEJ 2-100. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

Nyt helårshus. 80 kvm

Nyt helårshus. 80 kvm Nuværende situation Ny facade mod syd Stue og køkken Nyt helårshus. 80 kvm snit 1 snit 2 nedløb 500 1200 1200 600 1200 Hegn 200 x 180cm Hegn med låge 200 x 180cm 2000 2600 2600 1280 2600 Värelse til kip

Læs mere

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg 2013 Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg Denne Vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns beredskaber. Anders Brosbøl Beredskabscenter Aalborg 31-05-2013 18.

Læs mere

Vejledning ved benyttelse af handicap indgang A.

Vejledning ved benyttelse af handicap indgang A. Vejledning ved benyttelse af handicap indgang A. Denne vejledning beskriver adgangen til Kildeskovshallens svømmehal for brugere der vil benytte handicap indgangen Indgang A. Adressen er Adolphsvej 25,

Læs mere

Skal du bygge? Enfamiliehuse og sommerhuse samt om- og tilbygning hertil

Skal du bygge? Enfamiliehuse og sommerhuse samt om- og tilbygning hertil Skal du bygge? Enfamiliehuse og sommerhuse samt om- og tilbygning hertil Kære borger Vi har lavet en vejledning, så du kan se, hvilke bestemmelser og ansøgningsprocedurer der gælder, når du skal bygge

Læs mere

bygherrerådgivning udvalgte referencer

bygherrerådgivning udvalgte referencer bygherrerådgivning udvalgte referencer Hovedbilbliotek og kulturhus Ledøje-Smørrum 1996-1998 Nyt hovedbibliotek med medborger facilitetter. Arkitektgruppen varetog bygherrerådgivningen med blandt andet

Læs mere

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Vedr.: AB Venneminde vej 18-26 Tåsingegade 41 Altaner 33 stk.

Vedr.: AB Venneminde vej 18-26 Tåsingegade 41 Altaner 33 stk. Sorø den 14. februar 2011 AB Vennemindevej 18-26 Tåsingegade 41 C/o Hanne Thomassen Vennemindevej 22 3. th. 2100 København Ø Vedr.: AB Venneminde vej 18-26 Tåsingegade 41 Altaner 33 stk. Som aftalt fremsender

Læs mere

Bord nr. Emne Forslag 5 Aktivitetsmuligheder Multihus som skal være centralt placeret i afdelingen 1 Altaner Større altaner 2 Altaner Tilvalgsmulighed for lukkede altaner (og større altaner) 4 Altaner

Læs mere

Region Sjælland Platangårdens Ungdomscenter. Ungdomsboliger Glentevej, Næstved. Sag 11006 24.01.2012. White arkitekter A/S Næstved

Region Sjælland Platangårdens Ungdomscenter. Ungdomsboliger Glentevej, Næstved. Sag 11006 24.01.2012. White arkitekter A/S Næstved Region Sjælland Region Sjælland Skitseforslag 1:100 Eksist. tegninger Depot for havemøbler mm Cykler mm Depot for havemøbler mm Ny indgang Reng. Entré Depot Bad 1 Værelse 1 Bad 1 Værelse 1 Kontor Hall

Læs mere

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Ved alle byggeansøgninger betales et GEBYR KR. 250,00 ÅRHUSKREDSENS KONTOR ER ÅBEN HVER TIRSDAG MELLEM KL. 17.00 19.30 RETNINGSLINIER

Læs mere

Indhold... Info... 4-5. Lille håbløs entré 6-7. Badeværelse m. handicap. Den meget lille stue 9-10. Wellness i kælderen 11-12. Hyggekrog i køkkenet

Indhold... Info... 4-5. Lille håbløs entré 6-7. Badeværelse m. handicap. Den meget lille stue 9-10. Wellness i kælderen 11-12. Hyggekrog i køkkenet Info... Indhold... Tak fordi du købte min E-bog! Efter download, har du bogen til evigt eje! Men husk at det ikke er tilladt at videregive bogen, lægge den op på sociale medier på nettet, låne ud til andre

Læs mere

FYSISK ARBEJDSMILJØ. Fordeling på køn: 52,5 pct. er piger. 47, 5 pct. er drenge. 44,9 pct. går i 9. klasse, 55,1 pct. går i 10.

FYSISK ARBEJDSMILJØ. Fordeling på køn: 52,5 pct. er piger. 47, 5 pct. er drenge. 44,9 pct. går i 9. klasse, 55,1 pct. går i 10. FYSISK ARBEJDSMILJØ Respondenter i alt: 99. Fordeling på køn: 52,5 pct. er piger. 47, 5 pct. er drenge. 44,9 pct. går i 9. klasse, 55,1 pct. går i 10. klasse INDENDØRS FÆLLESAREALER Altid For det Af og

Læs mere

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Forord Bygningsreglement for småhuse (småhusreglementet), der trådte i kraft den 15. september 1998, indeholder i afsnit 11 bestemmelser for,

Læs mere

Vejledning om byggesager. Legepladser BORNHOLMS. Teknik & Miljø

Vejledning om byggesager. Legepladser BORNHOLMS. Teknik & Miljø Vejledning om byggesager Legepladser BORNHOLMS R E G I O N S K O M M U N E Teknik & Miljø Forord Denne vejledning er lavet for at hjælpe dig til at komme godt igennem ansøgningsprocessen og omhandler alle

Læs mere

II. udgave GH forms produktprogram til etablering af blindeledelinjer. 1 Pictoform. www.pictoform.dk

II. udgave GH forms produktprogram til etablering af blindeledelinjer. 1 Pictoform. www.pictoform.dk II. udgave GH forms produktprogram til etablering af blindeledelinjer 1 Pictoform www.pictoform.dk pictoform 26 / pictoform 36 / Picto-line / pictoform 32 WAYFINDING Pictoform ledelinjesystem er et af

Læs mere

Hospitalsenheden Horsens. Teknisk afdeling. Tekniske Standarder. Bips nr. 32 Indervægge. Revision: 2015-04-20

Hospitalsenheden Horsens. Teknisk afdeling. Tekniske Standarder. Bips nr. 32 Indervægge. Revision: 2015-04-20 Hospitalsenheden Horsens Teknisk afdeling Tekniske Standarder Bips nr. 32 Indervægge Revision: 2015-04-20 Hospitalsenheden Horsens Tekniske standarder Bips nr. 32 Indervægge Indholdsfortegnelse 32.1 Døre,

Læs mere

11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING

11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING 11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 Skolen består af 10 bygninger fra perioden 1952 til 2004, hvoraf de 9 er sammenbyggede. Kun SFO fremstår som en selvstændig bygning. Der pågår

Læs mere

ARKITEKT MAA PETER RASMUSSEN SKALSBYVEJ 4 4735 MERN 5593 9325 PR-ARKITEKTERNE@MAIL.DK

ARKITEKT MAA PETER RASMUSSEN SKALSBYVEJ 4 4735 MERN 5593 9325 PR-ARKITEKTERNE@MAIL.DK Markeringer viser maksimal placering af franske altaner i køkken og opholdsrum anført med positionsnummer 01-26, godkendt jænfør principiel tilladelse af 17. januar 2008 fra Københavns Kommune, Center

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Vejledning om brandsikring af fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende småbygninger 22. december

Læs mere

Delområde A, særlige bestemmelser:

Delområde A, særlige bestemmelser: Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser fra lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at dette ikke ændrer den særlige karakter af Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen

Læs mere

FULDGLASVÆGGE VEJLEDNING. Valg af glas til indvendige fuldglasvægge. Udarbejdet af Glasindustrien Februar 2009

FULDGLASVÆGGE VEJLEDNING. Valg af glas til indvendige fuldglasvægge. Udarbejdet af Glasindustrien Februar 2009 FULDGLASVÆGGE Valg af glas til indvendige fuldglasvægge Udarbejdet af Glasindustrien Februar 2009 VEJLEDNING 1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over vigtige emner, som indgår i valg af indvendige

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kgs. Lyngby 19. marts 2013 Dato for

Læs mere

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at Bilag 2: Metoder til at forebygge eller minimere gener fra måger Helt grundlæggende bør du naturligvis undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldsbeholdere lukket. Vænnes

Læs mere

Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri

Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri 2013 Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri Denne vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns brand- og byggemyndigheder og omfatter principper og inspiration

Læs mere

STUDIEBOLIGER. Teglholmsgade, København. Københavns Kommune COWI, Kort og data er vejledende.

STUDIEBOLIGER. Teglholmsgade, København. Københavns Kommune COWI, Kort og data er vejledende. STUDIEBOLIGER Teglholmsgade, København Københavns Kommune COWI, Kort og data er vejledende. BESKRIVELSE Projektet omfatter 100 studieboliger som udbydes som ejerboliger. Bygningen placeres i det udlagte

Læs mere

Altanprojekt AB Rungstedlund

Altanprojekt AB Rungstedlund Altanprojekt AB Rungstedlund Sorø den 11. juni 2009 AB Rungstedlund C/o Mikkel Christiansen Rungstedplads 11, 4 tv. 2200 København N Vedr.: AB Rungstedlund Altaner 10, 25 og 50 stk. Som aftalt fremsender

Læs mere

Hjælpemidler - i det intelligente velfærdshjem. Inger Kirk Jordansen, Hjælpemiddelinstituttet, 3.12.2010

Hjælpemidler - i det intelligente velfærdshjem. Inger Kirk Jordansen, Hjælpemiddelinstituttet, 3.12.2010 Hjælpemidler - i det intelligente velfærdshjem Inger Kirk Jordansen, Hjælpemiddelinstituttet, 3.12.2010 Hvad er et hjælpemiddel? Hvem vil betale? Identitet Livskvalitet Kontrol Trivsel Tryghed Værdighed

Læs mere

Beskrivelse af område

Beskrivelse af område www.vindebakke.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Beskrivelse af område 3 Brochure med lavenergiboliger 4 Beskrivelse af boliger 5 Boligtyper 6 Facader 8 Visualisering 9 Visualiseringer fra Designa

Læs mere

Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik

Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik Side Lynge Advice ApS, Lyngby Hovedgade 10, 2800 Kgs. Lyngby, T. +45 70 260 240, E. info@lyngeadvice.dk www.lyngeadvice.dk Kontaktperson

Læs mere

Vedr.: Altanprojekt Lergravsvej 43 m.fl. (AB Sundbygaard).

Vedr.: Altanprojekt Lergravsvej 43 m.fl. (AB Sundbygaard). Sorø den 8. maj 2014 Kristoffer Bryder Nielsen Nyrnberggade 51, 4. th. 2300 København S Tilbudsnummer: 13702. Vedr.: Altanprojekt Lergravsvej 43 m.fl. (AB Sundbygaard). Som aftalt fremsender jeg hermed

Læs mere

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune)

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) er d. 15.11.2011 blevet delvis aflyst. Det aflyste område er i stedet omfattet af: Lokalplan nr. 316 For et område til boligformål ved Minervavej,

Læs mere

Den skitserede løsning opfylder efter vor mening lokalplanen, og overstiger hverken byggefelter eller bebyggelsesprocenter.

Den skitserede løsning opfylder efter vor mening lokalplanen, og overstiger hverken byggefelter eller bebyggelsesprocenter. Renoveringsplan - for maskinhus, containere, mv. Odder golfklub, 5. januar 2015 Indledning: Denne projektplan indeholder en overordnet beskrivelse af en lovliggørelse/renovering/tilbygning af Odder Golfklubs

Læs mere

Lærkeparken Afdelingsmøde 16.12.2014

Lærkeparken Afdelingsmøde 16.12.2014 Lærkeparken Afdelingsmøde 16.12.2014 17.00 Velkomst Dagsorden Hovedtidsplan 17.05 CASE 17.10 Forrige møde / siden sidst 17.20 Sivegade Trafikløsning 17.35 Servicehus 17.50 Lejlighedsplaner - 2 eksempler

Læs mere

OFFICEPARK SØBORG. [Et moderne kontormiljø med suveræn placering i Storkøbenhavn]

OFFICEPARK SØBORG. [Et moderne kontormiljø med suveræn placering i Storkøbenhavn] [ 0 0 1 ] OFFICEPARK SØBORG [Et moderne kontormiljø med suveræn placering i Storkøbenhavn] OFFICEPARK SØBORG KØBENHAVN OFFICEPARK SØBORG OfficePark Søborg ligger i erhvervsområdet Vandtårnsvej, Gladsaxe

Læs mere