UBST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UBST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri"

Transkript

1 UST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri Februar 2011 Universitets- og ygningsstyrelsen Ministeriet forvidenskab Teknologi og Udvikling

2 UST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri 2011 Sag: Programfase: Sagsnr.: Dispositionsfase: ygning: Projektfase: Firma: Initialer: Udførelsesfase: Rev.: Dato: 1 års eftersyn: UST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri Februar

3 UST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri 2011 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Forenklet oversigt: overholdes krav?... 5 R 10 Kap. 2 Ubebyggede arealer... 6 Parkeringspladser for personer med handicap... 7 elysning på adgangs og tilkørselsarealer Ramper og udligninger på adgangs og tilkørselsarealer Trapper på adgangs og tilkørselsarealer Taktil adskillelse og markering på adgangs og tilkørselsarealer elægninger på adgangs og tilkørselsarealer R 10 Kap. 3 ygningers indretning Ombygninger Døre Orientering Markering af fælles adgangsveje Niveaufri adgang og ramper i fælles adgangsveje Løfteplatforme og trappelifte Trapper i fælles adgangsveje Elevatorer Wc rum, offentligt tilgængelige Publikumspladser for kørestolsbrugere Wc rum i kontor og administrationsbygninger aderum og omklædningsrum i andre bygninger end beboelsesbygninger Laboratoriearbejdspladser Studiearbejdspladser R 10 Kap. 4 Konstruktioner Afmærkning af glaspartier og glasdøre Tilgængelig indretning af brugerbetjente anlæg R 10 kap 6 Indeklima elysning af fælles adgangsveje og rum R 10 Kap. 8 Installationer Installationer og teleslynge

4 UST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri 2011 Forord Universitets og ygningsstyrelsen har, som led i udviklingen af bygherrerollen som statslig bygherre, revideret og opdateret den tidligere tilgængelighedsstandard fra april Den nye kvalitetsstandard for tilgængelighed for handicappede er gældende for undervisnings og forskningsbyggeri der opføres som ny og tilbygninger og for eksisterende bygninger, når de ombygges eller overgår til anden anvendelse. Revisionen af tilgængelighedsstandarden der er sket i samarbejde med Si og universiteterne er sket med baggrund i tilgængelighedskrav i nyt ygningsreglement R10, ændringer i andre standarder og erfaringer efter arbejdet med den tidligere standard. Endvidere har revisionsarbejdet taget udgangspunkt i nogle nye indretningsområder samt udmøntning af tiltag på tilgængelighed indenfor bygningsområdet som følge af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap. FN konventionen der blev ratificeret af Folketinget i 2009 samt ygherrevejledningen for de særlige byggende styrelser indenfor det statslige byggeri har sat særligt fokus på bestræbelserne for at forbedre tilgængeligheden i det offentlige byggeri, herunder ikke mindst undervisningsbyggeriet indenfor forskellige undervisningsområder. Tilgængelighedsstandarden er udvidet til at omfatte indretning af studiearbejds og laboratoriearbejdspladser. Udvidelsen af standarden med disse særlige arbejdspladsindretninger tager udgangspunkt i kritik af manglende handicaphensyn ved etablering af gode studiemuligheder for handicappede i de bestræbelser der er for at udvikle universiteternes studiearbejdsmiljø for alle. Endvidere udnyttes de muligheder der er tilkommet for at tilgodese handicaphensyn ved indretning af fremtidens nye laboratorier, via de kommende års meget store investeringer i nyt laboratoriebyggeri samt i ombygninger i eksisterende laboratorier der ligeledes opgraderes indenfor en kort årrække. Den foreliggende udgave af tilgængelighedsstandard omfatter krav til indretning af alt universitetsbyggeri og indarbejdes i rådgiveraftalernes ydelsesbeskrivelser og gøres til krav for byggeriets udførende entreprenører. Kravene til universitetsbyggeriets tilgængelighed vil blive udvidet til også at omfatte private udbydere af bygningsmæssige faciliteter mv. jf. FN konventionen. Det er UST s ambition at denne reviderede standard kan medvirke til at etablere et godt afsæt for det danske universitetsbyggeri, samt andet undervisningsbyggeri, til gavn for alle byggeriets parter samt ikke mindst brugerne af byggeriet. Med venlig hilsen onnie arfod Vicedirektør 3

5 UST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri 2011 Indledning Standarden er i sin nye version udformet som en tjekliste, der kan udfyldes elektronisk og gemmes på en byggesag, hvis det ønskes. Det kendetegner standarden, at den: bygger direkte på R 10 og Si anvisning 230 til bygningsreglementet viser UST's kvalitetsniveau for undervisningsbyggeri anvender kvalitetsklasserne fra Si 230 / R 10 koordineres løbende med Si's tjeklister for tilgængelighed versioneres i takt med ændringer i R 08 samt ændrede UST krav frit kan hentes i elektronisk udgave Tjeklisterne indeholder beskrivelser med emne/kilde/uddybning/kvalitet/ok/bemærkninger Den i kolonne "kvalitet" anførte karakter anvender kvalitetsniveauerne fra Si anvisning 230: Kvalitetsniveau : Kvalitet svarende til niveau i ygningsreglementet 2010 Kvalitetsniveau : Evt. højere kvalitet, fx svarende til DS 3028, Si anvisninger mv. Kvalitetsniveau A: Kvalitet svarende fx til behovene hos personer med stort plejebehov Desuden anvender UST et enkelt sted (elevatorer): Kvalitetsniveau D: Kvalitet lidt under bygningsreglementets niveau 4

6 UST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri 2011 Forenklet oversigt: overholdes krav? Afkryds hvilken fase, der er tale om, og gem dokumentet under et navn svarende til fasen. Sag: Programfase: Sagsnr.: Dispositionsfase: ygning: Projektfase: Firma: Initialer: Udførelsesfase: Rev.: Dato: 1 års eftersyn: R 10 Kap. 2 Ubebyggede arealer Evt. bemærkning Parkeringspladser for personer med handicap elysning på adgangs og tilkørselsarealer Ramper og udligninger på adgangs og tilkørselsarealer Trapper på adgangs og tilkørselsarealer Taktil adskillelse og markering på adgangs og tilkørselsarealer elægninger på adgangs og tilkørselsarealer R 10 Kap. 3 ygningers indretning Evt. bemærkning Ombygninger Døre Orientering Markering af fælles adgangsveje Niveaufri adgang og ramper i fælles adgangsveje Løfteplatforme og trappelifte Trapper i fælles adgangsveje Elevatorer Wc rum, offentligt tilgængelige Wc rum i kontor og administrationsbygninger aderum og omklædningsrum Laboratoriearbejdspladser Studiearbejdspladser R 10 Kap. 4 Konstruktioner Evt. bemærkning Afmærkning af glaspartier og glasdøre Tilgængelig indretning af brugerbetjente anlæg R 10 kap 6 Indeklima Evt. bemærkning elysning af fælles adgangsveje og rum R 10 Kap. 8 Installationer Evt. bemærkning Installationer og teleslynge Ved udskrift udfyldes Dato: Navn: Underskrift: 5

7 UST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri 2011 R 10 Kap. 2 Ubebyggede arealer 6

8 UST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri 2011 Parkeringspladser for personer med handicap Særlig opmærksomhed Dispositionsfase: pladser tæt ved indgang, halvdelen af pladser ekstra store Krav til parkeringspladser for personer med handicap Der skal udlægges (reserveres) tilstrækkelige parkeringsarealer til, at bebyggelsens beboere, de beskæftigede i bebyggelsen, besøgende, kunder, leverandører m.v. kan parkere biler, motorcykler, knallerter, cykler, m.v. på ejendommens område Ved udformningen af parkeringspladser skal et passende antal parkeringspladser udformes, så de kan anvendes af personer med handicap. Kravet omfatter ikke fritliggende enfamiliehuse og sommerhuse i sommerhusområder. Handicapparkeringspladser har et brugsareal på 3,5 x 5 m Handicapparkeringspladser bør placeres så nær indgangen som muligt R , stk. 1, krav R , stk. 3, krav R , stk. 3, R , stk. 3, Manglende plads eller uhensigtsmæssig placering af cykelparkering kan resultere i uhensigtsmæssig parkering af cykler i adgangsveje, hvilket er til gene for alle, men især skaber problemer for kørestolsbrugere, personer med barnevogne samt synshandicappede. Den ekstra bredde på 1 m gør det muligt at flytte over i en kørestol eller bruge stokke ved siden af bilen. Et tilstødende areal i samme niveau kan indgå i den totale bredde på p pladsen Vejledende maksimal afstand er 30 m 7

9 UST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri 2011 Krav til parkeringspladser for personer med handicap Handicapparkeringspladser bør have fast jævn belægning Mindst én handicapparkeringsplads bør have et brugsareal på 4,5 x 8 m af hensyn til minibusser med lift bag på R , stk. 3, R , stk. 3, elægningen skal være let at køre på med kørestol eller rollator, samt give stokke god støtte, så de ikke synker ned. Pladser til kassebiler og minibusser bør være ca. 4,5 x 8 m, så de kan benyttes af biler med lift i siden eller bagpå. En plads på 2,5 x 8 m langs et fortov vil ofte kunne benyttes, hvis fortovet er tilstrækkelig bredt til en lift i siden, ca. 2 m. Det forudsættes at fortovskanten sænkes eller udlignes med rampe. Frihøjde på handicapparkeringspladser og tilkørsel mindst 2,6 m Hvis der er niveauspring i adgangen fra parkeringsareal til andet areal, bør disse være højst 2,5 cm. Si anv., R , stk. 3, Mange biler som bruges af personer med handicap har forhøjet tag og kræver ekstra frihøjde. Kanten må max være 25 mm, så den kan passeres af personer i kørestol. Kanthøjden bør bevares af hensyn til synshandicappede, som kan følge den med en hvid stok, fx langs en kantsten. DS håndbog 105 "Udearealer for alle Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden" indeholder anvisninger på udformning af det fysiske miljø med henblik på at give handicappede større uafhængighed, bevægelsesfrihed og sikkerhed. Der henvises endvidere til "Færdselsarealer for alle" fra Vejdirektoratet. Tabel Antal parkeringspladser til personer med handicap. Max hældning på p plads 1:40 (25 mm. pr. m) R , stk. 3, R , stk. 3, Si 230, DS 105, DS håndbog 105 "Udearealer for alle Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden" indeholder mange eksempler på udformning af udearealer, herunder P pladser. "Færdselsarealer for alle" fra Vejdirektoratet indeholder mange eksempler på udformning i praksis. Tabellen nedenfor viser, hvor mange pladser til handicapparkering til hhv. almindelige biler og kassebiler, der anbefales i forhold til parkeringsanlæggets størrelse. Større hældning gør det vanskeligt at manøvrere og kan få kørestole til at rulle væk 8

10 UST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri 2011 Krav til parkeringspladser for personer med handicap Kantsten o.lign udlignet fra p plads Hældning af udligning max. 1:10 (100 mm pr m ) Afmærkning med tavle E 33 og E 23 DS 3028, DS 3028, Vejregel, Gør det muligt at komme fra parkeringsplads til gangarealer og indgange Stejlere hældninger end 1:10 kan give en risiko for at vælte med kørestolen De almindelige afmærkningsskilte er lette at få øje på og fortæller, at pladsen er reserveret Afmærkning med symbol V23 på kørebane Vejregel, Markerer at pladsen er reserveret Parkeringsanlæggets størrelse Handicappladser til alm. biler 3,5 x 5,0 m Handicappladser til kassebiler 4,5 x 8,0 m Evt. udvidede bemærkninger: 9

11 UST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri 2011 elysning på adgangs og tilkørselsarealer Særlig opmærksomhed Projektfase: vejledningstekster i R er medtaget som krav i UST standarden, fx retningsorienterende belysning Krav til belysning på adgangs og tilkørselsarealer Adgangs og tilkørselsarealer skal forsynes med belysning Trapper og ramper skal belyses stærkest elysning af adgangs og tilkørselsarealer skal være retningsgivende. elysning af adgangs og tilkørselsarealer skal være ikkeblændende Indgangen belyses stærkere end resten af adgangsvejen R , stk. 1, krav R , stk. 1, krav R , stk. 1, R , stk. 1, Si 230, Øger sikkerheden for især synshandicappede elysningsarmaturer opsat med relativ lille afstand, f.eks. 10 m eller mindre, kan fungere som retningsorientering frem mod indgangen, især for personer med nedsat syn. Afskærmede lyskilder er med til at sikre, at lyset ikke blænder Gør det lettere for synshandicappede at finde indgangen *Kvalitetsniveauer i Si 230: Kvalitet svarende til bygningsreglementets niveau Evt. højere kvalitet, fx svarende til DS 3028, Si anvisninger mv. A Kvalitet svarende fx til behovene hos personer med stort plejebehov Evt. udvidede bemærkninger: 10

12 UST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri 2011 Ramper og udligninger på adgangs og tilkørselsarealer Særlig opmærksomhed Dispositionsfase: Alle indgange til en bygning skal være trinfri, også adgangsveje hertil Dispositionsfase: Kun svage hældninger tilladt på adgangsveje. Areal skal beregnes hertil Krav til ramper og udligninger Adgangs og tilkørselsarealer skal være udformet, så bebyggelsen kan benyttes af personer med handicap Adgangsareal fra vej herunder p plads til ejendommens ubebyggede arealer og til indgange i bygninger skal være mindst 1,3 m bredt Adgangsareal fra vej herunder p plads til ejendommens ubebyggede arealer og til indgange i bygninger skal være med en fast jævn belægning. Niveauforskelle i adgangsarealet skal udlignes i terræn eller ved rampe Ramper må ikke udføres med en større hældning end 1:20 R , stk. 2, krav R , stk. 2, krav R , stk. 2, krav R , stk. 2, krav R , stk. 2, krav Udformningen bør tage hensyn til fx personer med kørestol, gangbesvær, synshandicap, udviklingshæmning, læsevanskeligheder og hørehandicap Større bredder kan være hensigtsmæssige. fx tillader en bredde på 1,5 m en person i kørestol og en gående at passere hinanden. Op mod 80 % af personer i kørestol kan vende 180 grader. Helt plane belægninger med skridhæmmende overflader er bedst egnede, og evt. fuger bør ikke være mere end ca. 5 mm brede. Hvis fugerne er bredere, anbefales det at fylde dem helt op med et fast materiale med god holdbarhed Det skal være muligt at komme rundt på de ubebyggede arealer og til indgange uden at møde trin 11

13 UST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri 2011 Krav til ramper og udligninger Der skal være en vandret plads på mindst 1,3 m x 1,3 m for hver ende af rampen Ramper med en hældning på mere end 1:25 skal desuden forsynes med reposer for hver 12 m Gribeegnede håndlister skal opsættes i en højde på ca. 0,8 m i begge sider af ramper og trapper. Hjulværn opsættes i en højde på ca. 0,2 m i begge sider af ramper DS publikationen "Udearealer for alle Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden" indeholder anvisninger på udformning af det fysiske miljø med henblik på at give handicappede større uafhængighed, bevægelsesfrihed og sikkerhed Ramper med hældning mellem 1:25 og 1:20 kan i stedet for håndlister forsynes med værn eller udføres som en terrænudligning uden fare for fald til siderne. Tilkørselsveje på ejendommes ubebyggede arealer anbefales udført i overensstemmelse med vejreglerne i 'Færdselsarealer for alle Håndbog i Tilgængelighed' (Vejdirektoratet, 2003). Ved bygninger med mange brugere anbefales et adgangsareal med en fri gangbredde på mindst 1,8 m. Ramper og udligninger i terræn, der kommer i forbindelse med soklen på bygninger, anbefales afsluttet på en måde, der forhindrer indtrængen af fsugt i bygningen Mindre niveauspring udlignet med max. hældning 1:10 (100 mm pr. m) R , stk. 2, krav R , stk. 2, krav R , stk. 2, krav Si 230, suppl. Vejl. R , stk. 2, R , stk. 2, Si anv. 230, DS 3028, Si 230, Si 230, Sikrer at personer i de fleste manuelle kørestole kan vende En hældning på 1:20 (50 mm pr m) og en længde på max 12 m. kan overvindes af de fleste kørestolsbrugere Hvis niveauforskelle udlignes med ramper, som hælder mere end 1:25 (4 cm pr. m), skal disse udføres med håndlister. Håndlisterne anvendes til at holde fast i. Hjulværnet forhindrer en kørestolsbruger i at køre ud over kanten af rampen DS håndbog 105 "Udearealer for alle Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden" indeholder mange eksempler på udformning af udearealer, herunder adgangsveje. En vejledende, maksimal hældning til siderne kan være 1:5 (200 mm pr. m). Tillader to kørestolsbrugere at passere hinanden uden besvær En 0,2 m dyb rende, som adskiller soklen fra terrænet anbefales som del af sikringen. Der henvises til yg Erfa erfaringsblad Er der tale om en kantstensrampe anbefales det, at en lodret kant på mm bevares, så personer med synshandicap kan følge hele kantstenen med den hvide stok A 12

14 UST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri 2011 Krav til ramper og udligninger Håndlister til trapper og ramper skal være nemme at gribe om og holde fast i. Si 230, Se krav i R kap , stk. 1 for anvisning på, hvordan dette kan opfyldes. *Kvalitetsniveauer i Si 230: Kvalitet svarende til bygningsreglementets niveau Evt. højere kvalitet, fx svarende til DS 3028, Si anvisninger mv. A Kvalitet svarende fx til behovene hos personer med stort plejebehov Evt. udvidede bemærkninger: 13

15 UST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri 2011 Trapper på adgangs og tilkørselsarealer Særlig opmærksomhed Projektfase: Ved hovedtrapper med relativ lille stigning skal der påregnes længere trappeløb. Krav til trapper på adgangs og tilkørselsarealer Ramper kan suppleres med trin R , stk. 2, krav Stigning på trin højst 150 mm R , stk. 2, krav Grund på trin mindst 300 mm R , stk. 2, krav Gribeegnede håndlister skal opsættes i en højde på ca. 0,8 m i begge sider af ramper og trapper. Trappeformlen for udendørs trapper overholdt Trapper med lav hældning, hvis der er mange brugere R , stk. 2, krav Si 230, Si 230, Trin er ikke et krav, men udføres de, skal mål på grund og stigning overholdes. Grunden måles fra trinforkant til trinforkant. Hvis niveauforskelle udlignes med ramper, som hælder mere end 1:25 (4 cm pr. m), skal disse udføres med håndlister. Håndlisterne anvendes både til at holde fast i samt som sikkerhed mod at køre ud over rampekanten. En håndregel siger, at en bekvem udendørs trappe opnås ved følgende sammenhæng: 1 grund + 2 stigning = mm Fx ved offentlige bygninger, institutioner og erhvervsvirksomheder, hvor stigningen kan være fx være ca. 150 mm og grunden ca. 375 mm. 14

16 UST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri 2011 Krav til trapper på adgangs og tilkørselsarealer Trapper anbefales udført med ens grund og stigning over hele forløbet Trinflader bør være vandrette, fald max. 1:40 (25 mm pr m) Håndlister til trapper og ramper skal være nemme at gribe om og holde fast i. Oven for trapper i adgangsveje skal der udføres et belægningsskift i farve og følbarhed 0,9 m før trappens begyndelse og i hele trappens bredde Si 230, Si 230, Si 230, R , stk. 3, krav Varierende størrelser kan betyde øget faldrisiko. Lukkede trapper og trapper i terræn bør have et lille, udadgående fald på max. 1:40 (25 mm pr m) af hensyn til afvanding. Det kan mindske risikoen for isdannelse om vinteren Se krav i R kap , stk. 1 for anvisning på, hvordan dette kan opfyldes. Ovenfor trapper skal der være et belægningsskift, som både i synlighed og følbarhed adskiller sig markant fra den øvrige belægning. Der er udviklet specielle knopfliser og elementer, som kan anvendes Det yderste af trinflader og trinforkanter skal markeres med kontrastfarve R , stk. 3, krav Forkanter af trin markeres både på det yderste af trinfladerne og den lodrette del af trinnet, så kanterne fremstår tydeligt for personer med svagt syn. En forskel i lysrefleksionsværdi (LRV) på min. 60 anbefales. Forkanter, som er skridhæmmende, anbefales. 15

17 UST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri 2011 Krav til trapper på adgangs og tilkørselsarealer For at undgå kollision med fritstående trapper fra siden eller undersiden, bør trappen afskærmes med trappeværn så en fri højde på 2,2 m opnås R , stk. 3, Områder under fritstående trapper med mindre end 2,2 m fri højde anbefales afskærmet med værn i højder på ca. 0,2 m og 1,2 m, så f.eks. personer med synshandicap sikres mod at støde ind i trappens underside. Af hensyn til personer med synshandicap bør trinflader med gitterriste, huller og lignende undgås eller udformes på en måde, så blindestokke sikres mod at gå gennem trinfladerne og førerhunde sikres mod at få beskadiget kløerne. R , stk. 3, Lukkede stødtrin på trapper Si 230, Trinflader af gitterriste bør undgås; alternativt kan de gøres egnede for personer med blindestokke ved at vælge gitterdimensioner på ca. 9 mm, lidt under diameteren på de tyndeste blindestokke. Trinflader med f.eks. drænhuller i metalplader kan give risiko for at førerhundes kløer rives af, og denne type trinflader bør derfor også undgås. Problemet kan evt. fjernes ved at ændre detailudformningen af fladerne eller montere trædeplader. Trapper, der forsynes med lukkede stødtrin uden fremspring, er sikrere og lettere at gå op ad for personer med gangbesvær, f.eks. halvsidigt lammede og personer med benproteser *Kvalitetsniveauer i Si 230: Kvalitet svarende til bygningsreglementets niveau Evt. højere kvalitet, fx svarende til DS 3028, Si anvisninger mv. A Kvalitet svarende fx til behovene hos personer med stort plejebehov Evt. udvidede bemærkninger: 16

18 UST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri 2011 Taktil adskillelse og markering på adgangs og tilkørselsarealer Særlig opmærksomhed Dispositionsfase: Gående og kørende trafik skal adskilles følbart i bebyggelser på enkeltmatrikler Krav til taktil adskillelse og markering på adgangs og tilkørselsarealer Tilkørselsveje på ejendommes ubebyggede arealer anbefales udført i overensstemmelse med vejreglerne i 'Færdselsarealer for alle Håndbog i Tilgængelighed' (Vejdirektoratet, 2003). Gangarealer til bebyggelsen skal anlægges med markant taktil adskillelse til andre trafikformer Si anv., R , stk. 3, krav Ledelinjer på åbne pladser Si 230, Gangarealer til bebyggelsen, dvs. indgange og udearealer skal være adskilt på en tydeligt følbar (taktil) måde fra andre trafikformer, dvs. cykelsti, vej og parkeringsplads. Formålet er at nedsætte risikoen for, at syns og hørehandicappede påkøres, og at gøre det lettere at orientere sig. Den følbare adskillelse kan fx etableres ved at en plan flisegang langs siderne omgives af græs, ujævn belægning, kantsten, håndlister eller lignende Hvis gangarealet ikke er en følbar afgrænset sti, men fx passerer over en åben plads, kan man med fordel anlægge en såkaldt ledelinie, som kan bidrage til at skille trafikformerne. Ledelinjer bør udformes, så de kan følges med en blindestok og ses tydeligt af svagtseende. De kan fx anvendes på forpladser, trafikterminaler, torve og pladser og angive retningen til indgange, taxaholdepladser og busstoppesteder. Der er udviklet specielle fliser og elementer med langsgående ribber til brug som ledelinjer. Ledelinier bør ligge i 17

19 UST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri 2011 Krav til taktil adskillelse og markering på adgangs og tilkørselsarealer Synlig ledelinje Si 230, en plan belægning, fx fliser med en størrelse på mindst 400 x 400 mm. Placeres ledelinjen i belægninger med mange fuger eller ujævnheder, vil den ikke kunne mærkes tilstrækkelig tydeligt. rug for eksempel en lys taktil belægning, hvis den omgivende belægning er mørk, eller omvendt. Forskellen i lysrefleksionsværdi bør som udgangspunkt være stor (min. 60 målt efter NS farvesystemet), da forskellen med tiden udviskes pga. snavs. Undgå mørke partier, hvis disse kan give synshandicappede eller demente opfattelsen af huller eller niveauforskelle. God følbarhed Si 230, Højde af ledelinjeprofil max. 5 mm Start og slutning af ledelinje markeret med opmærksomhedsfelt Si 230, Si 230, Generelt skal udendørs ledelinjer være bredere, højere og grovere end seende tror, hvis de skal kunne mærkes. Det anbefales derfor at benytte ledelinjer og opmærksomhedsfelter, som dokumenteret er brugbare. En ledelinje med med en bredde på ca. 30 cm og 4 langsgående profiler med en profilhøjde på ca. 5 mm er fx testet med godt resultat. Taktile ledelinjer må ikke kunne give anledning til, at fodgængere snubler over dem. Derfor bør de ophøjede elementer ikke overstige de 5 mm Opmærksomhedsfeltet hjælper til at kunne finde ledelinjen Ubrudt linjemarkering Si 230, Opmærksomhedsfelter ved fare Si anv., Ledelinjer udføres som en ubrudt linje mellem 2 opmærksomhedsfelter elægninger med knopper bruges som opmærksomhedsfelter, f.eks. til advarsel øverst foran f.eks. trapper eller ved fodgængerfelter. 18

20 UST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri 2011 Krav til taktil adskillelse og markering på adgangs og tilkørselsarealer Dybde ved trapper min. 0,9 m i hele trappens eller fodgængerfeltets bredde. Opmærksomhedsfelt ved retningsskift Størrelse ved retningsskift min. 0,9 x 0,9 m Retningsskift ca. 90 grader Retningsorienteriende belysning Vedligeholdelse Udlægningsprincipper Oven for trapper i adgangsveje skal der udføres et belægningsskift i farve og følbarhed 0,9 m før trappens begyndelse og i hele trappens bredde Si anv., Si anv., Si anv., Si anv., Si anv., Si anv., R , stk. 3, krav Dybden sikrer, at en person ikke træder hen over feltet uden at mærke det. elægninger med knopper bruges som opmærksomhedsfelter, f.eks. ved retningsskift. Størrelse min. 90 x 90 cm Størrelsen sikrer, at en person ikke træder hen over feltet uden at mærke det. Retningsskift, der ligger tæt på vinkelret, anbefales elysning kan fungere som supplerende ledelinje, hvis belysningen er retningsorienteret og oplyser vigtige orienteringspunkter på gangarealet. Kan dog ikke erstatte ledelinjer med taktile egenskaber. Ledelinjer skal vedligeholdes samt holdes fri for sne, is og blade. Der er udførlige beskrivelser af udlægningsprincipper i Dansk lindesamfunds bog "Tilgængelighed i detaljen", der også findes på nettet. Ovenfor trapper skal der være et belægningsskift, som både i synlighed og følbarhed adskiller sig markant fra den øvrige belægning. Der er udviklet specielle knopfliser og elementer, som kan anvendes *Kvalitetsniveauer i Si 230: Kvalitet svarende til bygningsreglementets niveau Evt. højere kvalitet, fx svarende til DS 3028, Si anvisninger mv. A Kvalitet svarende fx til behovene hos personer med stort plejebehov Evt. udvidede bemærkninger: 19

21 UST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri 2011 elægninger på adgangs og tilkørselsarealer Særlig opmærksomhed Projektfase: Fast og jævn belægning i min. 1,3 m bredde på adgangsveje Krav til belægninger på adgangsog tilkørselsarealer Handicapparkeringspladser bør have fast jævn belægning Adgangs og tilkørselsarealer skal være udformet, så bebyggelsen kan benyttes af personer med handicap Adgangsareal fra vej herunder p plads til ejendommens ubebyggede arealer og til indgange i bygninger skal være med en fast jævn belægning. R , stk. 3, R , stk. 2. krav R , stk. 2, krav Ledelinjer på åbne pladser Si 230, elægningen skal være let at køre på med kørestol eller rollator, samt give stokke god støtte, så de ikke synker ned. Udformningen bør tage hensyn til fx personer med kørestol, gangbesvær, synshandicap, udviklingshæmning, læsevanskeligheder og hørehandicap Helt plane belægninger med skridhæmmende overflader er bedst egnede, og evt. fuger bør ikke være mere end ca. 5 mm brede. Hvis fugerne er bredere, anbefales det at fylde dem helt op med et fast materiale med god holdbarhed Hvis gangarealet ikke er en følbar afgrænset sti, men fx passerer over en åben plads, kan man med fordel anlægge en såkaldt ledelinje, som kan bidrage til at skille trafikformerne. Ledelinjer bør udformes, så de kan følges med en blindestok og ses tydeligt af svagtseende. De kan fx anvendes på forpladser, trafikterminaler, torve og pladser og angive retningen til indgange, taxaholdepladser og busstoppesteder. Der er udviklet specielle fliser og elementer med langsgående ribber til brug som ledelinjer. Ledelinjer bør ligge i en plan belægning, fx fliser med en størrelse på mindst 400 x 400 mm. 20

22 UST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri 2011 Krav til belægninger på adgangsog tilkørselsarealer Oven for trapper i adgangsveje skal der udføres et belægningsskift i farve og følbarhed 0,9 m før trappens begyndelse og i hele trappens bredde Det yderste af trinflader og trinforkanter skal markeres med kontrastfarve Af hensyn til personer med synshandicap bør trinflader med gitterriste, huller og lignende undgås eller udformes på en måde, så blindestokke sikres mod at gå gennem trinfladerne og førerhunde sikres mod at få beskadiget kløerne. Arealet ud for yderdøre skal markeres taktilt eller ved anden farve end den omkringliggende belægning. R , stk. 3, krav R , stk. 3, krav R , stk. 3, R stk. 2, krav Placeres ledelinjen i belægninger med mange fuger eller ujævnheder, vil den ikke kunne mærkes tilstrækkelig tydeligt. Ovenfor trapper skal der være et belægningsskift, som både i synlighed og følbarhed adskiller sig markant fra den øvrige belægning. Der er udviklet specielle knopfliser og elementer, som kan anvendes Forkanter af trin markeres både på det yderste af trinfladerne og den lodrette del af trinnet, så kanterne fremstår tydeligt for personer med svagt syn. Der henvises til kap (stk. 1 og stk. 4) med hensyn til at opnå tilstrækkelig visuel kontrast. Forkanter, som er skridhæmmende, anbefales. Trinflader af gitterriste bør undgås; alternativt kan de gøres egnede for personer med blindestokke ved at vælge gitterdimensioner på ca. 9 mm, lidt under diameteren på de tyndeste blindestokke. Trinflader med f.eks. drænhuller i metalplader kan give risiko for at førerhundes kløer rives af, og denne type trinflader bør derfor også undgås. Problemet kan evt. fjernes ved at ændre detailudformningen af fladerne eller montere trædeplader. Ændret belægning foran indgangsdøre giver svagsynede og blinde mulighed for at finde indgangen. elægningen bør både være let at se for svagsynede og let at føle for blinde, som bruger en hvid stok. En ændret belægning kan fx etableres med: En nedsænket skraberist i niveau med den omgivende belægning. Hulstørrelse på den smalle led ca. 9 mm, så den hvide stok ikke går igennem risten En ændring af selve belægningen i form af et såkaldt opmærksomhedfelt, fx specielt fremstillede fliser med 5 mm høje knopper, evt. chaussésten. Den omgivende, plane belægning bør have så få fuger og ujævnheder som muligt, og opmærksomhedsfeltet bør have en forskel i lysrefleksionsværdi på 30 (svarende til ca. 0,4 på NS skalaen) *Kvalitetsniveauer i Si 230: Kvalitet svarende til bygningsreglementets niveau Evt. højere kvalitet, fx svarende til DS 3028, Si anvisninger mv. A Kvalitet svarende fx til behovene hos personer med stort plejebehov Evt. udvidede bemærkninger: 21

BR08 og SBi 216 om udearealer fokus på synshandicappede

BR08 og SBi 216 om udearealer fokus på synshandicappede BR08 og SBi 216 om udearealer fokus på synshandicappede Annette Bredmose, ingeniør M.IDA, tilgængelighedskonsulent, rådgiver By, bolig og ejendom Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Alborg Universitet,

Læs mere

Tilgængelighed en oplevelse af teori i praksis

Tilgængelighed en oplevelse af teori i praksis Tilgængelighed en oplevelse af teori i praksis Lone Sigbrand, arkitekt maa, rådgiver Afdelingen for by, bolig og ejendom, SBi Aalborg Universitet www.sbi.dk Program Tilgængelighedsbegreber Handicapgruppers

Læs mere

Registrering af tilgængelighed til offentligt tilgængelige kommunale ejendomme

Registrering af tilgængelighed til offentligt tilgængelige kommunale ejendomme Registrering af tilgængelighed til offentligt tilgængelige kommunale ejendomme Rudersdal Kommune 2014 Registrant Anders Klarskov/Torben Wilhelmsen Navn Anders Klarskov/Torben Wilhelmsen E-mail Registrering

Læs mere

Spejderhytten Græstedgård, Græstedgårdsvej 1C, 2980 Kokkedal. 1. Parkeringspladser

Spejderhytten Græstedgård, Græstedgårdsvej 1C, 2980 Kokkedal. 1. Parkeringspladser Spejderhytten Græstedgård, Græstedgårdsvej 1C, 2980 Kokkedal 1.1 Hvor mange handicapparkeringsplad s-er er af 3,5 5 m findes der inden for en radius af ca. 30 meter fra hoveddøren? 1.2 Hvor mange handicapparkeringsplad

Læs mere

BILAGSMATERIALE til rapporten om

BILAGSMATERIALE til rapporten om ILAGSMATERIALE til rapporten om Tilgængelighedsforhold på Herlufsholm Idrætscenter August 2011 Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 1 ilagsmateriale

Læs mere

Humlebæk Tennisklub, Bjerrehus, Gl. Strandvej 77, 3050 Humlebæk. 1. Parkeringspladser

Humlebæk Tennisklub, Bjerrehus, Gl. Strandvej 77, 3050 Humlebæk. 1. Parkeringspladser Humlebæk Tennisklub, Bjerrehus, Gl. Strandvej 77, 3050 Humlebæk 1.1 Hvor mange handicapparkeringsplad s-er er af 3,5 5 m findes der inden for en radius af ca. 30 meter fra hoveddøren? 1.2 Hvor mange handicapparkeringsplad

Læs mere

Statens Byggeforskningsinstitut, SBiAalborg Universitet. Afd. for By, Bolig og Ejendom. Dr. Neergaardsvej 152970. Hørsholm+45 4586 5533. www.sbi.

Statens Byggeforskningsinstitut, SBiAalborg Universitet. Afd. for By, Bolig og Ejendom. Dr. Neergaardsvej 152970. Hørsholm+45 4586 5533. www.sbi. Statens Byggeforskningsinstitut, SBiAalborg Universitet Afd. for By, Bolig og Ejendom Dr. Neergaardsvej 152970 Hørsholm+45 4586 5533 www.sbi.dk Hvad er tilgængelighed? Begrebet er tæt forbundet med Design

Læs mere

Aalborg Universitet. Rederiernes standard for tilgængelighed i færgeterminaler Bredmose, Annette; Ginnerup, Søren. Publication date: 2014

Aalborg Universitet. Rederiernes standard for tilgængelighed i færgeterminaler Bredmose, Annette; Ginnerup, Søren. Publication date: 2014 Aalborg Universitet Rederiernes standard for tilgængelighed i færgeterminaler redmose, Annette; Ginnerup, Søren Publication date: 2014 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Hvad er tilgængelighed?

Hvad er tilgængelighed? Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Afd. for By, Bolig og Ejendom Dr. Neergaardsvej 15 2970 Hørsholm +45 4586 5533 www.sbi.dk Lars S. Pedersen, Arkitekt MAA, Tilgængelighedsrådgiver

Læs mere

Appendix. Tilgængelighed. - i forbindelse med ombygninger

Appendix. Tilgængelighed. - i forbindelse med ombygninger Appendix Tilgængelighed - i forbindelse med ombygninger 1 Indhold Forord...................................... 3 Indledning.................................... 4 Bygningsreglementets ombygningsbestemmelser

Læs mere

Statens Byggeforskningsinstitut, SBi. Afd. for By, bolig og ejendom Dr. Neergaardsvej 15 2970 Hørsholm +45 4586 5533 www.sbi.dk

Statens Byggeforskningsinstitut, SBi. Afd. for By, bolig og ejendom Dr. Neergaardsvej 15 2970 Hørsholm +45 4586 5533 www.sbi.dk Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Afd. for By, bolig og ejendom Dr. Neergaardsvej 15 2970 Hørsholm +45 4586 5533 www.sbi.dk Når byggeri skal gøres tilgængeligt Introduktion til tilgængelighed Nogle

Læs mere

Aarhus Projektnr Ref. SIE/Simon Enevoldsen Dato

Aarhus Projektnr Ref. SIE/Simon Enevoldsen  Dato 1. Administrative bestemmelser xx BR15 01.01.2016 UNDERSØGES 2. Bebyggelsesregulerende bestemmelser BR15 01.01.2016 2.1 Generelt Beregning af bebyggelsesregulerende forhold BR15 2.1 Kapitel 2 s gyldighed

Læs mere

BYGST Vejledning i Tilgængelighed August 2014

BYGST Vejledning i Tilgængelighed August 2014 BYGST Vejledning i Tilgængelighed August 2014 Sag: Programfase: Sagsnr.: Dispositionsfase: Bygning: Projektfase: Firma: Initialer: Udførelsesfase: Rev.: Dato: 1-års eftersyn: Indhold Forord... 4 2 Ubebyggede

Læs mere

KÆRE BYGHERRE/RÅDGIVER

KÆRE BYGHERRE/RÅDGIVER KÆRE BYGHERRE/RÅDGIVER Tilgængeligt byggeri - hvordan? Handicaprådets Tilgængelighedsudvalg ved Hjørring Kommune VEJLEDNING I TILGÆNGELIGHED Kære ejer/bygherre/rådgiver Du har søgt byggetilladelse eller

Læs mere

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger Vejledninger Bestemmelser og anvisninger BR10: 2.4 De ubebyggede arealer Bebyggelsesregulerende bestemmelser Opholdsarealer. Parkeringsarealer. Adgangs- og tilkørselsarealer. Nyttige links: www.sonderborgkommune.dk

Læs mere

Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser 2. udgave marts 2008

Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser 2. udgave marts 2008 Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser 2. udgave marts 2008 Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser 2. udgave Marts 2008

Læs mere

Jeg modtog med brev af 6. marts 2006 kommunens udtalelser.

Jeg modtog med brev af 6. marts 2006 kommunens udtalelser. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 9. november 2005 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 15. september 2005 af handicaptilgængeligheden på Esbjerg Rådhus. I rapporten bad jeg kommunen om udtalelser

Læs mere

BYGST Vejledning i Tilgængelighed August 2014

BYGST Vejledning i Tilgængelighed August 2014 BYGST Vejledning i Tilgængelighed August 2014 Sag: Programfase: Sagsnr.: Dispositionsfase: Bygning: Projektfase: Firma: Initialer: Udførelsesfase: Rev.: Dato: 1-års eftersyn: Indhold Forord... 4 2 Ubebyggede

Læs mere

Mærkeordningen God Adgang. Tapeten

Mærkeordningen God Adgang. Tapeten Mærkeordningen God Adgang Tapeten Frederiksberg, 11-02-2013 Indholdsfortegnelse 1. Velkommen 2. Tildeling af mærker 3. Sådan læser du rapporten 4. Krav, der forudsættes opfyldt snarest 5. Krav, der i dag

Læs mere

Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser

Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser December 2004 Indholdsfortegnelse: I. Byggesagsbehandling af tilgængelighedskrav 1. Materiale til ansøgning om byggetilladelse

Læs mere

Registrering af tilgængelighed til offentligt tilgængelige kommunale ejendomme

Registrering af tilgængelighed til offentligt tilgængelige kommunale ejendomme Registrering af tilgængelighed til offentligt tilgængelige kounale ejendoe Rudersdal Koune 2010 Registrant Navn Per Rasussen E-ail pra@rudersdal.dk Registrering udført oktober 2010 Sted Birkerød Byidte

Læs mere

Bygningsreglementet (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_00/0/42)

Bygningsreglementet (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_00/0/42) Page 1 of 23 Bygningsreglementet (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_00/0/42)» 3. Bygningers indretning (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_00_id49/0/42) 3. Bygningers indretning

Læs mere

LEMVIG MUSEUM. Tegn. nr.: Side 0. Sag: Om- og tilbygning. Tegn. nr.: Side 0. Checker. Kontr.: 06-12-12. Int.:

LEMVIG MUSEUM. Tegn. nr.: Side 0. Sag: Om- og tilbygning. Tegn. nr.: Side 0. Checker. Kontr.: 06-12-12. Int.: Side 0 LEMVIG MUSEUM Til- og ombygningen skal sikre adgang for alle til hele museet og øge kvaliteten af oplevelsen og omfatter: Nyt indgangsparti Ny butik/cafe - med glaspartier mod haven Nyt elevatortårn

Læs mere

MØLLER & ROSENØRN Byggerådgivning Logistik Arkitektgruppe

MØLLER & ROSENØRN Byggerådgivning Logistik Arkitektgruppe 3. Bygningsreglement 2015 (med Bygningers indretning 01.01.2016) MØLLER & ROSENØRN Byggerådgivning Logistik Arkitektgruppe 3.1 Generelt 3.2 Adgangsforhold / Tilgængelighed 3.3 Boliger 3.4 Andre bygninger

Læs mere

Mærkeordningen God Adgang. Institut for Menneskerettigheder

Mærkeordningen God Adgang. Institut for Menneskerettigheder Mærkeordningen God Adgang Institut for Menneskerettigheder Frederiksberg, 07-05-2012 Indholdsfortegnelse 1. Velkommen 2. Tildeling af mærker 3. Sådan læser du rapporten 4. Krav, der forudsættes opfyldt

Læs mere

Parkeringsnorm for Sorø Kommune

Parkeringsnorm for Sorø Kommune Parkeringsnorm for Sorø Kommune Forord P-normen indeholder retningslinjer for administration af bestemmelserne vedrørende parkeringsarealer. P-normen for Sorø Kommune er et vigtigt element til at sikre,

Læs mere

Jeg modtog med breve af 19. december 2003 og 6. april 2004 kommunens udtalelser. Jeg skal herefter meddele følgende:

Jeg modtog med breve af 19. december 2003 og 6. april 2004 kommunens udtalelser. Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 10. september 2003 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 13. juni 2003 af rådhuset i Sorø Kommune. I rapporten bad jeg kommunen om udtalelser og om underretning

Læs mere

Høringssvar vedrørende BR10 Vedr. mangler i Bygningsreglementet (BR) I forhold til FN-konvention om rettigheder for personer med handicap

Høringssvar vedrørende BR10 Vedr. mangler i Bygningsreglementet (BR) I forhold til FN-konvention om rettigheder for personer med handicap Center for Byg og Bos høringspostkasse: hoeringbb@ebst.dk. Kopi til min@kemin.dk Lykke Friis, Klima- og energiminister og minister for ligestilling min@oem.dk Brian Mikkelsen, Økonomi- og erhvervsminister

Læs mere

Hytter og lejrpladser Tilgængelighed

Hytter og lejrpladser Tilgængelighed Hytter og lejrpladser Tilgængelighed Skal i bygge ny hytte. Bygge om eller til. Renovere. Har i en lejrplads. Så se her, hvordan og hvor lidt der skal til for at der bliver adgang for alle. Formålet med

Læs mere

TJEKLISTE for tilgængelighed på friareal, i offentligt byggeri og offentlig støttet byggeri

TJEKLISTE for tilgængelighed på friareal, i offentligt byggeri og offentlig støttet byggeri TJEKLISTE for tilgængelighed på friareal, i offentligt byggeri og offentlig støttet byggeri Vedtaget af Viborg Byråd den 23. april 2008 - Revideret januar 2009 Indholdsfortegnelse Indledning Udearealer

Læs mere

NETVÆRKSMØDER 2013 KRAV I BYGNINGSREGLEMENTET TIL BOLIGBYGGERI LONE SIGBRAND, ARKITEKT MAA, RÅDGIVER

NETVÆRKSMØDER 2013 KRAV I BYGNINGSREGLEMENTET TIL BOLIGBYGGERI LONE SIGBRAND, ARKITEKT MAA, RÅDGIVER NETVÆRKSMØDER 2013 KRAV I BYGNINGSREGLEMENTET TIL BOLIGBYGGERI LONE SIGBRAND, ARKITEKT MAA, RÅDGIVER LOS@SBI.AAU.DK Program Lovgivning og -struktur Øvrige vejledninger mm Hvad står der i BR om boligbyggeriet?

Læs mere

Gangstier og adgangsveje

Gangstier og adgangsveje Gangstier og adgangsveje Bredde og belægning Adgangsvej fra vej herunder krav p-plads til ejendommens ubebyggede arealer og til indgange i bygninger skal være mindst 1,3 m bredt og med en fast jævn belægning.

Læs mere

TILGÆNGELIGHEDSKURSUS 5.-6.10.2013 DH ALLERØD, DH BALLERUP, DH EGEDAL OG DH FURESØ LONE SIGBRAND, ARKITEKT MAA, RÅDGIVER LOS@SBI.AAU.

TILGÆNGELIGHEDSKURSUS 5.-6.10.2013 DH ALLERØD, DH BALLERUP, DH EGEDAL OG DH FURESØ LONE SIGBRAND, ARKITEKT MAA, RÅDGIVER LOS@SBI.AAU. TILGÆNGELIGHEDSKURSUS 5.-6.10.2013 DH ALLERØD, DH BALLERUP, DH EGEDAL OG DH FURESØ LONE SIGBRAND, ARKITEKT MAA, RÅDGIVER LOS@SBI.AAU.DK Program - lørdag 10.00 10.45 12.00 13.00 13.45 14.00 15.00 introduktion

Læs mere

Registrering af tilgængelighed til offentligt tilgængelige kommunale ejendomme

Registrering af tilgængelighed til offentligt tilgængelige kommunale ejendomme Registrering af tilgængelighed til offentligt tilgængelige kounale ejendoe Rudersdal Koune 2010 ændret 2014 Registrant Navn Anne Marie Gottlieb E-ail ag@rudersdal.dk Registrering udført oktober 2010 sat

Læs mere

Inspektion af Mariagerfjord Kommunes rådhus i Hadsund den 23. marts 2010

Inspektion af Mariagerfjord Kommunes rådhus i Hadsund den 23. marts 2010 7. september 2011 Inspektion af Mariagerfjord Kommunes rådhus i Hadsund den 23. marts 2010 OPFØLGNING J.nr. 2010-0521-1601/PK3 1/12 Indholdsfortegnelse Ad 4.1 Kommunens hjemmeside... 2 Ad 4.2.1 Handicapparkering...

Læs mere

VEJLEDNING TIL REGISTRERING. Almene boligers tilgængelighed for handicappede

VEJLEDNING TIL REGISTRERING. Almene boligers tilgængelighed for handicappede VEJLEDNING TIL REGISTRERING Almene boligers tilgængelighed for handicappede 27 VEJLEDNING TIL REGISTRERING Almene boligers tilgængelighed for handicappede Udgivet af Landsbyggefonden Studiestræde 50, 1554

Læs mere

Opmærksomhedsfelt - 90 cm bredde - ca. 20 m

Opmærksomhedsfelt - 90 cm bredde - ca. 20 m Opmærksomhedsfelt - 90 cm bredde - ca. 20 m Opmærksomhedsfelter udformes med følbar belægning og farve, som afviger i forhold til omgivelserne. Opmærksomhedsfelt udføres med ophøjede, runde knopper (fx

Læs mere

Registrering af tilgængelighed til offentlige tilgængelige, kommunale ejendomme

Registrering af tilgængelighed til offentlige tilgængelige, kommunale ejendomme Registrering af tilgængelighed til offentlige tilgængelige, kounale ejendoe Rudersdal Koune 2010 Registrant Navn Peter Froh Petersen E-ail pefp@rudersdal.dk Registrering udført d. 7/10 2010 Sted Birkerød

Læs mere

2.6.2. stk. I vejledningsteksten anbefales tilføjet henvisning til Vejdirektoratets vejregel: Færdselsarealer for alle.

2.6.2. stk. I vejledningsteksten anbefales tilføjet henvisning til Vejdirektoratets vejregel: Færdselsarealer for alle. 28. juni 2007 Til: Erhvervs- og Byggestyrelsen Att. Camilla Springborg Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø cas@ebst.dk Hans Knudsens Plads 1A 2100 København Ø tlf. 39 29 35 55 fax 39 29

Læs mere

Ad punkt 4.1 Ydre adgangsforhold, herunder handicapparkering

Ad punkt 4.1 Ydre adgangsforhold, herunder handicapparkering 1/5 Den 22. maj 2008 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 11. marts 2008 af SvømmeCenter Falster. I rapporten bad jeg svømmecentret om udtalelser mv. vedrørende forskellige forhold. Jeg bad

Læs mere

Jeg modtog med brev af 6. april 2006 kommunens udtalelse.

Jeg modtog med brev af 6. april 2006 kommunens udtalelse. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 21. november 2005 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 15. september 2005 af handicaptilgængeligheden på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. I rapporten bad jeg

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning...2. Retsgrundlag mv...3. Socialcenter Brønshøj-Husum-Vanløse, Linde Allé...4. Ydelsesservice København, Ørnevej...

Indholdsfortegnelse. Indledning...2. Retsgrundlag mv...3. Socialcenter Brønshøj-Husum-Vanløse, Linde Allé...4. Ydelsesservice København, Ørnevej... FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Retsgrundlag mv....3 Socialcenter Brønshøj-Husum-Vanløse, Linde Allé...4 Ydelsesservice København, Ørnevej...9 Københavns Kommunes Borgerservice

Læs mere

P-norm Jammerbugt Kommune April 2007 Godkendt af Teknik- og Miljøudvalget d. 3. august 2007 Udgave nr. 1

P-norm Jammerbugt Kommune April 2007 Godkendt af Teknik- og Miljøudvalget d. 3. august 2007 Udgave nr. 1 P-norm Jammerbugt Kommune April 2007 Godkendt af Teknik- og Miljøudvalget d. 3. august 2007 Udgave nr. 1 Forord P-normen indeholder retningslinier for administration af bestemmelserne vedrørende parkeringsarealer.

Læs mere

Nye tilgængelighedsløsninger

Nye tilgængelighedsløsninger VEJREGLER OG DERES ANVENDELSE Nye tilgængelighedsløsninger Tilgængelighedsprojekter kan gøres bedre for brugerne erfaringer og ny viden samles op i vejregelforberedende rapport, som grundlag for test i

Læs mere

Jeg modtog med brev af 17. november 2003 amtets udtalelser.

Jeg modtog med brev af 17. november 2003 amtets udtalelser. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 7. august 2003 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 13. juni 2003 af Amtsgården i Vestsjællands Amt. I rapporten bad jeg amtet om udtalelser og om underretning

Læs mere

Derfor henstillede jeg i den endelige rapport til at kommunen gør sin handicappolitik mere tilgængelig på hjemmesiden.

Derfor henstillede jeg i den endelige rapport til at kommunen gør sin handicappolitik mere tilgængelig på hjemmesiden. 1/1 Den 24. oktober 2007 afgav jeg opfølgningsrapport (nr. 1) om min inspektion den 26. oktober 2006 af handicaptilgængeligheden på Københavns Rådhus. I rapporten bad jeg kommunen om udtalelser og om underretning

Læs mere

Albertslund Kommune. Albertslund Station, tilgængelighedsprojekt på eksisterende forplads Projektbeskrivelse. NOTAT 9. juli 2014 TV/CHS/DA

Albertslund Kommune. Albertslund Station, tilgængelighedsprojekt på eksisterende forplads Projektbeskrivelse. NOTAT 9. juli 2014 TV/CHS/DA Albertslund Kommune Albertslund Station, tilgængelighedsprojekt på eksisterende forplads NOTAT 9. juli 2014 TV/CHS/DA Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Generelt omkring problemstillinger og overordnede

Læs mere

ARoS - Aarhus Kunstmuseum. Markante elevatorer gør museet tilgængeligt og er samtidig brugt som et arkitektonisk virkemiddel for ARoS.

ARoS - Aarhus Kunstmuseum. Markante elevatorer gør museet tilgængeligt og er samtidig brugt som et arkitektonisk virkemiddel for ARoS. 25.08.2008 Case: ARoS - Aarhus Kunstmuseum Tilgængelighed tag udfordringen op! Et projekt under regeringens arkitekturpolitik 2007 1/5 Illustration: shl ARoS - Aarhus Kunstmuseum Markante elevatorer gør

Læs mere

Egå Gymnasium. Århus Amts ønsker og krav til tilgængelighed var beskrevet i Byggeprogrammet.

Egå Gymnasium. Århus Amts ønsker og krav til tilgængelighed var beskrevet i Byggeprogrammet. 25.08.2008 Case: Egå Gymnasium Tilgængelighed tag udfordringen op! Et projekt under regeringens arkitekturpolitik 2007 1/8 Egå Gymnasium Århus Amts ønsker og krav til tilgængelighed var beskrevet i Byggeprogrammet.

Læs mere

Lone Sigbrand, arkitekt MAA, rådgiver

Lone Sigbrand, arkitekt MAA, rådgiver Fysiske rammer, plads og indretning for svært overvægtige personer 1 Lone Sigbrand, arkitekt MAA, rådgiver Afdelingen for by, bolig og ejendom Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet www.sbi.dk

Læs mere

Læreruddannelsen Hjørring Skolevangen 45 9800 Hjørring 30-09-2015

Læreruddannelsen Hjørring Skolevangen 45 9800 Hjørring 30-09-2015 Læreruddannelsen Hjørring Skolevangen 45 9800 Hjørring Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse: 10-14 Telefonisk

Læs mere

Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri.

Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Myndighedskrav: BR10 Trapper der skal godkendes af Teknisk forvaltning Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Fri bredde: Fælles adgangsveje og

Læs mere

Til brug for min opfølgningsrapport (nr. 1) modtog jeg herefter amtets og sygehusets udtalelser.

Til brug for min opfølgningsrapport (nr. 1) modtog jeg herefter amtets og sygehusets udtalelser. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 6. august 2003 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 13. juni 2003 af Sygehus Vestsjælland, Ringsted Sygehus. I rapporten bad jeg amtet om udtalelser og om underretning

Læs mere

Ansøgningsskema TILGÆNGELIGHEDSPULJE 2015. ALLE felterne i ansøgningsskemaet skal udfyldes, med mindre andet fremgår.

Ansøgningsskema TILGÆNGELIGHEDSPULJE 2015. ALLE felterne i ansøgningsskemaet skal udfyldes, med mindre andet fremgår. Ansøgningsskema TILGÆNGELIGHEDSPULJE 2015 ALLE felterne i ansøgningsskemaet skal udfyldes, med mindre andet fremgår. Ansøgningsskemaet skal udfyldes og underskrives inden det sendes til Energistyrelsen

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

Den 31. januar 2005 udsendte jeg opfølgningsrapport (nr. 1) om inspektion af handicaptilgængelighed på rådhuset i Århus Kommune den 27. april 2004.

Den 31. januar 2005 udsendte jeg opfølgningsrapport (nr. 1) om inspektion af handicaptilgængelighed på rådhuset i Århus Kommune den 27. april 2004. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 31. januar 2005 udsendte jeg opfølgningsrapport (nr. 1) om inspektion af handicaptilgængelighed på rådhuset i Århus Kommune den 27. april 2004. Jeg har herefter modtaget breve

Læs mere

BYGST Vejledning i Tilgængelighed Januar 2016

BYGST Vejledning i Tilgængelighed Januar 2016 BYGST Vejledning i Tilgængelighed Januar 2016 Forord Det er Bygningsstyrelsens (BYGST) mål at fremme innovative tilgængelighedsløsninger og påvirke byggebranchen til at indtænke tilgængelighed som en integreret

Læs mere

Tilgængelighed for alle

Tilgængelighed for alle Dansk Standard DS 3028 1. udgave Godkendt: 2001-06-08 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION Tilgængelighed for alle General accessibility DANSK STANDARD - Eftertryk uden tilladelse

Læs mere

Kirker, kirkelige bygninger og kirkegårde

Kirker, kirkelige bygninger og kirkegårde Checkliste Denne checkliste kan anvendes til at registrere tilgængelighedsæssige forhold i eksisterende bygninger og anlæg. Checklisten kan både anvendes i forbindelse ed enighedsrådenes årlige syn og

Læs mere

Eksempel på en handleplan

Eksempel på en handleplan Eksempel på en handleplan Eksempel på en handleplan Handleplan til handicappolitikken for Danmarks Universitet I dette eksempel på en handleplan kan I hente inspiration til hvordan en handleplan kan være

Læs mere

Spørgeskema. Tilgængelighed til Folkebibliotekerne

Spørgeskema. Tilgængelighed til Folkebibliotekerne Spørgeskema Tilgængelighed til Folkebibliotekerne Bibliotekets navn og adresse: Kommune : Angiv venligst om biblioteket er et (sæt kryds): Centralbibliotek Kommunebibliotek / hovedbibliotek Filial Spørgeskema

Læs mere

HØRINGSUDGAVE. Kap. 2. De bebyggelsesregulerende bestemmelser. 2.1 Generelt. 2.2 Byggeret

HØRINGSUDGAVE. Kap. 2. De bebyggelsesregulerende bestemmelser. 2.1 Generelt. 2.2 Byggeret HØRINGSUDGAVE 15.10.2012 Kap. 2. De bebyggelsesregulerende bestemmelser 2.1 Generelt Stk. 1. En bebyggelses samlede omfang og indvirkning på omgivelserne reguleres med hensyn til: 1) Grundens størrelse.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning...2

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning...2 FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Det retlige grundlag for Folketingets Ombudsmands vurderinger...4 3. Generelle forhold vedrørende Odense Isstadion...5 4. Tilgængelighedsforholdene...6

Læs mere

Side 1 Maj 2009 Center for Kommunikation og Hjælpemidler i Region Syddanmark

Side 1 Maj 2009 Center for Kommunikation og Hjælpemidler i Region Syddanmark Center for Kommunikation og Hjælpemidler (CKHM) er et regionalt videnscenter for handicappede borgere og personale i kommunerne og på regionens institutioner. Centrets indsatsområder omfatter kompenserende

Læs mere

Jeg modtog i den anledning brev af 12. marts 2007 med bilag fra Menighedsrådet ved Holmens Kirke. Ydre adgangsforhold, herunder handicapparkering

Jeg modtog i den anledning brev af 12. marts 2007 med bilag fra Menighedsrådet ved Holmens Kirke. Ydre adgangsforhold, herunder handicapparkering FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 23. januar 2007 afgav jeg endelig rapport vedrørende min inspektion den 26. oktober 2006 af Holmens Kirke. I rapporten anmodede jeg om oplysninger mv. vedrørende nærmere angivne

Læs mere

Handicapegnede veje. Indledning

Handicapegnede veje. Indledning Handicapegnede veje Handicapegnede veje Af : Mogens Møller, Via Trafik Jacob Deichmann, Anders Nyvig Jens Pedersen, Vejdirektoratet Indledning Gode trafik- og adgangsforhold i det offentlige rum er af

Læs mere

Jeg modtog kommunens udtalelse i brev af 13. september 2007.

Jeg modtog kommunens udtalelse i brev af 13. september 2007. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 63 Offentligt FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 8. januar 2007 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 26. oktober 2006 af handicaptilgængeligheden på Københavns Rådhus.

Læs mere

BY FOR ALLE. -Tilgængelighed i byen. Tjekliste til strande

BY FOR ALLE. -Tilgængelighed i byen. Tjekliste til strande BY FOR ALLE -Tilgængelighed i byen Tjekliste til strande - Tjekliste Tilgængelighed handler grundlæggende om tre ting - Adgang, Deltagelse og Mangfoldighed. Disse tre udtryk betyder kort sagt, at ingen

Læs mere

2. Bebyggelsesregulerende bestemmelser. 2.1 Generelt. 2.2 Grundens størrelse. 2.3 Afstandsforhold. 2.4 Højde og etageantal. 2.

2. Bebyggelsesregulerende bestemmelser. 2.1 Generelt. 2.2 Grundens størrelse. 2.3 Afstandsforhold. 2.4 Højde og etageantal. 2. Page 1 of 19 Bygningsreglementet (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_00/0/42)» 2. Bebyggelsesregulerende bestemmelser (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_00_id2/0/42) 2. Bebyggelsesregulerende

Læs mere

Ansøgningsskema TILGÆNGELIGHEDSPULJE 2013. ALLE felterne i ansøgningsskemaet skal udfyldes, med mindre andet fremgår.

Ansøgningsskema TILGÆNGELIGHEDSPULJE 2013. ALLE felterne i ansøgningsskemaet skal udfyldes, med mindre andet fremgår. Ansøgningsskema TILGÆNGELIGHEDSPULJE 2013 ALLE felterne i ansøgningsskemaet skal udfyldes, med mindre andet fremgår. Ansøgningsskemaet skal udfyldes og underskrives inden det sendes til Energistyrelsen

Læs mere

MØLLER & ROSENØRN Byggerådgivning Logistik Arkitektgruppe

MØLLER & ROSENØRN Byggerådgivning Logistik Arkitektgruppe MØLLER & ROSENØRN Byggerådgivning Logistik Arkitektgruppe 2. Bygningsreglement 2015 (med Bebyggelsesregulerende bestemmelser 01.01.2016) 2.1 Generelt 2.2 Byggeret 2.3 Helhedsvurdering 2.4 De ubebyggede

Læs mere

Mærkeordningen God Adgang

Mærkeordningen God Adgang 1 Mærkeordningen God Adgang Jyderup Bibliotek Tilgængelighedsrapport 2 Tåstrup, 04-12-2015 Indholdsfortegnelse 1. Velkommen 2. Tildeling af mærker 3. Sådan læser du rapporten 4. Kriterier, der forudsættes

Læs mere

AUC Trafikdage 2004 Evaluering af tilgængelige løsninger

AUC Trafikdage 2004 Evaluering af tilgængelige løsninger AUC Trafikdage 2004 Evaluering af tilgængelige løsninger Forfattere: Arkitekt MAA, eksamineret tilgængelighedsrevisor Jacob Deichmann og tilgængelighedskonsulent Annette Bredmose, Rambøll Nyvig A/S Baggrund

Læs mere

Hillerød Bibliotek. Case: Hillerød Bibliotek Tilgængelighed tag udfordringen op! Et projekt under regeringens arkitekturpolitik 2007 1/6

Hillerød Bibliotek. Case: Hillerød Bibliotek Tilgængelighed tag udfordringen op! Et projekt under regeringens arkitekturpolitik 2007 1/6 25.08.2008 Case: Hillerød Bibliotek Tilgængelighed tag udfordringen op! Et projekt under regeringens arkitekturpolitik 2007 1/6 Hillerød Bibliotek Med den integrerede tilgængelighed er der udviklet en

Læs mere

Herlufsholm Idrætscenter

Herlufsholm Idrætscenter Tilgængelighedsforhold på Herlufsholm Idrætscenter September 2011 Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 1 Indholdsfortegnelse Forord:... 3 Indledning...

Læs mere

Indbyggede udv. elstik

Indbyggede udv. elstik 1.11 Nyt lærred - vinduer skal kunne mørklægges Ny klimadør KT. 3740 11 Depot 12 12.98 m² Værksted BD30M 13.18 m²... 1300 BD30 800 1250 Ny loftmonteret projektor Ny åbning m. 2 nye søjler 79 Stole KT.

Læs mere

Bilagsmateriale til rapport. om tilgængelighed til folkebiblioteker.

Bilagsmateriale til rapport. om tilgængelighed til folkebiblioteker. Bilagsmateriale til rapport om tilgængelighed til folkebiblioteker. 1 Bilagstabeller. Kapitel 2. Svarprocent. Bilagstabel 2.1. Spørgeskemabesvarelser fordelt på bibliotekstype. Antal Procent Procentbasis

Læs mere

Mærkeordningen God Adgang

Mærkeordningen God Adgang Mærkeordningen God Adgang Glostrup Idrætspark Tilgængelighedsrapport 1 Tåstrup, 14-03-2016 Indholdsfortegnelse 1. Velkommen 2. Tildeling af mærker 3. Sådan læser du rapporten 4. Kriterier, der forudsættes

Læs mere

Tilgængelighed Mapning af danske og svenske vejledninger målrettet tilgængelighedsanalyser

Tilgængelighed Mapning af danske og svenske vejledninger målrettet tilgængelighedsanalyser Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 30, 2015 Tilgængelighed Mapning af danske og svenske vejledninger målrettet tilgængelighedsanalyser Jyllnor, Per; Mondrup, Thomas Fænø Publication date: 2012 Document

Læs mere

FÆRDSELSAREALER FOR ALLE HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED

FÆRDSELSAREALER FOR ALLE HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED HØRINGSBOG FÆRDSELSAREALER FOR ALLE HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED Februar 2013 HØRINGSBOG Endelig udgave Indhold 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN... 3 1.1 Høringsbrev... 4 1.2 Liste over parter i høringen... 6 2

Læs mere

GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING

GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING VÆRKTØJET TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET INTRODUKTION Betydningen af tilgængelighed

Læs mere

Screeningsredskabet HOUSING ENABLER

Screeningsredskabet HOUSING ENABLER 113 Screeningsredskabet HOUSING ENABLER Kortlægningsskema Dato. Navn Boligens adresse...... Identifikationskode 114 Housing Enabler BOLIGENS STANDARD (ifølge Boverket, 2008) FØLGENDE NØDVENDIGE BOLIGFUNKTIONER

Læs mere

Bilag 04 Baggrundsviden om tilgængelighed

Bilag 04 Baggrundsviden om tilgængelighed Bilag 04 Baggrundsviden om tilgængelighed Definition af tilgængelighed Tilgængelighed er et nøglebegreb i arbejdet med at skabe bedre forhold og øget ligebehandling for personer med funktionsnedsættelser.

Læs mere

Adgang for alle. -guide for tilgængelighed

Adgang for alle. -guide for tilgængelighed Adgang for alle -guide for tilgængelighed www.gladsaxe.dk Forord Det er mig en stor glæde at kunne præsentere første udgave af Gladsaxe tilgængelighedsguide. Guiden er en oversigt over tilgængelighedsforhold

Læs mere

Mærkeordningen God Adgang

Mærkeordningen God Adgang Mærkeordningen God Adgang FysioDanmark Gildhøj Fysioterapi v Lars Jensen Tilgængelighedsrapport 1 Tåstrup, 25-10-2016 Indholdsfortegnelse 1. Velkommen 2. Tildeling af mærker 3. Sådan læser du rapporten

Læs mere

BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet

BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet Dansk Betonforening - IDA Ingeniørhuset Onsdag den 12. marts 2008 Mikael Mortensen Bygningsreglement 2008 Sammenskrivning af

Læs mere

Branchevejledning. distribution. af varer. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Branchevejledning. distribution. af varer. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Branchevejledning distribution af varer Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning om distribution af varer Indhold Indledning... 1 Transport- og adgangsveje.... 2 Parkering...

Læs mere

Tilgængelige boliger indretning. Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen

Tilgængelige boliger indretning. Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen Tilgængelige boliger indretning Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen SBi-anvisning 249 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Tilgængelige boliger indretning Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

Inspektion af handicaptilgængeligheden i forbindelse med en togrejse fra Vordingborg til Kalundborg via Roskilde den 17. maj 2011

Inspektion af handicaptilgængeligheden i forbindelse med en togrejse fra Vordingborg til Kalundborg via Roskilde den 17. maj 2011 Inspektion af handicaptilgængeligheden i forbindelse med en togrejse fra Vordingborg til Kalundborg via Roskilde den 17. maj 2011 OPFØLGNING Dok.nr. 12/00237-7/LF 2/9 Den 1. december 2011 afgav Folketingets

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning...2. 2. Det retlige grundlag for Folketingets Ombudsmands vurderinger...4

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning...2. 2. Det retlige grundlag for Folketingets Ombudsmands vurderinger...4 FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Det retlige grundlag for Folketingets Ombudsmands vurderinger...4 3. Generelle forhold vedrørende Musikhuset Aarhus...5 4. Tilgængelighedsforholdene...6

Læs mere

Aarhus Brandvæsen 2014. Vejledning om Anlæg af arealer til redning og slukning

Aarhus Brandvæsen 2014. Vejledning om Anlæg af arealer til redning og slukning Aarhus Brandvæsen 2014 Vejledning om Anlæg af arealer til redning og slukning 1. Formål Denne vejledning er grundlag for administration af bygningsreglementernes bestemmelser om en bebyggelses arealer

Læs mere

Parkeringsnorm for Haderslev Kommune. Indledning. Kommunens hjemmel. Parkeringsnorm

Parkeringsnorm for Haderslev Kommune. Indledning. Kommunens hjemmel. Parkeringsnorm Parkeringsnorm Haderslev Kommune Teknik og Miljø Vej og Trafik Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 23 00 Fax 74 34 23 34 www.haderslev.dk 23. september 2013 Sagsident:13/17781 Sagsbehandler: Per Fogh

Læs mere

ENDELIG RAPPORT 1/21. Indholdsfortegnelse

ENDELIG RAPPORT 1/21. Indholdsfortegnelse ENDELIG RAPPORT 1/21 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Det retlige grundlag for Folketingets Ombudsmands vurderinger...3 3. Generelle forhold vedrørende Guldborgsund-bibliotekerne, Hovedbiblioteket...5

Læs mere

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen.

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. 1 Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. er en rækkehusbebyggelse med 4431 boliger, opført 1977-1979. Bebyggelsesplanen er fastlagt i byplanvedtægt nr. 11. endvidere er området

Læs mere

Inspektion af Nationalmuseet den 2. oktober 2009

Inspektion af Nationalmuseet den 2. oktober 2009 Inspektion af Nationalmuseet den 2. oktober 2009 OPFØLGNING NR. 2 Dok.nr. 12/00070-1/PK 2/5 Den 5. september 2011 afgav ombudsmanden opfølgningsrapport nr. 1 om inspektion af Nationalmuseet den 2. oktober

Læs mere

tilgængelighedsstandard

tilgængelighedsstandard Scandics tilgængelighedsstandard Her kan du læse vores tilgængelighedsstandard på 110 punkter. Vi har udarbejdet den ved nøje at have fulgt gæstens vej fra parkering og videre gennem hele hotellet. Vi

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2. Det retlige grundlag for Folketingets Ombudsmands vurderinger...3. 4.1. Ydre adgangsforhold, herunder handicapparkering...

Indholdsfortegnelse. 2. Det retlige grundlag for Folketingets Ombudsmands vurderinger...3. 4.1. Ydre adgangsforhold, herunder handicapparkering... FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Det retlige grundlag for Folketingets Ombudsmands vurderinger...3 3. Generelle forhold vedrørende Fiskeri- og Søfartsmuseet og forholdet

Læs mere

ENDELIG RAPPORT 1/18. Indholdsfortegnelse

ENDELIG RAPPORT 1/18. Indholdsfortegnelse ENDELIG RAPPORT 1/18 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Det retlige grundlag for Folketingets Ombudsmands vurderinger... 3 3. Generelle forhold vedrørende SvømmeCenter Falster... 5 4. Tilgængelighedsforholdene...

Læs mere

SBi-anvisning 216 til Bygningsreglementet

SBi-anvisning 216 til Bygningsreglementet Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet SBi-anvisning 216 til Bygningsreglementet Søren Ginnerup Rådgiver SBi-anvisning 216 til BR08 Udkommer samtidig med BR08 Er gratis på www.sbi.dk

Læs mere

Tekniske Sider. Praktiske angivelser for handicapløsninger

Tekniske Sider. Praktiske angivelser for handicapløsninger Tekniske Sider Praktiske angivelser for handicapløsninger Der skal ved indretningen af stationer, perroner og adgangsveje tages hensyn til handicappedes mulighed for at kunne orientere sig og færdes sikkert.

Læs mere