PILOTPROJEKT BRØNDBY STRAND

Transkript

1 PILOTPROJEKT BRØNDBY STRAND PCB sanering Brøndby Strand Sendt til: Tranemosegård T13 v/ administrator Bo-Vest Postfunktionærernes Andels-Boligforening (PAB) Afdeling 8 v/ administrator FA09 Brøndby Almennyttige Boligselskab (BAB) Rheumpark v/ administrator DAB RAPPORT Projekt nr

2 Sammenfatning Baggrund Golder Associates A/S har i perioden gennemført en række målinger i Brøndby Strand bebyggelsen med henblik på, at kortlægge forekomsten af Polychlorerede Biphenyler, PCB 1, i indeklimaet i lejligheder, rækkehuse og lavhuse. Målingerne har vist, at Sundhedsstyrelsens aktionsværdi på 300 ng PCB/m 3 luft er overskredet i mange lejemål, og at koncentrationerne i en del tilfælde overskrider 2000 ng PCB/m 3. Målingerne er løbende afrapporteret jf. resultatoversigt [1]. Målingerne indikerer, at bygninger med et indeklimaproblem begrænser sig til Albjergparken 1, Tranumparken 1, Tranumparken 2, Albjergparken 2 og Albjergparken 6. Koncentrationerne af PCB påvist i luftmålingerne udtaget i de resterende bygninger i Brøndby Strand indikerer at der ikke er et indeklimaproblem med hensyn til PCB. Materialeprøver af fuger, inventar og malinger viser dog, at der PCB i bygninger, men i lavere koncentrationer [2], [3], [4] og [5]. Det skal dog her bemærkes, at der vil være betydelige omkostninger forbundet med at efterleve særlige krav til arbejdsmiljø og affaldshåndtering i relation til PCB i forbindelse med en renovering. Den fundne PCB i indeluften stammer oprindelig fra elastiske fuger, der er anvendt som tætning mellem vinduesfacader og beton. Undersøgelser har vist, at fugerne har et indhold på op til mg PCB/kg (svarende til 25 %). Fra fugerne er der løbende fordampet PCB, som igen er fældet ud på alle overflader i lejlighederne. I dag stammer den PCB, der findes i luften således fra både fuger og fra de overflader, der gennem årene er blevet forurenet med PCB. Undersøgelsen viste også, at der er store variationer i de målte koncentrationer af PCB i indeluften, selv i samme højhus, og at der kun er lille korrelation mellem PCB i luften og prøver udtaget af fuger og materialerne i samme lejemål. Dette indikerer, at andre forhold såsom ventilation og bygningsfysik har stor betydning for PCB-koncentrationerne i indeluften. I forbindelse med den kommende renovering af Brøndby Strand, også kaldet Hovedplan 4 (HP4), har SBS Rådgivning på vegne af Tranemosegård T13 v/ administrator Bo-Vest, Postfunktionærernes Andels- Boligforening (PAB) Afdeling 8 v/ administrator FA09 og Brøndby Almennyttige Boligselskab (BAB) Rheumpark v/ administrator DAB anmodet Golder om, at gennemføre et pilotprojekt med det formål, at undersøge muligheden for at nedbringe PCB-indholdet i lejlighederne til under Sundhedsstyrelsens aktionsværdi på 300 ng PCB/m 3 luft i lejlighederne i de fem højhuse, hvor der er påvist et indeklimaproblem. Effekten af det gennemførte pilotprojekt er rapporteret i nærværende notat. Pilotprojektet har også til formål, at der på baggrund af erfaringerne, som er opnået i forbindelse med projektet, kan gives overslag på tidsforbrug og de omkostninger der er forbundet med de testede afværgetiltag i stor skala. Disse overslag rapporteres i et særskilt notat. 1 Når der i det følgende skrives PCB menes der totalindholdet af PCB. Projekt nr i

3 Pilotprojektet Det blev besluttet, at udføre forsøg i to lejligheder i Albjergparken 6, hvor der tidligere er målt høje koncentrationer af PCB i indeluften [1], og hvor der var tomme lejligheder til rådighed. I begge lejligheder blev alle fuger, den lette facade, gulve, køkkener, gerigter, dørtrin, tapet, maling og toiletarmaturer fjernet (strippet), således, at kun den rå beton var tilbage. På beton, hvor fugerne har siddet, er der sket en afsmitning af PCB ved kontaktdiffusion (sekundære kilder). De sekundære kilder blev slebet og forseglet i begge lejligheder. Med henblik på at behandle den PCB, som er spredt via luften til overflader og materialer (tertiære kilder) blev der lavet to separate forsøg: I lejlighed blev der udført forsøg med termisk stripning, dvs. at lejligheden i dette tilfælde blev varmet op til 50 C i to perioder á 14 dage med det formål, at forcere afdampningen af PCB fra de tilbageværende overflader. I den anden lejlighed, 6.3.2, blev alle overflader forseglet med en særlig kunststofbaseret maling som PCB kun vanskeligt trænger igennem. Pilotprojektet blev udformet på baggrund af erfaringer fra andre lignende sager, og blev løbende tilpasset mht. økonomi, hensynet til beboerne og logistiske forhold. Resultater og erfaringer fra pilotprojektet Målinger af de to lejligheders indhold af PCB i indeluften efter stripning, herunder fjernelse fuger (primær kilder) og forsegling af fugekanter (sekundære kilder), har et meget betydeligt fald i PCB-koncentrationen på henholdsvis 57 og 70 % i de to lejligheder. Målinger udtaget efter termisk stripning (tertiære kilder) viste et fald i koncentrationen i indeluften i forhold til udgangsniveauet på yderlige 3 %. Tilsvarende målinger efter forsegling af indvendige betonoverflader (tertiære kilder) viste et fald på 10 % ved forsegling. Samlet var der således muligt at opnå en reduktion af PCB niveauet i de to lejligheder på 60 % henholdsvis 80 %. Niveauet af PCB i indeluften i de to lejligheder på henholdsvis ng/m 3 og 572 ng/m 3 er dog fortsat over målet på 300 ng/m 3. Det er Golders vurdering, at udveksling af PCB-holdig luft mellem de behandlede lejligheder og den restende ubehandlede del af bygningen, er den primære årsag til at det ikke i pilotforsøgene har været muligt at nå målsætningen på under 300 ng/m 3. Erfaringer fra Farum Midtpunkt viste tilsvarende, at det var vanskeligt at nå målet på 300 ng/m 3 ved forsøg med sanering af enkeltlejligheder, men først ved en totalrenovering. At effekten af forsøget med forsegling af indvendige overflader var størst, kan blandt andet skyldes, at forseglingen bidrager til at reducere udvekslingen af luft mellem lejlighederne. Samlet er det Golders vurdering, at de opnåede resultater er overmåde positive. Sammenholdt med erfaringerne fra PCB-saneringen i Farum Midtpunkt, og med helt nye resultater fra den termiske stripning af indskolingen på Gadstrup Skole i Roskilde Kommune, er det Golders vurdering, at det formentlig vil være muligt ved en samlet renovering, at nedbringe koncentrationen af PCB i indeklimaet til et niveau omkring Sundhedsstyrelsen nedre aktionsværdi på 300 ng PCB/m 3. Den termiske stripning i det aktuelle forsøg ikke har vist en målebar effekt. Dette skyldes efter Golders vurdering, at størstedelen af PCB i de tertiært kontaminerede overflader allerede inden den termiske stripning var afrenset. Det gennemførte pilotprojekt i kun to lejligheder har imidlertid ikke givet mulighed for, at foretage flere parallelle forsøg, og dermed mulighed for at vurdere i hvilket omfang de indhentede erfaringer er repræsentative for bygningerne som helhed. I forbindelse med den kommende planlægning af saneringsarbejdet anbefaler Golder, at der prøvesaneres et større sammenhængende område. Videre anbefaler Golder, at det nærmere undersøges, om udbagning vil kunne være et alternativ til sandblæsning af de indvendige vægge. Projekt nr ii

4 Konklusion På baggrund af pilotprojektet kan det samlet konkluderes: PCB fra fugematerialerne har medført en kraftig forurening af lejlighedernes indeklima, og at PCB har spredt sig til alle materialer i høje koncentrationer. Pilotforsøgene har vist, at det er muligt at reducere koncentrationen i indeluften betydeligt, ca %. Det er i første række saneringen af fuger og stripningen af lejlighederne, kombineret med forsegling af sekundære kilder (kontaktflader på beton), der bidrager mest. I anden række er det forsegling og termisk stripning (udbagning). Det vurderes vanskeligt, at nå helt ned på Sundhedsstyrelsen nedre aktionsværdi på 300 ng/m 3 ved pilotforsøg i enkeltlejligheder. Det vil formentligt være nødvendigt at sanere et større sammenhængende område for at nedbringe koncentrationerne af PCB i indeluften yderligere. Årsagen til dette vurderes at være, at der sker en luftudveksling med ikke sanerede områder. Dette er i tråd med erfaringerne fra Farum Midtpunkt, hvor man er lykkedes med at nå under 300 ng/m 3 med lignende metoder i forbindelse med sanering af en hel blok. Forsøg med sanering af enkeltlejligheder havde tilsvarende vist, at det var vanskeligt at nå under målsætningen på 300 ng/m 3. I Tranumparken 1, hvor der er målt lavere koncentrationer af PCB i indeluften på de øverste etager samt i enkelte lejligheder spredt i højhuset, vurderer Golder, at det vil være risikabelt ikke at udføre de samme, eller delvist de samme afværgetiltag til nedbringelse af PCB i indeluften, som i resten af lejlighederne. Der er opnået vigtige praktiske erfaringer i forbindelse med planlægningen og udførelsen af pilotforsøgene, som kan anvendes i den videre planlægning af PCB-saneringer i forbindelse med Hovedplan 4. Projekt nr iii

5 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING OG BAGGRUND TIDLIGERE PCB-UNDERSØGELSER I BRØNDBY STRAND Luftprøver Materialeprøver PILOTPROJEKT Omfang og indhold af pilotprojekt Udvælgelse af to lejemål til pilotforsøg Referencemålinger, luft Supplerende materialeprøver Beskrivelse af Pilotprojektets gennemførelse Udbud og kontrakt med entreprenør Tidsplan Byggeplads Indretning af arbejdsområder Personlige værnemidler Udførelse af Model Udførelse af Model Udførelse af Model 3a - Udbagning Udførelse af Model 3b Forsegling Affald RESULTATER Beskrivelse af metode for udtagning af luftprøver Ventilation og frisk luft under målingerne Resultater af luftprøver Måling efter stripning af lejligheder - Model Måling efter afrensning af malinger - Model Måling efter udbagning - Model 3a Måling efter forsegling med PCB-spærre - Model 3b Vurdering af resultater Øvrige resultater fra pilotprojektet Projekt nr iv

6 5.0 PERSPEKTIVERING FORSLAG TIL UDFØRELSE AF SANERING UNDER HP TID ØKONOMI REFERENCELISTE TABELLER Tabel 1: Indtrængningsdybder for PCB i beton i vægge og gulve Tabel 2: Affaldsmængder produceret ved pilotforsøg Tabel 3: Udførte luftmålinger før, under og efter tiltag FIGURER Figur 1: PCB indtrængning i betonvægge Figur 2: PCB indtrængning i betongulve... 6 Figur 3: Indeluftmålinger i Lejlighed for PCB med temperaturkorrektion Figur 4: Indeluftmålinger i Lejlighed for PCB med temperaturkorrektion BILAG bilag A Kort om PCB. bilag B Plantegninger med angivelse af primærkilder. bilag C Datablad til PCB-spærrende maling brugt til forsegling. bilag D Analyserapporter fra luftprøver. bilag E Analyserapporter fra materialeprøver. bilag F Analyserapport fra borekerner af beton. Projekt nr v

7 1.0 INDLEDNING OG BAGGRUND Golder Associates A/S har efter anmodning fra Martin Kjølby fra SBS Rådgivning på vegne af Tranemosegård T13 v/ administrator Bo-Vest, Postfunktionærernes Andels-Boligforening (PAB) Afdeling 8 v/ administrator FA09 og Brøndby Almennyttige Boligselskab (BAB) Rheumpark v/ administrator DAB udført pilotforsøg til testning af effekten af metoder for permanente afværgetiltag til nedbringelse af PCB i indeluften i Brøndby Strand. Golder Associates har gennemført en række indeklimaundersøgelser for PCB i bebyggelsen Brøndby Strand. I BAB, Rheumpark, PAB, Afd. 8 og Tranemosegård, T13, nærmere betegnet Tranumpark 1, i alt 5 højhuse, er der påvist forhøjede koncentrationer af PCB i indeluften. Generelt anbefaler Sundhedsstyrelsen, at koncentrationen af PCB i indeluften i boliger ikke overstiger 300 ng PCB total /m 3 luft. På den baggrund ønsker boligselskaberne at iværksætte tiltag til at nedbringe koncentrationen af PCB i indeluften i de 5 højhuse med indeklimaproblemer, herunder fjernelse af PCBholdige kilder. Foreløbige tekniske undersøgelser peger på, at årsagen til de aktuelle indeklimaproblemer er PCB i fugematerialer anvendt omkring facadepartier, vinduer og under døre til altaner og PCB kontaminerede overflader. Forsøg med fjernelsen af de PCB-holdige kilder ønskes udført forud for et større renoveringsprojekt omfattende hele Brøndby Strand bebyggelsen, også kaldet Hovedplan 4 (HP4). Pilotprojektet er således gennemført med det formål, at identificere og fjerne PCB-kilderne på den økonomisk mest fordelagtige måde. I rapporten er angivelsen PCB tilsvarende begrebet PCB total (totalindholdet af PCB), jf. afsnittet Kort om PCB i bilag A. Projekt nr

8 2.0 TIDLIGERE PCB-UNDERSØGELSER I BRØNDBY STRAND 2.1 Luftprøver Golder har udført forskellige målekampagner af PCB-indholdet i luften i lejligheder i alle 12 højhuse og i et antal lavhuse hos alle fire boligselskaber. Resultaterne viser overordnet set, at der i BAB, Rheumpark, PAB, Afd. 8 og Tranemosegård, T13, nærmere betegnet Tranumpark 1, altså i de 5 første højhuse set fra øst, er påvist forhøjede koncentrationer af PCB i indeluften over Sundhedsstyrelsens nedre aktionsværdi på 300 ng PCB/m 3. I Albjergparken 2 og 6 (BAB, Rheumpark) varierer indeluftkoncentrationerne mellem 300 og 4750 ng PCB/m 3. Resultaterne indikerer, at Albjergparken 2 og 6 har de højeste niveauer af PCB i indeluften i Brøndby Strand. I Albjergparken 1 og Tranumparken 2 (PAB afd. 8) varierer indeluftkoncentrationerne mellem 290 og ng PCB/m 3. I Tranumpark 1 (Tranemosegård, afd. T13) varierer indeluftkoncentrationerne mellem 7 og ng PCB/m 3. I de øverste etager er der ikke målt koncentrationer over 300 ng PCB/m 3 ( ng PCB/m 3 ). Ved hjælp af en effektiv fugeforsegling i ultimo 2013 i lejligheder med særligt høje niveauer, blev luftkoncentrationerne her nedbragt til under ng PCB/m 3. I de resterende 7 højhuse og i lavhusene er der ikke påvist PCB i indeluften på over 300 ng PCB/m 3. Det tyder på, at byggeriet i sin tid er startet med opførelsen af højhuse i øst med anvendelse af fuger med høje koncentrationer af PCB. Samtidig med at byggeriet af højhusene har bevæget sig mod vest, er der sket en hel eller delvis udfasning i anvendelsen af PCB. Heri ligger formodentlig en del af forklaringen på variationerne i de målte koncentrationer af PCB i indeluften. 2.2 Materialeprøver I forbindelse med tidligere undersøgelser blev der udtaget en række prøver af bl.a. gulvbrædder, maling, køkkenelementer og beton. Med resultaterne af materialeprøver fra de fem højhuse med et indeklimaproblem med hensyn til PCB blev det afdækket, at PCB har spredt sig til alle overflader og i vidt omfang er trængt ind i materialerne [2], [3], [5]. Koncentrationerne var i mange prøver så høje, at materialerne skal bortskaffes til Nord, det tidligere Kommunekemi, som farligt affald med et indhold på mere end 50 mg PCB/kg. Materialeprøver af fuger, inventar og malinger indikerer foreløbigt, at der også er PCB i de resterende bygninger i Brøndby Strand, men i væsentlig mindre koncentrationer. Selvom koncentrationerne ikke vurderes at afstedkomme et indeklimaproblem med hensyn til PCB, er der en overvejende sandsynlighed for, at PCB er udfældet på overflader såsom på malinger og gulvlak m.m. over renhedskriteriet på 0,1 mg PCB/kg i hele Brøndby Strand bebyggelsen. Der skal derfor regnes med at der vil være væsentlige omkostninger forbundet med at efterleve krav til arbejdsmiljø og affaldshåndtering under HP4. I Tranumpark 1 (Tranemosegård, afd. T13) er der på de øverste etager ikke målt koncentrationer over 300 ng PCB/m 3 i indeluften. Der er dog i forbindelse med udtagning af luftprøver også udtaget prøver af fugemateriale i facaderne og altandøre. Resultaterne af fugeprøverne viste relativt høje koncentrationer af PCB. På den baggrund anbefales det, at disse lejligheder omfattes af samme tiltag til nedbringelse af PCB i indeluften som for de øvrige lejligheder i Tranumpark 1. Projekt nr

9 3.0 PILOTPROJEKT 3.1 Omfang og indhold af pilotprojekt Alle erfaringer tyder på, at en permanent løsning kræver vidtgående tiltag. Det blev forventet, at ikke blot de PCB-holdige fuger (primære kilder) skulle fjernes, men også at fugekanter/kontaktflader (sekundære kilder) og de kontaminerede indvendige overflader (tertiære kilder) forventedes at skulle behandles. Med henblik på at kunne bedømme effekten og nødvendigheden af de enkelte tiltag har Golder gennemført pilotprojektet, hvor de enkelte tiltag er afprøvet og dokumenteret. Det første oplæg fra Golder til pilotprojektet omfattede forsøg med forskellige tiltag i fire lejemål. Af bl.a. økonomiske årsager og af hensyn til beboerne, blev det besluttet at udføre pilotforsøgene i to lejemål. Det endelige projekt omfattede følgende: A: Fjernelse af primære kilder Arbejdet omfattede fjernelse af PCB-holdige fugematerialer (primære kilder) omkring facadepartier, vinduer og enkelte dørpartier. Derudover blev der konstateret skjult PCB under trægulvene i form af klatter og plamager af fugemasse fra opførelsen af bygningen. Dette blev ligeledes fjernet. En effektiv fjernelse af fugerne var vigtig, da selv små rester af PCB-holdige fugematerialer vil kunne afgasse PCB til indeklimaet. En effektiv fjernelse af fuger krævede at eksisterende facadepartier, vinduer og dørpartier måtte udskiftes. Ligeledes var det nødvendigt, at fjerne trægulvene i lejlighederne. B: Behandling af sekundære kilder I forbindelse med fjernelse af de primære kilder (fugematerialer) behandledes også de kanter/kontaktflader (sekundære kilder), hvor der har siddet fuger eller fugemasse. De sekundære kilder, dvs. kontaktflader, blev slebet og efterfølgende behandlet med en særlig PCB-spærre. C: Behandling af tertiære kilder Behandlingen af de kontaminerede indvendige overflader (tertiære kilder) bestod i første omgang i at fjerne tapet og malinger på vægge og lofter. Den efterfølgende og afsluttende behandling var oprindeligt planlagt udført med termisk behandling af overflader (opvarmning af overflader og udbagning af PCB). Undervejs i udførelsen af projektet fik Golder kendskab til en type af PCB-spærre fra Remmers, som der har været gode erfaringer med i Tyskland. PCB-spærren ønskedes også testet og projektet blev derfor delt op, således at der som tidligere planlagt blev udført termisk behandling af overflader i den ene lejlighed og forsegling med PCB-spærre i den anden. I praksis blev pilotforsøget kronologisk udført på følgende måde: I første omgang fjernes primære kilder og sekundære kilder forsegles i begge lejligheder (Model 1). Dernæst fjernes tapet og malinger på vægge og malinger på lofter i begge lejligheder (Model 2). Til sidst opdeles forsøgene i to modeller (Model 3a og 3b), en model i hver lejlighed. I den ene lejlighed blev gulve, vægge og lofter fuldspartlet og forseglet med PCB-spærre. I den anden lejlighed blev udført forsøg med opvarmning med henblik på at udbage de tertiært forurenede overflader, dvs. tilbageværende PCB i beton bag malinger på vægge og lofter samt beton i gulve. PCB-spærre kunne ikke hæfte på vægge og lofter. Dette var en af årsagerne til at malingerne blev fjernet. Projekt nr

10 Model 1: - Gulve, rørkasser, køkkener, døre og plastpaneler fjernes. - Eventuelle utætheder ved rørgennemføringer m.m. tætnes. - Vinduesfacader, altandør og små vinduer fjernes og PCB-fugerester på betonfalse afrenses ved slibning. - Eventuelle skjulte fuger under gulve fjernes og PCB-fugerester på beton afrenses ved slibning. - Afrenset beton forsegles med PCB-spærre fra Remmers. - Huller i facader lukkes med isolerede krydsfinervægge. Effekten af tiltagene blev målt efter ca. to uger. Da effekten vurderedes ikke at være tilstrækkelig, blev der fortsat til model 2. Model 2: - Fjernelse af maling og tapet på vægge og maling på lofter. Effekten af tiltagene blev målt efter ca. to uger. Da effekten vurderedes ikke at være tilstrækkelig, blev der fortsat til model 3. Model 3a, lejlighed 6.2.2: - Udbagning af tertiære kilder. Model 3b, lejlighed 6.3.2: - Fuldspartling af vægge og lofter. - Fuldstændig forsegling af vægge, lofter og gulve med PCB-spærre. Effekten af Model 3a og 3b blev målt af flere omgange under forskellige forudsætninger med hensyn til luftskifte og undertryk/overtryk i lejlighederne, se afsnit Udvælgelse af to lejemål til pilotforsøg Lejlighederne er udvalgt efter kriterier om beliggenhed og deres repræsentation med hensyn til koncentrationen af PCB i indeluften samt at de ikke var beboet. Lejlighederne og i Rheumpark blev udvalgt fordi lejemålene er identiske, var tomme og er placeret relativt lavt i højhuset og over hinanden. 3.3 Referencemålinger, luft Med henblik på at kende udgangsniveauet blev luftkoncentrationerne målt ved at udtage en luftprøve i køkkenet og en prøve i stuen, hvor gennemsnittet af de to målinger angiver PCB-koncentrationen i lejligheden. I og var gennemsnittet af luftprøverne henholdsvis og ng PCB/m 3. Dette ligger tæt på middelværdien for øvrige resultater i samme blok (Albjergparken 6). Resultaterne er temperaturkorrigeret til og ng PCB/m 3 med henblik på efterfølgende at kunne sammenligne resultaterne fra pilotforsøgene, se afsnit 4.1. Projekt nr

11 3.4 Supplerende materialeprøver For at belyse fordelingen af tertiær PCB i råhusets materialer, blev der udtaget 6 borekerner af gulve og 7 af vægge. Fra alle borekernerne blev der udtaget tre sektioner i dybderne 0-2 mm, 4-6 mm og 8-10 mm med det formål, at kunne beskrive fordelingen af PCB ind gennem materialerne. Da væggene, i modsætning til gulvene, er malede, blev malingen herfra analyseret særskilt. Resultaterne af analyserne fremgår af Figur 1, Figur 2 og Tabel 1. Prøverne fra væggene viser, at malingen på væggene har virket som en barriere for luftens PCB. På trods af det endog meget høje indhold af PCB på op til 770 mg PCB/kg, er de højeste koncentrationer i den underliggende beton i væggene kun 5,6 mg/kg. Koncentrationen falder kun langsomt som funktion af dybden, og det er forventeligt, at betonen i væggene som helhed er forurenet med PCB med et indhold på over 0,1 mg PCB/kg. Det er forventeligt, at malingen i lofterne på samme måde har virket som en barriere for indtrængen i dækkenes beton fra neden. PCB-koncentration [mg PCB total /kg] PCB indtrængning i betonvægge, Lejlighed og væg, lille rum maling væg, store rum tapet 5, væg, værelse tapet 5 3,7 3, væg, lille rum maling 2,2 1,8 2, væg, store rum tapet 1,4 0,97 1,4 1,2 0,85 0, væg, værelse tapet 0,75 0,47 0,64 0,44 0, Indtrængningsdybde [mm] Figur 1: PCB indtrængning i betonvægge. Prøverne fra gulvene viser, at mens overfladekoncentrationerne i den rå beton er lavere end i væggenes maling, er koncentrationerne i betonen væsentligt højere og koncentrationerne falder endnu langsommere som funktion af dybden end tilfældet er for væggene. I en enkelt prøve overskrider koncentrationen grænsen på farligt affald på 50 mg PCB/kg. Den gennemsnitlige koncentration i gulvene er med godt 36,5 mg PCB/kg ca. 13 gange højere end det gennemsnitlige overfladeindhold på 2,7 mg PCB/kg i væggene. Den samlede mængde PCB i gulvene vurderes på den baggrund at være af samme størrelse eller større end mængden af PCB i væggene, på trods af den mindre samlede masse af beton i gulvene sammenlignet med væggene, Årsagen til de meget høje koncentrationer i betondækkene er dels den fuge, der ligger under trægulvet og dels de klatter og plamager med et varmerør i umiddelbar nærhed. Her vil varmen have forårsaget en permanent høj afdampning fra fugen og plamager som så er udfældet på betondækkene. Projekt nr

12 Det skal bemærkes, at borekernerne er udtaget fra områder på gulvene, hvor det ikke var muligt, at iagttage rester af fugemasse og formodes kun at være tertiært forurenede. Prøven udtaget af den umalede væg i Lejlighed blev udtaget af en del af væggen, der sad bag et fastmonteret skab. Formålet med prøven var, at afklare om betonen fra starten kunne have indeholdt PCB fra f.eks. formolie. Den lave overfladekoncentration og manglen på påviseligt PCB længere inde indikerer, at der ikke oprindeligt har været PCB i betonen. Samlet viser resultaterne fra borekernerne, at hele bygningen er kraftigt tertiært forurenet med PCB fra fugematerialer. Dette forhold har stor betydning for valg af metode til at nedbringe indholdet af PCB i luften til et acceptabelt niveau i forbindelse med den forestående renovering PCB indtrængning i betongulv, Lejlighed og PCB-koncentration [mg PCB total /kg] ,5 8,2 7,2 6,7 5,1 4,4 3, Indtrængningsdybde [mm] gulv, v. facade gulv, midt gulv, bagvæg gulv, v. facade gulv, v. midt gulv, v. bagvæg Figur 2: PCB indtrængning i betongulve. Projekt nr

13 Tabel 1: Indtrængningsdybder for PCB i beton i vægge og gulve. Prøve ID Indtrængningsdybde, mg PCB total /kg Maling / tapet 0-2 mm 4-6 mm 8-10 mm Lejlighed væg lille rum (maling) 770 1,8 0,97 0, væg store rum (tapet) 170 5,0 3,7 1, væg værelse (tapet) 160 5,6 2,2 2, gulv v. facade - 49,0 18,0 8, gulv midt - 31,0 16,0 9, gulv v. bagvæg - 16,0 6,7 5, væg entre (uden maling) - 0,63 Ikke detekteret Ikke detekteret Lejlighed væg lille rum (maling) 270 1,4 0,64 0, væg store rum (tapet) 140 3,1 0,85 0, væg værelse (tapet) 160 1,2 0,75 0, gulv v. facade - 76,0 33,0 21, gulv midt - 40,0 16,0 4, gulv v. bagvæg - 7,2 3,7 4,0 Gennemsnit Beton i vægge 2,68 mg PCB/kg Beton i gulve 36,53 mg PCB/kg 3.5 Beskrivelse af Pilotprojektets gennemførelse I nærværende kapitel beskrives hvordan pilotprojektet blev afviklet fra udbud til projektets afslutning. I forbindelse med udførelse af pilotprojektet er der indsamlet praktiske erfaringer om behandling af de PCBholdige kilder samt skjulte forhold, som vil være af stor betydning for en hensigtsmæssig gennemførelse af det kommende renoveringsprojekt. Nærværende afsnit beskriver de forhold som vi er stødt på under gennemførelse af pilotprojektet og som vi finder relevante i forhold til en kommende renoveringsentreprise Udbud og kontrakt med entreprenør Golder udarbejdede et udbud med en grundig beskrivelse af arbejdets udførelse, herunder krav til miljø og arbejdsmiljø [6]. Pilotprojektet og arbejde med PCB er i henhold til Arbejdstilsynet betegnet som farligt arbejde. Alene af den grund er det lovpligtigt, at beskrive arbejdet med hensyn til risici og de sikkerhedsforanstaltninger der skal til for at nedbringe risici for arbejderne. Formålet med det grundige udbud var derudover, at få erfaringer med om beskrivelserne også passede med det arbejde som faktisk blev udført. Disse erfaringer med beskrivelserne under pilotprojektet er vigtige at få korrigeret og inddraget i et udbudsmateriale for gennemførelsen af PCB-saneringer i forbindelse med HP4. I stor skala vil selv små fejl og mangler i udbuddet kunne betyde store uforudsete ekstraomkostninger i form af ekstraarbejder. Projekt nr

14 Selv om der var tale om et pilotprojekt med de usikkerheder det medfører, blev udbuddet udformet således at de bydende entreprenører kunne give deres priser under ensartede forudsætninger. Dette betød at Golder måtte beskrive arbejdet og stipulere mængder så godt det var muligt med den viden der var på tidspunktet for udbuddet. På trods af de grundige beskrivelser blev der alligevel tale om betydelige uforudsete udfordringer. Dette medførte ekstraomkostninger, som i lille skala er tålelige. Hvis disse forhold ikke planlægges og beskrives nøje ifm. HP4 kan det få meget store økonomiske konsekvenser. Pilotprojektet gav således nyttig viden i forhold til den fremtidige renovering. Samtidigt omfattede pilotprojektet håndtering og bortskaffelse af asbest og mineraluld i facaderne. Fliser på toiletgulve, som kan indeholde asbest i fliseklæb, blev ikke fjernet og derfor ikke undersøgt for indhold af asbest. Tre entreprenører, som alle har stor erfaring med PCB-saneringer, blev indbudt til at give tilbud. Tilbuddene blev vurderet efter mest økonomisk fordelagtige tilbud, dvs. at de blev bedømt efter pris, metode, organisation og overholdelse af tidsplan. Tilbuddene blev af Golder evalueret ved hjælp af et pointsystem, hvor alle tildelelseskriterierne blev vægtet. På den baggrund blev tilbuddet fra J. Jensen A/S accepteret og der blev efterfølgende skrevet kontrakt Tidsplan Den oprindelige tidsplan for gennemførelsen af pilotprojektet løb fra den 1. januar 2014 til 13. marts På grund af ændringer i projektets udformning og uforudsete udfordringer var projektet først endelig færdigt omkring den 1. maj 2014 og de afsluttende målinger i juni Byggeplads Inden opstart af selve PCB-saneringen blev byggepladsen indrettet. På facaden ud for lejlighederne blev der som det første opstillet et tungt stillads (klasse 4). Det tunge stillads var nødvendigt for at kunne modstå vægten (4 x ca. 400 kg) fra nogle store filtre til filtrering af PCB-dampe under arbejderne. På stilladset blev monteret en materialehejs til transport af tungt udstyr, affald og materialer. Personopgang skete via en indvendig trappe i stilladset. På græsrabatten langs vejen blev der indrettet en plads med køreplader i stål til affaldscontainere. Det var et krav at affaldscontainere var lukkede og at de blev aflåst hver dag efter fyraften. Dette er et krav fra Arbejdstilsynet ved farligt affald. Hele området omkring stillads og containere blev forsvarligt indhegnet med byggepladshegn for at forhindre adgang for uvedkommende. Mandskabsskur blev placeret for enden af Thybjergparken ud for P-kælder, hvor Rheumpark har etableret vand, el-udtag og kloak til skure i forbindelse med øvrige renoveringer. Skuret var et særligt indrettet skur også kaldet en miljøvogn, hvor omklædning/bad er adskilt fra opholdsrum. Projekt nr

15 Foto 1. Tungt stillads blev opstillet på facaden. På stillads blev monteret en hejs til transport af affald og materialer. Foto 2. I umiddelbart nærhed på græsrabatten ved vejen blev der indrettet en plads til affaldscontainere. På græsrabatten blev der udlagt køreplader i stål. (Fotoet er fra før opstart) Indretning af arbejdsområder I projektet var det forudsat at PCB-saneringen, herunder fjernelse af PCB-holdige fuger, slibning på beton med fugerester og slibning af malinger samt øvrige stripningsarbejder, ville frigive PCB-holdigt støv og dampe. Af hensyn til beboerne i højhuset blev det fundet mest hensigtsmæssigt, at adgang og fjernelse af affald m.m. skete via stillads og ikke gennem entredøre. For at holde styr på PCB-holdigt støv og dampe blev lejlighederne støvinddækket. Konkret blev der opstillet en støvskærm i plastfolie foran facaden ind til stuerne. Adgang til støvskærmen skete gennem en trekammer sluse, ligeledes i plastfolie. For filtrering af luften blev der på stilladset ud for hver lejlighed opstillet serieforbundne støvfiltre med HEPAfiltre og kulfiltre til filtrering af PCB-dampe. Luftudtrækket fra lejlighederne til filtrene skete gennem flexrør. Flexrøret blev ført gennem skydevindue på altan. Vinduer i altan mod køkkener samt entredør blev tætnet med tape. Støvtætningen, slusen og filtrering bevirker, at der til stadighed er undertryk i arbejdsområdet og at støv og dampe ikke kan undslippe. Kulfiltrene er specialudviklet af J. Jensen A/S og overholder kommunens grænseværdi på 500 ng PCB/m 3 luft på afkastluften til det fri. Filtrene blev under saneringen kontrolleret og fundet i orden. Projekt nr

16 Foto 3. Støvskærm foran facaden. Billedet er taget fra stuen og mod facaden efter at vinduespartiet er fjernet. Foto 4. Kulfiltre placeret på stilladset. På billedet ses, hvordan flexrør fra lejlighederne er monteret filtrenes indtag. Ligeledes ses afkasthullet. Billedet er taget under en kontrolmåling af filtrenes effektivitet (måleinstrument foran afkasthullet). Foto 5. På billedet ses udsug med HEPA-støvfilter. Projekt nr

17 Foto 6. På billedet ses flexrørene der forbinder støvfiltre i lejligheder med kulfiltre på stillads. Flexrørene er ført igennem skydeglas på altan. Skydeglas blev efterfølgende forseglet med plastfolie og tape Personlige værnemidler Under alle arbejder og tilsyn i arbejdsområderne i forbindelse med PCB-saneringen, blev der anvendt følgende personlige værnemidler: Åndedrætsværn af turbotypen med kulfiltre (PCB-dampe) og støvfiltre (A2/P3). Et turboværn fungerer ved at blæse den filtrerede luft ind i masken. Herved undgår man selv at skulle suge luft gennem filtrene, hvilket er sundhedsskadeligt for lungerne. Åndedrætsværnet er forsynet med et visir og fungerer derfor også som sikkerhedsbrille. Heldækkene engangsdragt type 3, dvs. støv- og damptæt. PCB-resistente handsker i nitril under en slidhandske i strik. Gummistøvler Udførelse af Model 1 De tidligere undersøgelser af PCB-indhold i fuger (primære kilder), tilstødende materialer med fugerester (sekundære kilder) og malinger, inventar m.m. (tertiære kilder) viste, at alle materialer er forurenet med PCB fra de primære kilder. Model 1 omfatter følgende arbejder i kronologisk rækkefølge: 1. Afbrydelse af el, vand og varme. 2. Fjernelse af døre (ikke entredør), karme, køkkener og rørkasser. 3. Fjernelse af el-skab og kabler. 4. Fjernelse af radiatorer, trægulve og radiatorrør under trægulve. 5. Fjernelse af mineraluldsisolering på rør. 6. Fjernelse af vinylbeklædning på vægge i toiletter. 7. Tætninger af lejligheder. 8. Fjernelse af facadepartier i stue og køkken. Ud over PCB-holdige fuger indeholder facadepartierne termoruder med PCB-holdig forseglingslim samt asbestholdige inddækningsplader. 9. Fjernelse af altandør og vindue. Ud over PCB-holdige fuger indeholder altandøre termoruder med PCB-holdig forseglingslim. 10. Fjernelse af fuge under altandør og under væg ved altandør. 11. Slibning af fugerester på kontaktflader på beton i facadehuller, dørhul mod altan og vindueshul. 12. Slibning af fugemateriale på gulve. 13. Slibning af fugemateriale under toiletdør. Projekt nr

18 14. Slutrengøring efter PCB-arbejderne. 15. Spartling på kontaktflader, sekundære kilder, med Remmers PCB spærrepuds. 16. Forsegling af sekundære kilder med Remmers PCB spærre EP 2K, Bilag C. 17. Lukning af facader i køkken og stue og vindue i kammer. Udført af tømrer. 18. Opsætning og fugning af ny altandør. Udført af tømrer. 19. Kontrolmåling, se afsnit 4.0 Resultater. I skemaet nedenfor er vist udvalgte fotos af de vigtigste bygningsdele omfattet af saneringen. For en mere overskuelig visning af fugernes (primære kilder) placering henvises til plantegninger i Bilag B. Punkt 1 6. Indvendig stripning Foto 7. Foto taget efter fjernelse af køkken, døre, dørkarme, el-kabler (ikke kabler skjult i mure), trægulve, radiatorrør og isolering på stigstrenge (1.700 mg PCB/kg i tjærepap). Derudover blev vinylbeklædninger på vægge i toiletter fjernet. Fliser på gulve blev ikke fjernet. Projekt nr

19 Punkt 7. Tætninger af lejligheder Foto 8 og 9. Ud over tætning af entredøre og lem i toiletvæg blev rørgennemføringer gennemgået og tætnet. På underside af loftdæk ses undersiden af en insitustøbning med synlig armering, foto 8. På oversiden af dæk (gulv) ses støbning rundt om rør, foto 9. Selvom støbningen synes tæt kunne det et sted konstateres luftstrømninger på underside af dæk, som formodentlig kommer fra træk gennem kanaler i huldækket. Dette var meget svært at tætne effektivt og der var derfor en risiko for at kontrolmålingerne (luftmålingerne) er blevet påvirket af indtrængende luft fra øvrige PCB-forurenede dele af bygningen. Punkt 8. Fjernelse af facadepartier Foto 10. På billedet ses hvidmalede inddækningsplader i asbestholdig eternit. Pladerne og mineraluldsisolering i facadepartierne blev fjernet, forseglet i plastfolie og bortskaffet særskilt som asbestaffald. Herefter blev termoruderne med karme taget ud og lagt på trægulv. Efter tapening mellem glas og karm blev glasset skåret med glasskærer, slået ud og bortskaffet til genbrug. Projekt nr

20 Punkt 8. Fjernelse af facadepartier Foto 11. Billedet viser rester af fugemateriale efter facadeparti mod altan er fjernet. Facadepartier mod altan er indvendigt fuget hele vejen rundt. Udvendigt er der fuget i siderne og i toppen med blød fuge. I det andet facadeparti i stuen er der indvendigt fuget hele vejen rundt. Udvendigt er der ikke fuget med blød fuge. Fuger i sider er tætnet med neoprenbånd. Punkt 9. Fjernelse af altandøre og vinduer Foto 12. Billedet viser rester af fugemateriale efter altandør er fjernet. Døren er kun fuget på ydersiden. Punkt 10. Fjernelse af fuge under altandør og under væg ved altandør Foto 13. Fuge under altandørens bundstykke blev bortslebet. Fuge under væg: Fuge blev banket fri med mejselhammer og beton med fugerester blev efterfølgende slebet. Projekt nr