Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe
|
|
- Agnete Toft
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen ved roedyrkning til malkekvæg er følgende: et højt udbytte pr. ha stor andel for hjemmeproduceret foder til vinterperiodens foderration ved et højt ydelsesniveau dyrkningssikker afgrøde med en lang vækstperiode foderroen er god til at udnytte fast husdyrgødning foderroer er lette at tilpasse i foderrationen, hvor den erstatter betydelige mængder korn. Rodudbyttet skal være højt, over FE/ha på uvandet sandjord og over FE/ha på dyrkningssikker jord. Roearealet bør ikke være større, end det kan holdes fri for ukrudt ved håndhakning og radrensning. Ca. 0,05 ha foderroer pr. ko giver ca. 3,0 FE pr. ko dagligt til vinterfodring ved et normalt udbytteniveau og er særdeles værdifuldt i foderplanen. Sædskifte Roer placeres i sædskiftet efter korn, f.eks. i et 5-marksskifte: 1. helsæd, 2. kløvergræs, 3. kløvergræs, 4. korn, 5. foderroer. Af hensyn til risikoen for angreb af stankelbenlarver bør roer ikke dyrkes efter kløvergræs. Rodbrand og roenematoder forebygges ved et sædskifte med minimum 3 frie år mellem foderroer. Jordbund Vindudsatte arealer eller lavbundsjord med et højt humusindhold er mindre egnede til roedyrkning. Øvrige jordtyper er velegnede til dyrkning af foderroer. Sortsvalg Roden skal være ensartet, glat, fastsiddende, og topskiven skal være placeret ensartet over jorden. Udbuddet af ubejdset roefrø er begrænset, og der er kun få sorter at vælge imellem. Kyros har et tørstofindhold på ca. 16 pct. Den er glat og sidder ikke dybt i jorden. Kyros er derfor egnet under tørre forhold og på svære lerjorde. Derudover har Kyros en god kompensationsvækst ved manglende plantetal. Magnum har et tørstofindhold på pct., og har en kraftig top, der konkurrerer godt med ukrudtet. Magnum er ikke så glat som Kyros, og har mere vedhængende jord. Magnum er egnet på vandet sandjord og mildere lerjorde. På internettet ( findes hvert år en oversigt over udbuddet af økologisk udsæd og frø, samt en beskrivelse af de regler, der gælder for brug af udsæd på økologiske jordbrug. Man kan også få oplysninger om økologisk udsæd hos den lokale planteavlskonsulent.
2 Udsæd og plantetal Roefrø skal være ubejdsede og leveres pilleret til standardstørrelse i pakninger à frø. Roefrø må aldrig udsås til blivende bestand, når det ikke må bejdses. Hvis renholdelse af roerækker skal ske ved håndarbejde, er det hurtigst hvis rækkeafstanden er stor fx 23", d.v.s. 62,5 cm, som svarer til 16 km række pr. ha. Et plantetal efter udtynding på anses for tilstrækkeligt. Ubejdset pilleret frø udsås derfor med 2 til 2,1 pakke pr. ha à frø pr. pakke, d.v.s. at 2 ud af 3 kan borthakkes eller ædes af skadedyr. Et plantetal på ca pr. ha. svarer til følgende kombinationer af rækkeafstand og planteafstand. Række-afstand Planteafstand efter udtynding, cm 50,0 55,0 62,5 65,0 70,0 Km løbende række pr. ha 20,0 18,2 16,0 15,4 14,3 Frøafstand, cm ved frø pr. ha 9,5 8,7 7,6 7,3 6,8 Partinummer Uanset om frøet er købt direkte hos frøfirmaet eller leveres af maskinstationen, bør man sikre sig frøets partinummer ved at gemme mærkesedlen fra frøpakningen. Frøpakningen bør man gemme til den økologiske kontrol. Jordbehandling Strukturskader skal undgås. Pløjning udføres så jævnt som muligt, og det bedste resultat opnås ved at bruge vendeplov med efterfølgende furejævning. Med denne jordbehandlingsteknik kan de fleste jordtyper pløjes og behandles i foråret, når jorden er passende tør. Forårspløjning vil ofte give en højere jordtemperatur og en hurtigere fremspiring. Nypløjet jord skal omgående tromles eller pakkes for at bevare jordens fugtighed. Såbedstilberedning På lette jordtyper kan der sås direkte efter jordpakkeren. For at fremprovokere ukrudt før såning kan der laves en falsk såbedstilberedning 8-10 dage før forventet såning. Overfladen skal være fast og plan med god struktur i dybden. Tvillingmontering på traktoren er en stor fordel, men husk også at sænke dæktrykket. Harvningen gennemføres i konstant og ensartet dybde. Såbedsharven med mange smalle tænder pr. meter er velegnet. Pakvalse eller rotorsmuldrer er med til at holde en konstant harvedybde. Pløjning og tilberedning af såbedet i mørke kan medføre en mindre ukrudtsfremspiring. Såning På økologiske brug er det vigtigt at bevare jordens fugtighed, indtil jordtemperaturen giver en rimelig hurtig fremspiring. Foderroerne sås i perioden mellem midten og slutningen af april, når jordtemperaturen er tilstrækkelig høj: ved for sen såning bliver jordtemperaturen for høj under fremspiringen, og risikoen for angreb af rodbrand stiger voldsomt. for tidlig såning giver en lav fremspiringshastighed af roerne og giver derved ukrudtet et forspring
3 Den hurtigste og bedste fremspiring sikres ved at placere frøet i en sådybde på 2,5 cm og i kontakt med fugtig jord. Gødskning Fastsættelse af næringstoftilførslen skal ske efter forholdene i den enkelte mark, dvs. forfrugt og den mængde, husdyrgødning der er tilrådighed på bedriften. Husdyrgødning udnyttes effektivt p.g.a. den lange vækstperiode. Kvæggylle eller ajle er effektiv til at give roerne en god vækst fra starten. Fosfor- og kaliumbehovet fastsættes ud fra jordens fosfor- og kaliumtal, det forventede udbytteniveau og fosfor- og kaliumbalancen for sædskiftet som helhed. Magnesium kan tilføjes med Dolomitkalk ved for lavt magnesiumtal. Følgende tabel giver en oversigt over behovet for tilførsel af fosfor, kalium og magnesium: Uvandet JB 2+4 JB 5-9 JB 1+3 Udbytteniveau, FE/ha Fosfor (Pt 2-4), kg P/ha Kalium (Kt 7-10),kg K/ha Magnesium (Mgt u. 5), kg Mg/ha Fig. 1 illustrerer, hvorledes et godt såbed ser ud i dybden. Kvæggylle bør tilføres før såning. Ved en god fordeling af gyllen kan hele næringsstofbehovet dækkes af gylle. Hele kvælstofbehovet kan dækkes ved at tilføre ton kvæggylle pr. ha af normal kvalitet. Den bedste effekt og det højeste udbytte opnås ved at nedfælde gyllen enten før eller efter pløjning. Gylle kan også nedfældes mellem rækkerne i slutningen af maj eller begyndelsen af juni. Nedfældning af gylle på dette tidspunkt har ofte resulteret i relativt store merudbytter. Ved den metode er det dog nødvendigt at give ton gylle pr. ha nedharvet før såning. Reaktionstallet bør ikke være unødvendigt højt for jordtypen for ikke at fremprovokere mangan- og bormangel. Ukrudt Ukrudtsbekæmpelsen skal planlægges godt, - især håndhakningen, hvor arbejdskraften skal være til rådighed og roearealet afpasses herefter. Der er mest positive erfaringer med erfaren og voksen arbejdskraft. Et "falsk såbed" til foderroer kan anvendes til at fremprovokere en del ukrudt. Og det kan gøres på følgende måde: 8-10 dage før planlagt såning etableres et jævnt fast såbed. Arealet lades urørt indtil umiddelbart før såning, hvor der harves op med en let harve. Det er vigtigt, at jorden ikke udtørres unødvendigt før såning
4 1. radrensning gennemføres så snart der er fremspiret ukrudtskimplanter. Radrenseren er mest effektiv over for planter på kimbladstadiet. Man kører efter såmaskinens markeringer. Man skal bruge tallerkner, så roerne ikke tildækkes, og man skal rense så tæt på rækken som muligt. Man bør rense hver gang, der er ukrudt på kimbladstadiet dvs. i alt 3-4 gange. Se dyrkningsvejledning om radrensning. Udtynding og håndhakning skal begynde så tidligt som muligt. Udsættes hakningen, øges tidsforbruget, som normalt er 50 til 100 timer pr. ha. afhængigt af, hvor trænet mandskabet er, og mængden af ukrudt. Hakningen er nemmest, hvis roerne er radrenset lige før hakningen. Det er vigtigt at få al ukrudtet fjernet ved første hakning. Jo mere grundig 1. hakning er, jo hurtigere og nemmere kan man udføre 2. hakning. Ved senere rensninger skal der skubbes jord ind under roerne, så de får støtte, efter at hakkejernet har fjernet jord rundt om planterne. Ved de sidste rensninger må jorden gerne nærmest hyppes op omkring roerne. Derved dækkes evt. nyfremspirede ukrudtsplanter i rækkerne. Hvis 1. håndhakning er 100% effektiv, kan radrensningen, hvor hyppeeffekten udnyttes optimalt, gøre at indsatsen til 2. hakning bliver betydeligt mindre. Ukrudtsharvning kan bruges som supplement til radrensning og hakning. Roerne kan tåle ukrudtsharvning med langfingerharve fra 4-6 bladsstadiet. Harvning kan være effektiv overfor nyfremspiret frøukrudt, mens de ukrudtsplanter, der har overlevet 1. hakning har en størrelse, hvor de også kan overleve ukrudtsharvningen. Alternativt kan gasbrænding bekæmpe tidligt spirende ukrudt. Den skal foretages senest, når 5% af roerne er kommet op. Gasbrænding kan i gunstige situationer halvere tidsforbruget til hakning. På forårspløjet mild jord, kan effekten af gasbrænding være lille, hvis det er meget varmt i fremspiringsfasen. Det skyldes, at roerne spirer frem samtidig med ukrudtet. Fordelen ved gasbrænding er kun til stede hvis marken er relativ ensartet, så fremspiringen bliver ensartet. Man skal holde øje med roernes udvikling i den mest lune del af marken, dvs. nær læhegn og på sydvendte skråninger. Denne del af marken kan evt. brændes først. Man kan lægge en glasplade over et par rækker for at få et varsel om fremspiringen. Gasbrændere, der sidder i en lukket kasse, er mindre følsomme for vind. Der skal brændes på tørre planter. Ukrudtsplanterne behøver ikke så meget varme, at de svides af, men blot så de yderste celler "blancheres". Planterne har fået nok, når der ved at trykke bladene mellem to fingre kommer en mørk plet. Så vil planterne visne i løbet af nogle timer. Sygdomme Rodbrand forebygges via sædskifte og ved ikke at så roerne i meget kold eller meget varm jord - for tidlig og for sen såning øger risikoen for rodbrand. Den høje udsædsmængde tillader også et vist plantebortfald. Bladsvampe. I visse år optræder der angreb af bladsvampene bedemeldug, Ramularia og bederust, men oftest er problemet begrænset. Skadedyr Roenematoder, stankelben og runkelroebiller forebygges via sædskifte. En høj udsædsmængde tillader et vist plantebortfald som følge af tripsangreb og andre skadedyr. I økologiske forsøg er set, at meget ukrudt giver mindre skadedyrsangreb i roerne i de tidlige vækststadier, fordi skadedyrene også angriber ukrudtet. Tæger kan til tider angribe roerne, men angreb er ofte begrænset til markranden. Angreb af ferskenbladlus og dermed virusgulsot forebygges ved at fjerne roekuler og planterester i god tid før fremspiring af roerne. Produktionsstyring Ved en rækkeafstand på 62,5 cm vil en planteafstand på cm sikre et plantetal på ca planter pr. ha, og produktionsgrundlaget er sikret. Omsåning: Er der en bestand på roeplanter pr. ha eller derover jævnt fordelt først i maj eller senere, er der ingen grund til at kassere afgrøden. Omsåning med foderroer er ofte uaktuelt på grund af øget risiko for rodbrand. Byg/ærter til helsæd er et bedre alternativ. Rækkerne lukker. Normalt udviklede foderoer vil lukke rækkerne inden den 25. juni. Dette kan tages med i et skøn over kommende års forsyning med grovfoder sammenholdt med udbytter af græs og helsæd. I tørkeperioder kan det være nødvendigt at vande for at sikre stabil produktion i resten af vækstperioden.
5 Stokløbere og ukrudtsroer Fra midten af juli til først i august skal alle stokroer rykkes op, og ukrudtsroer afhugges dybt. Efter den tid skal alle frøbærende stokroer fjernes og uskadeliggøres. Er der sket en frøspredning, bør spiredygtige frø ikke indarbejdes dybere end 3-5 cm i jorden om efteråret, for at få frøene fra ukrudtsroerne til at spire frem og blive ødelagt enten før eller i næste afgrøde. Aftopning og ensilering Den ideelle aftopning er direkte i rodskiven. Højst 10 pct. må aftoppes for dybt. Til langtidsopbevaring, over 3 måneder, må højst 5 pct. være dybt aftoppet. Ensilering skal ske på fast bund, hvor saftafløb enten udnyttes til fodring eller ledes til gylle- eller ajlebeholder. Hvis toppen ensileres oven på tør-stofrig helsædsensilage eller samensileres med halm og roepiller eller grønpiller, kan saftafløb begrænses meget. Opbevaring Roekuler. Formes efter skabelon til sikring af en god opmåling og mulighed for kontrol med beholdningens størrelse i løbet af vinteren. Kulen dækkes omgående med et lag halm, når den første frost forventes. Dækning med plastik udsættes så længe som muligt, især hvor der er mange højt aftoppede roer i beholdningen. Ved udsigt til varig frost foretages den endelige dækning med halm og/eller plastik.
Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015
Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi
Læs mereØkologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mereØkologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved
Læs mereDyrkningsvejledning økologiske sukkerroer (UDKAST)
Dyrkningsvejledning økologiske sukkerroer (UDKAST) Formålet med "Økologiske Dyrkningsråd" (Organic Grower's Guidelines) er at optimere økonomien i økologisk sukkerroedyrkning ved grundlæggende at forbedre
Læs mereAktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst
NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad
Læs mereMajs i Danmark. Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion. Indhold. Dyrkning. Udfordringer. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Majs i Danmark Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion Indhold Areal og klima Dyrkning Udfordringer 1 Majsareal 1000 hektar 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Majs til biogas Kernemajs Kolbemajs
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...
Læs mereOmpløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde
Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder
Læs mereDyrkningsvejledning økologiske sukkerroer (justeres fortløbende)
Dyrkningsvejledning økologiske sukkerroer (justeres fortløbende) Formålet med "Økologiske Dyrkningsråd" (Organic Grower's Guidelines) er at optimere økonomien i økologisk sukkerroedyrkning ved grundlæggende
Læs mereØkologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg
Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel
Læs mereØkologisk vinterraps. Markplan/sædskifte. Jordbund. Etablering
Side 1 af 6 Økologisk vinterraps Formålet med dyrkning af økologisk vinterraps er at opnå et højt frøudbytte med et lavt indhold af glucosinolat og erucasyre. Fordelene ved dyrkning af vinterraps er, at
Læs mereSortsvalg til marker med nematoder
Information fra Nordic Sugar - Januar 2014 Bestilling af roefrø til 2014 Der er åbent for bestilling fra onsdag den 8. januar 2014 fra kl. 6.00 og bestilling skal være afgivet, så vi har modtaget den senest
Læs mereVelkommen til Maskinstationsdag 2015
Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Program formiddag Kl. 9.00 Kaffe og velkomst v/agrinord & Mogens Kjeldal, DM&E Kl. 9.30 Nyt om gylleudbringning Kl. 10.00 Krydsoverensstemmelse Pause Kl. 10.30 EU-reform
Læs mereFoder og foderplaner Jens Chr. Skov
Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det
Læs mere2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4
Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.
Læs mereSurkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Surkirsebær Surkirsebær dyrkes overvejende til industriel brug. Bærrene høstes med maskine og afsættes hovedsagelig efter forud indgået aftale direkte til fabrik eller gennem en avlerorganisation.
Læs mereØkologiske sædskifter til KORNPRODUKTION
Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er
Læs mereStørre udbytte hvordan?
Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning
Læs mereSpark afgrøden i gang!
Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget
Læs mereUndersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder
Undersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder Et bornholmsk økologisk projekt Henning Hansen Egely Æggebjergvej 6 ergvej 3782 Klemensker Sammendrag I 2001 har jeg været vært for et forsøg med
Læs mereØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata
ØKOLOGISKE GRØNSAGER dyrkningsdata Landbrugets Rådgivningscenter Sektion for Økologi Juni 1998 Hæftet Økologiske grønsager - dyrkningsdata er udgivet af: Specialudvalget for Økologi Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereRoer. Dyrkning af roer kan have tre formål:
Roer Dyrkning af roer kan have tre formål: Produktion af sukker, hvoraf der dyrkes ca. 40.000 ha i Danmark. Produktion af foder til højtydende malkekøer, hvoraf der dyrkes ca. 6.000 ha. Produktion af biomasse
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereHvor sker nitratudvaskning?
Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde
Læs mereHestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hestebønne Der findes hestebønnesorter til både vår- og efterårssåning. Denne dyrkningsvejledning omhandler kun vårsåede hestebønner. Hestebønne dyrkes normalt til foderbrug. Afgrøden anvendes
Læs merePartiel bearbejdning. Strip tillage. 731-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40
731-2009 Annual Report Partiel bearbejdning Strip tillage Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby Slottsväg
Læs mereKernemajs dyrkning og fodring i praksis
Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,
Læs mereErfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL
Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin Bjarne Jørnsgård KVL Har vi hørt det før? Galega Quinoa Elefantgræs Hamp Raps Amarant Dodder Soja Lupin Vigtige økologisk egenskaber Kan fiksere over 200 kg
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport Græsrodsforskning Projekttitel: Kvæg Selvforsyning med hjemmepressede rapskager
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i sukkerroer
Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske
Læs mereJordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?
Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater
Læs mereForsøg med grøngødning i energipil
Forsøg med grøngødning i energipil Resultater fra markforsøg 213-215 i projektet Økologisk dyrkning af energiafgrøder under bæredygtige forhold RAPPORT Af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Mads S. Vinther,
Læs mereBREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010
BREEDING YOUR PROFIT Kernemajs 2010 2 kernemajs Majs til modenhed er en realitet i Danmark. Det gunstigere klima og ikke mindst forædlingen af tidligere sorter, har gjort kernemajs til en yderst interessant
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs mereFrø til vildtpleje, dækafgrøder og bier
Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for
Læs mereDet begynder med os. www.kws.com
www.kws.com KWS SAAT AG P. O. Box 1463 37555 Einbeck Tel.: 00 49 /55 61/311-628 Fax: 00 49 /55 61/311-928 E-Mail: j.philipps@kws.de www.kws.com Det begynder med os. Bladsundhed får stadig større betydning
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereSlutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.
Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-
Læs mereResultat af jordanalyser
Harald Skov Medlemsnr.: 75802223 Ildvedvej 6 Cvr.nr.: 18705141 7160 Tørring Telefon: 75802223 Email: Resultat af jordanalyser Hermed foreligger analyseresultater af jordprøver udtaget på din bedrift den.
Læs mere2587 GAU Gødningsprojekt fra start til slut.
2587 GAU Gødningsprojekt fra start til slut. 1. Baggrunden for aktivitetens gennemførelse Projektet har til formål at afdække og udvikle miljøvenlige løsninger på højaktuelle problemstillinger indenfor
Læs mereHavre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg
Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning
Læs mere31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold
Dagens talere LandboNord Økologimøde den 26. maj 2016 Dagsorden Hvad vil det sige at blive økolog? Hvad vil det sige at blive økolog? Reglerne Planteavl Husdyrhold Afgræsning Hvad skal der ske i praksis?
Læs mereSvovl. I jorden. I husdyrgødning
Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser
Læs mereAktuelt nyt om majs. Martin Mikkelsen. Dansk Landbrugsrådgivning. Landscentret Planteavl. Dansk Landbrugsrådgivning
Aktuelt nyt om majs Martin Mikkelsen Landscentret Planteavl Aktuelt nyt om majs Plantetal Status på plastdækning Hvordan dyrker man Fusarium Høsttid og Pioneer-metoden Plantetal i majs Optimale plantetal
Læs mereUdfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard
Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så
Læs mereNørbys Grøntsager www.norbysgrontsager.dk
Nørbys Grøntsager på Stevns, ca. 15 km. syd for Køge Mit navn: Ole Nørby Familien: Karen Nørby, Rasmus 14 år, Peter 11 år I familiens eje siden 1933. Nu tredje genration. Økologisk siden 2000 24 ha. alsidig
Læs mereEngrapgræs. Dyrkningsvejledning
Engrapgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er langsom i udvikling og danner ved hjælp af udløberne et tæt græstæppe i en flerårig
Læs mereROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling:
LYSPLETSYGE ( Manganmangel) Toppen bliver lys og bleg. Der forekommer gullige skjolder i bladkødet, og ofte bliver bladene noget skeformede. Manganmangel forekommer især på luse jorder med højt reaktionstal.
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner
Læs mereAfgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar 2012. Produktchef Ole Grønbæk
Afgrøder til biogas Vækstforum, 19. januar 2012 Produktchef Ole Grønbæk Biogas er interessant Fortrænger fossil energi Reducerer udledningen af drivhusgasser Bedre effekt af gødningen Mindre udvaskning
Læs mereIntegrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have?
Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016 Er der andre grøntsager der skal plantes, sås eller liggers? Ærter Bladdelleri Jordbær Rabarber Kamille Squash
Læs mereFoderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5
Evaluering af fodring og foderområdet i besætning CHR: tilhørende : Foderplanen : Hvilket niveau er planen udarbejdet efter Hvor ofte sker der foderskift (skift af plan) Skiftes brat eller langsom overgang
Læs mereYderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63
Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob
Læs mereSlutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010
Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har
Læs mereJeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 34 Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Den nysåede raps har mange steder allerede
Læs mereSeneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup
Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi
Læs mereRundt om majsen. Jens Bach Andersen Agri Nord Planteavl
Rundt om majsen Jens Bach Andersen Agri Nord Planteavl Emner Etableringsmetoder Undergrundsløsning Gyllestrategier Radrensning Det gode såbed til majs Hvad kræves af såbeddet? Så fast at alle frø placeres
Læs mereafgrødekalkuler PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF.
afgrødekalkuler 2015 PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF. 96 34 51 20 1 AFGRØDEKALKULER 2014/2015 Kalkulerne er udarbejdet
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereFodring af får Vissenbjerg 19. november 2012
Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Drøvtygger Fødepræference Muligheder på bedriften for fodervalg Fodermidlernes fordele og ulemper Foderplan DB kalkuler Konklusion Fåret er drøvtygger En drøvtygger
Læs mereBestilling af roefrø til 2015
Information fra Nordic Sugar - Januar 2015 Bestilling af roefrø til 2015 Der er åbent for bestilling fra onsdag den 21. januar 2015 fra kl. 6.30 og bestilling skal være afgivet, så vi har modtaget den
Læs mereMaglesø Plantage Ebbe Bach
Maglesø Plantage Ebbe Bach Markvandring torsdag den 26. maj 2016 Om Maglesø Plantage Produktionen blev grundlagt for 55 år siden, hvor Ebbes far Niels Bach Nielsen startede med at plante rødgran. Det primære
Læs mereGødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG
Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Andreas Østergaard DLG P og K balance i vinterhvede 2009 100 80 60 Bortførsel incl. Halm 40 Kg pr. ha 20 0-20 Fosfor Kalium Tilførsel i handelsgødning i DK i
Læs mereVildtafgrøder. Mangfoldighed i naturen
Mangfoldighed i naturen Mangfoldighed i naturen Vildtagre til glæde for dyr og mennesker 3 Gør hjortevildtet til faste gæster året rundt 4 Optimale forhold for fuglevildtet 8 Anlæg af vildtagre 10 Udarbejdet
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs mereSprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler
Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Det finder du i folderen Drop sprøjtemidler i haven... 3 Fjern ukrudtet... 4 Ukrudt i køkkenhave og staudebed... 5 Græsplænen... 6 Mos i græsplænen...
Læs mereModellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag):
Kalkmodel Beregningsmodellen for kalk er udviklet af Landbrugets Rådgivningscenter. Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag): Pos. Rt Pos. Jb Positionsbestemt reaktionstal.
Læs mereØkologisk planteproduktion uden brug af konventionel gødning
Økologisk planteproduktion 1 Henvisninger Fri for rodukrudt: http://www.okologi.dk/landmand/projekter/rodukrudt/default.asp Reduktion af drivhusgasser: http://www.okologi.dk/landmand/tema/okologi_og_klima/
Læs mereFriskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 21
Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 21 1. slæt græs er ved at være på trapperne. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Slå koldt vand i blodet og
Læs mereGræs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer
blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og
Læs mereFra felt-laboratoriet Rugdyrkning 2015. Jens Faurholt Jensen Stand-in for professoren
Fra felt-laboratoriet Rugdyrkning 2015 Jens Faurholt Jensen Stand-in for professoren Vækstsæson 2014/2015 Ekstrem tidlig såning fra 20/8 til 15/9 Var I nu nede på 130 pl/kvm? = 45 kg/ha? Meget varmt ekstremt
Læs mereHvor tjener du penge på planteavlen?
Hvor tjener du penge på planteavlen? 1 Disposition Tal fra analysen Pløjefri dyrkning Mulige årsager til forskel i DB? Hvad kendetegner dem som ligger bedst? Hvor skal fokus være fremadrettet? 1 18.000
Læs mereSkibstrup kompost og topdress. God kompost - glad have
Skibstrup kompost og topdress God kompost - glad have 2 Skibstrup kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra haver og
Læs merePløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard
Pløjefri dyrkning af majs Planterådgiver Kjeld Nørgaard Pløjefri dyrkning af majs på sandjord Fordele Udfordringer Hvad viser forsøgene? Økonomi og kapacitet Erfaringer med striptill i majs fra Tyskland
Læs mereTopdressing af øko-grønsager
Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret
Læs merePløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen
Pløjefri dyrkning af majs Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Disposition Fordele ved pløjefri dyrkning på sandjord Udfordringer Hvad viser forsøgene Nøglen til succes Opbygning af jordens frugtbarhed
Læs mereJordbearbejdning og efterafgrøder i sukkerroedyrkningen
73 211 Rapport Jordbearbejdning og efterafgrøder i sukkerroedyrkningen Otto Nielsen on@nordicbeetresearch.nu Tel: +45 23 61 7 57 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) DK: Højbygårdvej 14, DK-496 Holeby
Læs mereBarenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk
Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en
Læs mereMasser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010
Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor
Læs mereØkologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen
Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for
Læs mereVildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.
Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.
Læs mereØkologisk vinterraps
Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer
Læs mereAfgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold
Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 v. Torben FønsF Kilde: Søren S kolind Hviid, LC Disposition Generelle betragtninger vedr. afgrødevalg Vinterraps eller
Læs mereSådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe. Peter Hvid Djursland Landboforening
Sådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe Peter Hvid Djursland Landboforening Egehøjgård I/S 100 ha i omdrift Korn, rajgræs og raps Lerjord, mindre del jb 4 Forventet udbytte 2019: 48,31 hkg (5
Læs mereHESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering
HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter
Læs mereSådan dyrker du økologiske KARTOFLER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt
Sådan dyrker du e KARTOFLER Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Kartofler er sunde. De indeholder plantefibre og gode næringsstoffer, bl.a. mange forskellige vitaminer og mineraler. Kartoflen
Læs mereNye afgrøder fra mark til stald?
Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi
Læs mereSvovl-og kaliumforsyning af økologisk kløvergræs til slæt
STØTTET AF mælkeafgiftsfonden Vejledning til forsøj Svovl-og kaliumforsyning af økologisk kløvergræs til slæt I dette forsøj har du som økologisk landmand mulighed for at afprøve virkningen af 20 kg og
Læs mere3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler
3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereSlutrapport fra græsrodsprojekt. Ensilage og ensilagesaft som gødning i økologisk jordbrug. Udført i 2001/02. J.nr.: 93S 2462-A01-01012
Slutrapport fra græsrodsprojekt Ensilage og ensilagesaft som gødning i økologisk jordbrug Udført i 2001/02 J.nr.: 93S 2462-A01-01012 Udført af Gartneriejer Søren Flink Madsen Skovhøjvej 8, Yding, 8752
Læs mereGrundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:
Grundlæggende gødningslære Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Urin-plet Under 130 kg gødning /ha giver ofte leopardpletter Leopard-pletter Spredning til kant Gødning det stærkeste værktøj!
Læs mereDyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen
Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående
Læs mereKonference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods
Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods Succeskriterier for god maskinøkonomi Tlf. 30 604 603 Email.: kjn@maskinraadgivning.com Privat maskinrådgivning: Maskinanalyser,
Læs mereBillede 0 Forslag til forside Claydon. Foto: Henning Sjørslev Lyngvig
Billede 0 Forslag til forside Claydon. Foto: Henning Sjørslev Lyngvig OptiTill Dyrkningsvejledning for pløjefri dyrkning Bente Andersen - plantekonsulent - Plantekonsulenten Erik Schou Maegaard - landskonsulent
Læs mereDen levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr
Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN
Læs mere