Indsamling af energiforbrugsdata i BBR

Transkript

1 Erhvervs- og Byggestyrelsen Indsamling af energiforbrugsdata i BBR 10 juni 2009

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk Erhvervs- og Byggestyrelsen Indsamling af energiforbrugsdata i BBR 10 juni 2009 Dokumentnr 1 Version 10 Udgivelsesdato 10 juni 2009 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt crl/hlap/ksba/o-kn (DMU) ksba/lokr ksba

3 Indsamling af energiforbrugsdata i BBR 1 Indholdsfortegnelse Forord 4 1 Sammenfatning og konklusion 5 2 Afgrænsning og metode 9 21 Afgrænsning af forsyningsarter 9 22 Bagatelgrænse for forsyningsselskabers størrelse Afgrænsning i forhold til databehandling Afgrænsning i forhold til energiproducenter Øvrige afgrænsninger og forudsætninger Interessenthåndtering Etablerings- kontra driftsomkostninger Afgrænsning i forhold dataleverancen til BBR Forudsætning om fortrolige data Historiske data Forudsætning om datas aggregering Procesmodel Dataindsamlingsmetode 16 3 Energimarkedet i Danmark El Naturgas Bygas Fjernvarme Fjernkøling Fyringsolie Andre fossile brændsler Biobrændsler 23 4 Adgang til energiforbrugsdata El og naturgas 25

4 Indsamling af energiforbrugsdata i BBR Energiforbrugsdata relateret til det liberaliserede elog gasmarked Den overordnede struktur af forbrugsdata på el- og naturgasmarkedet Baggrundsinformation: Afregning af energiforbrug Forenkling af energinetselskabernes indberetningsopgave Historiske data Fjernvarme Perioder, enheder og fordeling af forbrug Erfaring med brug af BBR-data Anvendte brancheløsninger Fyringsolie og LPG Perioder, enheder og fordeling af forbrug Anvendte EDB-systemer 36 5 Processen for dataoverførsel Den generelle proces Energiselskabets indsamling og validering af data Udvælgelse af data og afsendelse til BBR Modtagelse og modtagelseskontrol i BBR Indlæsning af data i BBR Efterbehandling af data i BBR og leverance af data fra BBR til brugere af data Udvælgelse af data og afsendelse til BBR - el og naturgas - 3 scenarier Udvælgelse af data og afsendelse til BBR - el og naturgas - scenarie 1 - Overførsel af eldata via datahub Udvælgelse af data og afsendelse til BBR - el og naturgas - scenarie 2 - Anvendelse af eksisterende EDI-overførselssystem Udvælgelse af data og afsendelse til BBR - el og naturgas - scenarie 3 - Etablering af månedlig rapport og overførsel til BBR Årsaflæste (og skabelonafregnede) målesteder for el og naturgas Timeaflæste målesteder for el og naturgas Månedsaflæste målesteder for naturgas Naturgasnetselskabernes vurdering af muligheden for at etablere rapporten Manuel løsning til små fjernvarmeselskaber 43 6 Etablerings- og driftsomkostninger for dataoverførsel Generelle bemærkninger 45

5 Indsamling af energiforbrugsdata i BBR 3 62 El og naturgas El Naturgas Andre forsyningsarter Omkostningskomponenter Estimat af omkostninger Fjernvarmeselskaber der benytter en brancheløsning Manuel løsning til fjernvarmeselskaber med <100 målere Fyringsolie Samlede omkostninger 49 7 Relationer til tilgrænsende initiativer Kortlægning af energidata Etablering af datahub 52 8 Bilag 1 Leverandører af fyringsolie og LPG Leverandører af fyringsolie Leverandører af LPG 55

6 Indsamling af energiforbrugsdata i BBR 4 Forord Den 21 februar 2008 blev der indgået en bred aftale mellem en række partier i Folketinget om den danske energipolitik i årene Af aftalen fremgår, at der skal udarbejdes en strategi for reduktion af energiforbrug i bygninger I denne strategi indgår et tiltag om at få belyst det faktiske energiforbrug i konkrete, eksisterende bygninger ved at oplyse dette til BBR Oplysningerne kan være relevante ved bolighandel, ved håndværkeres markedsføring, ved energiselskabers energispareforpligtelser, ved offentlige kampagner og til analytiske og administrative formål I sidste ende er formålet naturligvis at reducere energiforbruget Bygnings- og boligregistret (BBR) rummer en række fysiske oplysninger om landets samlede bygningsmasse Registret samler oplysningerne om de bygninger, der står på den samme grund, og om eventuelle boliger eller erhvervsenheder inde i bygningerne Oplysningerne omfatter bygningernes areal, etageantal, opførelsesår, anvendelse, varmeinstallationer mv Målet med nærværende rapport er at undersøge, hvilke data relevante forsyningsvirksomheder i Danmark håndterer om forbrug på enkeltaftagested og hvorvidt det med rimelighed kan antages, at det vil være muligt at overføre disse data til BBR via automatiserede IT tjenester Det supplerende mål er at estimere, hvilke omkostninger for virksomhederne der vil være forbundet med denne overførsel af data Undersøgelsen er gennemført i perioden april-juni 2009 af COWI A/S for Erhvervs- og Byggestyrelsen Danmarks Miljøundersøgelser har bistået som medforfattere af dele af afsnit 2

7 Indsamling af energiforbrugsdata i BBR 5 1 Sammenfatning og konklusion Nærværende rapport indeholder resultaterne af en analyse af mulighederne for at overføre data vedrørende energiforsyning via et elektronisk medie til Bygnings- og boligregistret (BBR) Omfattede forsyningsarter På basis af en indledende screening er det valgt at lade undersøgelsen omfatte følgende forsyningsarter: el (inkl jordvarme), naturgas, bygas, fjernvarme, fyringsolie og LPG Øvrige forsyningsarter såsom biobrændsler, kul, petroleum og koks er fravalgt, fordi det på baggrund af den indledende screening blev vurderet, at det ikke var muligt at opnå en tilfredsstillende dækning Af disse forsyningsarter udgør biobrændsler en væsentlig del af energiforbruget i enfamiliehuse (ca 33 %), mens de øvrige udgør en ubetydelig del for alle boligtyper Når der ses på den tilknyttede CO 2 -udledning, udgør de omfattede forsyningsarter mere end 99 % af udledningerne relateret til opvarmning af enfamiliehuse og etageboliger Aktører Det samlede antal aktører, som vil kunne omfattes af regler for indberetning af energiforsyningsdata, er knapt 600 selskaber fordelt på 69 elnetselskaber, 4 naturgasdistributionsselskaber, 475 fjernvarmeselskaber, 3 leverandører af bygas (som også leverer fjernvarme), leverandører af fyringsolie samt 3 leverandører af LPG (udover de selskaber, som leverer både LPG og fyringsolie) Tilgængelige data Det er undersøgt, hvilke data selskaberne ligger inde med vedrørende de enkelte aftageres energiforbrug, og i hvilken form data gemmes Generelt gemmer virksomhederne energiforbrugsoplysninger for det enkelte aftagested, som for el, naturgas of fjernvarme typisk vil være en måleridentitet Der er forskel på, hvilke enheder de forskellige selskaber bruger til at angive energiforbruget, eksempelvis bruges der for fjernvarme både m 3 varmt vand, m 3 kondensat og MWh Da der vil være knyttet en usikkerhed til omregning mellem enheder, anbefales det, at data lagres i BBR i samme enhed, som bruges af det enkelte selskab For enfamiliehuse vil der være en nogenlunde entydig kobling mellem målereller leveringsadresse og en ejendomsadresse i BBR For boligforeninger, ejerlejlighedsforening, institutioner, mv vil der kunne være problemer med at lave en entydig kobling mellem måleradresse og ejendoms-, bygnings- eller enheds-

8 Indsamling af energiforbrugsdata i BBR 6 identiteter i BBR Mange fjernvarmeselskaber bruger i dag BBR-data til beregning af de faste afgifter, og der er i mange selskaber gjort en indsats for at matche måleradresser med de relevante bygninger i BBR Med en sådan indsats kan der for mindre provinsbyer opnås et match på omkring 99 % af alle måleradresser Samlet set er det muligt at overføre data om energiforbrug afleveret til et afleveringssted i elektronisk form til BBR, men der vil kunne være visse vanskeligheder ved at lave et præcist match for boligforeninger, institutioner, mm Der vil for fyringsolie og LPG være nogle tilfælde, hvor leverings- eller forbrugsadresse ikke registreres For fyringsolie drejer det sig om fyringsolie, som afhentes af brugeren på tankstationer Denne del vurderes at udgøre i størrelsesordenen 2-3 % af det samlede forbrug af fyringsolie For LPG vil et system for indberetning primært kunne dække LPG leveret som tankgas, som udgør mere end halvdelen af forbruget af LPG Det er dog kun en meget beskeden del af den leverede tankgas, der anvendes til bygningsopvarmning Overførsel af data fra elnetselskaber Energistyrelsen har 25 april 2009 udsendt en pressemeddelelse om etablering af et centralt stamdataregister for elmarkedet - en såkaldt "datahub" COWI vurderer i samarbejde med Energinetdk, der skal etablere registeret, at dette register vil komme til at indeholde alle de elforbrugsdata, der er relevante for BBR Såfremt BBR vælger at hente sine data fra den kommende datahub, vil leverance af elforbrugsdata til BBR således kunne etableres, uden at elnetselskaberne vil have meromkostninger i forhold til omkostningen ved at levere data til en datahub Der er derfor ikke regnet med, at der vil være meromkostninger for elnetselskaberne Overførsel af data fra naturgasdistributionsselskaber Der findes tre IT-systemkomplekser til håndtering af data om leverancer af naturgas i Danmark Selskaberne har ikke kunnet identificere præcise omkostninger til etablering af dataoverførslen, men på basis af oplysninger fra de kontaktede selskaber vurderes tidsforbruget til etablering af en IT-løsning at være 800 timer pr IT-systemkompleks, eller samlet 2400 timer Overførsel af data fra fjernvarmeselskaber Der findes en række IT-systemer til administration af fjernvarmeselskaber Den mest udbredte brancheløsning, som er udviklet af DFF-EDB, bruges således af ca 300 ud af landets 475 fjernvarmeselskaber Andre brancheløsninger omfatter en løsning fra KMD, som anvendes af mange kommunale selskaber De helt små selskaber, feks et selskab der ejes af en landmand som leverer varme til 20 naboer, bruger i høj grad forskellige individuelle løsninger, hvor de mest enkle systemer består af papir og blyant Ved de indledende estimater over omkostninger til etablering af automatiserede IT tjenester blev det klart, at sådanne løsninger kunne være uforholdsmæssigt dyre for små selskaber Der er derfor regnet med, at der for de små selskaber etableres en forenklet manuel løsning for indberetning af data Leverandører af bygas er alle også leverandører af fjernvarme, og der er derfor ikke lavet et selvstændigt estimat for bygas

9 Indsamling af energiforbrugsdata i BBR 7 Tabel 11 Estimerede omkostninger til etablering af indberetning for samtlige fjernevarmeselskaber Bedste bud med usikkerhedsinterval i parentes Fjernvarmeselskaber Kommunale selskaber (ca 62 % af leverancen): Antal selskaber Omkostning pr virksomhed (timer) Samlede omkostninger (timer, afrundet) Brugere af brancheløsning fra DFF-EDB 5 26 (20-31) 130 ( ) Brugere af andre brancheløsninger (20 brugere pr løsning) (26-41) 1300 ( ) Brugere af individuelle systemer ( ) 1800 ( ) Samlede omkostninger, kommunale selskaber ( ) Private selskaber, > 99 brugere (ca 37 %): Brugere af brancheløsning fra DFF-EDB (20-31) 7800 ( ) Brugere af andre brancheløsninger (20 brugere pr løsning) (26-41) 1680 ( ) Brugere af individuelle systemer ( ) 2240 ( ) Samlede omkostninger, private selskaber, >99 målere Private selskaber, 1-99 målere (ca 1 %): ( ) Brugere af brancheløsning fra DFF-EDB 1 26 (20-31) 30 (20-30) Brugere af andre brancheløsninger (20 brugere pr løsning) Brugere af individuelle systemer (manuel indberetning, udgifter første år) Samlede omkostninger, private selskaber, 1-99 målere 3 34 (26-41) 100 (80-90) 46 8 (6-10) 370 ( ) ( ) Samlede omkostninger, alle selskaber ( ) Alternative opdelinger Samlede omkostninger, private selskaber ( ) Samlede omkostninger, selskaber >99 målere ( ) Overførsel af data fra leverandører af fyringsolie og LPG Inden for dette forsyningsområde findes en brancheløsning, som dækker de fleste grovvareselskaber, som typisk også er leverandører af fyringsolie De øvrige selskaber vurderes at have individuelle løsninger, og mange af de mindste af selskaberne anvender tekstbaserede IT-systemer uden databaseegenskaber, og det påvirker mulighederne for at overføre data direkte via elektroniske medier til BBR Disse virksomheder vil skulle investere større beløb i at opnå samme IT-mæssige modenhed som resten af branchen Det er i opgørelse af de estimerede omkostninger valgt at opdele virksomhederne i en lille gruppe på fem virksomheder, som har relativt mange kunder og dækker omkring 80 % af det samlede marked, og en gruppe omfattende de øvrige virksomheder, som enten er mindre brændselshandlere eller virksomheder, for hvem levering af fyrings-

10 Indsamling af energiforbrugsdata i BBR 8 olie er en mindre aktivitet De samlede omkostninger til etablering af systemerne er estimeret til 6700 mandtimer Tabel 12 Estimerede omkostninger til etablering af indberetning for samtlige leverandører af fyringsolie og LPG Bedste bud med usikkerhedsinterval i parentes Leverandører af fyringsolie Antal selskaber Omkostning pr virksomhed (timer) Samlede omkostninger (timer, afrundet) Selskaber med >10000 kunder årligt (80 %) Sum, brugere af individuelle systemer ( ) 800 ( ) Selskaber med <10000 kunder årligt Brugere af brancheløsninger (10 brugere pr løsning) (32-25) 300 ( ) Brugere af individuelle systemer ( ) 5600 ( ) Sum, selskaber med <10000 kunder ( ) Samlede omkostninger, alle selskaber ( ) Samlede omkostninger På basis af undersøgelsen kan de samlede omkostninger til at etablere ITfunktionalitet til at overføre energiforbrugsdata til BBR for de omfattede forsyningsarter således estimeres til mandtimer fordelt på 523 virksomheder Af de 523 virksomheder er de 56 kommunale selskaber (fjernvarme), hvis udgifter udgør ca 14 % (3200 mandtimer) af de samlede omkostninger

11 Indsamling af energiforbrugsdata i BBR 9 2 Afgrænsning og metode 21 Afgrænsning af forsyningsarter De primære forsyningsarter til opvarmning er naturgas, fjernvarme (inkl jordvarme), fyringsolie, el og biobrændsler Hertil kommer i stigende omfang solvarmeanlæg Endelig anvendes LPG (flaskegas), kul og koks i beskedent omfang I rapporten belyses alene forholdene for el, naturgas, bygas, fjernvarme, LPG og olie For fjernvarme er såvel vandbaseret som dampbaseret fjernvarme omfattet Alle forsyningsarter nyttiggøres til andre formål sideløbende med anvendelse til opvarmning, men det er uden for denne rapports omfang at belyse forsyningsarternes fordeling på forskellige anvendelsesformer Mange husstande vil udover den primære forsyningsart vælge at supplere varmeforsyningen med solvarme, brændeovn, mv, og især i landområder er biobrændsler den primære kilde i mange enfamiliehuse Energiforbruget til rumopvarmning fordelt på forsyningsarter er vist i Figur 22 på basis af Energistyrelsens energistatistik Beregning af de tilhørende CO 2 -emissioner viser, at opvarmning med fyringsolie og naturgas udgør omkring halvdelen af de samlede emissioner, selvom disse forsyningsarter kun udgør 32 % af det samlede energiforbrug Fordelingen af energiforbruget til rumopvarmning for henholdsvis enfamiliehuse og etageboliger fremgår af figur 22 og 23 Ved udarbejdelsen af de viste fordelinger er der foretaget en vurdering af, hvor stor en del af elforbruget der går til opvarmning Der er sket en kraftig stigning i forbruget af brænde og træpiller de seneste år En undersøgelse af brændeforbruget i Danmark viser, at omkring halvdelen af brændeforbruget stammer fra private haver, læhegn, mm, mens den øvrige part er leveret fra mange forskellige leverandører såsom byggemarkeder, landmænd, savværker, træindustri, benzinstationer foruden egentlige brændeforhandlere 1 Brænde leveret som brændetårne udgør eksempelvis kun omkring 6 % af det samlede brændeforbrug Det er vurderet urealistisk at få et nogenlunde dækkende billede af den enkelte ejendoms energiforbrug på basis af oplysninger om levering af brænde 1 Evald, A 2006 Brændeforbrug i Danmark Force Technology

12 Indsamling af energiforbrugsdata i BBR 10 fra brændeleverandører, og markedet er ikke nærmere undersøgt Mulighederne for at omfatte træpiller diskuteres nærmere i afsnit 38 Denne rapport beskæftiger sig ikke med den "sløring" af husstandens reelle energiforbrug til opvarmning, der som følge heraf vil være knyttet til de registrerede forbrugsdata Der er ved undersøgelsen sigtet mod en løsning, hvor oplysningerne i BBR giver så entydigt som muligt et billede af ejendommens energiforbrug af udvalgte forsyningsarter, men der er ikke sigtet mod at kunne give et fuldt dækkende billede af ejendommes energiforbrug Total brændselsforbrug til rumopvarmning Vedvarende energi 2% Anden biomasse 4% Brænde 12% Andet 2% El 4% Træpiller 4% Fjernvarme 40% Naturgas 19% Fyringsolie 13% CO2 emission - rumopvarmning Andet 4% El 7% Naturgas 28% Fjernvarme 37% Fyringsolie 24% Figur 21 Energiforbrug til rumopvarmning fordelt på forsyningsarter i 2007 (baseret på Energistyrelsen) samt den tilhørende CO 2 -emission Udredt med bistand fra Danmarks Miljøundersøgelser

13 Indsamling af energiforbrugsdata i BBR 11 Vedvarende energi 3% Anden biomasse 3% Enfamiliehuse Andet 05% El 4% Brænde 23% Fjernvarme 25% Træpiller 7% Fyringsolie 15% Naturgas 19% CO2 emission - Enfamiliehuse Andet 1% El 9% Naturgas 31% Fjernvarme 26% Fyringsolie 33% Figur 22 Energiforbrug til opvarmning i enfamiliehuse fordelt på forsyningsarter i 2007 (baseret på Energistyrelsen) med tilhørende CO 2 -emissioner Udredt med bistand fra Danmarks Miljøundersøgelser

14 Indsamling af energiforbrugsdata i BBR 12 Fyringsolie 4% Vedvarende energi Andet 0% 0% El Naturgas 2% 12% Fjernvarme 82% CO2 emission - Etageboliger Naturgas 16% Andet 0% El 3% Fyringsolie 7% Fjernvarme 74% Figur 23 Energiforbrug til opvarmning i etageboliger fordelt på forsyningsarter i 2007 (baseret på Energistyrelsen) med tilhørende CO 2 -emissioner Udredt med bistand fra Danmarks Miljøundersøgelser En vurdering af det samlede miljømæssige potentiale i at ændre på forbrugsmønsteret for så vidt angår forbrugerens valg af opvarmningsform er ikke muligt at medtage inden for denne rapports rammer Til det er spørgsmålet om emission af drivhusgasser alt for omfattende en felt og dette kan anbefales behandlet særskilt Fig giver nogle retningslinjer for det relative forhold mellem forbrug til opvarmning og kildernes bidrag til CO2 emission Der er flere iøjefaldende punkter her, for eksempel at fyringsolie udgør 13 % af det samlede brændselsforbrug til rumopvarmning, men at dette samtidigt udgør 25 % af den samlede

15 Indsamling af energiforbrugsdata i BBR 13 CO2 emission fra rumopvarmning fordelt på alle boligtyper Kigger man på det relative forhold mellem forbrug af hhv naturgas og el til rumopvarmning stemmer det forbrug og CO2 emissionsbidrag bedre Det kunne give anledning til at overveje at indsatsen for at nedbringe forbruget af fyringsolie enten ved mere effektive oliefyr hos forbrugeren eller ved migrering til andre forsyningsarter feks naturgas, kunne være et attraktivt indsatsområde Som det fremgår af afsnit 6 i nærværende rapport, er fyringsolie dog en forsyningsart, der er noget vanskeligere at tilslutte ordningen med direkte elektronisk overførsel til BBR pga relativt store omkostninger ved tilslutning Omvendt udgør fjernvarme og naturgas næsten 2/3 af den samlede CO2 emission for alle forsyningsarter, og her vil en ensartet synliggørelse af forbruget via OIS kunne åbne mulighed for at parter, der anvender disse oplysninger vil kunne arbejde for at nedbringe forbruget og dermed direkte også CO2 udledningen 22 Bagatelgrænse for forsyningsselskabers størrelse Der findes skønsmæssigt 1000 energiselskaber i Danmark Mange af disse er meget små, og det skønnes relativt set at være byrdefuldt for disse at etablere systemer til dataoverførsel, hvorfor det forudsættes, at energiselskaber med færre end et nærmere defineret antal forbrugere ikke skal have indberetningspligt For el og naturgas vil alle netselskaber være omfattet, og for fjernvarme er det ikke enkelt at fastlægge en grænse, men DFF-medlemskab kunne være et kriterium For LPG og fyringsolie forudsættes selskaberne nævnt i bilag 1 at være omfattet af indberetningspligten 23 Afgrænsning i forhold til databehandling Energiforbrugsdata gennemløber en lang række behandlingstrin fra den indledende måling til den endelige anvendelse i form af forbrugsafregning og rapportering, samt øvrige slutanvendelser Energiforbrugsdata karakteriseres ved at være afhængige af omverdensforhold, primært årets temperaturforhold, der udtrykkes ved de såkaldte graddage Det forudsættes, at de data, der udveksles, i størst muligt omfang har form af grundregistreringer, således at eventuel efterbehandling i form af graddagekorrektion mv sker efter overførslen til BBR 24 Afgrænsning i forhold til energiproducenter Undersøgelsen omfatter leverance af energi til slutforbrugere, dvs forbrugere der ikke leverer energien videre til andre slutforbrugere Således afgrænser vi os fra undersøgelse af at overføre data om olie- og naturgasleverancer til kraftvarmeværker og varmecentraler, da disse selv leverer energi til slutkunder Der findes et antal virksomheder, der leverer overskudsvarme fra produktionen i form af fjernvarme til andre kunder I det omfang denne varmeleverance håndteres som leverance fra et fjernvarmeværk, vil de være omfattet af denne

16 Indsamling af energiforbrugsdata i BBR 14 undersøgelse, mens det ellers alene vil være energileverancen til virksomheden, der udveksles data for 25 Øvrige afgrænsninger og forudsætninger 251 Interessenthåndtering I forbindelse med gennemførelsen af undersøgelsen har COWI identificeret en række interessenter inden for energiforsyningsområdet, herunder navnlig: Energistyrelsen Energitilsynet Energiens brancheorganisationer Energinetselskaberne Energileverandørerne Energikunderne IT-leverandører Der er ikke i gennemførelsen af opgaven gennemført samtaler med alle interessenter fra COWIs side, men det forventes/antages, at alle interessenter direkte eller indirekte er blevet/vil blive inddraget i rapporteringen eller de praktiske tiltag/initiativer, der kan være en udløber af rapporteringen COWI har på den baggrund ikke udført egentlig interessenthåndtering ud over de direkte involverede parter, navnlig EBST og de interviewede energiforsyningsvirksomheder og interesseorganisationer EBST har stået for kontakten til det politiske niveau, navnlig Økonomi- og Erhvervsministeriet 252 Etablerings- kontra driftsomkostninger Den endelige model for udveksling af data er forudsat at skulle indebære færrest mulige driftsomkostninger for de involverede energiselskaber Der er derfor i undersøgelsen søgt efter løsninger med størst mulig automatisering af dataoverførslen Rapporten estimerer omkostninger ved at etablere de nødvendige IT-systemer til overførsel af data for de energiselskaber, der er indeholdt i afgrænsningen 253 Afgrænsning i forhold dataleverancen til BBR Det vurderes i rapporten, hvad der skal til for, at energiselskaberne kan levere de relevante data i et neutralt dataformat, hvorfra EBST kan konvertere data videre ind i BBR, eksempelvis ved at opfylde den offentlige integrationsmodel for portaler EBST's aktiviteter til at tilpasse BBR til at kunne modtage de på-

17 Indsamling af energiforbrugsdata i BBR 15 gældende data, samt lagre, bearbejde og videreformidle dem til relevante interessenter, er således ikke indeholdt i denne rapport 254 Forudsætning om fortrolige data En lang række energiforbrugsdata opfattes af forskellige grunde som fortrolige Eksempelvis vil viden om virksomheders el- og naturgasforbrug kunne give information om virksomhedens produktion, som den ikke ønsker kommer til konkurrenternes kendskab Det forudsættes, at EBST i driften af BBR sikrer, at disse data behandles i henhold til fortrolighedsforskrifter Det forudsættes, at data om fortrolighedsstatus ikke udveksles som en del af den elektroniske dataoverførsel fra energiselskaberne, men bringes til EBST's kendskab ad kanaler, som det ligger uden for denne rapport at beskrive 255 Historiske data EBST har ved undersøgelsens start antaget, at dataudleveringen skulle påbegyndes i år 2011 For at sikre maksimal udnyttelse af registreringen fra starten ønskes historiske data 5 år tilbage fra startåret, og det er der derfor undersøgt, i hvilket omfang data for kan forventes at kunne overføres i forbindelse med idriftsættelsen af systemet 256 Forudsætning om datas aggregering Som det fremgår af et senere afsnit, foreligger energiforsyningsdata på forskellige aggregeringsniveauer fra timeregistreringer over månedsregistreringer til årsregistreringer Det forudsættes i denne rapport, at data for el og naturgas som udgangspunkt leveres til BBR på samme aggregeringsniveau, som energileverandørerne modtager disse data fra netselskaberne til brug for energileverandørernes afregning af kundernes forbrug Dette uddybes i afsnit 4 For fjernvarme, olie og LPG aggregeres data til samme niveau, som data afregnes med kunderne 26 Procesmodel Der er blevet gennemført et procesforløb, aftalt mellem EBST og COWI ved projektstart, opdelt i fire hovedfaser: Kick-off (projektmobilisering) Dataindsamling Analyse Rapportering

18 Indsamling af energiforbrugsdata i BBR 16 Formålet med processen har været at sikre et tilstrækkeligt retvisende billede af energiforsyningssektoren gennem en systematisk screening og dataindsamling Der er indsamlet oplysninger forsyningsvirksomhederne som branche og disses ITsystemer, og der er baseret dels på interviews, dels på COWIs IT-ekspertise sikret estimater på det forventede mandtimeforbrug til etablering af automatisk overførsel 27 Dataindsamlingsmetode Som udgangspunkt for dataindsamlingen har der været kontakt med relevante brancheorganisationer og sammenslutninger: Dansk Energi og Energinetdk (el og naturgas) Dansk Fjernvarme og DFF-EDB (fjernvarme) Energi- og Olieforum (fyringsolie og LPG) Formålet med den indledende kommunikation med brancheorganisationerne var at sikre et retvisende billede af de enkelte sektorer, deres bredde, forbehold og andre opmærksomhedspunkter Dette forud for kommunikation med bran-

19 Indsamling af energiforbrugsdata i BBR 17 cheorganisationens medlemmer, der kan have et andet syn på branchen som helhed, feks ud fra kommercielle hensyn Der har været gennemført en række interviews ud fra et grundlæggende spørgeskema, der omfatter spørgsmål om energiselskabets organisation, håndtering af forbrugsdata/afregningsdata, anvendelse af IT-systemer mm Spørgsmålene er blevet registreret af COWI og dokumenteret i telefonnotater eller referater Konklusioner (og tidlige teser) fra gennemførelsen af interviews af forsyningsvirksomhederne er løbende blevet indført i hovedrapporten som drafts Konklusioner, nøgletal mm er sidenhen blevet kvalitetssikret og opløftet til blivende konklusioner i rapporten

20 Indsamling af energiforbrugsdata i BBR 18 3 Energimarkedet i Danmark Det er centralt for denne rapport at vurdere energibranchens samlede omkostninger ved at stille energiforbrugsdata til rådighed for BBR Som grundlag for den økonomiske vurdering redegøres her for den forståelse af strukturen på det danske energimarked, der ligger til grund for de økonomiske vurderinger Selskabsoversigt findes i bilag 1 31 El Elnetselskaberne har bevilling til måling og opgørelse af elforbrugsdata Elmarkedet i Danmark er fuldstændigt liberaliseret og er således underlagt elliberaliseringens krav om elektronisk dataudveksling (beskrives i afsnit 4) Elnetselskaberne er organiseret i Dansk Energi Der findes 69 elnetselskaber i Danmark 32 Naturgas Naturgasdistributionsselskaberne har bevilling til måling og opgørelse af naturgasforbrugsdata Naturgasmarkedet i Danmark er fuldstændigt liberaliseret og er således underlagt naturgasliberaliseringens krav om elektronisk dataudveksling (beskrives i afsnit 4) Naturgasdistributionsselskaberne er ikke organiseret i en brancheorganisation, men er så få, at de relativt let indbyrdes koordinerer forhold af fælles interesse De danske naturgasdistributionsselskaber er DONG Energy (Vestsjælland og Syd- og Sønderjylland), HNG (Hovedstadsområdet og Nordsjælland), Naturgas Fyn Distribution (Fyn) og Naturgas Midt-Nord (Midt- og Nordjylland) 33 Bygas I København og Frederiksberg samt Aalborg konverteres naturgas til bygas ved opblanding med luft Konverteringen sker, fordi der findes et stort antal installationer, som vil være kostbare at udskifte, og som ikke kan anvende naturgas Bygasmarkedet er ikke liberaliseret, og der findes således ingen krav om elektronisk dataudveksling

21 Indsamling af energiforbrugsdata i BBR Fjernvarme Fjernvarme leveres fra fjernvarmeselskaber i alle størrelser Der er ca 475 fjernvarmeselskaber i Danmark Et fjernvarmeselskab er et selskab, som sælger fjernvarme til andre og skal anmeldes hos Energistyrelsen jf Varmeforsyningsloven (LBK nr 347 af 17/05/2005) Fjernvarmeværkerne i Danmark er organiseret i Dansk Fjernvarme (DF, tidligere Danske Fjernvarmeværkers Forening) og Foreningen Danske Kraftvarmeværker (FDKV) Dansk Fjernvarme er medlemsorganisation for omkring 405 fjernvarmeværker eller fjernvarmedistributører fordelt over hele landet Af disse er 55 offentlige med ca 62 % af fjernvarmeleverancen, og resten private med ca 38 % af varmeleveringen På nær et enkelt meget lille værk er alle offentlige selskaber medlemmer af Dansk Fjernvarme Fjernvarmeselskaber, som er medlem af Dansk Fjernvarme, repræsenterer ca 98,5 % af det samlede fjernvarmeforbrug og forsyner ca 1,5 mio boliger med fjernvarme Foreningen Danske Kraftvarmeværker (FDKV) har 135 medlemmer fordelt på fjernvarmeværker (47 medlemmer), industri (27), gartnerier (37), minianlæg (13) og biogasanlæg (15) FDKV organiserer således en hel del af de mindre anlæg Omkring 15 fjernvarmeselskaber er medlem af både Dansk Fjernvarme og FDKV, og det er typisk de største af virksomhederne i FDKV Anlæggene inden for grupperne industri, gartnerier og minianlæg producerer typisk kun til eget forbrug Biogasanlæg afsætter fjernvarmen til fjernvarmeselskaber og ikke direkte til slutbrugerne Der er ca 35 fjernvarmeselskaber, der ikke er med i hverken Dansk Fjernvarme eller FDKV Det er typisk små gas- eller halmfyrede kraftvarmeværker, eller gårde som leverer til naboer Største virksomhed er Københavns Energi med husstande og målere Christiansø er den mindste Der er en stor gruppe af fjernvarmeselskaberne med målere Da en del af de mindste værker ikke er tilsluttet Dansk Fjernvarme, har foreningen intet klart billede af, hvor mange fjernvarmeselskaber der har mindre end 100 målere På basis af den foreliggende viden vurderes det her, at der er i størrelsesordenen anmeldte fjernvarmeselskaber med mindre end 100 målere Udover de anmeldte fjernvarmevirksomheder anslår Dansk Fjernvarme, at der formentlig er en række små ikke-anmeldte fjernvarmeværker - typisk ejet af landmænd, der leverer til en række naboer Dansk Fjernvarme anslår, at der kunne være tale om 50, men har ingen konkret viden om omfanget Fjernvarmeområdet er i de større byer typisk organiseret således, at produktionen varetages af centrale kraftvarmeværker (ejet af DONG Energy og Vattenfall), forbrændingsanlæg eller store decentrale kraftvarmeværker, mens distributionen varetages af fjernvarmedistributører Imellem disse er der i nogle til-