Ny model for aflønning af plejefamilier. Hvorfor skabe en ny vederlagsmodel?

Transkript

1 Ny model for aflønning af plejefamilier Hvorfor skabe en ny vederlagsmodel? Formålet med at skabe en ny model for aflønning af plejefamilier er, at vi i Guldborgsund Kommune gerne vil skabe stabile rammer for plejefamilien, og derved skabe det bedste udgangspunkt for en tryg og glad barndom, for de anbragte børn. 7. APRIL 2017 Ønsket med en ny vederlagsmodel, er derfor dels at tydeliggøre, hvornår man ligger på hvilket aflønningsniveau samt en ændring af, hvornår kontrakten mellem plejefamilien og kommunen revurderes. Dette for at mindske konflikter og usikkerhed for plejefamilien omkring deres ansættelsesforhold og dermed bevare fokus på barnet og dets trivsel i det samarbejde der foregår mellem familien og kommunen. Når det er så vigtigt at forholde sig til plejefamiliernes vilkår, så er det fordi, forskningen viser, at netop denne anbringelsesform er af stor betydning, i forhold til at give anbragte børn et hverdagsliv, der minder mest muligt om andre børns hverdagsliv. 1 En lokal opgørelse på området i Guldborgsund Kommune viser, at for børn og unge som har været i plejefamilie, er 85 % af dem over 18 år pt. selvforsørgende (det vil sige de ikke modtager offentlig hjælp i form af uddannelseshjælp, kontanthjælp, a-dagpenge, sygedagpenge mv.). Opgørelsen bygger på data fra 59 unge, som har været anbragt i årene Når man ser på alle årige i Guldborgsund Kommune, er det 89 % af dem, der er selvforsørgede. Dette vidner om den gode anbringelsesform, som en plejefamilie er. Kortlægninger og analyser på området har dog vist, at forhold vedrørende eksempelvis vederlag og sikkerhed i ansættelsen spiller en afgørende rolle på området og at fastsættelsen af vederlag er én af de hyppigste årsager til konflikter og sammenbrud i anbringelserne. 2 Dette er nogle af de væsentligste udfordringer, som har eksisteret i forhold til aflønning af plejefamilier og som den nye model kommer med nogle nye og forbedret løsninger på. Et andet formål med arbejdet med en ny vederlagsmodel er, at vi på længere sigt ønsker, at kunne fastholde og rekruttere kvalificerede plejefamilier. I Guldborgsund Kommune vil vi i de kommende år have en del af plejefamilierne som går på pension og vi skal derfor ud og rekruttere nye. SAGSBEHANDLER: STINE OLSEN MINA Status i Guldborgsund Kommune I samtlige af landets kommuner udgør plejefamilierne et væsentligt element i den samlede anbringelsesstrategi. I Guldborgsund Kommune har vi 263 anbragte børn og unge, hvor af 135 er anbragt i plejefamilier. Plejefamilierne har i udgangspunktet mange forskelligartede kompetencer, men godkendes af Socialtilsynet til for- 1 Deloitte 2017: Vederlag til plejefamilieområdet Guide til god praksis, s. 3 2 Deloitte 2017: Vederlag til plejefamilieområdet Guide til god praksis, s. 3

2 SIDE 2/13 skellige opgavetyper, som de så matches op imod. Socialtilsynet fører løbende tilsyn med plejefamilierne og sikrer blandt andet, at plejefamilierne vedvarende efter - og videreuddanner sig. I Guldborgsund Kommune har vi lavet et strategisk samarbejde lokalt med SOSU skolen, hvor vi årligt udbyder relevante lokalt tilpassede kurser til plejefamilierne. Nedenfor ses en oversigt over antallet af anbragte børn for årene 2014, 2015 og Status er pr. 31/12 for alle år. Alder/Årstal år år år Total For de 0 14-årige er udbetalingen af vederlag pt. gennemsnitligt på 6,5 vederlag pr. måned, mens gennemsnittet for de unge over 15 år ligger på 5,6 vederlag pr. måned. Den gennemsnitlige udbetaling af vederlag, på tværs af alle de anbragte børn, er 6,2 vederlag pr. måned, hvilket er svarende til kr. pr. måned, da 1 plejevederlag i 2017 udgør 4152 kr. pr. måned. Nuværende praksis for aflønning af plejefamilier i Guldborgsund Kommune I Guldborgsund Kommune følger man i dag KL s vejledning for udbetaling af vederlag til plejefamilier. Ud over vederlagene, modtager plejefamilien også midler til dækning af omkostninger, også her følger Guldborgsund Kommune KL s vejledende takster på området. 3 Der er 7 niveauer i KL s model for udbetaling af vederlag, et niveau for hvert 1-7 vederlag. Derudover er det således i Guldborgsund Kommune, at der i særlige tilfælde bevilliges ekstra vederlag udover de 7 niveauer, såfremt plejeopgave tilsiger det p.t. er der 14 plejeopgaver, som aflønnes med mere end 7 vederlag. I dag er udgangspunktet, at kontrakten revurderes en gang om året. Kontraktmæssige forhold Ud over udbetaling af vederlag og kadencen for revurderinger, så er der en række kontraktmæssige forhold, som der ikke umiddelbart ændres på i den nye model. En plejefamilie er ansat på kontrakt og vederlag udbetales til den plejeforælder, der står på kontrakten. Praksis for vederlag er at de fastsættes på baggrund af en børnefaglig undersøgelse, handleplan og eksisterende viden om barnet og familien. Der skal svares skat af beløbet og man optjener desuden feriepenge og indbetaler til ATP, men man skal selv foretage indbetalinger til pension. 3 Se bilag 1, KL s taksttabel 2017

3 SIDE 3/13 Der er et ønske fra både de faglige organisationer og plejefamilierne om, at der i aftalen mellem kommunen, og plejefamilien er meget tydelige rammer for opgaven og forventninger til i udvikling af barnets og den unges livsduelighed. En skarp og præcis handleplan, vil i sidste ende også føre til en bedre statusskrivelse, som er udgangspunktet for at plejefamilien er indplaceret på det korrekte aflønningsniveau. 4 Ved anbringelsens begyndelse er det derfor en forudsætning, at handleplanen og kontrakten bliver gennemgået sammen med plejefamilien. Konkrete mål, opgavens omfang og retningslinjer for kost og logi, ferier, aflastning, kurser og supervision, evt. krav til forældresamarbejde med mere, skal være gjort klart for plejeforældrene ved opgavens start, så ingen er i tvivl om præmisserne for anbringelsen. Dette skal sikre et positivt og konstruktivt samarbejde og er nævnt i Deloittes rapport som en af de væsentlige faktorer for tryghed i samarbejdet mellem kommunen og plejefamilien. Yderligere er det vigtigt at alle indgåede aftaler er nedfældet i kontrakten, således at der ikke kan skabes tvivlspørgsmål om plejeforholdet. Praksis i andre kommuner Vores nye model er bland andet inspireret af praksis i Aarhus og Odense kommune, som kort gennemgås nedenfor. Gennemsnitsmodellen fra Aarhus: I Aarhus Kommune har man valgt at aflønne plejefamilier ud fra en Gennemsnitsmodel. Det betyder at vederlaget fastsættes for hele den periode barnet er anbragt. Der er altså tale om at man fra starten foretager en vurdering af den gennemsnitlige forventede plejeopgave og fastsætter vederlaget frem til barnet fylder 18 år. Her er fem niveauer for aflønning (Der kan aflønnes med 3, 5, 7, 10 eller 12 vederlag), som er sat efter barnets støttebehov og krav til plejefamilien. Da vederlaget er fastsat for hele barnets anbringelsestid, har man som udgangspunkt ikke genforhandlinger. Dette sker kun i de særlige tilfælde, hvor barnets udvikling sker i en helt anden retning end først vurderet. 5 Fordelen ved denne model er, at plejefamilien kender sin økonomiske situation indtil deres plejebarn fylder 18 år, samt at økonomiske drøftelser fylder langt mindre i samarbejdet med kommunen. Ulempen ved modellen er, at familien i perioder kan blive overbetalt for deres arbejde, mens de i andre perioder kan blive underbetalt. Minimumsmodellen fra Odense: I Odense Kommune arbejder man ud fra en minimumsmodel. Det betyder at man her har valgt at imødekomme plejefamiliernes økonomiske usikkerhed ved at sige, at alle plejefamilier som minimum modtager 4 plejevederlag for deres arbejde. Ud over den økonomiske sikkerhed, så har Odense også valgt denne model, for at sikre at familierne ikke oplever at sættes meget ned i vederlag, når de gør et godt stykke arbejde med børnene. I Odense Kommunes model er vederlagene knyttet direkte op på plejefamiliens mulighed for at varetage et andet arbejde ved siden af plejeopgaven. Som ud- 4 Deloitte 2017: Vederlag til plejefamilieområdet Guide til god praksis, s Deloitte 2017: Vederlag til plejefamilieområdet Guide til god praksis, s

4 SIDE 4/13 gangspunkt honoreres man med 4 vederlag, men kræver plejeopgaven, at man er hjemme deltid eller fuldtid sættes man op til henholdsvis 5 eller 7 vederlag. 6 Fordelen ved denne model er at man som minimum er sikret 4 vederlag og det er tydeligt, hvornår man rykker sig til 5 eller 7 vederlag. Ulempen er, at man ikke ved, hvornår disse ændringer i barnets plejebehov sker og man derfor ikke ved, hvornår der skal genforhandles om vederlag samt at der i modellen kan mangle aflønningsniveauer til eksempelvis plejefamilier der har anbragte børn på efterskole eller anbragte børn, som er så velfungerende, at man sagtens kan have et fuldtidsarbejde ved siden af plejeopgaven. Guldborgsund Kommunes nye vederlagsmodel Siden foråret 2016 har en arbejdsgruppe arbejdet målrettet med at afdække udfordringer og behov med bl.a. udvalgte plejefamilier samt repræsentanter fra de to interesseorganisationer; Socialpædagogernes Landsforbund og Plejefamiliernes Landsforening, blandt andet er der afholdt en workshop for plejefamilier i Guldborgsund Kommune. Derudover har arbejdsgruppen samlet erfaringer fra andre kommuners praksis, for at kunne arbejde ud fra allerede eksisterende viden og de respektive kommuners erfaringer med forskellige aflønningsmodeller. Arbejdsgruppens arbejde har foregået samtidig med, at området har haft stor fokus på nationalt niveau. Den netop udgivne rapport fra Deloitte; Vederlag til plejefamilieområdet Guide til god praksis fra 2017 er udgivet med ministerens godkendelse, og rummer al den nyeste og relevante viden om aflønning af plejefamilier. Med de erfaringer arbejdsgruppen har gjort og den viden der er i Deloittes rapport, så er der flere faktorer, som er af afgørende betydning for plejefamiliernes følelse af sikkerhed i ansættelsen og som derfor vil udgøre grundstenene i den nye model. Disse er: 1. Tydelighed i aflønningsniveauer 2. Kriterier for hvornår en opgave og dermed kontrakten revurderes 3. Længere opsigelsesvarsel 4. Mulighed for forsat tilknytning til arbejdsmarked 1. Niveauer for aflønning (ved en normal anbringelse) Med de erfaringer der er samlet fra praksis i andre kommuner samt Deloittes anbefalinger, er konklusionen at udarbejde en model som lægger sig mellem de allerede eksisterende modeller. Ligesom Aarhus Kommune bevares 5 aflønningsniveauer, hvilket er færre en KL s model og flere end Odense Kommune. Det er erfaringen fra vores kommune, at det i dag er for lidt transparent, hvorfor man aflønnes med et bestemt antal vederlag. Med for mange aflønningstrin bliver det svært at gennemskue, på hvilket niveau en plejefamilie skal ligge og det bliver derfor i høj grad op til den enkelte 6 Deloitte 2017: Vederlag til plejefamilieområdet Guide til god praksis, s

5 SIDE 5/13 rådgiver at tage den vurdering. Dette er et af de punkter, som plejefamilierne i Deloittes nye rapport nævner som en usikkerhed i ansættelsen. 7 Ønsket er at bevare plads til at aflønne alle typer af plejeopgaver, men samtidig at forenkle aflønningssystemet, så det enkelte niveau står skarpere i forhold til en revurdering af kontrakten med plejefamilien. Dette skal synliggøre både overfor sagsbehandler og plejefamilien, hvorfor plejefamilien bliver indplaceret på det enkelte aflønningsniveau. Det vil mindske risikoen for diskussioner om enkelte plejevederlag og bevare fokus på barnets trivsel. En model med fem niveauer er differentieret nok til at tydeliggøre, hvilket vidensgrundlag der skal ligge til grund for indplacering på det enkelte niveau. Når vidensgrundlaget er i orden, er der skabt den nødvendige forudsigelighed i sagsbehandlingen. Dette er netop et af de punkter som efterlyses både lokalt og nationalt, således at der skabes ensartethed og dermed tryghed i ansættelsen for den enkelte plejefamilie. 8 Det er arbejdsgruppens vurdering, at denne gennemsigtighed bedst imødekommes ved at forenkle aflønningssystemet fra de nuværende 7 niveauer plus ekstra vederlag til 5 niveauer. Aflønningsniveauerne i den nye model, er fremkommet ved at sammenlægge KL s nuværende niveauer, således at der stadig er det brede spektrum for aflønning, men i et forenklet system. De to centre har arbejdet på en modelberegning på den ændrede model for aflønning og foreløbige beregninger viser, at vi kan holde os udgiftsneutrale og inden for den nuværende økonomiske ramme. Der er her tale om et øjebliksbillede, som er beregnet på nuværende og fremtidige aflønninger, såfremt alle familier indplaceres på den nye model. Det forventes også at være tilfældet for de følgende år, men det synes ikke hensigtsmæssigt at lave en fuldstændig fremtidsberegning, da der er for mange ukendte faktorer, eksempelvis hvor mange plejefamilier der frivilligt vælger den nye ordning. Alle nye plejeopgaver vil blive aflønnet efter denne model, hvorimod dem der allerede har en eksisterende plejeopgave selv kan vælge om de vil placeres på den nye model eller forblive på den gamle model, hvor de så vil blive revurderet årligt ud fra de gamle niveauer i KL s vejledning. 7 Deloitte 2017: Vederlag til plejefamilieområdet Guide til god praksis, s Deloitte 2017: Vederlag til plejefamilieområdet Guide til god praksis, s. 7-9

6 SIDE 6/13 Den nye model: Aflønningsniveau Niveau 1 - Aflønnes med 2 vederlag (svarende til KL s vederlagsniveau 1-2) Niveau 2 - Aflønnes med 3,5 vederlag (svarende til KL s vederlagsniveau 3-4) Barnets støttebehov Som børn er flest på samme alder. Behov for omsorg, forsørgelse og opdragelse. Der kan være tale om at barnet kan have behov for ekstra støtte/stimulering i forhold til jævnaldrende. Uproblematisk kontakt til forældrene Efterskole: Når et barns/ den unges støttebehov er vurderet af myndigheden til primært at kunne rummes på en efterskole og behovet for den faste base begrænses til weekender og ferier. Få eller flere almindelige belastningsindikatorer, der medfører mere omfattende omsorgs- og/eller opdragelsesbehov såsom: - Faglige/sociale problemer i skolen - Ikke social alderssvarende udvikling - Søvnproblemer - Ikke alderssvarende motorisk udviklet - Manglende selvværd og selvtillid - Angstsymptomer - Manglende tillid til voksne - Vådligger o.l. urenlighed - Behov for bistand af psykologisk art - Diverse psykosomatiske reaktioner - Lettere fysisk/psykisk handicap med behov for motorisk, psykisk og social træning - Træning og ledsagefunktioner - Udfordringer i kontakten med forældre Krav til plejefamilien Skal kunne drage almindelig alderssvarende omsorg for barnet Efterskole: Det forventes at plejefamilien deltager ved forældremøder og arrangementer, og generelt støtter op omkring opholdet. Kost og logi udbetales de dage barnet/den unge opholder sig i plejefamilien. Krav om en pædagogisk indsats i et omfang, der vil kunne udfordre plejefamilien både familiemæssigt og socialt. Derudover kan det være nødvendigt at plejeforældrene indretter deres arbejde uden for hjemmet efter barnets behov.

7 SIDE 7/13 Niveau 3 - Aflønnes med 5,5 vederlag (svarende til KL s vederlagsniveau 5-6) Niveau 4 - Aflønnes med 7 vederlag (svarende til KL s vederlagsniveau 7-8) Mange af de almindeligt forekommende belastningsindikatorer, som er beskrevet ovenfor. Eller én eller få af de alvorligere belastningsindikatorer, som fordrer socialpædagogisk indsats af adfærdsregulerende karakter Alvorlige belastningsindikatorer: - Spiseforstyrrelser - Psykiatriske symptomer - Flere tidligere anbringelsesforløb - Følgevirkninger af incest eller anden mishandling/groft omsorgssvigt - Misbrugsproblemer - Svære fysiske/psykiske handicaps med uhensigtsmæssig adfærd, og/eller stort aktivitetsniveau - Fysisk/psykisk handicap med omfattende plejebehov - Fysisk/psykisk handicap med behov for konstant opsyn Slettes: Få eller Flere alvorlige belastningsindikatorer af de ovenfor nævnte eller af større sværhedsgrad. Der er tale om svære følelsesmæssige/adfærds- og/eller sociale problemer, der kræver behandling: Alvorlige belastningsindikatorer: - Spiseforstyrrelser - Psykiatriske symptomer - Flere tidligere anbringelsesforløb - Følgevirkninger af incest eller anden mishandling/grov omsorgssvigt - Misbrugsproblemer Opgavens art kræver socialpædagogisk indsats, og eventuel behandling, der dels kræver en vis erfaring, og/eller en relevant faglig baggrund. Opgavens art gør, at en af plejeforældrene skal have opgaven som hovedbeskæftigelse. Opgaven kræver relevant indsigt i arbejdet med de konkrete problemstillinger, gerne via deres uddannelsesmæssige baggrund, og er så omfattende, at plejeforældrenes samlede beskæftigelse ud over plejearbejde højest må udgøre én fuldtidsstilling. Af hensynet til tilknytning til arbejdsmarkedet er det muligt, at den hjemmegående fuldtidsstilling, kan deles mellem de to plejeforældre, så begge fastholder deres kontakt til det ordinære arbejdsmarked

8 SIDE 8/13 - Svære fysiske/psykiske handicaps med uhensigtsmæssig adfærd, og/eller stort aktivitetsniveau - Fysisk/psykisk handicap med omfattende plejebehov - Fysisk/psykisk handicap med behov for konstant opsyn Niveau 5 ekstraordinære vederlag - Aflønnes efter forhandling (Svarende til KL s vederlagsniveau 9-12) Barnet/den unges fysiske og psykiske belastningsindikatorer er så omfattende at plejefamilien ses som et alternativ til anbringelse på en døgninstitution/behandlingsinstitution Professionel plejefamilie med fagligt relevant uddannelse og erfaring. Særligt for efterskoleophold Dette afsnit slettes For unge, hvor det vurderes, at deres udvikling vil have positiv effekt af et års ophold på en efterskole placeres plejefamilien fast på niveau 1. Et efterskoleforløb er en indsats, som fordre en vis modenhed hos den unge, ligesom indsatsen bidrager og styrker den unges udvikling mod selvstændighed. Det forventes, at der er behov for en hyppigere kontakt mellem plejefamilien og den unge i starten af forløbet og mindre i slutningen, hvor den unge qua sit ophold udviser større selvstændighed. Aflønningen på niveau 1 er derfor en gennemsnitsberegning for hele efterskoleforløbet. Nyt afsnit: For unge, hvor det vurderes, at deres udvikling vil have en positiv effekt af et års ophold på en efterskole, vil der ske en ændring i aflønningen af plejefamilien. Et efterskoleforløb er en indsats, som fordre en vis modenhed hos den unge, ligesom indsatsen bidrager og styrker den unges udvikling mod selvstændighed. Da formålet med et efterskoleophold er som beskrevet i ovenstående, vil det betyde, at det almindelige arbejde, som udføres af plejefamilien, når den unge er i plejefamilien, vil ændre sig markant under efterskoleopholdet. Her vil den unge bruge de voksne på skolen i dagligdagen og plejefamiliens opgave består således i, at støtte den unge ved ugentlige telefonsamtaler, deltage i forældrearrangementer mv. Da opstarten på en efterskole er forbundet med flere opgaver, aflønnes plejefamilien den første måned efter deres almindelige vederlag, hvorefter aflønningen placeres på niveau 1. Dette beror på en gennemsnitsberegning, hvor den unge gennem sit ophold udvi-

9 SIDE 9/13 ser større selvstændighed og tillid til de voksne, som er på skolen og hvor det er personalet på skolen, som varetager det primære arbejde med den unge gennem skoleåret. Særligt i forhold til efterværn Slettes: Når en anbragt ung bliver 17 ½ år, laves en samlet målgruppevurdering af den unge, for her at fastsætte rammen for den fremtidige støtte. Der vil enten blive vurderet grundlag for støtte i efterværn, hvis den unge gennem sin anbringelse har udviklet sig positivt og udviser en grad af selvstændighed i eget liv. Alternativ skal støtten søges i voksenregi, som vil udmåle den fremtidige støtte op mod det 18. år. Tekst bevares: I efterværnet er der krav om, at den unge har et væsentligt udviklingspotentiale, ligesom en tydelig progression i udviklingen hen i mod den selvstændige voksentilværelse er hovedformålet med støtten. Der er stort fokus på tilknytning til uddannelse/arbejde, selvstændighed og botræningsmæssige færdigheder, som skal biddrage til, at den unge på sigt kan bo i egen bolig. Slettes: Til unge der får bevilget efterværn er der en forventning om, at deres støttebehov ikke vil være større, end at dette overvejende vil kunne dækkes med den støtte der forventes inden for aflønningsniveau 1. Vurderes det, at den unges støttebehov er mere omfattende, forventes det, at den unges progression i udviklingen vil betyde, at støttebehovet relativt hurtigt vil kunne dækkes inden for niveau 1. Ny tekst: Når en ung bevilliges støtte i efterværn, sker der en ændring i sagsbehandlingen og hermed også i plejeforholdet. Den unge trænes processuelt i, at overtage styringen af eget liv og hele formålet med støtten er således, at den unge udvikler sig mod selvstændighed. Det betyder i praksis, at de tidligere plejeopgaver ændre sig i processen fra optimal støtte til langsom overdragelse af ansvaret til den unge selv. Der er i Servicelovens regler for efterværn et tydeligt krav om selvstændighed, hvilket startes allerede inden det fyldte 18 år, men tydeliggøres yderligere efter efterværn er i værksat, når den unge fylder 18 år. Efterværnet stiller krav om samarbejde mellem den unge og myndighed, hvorfor plejefamiliens opgaver bliver nedjusteret til grundliggende omsorg, samt vejledning i forhold til målene i handleplanen. Faglige krav til plejefamilierne på niveau 4 og 5 Under lønniveau 4 og 5 stilles der særlige krav til plejefamilien og deres uddannelse. Det er her vigtigt at pointere, at hvis barnets tilknytning til familien er stor nok, så kan man godt rykke op til niveau 4 uden at have den relevante uddannelse. Dette vil bero på en individuel vurdering, herunder om det er muligt at efterog videreuddanne den enkelte plejefamilie tilstrækkeligt. 2. Kadencen mellem revurdering af kontrakten En anden væsentlig faktor for plejefamilien er sikkerhed i ansættelsen, herunder

10 SIDE 10/13 hvornår der revurderes kontrakt og dermed bliver kigget på udbetaling af vederlag. Med den nye model følges Deloittes anbefalinger og der indføres revurdering af kontrakten på særlige tidspunkter i barnets liv. 9 I oversigtform ser kadencen for revurdering af kontrakten således ud: 0-3 år: når barnet fylder 3 år 3-6 år: når barnet fylder 7 år 7-12 år: inden den unge fylder 13 år år: inden den unge fylder 16 år år: inden den unge fylder 18 år år: efterværn Fjernes barnet i dets første leveår, revurderes kontrakten først, når barnet fylder 3 år. Dette sikrer barnet og familien en rolig start med tid til indkøring både i vuggestue og børnehave. Herefter revurderes kontrakten igen, når barnet fylder 7 år. Også her sikres det, at barnet har haft tid til at få en ordentlig og rolig skolestart. Næste revurdering finder sted, inden barnet fylder 13 år. I perioden fra år skal den unge forholde sig til en fremtidig ungdomsuddannelse og i stigende grad orientere sig mod jævnaldrende og det omkringliggende samfund. For børn med funktionsnedsættelser kan der komme yderligere udfordringer. Det er altså et tidspunkt i den unges liv, hvor nye udfordringer kan opstå og nye kompetencer erhverves. Så sker der en revurdering igen, inden den unge fylder 16 år. På dette tidspunkt vil den unge typisk gå fra folkeskole til en ungdomsuddannelse og der vil være fokus på den unges øget selvstændighed. Der udover så er det sådan, at man i Guldborgsund Kommune overgår til Ungeenheden, når man fylder 15 år og dermed har den nye enhed haft et år til at lære den unge at kende inden der sker en revurdering. Den sidste revurdering sker, inden den unge fylder 18 år for perioden til den unge fylder 23 år, såfremt der træffes afgørelse om efterværn. I de tilfælde, hvor barnet ikke fjernes direkte fra fødslen, fastsættes der i første omgang vederlag for 9 måneder. Efter 6 måneder, i forbindelse med den almindelige opfølgning, vil revurderingen af vederlag påbegyndes og vederlaget skal være endeligt fastsat efter 9 måneder. Herefter indgår man i de almindeligt fastlagte kadencer for revurdering, alt efter barnets alder. Er der tale om en akutanbringelse, kan det være svært at nå og udforme en kontrakt/handleplan forud for anbringelsen. Her er det sagsbehandlerens opgave at sikre overensstemmelse imellem barnets udækkede behov og formidling af plejeopgavens omfang i mellem sagsbehandleren og plejeforældrene. Senest 3 måneder efter anbringelse skal endelig handleplan og kontrakt være udformet. 9 Deloitte 2017: Vederlag til plejefamilieområdet Guide til god praksis, s. 28

11 SIDE 11/13 Nuværende praksis ændres altså fra en årlig revurdering af kontrakten til at være en revurdering på faste tidspunkter i barnets liv, som følger barnets udvikling. Dog fastholdes det, at det altid er muligt at få revurderet kontrakten, såfremt der sker væsentlige ændringer i barnets funktionsniveau, således som det anbefales i Deloittes rapport. 10 Med væsentlige ændringer i funktionsniveau menes, både at funktionsniveauet hos barnet eller den unge kan forbedres eller forværres. Kadencen mellem revurdering af kontrakten har dels til formål at følge barnets udviklingstrin og skabe ro i forhold til opstart af dagsinstitution og skole samt overgang fra barn til ung og dels at sikre plejefamilierne en stabil indkomst i en årrække frem. Dette er anderledes end praksis er i henholdsvis Aarhus Kommune og Odense Kommune. Ved at vælge revurdering af kontrakten og dermed kigge på udbetalingen af vederlag på særlige tidspunkter i barnets liv, sikres det, at sagsbehandler hele tiden følger barnets udviklingstrin, men samtidig giver plejefamilierne økonomisk ro i en årrække, så de kan bevare fokus på arbejdet med barnet. Til forskel fra Odense Kommunes Minimumsmodel, er det her tydeligt, hvornår der revurderes, da der er lagt deadlines ind på særlige tidspunkter af barnets liv, men der vil ikke ske en over eller underbetaling af en plejefamilie, sådan som det kan ske i Gennemsnitsmodellen fra Aarhus. Ny tekst: Hvis der ved en revurdering aftales op- eller nedgang i udbetaling af vederlag, så vil der være samme varslingsperiode, som ved en opsigelse, således at plejefamilien efter 1 år har ret til 2 måneders varsel, mens man efter fem år har ret til 3 måneders varsel. Ved en op- eller nedgang i vederlag har man altså løbende måned + 1, 2 eller 3 måneders varsel. 10 Deloitte 2017: Vederlag til plejefamilieområdet Guide til god praksis, s. 28

12 SIDE 12/13 3. Forlængelse af opsigelsesperioden Som et yderligere punkt i forhold til at sikre plejefamiliernes sikkerhed i ansættelsen, vil vi forbedre deres opsigelsesvarsel. I dag har alle plejefamilier krav på en måneds opsigelse i forhold til den konkrete plejeopgave. Afsnit slettes: I den nye model lægges der op til, at plejefamiliers opsigelsesvarsel skal afhænge af, hvor længe den konkrete kontrakt med Guldborgsund Kommune har løbet, således vil man efter et år have ret til to måneders opsigelsesvarsel, mens man efter fem år har ret til tre måneders opsigelsesvarsel. Nyt afsnit: Plejefamiliernes opsigelsesvarsel skal afhænge af deres sammenhængende samarbejde med kommunen, således at man efter 1 år har ret til 2 måneders opsigelsesvarsel, mens man efter fem år har ret til 3 måneders opsigelse. Ved en opsigelse har man altså løbende måned + 1, 2 eller 3 måneders opsigelse. Er der tale om at der sker en nyanbringelse straks efter en opsigelse, så kan man ikke gøre brug af sit opsigelsesvarsel. Dette skal sikre, at familierne ved en opsigelse, har tid til at finde anden beskæftigelse. Ved misligholdelse af kontrakten opsiges man dog pr. dags dato. 4. Mulighed for forsat tilknytning til arbejdsmarked Ved fremtidig rekruttering af nye plejefamilier, vil vi arbejde med muligheden for at lave fleksible ansættelser. Dette kan eksempelvis være en pædagog/skolelærer, som kan bevare et deltidsjob og kombinere det med en pleje- eller aflastningsopgave. Man kan også forestille sig, at man tager et spædbarn i pleje og dermed har en plejeopgave på fuld tid i en periode, hvor man holder orlov, for så at vende tilbage, når plejeopgaven vil blive mindre i forbindelse med, at barnet starter i institution. Som nævnt i punkt 1, kan der også være mulighed for, at plejeforældrene i nogle tilfælde kan dele en plejeopgave, hvis der er tale om at plejeopgaven kræver en person på fuld tid hjemme. Her vil der så være mulighed for at dele sine timer på arbejdsmarked, så plejemor eksempelvis har ti timers job ude af huset, mens plejefar har tilsvarende timer nedsat arbejdstid. Dette punkt er væsentligt i forhold til den fremtidige rekruttering af nye og yngre plejefamilier. Ud over, at vi med den nye model kan sikre familien bedre økonomisk både igennem kadencen af revurderinger og længere opsigelsesvarsel, så vil det for mange være et incitament til at blive plejefamilie, at en eller begge i plejefamilien kan bevare tilknytningen til arbejdsmarked, da dette også er med til at sikre familien økonomisk. Overgang til ny model Overgang til en ny model skal være frivillig for nuværende plejefamilier. En plejefamilie kan altså dermed vælge at blive på den nuværende model, hvor deres kontrakt revurderes årligt med udgangspunkt i KL s nuværende model for

13 SIDE 13/13 vederlag og opsigelsesvarslet er en måned, som hidtil. Nye plejefamilier vil som udgangspunkt blive indplaceret efter den nye model.