Digitale kompetencer og digital læring
|
|
- Ella Toft
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Digitale kompetencer og digital læring National handlingsplan for de videregående uddannelser April 2019
2 Udgivet af Børsgade 4 Postboks København K Tel.: ufm@ufm.dk Foto Forside: Shutterstock Side 9: Flemming Leitorp Side 12 og 15: SOLK Photography v. Søren Kristensen Publikationen kan hentes på ufm.dk/publikationer ISBN (elektronisk publikation):
3 Digitale kompetencer og digital læring National handlingsplan for de videregående uddannelser April
4 Indhold En fælles digital retning 5 Fælles udfordringer på tværs af uddannelser 6 Handlingsplanens initiativer 6 1. Underviserne skal løftes, så de kan løfte de studerende 8 2. Erfaringer og viden om, hvad der virker, skal bredes ud Barrierer og regler, der ikke er tilpasset en digital virkelighed, skal fjernes 14 4
5 En fælles digital retning De videregående uddannelser spiller en afgørende rolle i at klæde os alle på til fremtidens arbejdsmarked og et samfund med nye digitale muligheder og udfordringer. En fremtid hvor alle studerende kan forstå og forholde sig til digitale teknologier. I diskussioner om fremtidens kompetencer fylder behovet for flere it-specialister ofte meget. Tekniske og digitale kompetencer er vigtige, og derfor har regeringen blandt andet etableret en Teknologipagt for at få flere til at vælge en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse. Men det at forstå, bruge og forholde sig til digitale teknologier er ikke længere kun en opgave for it-specialister. Ikke alle skal kunne kode, men alle skal kunne afkode og forstå digitale teknologier og forholde sig kritisk til dem og de nye perspektiver og etiske overvejelser, teknologierne bringer med sig i det enkelte fag, hvad enten det fag er sygepleje, jura eller design. Digitale kompetencer var et centralt tema i både regeringens Strategi for Danmarks digitale vækst fra 2018 og i de drøftelser, der har været i Disruptionrådet. Det er også baggrunden for, at regeringen som opfølgning på Disruptionrådets arbejde vil afsætte i alt 81 mio. kr. over de næste fire år til blandt andet at styrke de digitale kompetencer blandt underviserne på de videregående uddannelser. Det skal ruste dem bedre til at inspirere de studerende til at forstå og udnytte nye digitale muligheder på arbejdsmarkedet nu og i fremtiden. Det er ambitionen, at: Alle studerende skal blive fortrolige med digitale teknologiers betydning for deres eget fagområde, så de er i stand til at forstå og løse udfordringer med og i et digitalt perspektiv. Undervisere på de videregående uddannelser skal blive endnu bedre til at bruge digitale teknologier på en måde, der øger undervisningskvaliteten, de studerendes læringsudbytte og uddannelsernes fleksibilitet og tilgængelighed. 5
6 Fælles udfordringer på tværs af uddannelser I august 2018 udsendte uddannelses- og forskningsministeren et Call for action for at blive klogere på, hvordan digital læring og digitale kompetencer på de videregående uddannelser kan understøttes og hvilke barrierer, der står i vejen for at høste den digitale udviklings potentialer. Gennem de mere end 80 svar der kom og gennem en række dialogmøder, workshops og besøg på uddannelsesinstitutioner, har undervisere, ledelsesrepræsentanter og faglige eksperter sat ord på de temaer og udfordringer, der er centrale for en digital omstilling på de videregående uddannelser. Fra de mange input uddannelsessektoren har bidraget med, går tre udfordringer igen: 1. Mange undervisere mangler digitale kompetencer. 2. Der mangler systematisk samarbejde og viden om, hvad der virker. 3. Regler og rammer står i vejen for det digitale potentiale. Handlingsplanens initiativer Den digitale fremtid for de videregående uddannelser skal løftes med et kontinuerligt fokus og prioritering af området, så institutionerne bliver ved at udvikle deres undervisere, udveksle erfaringer og lære af hinanden. Vi skal fra centralt hold hjælpe udviklingen på vej. Handlingsplanen tager afsæt i de tre centrale udfordringer, der er identificeret og er et skridt på vejen mod at ruste de studerende og de videregående uddannelsesinstitutioner til en digital fremtid. Handlingsplanen kan ikke stå alene. Der ligger et stort ansvar hos uddannelsesinstitutionerne, som skal sørge for, at der skabes en stærk ledelsesmæssig opbakning og en organisatorisk vilje til at arbejde systematisk og konstruktivt med digitale kompetencer og digitale læringsteknologier. Udviklingen på det digitale område er mange steder drevet af ildsjæle, som går foran. En dybere forankring og et stærkere fokus på digitale kompetencer og digital læring kræver ledelsesmæssig opbakning og forståelse for området på den enkelte institution. Ledelsen skal påtage sig ansvaret for at formulere mål og visioner for institutionens digitale fremtid, frigive ressourcer til arbejdet og understøtte samarbejder på tværs af for eksempel personalegrupper og uddannelser. Ledelsen skal også gå foran, når det handler om at styrke dialogen mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder, der arbejder med digitale læringsteknologier. En anden central forudsætning for stærke digitale kompetencer hos de studerende er, at de i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne har udviklet en grundlæggende digital forståelse og interesse. På de videregående uddannelser er indtrykket, at for mange studerende mangler grundlæggende digitale kompetencer og forståelse for digitale teknologier, selvom de er habile brugere af computere, ipads og telefoner. Uddannelsesog Forskningsministeriet vil derfor fortsætte en tæt dialog med Undervisningsministeriet for at understøtte en koordineret digital indsats, blandt andet med udgangspunkt i de aktiviteter Undervisningsministeriet har igangsat på området. En dialog og et samarbejde som ønskes styrket og prioriteret på tværs af hele uddannelsessektoren. 6
7 Initiativer Underviserne skal løftes, så de kan løfte de studerende 45 mio. kr. afsættes i 2019 til flerårige kompetenceudviklingsforløb målrettet undervisere på de videregående uddannelser. Dialog med uddannelsesinstitutionerne om at gøre digitale kompetencer til en fast del af adjunktforløb. Erfaringer og viden om, hvad der virker, skal bredes ud 31 mio. kr. afsættes i til etablering og drift af et nationalt videns- og ressourcecenter. 5 mio. kr. afsættes i 2019 til aktiviteter, der skal understøtte samarbejde og videndeling på tværs af uddannelsesinstitutioner, for eksempel workshops, konferencer, afprøvning af nye videndelingsformater som podcastserier mv. Etablering og understøttelse af netværk inden for digitale læringsteknologier og digitale kompetencer, hvor uddannelsesinstitutioner og andre aktører, f.eks. teknologivirksomheder, kan mødes og udvikle samarbejder, udveksle erfaringer mv. Barrierer og regler, der ikke er tilpasset en digital virkelighed, skal fjernes Vejledningen for timetalsopgørelsen justeres løbende for ikke at udelukke digitale undervisnings- og vejledningsformer. Eksamensbekendtgørelsen revideres, så muligheden for digitale eksamener indtænkes. Øvrige regler og rammer, der står i vejen for at afprøve og bruge digitale muligheder, for eksempel ophavsrettigheder til digitalt undervisningsmateriale, undersøges. 7
8 1. Underviserne skal løftes, så de kan løfte de studerende De studerende skal udvikle stærke digitale kompetencer og stifte bekendtskab med nye digitale læringsteknologier på deres uddannelse. Derfor skal de mødes af dygtige undervisere, som kan se deres eget fag i et digitalt perspektiv, og som forstår at inddrage digitale læringsteknologier på en måde, der giver værdi i undervisningen. Mange uddannelsesinstitutioner oplever, at en stor gruppe undervisere mangler digitale kompetencer. De mangler blik for, hvad den digitale udvikling betyder for deres eget fagfelt, og hvordan de kan afspejle det i deres undervisning. For mange er det også teknisk udfordrende at udvikle digitalt undervisningsmateriale og tilrettelægge undervisning med digitale elementer. Underviserne oplever, at deres tid ikke rækker til at følge med i den digitale udvikling inden for deres fagområde og til at udvikle deres undervisning, så digitale perspektiver integreres på en måde, der både styrker faget i sig selv og den relevante digitale forståelse. Mange savner også mere viden om hvilke digitale værktøjer, der fungerer godt i hvilke kontekster og for hvilke målgrupper. Trods udfordringerne er vi kommet meget videre end traditionel tavleundervisning, og digitale kompetencer indgår mange steder naturligt i uddannelserne. I for mange tilfælde er det dog drevet af digitale ildsjæle, som går foran, og det er ikke tilstrækkeligt til at skabe en bred digital forankring. Men det illustrerer meget godt, at integrationen af digitale perspektiver fungerer bedst, og motivationen blandt underviserne er stærkest, når arbejdet med digitale teknologier og kompetencer tager udgangspunkt i den enkelte undervisers egen faglige kontekst og undervisningssituation. Der er derfor behov for at sætte ind for at løfte den brede undervisergruppes digitale kompetencer og styrke deres forudsætninger for at udvikle deres undervisning i takt med den digitale udvikling. Vi vil både have fokus på at udbrede og skalere indsatser, hvor institutionerne og underviserne allerede har gode erfaringer og på forløb rettet mod fagområder, hvor fokus på digitale kompetencer ikke er udbredt, men hvor der er potentiale for udvikling og afprøvning af nye metoder og tilgange til kompetenceudvikling. 8
9 Det er desuden relevant at tænke digitale kompetencer ind i forløb, hvor underviserne i forvejen arbejder med deres undervisning og didaktik som for eksempel adjunktforløb for undervisere de videregående uddannelser. Derfor: Afsættes 45 mio. kr. i 2019 til flerårige forløb, som skal styrke den digitale kompetenceudvikling af underviserne på de videregående uddannelser og skabe viden om, hvordan uddannelsesinstitutionerne bedst kan støtte deres undervisere i at tænke og undervise mere digitalt. Går i dialog med uddannelsesinstitutionerne om at gøre digitale kompetencer til en fast del af adjunktforløb. 9
10 45 mio. kr. i 2019 til at løfte undervisernes digitale kompetencer Midlerne vil blive afsat til at løfte og udvikle digitale kompetencer blandt underviserne på de videregående uddannelser. Det skal styrke undervisningen, og det er fundamentet for at give de studerende digitale kompetencer. Midlerne skal finansiere op til 10 forløb, der udvikler undervisernes digitale kompetencer på de pågældende områder. Der kan både være tale om eksisterende forløb og indsatser, som institutionerne ønsker at skalere og videreudvikle og forløb og projekter, som skal afprøve nye metoder og tilgange til kompetenceudvikling. Institutionerne definerer de enkelte forløb på baggrund af følgende krav fra : Hvert forløb skal involvere efteruddannelse for en så bred gruppe af undervisere som muligt på det pågældende område og danne grundlag for, at kompetenceudviklingen kan bredes yderligere ud på baggrund af forløbet. Alle forløb skal involvere flere uddannelsesinstitutioner og gerne på tværs af institutionstyper. Der kan for eksempel tages udgangspunkt i brede fagområder, som sundhedsuddannelserne, de finansielle uddannelser eller de byggefaglige uddannelser. Det vil understøtte en stærk forankring af digitale kompetencer på flere institutioner samt fremtidigt tværgående samarbejde. Der skal være en klar kobling til undervisernes praksis, så hvert forløb tager udgangspunkt i konkrete og fagspecifikke udfordringer i relation til den digitale udvikling. Det skal understøtte, at de deltagende undervisere oplever forløbet som relevant og meningsfuldt for deres arbejde og dermed øge deres motivation til at arbejde med digitale kompetencer på deres fagområde. Alle forløb skal indebære vidensopbygning og videnspredning gennem følgeforskningsaktiviteter, effektmålinger eller lignende for at understøtte potentialet for at skalere og udbrede forløbene efterfølgende. vil desuden lægge vægt på, at projekterne samlet set involverer fagområder, som både dækker uddannelser rettet mod det offentlige og det private arbejdsmarked. 10
11 2. Erfaringer og viden om, hvad der virker, skal bredes ud De videregående uddannelser er opmærksomme på, at digitale kompetencer og digital forståelse i en faglig relevant kontekst ikke er til at komme udenom. Men det er et emne, der er svært for de enkelte uddannelser og uddannelsesinstitutioner selv at tage hul på og for alvor finde de gode løsninger på. Derfor udtrykker mange institutioner, at de mangler gode eksempler, erfaringer og viden om, hvad der virker, som kan inspirere og motivere på tværs. Samarbejde, fælles fokus på den digitale dagsorden og gensidig læring kan være berigende for udvikling af den enkeltes eget fagfelt. Det gælder både i forhold til digitale kompetencer og brug af digitale læringsteknologier, og uddannelsesinstitutionerne vil gerne styrkede samarbejder. Men uanset om der er tale om samarbejder og videndelingsfora internt på de enkelte institutioner, på tværs af institutioner og institutionstyper eller med inddragelse af for eksempel repræsentanter fra arbejdsmarkedet og virksomheder, kræver det tid og prioriterede ressourcer at intensivere eksisterende samarbejder eller udvikle nye. Institutionerne, underviserne og andre relevante aktører som for eksempel edtech-virksomheder og teknologivirksomheder i bredere forstand ligger inde med viden på området, som skal deles og spredes, og virksomhederne råder desuden over teknologi, som kan inddrages i uddannelserne på forskellig vis. På samme tid er der behov for, at der genereres og indsamles mere viden på området. Det gælder internationale erfaringer og viden, som Innovationscentrene for eksempel kan hjælpe med, men det gælder særligt i forhold til, hvad der virker og har effekt i en dansk uddannelseskontekst. Forskning, effektmålinger m.v. i forhold til brug af digitale læringsteknologier og arbejdet med digitale kompetencer i en faglig kontekst skal fremmes og understøttes yderligere. Ny viden kan for eksempel skabes og deles gennem uformelle strukturer som faglige og pædagogiske netværk. Mange uddannelsesinstitutioner efterspørger også et egentligt nationalt videnscenter på det digitale område, som kan samle relevante personer fra 11
12 uddannelses- og forskningsmiljøer med interesse for og viden om digitale kompetencer og digitale læringsteknologier. Derfor: Afsættes 31 mio. kr. i til et etablering og drift af et nationalt videns- og ressourcecenter med fokus på digitale kompetencer og digital læring. Afsættes 5 mio. kr. i 2019 til aktiviteter, der skal understøtte samarbejde og videndeling på tværs af uddannelsesinstitutioner, forskere og praktikere, for eksempel workshops, konferencer, afprøvning af nye videndelingsformater som podcastserier mv. Etableres og understøttes netværk inden for digitale læringsteknologier og digitale kompetencer, hvor uddannelsesinstitutioner og andre aktører, f.eks. teknologivirksomheder, kan mødes og udvikle samarbejder, udveksle erfaringer mv. 12
13 31 mio. kr. til et nationalt center for digitale kompetencer og digital læring Midlerne skal bruges til etablering og drift af at videns- og ressourcecenter, der: Understøtter og danner rammen for samarbejde på tværs af hele den videregående uddannelsessektor. Koordinerer indsatser med aktiviteter på grundskole- og ungdomsuddannelsesområdet. Har overblik over digitale indsatser, forsøg og resultater på uddannelsesinstitutionerne. Samler og formidler forskning og viden om digital pædagogik, didaktik og konkrete læringsteknologier, blandt andet via løbende dialog med virksomheder, der udvikler disse teknologier. Samler og formidler forskning og viden om, hvordan den teknologiske udvikling påvirker de videregående uddannelser, blandt andet i forhold til arbejdsmarkedet. Rådgiver undervisere og uddannelsesmiljøer om udvikling af undervisning og digitale kompetencer. Centret etableres i samarbejde med de videregående uddannelsesinstitutioner. Den nærmere udformning af centret, blandt andet organisering og konkrete opgaver, skal over de kommende måneder afklares nærmere i dialog med uddannelsesinstitutioner og andre relevante aktører. Centret skal blandt andet kunne tiltrække og samarbejde med de bedste praktikere, forskere og forskningsmiljøer på området. 13
14 3. Barrierer og regler, der ikke er tilpasset en digital virkelighed, skal fjernes De videregående uddannelser er reguleret af en række regler og rammebetingelser, som blandt andet skal understøtte, at uddannelserne er på et højt niveau, og at der er retssikkerhed for de studerende. Disse regler må ikke være en hindring for læring og for løbende af tilpasse uddannelserne til en digital virkelighed. Mange af de nuværende regler er fra en tid, hvor undervisning og eksamener gennemførtes analogt. I takt med at flere institutioner anvender digitale teknologier og tilbyder undervisning via digitale kanaler, er der behov for at tilpasse regler og rammer. Uddannelsesinstitutionerne opfordres derfor til at udnytte og udforske den fleksibilitet, der ligger i de digitale teknologier og gøre opmærksom på, hvor man støder på udfordringer, så løbende kan forsøge at fjerne disse barrierer. Ofte når vi taler om undervisning, tænker vi på det fysiske møde mellem underviser og den studerende. Men de digitale muligheder gør, at læring kan ske på nye måder, og at det fysiske møde mellem underviser og studerende kan suppleres med andre undervisningsformer. Derfor oplever flere institutioner, at der er behov for at nytænke måden at tænke og tælle undervisningstimer på. Det samme gør sig gældende for eksamenssituationer, hvor uddannelsesinstitutionerne oplever det som svært at gennemføre online eksamener uden en tilsynsførende. Det betyder, at uddannelsessystemet bliver mindre fleksibelt, og at vi begrænser prøveformerne til de allerede kendte formater. 14
15 Derfor: Justeres vejledningen for timetalsopgørelsen løbende, så den ikke udelukker nye former for digitalt baseret undervisning og vejledning. Revideres eksamensbekendtgørelsen, så muligheden for digitale eksamener indtænkes. Gennemføres en undersøgelse af hvilke regler og rammebetingelser der i øvrigt står i vejen for at afprøve og udnytte de nye digitale muligheder, herunder for eksempel ophavsrettigheder til digitalt undervisningsmateriale. 15
Notat. Ansøgningspulje: Opslag af midler til udvikling af uddannelsesforløb, der skal løfte underviserne, så de kan løfte de studerende
Notat Ansøgningspulje: Opslag af midler til udvikling af uddannelsesforløb, der skal løfte underviserne, så de kan løfte de studerende Ansøgningsfrist: Den 12. september 2019, kl. 12.00 1. Formål Initiativet
Læs mereOm erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov
DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereARBEJDSFORM: Dialog, samarbejde på tværs og partnerskaber
2019 COI S STRATEGI FORMÅL Center for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der arbejder for øget kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor gennem innovation. COI samarbejder med innovations
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs merePejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger
Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013
Læs mereBeskæftigelsesministeriet. København, den 13. marts Aktstykke nr. 102 Folketinget Finansudvalget Aktstk.
Finansudvalget 2018-19 Aktstk. 102 Offentligt Aktstykke nr. 102 Folketinget 2018-19 102 Beskæftigelsesministeriet. København, den 13. marts 2019. a. Beskæftigelsesministeriet anmoder om Finansudvalgets
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereIntroduktion. Randers HF & VUC har som kerneopgave at skabe læring og værdi for kursister og elever ved at uddanne inden for følgende områder:
Strategi 2019-2024 Introduktion Randers HF & VUC er en skole, der sigter efter at løfte kursister og elever til bedre muligheder og til at blive aktive samfundsborgere. Vi møder vores kursister og elever,
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereDrøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse af Digital læring
Punkt 7. Drøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse af Digital læring 2016-055595 Skoleforvaltningen indstiller, at orienteres og drøfter temaet, og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal indgå
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.
LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve
Læs mereDCUM 2022 nye opgaver - ny strategi DCUM nye opgaver -ny strategi. revideret december 2018
nye opgaver -ny strategi 6 revideret december 2018 1 02 Videnscenter Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, er et nationalt videnscenter under Undervisningsministeriet. Centret har fokus på den nationale
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereNational indsats for talentfulde elever
National indsats for talentfulde elever National indsats for talentfulde elever Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet Fotograf: Jakob Dall, Ulrik Jantzen ISBN nr.:978-87-603-3217-3
Læs mereKalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag
Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereHvem står bag? n Teknologipagtens sekretariat er forankret i Fonden For Entreprenørskab. 8-OKT-18
Hvem står bag? n Bag teknologipagten står Beskæftigelsesministeriet, Erhvervsministeriet, Undervisningsministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet. n Teknologipagtens sekretariat er forankret
Læs mereKompetencestrategi
Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,
Læs mereStrategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"
Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020
Læs mereMSK Strategi
Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7
Læs mereKommission om fremtidens læreruddannelse. Kommissorium
Kommission om fremtidens læreruddannelse Kommissorium Baggrund Læreruddannelsen spiller en central rolle i det danske uddannelsessystem og det danske samfund. En læreruddannelse af høj kvalitet og på et
Læs mereOPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI
OPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI VIDEN PEJLEMÆRKER POLITISK MODEL Indholdsfortegnelse 1. Hvorfor opgaveudvalg for digitalisering og teknologi side 3 2. Digitalisering i DIS-modellen (digitalisering,
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs merekøbenhavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI
københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige
Læs mereUdviklingsstrategi 2015
Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereUdkast til Partnerskabsaftale. mellem
Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Naturfagene åben skole skole-virksomhedssamarbejde og og/eller Netværksmøde for naturfagskoordinatorer i Region Nordjylland Aalborg, 1. juni 2017 Dagens program Vision Vores vision er at alle børn og unge
Læs mereFREMTIDENS SKOLE ER DIGITAL. 27. februar 2019 Konsulent Maja Lænkholm & Professor Morten Misfeldt, Institut for Læring og filosofi, AAU CPH
FREMTIDENS SKOLE ER DIGITAL 27. februar 2019 Konsulent Maja Lænkholm & Professor Morten Misfeldt, Institut for Læring og filosofi, AAU CPH ATV en uafhængig, medlemsdrevet tænketank Danmark skal være en
Læs mereDIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk
DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk Søg om gratis deltagelse på: www.finanskompetencepulje.dk DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter
Læs mereDIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk
DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk Søg om gratis deltagelse på: www.finanskompetencepulje.dk DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter
Læs mereDe unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det
De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det Tal om de 16-19 årige 99% har mobiltelefoner 92% bruger nettet hver eller næsten hver dag 87% bruger sociale netværkssites 83%
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen
Læs mereAALBORG HANDELSSKOLE STRATEGI
AALBORG HANDELSSKOLE Strategi 2019-2024 fastlægger retningen for de kommende fem år. Udviklingen går imidlertid stærkt, og meget kan ske i løbet af en femårsperiode. Skolens bestyrelse vil derfor i samarbejde
Læs merePolitik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital
Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med
Læs mereKolding Gymnasiums IT- strategi
Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes
Læs mereEtablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser
Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereVIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER
VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER - sygedagpenge, ledighedsydelse o.a. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen har igangsat et stort forsøg med virksomhedscentre for kontanthjælpsmodtagere i
Læs mereMålet med at oprette en profil eller faglige linjer kan tage afsæt i flere ønsker:
Indledning At oprette en profil eller faglige linjer betyder, at ledelsen og skolebestyrelsen skal beslutte, hvilke faglige og værdimæssige prioriteringer man ønsker på skolen. Profiler og faglige linjer
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs mereStrategi Greve Gymnasium
Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,
Læs mereKursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.
Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"
Læs mereFlerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Flerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på
Læs mereKORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.
KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige
Læs mereBilag 2. Diskussionsoplæg: Talenter og digitale kompetencer i verdensklasse
Bilag 2. Diskussionsoplæg: Talenter og digitale kompetencer i verdensklasse Disruptionrådets sekretariat Februar 2018 Spørgsmål til drøftelse Hvad skal være Danmarks ambition for elite- og talentpleje?
Læs mereDIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk
DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk Søg om gratis deltagelse på: www.finanskompetencepulje.dk DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter
Læs mereRamme for partnerskabet. Investering i efterværn. Viden til gavn
Ramme for partnerskabet Investering i efterværn Viden til gavn Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereScience. strategi. for Esbjerg Kommune
Science strategi for Esbjerg Kommune ENERGI MILJØ INNOVATION NATURVIDENSKAB Forord Med sciencestrategien vil Esbjerg Kommune skabe de bedste rammer for læring gennem hele livet. Vi ønsker især at have
Læs mereIt på ungdomsuddannelserne
It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af
Læs mereNotat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Læs mereFredericia Byråds UDDANNELSESPOLITIK. Foto: IBC. Foto: IBC. Foto: Fredericia Kommune. Foto: Maskinmesterskolen/Dorthe F. Hansen
2017 2021 Fredericia Byråds UDDANNELSESPOLITIK Foto: Fredericia Kommune Foto: Maskinmesterskolen/Dorthe F. Hansen 2 FORORD I 2016 oprettede Fredericia Byråd uddannelsesudvalget med det formål at udvikle
Læs mereDirektionens årsplan
Direktionens årsplan 2019 Indhold Indledning 3 Fortælling, vision og pejlemærker 3 Fokusområder i Direktionens årsplan 2019 4 Mål for 2019 med central forankring 7 Mål for 2019 for institutioner og afdelinger
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-20 Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle 2 FORORD Denne strategi er blevet til i et samarbejde mellem Center for Specialundervisning
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs mereNye muligheder til de dygtigste
Nye muligheder til de dygtigste I Danmark skal vi satse på de dygtigste. Dem som har ekstraordinære evner og drive, og som kan sætte et afgørende aftryk på fremtiden, hvis de får mulighed for at udfolde
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Kompetencestrategi
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetencestrategi Godkendt i HSU 26. september 2016 1. Kompetencestrategi for UCL 1.1 Indledning I University College Lillebælt (UCL) anses medarbejdere og lederes kompetencer
Læs mereHandlingsplan for teknologi i undervisningen
Handlingsplan for teknologi i undervisningen Handlingsplan for teknologi i undervisningen Fotos: Jens Hasse, chilifoto Ulrik Jentzen, Das büro Design og layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet,
Læs mereFremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse
Fremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse Professionshøjskolernes sigtelinjer for, hvad fremtidens pædagoger skal kunne, og hvordan pædagoguddannelsen kan styrkes for at understøtte det. Danmark
Læs mereUddannelsesråd Lolland-Falster
STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang
Læs mereDisruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform
Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer
Læs mereHøringsnotat om Forslag til lov om et nationalt naturfagscenter
Høringsnotat om Forslag til lov om et nationalt naturfagscenter 1. Indledning Et udkast til forslag til lov om et nationalt naturfagscenter har i perioden fra den 22. juni 2018 til den 27. august 2018
Læs mere1 Videnpolitik
1 Videnpolitik 2019-2022 Indledning Ringkøbing- Skjern Kommunes vision Naturens rige Visionen konkretiseres gennem Planog Udviklingsstrategien og politikkerne. Herved sikres, at der er en rød tråd fra
Læs merePartnerskabsaftale mellem VEJEN HANDELSSKOLE OG HANDELSGYMNASIUM
Partnerskabsaftale mellem VEJEN HANDELSSKOLE OG HANDELSGYMNASIUM Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Oversigt over, og behovsafdækning af, praktikpladssøgende
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen
Læs mereStrategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016
Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres
Læs mereAnnoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;
Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget Godkendt: 20-09-2016 Revision: 06-07-2017 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag
Læs mereRanders Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013
Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som
Læs mereEN NY SOCIALSTRATEGI
EN NY SOCIALSTRATEGI Socialstrategien er de politiske visioner for det sociale arbejde i København for børn, unge og voksne med sociale og psykiske udfordringer eller et handicap. Socialstrategien skitserer
Læs mereDen uddannelsespolitiske strategi
Den uddannelsespolitiske strategi 20.02 2017 Uddannelsesudvalget Et stående udvalg, der er nedsat den 1. januar 2016 Fredericia Byråd ønsker at bygger bro mellem uddannelser og erhvervsliv og understøtter
Læs mereDIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING
DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING 2019-2021 STATUS Produktet Denne digitaliseringsstrategi skal ses i forlængelse af IBA s overordnede strategi, Tændt af at lære, og skal således mål-
Læs mereIT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. maj 2013 Digitalisering af folkeskolen efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet 1. Resume Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereRådgivningsgruppen har under sit arbejde særligt drøftet og prioriteret, at børn og unges naturvidenskabelige dannelse skal styrkes.
Rådgivningsgruppens anbefalinger til en naturvidenskabsstrategi Nedenstående dokument er rådgivningsgruppens anbefalinger til en naturvidenskabsstrategi. Baggrund Det fremgår af gymnasiereformen fra juni
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereStrategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse
STRATEGI 2015-16 Strategi 2015 2016 PEJLEMÆRKER OG MÅL Indholdsfortegnelse Forord 2 1.0 Strategiske pejlemærker 3 2.0 Strategiske mål 7 3.0 Proces for ZBC Strategi 11 Forord Det handler om stolthed, begejstring,
Læs mereErhvervsskolernes videncentre. omsætter ny viden, teknologier og metoder til praksis
Erhvervsskolernes videncentre omsætter ny viden, teknologier og metoder til praksis Program for workshoppen 1) Oplæg om videncentrenes arbejde og rolle i uddannelseskæden 2) Oplæg om videncentrenes betydning
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereCenter for Telemedicin
Center for Telemedicin Strategi 2013-2014 Mission, vision, værdier og strategiske indsatser 1 Center for Telemedicin Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. www.telemedicin.rm.dk September 2013 Center for Telemedicin,
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til kommunal forvaltning April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til kommunal forvaltning Redaktion:
Læs mereGENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Læs mereRoskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020
Roskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020 I de seneste år er der sket meget inden for uddannelsessektoren med implementeringen af store reformer, planlægningen af nye og med bortfald af aktiviteter,
Læs merePartnerska bsafta le
Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.
Læs mereDer skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.
UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereProfil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk
Profil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk Opgaven På trods af bestræbelser fra mange engagerede professionelle har næsten 50.000 unge under 25 år ikke en ungdomsuddannelse
Læs mereDirektøren. Kære bestyrelsesformænd og rektorer
Direktøren Til bestyrelsesformænd og rektorer for universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier, maritime uddannelsesinstitutioner og kunstneriske videregående uddannelsesinstitutioner Kære bestyrelsesformænd
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereHandlingsplan for 2015-2017
Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev
Læs mereIT- og mediestrategi på skoleområdet
Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3
Læs mereTeknologiforståelse som ny faglighed
Teknologiforståelse som ny faglighed Opstartsinformation om Forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning Få svar på: HVAD er teknologiforståelse? HVORFOR er det en vigtig faglighed?
Læs mereN OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund
N OTAT Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing Den 28. juni 2013 Sags ID: SAG-2013-02396 Dok.ID: 1719497 Baggrund KMM@kl.dk Direkte 3370 3489 Mobil 5360 1459 I udmøntningsplanen for den
Læs mereHorsens Kommunes biblioteksstrategi. Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum
Horsens Kommunes biblioteksstrategi Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum Indledning Det moderne folkebibliotek navigerer i et komplekst og digitaliseret samfund. Det er under konstant udvikling
Læs mereDagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013
Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling
Læs mereMålrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Læs mereHR-Strategi for Gladsaxe Kommune
HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske
Læs mere