Landsplanteavlsmøde 2002

Transkript

1 Landsplanteavlsmøde 2002 Grovfoderproduktion på fremtidens kvægbrug ved Karsten A. Nielsen 1. Foto: Forsidebillede Foderroer Da udviklingen i foderforsyningen går i retning af et letfordøjeligt strukturfoder af ensilage, - er dyrkning af foderroer under et voldsomt pres. Derfor starter vi med foderroerne på side 276 i Oversigten Selvom foderroer har mange gode egenskaber - et højt og stabilt udbytte, mange fordøjelige cellevægge og en lang vækstperiode, hvor der optages kvælstof gennem hele efteråret - sker der et konstant fald i arealet med foderroer. Derfor er der aftalt en midlertidig pause for afprøvning af foderroer. 2. Foderroesorter 2001 Så nyd nu det smukke billede af de forskellige sorter. Der er stor forskel i både farve og sorternes egenskaber. Da roens form og placering i forhold til jordoverfladen - har stor betydning for mængden af sand i afgrøden og roernes håndtering - kan følgende anvisninger også tillægges værdi ved sortsvalg af foderroer. 3. Valg af foderroesorter Målesorten Magnum kan betegnes som den all-roundtype, der med fornuft kan dyrkes på de fleste jordtyper. På JB 2 til 6 med god vandforsyning Magnum Troya Jauna Alpes På JB 1 og 3, uvandet Kyros der pga. det lave tørstofindhold i roden altid opnår en rimelig størrelse af roden På JB 1 til 4, med vanding

2 Nestor - kræver at vandforsyningen er i orden ellers bliver roden for lille i den meget tørstofrige sort. Udviklingen Kvægbruget er inde i en rivende strukturudvikling. Udviklingen går stærkt mod større og større enheder. Siden 90`erne har mælkeproducenterne fordoblet deres mælkekvote. 4. Mælkekvoten fordoblet gennem 1990 erne Det betyder selvfølgelig, at rådgivningen og foderforsyningen også skal tilpasses den moderne kvægbedrift og de krav som en højtydende ko stiller til foderforsyningen. 5. Produktionen af grovfoder skal være: Produktion af grovfoder skal være - billig - effektiv - med til at reducere overskuddet af næringsstoffer på bedriften. 6. I fremtiden fokus på: Derfor vil der i fremtiden blive sat fokus på. afgrøder/systemer, der er tilpasset bedrifter med malkekøer på stald og en dårlig arrondering afgrøder med en høj fordøjelighed af cellevægge afgrøder med et højt energiindhold systemer, der kan reducere et overskud af næringsstoffer Set i det perspektiv, at besætningerne vil blive meget større Vil en større og større del af foderet vil blive tildelt på stald frem for under afgræsning Og denne udvikling -sammen med en dårlige arrondering - forcerer foderproduktionen i retning af mere kløvergræs til slæt og i særdeleshed dyrkning af majs. Afgrøde kvalitet. De højtydende malkekøer stiller krav til afgrødens energiindhold og i særdeleshed afgrødernes indhold af fordøjelige cellevægge. 7. Fordøjelighed af cellevægge

3 I figuren ses andelen af fordøjelige cellevægge i afgrøderne kløvergræs, majs og helsæd. Som det fremgår af figuren er en meget stor del af cellevæggene i græs fordøjelige. I majs og ærtehelsæd - er der også en betydelig del af cellevægge, som er fordøjelige. Medens der i kornhelsæd er en væsentlig lavere andel, der er fordøjelige. Energi En anden faktor som har stor betydning er afgrødens energiindhold. Dvs. kg ts. pr. FE Foder til højtydende køer skal have et højt energiindholdet og en lav fylde. Og skal vi have en stor selvforsyningsgrad skal foderværdien også være høj. 8. Ensilageoptagelse og foderværdi Denne figur viser det normale område hvor de forskellige afgrøder befinder sig mht. til kg ts. pr. FE Med hensyn til afgrødernes energiindhold, her udtrykt som kg ts pr. foderenhed, kan man i kløvergræs selv bestemme den ved at tilpasse slættidspunktet. I majs er energiindholdet også meget stabilt og varierer normalt mellem 1,15-1,25 kg tørstof pr. FE. Helsædsafgrøderne af korn har et lavere energiindhold, som vi vil se senere energiindholdet kan let forbedres ved at hæve skærebordet ved høst men så går det ud over andelen af fordøjelige cellevægge. Efter dette. Er der sat fokus på to afgrøder, der vil få stor betydning på den fremtidige foderforsyning på kvægbrug. Den ene er kløvergræs hvor en større del i fremtiden vil blive bjærget ved slæt frem for afgræsning, selv om afgræsning i sommerperioden fortsat er den billigste måde at få foder på.

4 Den anden afgrøde er majs på grund af bedrifternes dårlige arrondering og på grund af at majs er en fortrinlig kvægfoder - med en betydelig andel af fordøjelige cellevægge. Og så til dyrkningen af græs For at vi kan fastholde græs på malkekøernes menukort, skal der ske følgende: 9. Effektivisering Ensileringsprocessen skal effektiviseres 1. Skårlægning og bredspredning skal ske i en arbejdsgang. 2. Finsnitterens kapacitet skal udnyttes fuldt ud. Og vi er faktisk i en heldig situation skårlægning af græs er i en rivende udvikling. 10. Foto slætgræs i en rivende udvikling Udenlandske undersøgelser tyder på, at finsnitterens kapacitet kan øges med op til 30 pct. ved en effektiv sammenrivning i et stort og velformet skår. Gennem de seneste to år har de været gennemført forsøg/farmtest med hurtigt og effektiv fortørring af slætgræs på skår. På side 283 i Oversigten ses resultatet fra årets forsøg, hvor den nyeste teknik er taget i anvendelse i græs og kløvergræs. De undersøgte metoder har været følgende: 11. De undersøgte metoder har været: 1. Afgrøden skårlægges og forbliver samlet i et 130 cm bredt skår 2. Afgrøden skårlægges og bredspredes i én arbejdsgang ny teknik 3. Afgrøden skårlægges og bredspredes i to arbejdsgange. Og sådan ser det ud, når det bliver gjort rigtig. 12. Foto: Skårlægning og bredspredning Figuren her er den nederste kurve på side 283 den med kløvergræs. 13. Skårlægning og fortørring.

5 Udbytteniveauet har været ca FE pr. ha, skårlægning er her sket sidst på dagen i godt vejr. Som det fremgår af figuren har den ny teknik (rød farve) været lige så effektiv og skårlægning og bredspredning i to arbejdsgange og som det også fremgår af figuren - sker der kun en fortørring i de lyse timer Med hensyn til kvalitet i afgrøden kan den studeres i tabel 10, side 284. Ved hurtig fortørring kan man bibeholde en høj foderværdi og sukkerindholdet i afgrøden. Resultatet fra de to års undersøgelser kan sammenfattes som følger: 14. Konklusion. Konklusion at skårlægning først bør påbegyndes når morgenduggen er væk at en afgrøde kan være klar til ensilering efter 6 timer, hvis vejret tillader det at skårlægning og bredspredning i én arbejdsgang er lige så effektiv som en efterfølgende spredning hurtig fortørring medfører at afgrødens foderværdi bibeholdes. Foreløbige undersøgelser fra et projekt under Produktionsøkonomi Kvæg - har vist følgende resultat med hensyn til ensileringsomkostninger, når der anvendes en storrive til samling af græsset. 15. Omkostninger til ensilering. Det er faktisk muligt at bibeholde samme omkostninger pr. FE til ensilering helt ned til et udbytteniveau på ca FE pr. ha. Og det åbner jo helt nye muligheder for græsmarksdrift med flere slæt og bedre kvalitet i hvert slæt - i Danmark. Fra næste år vil I også se resultater fra afprøvning af græssorter til slæt og til afgræsning i Oversigten. Der er fra dette forår lavet en samarbejdsaftale om afprøvning af græsmarksplanter mellem Plantedirektoratet, DJF og Landskontoret for Planteavl. I år er der kun resultater fra sorter i afgræsningsforsøg. De kan studeres på side 280 i Oversigten men i år overlades det til behagelig selvstudium.

6 Og så til dyrkning af helsæd Fra side 284 i Oversigten ses resultater fra årets forsøg med vårbygsorter til helsæd. Vårbyg til helsæd er høstet ved normal stubhøjde, dvs. med en stub på ca. 7 cm. Som før omtalt kan man vælge at afsætte en længere stub og dermed opnå bedre fordøjelighed (færre kg ts. pr. FE), men det vil gå voldsomt ud over afgrødens indhold af fordøjelige cellevægge. 16. Vårbygsorter til helsæd Først ser vi på de sorter, der har været tungt fordøjelige, og der medgik 1,3 kg ts. pr. FE eller mere og som har et udbytte på niveau med måleblandingen eller lavere. Dernæst de sorter, der har været tungt fordøjelige, og der medgik mere end 1,3 kg ts. pr. FE, men har et udbytte højere end måleblandingen. Til sidst ser vi de rigtige sorter til helsæd. De sorter, som har en god fordøjelighed med 1,3 kg ts pr. FE eller derunder og en udbytte på niveau måleblandingen eller større. Det er disse sorter det er placeret i det grønne område med sorten Cicero som dem absolutte topscorer. En af de andre store ændringer som sker på grovfoderområdet - er at flere og flere vælge at høste deres helsæd som en grønafgrøde. På side 286 i Oversigten er der nu afsluttet en serie med høsttider i vårbyg. I forsøgsserien har vi undersøgt udbytte og kvalitet i vårbyg ved 4 høsttider. Den først høsttid er ved begyndende skridning (væksstadium 51) i den sidste tredjedel af juni, hvor afgrøden kan opnå ha-støtte. De sidste tre høsttider er henlagt omkring normalt tidspunkt for høst af vårbyg til helsæd, vækststadium

7 I forsøgene er det optimale tidspunkt for høst af helsæd mht. til udbytte og kvalitet omkring vækststadium Høster man feks. en uge før mister man udbytte - uden man har opnået en forbedring af foderværdien. Resultaterne fra omkring det optimale høsttidspunkt i helsæd overlades til behagelig selvstudium. Men hvad sker det egentlig - hvis man vælger at høste vårbyggen som en grønafgrøde frem for at høste det som helsæd? 17. Høsttider i vårbyg til ensilage. Som vi ser: - er der kun høstet ca. halvdelen af det udbytte man kan opnå ca. 4 5 uge senere ved høst af helsæd og det mindre udbytte kan ikke blive opvejet af den efterfølgende produktion af kløvergræs. - trods dette ser vi flere og flere, der vælger at høste deres vårbyg som en grønafgrøde frem for helsæd og hvad skyldes så det? Det skyldes ikke mindst er forbedring af afgrødens foderværdi. Høstet som grønt medgik der kun 1,17 kg ts. pr FE mod 1,34 i helsæd NDF som er et udtryk for mængden af cellevægsstoffer er også højre i den grønne afgrøde EFOS opløseligheden af NDF som er et udtryk for, hvor stor del af cellevæggene der kan fordøjes er meget større i den grønne afgrøde. 18. Hvorfor vælge grønafgrøde frem for helsæd? Konklusion Hvorfor vælger man grønafgrøder frem for helsæd Større foderværdi i grønafgrøden (kvalitet frem for kvantitet) Sikker etablering af kløvergræs Nye græsarealer med græs til afgræsning eller slæt når produktionen falder i de overvintrende græsmarker.

8 På side 289 i Oversigten har vi resultater fra afprøvningen af ærtersorter til helsæd. Der er gennemført 5 forsøg og resultaterne mht. til foderværdi og udbytte kan ses på denne figur. 19. Ærtersorter til helsæd, 2001 Først ser vi resultater af måleblandingen, der indeholder de samme sorter som måleblandingen til modenhed, dvs. Attik, Classic, Jackpot og Agadir. Derefter kommer sorten Julia, der har samme udbytte som måleblandingen men en væsentlig bedre foderværdi. Og så udløser vi spændingen og de virkelige helsæds sorter toner frem i det grønne område. Med de to topscorer Baccara og Javlo, som de absolut bedste sorter. I jagten på at reducere omkostningerne til dæksæd ved etablering af kløvergræs - har vi arbejdet med to forsøgsserier. En hvor vi har reduceret udsædsmængden af ærter ved høst som grønært med 50 pct. side 282. Og en med stigende udsædsmængder i vårbyg til helsæd side 288. I ærter, høstet som grønært, har det ikke været økonomi i at reducere udsædsmængden og i vårbyg til helsæd er vi blevet bekræftet i - at den gældende rådgivning med 60 kg pr. ha fortsat er den optimale løsning.

9 Indlæg til planteavlsmødet, januar 2002, Martin Mikkelsen 1. Forsidebillede køer på græs + majskolbe 2. Startbillede Dyrkning af majs Nu skal vi se på nogen af resultaterne fra forsøgene med majs, som begynder på side 289 i Oversigten. Majs har en kvalitet, der matcher den højtydende malkeko. Majs er nem at dyrke, nem at opbevare og nem at udfodre. Vi har fået tidligere sorter og det er også lykkedes os at få et varmere klima, så både udbyttet og kvaliteten er stabiliseret betydeligt i store dele af landet. Det kan I se et eksempel på på denne figur. 3. Majsvarmeenheder ved Tylstrup Figuren viser majsvarmeenhederne for årene 1961 til 2000 på Tylstrup Forsøgsstation i Vendsyssel, som er et af vore køligste områder. Punkterne angiver majsvarmeenhederne for de enkelte år. Den røde linie angiver en tendenslinie og den grønne linie angiver 20 års normalen 1971 til 90. Tendenslinien viser, at varmesummen op gennem 90erne er steget med godt 100 majsvarmeenheder i Tylstrup. Det er lidt mindre end i andre egne af landet. Mest er varmesummen steget i Sønderjylland med ca. 200 majsvarmeenheder. Der er bred enighed om, at det i hvert fald for en del skyldes den globale opvarmning, og at denne udvikling vil fortsætte. Men følger vi tendenslinien for årene bagud, kan vi se, at en varm periode kan afløses af en periode med køligere vejr, og ser vi på punkterne omkring tendenslinien, kan vi se, at variationen indenfor en periode er stor, og at der også i 90erne har været år, som ikke har været særlig majsvenlige. Men der er ingen tvivl om, at både forædlingen og klimaændringer giver grundlag for, at majsen fortsat vil brede sig. Vi bør dog fortsat gennem valg af marker og sorter sikre os, at vi får stabiliseret både udbytte og kvalitet, og omfanget af majsdyrkningen på den enkelte ejendom bør fortsat vurderes nøje for at sikre en stabil foderforsyning. 4. Landsforsøg med majs,

10 I landsforsøgene med majs er der arbejdet med afprøvning af sorter, etablering, gødskning, ukrudtsbekæmpelse og etablering af efterafgrøder. 5. Afprøvning af majssorter, 2001 I sortsafprøvningen er der afprøvet 48 sorter, og resultaterne fra årets afprøvning er vist på siderne 292 og 293. Ud af de 48 sorter er 17 sorter med i afprøvningen for første gang. Blandt disse nye sorter har sorterne Algans og Reinaldo i plan II vist lovende resultater. Disse sorter har været lige så tidlig moden som den velkendte tidlige sort Hudson og har været blandt de højestydende sorter i afprøvningen. Et par spændende sorter for store dele af landet, som man forsigtigt kan prøve sig frem med i år. Et års tal er nemlig ikke nok for majssorter til hovedparten af majsarealet. Der skal mindst 2 års tal til, og det har I i figur 5 på side Billede Majskolber I figur 5 er sorterne rangeret efter tørstofprocenten ved høst, sådan at den tidligste sort står i toppen og den sildigste sort står i bunden. I figuren er angivet en parentes med et tal efter sortsnavnet. Tallet angiver hvor mange dage sorten teoretisk har været tidligere eller sildigere moden til ensilering end den velkendte sort Manatan. Et positivt tal angiver, at sorten har været tidligere moden og et negativt tal angiver at sorten har været sildigere moden end Manatan. Tallet er beregnet ud fra forskellene i tørstofprocenten ved høst og med den antagelse, at tørstofprocenten i gennemsnit stiger med 0,2 procentenheder pr. døgn i tiden op til høst. Det betyder f.eks., at den tidligste sort Avenir har været 29 dage tidligere moden end Manatan. Figuren viser tydeligt, at udbyttemulighederne er størst i de sildige sorter. Men husk nu, at det er vigtigere at en sort kan nå 30 pct. tørstof, end at den kan give 500 foderenheder mere eller mindre pr. ha. Og husk, at sprede sortsvalget på 2 til 3 sorter. Det øger sikkerheden på både tørstofprocenten, udbyttet og foderværdien. 7. Majs mindre gode forhold 2

11 Under mindre gode forhold, det vil f.eks. sige i Midt- og Nordjylland, bør hovedvægten lægges på meget tidlige sorter. De bedste meget tidlige sorter har været sorter som Vernal, Crescendo og Passat, som har været 9 til 13 dage tidligere end Manatan. Sorten Avenir er endnu tidligere end disse sorter, og i særligt udsatte områder kan Avenir være et godt valg for at sikre en tilfredsstillende tørstofprocent, selvom udbyttet er lavere i denne sort. 8. Majs middelgode forhold Under middelgode forhold, det vil f.eks. sige i de kystnære områder i Øst- og Vestjylland, bør hovedvægten lægges på de tidlige til middeltidlige sorter evt. ledsaget af en af de meget tidlige sorter. De bedste tidlige til middeltidlige sorter har været sorter som Tassilo, Speedy, Buxxil, Manatan, Loft og Ascona, som har haft en tidlighed svarende til Manatan. 9. Majs gode forhold Under gode forhold, det vil f.eks. sige i de kystnære områder i Sønderjylland og på Øerne kan hovedvægten lægges på de sildigere sorter. De bedste sildigere sorter har været sorterne Banguy, Justina, Santiago og den nye sort Cameron. Blandt disse sorter har Banguy givet det højeste udbytte og haft den højeste foderværdi. Cameron har været 6 dage sildigere og Banguy, Justina og Nescio har været dage sildigere end Manatan. 10. Billede høst af majs Den nuværende anbefaling af plantetal i typer af majssorter bygger på ældre forsøg med sorter, som ikke dyrkes mere. Da der er sket en stor udvikling inden for forædlingen af majssorter, er der de seneste to år udført forsøg med plantetal i aktuelle typer af majssorter. Resultaterne kan I se i tabel 20 på side 297. Sorten Avenir er valgt som repræsentant for de tidlige sorter, Manatan for de middeltidlige sorter og Banguy for de sildige sorter. Stigende plantetal har påvirket tørstofprocenten og foderværdien i nedadgående retning. I nederste halvdel af tabellen kan I se, at der som gennemsnit af to år ikke er høstet signifikante merudbytter ved plantetal over 9 planter pr. kvadratmeter. Yderst til højre i tabellen er nettoudbyttet beregnet. 3

12 11. Majs plantetal Forsøgene fortsættes til næste år, men foreløbigt kan konkluderes, at den bedste kombination af et højt nettoudbytte og en høj foderværdi i alle tre typer af sorterne er opnået ved en plantebestand på 9 planter pr. kvadratmeter. Det svarer til en udsædsmængde på frø pr. ha ved en markspiring på 90 pct. 12. Billede såning af majs Inden for såteknik er der sket en stor udvikling. Nye præcisionssåmaskiner kan både så majs og andre afgrøder og kan let indstilles til forskellige rækkeafstande. Typisk vil sådanne maskiner være indstillet til 50 cm rækkeafstand, så rækkeafstanden passer til andre maskiner for eksempel radrensere. En del pneumatiske tandsåmaskiner anvendes ligeledes til såning af forskellige afgrøder og flere af dem kan også placere gødning. Der er derfor i 2001 startet en forsøgsserie op for at sammenligne præcisionssåning af majs på henholdsvis 75 og 50 cm rækkeafstand med bredsåning og for at undersøge, om det optimale plantetal afhænger af såmetoden. I tabel 21 på side 298 kan I se forsøgsplan og resultater. Ligesom i forsøgene med plantetal i typer af majssorter har en forøgelse af plantetallet påvirket tørstofprocenten og foderværdien i nedadgående retning. 13. Majs såmetoder Ved alle tre såmetoder har den bedste kombination af et højt nettoudbytte og en høj foderværdi været ved det mellemste plantetal. Ved dette plantetal har der ikke været signifikant forskel på de tre såmetoder. Erfaringerne fra forsøgene har været, at det ved bredsåning kan være svært at få en ensartet fordeling af planterne. 14. Majs - gødskning Indenfor gødskning af majs er der arbejdet med kvælstof, coatning af majsudsæd med fosfor og med vækststimulatorer. 15. Billede Nedfældning af gylle 4

13 Vi skal først se på forsøgene med kvælstof. Forsøg med stigende mængder kvælstof til majs blev sidst gennemført i årene 1993 til 97. Indførelsen af underoptimale kvælstofnormer og krav om større udnyttelse af kvælstoffet i husdyrgødningen har gjort det aktuelt at efterprøve de tidligere konklusioner med nye forsøg. Resultaterne er vist i tabel 22 på side Majs Kvælstof Selvom indholdet af N-min i rodzonen i foråret har været højere i forsøgene i 2001 end i forsøgene i 1993 til 97 har det været optimalt at tilføre 34 kg kvælstof mere pr. ha i forsøgene i 2001 end i forsøgene 93 til 97. Jorden har derfor stillet en mindre mængde kvælstof til rådighed i løbet af vækstsæsonen i forsøgene i 2001 end i forsøgene i 90erne. Forsøgene er et led i fastsættelsen af kvælstofnormer og forsøgene fortsættes i år. 17. Billede majsplante Resultaterne fra forsøgene med fosfor til majs kan I se i tabel 23 på side 299. I disse forsøg er det afprøvet om coatning af majsudsæden med fosfor svarende til ca. 4 kg fosfor pr. ha kan give samme virkning som traditionel placering af 15 kg fosfor pr. ha ved såning. 18. Majs - coatning med fosfor I modsætning til tidligere forsøg har placering af fosfor ikke påvirket udbyttet signifikant, og der har heller ikke været signifikant forskel på, om fosforen er placeret, eller om den er coated på frøene. De høstede udbytter er dog noget mindre i forsøgsleddene med fosforcoatning, så det tyder på, at coatningen har haft en skadelig virkning på planterne. Tidligere forsøg har vist, at det er optimalt at placere kg fosfor pr. ha, den anbefaling gælder fortsat. Med denne mængde fosfor i placeret gødning og med normal tilførsel af husdyrgødning tilføres ofte mere fosfor end der fjernes med afgrøden. Coatning af majsudsæden kunne derfor være en vej til at nedbringe anvendelsen af fosfor til majs. 19. Billede majsmark På markedet findes en lang række produkter, som angives til at kunne stimulere væksten af majs. Tre af disse produkter er afprøvet i afvigte år. Resultaterne er vist i tabel 24 på side

14 20. Majs - vækststimulatorer Alle tre produkter har øget indholdet af stivelse og har forbedret foderværdien en lille smule, men udbyttet har ikke været signifikant påvirket. For at holde omkostningerne hjemme for disse produkter, skal der avles ca. 500 foderenheder mere pr. ha. 21. Billede efterafgrøder i majs Der er en del interesse for at etablere græs i majs. Det skyldes dels, at græs på 70 pct. af arealet giver mulighed for at have 2,3 dyreenheder pr. ha og dels, at en græsefterafgrøde kan holde fast i kvælstof frigivet i jorden om efteråret til brug i følgende afgrøder. I tabel 28 på side 303 kan I se, at der kan etableres alm. rajgræs eller hybridrajgræs i første halvdel af juni måned uden at påvirke majsens foderværdi eller udbytte betydeligt. Ved høst har der været en god bestand af både alm. rajgræs og hybridrajgræs, som har opsamlet 18 og 27 kg kvælstof pr. ha i de overjordiske plantedele indtil begyndelsen af november. Såningen af græsset har ikke øget problemerne med ukrudt. Ukrudtet er bekæmpet med 2 gange 1,0 l Lido SC pr. ha, som ikke har generet rajgræsset, men som har været hård ved rødsvingel sået lige efter såning af majsen. Dette har også været tilfældet i ukrudtsforsøgene i majs med græs, som I kan se resultaterne fra i tabel 26 på side 302. I tidligere år er der i forsøgene med efterafgrøder anvendt ukrudtsmidler uden terbutylazin, som er skånsomme over for græsset. I disse forsøg er rødsvingel vokset kraftigt til og har betydet et mindre udbytte af majsen. I afvigte år har vi valgt at bruge Lido SC, som indeholder terbutylazin, fordi de græsskånsomme midler, i en del forsøg, ikke bekæmpede ukrudtet godt nok. 22. Majs såning af efterafgrøder 6

15 Erfaringerne fra de 4 års forsøg har vist, at man let kan etablere en græsefterafgrøde i majs uden at genere majsen. Indtil videre er den bedste strategi, at så 8-10 kg alm. rajgræs eller hybridrajgræs pr. ha i første halvdel af juni. Frøene sås bedst med en pneumatisk frøsåkasse monteret på en strigle, og det er vigtigt, at frøene dækkes med jord ved såningen. Ukrudtet kan bekæmpes med Lido SC eller Laddok TE, f.eks. 2-3 gange 0,75 liter Lido SC hvor der kan suppleres med 0,25 liter Starane pr. ha i de to første sprøjtninger. Hvis man i stedet vælger at så rødsvingel, skal det sås straks efter såning af majsen, og så skal mængden af Lido eller Laddok reduceres til højest en tredjedel af fuld dosering. Man kan f.eks. bruge 2 gange 0,5 liter Lido SC + 0,5 liter Starane pr. ha. 23. Forsidebillede køer på græs og majskolbe Det var et hurtigt udtræk af forsøgene med grovfoder Der er mange spændende forsøgsresultater, som vi ikke har omtalt, men dem må i studere ved selvstudie. Tak for opmærksomheden. 7