Afgørelse om genoptagelse af klage over vejbidrag

Transkript

1 Dato 21. marts 2018 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail Telefon Dokument 16/ Side 1/5 Afgørelse om genoptagelse af klage over vejbidrag D har i af 15. juni 2017 klaget over Viborg Kommunes ekspropriationsbeslutning af 17. maj til vejareal til anlæg af H-vejen og N-vej, del af projektet V. D har i den forbindelse anmodet Vejdirektoratet om at genoptage klagesagen vedrørende Viborg Kommunes afgørelse af 18. maj 2016 om pålæg af vejbidrag til anlæg af H-vejen og N-vej (det nordlige projekt) i V. D gør gældende, at med ekspropriationen og de bilag, der nævnes i klagen, foreligger nye væsentlige oplysninger. D mener, at Viborg Kommune frivilligt i 2015 har påtaget sig udgifterne til anlæg af adgangsvejen til parkeringspladsen. Ds ejendom har ikke og skal heller ikke have adgang til N-vej. Der kan ikke pålægges vejbidrag til arealerhvervelse, jf. vejlovens 2 31, stk. 2. D er under Vejdirektoratets sagsbehandling ved breve af 18. august 2017 og 16. februar 2018 kommet med partshøringsbemærkninger, som er indarbejdet i den endelige afgørelse. Vejdirektoratets afgørelse Vejdirektoratet har genoptaget klagesagen og vurderet de påberåbte forhold, men fastholder at kommunens afgørelse om pålæg af vejbidrag er lovlig. Vejdirektoratets afgørelse af 7. marts 2017 Vejdirektoratet har i afgørelsen af 7. marts 2017 opretholdt Viborg Kommunes afgørelse af 18. maj 2016, herunder at kommunen har pålagt D vejbidrag som ejer af ejendommen matr.nr. k. Vejdirektoratets kompetence i sager om vejbidrag 1 Meddelt i brev af 19. maj Lov nr af 27. december 2014 om offentlige veje m.v., som ændret ved lov nr af 29. december 2015, lov nr. 658 af 8. juni 2016 og ved 4 i lov nr. 175 af 21. februar Vejdirektoratet Havnegade København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk SE EAN

2 Vi kan som klagemyndighed alene tage stilling til kommunens afgørelser truffet efter vejlovgivningen, her vejloven, og vi kan kun tage stilling til retlige spørgsmål. Det fremgår af lovens 132, stk. 1. Vi kan således kun tage stilling til, om afgørelsen er lovlig, men ikke til kommunens skøn inden for lovens rammer, og dermed heller ikke til, om disse skøn og vurderinger er rimelige eller hensigtsmæssige. Vi tager endvidere stilling til, om kommunen har overholdt almindelige forvaltningsretlige regler, herunder bestemmelser i forvaltningsloven 3, i forbindelse med en afgørelse truffet efter vejlovgivningen, men ikke til, om kommunen har iagttaget god forvaltningsskik. Reglerne om genoptagelse Vejloven indeholder ikke bestemmelser om genoptagelse, hverken af vejmyndighedens eller klagemyndighedens afgørelser. Spørgsmålet om genoptagelse må derfor behandles på grundlag af dansk forvaltningsrets uskrevne regler om ulovbestemt genoptagelse (remonstration). 4 Det fremgår heraf, at borgeren i almindelighed antages at have et retskrav på ulovbestemt grundlag på genoptagelse og ny realitetsbehandling af sagen i de tilfælde, hvor der fremkommer nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning for sagen, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet udfald, hvis myndigheden havde været bekendt med disse oplysninger i forbindelse med sin oprindelige stillingtagen. Det må dog forudsættes, at den sene fremkomst af disse nye faktiske oplysninger er et i forhold til vedkommende part undskyldeligt forhold. Endvidere vil en borger have et retskrav på genoptagelse, hvis der efterfølgende fremkommer væsentlige, nye retlige forhold, som må formodes at kunne tillægges tilbagevirkende kraft. Endelig vil myndigheden have en pligt til at genoptage sagen, hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl. Reglerne om vejbidrag Det fremgår af vejlovens 26, stk. 1, at reglerne om vejbidrag efter vejlovens kapitel 4, 26-39, bl.a. finder anvendelse i byzone. Det fremgår af vejlovens 27, stk. 1, at vejmyndigheden kan pålægge ejere af ejendomme at betale vejbidrag, hvis ejendommen grænser til eller kommer til at grænse til en offentlig vej. Ved vejbidrag kan ejere bl.a. pålægges helt eller delvis at betale udgifterne til anlæg af nye offentlige veje. Det fremgår af vejlovens 33, stk. 1, at vejmyndigheden ikke kan opkræve vejbidrag fra ejere af ejendomme, hvor der ikke er adgang til vejen eller stien fra ejendommen, og hvor der ikke planlægges etableret adgang til vejen eller stien. 3 Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april Hans Gammeltoft-Hansen m.fl.: Forvaltningsret, 2. udg., 2002, p

3 Vejdirektoratets vurdering I forbindelse med Vejdirektoratets behandling af klagen over Viborg Kommunes afgørelse af 18. maj 2016 har direktoratet været særlig opmærksom på, om matr.nr. k skulle have adgang til N-vej. Det kan konstateres, at matr.nr. k grænser til det, som efter ekspropriationen kan betegnes som den nordlige del af N-vej, nord for M-vej. Før ekspropriationen var arealet en del af matr.nr. k og har siden 2008 været vejforbindelse for p- pladsen med offentlig parkering på matr.nr. a og med udkørsel over matr.nr. k. Det fremgår af brev af 21. april 2017 fra D til kommunen. Viborg Kommune har ved af 10. august 2017 oplyst til Vejdirektoratet, at matr.nr. k er planlagt at skulle have adgang til N-vej. Det fremgår af ortofotos fra 2010 til , at ejendommen matr.nr. k har 2 adgange til M-vej. Den nordlige adgang ligger efter den eksisterende A-vej på strækningen mellem A-vej og I-vej. Den anden, som øjensynligt er adgangsvej til parkeringspladsen på matr.nr. a, ligger lige over for N-vejs sydlige del, syd for M-vej, og adgangen og færdselsarealet i forbindelse med denne adgang er omfattet af det areal, hvortil Viborg Kommune i 2017 eksproprierer til offentlig vej N-vejs nordlige del. På baggrund af kortene og oplysningerne i Ds brev af 21. april 2017 til Viborg Kommune mener Vejdirektoratet, at det må kunne lægges til grund, at den sydlige adgang (nu del af N-vej tidligere del af M-vej) er taget i brug som adgang for ejendommen matr.nr. k. Vejdirektoratet har i den forbindelse noteret sig, at det fremgår af V-plan Januar 2016 side 21, at krydsningen N-vej / M-vej forudsættes udført med N-vej som gennemgående vej. Det fremgår af 2.2 i Lokalplan nr. 4, som er vedtaget 25. januar 2017 og offentliggjort 1. februar 2017, at lokalplanområdet ligger i byzone og skal forblive i byzone. Det fremgår endvidere af 2.1 i lokalplanen, at lokalplanområdet bl.a. omfatter en del af matr.nr. k og af lokalplanens kortbilag 1 ses, at den omfattede del ligger lige ud for krydset N-vej / M-vej, dvs. det areal, hvorpå den nordlige del af N-vej skal anlægges. Det fremgår af 2.2 i Lokalplan nr. 4, som er vedtaget 15. juni 2016 og offentliggjort 16. juni 2016, at lokalplanområdet ligger i byzone og skal forblive i byzone. Det fremgår endvidere af 2.1 i lokalplanen, at lokalplanområdet bl.a. omfatter en del af matr.nr. d, hvilket stemmer overens med lokalplanens kortbilag 1. Det ses således, at matr.nr. d er kommunevejen M-vej, og at den omfattede del af vejen også vedrører krydset N-vej / M-vej. D har ved brev af 18. august 2017 anført, at det fremgår af V-plan Januar 2016 side 22, at projektplanens grænse standser midt i krydset med M-vej og ikke når helt frem til Ds ejendom matr.nr. 5 Jf. distribution/ - fremsøgt på adressen M-vej 52 3

4 k. Det fremgår af samme side i projektplanen, at den nordlige del af N-vej ikke er omfattet af projektplanen. Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at det fremgår af projektplanens side 2, at projektplanen er en i en række af planer og projekter, der samlet set skal danne grundlag for udviklingen af V-by. Og at det af planens side 3 fremgår, at projektplanens formål er at videreudvikle helhedsplanens visioner og konkretisere forløbet af bl.a. N-vej, at danne grundlag for den igangværende omdannelse af området og at danne grundlag for lokalplanlægningen og den efterfølgende projektering af anlægsarbejderne. Vejdirektoratet må lægge til grund, at projektplanen ikke er en retligt bindende plan skabt på baggrund af gældende lovgivning, herunder planloven, som fx en lokalplan, men derimod et arbejdsredskab for kommunen til præsentation og planlægning af projektet, som dog senere kan ændres. Dermed har kommunen hjemmel i vejlovens 26, stk. 1, til at pålægge vejbidrag, idet den projekterede N-vej ligger i byzone. Endvidere har kommunen hjemmel til i medfør af vejlovens 27, stk. 1, jf. 33, stk.1, at pålægge D som ejer af matr.nr. k at betale vejbidrag, idet ejendommen grænser til et areal, hvorpå den nordlige del af den nye offentlige vej N-vej skal anlægges, og som ejendommen med sin sydlige adgang allerede har adgang til og også fremover er planlagt at skulle have adgang til. Da matr.nr. k s hidtidige sydlige adgang til M-vej som følge af den efterfølgende ekspropriation ikke længere vil ligge på ejendommen matr.nr. k, må Vejdirektoratet på baggrund af kommunens udtalelse til Vejdirektoratet i af 10. august 2017 konstatere, at kommunen vil meddele ejeren af matr.nr. k tilladelse til adgang til N-vejs nordlige del. D har ved brev af 16. februar 2018 anført, at det vedrørende parkeringspladsen på Bs areal 6 fremgår af Viborg Kommunes hjemmeside, at adgangen sker fra M-vej.. I den forbindelse gør D opmærksom på, at M-vej ikke er omfattet af kommunens vejprojekt N-vej. Det er Ds opfattelse, at det skal være klart og entydigt på tidspunktet for, hvor kommunen planlægger at opkræve vejbidrag, at en grundejers ejendom er en del af vejprojektet. Kommunen har selv undtaget det vejforløb, som matr.nr. k grænser op til. Det er derfor ikke klart og tydeligt, at betingelsen for at pålægge vejbidrag er til stede på det tidspunkt, hvor der opkræves vejbidrag. Hertil skal Vejdirektoratet bemærke, at kommunen som en del af sagsforberedelsen forud for afgørelsen om pålæg af vejbidrag har foretaget høring af de berørte parter, herunder af D, i perioderne 4. februar til 4. marts 2016 samt 14. marts til 12. april Kommunen oplyste i partshøringsbrevet af 4. februar 2016, at N-vej nord for M-vej ikke hidtil havde været en del af strækningen, kommunen påtænkte at opkræve vejbidrag til, men at den ville blive inddraget på baggrund af bemærkninger om, at den også burde indgå. Kommunen har hverken i sin partshøring eller i meddelelsen af selve afgørelsen undtaget det vejforløb, som matr.nr. k grænser op til fra vejprojektet. Som bilag til partshøringsbrevet var et oversigtskort. Af oversigtskortet fremgår det tydeligt, at N-vej påtænkes anlagt såvel nord som syd for M-vej, og at den nordlige del skal anlægges henover Ds ejendom matr.nr. k. Dermed har det været klart og tydeligt for de berørte parter, herunder D, at 6 Matr.nr. a. 4

5 kommunen planlagde at opkræve vejbidrag, og at det ville omfatte N-vej såvel nord som syd for M- vej. For så vidt angår bestemmelsen i vejlovens 31, nr. 2, om at vejbidrag ikke kan pålægges til dækning af udgifter til arealerhvervelse har Vejdirektoratet ikke grundlag for at mene, at Viborg Kommune i strid med denne bestemmelse har inddraget eller vil inddrage udgifterne til ekspropriationen i de samlede udgifter, som vejbidragsafgørelsen vedrører. Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt kommunen ved aftale frivilligt i 2015 har påtaget sig udgifterne til anlæg af adgangsvejen til parkeringspladsen (dvs. den nordlige del af N-vej) er der tale om gyldigheden og forståelsen af en privatretlig aftale. Vejdirektoratet har ikke kompetence til at tage stilling til aftaler og ved fortsat uenighed mellem kommunen og D om dette, må spørgsmålet afgøres ved domstolene. Konklusion På den baggrund fastholder Vejdirektoratet, at kommunens afgørelse om pålæg af vejbidrag er lovlig. Hvis I har spørgsmål til dette brev, er I velkomne til at kontakte mig. Kopi er sendt til Viborg Kommune. Prøvelse ved domstolen (Søgsmålsvejledning) Hvis I ønsker, at domstolene skal tage stilling til denne afgørelse, skal søgsmål være anlagt inden 6 måneder efter modtagelse af denne afgørelse, jf. vejlovens 132, stk. 5. Denne afgørelse kan offentliggøres på Vejdirektoratets hjemmeside i anonymiseret form under iagttagelse af persondatalovens bestemmelser. 5