Forslag til Kommuneplantillæg 46 Kommuneplan Klimatilpasningsplan for Lolland Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til Kommuneplantillæg 46 Kommuneplan 2010-2022 Klimatilpasningsplan for Lolland Kommune"

Transkript

1 Forslag til Kommuneplantillæg 46 Kommuneplan Klimatilpasningsplan for Lolland Kommune August 2015

2 Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 46 Klimatilpasningsplan for Lolland Kommune Offentlig bekendtgørelsesdato: 3. september FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG - KLIMATILPASNINGSPLAN FOR LOLLAND KOMMUNE Lolland Byråd har den 27. august 2015 vedtaget Forslag til Kommuneplantillæg 46 Klimatilpasningsplan for Lolland Kommune med henblik på at sende forslaget i høring i 8 uger. Klimatilpasningsplanens indhold Klimatilpasningsplanen er udarbejdet som følge af aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening. Planen har til formål at forberede kommunen på konsekvenserne af de forventede klimaændringer med fokus på oversvømmelser fra såvel hav og som regn. I den fremtidige planlægning skal der tages højde for de klimaændringer, der vil komme og klimatilpasning bør derfor tænkes ind i samtlige planer og projekter, som gennemføres i oversvømmelsestruede områder. Klimatilpasningstiltag skal indpasses således at visuelle, landskabelige og naturmæssige hensyn tilgodeses. Miljøvurdering Ifølge lov om planer og programmer skal der foretages en miljøvurdering af planer, hvis gennemførelse kan få en væsentlig betydning for miljøet. Der er foretaget en screening af planens forventede indvirkning på miljøet. Da planen ikke resulterer i iværksættelse af konkrete klimatilpasningstiltag, har Lolland Kommune besluttet, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering. Klagevejledning til beslutningen om, at der ikke udarbejdes miljøvurdering Byrådet har samtidig afgjort, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Denne afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet ifølge planlovens 58. Du kan kun klage over retlige spørgsmål. Klageberettigede er enhver med retlig interesse i sagens udfald samt foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser indenfor arealanvendelsen. Klagen skal indsendes via Klageportalen, som findes på Klagen skal være modtaget den 1. oktober Når klagen er indgivet via Klageportalen, vurderer Lolland Kommune om klagen giver anledning til at ændre afgørelsen. Hvis Lolland Kommune fastholder afgørelsen, sender vi relevante oplysninger i sagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet. Det er en forudsætning for at få behandlet klagen, at der indbetales et gebyr på 500 kr. til Naturog Miljøklagenævnet via Klageportalen. Hvis klageren får helt eller delvist medhold, refunderer Natur- og Miljøklagenævnet gebyret. Hvis du mener, du er berettiget til at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du kontakte Lolland Kommune. Om du fritages, er Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse. Søgsmålsfrist Ønskes afgørelsen afgjort ved domstolene, skal retssagen være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. Høringsfrist Eventuelle bemærkninger og indsigelser til planforslaget skal være modtaget i Lolland Kommune, Teknik- og Miljømyndigheden, Jernbanegade 7, 4930 Maribo eller til tmm@lolland.dk senest den 29. oktober i

3 Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 46 Klimatilpasningsplan for Lolland Kommune HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Indhold Et kommuneplantillæg er et tillæg til den eksisterende kommuneplan, hvor de overordnede rammer for et områdes anvendelse fastlægges. Kommuneplanen og tillæg danner grundlag for den videre lokalplanlægning. Tilvejebringelse Byrådet skal tilvejebringe et kommuneplantillæg, hvis byrådet ønsker at vedtage en lokalplan der strider mod rammerne i den gældende kommuneplan. Desuden kan byrådet tilvejebringe et kommuneplantillæg hvis byrådet ønsker, at ændre på øvrige udlæg i kommuneplanens hovedstruktur. Før udarbejdelse af et forslag til væsentlige ændringer i en kommuneplan indkalder byrådet ideer, forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet. Ved mindre ændringer i en kommuneplans rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper samt ved uvæsentlige ændringer i planens hovedstruktur, kan byrådet undlade at indkalde ideer, forslag m.v. Offentlig debat Et forslag til kommuneplantillæg skal lægges frem til offentlig debat i mindst 8 uger, hvor borgere og myndigheder kan komme med ændringsforslag og bemærkninger til planforslagene. Lolland Kommune behandler de modtagne bemærkninger og indsigelser og beslutter, i hvilket omfang de skal imødekommes. Kommunen vedtager forslagene endeligt og offentlig bekendtgør herefter planerne. Klimatilpasningsplanen er udarbejdet af Lolland Kommune. ii

4 Indholdsfortegnelse Tillæg 46 til Kommuneplan Mål 1 Baggrund og forudsætninger 1 Oversvømmelseskort 1 Oversvømmelse fra hav 1 Oversvømmelse på grund af kraftigere regnskyl 2 Oversvømmelse på grund af langvarig regn 2 Redegørelse 2 Retningslinjer 2 Miljøvurdering 4 Vedtagelse 4

5 Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 46 Klimatilpasningsplan for Lolland Kommune Tillæg 46 til Kommuneplan Klimatilpasningsplan for Lolland Kommune Mål Med denne plan er det målet, at Lolland Kommune er forberedt på konsekvenserne af klimaforandringerne, så stigninger i havvandsstand og ekstremregn tænkes ind i den fremtidige planlægning og administration. Også Lolland Forsyning og Lolland-Falster Brandvæsen forventes at drage nytte af kortlægningsarbejdet. Målet er tillige, at borgerne kan få nem adgang til oversvømmelseskort og dermed bedre kan vurdere deres egen oversvømmelsesrisiko. Klimatilpasning tænkes både som forebyggelse og afhjælpning af oversvømmelse. Indsatser, der forhindrer oversvømmelse, vil være mest optimale. Hvis det ikke kan lade sig gøre, enten af tekniske eller af økonomiske grunde, vil indsatser, som mindsker omfanget blive nødvendige. Endelig kan det blive nødvendigt at se på tiltag, som kan gøre det lettere/billigere at rydde op efter hændelsen. Investeringer i klimatilpasning bør tillige give rekreative og naturmæssige muligheder. Baggrund og forudsætninger Udarbejdelse af klimatilpasningsplanen bygger på - prognoser for de forventede havvandsstigning og nedbørsmængder - hydrauliske modeller til simulering af oversvømmelsernes omfang Dette forarbejde er gennemført og finansieret af henholdsvis Kystdirektoratet (havvandsstigninger) og Lolland Forsyning (kloaknettets kapacitet ved ekstremregn). Planen beskriver, hvilke konsekvenser havvandsstigninger, kraftigere regnskyl samt langvarige regnskyl vil få for Lolland Kommune. Havvandsstigning vil påvirke kystområdet i form af øgede vandstande under stormflod. Kraftigere regnskyl vil øge risikoen for oversvømmelser fra kloaksystemerne. Langvarige regnskyl vil vanskeliggøre vandføringen i vandløbene. Forudsætningerne fremgår af den samlede klimatilpasningsplan - bilag. Oversvømmelseskort Der er udarbejdet oversvømmelseskort for byområder og for det åbne land. De oversvømmelseskort for byerne, der er fremkommet ved hjælp af modelkørslerne, er herefter gennemgået i samarbejde med Lolland Forsyning og sammenholdt med kortlægning af bygningsværdier, kritisk infrastruktur og forsyningsnet. Kortene udgør tilsammen det risikobillede, som fremover vil blive anvendt som udgangspunkt i planlægningen. Resultatet af kortlægningen kan sammenfattes i en række oversvømmelseskort såkaldt risikokort - over forskellige skybruds- og stormflodsscenarier. Oversvømmelse fra hav Kortlægningen udpeger Nakskov som det mest oversvømmelsestruede område i Lolland Kommune. Her vil de største værdier gå tabt ved stormflod. Nakskov er også af staten udpeget som et af de ti mest oversvømmelsestruede områder i Danmark. Lolland Kommune har derfor udarbejdet Risikostyringsplan for oversvømmelse af Nakskov, som angiver hvilke foranstaltninger, der skal til for at sikre byen. 1

6 Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 46 Klimatilpasningsplan for Lolland Kommune Der arbejdes i risikostyringsplanen hen mod at sikre mod en havvandsstigning på 2,5 m. Planen følges nu op af en costbenefit analyse af de forskellige tiltag, en vurdering af et sammenfald mellem stormflod og ekstremregn/langtidsregn samt en vurdering af mulighederne for at sikre afvanding under højvande. Som opfølgning på risikostyringsplan udarbejdes der sektorberedskabsplaner i de berørte sektorer, så de kritiske serviceydelser til borgerne sikres. Risikostyringsplanen for oversvømmelse af Nakskov, der fremlægges til endelig vedtagelse i september 2015, kan ses på Oversvømmelseskort for oversvømmelse fra havet kan ses her: Oversvømmelse fra havet Oversvømmelse på grund af kraftigere regnskyl Overskrides kloaknettets kapacitet risikerer man oversvømmelse af spildevand på terræn, i bygninger og i kældre. Klimatilpasningsplanen indeholder en vurdering af kloaknettet kapacitet og med kortlægningen udpeges områder, hvor der er risiko for opstuvning af spildevand, hvor der skal igangsættes/er igangsat indsatser. Oversvømmelseskort for forskellige nedbørsscenarier kan ses her: Nedbørsscenarier Lolland Oversvømmelse på grund af langvarig regn Langvarig regn, hvor jorden vandmættes, rammer især landbrugs- og sommerhusområderne, der ligger lavt. Rødby Fjord projektet afdækkede, at hverken hyppigere grødeslåning eller lokale, mindre tiltag som f.eks. fjernelse af styrt, afhjælper dette. Afhjælpningsbehovene kan kun afdækkes nærmere ved mere specifikke undersøgelser, som pt. Kun er gennemført for sommerhusområdet Hummingen Strand. Resultaterne fra Rødby Fjord projektet og Projektrapport fra Hummingen Strand kan ses på Oversvømmelseskort for forskellige nedbørsscenarier for det åbne land kan ses her: Nedbørsscenarier for det åbne land Redegørelse Kortlægning af oversvømmelsesrisikoen viser, at klimatilpasning bør tænkes ind i samtlige planer og projekter, som gennemføres i oversvømmelsestruede områder, såkaldte risikoområder. Klimatilpasningstiltag skal derfor indarbejdes i den fremtidige planlægning ved etablering og renovering af anlæg og bygninger - såvel i byområder, kystområder og i det åbne land - i de oversvømmelsestruede områder. Generelt skal det ved nybyggeri, større renoveringer og befæstelse af større arealer sikres, at vand kan løbe hen og opsamles, hvor det gør mindst skade. Et eventuelt areal behov i denne forbindelse skal indtænkes i planlægningen. Retningslinjer Retningslinje 4.2.1: Kortlagte risikoområder er vist på kortet nedenfor. Retningslinje 4.2.2: Ved udlæg af nye områder og ved ændringer i gældende kommuneplanrammer til byggeri og anlæg i risikoområderne skal foretages en vurdering af oversvømmelsesrisikoen og mulighederne for klimasikring. Arealer, der i særlig grad er udsatte for oversvømmelse, skal friholdes for ny bebyggelse. Retningslinje 4.2.3: Risikokortlægning, der vedrører kloakerede områder, skal indarbejdes i spildevandsplanen. 2

7 Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 46 Klimatilpasningsplan for Lolland Kommune Farverne angiver, hvor de største værdier går tabt ved oversvømmelse. Retningslinje 4.2.4: Ved fortætning i byområder inden for risikoområderne skal det dokumenteres, at fortætningen ikke giver øget risiko for oversvømmelser. Alternativt skal der etableres foranstaltninger, som sikrer, at oversvømmelsesrisikoen ikke øges. Retningslinje 4.2.5: I byområder med risiko for oversvømmelse skal separatkloakering eller mulige løsninger for lokal afledning af regn- og overfladevand overvejes. 3

8 Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 46 Klimatilpasningsplan for Lolland Kommune Retningslinje 4.2.6: I lokalplanlægningen skal behovet for at etablere forsinkelsesbassiner for at hindre overbelastning af overfladevand/oversvømmelser i de systemer, der afledes til, vurderes. Retningslinje 4.2.7: Nye forsinkelsesbassiner skal søges indpasset som rekreative elementer med mulighed for forøgelse af naturindholdet. Permanent vandspejl og flade skråninger. Retningslinje 4.2.8: Ved ændret arealanvendelse skal der tages hensyn til det åbne lands overfladeafstrømning. Retningslinje 4.2.9: Ved udstykning inden for risikoområderne vurderes det, om der er lavtliggende arealer, der er egnede til klimatilpasningsformål f.eks. som oversvømmelsesområde. Miljøvurdering Ifølge lov om planer og programmer skal der foretages en miljøvurdering af planer, hvis gennemførelse kan få en væsentlig betydning for miljøet. Der er foretaget en screening af planens forventede indvirkning på miljøet, og på den baggrund har Lolland Kommune besluttet følgende: Der foretages ikke en miljøvurdering af klimatilpasningsplanen, idet planen ikke resulterer i iværksættelse af konkrete klimatilpasningstiltag, der medfører væsentlig påvirkning f miljøet, jf. 3, stk 2 i lov om miljøvurdering af planer og programmer. Vedtagelse Forslag til Kommuneplantillæg 46 er vedtaget af Lolland Kommune den 27. august 2015 i henhold til lov om planlægning 24. Holger Schou Rasmussen / Thomas Knudsen Borgmester Kommunaldirektør Forslaget til Kommuneplantillæg 46 er fremlagt i offentlig høring fra den 3. september til den 29. oktober Kommuneplantillæg 46 er endeligt vedtaget af Lolland Kommune den XXXXXXX i henhold til lov om planlægning 27. Holger Schou Rasmussen / Thomas Knudsen Borgmester Kommunaldirektør 4

9 Nordlolland 1. december 2006 Forslag til Klimatilpasningsplan for Lolland Kommune Kommuneplantillæg 46 til Kommuneplan

10 Lolland Byråd har den 27. august 2015 vedtaget Forslag til Kommuneplantillæg 46 - Klimatilpasningsplan for Lolland Kommune. Kommuneplantillægget (afsnit 1-5) udgør sammen med baggrundsrapporten (afsnit 6-15) den samlede klimatilpasningsplan. Lolland Kommune har udarbejdet klimatilpasningsplanen med tilhørende miljøvurdering. Kortgrundlaget og vurderingerne er udarbejdet i samarbejde med Lolland Forsyning A/S. Forslaget til klimatilpasningsplanen sendes i offentlig høring i offentlig høring fra den 3. september 2015 til den 29. oktober Klimatilpasningsplanen med tilhørende kort kan ses på kommunens hjemmeside. Forsidefoto: Claus Hansen, Lolland-Falsters Folketidende, Oversvømmelse Askø 1. december 2006 Kolofon Titel: Klimatilpasningsplan for Lolland Kommune, Forslag august 2015 Fotos: Kort: Niras, Claus Hansen, Peter Ege Olsen, Alex Sunding m.fl. Kort Matrikelstyrelsen, Lolland Kommune, Lolland Forsyning A/S Sag nr.:

11 Indhold 1 Forord Indledning Mål Resume Forslag til Kommuneplantillæg Tillæg 46 til Kommuneplan Klimatilpasningsplan for Lolland Kommune Baggrund og forudsætninger Redegørelse Retningslinjer Miljøvurdering Offentliggørelse Vedtagelse Tilvejebringelse Klimatilpasningsplanens forhold til anden planlægning Påvirkninger på miljøet Kloakerede områder Sommerhusområder Landbruget og det åbne land alternativet Baggrund Klimaprognoser og datagrundlag Temperaturændringer Øget nedbør Stigninger i havvandstand Sammenfald mellem stormflod og ekstremregn Højere grundvandstand Lollands topografi Udfordringerne / konsekvenser Udfordringerne i byområder Udfordringer i kystområderne Udfordringer i det åbne land Særligt forurenende virksomheder og aktiviteter

12 6.3.5 Kritisk infrastruktur Beredskab og sektoransvarsprincippet Metode og data Kortlægningen Oversvømmelseskort - nedbør Kortlægning af oversvømmelsesfare for øvrige områder Tabel 8: Gentagelsesperioder udtrykt i mm nedbør i henholdsvis 2014 og Oversvømmelseskort - stormflod Sandsynlighedskort Værdikort Risikokort Resultater/Udpegning af indsatsområder Hvad viser kortene? Anvendelse af analyseresultaterne Proces, involvering, samarbejde Handleplan Serviceniveau for kloaksystemer Virkemidler Opmagasinering, regnvandsbassiner Lokal regnvandsafledning Projekter Det kommende arbejde Ansvarsfordeling og finansiering Ansvarsfordeling Finansiering Sammenfatning Bilag Tekniske rapporter

13 1 Forord Mens vejret er et øjebliksbillede, så er klimaet et udtryk for gennemsnitsværdier af vejret over en lang årrække. Der er det med vejret, at vi må tage det, som det kommer. Anderledes er det med klimaet. Det skal vi i høj grad forholde os til. Derfor har Lolland Kommune udarbejdet denne klimatilpasningsplan, hvor klimadata både de historiske og fremskrivningerne er samlet og vurderet. For det flade, lavtliggende Lolland er det væsentligt for dyrkningen, at arealerne afvandes. Landbrugsjorden er derfor drænet overalt og vandløbene skal kunne fungere. Vand er vores store udfordring her på Lolland - klimatisk set. En evt. oversvømmelse kan nå langt omkring. Derfor har vi kigget på alle systemer til afledning af vand i Lolland Kommune. Hvor kommer det fra, hvor store mængder kommer der og i hvilket tempo kommer det? Og hvordan får vi det hurtigst muligt væk derfra, hvor det er uønsket. Hvornår det kommer, ved vi ikke. Problematikken er ikke ny. Der har været arbejdet med at aflede vand i århundreder på Lolland. Ved dræning i landbruget, afvanding via pumpekanaler i det åbne land, kloakering i byerne osv. Det nye er, at vi de senere år hyppigere er blevet overraskede og derfor er nødt til at have overblik over risici, handlemuligheder og beredskab, når oversvømmelserne indtræffer. For at sikre flest mulige værdier i forhold til vandskader, er det vigtigt, at vi bruger den viden, vi har maximalt og tilpasser os det klima, vi forventer, vil komme. Med den detaljerede kortlægning som præsenteres i denne plan, er der skabt et solidt grundlag for at pege på, hvor der bør sættes fokus for at sikre mod fremtidige oversvømmelser. En viden som vi vil benytte os af i det videre arbejde med klimatilpasning, både i forhold til sagsbehandling og kommunens eget byggeri og i forhold til at vejlede bygherrer, lodsejere, landmænd og alle indbyggere i kommunen, der kan blive udsat for oversvømmelse. Lolland Kommune vil også fremover bidrage til at imødegå oversvømmelser. Planen her er et skridt på vejen til at sikre, at de investeringer, der skal til for at forhindre større vandskader, anbringes bedst muligt. Løsningerne skal skabes i et samarbejde med borgere, lodsejere, erhvervsliv, kommunale institutioner og selskaber. Og beredskabet, der træder til, hvis oversvømmelse er uundgåelig. Netop fordi samarbejdet er en vigtig faktor i klimatilpasningsprocessen, har det været værdifuldt at arbejdet med klimatilpasningsplanen er blevet fulgt og diskuteret i interessentgruppen, som er repræsentanter for de interessenter, der er direkte berørt af oversvømmelser, Lollands Havne, landbruget, dige- og pumpelag, fritidshusejerforeninger og Lolland Forsyning samt Lolland-Falster Brandvæsen. Klimatilpasning er og bliver en fælles opgave. Henrik Høegh Formand for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget i Lolland Kommune 5

14 2 Indledning Lolland Kommune har i denne plan fokuseret på de konsekvenser af klimaændringerne, der drejer sig om vand - vel vidende, at der vil være andre konsekvenser som på sigt skal tages i betragtning. Lolland Kommune giver med denne plan sit bud på, hvor og hvordan oversvømmelser i Lolland Kommune bør imødegås. De klimaforandringer vi står overfor som øget temperatur, stigende havvandstand og ændrede nedbørsmønstre, betyder risiko for oversvømmelser af landarealer. Fra tidligere ved vi, at oversvømmelser er ensbetydende med store gener og ofte også store økonomiske tab. Oversvømmelser har konsekvenser for den fysiske infrastruktur, for erhvervssektorerne, for naturen og sundheden. Derfor er der i Danmark iværksat en national indsats for klimatilpasning, som Lolland Kommunes plan hermed er en del af. Eventuelle positive konsekvenser af klimaændringerne som fx nytteværdien for landbruget af en længere vækstsæson mv. - vil ikke blive behandlet i denne plan, som i stedet har fokus på klimatiske følger som ekstremregn, forhøjet havvandstand og kraftigere storme. Klimatilpasningsplanen er udarbejdet som et tillæg til Kommuneplan Den første del udgør det egentlige kommuneplantillæg. Den anden del giver baggrunden og resultaterne, der skal anvendes videre frem i den fysiske planlægning. Planen tager udgangspunkt i Lolland Kommunes Klima- og Energistrategi, Med planen gives således et risikobillede af den nuværende situation samt af den forventede situationen i Scenarierne omfatter både oversvømmelser fra regn og fra hav. Ambitionen er at udpege og analysere de områder, der er omfattet af størst oversvømmelsesrisiko. Planen lægger op til, at der efterfølgende arbejdes videre med disse fokusområder. Klimatilpasningsplanen vil fremover blive indarbejdet i og revideret sammen med kommuneplanen og koordineret med Lolland-Falster Brandvæsens beredskabsplan og Lolland Kommunes spildevandsplan. For Nakskov er der udarbejdet en særlig risikostyringsplan. Læsevejledning Klimatilpasningsplanen består af 2 dele: Afsnit 1-5 er det egentlige kommuneplantillæg med redegørelse, retningslinjer og miljøvurdering og kan læses særskilt. Kommuneplantillægget udgør det planjuridiske grundlag og vil blive indarbejdet i den kommende kommuneplan. Afsnit 6-15 beskriver metode og forudsætninger for kortlægningen, der fører frem til listen over indsatsområder. Her findes links til samtlige oversvømmelseskort. Kortene åbnes ved at trykke på linket. Det tager lidt tid at åbne. For hvert kortlink åbnes det værst tænkelige scenarie typisk en 100 års hændelse i Andre scenarier kan åbnes ved at udfolde menuen i kortets venstre side. 6

15 3 Mål Med denne plan er det målet, at Lolland Kommune er forberedt på konsekvenserne af klimaændringerne, så de kan tænkes ind i den fremtidige planlægning og administration. Målet er også, at borgerne kan få nemmere adgang til lokale oversvømmelseskort og dermed bedre kan vurdere deres egen oversvømmelsesrisiko med de usikkerheder, der nu engang ligger i beregningerne. Klimatilpasning er i denne plan både tænkt som forebyggelse og afhjælpning af oversvømmelse, der er den mest i øjenfaldende konsekvens af klimaforandringerne på Lolland. Indsatser, der forhindrer oversvømmelse, vil være mest optimale. Hvis det ikke kan lade sig gøre, enten af tekniske eller af økonomiske grunde, vil indsatser, som mindsker omfanget blive nødvendige. Endelig kan det blive nødvendigt at se på tiltag, som kan gøre det lettere/billigere at rydde op efter hændelsen. Arbejdet med klimatilpasningsplanen har frembragt mere sikker viden om, hvor i kommunen de største værdier går tabt ved oversvømmelse. Det hidtidige arbejde og de nye hydrauliske modeller, vil blive fremadrettet blive benyttet til at vurdere konsekvenserne af nye tiltag. Det vil være muligt - med større sikkerhed end tidligere at vurdere i hvilken rækkefølge forskellige tiltag bør gennemføres for at imødegå oversvømmelser. 7

16 4 Resume Store dele af Lolland Kommune har særlige hydrologiske forhold med diger, som beskytter mod oversvømmelser, afdrænede arealer og indvunden havbund med intensiv landbrugsdrift, samt pumpestationer, der regulerer vandafledningen fra de stærkt regulerede vandløb. Grundvandsdannelsen er lille, og i en stor del af kommunen (mod syd) kan der ikke indvindes fersk grundvand. Klimatilpasningen må nødvendigvis tilpasses disse særlige forhold. Det naturlige baseflow i vandløbene er meget lille på grund af begrænset kontakt mellem grundvandsmagasinerne og overfladevandet - og en begrænset trykforskel. Klimaet ændrer sig gradvist også på Lolland. Kortlægningen af oversvømmelsesrisiko og udpegede af de særligt oversvømmelsestruede områder viser, at der for så vidt er gode muligheder for at tilpasse sig klimaændringerne, selvom Lolland er både fladt og lavtliggende. Klimatilpasningsplanen er et billede på, hvad vi ved i Lolland Forsyning har til formålet udarbejdet nye, opdaterede afløbsmodeller, der kan benyttes til at vurdere konsekvenserne af fremtidige tiltag. Det billede, der tegner sig for Lolland Kommune, er på grund af den lave beliggenhed og det flade landskab at det er en nødvendighed med et velfungerende afledningssystem uanset klimaændringer, så landbrugsarealerne kan dyrkes og byområderne kan afvandes. Klimaændringerne forstærker blot betydningen af vandafledningssystemerne. Klimatilpasningsplanen afdækker en risiko for oversvømmelse i såvel byområder, som i det åbne land og i sommerhusområde. Oversvømmelseskortene afdækker oversvømmelsernes udbredelse ved forskellige vandmængder og kombineres disse med værdikort, fås risikokortene, der angiver, at de største værdier vil gå tabt i byområder med tæt beboelse, kritisk infrastruktur, forsyningsnet mv. Herved fremkommeren række røde pletter, der angiver, hvor de største samfundsmæssige værdier vil gå tabt ved oversvømmelse. De røde pletter er listet i ikke-prioriteret rækkefølge og her beskrives mulig indsats og hvem, der er ansvarlig for at tage initiativ til indsatsen. 8

17 5 Forslag til Kommuneplantillæg 5.1 Tillæg 46 til Kommuneplan Klimatilpasningsplan for Lolland Kommune Baggrund og forudsætninger Udarbejdelse af klimatilpasningsplanen bygger på - prognoser for de forventede havvandsstigning og nedbørsmængder - hydrauliske modeller til simulering af oversvømmelsernes omfang Dette forarbejde er gennemført og finansieret af henholdsvis Kystdirektoratet (havvands- stigninger) og Lolland Forsyning (kloaknettets kapacitet ved ekstremregn) og Lolland Kommune (skybrudskort ). Planen beskriver, hvilke konsekvenser havvandsstigninger, kraftigere regnskyl samt langvarige regnskyl vil få for Lolland Kommune. Havvandsstigning vil påvirke kystområdet i form af øgede vandstande under stormflod. Kraftigere regnskyl vil øge risikoen for oversvømmelser fra kloaksystemerne. Langvarige regnskyl vil vanskeliggøre vandføringen i vandløbene Oversvømmelseskort Der er udarbejdet oversvømmelseskort for byområder og for det åbne land. De oversvømmelseskort for byerne, der er fremkommet ved hjælp af modelkørslerne, er herefter gennemgået i samarbejde med Lolland Forsyning og sammenholdt med kortlægning af bygningsværdier, kritisk infrastruktur og forsyningsnet. Kortene udgør tilsammen det risikobillede, som fremover vil blive anvendt som udgangspunkt i planlægningen. Resultatet af kortlægningen kan sammenfattes i en række oversvømmelseskort såkaldt risikokort - over forskellige skybruds- og stormflodsscenarier Oversvømmelse fra hav Kortlægningen udpeger Nakskov som det mest oversvømmelsestruede område i Lolland Kommune. Her vil de største værdier gå tabt ved stormflod. Nakskov er også af staten udpeget som et af de ti mest oversvømmelsestruede områder i Danmark. Lolland Kommune har derfor udarbejdet Risikostyringsplan for oversvømmelse af Nakskov, som angiver hvilke foranstaltninger, der skal til for at sikre byen. Der arbejdes i risikostyringsplanen hen mod at sikre mod en havvandsstigning på 2,5 m. 9

18 Planen følges nu op af en cost-benefit analyse af de forskellige tiltag, en vurdering af et sammenfald mellem stormflod og ekstremregn/langtidsregn samt en vurdering af mulighederne for at sikre afvanding under højvande. Som opfølgning på risikostyringsplan udarbejdes der sektorberedskabsplaner i de berørte sektorer, så de kritiske serviceydelser til borgerne sikres. Risikostyringsplanen for oversvømmelse af Nakskov, der fremlægges til endelig vedtagelse i september 2015, kan ses på Oversvømmelseskortene for oversvømmelse fra havet kan ses: Oversvømmelse fra havet Oversvømmelse på grund af kraftigere regnskyl Overskrides kloaknettets kapacitet risikerer man oversvømmelse af spildevand på terræn, i bygninger og i kældre. Klimatilpasningsplanen indeholder en vurdering af kloaknettet kapacitet og med kortlægningen udpeges områder, hvor der er risiko for opstuvning af spildevand, hvor der skal igangsættes/er igangsat indsatser. Oversvømmelseskort for forskellige nedbørsscenarier kan ses: Oversvømmelsesscenarier Lolland Oversvømmelse på grund af langvarig regn Langvarig regn, hvor jorden vandmættes, rammer især landbrugs- og sommerhusområderne, der ligger lavt. Rødby Fjord projektet afdækkede, at hverken hyppigere grødeslåning eller lokale, mindre tiltag som f.eks. fjernelse af styrt, afhjælper dette. Afhjælpningsbehovene kan kun afdækkes nærmere ved mere specifikke undersøgelser, som pt. Kun er gennemført for sommerhusområdet Hummingen Strand. Resultaterne fra Rødby Fjord projektet kan ses på Oversvømmelseskort for forskellige nedbørsscenarier kan ses: Oversvømmelsesscenarier for det åbne land Redegørelse Kortlægning af oversvømmelsesrisikoen viser, at klimatilpasning bør tænkes ind i samtlige planer og projekter, som gennemføres i oversvømmelsestruede områder, såkaldte risikoområder. Klimatilpasningstiltag skal derfor indarbejdes i den fremtidige planlægning ved etablering og renovering af anlæg og bygninger - såvel i byområder, kystområder og i det åbne land - i de oversvømmelsestruede områder. Generelt skal det ved nybyggeri, større renoveringer og befæstelse af større arealer sikres, at vand kan løbe hen og opsamles, hvor det gør mindst skade. Et eventuelt arealbehov i denne forbindelse skal indtænkes i planlægningen. 10

19 5.1.3 Retningslinjer Retningslinje 4.2.1: Udpegede risikoområder er vist på kortet figur 10 og 11. Retningslinje 4.2.2: Ved udlæg af nye områder og ved ændringer i gældende kommuneplanrammer til byggeri og anlæg i risikoområderne skal der foretages en vurdering af oversvømmelsesrisikoen og mulighederne for klimasikring. Arealer, der i særlig grad er udsatte for oversvømmelse, skal friholdes for ny bebyggelse. Retningslinje 4.2.3: Risikokortlægning, der vedrører kloakerede områder, skal indarbejdes i spildevandsplanen. Retningslinje 4.2.4: Ved fortætning i byområder inden for risikoområderne skal det dokumenteres, at fortætningen ikke giver øget risiko for oversvømmelser. Alternativt skal der etableres foranstaltninger, som sikrer, at oversvømmelsesrisikoen ikke øges. Retningslinje 4.2.5: I byområder med risiko for oversvømmelse skal separatkloakering eller mulige løsninger for lokal afledning af regn- og overfladevand overvejes. Retningslinje 4.2.6: I lokalplanlægningen skal behovet for at etablere forsinkelsesbassiner for at hindre overbelastning af overfladevand/oversvømmelser i de systemer, der afledes til, vurderes. Retningslinje 4.2.7: Nye forsinkelsesbassiner skal søges indpasset som rekreative elementer med mulighed for forøgelse af naturindholdet. Permanent vandspejl og flade skråninger. Retningslinje 4.2.8: Ved ændret arealanvendelse skal der tages hensyn til det åbne lands overfladeafstrømning. Retningslinje 4.2.9: Ved udstykning inden for risikoområderne vurderes det, om der er lavtliggende arealer, der er egnede til klimatilpasningsformål f.eks. som oversvømmelsesområde Miljøvurdering Ifølge lov om planer og programmer skal der foretages en miljøvurdering af planer, hvis gennemførelse kan få en væsentlig betydning for miljøet. Der er foretaget en screening af planens forventede indvirkning på miljøet, og på den baggrund har Lolland Kommune besluttet følgende: Der foretages ikke en miljøvurdering af klimatilpasningsplanen, idet planen ikke resulterer i iværksættelse af konkrete klimatilpasningstiltag, der medfører væsentlig påvirkning f miljøet, jf. 3, stk. 2 i lov om miljøvurdering af planer og programmer Offentliggørelse Byrådet har den 27. august 2015 vedtaget Forslag til kommuneplantillæg 46 - Klimatilpasningsplan for Lolland Kommune. Forslaget offentliggøres den 3. september 2015 med frist til 29. oktober 2015 for bemærkninger og indsigelser. 11

20 5.1.6 Vedtagelse Forslag til Kommuneplantillæg 46 er vedtaget af Lolland Kommune den 27. august 2015 i henhold til lov om planlægning 24. Forslaget til Kommuneplantillæg 46 er fremlagt i offentlig høring fra den 3. september 2015 til den 29. oktober Kommuneplantillæg 46 er endeligt vedtaget af Lolland Kommune XXX i henhold til lov om planlægning Tilvejebringelse Klimatilpasningsplanen udarbejdet iht. Naturstyrelsens vejledning: Klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner, Klimatilpasningsplanens forhold til anden planlægning Kommuneplanen Kommuneplanen er den samlede plan for arealanvendelsen i Lolland Kommune. Den fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for, hvordan kommunen skal udvikle sig fremover. Klimatilpasningsplanen er udarbejdet som tillæg 46 til kommuneplan og retningslinjerne vil blive indarbejdet i den kommende kommuneplan, så klimatilpasning bliver en naturlig del af den kommende planlægning og administration. Lolland Kommunes Kommuneplan kan ses på Lokalplaner Lokalplaner vil fremover blive udarbejdet under hensyntagen til klimatilpasningsplanens kort over oversvømmelsestruede områder og retningslinjer for disse. Spildevandsplanen Spildevandsplanen er Lolland Kommunes plan for håndtering af spildevand og det retslige og administrative grundlag for myndighedsbehandling på spildevandsområdet. Lolland Kommune er forpligtet til at gennemføre de tiltag, der er beskrevet i planen, som bl.a. angiver hvor og hvordan kloaksystemerne skal udbygges, og hvor overfladevand skal separeres. Der er således tæt kobling mellem spildevandsplanen og klimatilpasningsplanens mål og tiltag. Klimatilpasningsplanens kortlægning af kapacitetsproblemer i kloaknettet vil derfor blive inddraget i den kommende revision af spildevandsplanen. Gennemførelse af kloakeringsprojekter følger Lolland Forsynings driftplan. Spildevandsplanen for Lolland Kommune kan ses på Risikostyringsplanen for Nakskov Nakskov er udpeget som risikoområde for oversvømmelser fra havet i henhold til EU's oversvømmelsesdirektiv. Lolland Kommune er derfor udarbejdet en risikostyringsplan for Nakskov, hvori der planlægges for forebyggelse, sikring og beredskab i tilfælde af ekstreme oversvømmelser. Planen forventes at blive endeligt vedtaget med udgangen af

21 Risikostyringsplanen er en statslig plan og som sådan overordnet kommuneplanen og dermed også klimatilpasningsplanen. Det betyder, at klimatilpasningsplanen for Nakskov skal være i overensstemmelse med risikostyringsplanen. Staten har udarbejdet kort over oversvømmelser fra havet, der er anvendt i klimatilpasningsplanen. Lolland Falster Brandvæsens Beredskabsplan På baggrund af klimatilpasningsplanen og risikostyringsplanen vil Lolland Falster beredskab vurdere, om der er behov for en revision af eksisterende beredskabsplaner. Det vil også blive vurderet, om der er behov for specifikke oversvømmelsesberedskabsplaner. Beredskabsplan - generel del, Lolland Kommune 2010 kan ses på Sektorberedskabsplaner I forbindelse med udarbejdelsen af risikostyringsplanen for oversvømmelse af Nakskov er der igangsat udarbejdelse af sektorberedskabsplaner i alle involverede sektorer Park & Vej, Ældre- & Sundhed, Lollands Havne, IT, Lolland Forsyning med fokus på oversvømmelser. Lolland Kommunes Klima- og Energistrategi: Klima- og Energistrategien fra 2012 lægger direkte op til arbejdet med klimatilpasningsplanen. Klima og energi Strategi for klima- og energiindsatser i Lolland kommune kan ses på Påvirkninger på miljøet Vurderingen af påvirkningerne på miljøet tager udgangspunkt i den områdeopdeling, som klimatilpasningsplanen peger på Kloakerede områder Da mere ekstremnedbør vil belaste kloaknettet, vil der hvis der ikke iværksættes konkrete tiltag være større risiko for spildevand over terræn, med de gener og sundhedsfare dette medfører. Klimatilpasningsplanens udpegning af områder, hvor spildevandssystemet kommer under pres vil derfor medføre en lettere tilgang til forbedringer og renoveringer. Med et mere robust spildevandssystem og mindre risiko for sundhedsskadelige spildevandsafstrømninger til følge. Oversvømmelse fra hav eller regnvand kan medføre øget risiko for andre forureninger f.eks. hvis oplag oversvømmes. Det er derfor i denne plan undersøgt om der er særligt forurenede virksomheder, som er beliggende inden for de oversvømmelsestruede områder Sommerhusområder I sommerhusområder vil større indsigt i nedbørbetingede oversvømmelser sandsynligvis skabe en større fælles forståelse af de udfordringer, der skal løses (af grundejerne) i fællesskab. 13

22 5.3.3 Landbruget og det åbne land Oversvømmelse i det åbne land kan såvel som i byerne medfører skader på bygninger og indbo. Og oversvømmelser kan medføre - som vi så det i 2011 endog store afgrødetab. Oversvømmelser kan medføre forureninger og derfor er det i denne plan undersøgt, om der er indenfor landbrugssektoren er særligt forurenede virksomheder og aktiviteter, der er beliggende inden for de oversvømmelsestruede områder alternativet Et 0-alternativ til denne plan vil være at fastholde det nuværende niveau for beskyttelse mod oversvømmelse. Det vil betyde, at der ikke gennemføres nye tiltag for at holde vandet ude/nede/væk. Den største miljøpåvirkning vil da være, at spildevand i visse situationer vil strømme på terræn med uhygiejniske forhold og smittefare til følge. Oversvømmelser fra hav vil kunne medføre store materielle skader og evt. forureninger, evt. også afbrydelser af kritiske ydelser til f.eks. ældre, forhindre udrykningskørsel osv. 14

23 6 Baggrund Der har været arbejdet med at imødegå oversvømmelser i Lolland i årevis både hos dige-, landvindings, pumpe- og ålag og i såvel kommunalt som amtskommunalt regi. Lolland Kommune har med denne plan taget afsæt i det hidtidige arbejde, som består af en række forskellige kortlægninger gennemført over de seneste 6 år. Kombineret med nye beregninger og beregningsmetoder tegnes således et billede af, hvordan klimaet forventes at blive fremover på Lolland, hvilke oversvømmelser vi vil blive udsat for og med hvilken sandsynlighed de vil forekomme. Kortlægningerne bygger på flg. undersøgelser udført specifikt for Lolland: Hydrauliske modelberegninger for 7 kloakerede områder - Maribo, Nakskov, Rødby, Rødbyhavn, Bandholm, Holeby, Søllested, Krüger 2014 Skybrudskort for det øvrige Lolland Kommune, Cowi 2014 Risikokortlægning for Nakskov, Kystdirektoratet 2014 Risikokortlægning for Lolland Kommune, Cowi 2014 Screening af landområder, Cowi 2009 For at skabe en fælles forståelse undervejs er en række interessenter inddraget i processen frem mod en samlet plan for klimatilpasning. 6.1 Klimaprognoser og datagrundlag Ifølge FNs klimapanel (IPCC 1 ) og Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) får Danmark i fremtiden varmere, vådere og vildere klima med flere ekstremer, der vil vise sig som Mere regn. Der vil komme mere regn om vinteren og mindre om sommeren. Somrene vil være præget af tørkeperioder afløst af kraftige regnskyl. Mildere vintre. Vintrene vil blive mildere og fugtigere. Varmere somre. Der vil komme flere og længere hedebølger. Højere vandstand. Der forventes vandstandsstigning i havene omkring Danmark. Mere vind. Der kan forventes flere kraftige storme med hyppigere og øgede stormfloder til følge. 1 IPCC: Intergovernmental Panel on Climate Change 15

24 Større skydække. Skydækket bliver svagt stigende mest om vinteren. Hvor store klimaændringer, der bliver tale om, afhænger af hvilke forudsætninger, der vælges for klimafremskrivningen - hvordan vi forventer udviklingen i befolkningstallet, det globale energiforbrug og dermed af CO 2 -udledningen. Og hvilken tidshorisont, der betragtes. Det klimascenarium, som Naturstyrelsen anbefaler kommunerne at anvende i klimatilpasningen, er det såkaldte A1B-scenarium som forudsætter, at udledningen af drivhusgasser topper omkring 2050, for derefter at falde. Et andet klimascenarium, A2, anbefales af Spildevandskomiteen i dimensionering af afløbssystemer. Det ses af tabel 2 nedenfor, at A2 er lidt vådere end A1B, især mht. til vinternedbøren. Endelig er det lidt mere tørre scenarie B2 anvendt i vurderingen af højvandshændelser. Lolland Kommune har i de gennemførte udredninger gennem årene ud fra forskellige kriterier og anbefalinger valgt at benytte de nævnte 3 klimascenarier, hvorfor forskellene vises nedenfor. I de nyere beregninger er IPCCs udviklingsscenarie, SRES A1B, anvendt. Mere om scenarierne kan ses på Klima- og Energiministeriets klimaportal: Situationen helt frem til 2100 betragtes, da sikring mod oversvømmelser i større omfang kræver store investeringer og er af langsigtet karakter, både med hensyn til planlægning, etablering og afskrivning. Hvor lokale data har været til rådighed er disse inddraget Temperaturændringer Generelle stigninger Det bliver varmere om sommeren, men årsmiddeltemperaturen vil også stige. Lægges klimascenarium A1B til grund, anslår DMI, at stigningen i årsmiddeltemperaturen frem til 2100 vil blive omkring 2,9 C, som er en betragtelig stigning i forhold til den nuværende årsmiddeltemperaturen på 8,4 C. Temperaturændring År 2050 A1B År 2100 A1B År 2100 A2 År 2100 B2 Årsmiddel + 1,2 (± 0,2 ) + 2,9 (± 0,3 ) + 3,2 (± 0,3 ) + 2,5 (± 0,2 ) Forår + 1,1 (± 0,2 ) + 2,7 (± 0,3 ) + 2,9 (± 0,3 ) + 2,3 (± 0,3 ) Sommer + 0,9 (± 0,1 ) + 2,2 (± 0,2 ) + 2,6 (± 0,2 ) + 2,0 (± 0,2 ) Efterår + 1,4 (± 0,1 ) + 3,1 (± 0,3 ) + 3,4 (± 0,3 ) + 2,7 (± 0,2 ) Vinter + 1,5 (± 0,2 ) + 3,5 (± 0,3 ) + 3,8 (± 0,3 ) + 3,0 (± 0,3 ) Tabel 1: Temperaturændringer for Danmark med udgangspunkt i klimascenarierne A1B, A2, B2 og temperaturmålinger fra perioden , DMI. I parentes er angivet usikkerheden 2 /Ref. 1/ 2 standardafvigelsen på middelværdien ud fra midling over 14 klimamodelkørsler for 2050 og 8 modelkørsler for 2100 /Ref. 1/. 16

25 6.1.2 Øget nedbør Generelle stigninger Tilsvarende vurderer DMI, at årsmiddelnedbøren i 2100 vil være øget med ca. 14 % i forhold til i dag. Nedbørsændringer År 2050 A1B År 2100 A1B År 2100 A2 År 2100 B2 Årsmiddel + 7 % (± 3%) + 14 % (± 6%) + 15 % (± 7%) + 11 % (± 6%) Forår + 4 % (± 3%) + 14 % (± 6%) + 16 % (± 7%) + 12 % (± 5%) Sommer + 4 % (± 4%) + 5 % (± 8%) + 5 % (± 8%) + 3 % (± 7%) Efterår + 7 % (± 3%) + 7 % (± 5%) + 7 % (± 5%) + 8 % (± 5%) Vinter + 11 % (± 3%) + 25 % (± 6%) + 25 % (± 6%) + 21 % (± 5%) Tabel 2: Nedbørsændringer for Danmark med udgangspunkt i klimascenarierne A1B, A2, B2 og nedbørsdata fra perioden (DMI). I parentes er angivet usikkerheden 2 /Ref. 1/ Ændringer i nedbørsmønster - ekstremregn og landvarig regn Selv om ændringen i årsnedbøren fremover ikke bliver voldsom stor, er det givet, at nedbørsmønstret vil ændre sig. Det vil sige, at det kan forventes, at der vil optræde flere og kraftigere ekstremregn end hidtil, specielt om sommeren. De seneste års oversvømmelser har i høj grad skyldtes, at der er faldet meget regn på kort tid, men også, at der er faldet meget regn på tidspunkter, hvor kanaler, vandløb, bassiner, rør, og jorden ikke har været tømt efter en tidligere regn og vandet derfor ikke har kunnet komme væk. Det kaldes koblet regn. Langvarig regn også kaldet koblet regn har vi set på Lolland i august 2011, hvor bl.a. uhøstede landbrugsafgrøder gik tabt, fordi vandet ikke kunne komme væk tilstrækkelig hurtigt. Det er pt. ikke muligt at tage koblet regn ind i beregningerne. 17 Figur 1: Uhøstet bygmark, Landet, Lolland, august 2011 Foto: Peter Ege Olsen

26 Nedbør kan variere meget selv over ganske små afstande. Lolland har een SVK 3 måler, som er i opstillet i Nakskov. Her er målt nedbør siden Fremadrettet ville det være ønskeligt med flere lokale nedbørsstationer, så der kan opnås længere lokale nedbørsserier, som kan danne grundlag for en mere præcis dimensionering af kloakkernes fremtidige udbygning og evt. regulering af vandløb Dimensioneringsregn - kloaknettet Hvor der er regnet på nutidige forhold er lokale nedbørsdata fra DMI anvendt. Hvor der er regnet på fremtidige forhold, er der valgt at benytte en 3 eller 4 timers kunstigt genereret dimensioneringsregn, såkaldt CDS 4 -regn, der simulerer en fremtidig ekstremregn. Egentlige prognoser for fremtidens nedbørsmønster er ikke til rådighed, men Spildevandskomiteen har i Skrift 29 anbefalet, hvilke klimafaktorer, der skal anvendes ved dimensionering af afløbssystemer. Beregningerne for fremtidige oversvømmelser i de kloakerede områder tager udgangspunkt i disse anbefalinger. Nedenstående klimafaktorer er derfor anvendt i beregningerne for de kloakerede områder. De nærmere detaljer fremgår af den tekniske rapport /Ref.5/. Gentagelsesperiode 5 år 10 år 20 år 50 år 100 år Klimafaktor 1,30 1,30 1,31 1,35 1,4 Tabel 3: Anbefalede klimafaktor på ekstremregn baseret på Spildevandskomiteens Skrift 29 /Ref. 5/ Stigninger i havvandstand Generelle havstigninger og lokale sætninger Middelvandstanden i havet stiger den generelle stigning - og samtidigt foregår sænkninger af landjorden. Hertil kommer stigningerne under de ekstreme situationer med oversvømmelser fra hav og nedbør. Jordoverfladen er dynamisk. Landjorden hæver sig efter sidste istid og samtidigt foregår der lokale, vertikale sænkninger. Med stigende havvandstand nærmer land og middelvand sig hinanden år for år og denne hastighed øges ved en acceleration i vandstandsstigningen eller lokalt af sætninger. Den højvandstand, der angives vil være i forhold til middelvandstanden, altså en relativ angivelse. I øjeblikket stiger havvandspejlet med 3mm/år. DMI forventer, at havvandspejlet omkring Danmark generelt stiger 0,2m 1,4m frem til år Desuden forventes en mindre landsænkning (0,2-0,8 mm/år for Lolland iflg. DMI, 2001 og Cowi 2009). Dette får betydning af vurdering af sikringshøjde, f.eks. digehøjde, i forhold til stormflod, men er ikke betydelig i betragtning af usikkerheden på højdemodellen, som er +/- 6-7 cm. Lokale sætninger skal dog tages i betragtning ved nedlæggelse af rørledninger mv. Iflg. Cowi m.fl. er landsænkningen størst på Lollands sydkyst og mindre på Lollands nordkyst. 3 SVK: Spildevandskomiteen 4 CDS= Chicago Design Storm 18

27 I efterfølgende beregninger er flg. størrelser anvendt dog er Kystdirektoratets beregninger anvendt for Nakskov: Forventet havvandsstigning Middelvandstandsstigning 0,3 (± 0,2 m) 0,8 (± 0,6 m) Landsænkning 1 cm 2 cm Tabel 4: Generelle havvandsstigninger og landsænkninger anvendt i beregningerne for kysterne excl. Nakskov. Usikkerheder angivet i parentes. /Ref. 1/, /Ref.2/ og /Ref.4/ Vandstandsstigningen for hav afhænger af afsmeltningen af sne og is, som kun kan forudsiges med meget stor usikkerhed, og er derfor ikke knyttet til et specifikt klimascenarie, men beror på skøn /Ref. 1/. Vandstanden langs Lollands kyst er målt kontinuerligt i Rødbyhavn siden Ligeledes er der målt vandstand i Nakskov Havn, men disse data er det svært at opsamle opgaven på en måde så de tilgængelige Ekstreme situationer Der kan desuden forventes flere ekstreme situationer som kraftigere og hyppigere storme samt øget stormflod (opstuvning) som følge af nye klimabetingede vindfelter. Kysterne omkring Nakskov by Nakskov er af EU udpeget som ét af ti særligt oversvømmelsestruede områder i DK. Baggrunden herfor er de mere end 100 ekstreme oversvømmelser, der fandt sted i Centraleuropa i årene I forbindelse med implementeringen af EU's oversvømmelsesdirektiv i DK har Kystdirektoratet gennemført en række hydrauliske beregninger for oversvømmelser i Nakskov og har bl.a. beregnet ekstremhøjvandstande for Nakskov se tabel 5. 19

28 OSD Højvandsscenarier Risikoområde: Nakskov Station HVS st. nr. Dataperiode [år] Måledata DVR/DNN Nakskov Havn? (1./ ) 2012 (iht. Højvandsstatistikken 2012) Klimascenarier Ringe sandsynlighed [cm] 1000års* MT (1872) Basisår Antaget havspejlsstigning 2050 [mm/år] 7,9 [mm] 300 Tillæg havspejl 0 Antaget havspejlsstigning , års MT Landhævning 1,3 Klimatillæg til ,6 264 Spredning Klimatillæg til ,8 701 Middelstor sandsynlighed [cm] KLIMA_VS2050 [cm] KLIMA_VS2100 [cm] 100års* MT års* MT års* MT 180 Tillæg havspejl 0 Klimatillæg havspejl 26 Klimatillæg havspejl års MT års MT års MT Spredning Stor sandsynlighed [cm] 20års* MT års* MT 155 Tillæg havspejl 0 Klimatillæg havspejl 26 20års MT års MT Bemærkninger: Scenarieriet tager udgangspunkt i hændelsen november Spredning 100års* MT, 20års* MT uden korrektion for landbevægelse og havspejlstigning Tabel 5: Højvandsscenarier for Nakskov. Tabellen viser, at der i 2100 er middelstor sandsynlighed for højvandstande på 2,51 m, Kystdirektoratet 2014 og Ref. /4/. Samtlige Kystdirektoratets oversvømmelseskort for Nakskov ses ved at følge dette link: Kystdirektoratet peger således på, at man hvis man vil sikre Nakskov mod ekstremhøjvande - på sigt (frem mod 2100) - er nødt til at sikre overfor en havvandstandstand på 2,5 meter, som angives at forekomme som en såkaldt 1000 års hændelse i dag, dvs. med en sandsynlighed på 0,1 % - altså meget sjældent, mens den i 2100 angives at forekomme som en 100 års hændelse, dvs. med en sandsynlighed på 1%. De nærmere detaljer fremgår af den tekniske rapport 6 /Ref. 4/. 5 NB: Der er taget udgangspunkt i basisår 2010 i stedet for Forskellen er henh. 13 mm og 15 mm 6 En 100 års hændelse er et udtryk for en klimahændelse, stormflod, skybrud eller lignende, der er så voldsom, at den statistisk set kun forekommer 1 gang hver 100 år, dvs. med en sandsynlighed på 1%. 20

29 Nord- og Sydlollands kyster Der er i 2009 udført en vurdering af højvandshændelser i Lolland Kommune, hvor forholdene ved Lollands nord- og sydkyst er vurderet /Ref. 2/ og /Ref. 3/. Disse vurderinger er anvendt i kortlægningen for kystområderne og her er klimascenarierne B2 og A2 lagt til grund 7 /Ref.2/. I 2012 er der gennemført en vurdering af de Sydlollandske kyster /Ref. 7/, hvor erosion af kysten og digets sikkerhed er vurderet. Gentagelsesperiode Højvandstand 8 Global vandstandsstigning Relativ vandstands Højvandstand 6 (år) 2009 (cm) 2050 (cm) stigning (cm) 2050 (cm) Tabel 6: Højvandstand i Rødby Havn inklusiv global vandstandsstigning og landsænkning /Ref. 7/ Det fremgår af tabel 4, at vandstanden i Rødby Havn i dag kan forventes at overstige 1,71 m ved en stormflodshændelse, der forekommer med 1 % sandsynlighed. Tilsvarende kan vandstanden i 2050 forventes at overstige 2,00 m for en hændelse, der forekommer med 1 % sandsynlighed. En nyere landhævningsmodel fra DTU-Space peger på, at der er tale om en landhævning ved Rødby Havn på omkring 1mm/år svarende til omkring 8 cm frem til år 2100 /Ref. 13/. Samme størrelsesorden er angivet af Kystdirektoratet /Ref. 4/ Sammenfald mellem stormflod og ekstremregn Kan stormflod og ekstremregn optræde på samme tid? Oftest falder ekstremregn i sommer-sensommer, mens stormflod oftest forekommer i forårsmånederne. Tidsmæssigt er der oftest stor forskel, mens stormflod typisk varer 4-8 timer, varer virkningerne af ekstremregn ofte i dagevis. Det kan være af afgørende betydning for vurderingen af en forestående hændelse og dermed varslingen om der på samme tid kan falde store mængder nedbør og opstå oversvømmelse fra havet. En analyse blev derfor i 2015 gennemført på de for Lolland tilgængelige nedbørs- og vandstandsdata. Det blev testet på, om der er sammenhæng mellem højintens nedbør og vandstand på Lolland ved en sammenligning mellem højintens regn og vandstand inden for samme time. Der blev gennemført en sammenligning mellem nedbør (målt i Nakskov og i Nykøbing F) og vandstande (målt på vandstandsmålerne i henholdsvis Gedser og Rødbyhavn). 7 med den tilføjelse, at disse scenarier ser ud til at undervurdere højvandsstigningerne så de højeste værdier i de angivne intervaller er anvendt /Ref.2/ 8 Højvandstanden er angivet ift. middelvandstanden i højdesystemet Dansk Vertikal Reference, hvor der i flg. Geodatastyrelsen gælder flg. for Nakskov: DVR90 = DNN + ( m). 21

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget af Silkeborg Byråd den 26. maj 2014 Silkeborg Kommune

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune

Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune Forslag til Ændring 2013.02 i Kommuneplan 2014-2026 Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune December 2013 Esbjerg Kommune Forslag til Ændring 2013.02 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2013.02

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Klimatilpasning og detaljerede højdedata

Klimatilpasning og detaljerede højdedata Klimatilpasning og detaljerede højdedata 1 Klimatilpasning og detaljerede højdedata Dette notat er en kort beskrivelse af fakta, råd og vejledning om detaljerede højdedatas betydning for indsatsen mod

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Klimatilpasningsplan 2015

Klimatilpasningsplan 2015 FORSLAG Indhold 1. Indledning... 3 2. Det fremtidige klima... 5 2.1 Klimascenarier... 5 2.2 Konsekvenser af klimaændringerne... 6 2.3 Fordele og ulemper ved klimaændringerne... 7 3. Screeningskort... 9

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

307. Forslag til Klimatilpasningsplan

307. Forslag til Klimatilpasningsplan 307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag

Læs mere

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale

Læs mere

Strategi for klimatilpasning. November 2011

Strategi for klimatilpasning. November 2011 Strategi for klimatilpasning November 2011 Godkendt af kommunalbestyrelsen den 15. december 2011 Strategi for klimatilpasning Udgivet af Vordingborg Kommune 2012 Udarbejdet af: Cowi A/S og klimatilpasningsprojektgruppen

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Forslag til Lokalplan nr. 73.1. Udstykning af Bygaden 37 i Landsbyen

Forslag til Lokalplan nr. 73.1. Udstykning af Bygaden 37 i Landsbyen Forslag til Lokalplan nr. 73.1 Udstykning af Bygaden 37 i Landsbyen August 2014 Indhold Hvad er en lokalplan? Fremlæggelsesperiode... 3 Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger... 3 Klagevejledning...

Læs mere

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Klimaændringer Stege, Møn. Foto: Colourbox Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Region Sjælland har ansvaret for at kortlægge, undersøge og oprense forurenet jord for at sikre rent grundvand og

Læs mere

En tolkning af EU's "Oversvømmelsesdirektiv" med fokus på oversvømmelser i byer

En tolkning af EU's Oversvømmelsesdirektiv med fokus på oversvømmelser i byer En tolkning af EU's "Oversvømmelsesdirektiv" med fokus på oversvømmelser i byer Århus Kommune Notat November 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...1 1.1 Baggrund...1 2 INDHOLDET AF OVERSVØMMELSESDIREKTIVET...1

Læs mere

Resume. Spildevandsplan 2014-2017

Resume. Spildevandsplan 2014-2017 Resume Spildevandsplan 2014-2017 1. Indledning Spildevandsplanlægning handler om hygiejne, håndtering og behandling af spildevand, vandmiljø i vores vandløb, søer, fjorden og havet herunder badevand. Denne

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune

Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan 2013-25 for Holbæk Kommune - Retningslinjer og rammebestemmelser for Klimatilpasningsplan Forslaget behandles i byrådet den 18. december

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021

Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021 Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021 Resumé Denne miljørapport er en overordnet vurdering af miljøkonsekvenserne for gennemførelsen af risikostyringsplanen. Det vurderes at flere

Læs mere

Tillæg 3 til Spildevandsplan 2013-2017 Krav til spildevandsrensning i det åbne land indenfor områder udpeget i vandplanen

Tillæg 3 til Spildevandsplan 2013-2017 Krav til spildevandsrensning i det åbne land indenfor områder udpeget i vandplanen Tønder Kommune Udkast til: Tillæg 3 til Spildevandsplan 2013-2017 Krav til spildevandsrensning i det åbne land indenfor områder udpeget i vandplanen August 2014 Udarbejdet til: Tønder Kommune Kongevej

Læs mere

Kommuneplantillæg 1. til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg 1. til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg 1 til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg 1 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse Redegørelse... 3 Baggrund og forudsætninger... 3 Klimaændringer... 3 Risikobilledet...

Læs mere

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte

Læs mere

Hvor har du senest set, eller kan huske et sted, der var påvirket af regn, hav eller kloakvand i Sønderborg Kommune?

Hvor har du senest set, eller kan huske et sted, der var påvirket af regn, hav eller kloakvand i Sønderborg Kommune? Hvor har du senest set, eller kan huske et sted, der var påvirket af regn, hav eller kloakvand i Sønderborg Kommune? Adsbøl - august 2007 Adsbøl - august 2007 Sønderborg - januar 2012 Naldmose - juni 2010

Læs mere

Forslag til Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg nr. 4

Forslag til Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg nr. 4 Forslag til Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg nr. 4 til Kerteminde Kommuneplan 2013-2025 juni 2014 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk plan-byg@kerteminde.dk

Læs mere

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide 1 2 DANVA s mission for proaktiv klimatilpasning er at vi leverer rent, koldt og velsmagende drikkevand,

Læs mere

Klima tilpasning på Fanø

Klima tilpasning på Fanø Klima tilpasning på Fanø Diger, stormfloder, havstigninger Agenda21-gruppens digegruppe : Svend Lauridsen, Sønderho, talsmand Oluf Holm, Sønderho Niels Christian Nielsen, Nordby Michael Møller, Nordby

Læs mere

Samarbejde mellem kommunerne og forsyningen om at forebygge oversvømmelser Fra planlægning til projekter

Samarbejde mellem kommunerne og forsyningen om at forebygge oversvømmelser Fra planlægning til projekter Samarbejde mellem kommunerne og forsyningen om at forebygge oversvømmelser Fra planlægning til projekter Indhold Udfordringen Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:

Læs mere

Præsentationens indhold :

Præsentationens indhold : Præsentationens indhold : Truslen fra vandet kort om skybrud og stormflod Hvad skete der og hvor kom vandet fra? Hvad gør vi? og hvem gør hvad? Henrik Lynghus Markedschef Klimatilpasning Vand og natur

Læs mere

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne

Læs mere

3. Nordsjællands Landboforening 4. Grundejerforeningen Jellerødgård

3. Nordsjællands Landboforening 4. Grundejerforeningen Jellerødgård NOTAT Karen Tommerup 22. juni 2014 Resume af høringssvar til Forslag til Klimatilpasningsplan 2014-17 og Kommuneplantillæg 3 Klimatilpasning Forslag til Klimatilpasningsplan 2014-2017 og det tilhørende

Læs mere

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan Den klimatilpassede kommuneplan Et Plan09-projekt December 07 Projektplan PROJEKTPLAN I projektplanen redegøres for selve projektets indhold og realisering i en række trin. I projektplanen er tilføjet

Læs mere

Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Februar 2015 sag nr. 14-35138. Tillæg 2 til Spildevandsplan 2013 2024 Svendborg Kommune

Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Februar 2015 sag nr. 14-35138. Tillæg 2 til Spildevandsplan 2013 2024 Svendborg Kommune Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Februar 2015 sag nr. 14-35138 Tillæg 2 til Spildevandsplan 2013 2024 Svendborg Kommune Omdannelse af område ved Gudme Rådhus, Kirkegade 14 Vedtaget af Miljø,

Læs mere

Reglerne om VVM findes i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1654 af 27. december 2013.

Reglerne om VVM findes i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1654 af 27. december 2013. Vej- og Parkafdelingen VandPlus projekt Lindevangsparken og Sløjfen. Afgørelse om ikke VVMpligt Lovgivning - VVM Reglerne om VVM findes i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1654 af 27. december 2013.

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013. Klimatilpasningsplan. Forslag

Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013. Klimatilpasningsplan. Forslag Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasningsplan Forslag Tillæg nr. 11- Forslag 20.01.2015 Offentlighedsperiode Forslaget er i offentlig høring fra den 20.01.2015 til den 17.03.2015 Indsigelser,

Læs mere

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne. 1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 10.013 for nedlagt sygehus i Nibe K O M M U N E P L A N Den 23. februar 2015 er kommuneplantillæg 10.013

Læs mere

KLIMATILPASNINGSPLAN 2012

KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 RESUMÉ UDKAST, DECEMBER 2012 KLIMABYEN FOR FREMTIDEN Frederiksberg Kommune Klimatilpasningsplan 2012 RESUMÈ Udkast, december 2012 Rådgiver: Rambøll Danmark A/S Frederiksberg Kommune

Læs mere

2013 9 Elbæk, område til rekreativt formål og kolonihaver

2013 9 Elbæk, område til rekreativt formål og kolonihaver 2013 9 Elbæk, område til rekreativt formål og kolonihaver Status Kladde Kommuneplan id 1486324 Tillæg nummer 2013 9 Plannavn Gælder for hele kommunen? Formål Elbæk, område til rekreativt formål og kolonihaver

Læs mere

KORTLÆGNING AF OVERSVØMMELSESTRUEDE AREALER

KORTLÆGNING AF OVERSVØMMELSESTRUEDE AREALER NOVEMBER 2013 RANDERS FORSYNING OG RANDERS KOMMUNE KORTLÆGNING AF OVERSVØMMELSESTRUEDE AREALER TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56

Læs mere

Vedr. endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan, Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune

Vedr. endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan, Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune - Sag: 2013/35851 158 Id: 06.00P00 Afdelingsnavn Center for Plan, Klima og Trafik Postadresse Postboks 10, 3200 Helsinge 26. januar 2015 Personlig henvendelse Rådhusvej 3 3200 Helsinge tlf: 7249 6009 e-mail:

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen 1 Redegørelse... 2 1.1 Baggrund og forudsætninger... 2 1.1.1 Fremtidens klima... 2 1.1.2 Status på klimatilpasning frem

Læs mere

tilpasningsplan Marts 2014

tilpasningsplan Marts 2014 KLIMA tilpasningsplan Forslag Marts 2014 Indledning 5 Klimaændringer generelt...6 Klimaudfordringer i Jammerbugt Kommune...7 Klimatilpasningsplanen generelt...8 Sammenhæng med øvrig planlægning...9 Klimatilpasningsplanen

Læs mere

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.

Læs mere

Offentlig høring af planforslag for udvidelse af rekreativt område ved Espagervej og partshøring af udkast til VVM-screening.

Offentlig høring af planforslag for udvidelse af rekreativt område ved Espagervej og partshøring af udkast til VVM-screening. Haderslev Kommune Plan Simmerstedvej 1A, 1. 6100 Haderslev www.haderslev.dk Dir. tlf. 74 34 22 15 abog@haderslev.dk 29. februar 2016 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie Offentlig høring af planforslag for

Læs mere

Offentlig fremlagt. fra den 11.01.2016. til den 07.03.2016. forslag. Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg

Offentlig fremlagt. fra den 11.01.2016. til den 07.03.2016. forslag. Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg Offentlig fremlagt fra den 11.01.2016 til den 07.03.2016 forslag Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg Vejledning Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen udtrykker byrådets overordnede

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014. Forslag til tillæg nr 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

FORSLAG. Vindmøller ved Bajlum/Vium APRIL 2011. Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.

FORSLAG. Vindmøller ved Bajlum/Vium APRIL 2011. Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4. FORSLAG Vindmøller ved Bajlum/Vium APRIL 2011 Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V5 www.skive.dk/vindenergi INDLEDNING OG BAGGRUND Skive Kommune som energikommune

Læs mere

Vindmøller ved Lindum Kommuneplantillæg nr. 11 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V1

Vindmøller ved Lindum Kommuneplantillæg nr. 11 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V1 FO FO R RS SL LA AG G Vindmøller ved Lindum DECEMBER 2010 Kommuneplantillæg nr. 11 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V1 www.skive.dk/vindenergi INDLEDNING OG BAGGRUND Skive

Læs mere

REGNVANDSBASSINER - EN GRUND MINDRE ELLER MINDRE GRUNDE?

REGNVANDSBASSINER - EN GRUND MINDRE ELLER MINDRE GRUNDE? REGNVANDSBASSINER - EN GRUND MINDRE ELLER MINDRE GRUNDE? Dyre dråber eller en dråbe i havet? KLOAKFORSYNINGEN Regn med, at det regner! Den der fejler i sin forberedelse... Én grund mindre eller mindre

Læs mere

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,

Læs mere

Landzonetilladelse. Tilladelse

Landzonetilladelse. Tilladelse Returadresse: Postboks 50, 4400 Kalundborg Tina Klose Hjermind Flinterup Mark 14 Flinterup 4480 Store Fuglede DATO 19. juni 2015 SAGSNR. 326-2015-16117 BETJEN DIG SELV Landzonetilladelse Lovliggørende

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 5.013 Område ved Bilgården Hostrup Byrådet godkendte den 8. juni 2015 kommuneplantillæg

Læs mere

DEBATOPLÆG Vindmøller ved Knuthenborg/Hunseby Lokalitet 360-T8

DEBATOPLÆG Vindmøller ved Knuthenborg/Hunseby Lokalitet 360-T8 DEBATOPLÆG Vindmøller ved Knuthenborg/Hunseby Lokalitet 360-T8 November 2010 Baggrund Lolland Kommune vedtog den 23. september 2010 Temakommuneplan for vindmøller. Temakommuneplanen vil blive en del af

Læs mere

Klimatilpasningsplan for Lolland Kommune Kommuneplantillæg 46 til Kommuneplan

Klimatilpasningsplan for Lolland Kommune Kommuneplantillæg 46 til Kommuneplan Nordlolland 2. november 2006 Klimatilpasningsplan for Lolland Kommune Kommuneplantillæg 46 til Kommuneplan 2010-2022 Marts 2016 Lolland Byråd har den 31. marts 2016 endeligt vedtaget Kommuneplantillæg

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Køge Kommunes spildevandsplan 2012-2016

Tillæg nr. 1 til Køge Kommunes spildevandsplan 2012-2016 Returadresse: Køge Kommune, Miljø Torvet 1, 4600 Køge Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Dokumentnummer Sagsnummer Miljø 14-10-2014 2014-137352 2012-25278 Tillæg nr. 1 til Køge Kommunes spildevandsplan

Læs mere

Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen for Sønderholm.

Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen for Sønderholm. Punkt 2. Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen for Sønderholm. 2011-45872. Forsyningsudvalget indstiller, at byrådet godkender, at kommunens spildevandsplan ændres vedrørende separatkloakering

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tilladelsen er meddelt i henhold til 9, stk. 2 i Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur (BEK nr. 637 af 10. juni 2010).

Tilladelsen er meddelt i henhold til 9, stk. 2 i Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur (BEK nr. 637 af 10. juni 2010). Margrete og Jens Drustrup Thomsen Hedevejen 15 Vester Hjermitslev 9700 Brønderslev Drustrup_thomsen@yahoo.dk Plan Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fa: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk

Læs mere

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras.

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras. Fredensborg Kommune 9. maj 2011 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af DIGE VED USSERØD Å NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I T: 4810 4200 F: 4810 4300 E:

Læs mere

Astrid Brandt Rasmussen og Claus Bjerre Classensgade 11 C, st. 2100 København Ø

Astrid Brandt Rasmussen og Claus Bjerre Classensgade 11 C, st. 2100 København Ø Returadresse: Postboks 50, 4400 Kalundborg Astrid Brandt Rasmussen og Claus Bjerre Classensgade 11 C, st. 2100 København Ø DATO 16. marts 2015 SAGSNR. 326-2015-7274 BETJEN DIG SELV Landzonetilladelse Tilladelse

Læs mere

2013 16 Rugballegård Ridecenter Rugballegård Ridecenter

2013 16 Rugballegård Ridecenter Rugballegård Ridecenter 2013 16 Rugballegård Ridecenter Rugballegård Ridecenter Status Kladde Kommuneplan id 1486324 Plannavn Formål Rugballegård Ridecenter Formålet med kommuneplantillægget er at give mulighed for etablering

Læs mere

Syddjurs Kommune Plan & Byg Ebeltoft Rådhus

Syddjurs Kommune Plan & Byg Ebeltoft Rådhus Syddjurs Kommune Plan & Byg Ebeltoft Rådhus Afgørelse om ikke miljøvurderingspligt af Kommuneplantillæg 7 for Syddjurs Klimatilpasningsplan 2014. Afgørelse På baggrund af oplysninger i Bilag 1 afgør Natur

Læs mere

Debatoplæg. Vindmøller ved Tollestrup. Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015. Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet

Debatoplæg. Vindmøller ved Tollestrup. Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015. Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015 Debatoplæg Vindmøller ved Tollestrup Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Visualisering nr. 1. Projektets to 140 meter høje vindmøller set fra motorvejsbro

Læs mere

Strategi for nedsivning og lokal afledning af regnvand -tillæg til spildevandsplan

Strategi for nedsivning og lokal afledning af regnvand -tillæg til spildevandsplan Strategi for nedsivning og lokal afledning af regnvand -tillæg til spildevandsplan Indhold Mål... 2 Klimaet ændrer sig... 2 Kan vi forudsige oversvømmelser?... 2 Hvad kan vi gøre?... 4 Principper for lokal

Læs mere

Centerområde ved Odense Offentlige Slagtehuse Rugårdsvej, Store Glasvej og Grønløkkevej

Centerområde ved Odense Offentlige Slagtehuse Rugårdsvej, Store Glasvej og Grønløkkevej Odense Kommune - LP 0-766 http://www.odense.dk/topmenu/borger/bolig%20og%20byggeri/byggeri/lokalplaner/l... Side 1 af 2 04-05-2015 Spring til indhold Lokalplanen givermulighed for at omdanne ejendommen

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

Landzonetilladelse. Tilladelse til at etablere en hundesvømmehal på ejendommen matr. nr. 11b, Sæby By, Sæby, beliggende Sæbyvej 17, 4270 Høng.

Landzonetilladelse. Tilladelse til at etablere en hundesvømmehal på ejendommen matr. nr. 11b, Sæby By, Sæby, beliggende Sæbyvej 17, 4270 Høng. Returadresse: Holbækvej 141B, 4400 Kalundborg Tim Theiss Axen Sæbyvej 17 4270 Høng DATO 29. april 2016 SAGSNR. 326-2016-9598 BETJEN DIG SELV Landzonetilladelse Tilladelse til at etablere en hundesvømmehal

Læs mere

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 MARTS 2014 TREKANTOMRÅDET DANMARK MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4.025 for Blåkildevej, Smedegård, Øst Aalborg Byrådet godkendte den 16. juni 2014

Læs mere

TILLÆG NR. 2 til Spildevandsplan 2013-2016

TILLÆG NR. 2 til Spildevandsplan 2013-2016 TILLÆG NR. 2 til Spildevandsplan 2013-2016 Side 1 af 10 Den 11. september 2014 Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2013-2016. Håndtering af regnvand fra skybrud på overfladen i Lystrup TEKNIK OG MILJØ Aarhus

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 4.024 for undervisningsområdet ved Mylius Erichsens Vej

K O M M U N E P L A N. Tillæg 4.024 for undervisningsområdet ved Mylius Erichsens Vej K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4.024 for undervisningsområdet ved Mylius Erichsens Vej Aalborg Byråd godkendte

Læs mere

Landzonetilladelse. Tilladelse

Landzonetilladelse. Tilladelse Returadresse: Postboks 50, 4400 Kalundborg Henrik Langtofte Larsen Søbanken 2 Jorløse 4470 Svebølle DATO 28. oktober 2015 SAGSNR. 326-2015-51444 BETJEN DIG SELV Landzonetilladelse Tilladelse til at opføre

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 4.024 for undervisningsområdet ved Mylius Erichsens Vej

K O M M U N E P L A N. Tillæg 4.024 for undervisningsområdet ved Mylius Erichsens Vej K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4.024 for undervisningsområdet ved Mylius Erichsens Vej Aalborg Byråd godkendte

Læs mere

Ejner Bager Sildeballe 2 8305 Samsø. Natur og Miljø. Den 22/11 2012

Ejner Bager Sildeballe 2 8305 Samsø. Natur og Miljø. Den 22/11 2012 Ejner Bager Sildeballe 2 8305 Samsø Den 22/11 2012 Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Screening for VVM-pligt af reservoirer på matr.nre. 11u og 13a Besser By, Besser. Afgørelse om ikke-vvm

Læs mere

2013 27 Boliger, Bjerrevej 139, Horsens Boliger, Bjerrevej 139, Horsens

2013 27 Boliger, Bjerrevej 139, Horsens Boliger, Bjerrevej 139, Horsens 2013 27 Boliger, Bjerrevej 139, Horsens Boliger, Bjerrevej 139, Horsens Kladde Kommuneplan id 1486324 Tillæg nummer 2015 27 Plannavn Gælder for hele kommunen? Formål Boliger, Bjerrevej 139, Horsens Nej

Læs mere

Bent Reimers Gartnerstræde 1 2791 Dragør. Kystdirektoratet J.nr. 15/00040-14 Ref. Marianne Jakobsen 05-03-2015

Bent Reimers Gartnerstræde 1 2791 Dragør. Kystdirektoratet J.nr. 15/00040-14 Ref. Marianne Jakobsen 05-03-2015 Bent Reimers Gartnerstræde 1 2791 Dragør Kystdirektoratet J.nr. 15/00040-14 Ref. Marianne Jakobsen 05-03-2015 Fornyet vurdering - Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse ud for matr.nr. 11ad Kelstrup By,

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan 1 Indholdsfortegnelse Klimatilpasningsplan... 3 Indledning... 3 Oversvømmelseskortlægninger... 3 Sandsynlighedskortlægning, værdikortlægning og risikokortlægning...9

Læs mere

KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN

KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE

Læs mere

Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB

Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB På vegne af Lysabild-Skovby Landvindingslag søges der hermed om tilladelse

Læs mere

T I L L Æ G N R. 2 5. Forslag TIL VEJLE KOMMUNEPLAN 2013-2025. KOMMUNEPLAN 2013-2025 Trekantområdet og Vejle Kommune

T I L L Æ G N R. 2 5. Forslag TIL VEJLE KOMMUNEPLAN 2013-2025. KOMMUNEPLAN 2013-2025 Trekantområdet og Vejle Kommune Forslag T I L L Æ G N R. 2 5 for et teknisk område, Solvarmeanlæg ved Mangehøje i Jelling Hører til lokalplan nr. 1196 TIL VEJLE KOMMUNEPLAN 2013-2025 KOMMUNEPLAN 2013-2025 Trekantområdet og Vejle Kommune

Læs mere

Tillæg nr. 7 til Lemvig Kommuneplan 2013-25. Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees

Tillæg nr. 7 til Lemvig Kommuneplan 2013-25. Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget fastlægger muligheden for at etablere et område til teknisk formål i form af solcelleanlæg

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse Kommuneplan 2013 består for kommunerne

Læs mere

Retningslinjerevision 2019 Klima

Retningslinjerevision 2019 Klima Retningslinjerevision 2019 Klima Indholdsfortegnelse Klima 3 Risiko for oversvømmelse og erosion 4 Sikring mod oversvømmelse og erosion 6 Afværgeforanstaltninger mod ekstremregn 8 Erosion og kystbeskyttelse

Læs mere

Bilag A VVM screening [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1832 af 16. december 2015]

Bilag A VVM screening [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1832 af 16. december 2015] Bilag A VVM screening [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1832 af 16. december 2015] VVM Myndighed Tårnby Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Brændstoflageret Københavns

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Dispensation fra Lokalplan 19-001, Delområde C2 på ejendommen matr.nr. 66m og 67lu Hune By, Hune, beliggende Aalborgvej 7, 9492 Blokhus

Dispensation fra Lokalplan 19-001, Delområde C2 på ejendommen matr.nr. 66m og 67lu Hune By, Hune, beliggende Aalborgvej 7, 9492 Blokhus B10 INVEST A/S Jyllandsgade 20 9000 Aalborg Plan Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Kathrine Brix Mørk Direkte 7257 7644 ktm@jammerbugt.dk

Læs mere

Skabelon. til klimatilpasningsplan. Et led i realiseringen af den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland

Skabelon. til klimatilpasningsplan. Et led i realiseringen af den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland Skabelon til klimatilpasningsplan Et led i realiseringen af den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland Skabelonen er et projekt igangsat af Region Midtjylland og udført i fællesskab med en række

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

TELCON A/S Sarupvej 38 6470 Sydals

TELCON A/S Sarupvej 38 6470 Sydals TELCON A/S Sarupvej 38 6470 Sydals Landzonetilladelse til at etablere en TDC A/S fiberstation for mobiltelefoni på ejendommen matr.nr. 65 Sarup, Lysabild, der ligger på Sarupvej 38, 6470 Sydals Sønderborg

Læs mere

Evaluering af regelsæt for klimatilpasning

Evaluering af regelsæt for klimatilpasning Evaluering af regelsæt for klimatilpasning Susanne Krawack KL den 22. september 2014 CONCITO Danmarks grønne tænketank CONCITO formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv og borgere. Formålet

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Forsyning

Lyngby-Taarbæk Forsyning Forsyning Taarbæk kælderoversvømmelse Afklaring af hændelsesforløb under stormen 6. dec. 2013 September 2014 Udarbejdet til: Forsyning Hjortekærbakken 12 2800 Kgs. Lyngby Udarbejdet af: EnviDan A/S Søren

Læs mere

Kommunernes hjemmel til at lave særregler i kommune- og lokalplanlægningen

Kommunernes hjemmel til at lave særregler i kommune- og lokalplanlægningen Notat Det åbne land og friluftsliv J.nr. NST-103-00050 Ref. HWI/HINEL Den 11. april 2011 Kommunernes hjemmel til at lave særregler i kommune- og lokalplanlægningen Vindmølleindustrien har med pressemeddelelse

Læs mere