HOTSPOT YDRE NØRREBRO. Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan

Transkript

1 HOTSPOT YDRE NØRREBRO Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan

2 Hotspot Ydre Nørrebro Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets hotspotpulje 2011 Center for Boligsocial Udvikling Center for Boligsocial Udvikling Sadelmagerporten 2a 2650 Hvidovre Telefon: Marts 2011 CFBU s udgivelser kan frit citeres med tydelig kildeangivelse. Center for Boligsocial Udvikling er en selvejende institution under Socialministeriet med et årligt budget på 10 mio kr. Centrets overordnede formål er at udvikle effektmålingsmetoder, der er tilpasset det boligsociale felt, at lave systematiske vidensindsamlinger på baggrund af erfaringer fra nationale og internationale boligsociale indsatser og at yde kvalificeret rådgivning og processtøtte til centrale aktører indenfor det boligsociale område.

3 Kriminalitets- og tryghedsmåling Nulpunktsmåling

4 Hotspot Ydre Nørrebro Kriminalitets- og tryghedsmåling 4

5 Hotspot Ydre Nørrebro, Københavns Kommune Statistiske nøgletal 2010 Hotspot Ydre Nørrebro Københavns Kommune I alt pct I alt pct Alle husstande i alt Antal beboere i alt , , årige , , årige , ,0 65 årige og ældre 883 6, ,4 Arbejdsstyrken i alt , ,8 Pensionister , ,9 Øvrige uden for erhverv , ,3 Gennemsnitsindkomst i kr Børn med enlig forsørger , ,3 Indvandrere/efterkommere fra ikke-eu-lande , ,4 Beboere fraflyttet ,5 - - Anmeldelser af borgervendt kriminalitet Brandudrykninger 2010 Brand container/affald 37 Brand køretøj 18 Brand bygning 89 Brandudrykninger pr beboere 10,71 Brandudrykninger pr beboere på kommunalt plan 3,49 Hærværk Vold & trusler 99 Anmeldelser pr beboere 10,46 Anmeldelser pr beboere på kommunalt plan Indbrud Tyveri 7,95 Størstedelen af anmeldelserne af borgervendt kriminalitet i Hotspot Ydre Nørrebro i 2010 vedrørte tyveri og dernæst indbrud. Niveauet for anmeldelser lå lidt over det kommunale gennemsnit. Sigtelser 2009 Antal sigtede Antal sigtelser årige årige Over 25-årige Niveau pr beboere 17,6 33,8 Niveau pr beboere på kommunalt plan 13,6 29,4 Hotspot Ydre Nørrebro havde en del brandudrykninger i 2010, primært til bygningsbrande, men også et betragteligt antal containerbrande. Niveauet for brandudrykninger lå markant over det kommunale gennemsnit. Hotspot Ydre Nørrebros niveau af sigtede og antal sigtelser lå lidt over det kommu- Hotspot Ydre Nørrebro Kriminalitets- og tryghedsmåling 5

6 nale gennemsnit, og over halvdelen af de sigtede var under 26 år. Af de i alt 237 sigtede i 2009 var de 90 tidligere dømte. 54 % af alle sigtelser i 2009 vedrørte alvorlig eller personfarlig kriminalitet. Beboerklager og hærværk Hotspotområdet i Ydre Nørrebro dækker over i alt beboere (Danmarks Statistik, 2010). Oplysningerne fra boligselskaberne dækker de almene afdelinger, mens der ikke er information for ejerboliger og de private udlejningsboliger. I Hotspot Ydre Nørrebro boede ca. halvdelen af beboerne i alment byggeri ultimo 2009 (Københavns Kommune, 2010). Der er fem boligselskaber: AKB afdeling Titan Parken, FSB afdeling 15, Lejerbo afdeling Aldersrogade, Vermudsgade, Mjølnerparken og Hothers Plads, VIBO afdeling Bogtrykkergården og Fogedgården og AAB afdeling 41, 58 og 91. Tre boligselskaber har opgjort beboerklager for 2010, mens et boligselskab vil opgøre fra De samme fire boligselskaber har opgjort hærværk og fraflytning. Der afventer svar for AKB. fordeler sig på kategorien andet, der dækker over fx husordenssager og mailkorrespondancer 2. Nøglepersoners vurdering af tryghedssituationen De interviewede nøglepersoner angiver at unge hænger i ud i området i grupper og skaber utryghed overfor beboerne. Boligområdet oplever en del hærværk, og der er flere tilfælde af fysisk og især mundtlig forulempelse. Det er nøglepersonernes indtryk, at meget af dette ikke bliver anmeldt på grund af frygt for repressalier. De interviewde nøglepersoner angiver at der er en del konflikter mellem etniske danskere og grupperne af unge nydanskere, og disse har ofte svært ved at kommunikere med hinanden. Der foregår sandsynligvis hashhandel i nogle af boligområderne, men det sker ikke lige så synligt som det tidligere har været. 3 Lejerbo opgør timeforbrug i forhold til udbedring af hærværk og graffiti og har i 2010 brugt 186 timer dertil. AAB har opgjort antal husordenssager og beboerklager vedrørende hærværk og graffiti, og der har været én sag i 2010 angående hærværk. VIBO og FSB opgør udgifter til hærværk og de har tilsammen brugt ca kr. Heraf udgør FSB s udgifter ca kr., og det drejer sig om graffiti og hærværk mod glas, vaskerier og elinstallationer til døre 1. Lejerbo, FSB og AAB har tilsammen haft 131 beboerklager i Heraf har 43 handlet om opkrævninger, 19 om støj og larm, seks har handlet om husdyr, affald i opgange mv. eller parabol, tre drejer sig om utryghed og chikane, og de sidste 61 1 FSB har opgjort hærværk i forbindelse med indbrud (tyveri) fra år 2005 til 2010 til kr. Udgiften kan ikke udskilles for år 2010 og medtages derfor ikke her. 2 Én af AAB s husordenssager handler både om hærværk og chikane, og den tæller med som én sag under hærværk og én sag under beboerklager. Se desuden note 6 vedrørende AAB s opgørelser. 3 Du kan læse mere om baggrunden for kriminalitets- og tryghedsmålingen i rapporten: Hotspot Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets hotspotpulje. Hotspot Ydre Nørrebro Kriminalitets- og tryghedsmåling 6

7 Forandringsteori og dokumentationsplan

8 Oversigt over temaer og aktiviteter Temaer/ mål Børn og unge med uroskabende adfærd Inklusion og sammenhængskraft i lokalsamfundet Styrket samordning af det kriminalpræventive arbejde. Aktiviteter I første omgang hovedsageligt analysearbejde, understøttelse af det eksisterende arbejde og styrkelse af koordineringen af det eksisterende arbejde. Aktivitetsbeskrivelser I de to hotspotprojekter i København er der det første år meget fokus på yderligere at forbedre organiseringen og samarbejdsrelationerne mellem de centrale aktører og fagpersoner 4. Indtil videre er strategien at fokusere på samarbejdsniveauet. Så vidt muligt iværksætter de to hotspot ikke nye selvstændige projekter selv. Fokus er i høj grad på at understøtte det, der er i gang i forvejen. Der tænkes meget i forankring, således at der ikke iværksættes initiativer, der forsvinder igen efter fire år. De konkrete initiativer er ikke fastlagt endnu. I begge distrikter vil der være et større planlægningsmøde med relevante aktører i marts, hvor samarbejdspartnere byder ind med bud på aktiviteter for Det er dog besluttet hvilke tre indsatsområder, der skal arbejdes indenfor i begge områder: Styrket samordning af den kriminalpræventive indsats 4 Ydre Nørrebro er distrikt 12 + rode 157. Indre Nørrebro er distrikt 8. Børn og unge med uroskabende adfærd Inklusion og sammenhængskraft i lokalområdet. I det følgende uddybes de tre indsatsområder i en lettere forkortet udgave af Københavns Kommunes Udkast efter høring. Tre specifikke udfordringer for trygheden 1) Styrket samordning af den kriminalpræventive indsats LG Insights rapport viser, at der generelt er et stort uformelt samarbejde mellem aktørerne på det kriminalpræventive område på Nørrebro. De uformelle netværk fungerer hurtigt og aktørerne inddrager hinanden, hvor det er relevant. Afdækningen af Nørrebro viser dog også, at: SSP-samarbejdet for nyligt er reorganiseret Koordinationsgruppen under 10- punktplanen spiller en for uklar rolle i det kriminalpræventive samarbejde De uformelle netværk er sårbare, da de bliver personbårne og bygger på kompetente men få ildsjæle og ikke i tilstrækkeligt omfang involverer de boligsociale aktører, friskoler m.v. Der er behov for formaliseret og systematisk koordination mellem kommunen, frivillige / private aktører Der er et behov for større forståelse for beboernes utryghed blandt de kriminalpræventive aktører Der er forskel på metoder til identifikation af unge med bekymrende adfærd og metoder til at håndtere grupperelateret adfærd hos unge blandt de kriminalpræventive aktører Frontpersonalet, herunder medarbejdere i ungdomsklubber og gadeplansmedarbejdere, efterspørger efterud- Hotspot Ydre Nørrebro Forandringsteori og dokumentationsplan 8

9 dannelse i arbejdet med de kriminalitetstruede børn og unge. Opgaven i de kommende fire år Styrke samarbejde om den kriminalpræventive indsats Øge forståelsen for beboernes bekymringer blandt de kriminalitetsforebyggende aktører Hotspot skal bidrage til SSP-arbejdet Styrke den fælles kultur for samarbejdet, ikke mindst mellem kommunen, politiet og de frivillige / private aktører Styrke medarbejdernes kompetence til at håndtere unge, der færdes i kriminelle grupperinger og udvikle nye modeller og metoder Særligt for Ydre Nørrebro: Sikre at tilbud i højere grad understøtter og supplerer hinanden. 2) Børn og unge med uroskabende adfærd Tryghedsindekset viser, at beboerne i hotspotområdet i højere grad er udsat for kriminalitet end i andre dele af København: Vold har behov for markant indsats Tyveri har behov for markant indsats Narkotika har behov for intensiveret indsats Hærværk har behov for markant indsats. Vold, tyveri, narkotika og hærværk antages i vidt omfang at hænge sammen med de mange sårbare børn og unge samt deres familier og de kriminelle netværk. Børn og unge under 18 år Børn og unge, der begår kriminalitet LG Insight har analyseret underretninger til Socialforvaltningen om børn og unge, der har begået kriminalitet, og vurderer på den baggrund at der for SSP distriktet Ydre Nørrebro er ca. 60 børn og unge, der er involveret i alvorligere kriminalitet, mens ca. 200 børn og unge er involveret i lettere kriminalitet. Politiets bandeenhed og Nørrebro lokalpoliti vurderer, at der er ca børn/unge, der fungerer som medløbere for Brothers and Soldiers, og som begår hjælpetjenester, eller som deltager ad hoc i forskellige konflikter med andre grupper/bander. Børn og unge, der begår kriminalitet, er typisk udfordret af en eller flere af følgende forhold: Utilpasset adfærd Sociale problemer Dårlige familieforhold Dårligt fungerende i skolen Misbrugsproblemer m.m. Andre udfordringer er, at flere af de unge kan være konfliktsøgende og kan have en territorielt baseret gruppeidentitet, hvor der holdes sammen på bekostning af kontakten til resten af byen. De kriminalitetstruede børn og unge Gruppen af kriminalitetstruede børn og unge er væsentlig større end de ovenfor beskrevne børn og unge med kriminel adfærd. Generelt er der sket et skred i adfærdsformer overfor hærværk, graffiti, tyveri af cykel m.m. Medarbejderne der deltog i LG Insights analyse vurderer, at de kriminalitetstruede børn og unge ofte ikke har et aktivt fritids-/foreningsliv. Børne- og Ungdomsforvaltningen bekræfter, at Nørrebro er den bydel, hvor der er færrest børn, der går i klub m.v. Hotspot Ydre Nørrebro Forandringsteori og dokumentationsplan 9

10 Mange familier mangler forståelse for betydningen af, at børnene går i klub eller har et aktivt fritidsliv, ligesom mange familier ikke har kendskab til mulighederne for at få fripladser m.v. Endelig er der mangel på fritids- og klubtilbud til børn og unge. Unge over 18 Unge over 18 år, der begår kriminalitet Københavns Politi oplyser til LG Insight, at der i 2010 frem til 27.september, hvor LG s undersøgelse fandt sted, har været 18 sigtelser af unge mellem 18 og 24 år i Distrikt 12 på Ydre Nørrebro. Heraf er to tredjedele sigtet for hård kriminalitet. Det vurderes, at ca unge over 18 år, tilhører en gruppering med kontakt til det kriminelle miljø, der kalder sig Brothers and Soldiers. I SSP+ regi er der aktuelt 37 unge på hele Nørrebro, der enten har begået gentagen/alvorlig kriminalitet eller personfarlig kriminalitet. I analysen vurderes det, at Blågårdsbanden sidder forholdsvis tungt på det kriminelle miljø i området og holder medløberne under kontrol. I følge LG Insight er grupper af unge over 18 år ikke primært knyttet sammen af territoriale tilhørsforhold men derimod af familiemæssige forbindelser, nationalitet og venskabskredse. Opgaven i de kommende fire år Fortsat at bidrage til SSP-arbejdet mht. at identificere de børn og unge, der begår kriminalitet og de netværk, de indgår i Fortsætte tilbud, der får de identificerede børn og unge tilbage på rette spor, bl.a. via brug af uddannelse, beskæftigelse og meningsfulde fritidsaktiviteter mv. Styrke koordinering og opfølgning på børn og unge med uroskabende adfærd samt deres familier Skabe tydelig og kontinuerlig voksenkontakt Udvikle kommunens tilbud til de kriminelle / kriminalitetstruede børn og unge, så de matcher målgrupperne Styrke rådgivningen og vejledningen til familier omkring mulighederne for fripladser m.v. Styrke koordinering af reintegrationen i samfundet for dømte og varetægtsfængslede unge. 3) Inklusion og sammenhængskraft i lokalområdet Ydre Nørrebro er kendetegnet ved bl.a.: At der er et stort kriminalitets- /konfliktpotentiale blandt grupper af unge Normskred blandt børn og unge i området. Integrationsbarometeret viser for hele København, at der er forskel på etniske gruppers tillid: Etniske minoriteter har 8 procentpoint mindre tillid til deres naboer end etniske danskere Etniske minoriteter har 13 procentpoint mindre tillid til politiet end etniske danskere Etniske minoriteter har 5 procentpoint mindre tillid til kommunale institutioner end etniske danskere Herudover viser Integrationsbarometeret for hele København generelt, at der er forskel mht. etniske gruppers oplevelse af diskrimination: Hotspot Ydre Nørrebro Forandringsteori og dokumentationsplan 10

11 Omtrent dobbelt så mange indvandrere/efterkommere som etniske danskere (23% mod 9%) oplever, at de er blevet diskrimineret Blandt indvandrere/efterkommere er det helt overvejende etnicitet og religion, der nævnes som årsagen til, at man oplever sig diskrimineret. (Integrationsbarometeret, Catinet Diskriminationsrapporten 2010) Disse tal er særligt foruroligende, da der er en stor andel etniske minoriteter på Ydre Nørrebro, hvorved udfordringerne antages at være proportionelt større. Et lavere niveau for gensidig tillid og oplevelse af fællesskab mellem forskellige grupper af beboere samt beboer og myndigheder mv. vil, alt andet lige, føre til flere konflikter, ligesom manglende oplevelse af inklusion kan føre til etablering af modidentiteter. Opgaven i de kommende fire år Inddrage og ansvarliggøre forældrene i det kriminalpræventive arbejde Aktivt bekæmpe diskrimination og chikane samt styrke arbejdet med ligebehandling i København Kommunes service og myndighedsopgaver Øge det gensidige kendskab og anerkendelse via målrettet relationsarbejde mellem borgere og myndigheder i distriktet, herunder ikke mindst mellem de unge og Københavns Politi Øge arbejdet med inklusion blandt børn og unge til forebyggelse af modidentiteter Forbedre rammerne for tryg færden i byrummet. 5 Tryghed påvirkes også af lokale fysiske forhold, herunder mulighederne for at bevæge sig og mødes i byrummet. 5 Du kan læse mere om baggrunden for forandringsteorien i rapporten: Hotspot Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets hotspotpulje. Hotspot Ydre Nørrebro Forandringsteori og dokumentationsplan 11

12 Forandringsteori AKTIVITET PRÆSTATION KORTSIGTEDE KORTSIGTET EFFEKTER MÅL MELLEMLANGE MELLEMLANGT EFFEKTER MÅL LANGSIGTEDE LANGSIGTET EFFEKTER MÅL Inklusion og sammenhængskraft i lokalsamfundet Analyse af de fysiske rammer samt opsætning af mål for udvikling af samme Bedre mulighed for færden og møde i byrummet Borgerne får et øget kendskab til deres rettigheder og tilbud om muligheder Borgerne oplever øget tillid, fællesskab og indflydelse Øget tryghed i hotspotområderne Effektivisering af faglige netværk Reduktion i antallet af lokale kriminelle unge Fald i borgernes oplevelse af diskrimination (borgerne imellem samt i mødet med myndighederne) Børn og unge med uroskabende adfærd Analyse af behovet for nye klubtilbud samt udnyttelsen af de eksisterende tilbud Netværksanalyse vedrørende kriminelle og kriminalitetstruede unge på Nørrebro Reduktion i antallet af kriminalitetstruede børn og unge Fald i den faktuelle kriminalitet i området Mindre kriminalitet i hotspotområderne Forvaltningerne får en øget fælles forståelse af opgaven på tværs af hinanden Mere og énstrenget organisering af det kriminalpræventive arbejde Afklaring af behovet for styrket samarbejde Øget kendskab til hinanden på tværs af forvaltningerne Styrket samordning af det kriminalpræventive arbejde Afklaring af behovet for kompetenceudvikling Videreudvilkling af kompetencer for aktører

13 Dokumentationsplan Da der endnu ikke er færdige planer for hvilke aktiviteter, der sættes i gang, vil der løbende komme nye præstationer ind i dokumentationsplanen. Præstationsmålene i denne dokumentationsplan er rettet mod aktiviteterne i Præstationer Trin Indikator Måletidspunkt Kilde Afklaring af behovet for styrket samarbejde Der er udarbejdet skriftlige anbefalinger Hotspotchefen Afklaring af behovet for kompetenceudvikling Der er udarbejdet skriftlige anbefalinger Hotspotchefen Analyse af behovet for nye klubtilbud samt udnyttelsen af de eksisterende tilbud Analyse af de fysiske rammer og opsætning af konkrete mål Skriftligt notat fra BUF foreligger Skriftligt notat fra Teknik- og Miljøforvaltningen foreligger 2011 BUF 2011 Teknik- og Miljøforvaltningen Netværksanalyse vedrørende kriminelle og kriminalitetstruede unge på Nørrebro (LG Insight) Færdig rapport i september 2011 LG Insight Kortsigtede effekter Trin Indikator Måletidspunkt Kilde Reduktion i antallet af lokale kriminelle unge Antal af sigtede og antal af sigtelser blandt årige på personfarlig kriminalitet i de to områder Politiet/Socialforvaltnin gen Reduktion i antallet af kriminalitetstruede børn og unge Andelen af børn og unge, der er omfattet af SSP-registrering fra kategori 1 til og med 4, der går i klub BUF Andelen af børn og unge, der udviser bekymrende fra i skolerne Andel af unge, som hverken er i uddannelse eller i beskæftigelse Borgerne får et øget kendskab til deres rettigheder, tilbud om muligheder Indikatoren præciseres, når aktiviteten er mere konkretiseret Afventer Hotsptotchefen Hotspot Ydre Nørrebro Forandringsteori og dokumentationsplan 13

14 Bedre mulighed for færden i byrummet Føler borgerne sig trygge i byen tør de færdes i byen? Tryghedsindekset Øget kendskab på tværs af forvaltningerne Medarbejdere i de involverede forvaltninger tilkendegiver, at samarbejdet er blevet bedre Halvårligt Survey af hotspotsekretariatet på Nørrebro Videreudvikling af kompetencer for aktører Aktørerne tilkendegiver, at de oplever at have fået øgede kompetencer Survey af hotspotsekretariatet på Nørrebro Mellemlange effekter Trin Indikator Måletidspunkt Kilde Fald i den faktuelle kriminalitet i området Omfanget af kriminalitet på baggrund af Tryghedsindekset Tryghedsindekset Fald i borgernes oplevelse af diskrimination (borgerne imellem samt i mødet med myndighederne) Andelen af beboere, der oplever diskrimination BIF Borgerne oplever øget tillid, fællesskab og indflydelse Unges tillid til myndigheder BIF Langsigtede effekter Trin Indikator Måletidspunkt Kilde Mere og énstrenget organisering af det kriminalpræventive arbejde Aktører tilkendegiver, at der er en mere énstrenget organisering Survey af hotspotsekretariatet på Nørrebro Øget tryghed i hotspotområdet Øget tryghed i hotspotområdet Beboerklager Boligforeningerne Antal fraflytninger Boligforeningerne Mindre kriminalitet i hotspotområderne (hærværk) Antal hærværks- og graffitihændelser Boligforeningerne Øget tryghed i hotspotområdet Tryghedsgraden på baggrund af Tryghedsindekset Tryghedsindekset Mindre kriminalitet i hotspotområderne Omfanget af kriminalitet på baggrund af Tryghedsindekset Tryghedsindekset Hotspot Ydre Nørrebro Forandringsteori og dokumentationsplan 14