DET HELE FOR DET HALVE
|
|
- Troels Petersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DET HELE FOR DET HALVE INFORMATION TIL NYE FORMIDLERE OG ARRANGØRER AF SCENEKUNST FOR BØRN OG UNGE Teatercentrum 2015
2 Teatercentrum 2015 Forsideillustration: Teatret Meridiano: Anima Foto: Thomas Petri TEATERCENTRUM Tlf.: Følg os på Facebook: Teatercentrum i Danmark Aprilfestival - teater for små & store Aprilfestival - Deltagerforum Teatercentrum er en selvejende institution under Kulturministeriet og et kompetencecenter for udbredelse og formidling af scenekunst for børn og unge. 2
3 Hvad er en formidler? Er du kulturkonsulent, teaterkontaktlærer, pædagog, bibliotekar, museumsansat, kunstner eller anden type kulturarbejder? Og beskæftiger du dig med - eller kunne du tænke dig - at skabe rammer for børn og unges møde med scenekunst og kultur? Så kan rollen som formidler af scenekunst for børn og unge måske være noget for dig! Hvad kræver det at være en god formidler, arrangør eller indkøber af professionel scenekunst for børn og unge? Først og fremmest engagement - og kærlighed til teatret og den udøvende kunst. Derudover er det en fordel at have kendskab til en række praktiske forhold, som vi her har forsøgt at samle i en overskuelig form. Vi håber, at materialet kan være en hjælp til dig, som for første gang kaster dig over dette spændende område, og at det kan fungere som inspiration for dig, som i forvejen har erfaringer med området. Vælger du at bruge din tid på formidling af scenekunst for børn og unge, lover vi til gengæld indsigt i en verden, der er fyldt med gode oplevelser, poesi og livsbekræftende samvær med vores yngste medborgere. Naturligvis kræver formidlingsarbejdet tid, dels bag skrivebordet og ved telefonen, når teatrene skal findes og bookes, dels på festivaler og i teatre rundt omkring, men kedeligt bliver det sjældent. Kom godt i gang og god fornøjelse med opgaven. Henrik Køhler Leder Teatercentrum 3
4 Scenekunst på dagsordenen Oplevelser med kunst er en vigtig del af børns liv. Når vi møder kunst, sker der noget - en tanke sættes i gang, en følelse spejles, en verden viser sig - og alle børn og unge i hele landet skal derfor også - ligesom voksne have mulighed for at møde scenekunsten. Hvorfor scenekunst frem for teater? Begrebet scenekunst kan noget mere end teater, da det netop afspejler og inkluderer de mange forskellige udtryksformer inden for teater, dans, musik, ny-cirkus og andre, eksperimenterende genrer, som hele tiden udvikles. Men at få scenekunst for børn og unge på dagsordenen i kommunen, på skolen eller på biblioteket kræver en indsats. Det kan således være nødvendigt, at der arbejdes vedholdende for at få scenekunst for børn og unge ind i formuleringerne af de overordnede prioriteringer i din kommune eller i din formidlingsinstitution. Det er vigtigt at slå fast, at der med kommunernes ønske om at ville satse på scenekunst for børn og unge også skal følge en prioritering af ressourcer til arrangementer og indkøb, samt til formidlingen og den faglige udvikling heraf. Publikum fra Festival 2010 Teater for børn og unge i Esbjerg Foto: Gitte Lotinga 4
5 At holde kontakt med teatret Hvis du eller din skole/daginstitution/kulturinstitution ønsker at arrangere scenekunst for børn og unge er det en god idé, at der er en kontaktperson, som har ressourcer til at tage sig af kontakten til de enkelte teatre, teatermiljøet generelt og andre formidlere. Særligt for teatrene er det vigtigt at vide, hvem de kan henvende sig til, hvis de vil tilbyde noget til en given institution, eller hvis der er spørgsmål i forbindelse med køb af forestillinger eller billetter. Det er vigtigt, at din institutions ledelse anerkender, at der netop skal bruges ressourcer på denne teaterkontakt og på at oparbejde viden om hvordan teaterbesøg kan arrangeres, finansieres og rammesættes, så alle involverede parter får den bedste oplevelse. Hertil kommer den praktiske organisering af teaterudflugter og besøg fra turnéteater. Gertrud Exner i forestillingen Regn, Teaterværkstedet Madam Bach. Foto: Gitte Lotinga 5
6 Kontaktpersonens arbejdsopgaver Sørg for, som kontaktperson, at få tildelt ressourcerne til dette arbejde i form af timer, der er øremærket teaterkontakt. Et godt værktøj i en forhandling om tildeling af timer kan være, at du kan dokumentere de arbejdsopgaver, arbejdet reelt består af. Dine arbejdsopgaver som kunst- og kulturformidler kan se forskellige ud alt efter, hvor du er, og hvordan du er organiseret. Her er nogle stikord til, hvad arbejdet kan bestå af: Bestille x antal forestillinger om året - enten hos et opsøgende eller et stationært teater. Have overblik over udbuddet, så alle børn/elever/aldersgrupper bliver tilgodeset. Orientere kolleger om relevante tilbud. Sørge for annoncering af forestillinger internt eller eksternt, alt efter hvem du udbyder en forestilling til. Organisere praktiske forhold - fx hjælp til opstilling ved besøg fra et teater eller arrangere transport, hvis et teater skal besøges. Sikre at de kontraktlige aftaler der er indgået med teatre, bliver overholdt. Holde dig orienteret, så vidt det er muligt, ved at deltage på børneteaterfestivaler og/eller netværksmøder - og følge med i og anmeldelser i dagspressen. Vejlede kolleger og andre, der ledsager børn ved en teateroplevelse dels med henblik på forberedelse til og efterbehandling af oplevelsen, dels på hvordan man agerer som voksen under selve forestillingen. Hvordan vælger man forestillinger? Scenekunst for børn og unge skal ikke kun underholde. Det skal, ligesom kunst for voksne, udfordre, provokere og vække tanker. Som formidler spiller du en vigtig rolle i mødet mellem teaterforestillingen og det yngre publikum, fordi det er dig, der har valgt forestillingen. Det giver dig et stort ansvar, og din position som udvælger og tilrettelægger giver sikkert anledning til en række overordnede spørgsmål om, hvorfor og hvordan børn og unge skal møde scenekunsten, og også hvad kvalitet 6
7 er i forbindelse med scenekunst for børn og unge. Vi har her opstillet en række konkrete råd, der kan være med til at kvalificere dine valg: - Tag på festivaler. Det er en enestående chance for at se meget scenekunst for børn og unge på kort tid. Husk at se så mange forskellige forestillinger og så mange forskellige teatergrupper som muligt. Husk også at se noget, du ikke kender. Det er en mulighed for at blive overrasket. - Tal med andre. På festivaler har du mulighed for at tale med andre formidlere og få adgang til forskellige netværk. På Teatercentrums aprilfestival og på Horsens Kommunes festival er der fx altid tilrettelagt faglige seminarer og møder med kvalificering af formidlere for øje. Her kan du deltage i diskussioner og udveksle erfaringer med dine kolleger. - Se på børnene. Se teater sammen med børn og unge og vær nysgerrig på deres oplevelser ved at spørge dem om deres oplevelse efterfølgende. Børn kan ikke altid sætte ord på deres oplevelse af en teaterforestilling, så på denne måde vil du få et mere realistisk eller fyldestgørende indtryk af deres teateroplevelse. Du kan evt. lade dig inspirere af det initiativ, som Teatercentrum har igangsat sammen med Randers Kommune i forbindelse med Festival 2011, som vi kalder Teateroplevelser. Teateroplevelser at skabe samtalerum - Hvordan ville du tegne teateroplevelsen, hvis du skulle dele den med en ven? - Luk øjnene og genkald dig følgende: Gå ind i teatret (nu i tanken) og find din plads husk på alle de indtryk du fik, lugte, lyde, stemninger Dette er 2 små udpluk fra øvelser udviklet i projektet Teateroplevelser. Konceptet består af forskellige konkrete øvelser, der giver børn og unge en mulighed for at sætte ord og billeder på deres teateroplevelser. Konceptet har til formål at inddrage børn og unge aktivt i formidlingen af scenekunst for børn og unge samt give lærere og pædagoger redskaber til at skabe en dialog med afsæt i barnets eller den unges teateroplevelser. Hvis du er interesseret i at vide mere om projektet, er du velkommen til at kontakte Teatercentrum (tlf ). - Stil spørgsmål. Spørg dig selv, om forestillingen refererer til følelsesmæssige, billedlige eller sociale erfaringer, som børnene eller de unge kender fra deres egen hverdag. Vær ikke bange for at udfordre dem mht. forestillingens form. Børn er, fra deres egen leg, computerspil og 7
8 moderne litteratur, vant til fiktioner, der har flere lag. Derfor kan de møde en dejlig udfordring i en teaterforestilling, der springer i bevidsthedsniveauer og steder, og hvor skuespillerne har flere roller. - Småbørnsforestillinger. Helt små børn kan også nyde teater. Ved småbørnsforestillinger har mange kunstnere fokus på at udfordre de yngstes sanseapparat, og den kontinuerlige historie træder måske i baggrunden. Vær ved disse forestillinger opmærksom på lydbilleder og farvekombinationer, lys og objekter, og på skuespillernes ageren med disse. Thomas Milton og Michael Sand i Milton Sand & Søns forestilling Rumlerikkerne på Eventyr. Foto: Hjerteforeningen/ Henrik Freek Christensen - Skolemateriale. Nogle teatre laver skolemateriale eller baggrundsmateriale til deres forestillinger, og nogle gør bevidst ikke. Materialet kan ofte downloades fra teatrenes hjemmeside: Børn har allerede kulturelle kompetencer, men man bør arbejde med at udvikle deres evner proaktivt, især i forhold til kritisk og bevidst refleksion og evaluering af deres teateroplevelser. Det er vigtigt at anerkende, at børn og unges nydelse af teateroplevelser både er intellektuel, refleksiv og en umiddelbar fornøjelse. Det betyder, at børn opnår nydelse ved at se og fortolke, at de værdsætter udfordringen og involveringen af deres egne evner som tilskuere og at de, hvis de bliver opfordret til det, vil fordybe sig yderligere og længere. Matthew Reason, professor i teater og performancekunst. Og husk så at spørge dig selv: Hvad synes jeg om forestillingen og hvorfor? Svarene kan være en god rettesnor for dit valg af forestillinger. Sørg for at se meget teater og søg faglig inspiration. Teatercentrum tilbyder bl.a. møder for teaterformidlere samt konferencer og seminarer om scenekunst for børn og unge i forbindelse med den årlige festival hvert forår. Hold øje med vores tilbud til formidlere på hvor du også kan tilmelde dig vores formidlernetværk. Vi har desuden samlet en liste over faglig litteratur, 8
9 teaterfestivaller med scenekunst for børn og unge og andre links, der kan inspirere sidst i denne formidlingsinformation. Aldersgrupper og publikumsantal Erfaringen viser, at aldersgrupper og publikumsantal er to områder, der kan give anledning til diskussion mellem teatre og formidlere. Vær derfor opmærksom på den angivne aldersgruppe for de forestillinger du bestiller. Ønsker du ekstraordinært at afvige fra den angivne aldersgruppe, så tal med teatret inden I skriver kontrakt. Med hensyn til det maksimale antal tilskuere, der er angivet ved forestillingerne, så ligger der selvfølgelig kunstneriske og praktiske overvejelser til grund for det. Men også prismæssige vilkår kan spille ind. Vil du afvige fra det angivne, så tal med teatret og sørg for at tale om både antal børnepublikummer og antal voksne ledsagere. Fra forestillingen Cirkuskanonen, Teatret Cikaros og Tin Can Company. Cirkuskanonen fokuserer på at styrke elevernes lyst til idræt og bevægelse samt stimulere deres nysgerrighed og skabertrang. Foto: Gitte Lotinga 9
10 Et teater kommer på besøg Langt de fleste teatre spiller ikke på en egentlig scene, og netop derfor kan de spille deres forestillinger på skoler, i kulturhuse og foreningshuse. De fleste forestillinger kræver mørklægning, men der er selvfølgelig også forestillinger, der har anderledes krav og fx kan spille udendørs. Det er en god idé, at I fra begyndelsen kender de lokaler, I råder over til forestillinger. Ved den indledende kontakt med teatrene er det vigtigt, at kunne give dem oplysninger om følgende: Lokalets længde, bredde og højde. Strømforhold (380 V eller 220 V). Gulvbelægning (er særligt interessant for danseforestillinger - eller andre mere fysiske forestillinger). Adgangsforhold (i forhold til parkering samt håndtering af store og tunge kulisse-dele). Mulighed for bænke/stole til publikum. Særlige vilkår (stolper, foldedøre, skabe, borde, lamper eller lign., som ikke kan flyttes). Omklædningsrum til spillerne (sjældent et krav, men det kan være en fordel). Mulighed for mørklægning. Mørklægning er et af de forhold, der ofte er spørgsmål til, når et teater kommer på besøg. Kravene til graden af mørklægning kan variere sådan, at én forestilling kan spilles med fx ovenlysvinduer med gardiner, mens en anden kræver fuldkommen mørke. Dét betyder, at alle steder med lysindfald skal skærmes af med sort, lystæt plastfolie. Tal derfor altid på forhånd med teatret om mørklægningen. Det skal understreges, at teatrene har forskellige krav til de ovennævnte emner. 10
11 Det praktiske Du skal sørge for, at der er lavet klare aftaler om, hvem der gør hvad på selve dagen, hvor teatret kommer på besøg. Klare rammer er med til at give den bedste oplevelse for alle parter. Modtagelse. Hvem tager imod teatret? Adgang til lokaler. Skal der udleveres en nøgle? Det kan være, at teatret ankommer til opstilling uden for spillestedets åbningstid (fx før kl på skoler). Forplejning. Det er en god idé at sørge for hyggelig forplejning af teatrene og få vist dem ordentligt til rette. Den personlige kontakt. Den gode personlige kontakt er med til at gøre besøget til en god oplevelse for alle parter. Opstilling. Skal teatret have hjælp til opstilling af scenografien? Er det stedets pedeller/tekniske personale/serviceledere eller evt. elever, der har denne opgave? Rumindretning (publikumsopbygning). Skal der stilles stole op og hvor mange? Eller skal rummet netop være helt tomt, når teatergruppen ankommer? Nedtagning. Skal der hjælp til at pakke forestillingen sammen? Øvrige praktiske forhold. Bruges lokalet normalt til noget, som derfor skal aflyses? Er der en ringeklokke, en lyscensor eller en alarm, der skal afbrydes inden forestillingen? Information. Er spillestedets øvrige personale informeret om forestillingen, så ingen overraskes over, at der færdes ukendte personer på stedet? KulturCrew. Hvis der allerede er oprettet KulturCrew på spillestedet, er det oplagt at benytte sig af dette i forbindelse med arrangementet. Om KulturCrew, se side
12 De voksne ledsagere Ved forestillinger for et børnepublikum opstår der ofte spørgsmål om, hvor mange voksne, der skal være til stede under forestillingen. Det er forskelligt fra aldersgruppe til aldersgruppe, og beslutningen er jeres. Men lav i god tid aftaler med dine kolleger om, hvem der ledsager børnene. Under forestillingen ligger ansvaret for teaterrummet i udstrakt grad hos skuespillerne. Vær opmærksom på, at tyssen kan være noget af det mest generende for en forestilling, og samtidig er langt fra al uro blandt publikum tegn på manglende koncentration eller manglende fascination. Tag en snak med teatergruppen om, hvordan de gerne vil have, de voksne tilskuere skal opføre sig under forestillingen. Vær et forbillede - giv din opmærksomhed til forestillingen. Tid og planlægning De fleste teatre lukker først publikum ind, lige inden forestillingen begynder. Der er derfor ingen grund til at komme i alt for god tid og stå og vente foran gymnastiksalen. Børnene bliver utålmodige, og det kan skabe unødig uro for alle parter. Vær i øvrigt opmærksom på, at teatrenes sæson typisk varer fra august til juni, og at den hos mange teatre planlægges i marts-april. Det er derfor en fordel at være i god tid med planlægningen og reservering af forestillinger. 12
13 Festivalpublikum i Esbjerg, Foto: Gitte Lotinga Når I besøger teatret Når I besøger et teater, er de forhold omkring de voksnes ageren under forestillingen, som er skitseret i forrige afsnit Et teater kommer på besøg, også gældende. Den store forskel er, at det nu er jer, der træder ind i teatrets rum. Nogle børn er ikke vant til at gå i teatret, og det kan være nødvendigt at forberede dem på at skulle sidde i et teaterrum rummet kan være mørkt, man klapper, når forestillingen er slut, man husker at slukke mobiltelefonen, og man spiser ikke slik. Spørgsmålet om, i hvor høj grad man skal forberede børnene på den forestilling, de skal se, kan som nævnt diskuteres, men afhængig af aldersgruppe og sammenhæng kan det være en god idé at tale med børnene om dagens praktiske forløb. Det praktiske Billethåndtering. Du skal huske at sikre dig aftaler omkring betaling af billetter, inden det eventuelt er dine kolleger, der står og skal afhente dem umiddelbart før en forestilling. 13
14 Ankomst til teatret. Det er en god idé at have overvejet ankomst- og afgangstidspunkt. Teatret, I skal besøge, har helt sikkert noget der hedder At ankomme i god teatertid. Det kan være alt fra 30 minutter til 10 minutter før forestillingens start, så spørg teatret og husk på, hvor lang tid det tager at få 14 børn ud af flyverdragten og på toilettet. Ring til teatret, hvis I bliver forsinkede. Ring også, hvis I bliver forhindrede i at bruge jeres billetter, så der ikke sidder en sal fuld af børn og venter forgæves på jer. Orientering af kolleger. Sidst men ikke mindst, så hjælp dine travle kolleger med at holde overblik over, hvornår de skal ledsage nogle børn i teatret. Nogle billetkøb sker jo måneder før selve teaterturen og en glemt teatertur er ærgerlig! 14
15 Ragnhild Kaasgaard, Henrik Ipsen og Anne Dalsgaard fra Teater Hund i forestillingen Æblet og ormen. En fabel der underholdende berører temaerne: drømmen om berømmelse, ydre kontra indre værdier, det at turde sige fra og være anderledes, venskab og nye muligheder. Foto: Bix 15
16 Refusion, rabatordninger og priser Det hele for det halve Refusionsordningen Staten refunderer 50 % af kommunernes udgifter til køb af refusionsgodkendt scenekunst for børn og unge. Hvem kan få refusion? Alle kommunale institutioner kan benytte refusionsordningen. Først og fremmest skoler og daginstitutioner, men også biblioteker og andre institutioner, som er kommunalt finansierede. Hvem kan ikke få refusion? Privatpersoner, privatskoler, friskoler, efterskoler som ikke er kommunalt finansierede, gymnasier og ungdomsuddannelser (efterskoler og gymnasier/ungdomsuddannelser er som regel selvejende statsinstitutioner), teaterforeninger og andre ikke kommunale arrangører. Tal evt. med kommunen om samarbejdsmuligheder. Hvilke forestillinger er refusionsgodkendte? Forestillinger, der er producerede med støtte via teaterloven, er automatisk refusionsgodkendte. Det vil sige forestillinger fra Det Kongelige Teater, landsdelsscenerne i Ålborg, Århus og Odense, Københavns teater, egnsteatrene, de små storbyteatre, samt forestillinger, der har fået støtte fra Kunstrådets scenekunstudvalg. Alle andre forestillinger skal være godkendt af Refusionsudvalget. Disse forestillinger kan findes på Den Røde Brochure online: Hvordan får jeg refusion? Det er kommunen (forvaltningen), der søger refusionen. En gang om året (inden 1. maj) indsender kommunen en opgørelse over hvor mange penge, der er brugt på scenekunst. Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvordan ordningen bliver administreret. Er det første gang, du skal arrangere forestilling, så undersøg i din kommune hvordan proceduren er. Hvad bliver refunderet? 50 % af udgiften til køb af scenekunst refunderes eksklusiv moms. 16
17 Refusion ved køb af billetter til forestilling Købes enkelte billetter til en refusionsgodkendt forestilling, gives 50 % refusion af billetternes pris. Billetterne skal være til såkaldt løssalgspris, altså uden nogen anden form for rabat; ungdomsrabat eller lignende. Refusion ved køb af hele forestillinger Købes en hel forestilling, refunderes halvdelen af prisen eks. moms. De fleste teatre har indregnet deres evt. transportomkostninger o.a. i prisen. Hvis det ikke er tilfældet, lægges disse udgifter oveni refusionsopgørelsen Teater for voksne Refusionsordningen gælder også såkaldt opsøgende teater, som kan være for voksne. Det betyder forestillinger, som spiller andre steder end traditionelle teaterhuse/spillesteder, fx på biblioteker eller arbejdspladser. Ofte stillede spørgsmål Hvad hvis min kommune er med i en regional kulturaftale? I nogle regionale kulturaftaler administreres refusionsordningen lokalt og her kan proceduren for brug af ordningen være anderledes. Spørg i din kommune. Kan jeg få refusion alligevel, hvis vi ikke er kommunal institution? Er du ikke en kommunal institution, så spørg din kommune om de vil indgå i et økonomisk samarbejde om arrangementet. Nogle kommuner hjælper gerne med at indkøbe teater. Visse kommuner har endog udliciteret teaterindkøbet til fx den lokale teaterforening. Kan vi få refusion af de billetter, der er til medfølgende voksne? Ja, alle købte billetter refunderes. Er der refusion til billetter til børn, som ser voksenforestillinger? Nej. Min kommune kender ikke noget til refusion. Hvad gør jeg? Ring til Teatercentrum (tlf ) og få hjælp. Kan man få refusion på gruppe- eller ungdomsbilletter? Nej, der gives ikke refusion på billetter, der allerede har reduceret pris. Hvordan kommer jeg i gang med at arrangere forestillinger? Teatercentrum hjælper gerne med råd, vejledning og gode ideer. 17
18 Billetkøbsordningen Har du ikke hjemme i en kommunal institution, kan du måske få gavn af midlerne fra Statens Kunstfonds Billetkøbsordning Formidlingstilskud til nedbringelse af billetpriser. Se mere om billetkøbsordningen og de forskellige puljer der kan ansøges om på Statens Kunstfond på Kunst.dk s hjemmeside via dette link: Det skal pointeres, at der skal være tale om åbne forestillinger (dvs. forestillinger, som alle og enhver kan købe billet til), for at man kan søge gennem billetkøbsordningen. Kontakt evt. det pågældende teater, som du ønsker en forestilling fra, hvis du er i tvivl om dette. Annemarie Jeppesen fra Zebu i forestillingen Stranden. Skuespillere og dukker fortæller historien om livets opståen - eller historien om, hvad et barn kan få øje på i en lille glaskugle: ALT. Foto: Jens Hemmel Billetter med rabat Som institution eller som privatperson kan du ofte købe billetter med rabat til teatre og forestillinger i hele landet, fx gruppebilletter eller ungdomsbilletter. Se mere på Prisvejledning Denne lille prisvejledning er henvendt til dem, der ikke har prøvet at arrangere forestillinger før, eller til dem, der sidder og skal forhandle med 18
19 fx en skoleledelse om, hvordan budgettet til scenekunst skal se ud fremover. Af Den Røde Brochure fremgår det, at priserne på forestillinger varierer fra til kroner. Priserne afhænger af forskellige omstændigheder, såsom varighed, antal medvirkende og publikumsantallet. Prisen for at se børne- og ungdomsteater ligger i gennemsnit mellem 40 og 70 kr. pr. tilskuer, når refusionen er fratrukket og ved maksimalt antal tilskuere. Tilskuerantallet til en forestilling er fastsat af teatret og angivet i Den Røde Brochure. Vær opmærksom på at prisen kan afvige ved fx småbørnsforestillinger, fordi der til disse typisk er adgang for færre publikummer. 19
20 Festival 2010 Teater for børn og unge i Esbjerg Foto: Gitte Lotinga 20
21 Hvor finder jeg inspiration? Som formidler af scenekunst for børn og unge kan det som nævnt anbefales, at du ser så mange forskellige forestillinger som muligt. Husk også at orientere dig mod nye teatre og nye forestillinger, fordi teatrenes formsprog, teknik og tematik hele tiden flytter sig i takt med udviklingen af den verden, som børnene og de unge lever i. Tal også med dine formidlerkolleger, som måske har set noget andet end dig. Festivaler Festivaler er en chance for at se en masse teater, møde kolleger, unge og børn - og forkæle hjernen og sanserne. I Danmark findes der flere festivaler for børneteater og for børnekultur mere generelt. Her nævner vi de største aktører inden for scenekunst for børn og unge. Aprilfestival Teatercentrums store teaterfestival, Aprilfestival teater for små og store, finder sted hvert år i april i skiftende kommuner i Danmark. Festivalen arrangeres i et samarbejde mellem Teatercentrum og værtskommunen. Som formidler af scenekunst for børn og unge kan du i weekenden til sidst i festivalugen se de ca. 120 danske børneteatre opføre omkring 200 forskellige forestillinger, og du kan deltage i arrangementerne for formidlere. Deltagelse på festivalen er gratis. Se mere på og på Siderne opdateres løbende fra starten af juli. Horsens Teaterfestival Horsens inviterer hvert år i september til kommunens børneteaterfestival, der over en weekend præsenterer omkring 35 danske børneteatre og deres forskellige forestillinger. Der arrangeres endvidere et seminar for branchefolk og formidlere af scenekunst for børn og unge. Billetter til festivalens forestillinger er gratis. Følg dette link: Andre festivaler med fokus på professionel scenekunst for børn og unge er bl.a.: Springfestival international scenekunst for børn og unge 21
22 Festival of Wonder Danish + SWOP Læs mere om festivaler på Thalias Tjenere: Den store Bastian. Ideen om det velopdragne barn vendes på hovedet, og duksenes uskyldige leg med de voksnes regler bliver absurd, komisk, og (lidt) skræmmende. Foto: Claus Stener Assitej Danmark Her kan du finde en liste over festivaler i hele verden. Når du står overfor at skulle vælge forestillinger kan du desuden få overblik og inspiration i Den Røde Brochure, som Teatercentrum udgiver samt på Den Røde Brochure et opslagsværk 22
23 Den Røde Brochure er en næsten komplet oversigt over de danske professionelle teatre, der laver stationære eller turnerende forestillinger for børn og unge. Den er derfor et rigtig godt redskab for dig som formidler af scenekunst for børn og unge. De forestillinger, der annonceres i Den Røde Brochure, er alle refusionsberettigede. Den Røde Brochure udgives hvert år i marts/april med forestillinger for den kommende sæson. Du kan rekvirere Den Røde Brochure gratis via Her finder du den også i elektronisk form. indsigt og orientering Teateravisen.dk er en dynamisk avisportal, som næsten dagligt opdateres med nyhedsartikler, aktuelle reportager og anmeldelser af nye teaterforestillinger. Udover at kunne holde sig orienteret om børne- og ungdomsteaterverdenen generelt, er det også muligt hér at læse om Børneteateravisens historie og gå på jagt i arkivet. Intet er, som det ser ud til at være, når performer/ jonglør Samuel Gustavsson og musiker Sture Ericson inviterer det unge publikum inden for i deres Magiske Lydcirkus. Kitt Johnson X-Act: Det Magiske Lydcirkus Foto: Morten Abrahamsen 23
24 Nye formidlingstiltag hos Teatercentrum Hos Teatercentrum udvikler vi løbende nye formidlingstiltag, som du også er velkommen til at lade dig inspirere af. KulturCrew Inspireret af den norske ordning, hvor elever er værter ved kulturelle arrangementer på skolen, har Teatercentrum i samarbejde med LMS og Dansehallerne udarbejdet konceptet KulturCrew, der handler om elevinddragelse ved afvikling af de kulturelle arrangementer på skolen. Hovedformålet er at give eleverne kompetencer, ansvar og ejerskab, der udvikler dem både som rammesætter ved kulturelle arrangementer, kulturambassadører og som hele mennesker. KulturCrew er udviklet i Kulturpakke-regi og afvikles nu i henved 20 kommuner og med mere flere på venteliste.. KulturCrew skaber kultur for kultur KulturCrew består typisk en gruppe på 6-15 elever. I forbindelse med at et teater fx kommer på besøg, varetager de forskellige opgaver. Eksempler på disse opgaver kan være: Værter, PR & marketing, at anmelde forestillinger, scenehjælp, teknik, at fungere som opkøbere m.m. Fælles for KulturCrew er at de sætter fokus på kunst og kultur på skolerne og bliver en slags ambassadører der skaber kultur for kultur. I Roskilde har KulturCrew lavet en lille film om deres opgaver, den kan du se ved at følge linket her: Hvis du er interesseret i at høre mere om KulturCrew eller afprøve det på din skole, er du velkommen til at kontakte Teatercentrum. Du kan desuden følge med på 24
25 Teateroplevelser Teateroplevelser består af samtaler og forskellige konkrete øvelser, der giver børn og unge en mulighed for at sætte ord og billeder på deres teateroplevelser. Konceptet har til formål at inddrage børn og unge aktivt i formidlingen af scenekunst for børn og unge samt give lærer og pædagoger redskaber til at skabe en dialog med afsæt i børnenes/de unges teateroplevelser. Teateroplevelser er et forskningsbaseret koncept udviklet i forbindelse med Festival 2011 teater for børn og unge i samarbejde med Randers Kommune. Er du interesseret i at vide mere om teatersamtaler for børn og unge eller ønsker du at deltage i kommende workshops for pædagoger og lærere, kan du kontakte Teatercentrum (tlf ). Teatergruppen Svanen, dansk-tjekkisk dukketeater. Foto: Gitte Lotinga Kulturpakker En kulturpakke er en kunstordning lidt i stil med skolens mælke- eller frugtordning. I stedet for 1 stk. frugt eller ¼ liter mælk om dagen er det 3 stk. kunst om året pr. elev. Alle skolebørn i Kulturpakke-kommunen fra 25
26 0.-9.klasse får Kulturpakker med en skolekoncert, en teaterforestilling og en danseforestilling/workshop om året. Bag Kulturpakker står de 3 kompetencecentre: Dansens Hus, Levende Musik i Skolen (LMS) og Teatercentrum. Ordningen startede i 2009 med Haderslev som kulturpakkekommune og i 2010 kom Kalundborg kommune til. I 2011 kom Skanderborg Kommune med og i 2013 Morsø Kommune. Ønsket er at skabe en enkel struktur, hvor så mange børn som muligt oplever et varieret udbud af kunstneriske oplevelser ambitionen er på sigt, at indlemme flere kunstarter og kommuner i ordningen. Kulturpakker var et pilotprojekt, der støttes af Statens Kunstråd frem til sommeren Herefter kører Kulturpakker videre på nye præmisser. Projektets hjemmeside er Du kan finde mere information om disse tiltag på og du er naturligvis altid velkommen til at kontakte os personligt. Links Teatercentrums hjemmeside. Danmarks Teaterforeninger. Kulturstyrelsens portal med fokus på børne- og unge kultur. Samler informationer fra Kunststyrelsen, Statens Kunstfond og Statens Kunstråd. Et samarbejde mellem Københavnske teatre om fælles kalender og annoncering. 26
27 Faglig litteratur: Tidsskrift for børne- og ungdomskultur: Nr. 51, 2006: Kunstformidling for og med børn og unge Nr. 47, 2004: Kultur for børn børns møde med professionel scenekunst Udgives på Syddansk Universitetsforlag. Se Børnekulturens Netværks publikationer: 1) Slip fortællingen løs. Kunst- og kulturformidling til de 3-6 årige, ) Kunst i børns dagligdag En guide til kunst og kultur i børns fritid, Kunst i børns dagligdag En guide til kunst og kultur i skole og SFO, Kunst i børns dagligdag En guide til kunst og kultur i dagtilbud, ) Når børn møder kultur. En antologi om formidling i børnehøjde, ) Børnekultur i udvikling. Handlingsplan og Statusrapport ) Ungekultur i nye rammer. Projektmodning omkring kunst og kultur for, med og af unge, Se under PUBLIKATIONER. Til dig, der vil gå mere i dybden: Beth Juncker: Om processen - Det æstetiskes betydning i børns kultur. Tiderne Skifter, Bogen er en doktorafhandling om børnekultur og de æstetiske processer. Bennyé D. Austring og Merete Sørensen: Æstetik og læring - Grundbog om æstetiske læreprocesser. Hans Reitzels Forlag, Matthew Reason: The Young Audience - exploring and enhancing children s experiences of theatre. Trentham Books Ltd.,
28 Tatiana Chemi: Kunsten at integrere kunst i undervisningen. Aalborg Universitetsforlag, Teatercentrum er Danmarks officielle kompetencecenter for udbredelse og formidling af scenekunst for børn og unge. Vi er en selvejende institution under Kulturministeriet. Teatercentrum arbejder aktivt for udvikling og opbygning af strukturer, der sikrer udbredelsen af scenekunst for børn og unge. Det sker gennem: Tilrettelæggelse og afholdelse af workshops og seminarer for bl.a. formidlere, teaterfolk og børn og unge. Inddragende formidlingstiltag, bl.a. KulturCrew og Lån en ung. Udvikling af metoder til at arbejde med scenekunst før og efter en forestilling, f.eks. Teateroplevelser og KulturCrew. Showcase. Den årlige Aprilfestival. Etablering af rammer for vidensdeling og erfaringsudveksling i netværk af f.eks. teaterfolk/formidlere/børn/unge. Forankring af scenekunst i kommunerne, f.eks. Kulturpakker, ambassadørordninger, netværk, KulturCrew og Aprilfestivalen. Internationalt samarbejde. Formidling af viden og information om scenekunst for børn og unge, (fx udbuddet, arbejdet med scenekunst for børn og unge, scenekunst i skolen, refusionsordningen og andre praktiske oplysninger) gennem fx Teateroplevelser, Håndbog for formidlere, Den Røde Brochure, Teateravisen og Teatercentrums hjemmeside: 28
DET HELE FOR DET HALVE
DET HELE FOR DET HALVE INFORMATION TIL FORMIDLERE & ARRANGØRER AF SCENEKUNST FOR BØRN & UNGE Teatercentrum 2011 Teatercentrum 2011 Forsideillustration: Teatret Meridiano: Anima Foto: Thomas Petri Teatercentrum
Læs mereVi sætter livet på spil
Vi sætter livet på spil Introduktion til professionel scenekunst for børn og unge Teatercentrum Udgiver: Teatercentrum 2011 Forsideillustration: Teatret Fair Play: Henrik Steen Larsen i "Det fortryllede
Læs mereAprilfestival teater for små & store 19.-26. april 2015. Information til teaterkontaktlærere, pædagoger og serviceledere
Aprilfestival teater for små & store 19.-26. april 2015 Information til teaterkontaktlærere, pædagoger og serviceledere Hvad er Teatercentrum? Et kompetencecenter under Kulturministeriet Arbejder for synliggørelse
Læs mereHøringssvar Teaterudvalget offentliggjorde sin rapport 22. april 2010 og senest 1. juli 2010 skal Statens Kunstråd afgive et høringssvar.
Statens Kunstråds høringssvar vedr. Teaterudvalgets rapport 28. juni 2010 Høringssvar Teaterudvalget offentliggjorde sin rapport 22. april 2010 og senest 1. juli 2010 skal Statens Kunstråd afgive et høringssvar.
Læs mereAprilfestival teater for små & store 10.-17. april 2016 INFORMATION TIL TEATERKONTAKTLÆRERE, SERVICELEDERE OG SKOLE-/DAGINSTITUTIONSLEDERE
Aprilfestival teater for små & store 10.-17. april 2016 INFORMATION TIL TEATERKONTAKTLÆRERE, SERVICELEDERE OG SKOLE-/DAGINSTITUTIONSLEDERE Hvad er Teatercentrum? Et kompetencecenter under Kulturministeriet
Læs merePROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE
PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE Litteratur, teater, dans, billedkunst og musik FFB - FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR 2008 FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR Fagligt Forum for Børnekultur er et fagligt netværk
Læs mereForberedelse - Husk inden:
Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen
Læs mereMusik og digital læring Indsatsområde 2013-2015
Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereReferat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 11. april 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev
Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 11. april 2012 Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden...1 2. KF - Temadrøftelse 11.04.12...2 3. KF- Ansøgning
Læs mereLærervejledning til undervisningsmaterialet: Leg og bevægelse med Rumlerikkerne
Lærervejledning til undervisningsmaterialet: Leg og bevægelse med Rumlerikkerne Materialets formål Med undervisningsmaterialet ønsker Hjerteforeningen at give lærerne et nemt redskab til at få mere leg
Læs mereTeaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark
Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark Det Radikale Venstres folketingsgruppen juni 2004 Det Radikale Venstre opfordrer til, at strukturreformen
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereNotat. KULTUR OG BORGER- SERVICE Kulturforvaltningen Aarhus Kommune
Notat Side 1 af 5 Til Til Kopi til Kulturudvalget Drøftelse Ib Christensen Henvendelse fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst vedrørende små storbyteatre i Aarhus Kommune. Baggrund:
Læs mereSe teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling
Børnehavkl. Se teater hør historier mal og tal Mine monstre - interaktiv teaterfortælling. Jeg guider jer gennem historien og børnene tager aktivt del i hele forestillingen og spiller alle rollerne, samtidig
Læs mereVIRKSOMHEDSPLAN 2016-2019
VIRKSOMHEDSPLAN 2016-2019 Samtidig med, at en ny aftale med Aalborg Kommune træder i kraft pr. 1.1.2016, sker der væsentlige ændringer på Det Hem lige Teater. Teatrets grundlægger og mangeårige kunstneriske
Læs mereAPRILFESTIVAL Teater for små og store. Assens kommune
APRILFESTIVAL Teater for små og store Assens kommune Festivaler gennem tiden o 71: første festival i Herning. 25 forestillinger, 15 teatre Festivaler gennem tiden o 71: første festival i Herning. 25 forestillinger,
Læs mereforventningsko og oplevelseskort
Forventnings-Fo r v e n t n i n g s k og oplevelseskort (FØR OPLEVELSEN Oversigt over ) forventningsko ti l el ev rt R V ko ENTN Op le ve lsf Oes I N G S KO R T FOR FØR OG EFTER DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE
Læs mereMål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.
og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,
Læs mereBørnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.
Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang
Læs mereUdkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020
Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til
Læs mereSamspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER
DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.
Læs mereEFTERÅR 2016 SKOLEKATALOG
EFTERÅR 2016 SKOLEKATALOG KÆRE SKOLE Velkommen til Grønnegade Teaters efterår 2016, der bliver teatrets sidste halvår som egnsteater i Næstved. Vi er glade for her at præsentere efterårssæsonens katalog
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk
Læs mereRYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE DEN KULTURELLE RYGSÆK FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK INDHOLD PERIODE
DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative
Læs merePædagogisk Læreplan 2013-2014
Indholdsfortegnelse Natur og naturfænomener... 3 Krop og bevægelse... 5 Sociale kompetencer... 7 Kulturelle udtryksformer... 9 Personlige kompetencer... 11 Sprog... 13 Natur og naturfænomener Sammenhæng
Læs mereÅBENT UDBUD. Frist for at indgive tilbud: 10. januar 2016. Udbudsmateriale Egnsteater i Næstved Kommune
ÅBENT UDBUD Frist for at indgive tilbud: 10. januar 2016 Udbudsmateriale Egnsteater i Næstved Kommune KONTAKTINFORMATION Udbuddet varetages af Center for Kultur og Borgerservice i Næstved Kommune. Tilbud
Læs mereDONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er
Læs mereFÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi
FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereÅben skole. Ringsted Biblioteks. tilbud til skolerne 2016/2017
Åben skole s tilbud til skolerne 2016/2017 Kære skoler i Ringsted kommune s Åben-skole-katalog indeholder i år både nye og velkendte tilbud. Fælles for dem alle er, at der er fokus på læring, viden og
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereSUPERLET FORFATTERBESØG I 10 TRIN
SUPERLET FORFATTERBESØG I 10 TRIN TRIN 1. BOOK TID I KALENDEREN I GOD TID Afsæt en måned i din planlægning til et 4ugers forfatterforløb, der skal kulminere med et besøg af en forfatter. Mange vælger at
Læs meredagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse
dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener
Læs mereInterview med drengene
Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I
Læs mereBØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner
BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereSkema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner
Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Maglehøj Målgruppe: 3-5 år Antal børn:
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereUgebrev 34 Indskolingen 2014
Ugebrev 34 Indskolingen 2014 Fælles info: Kære indskolingsforældre. Allerførst velkommen tilbage til jer alle efter en dejlig varm og solrig sommerferie, det er tydeligt, at børnene har nydt det, men alle
Læs mereDialogisk læsning for de mindste børn
Dialogisk læsning for de mindste børn Læselysten vækkes Teknikker for dialogisk læsning Bogens præsentation Inddrag sanserne Integration i hverdagen Inddrag forældrene Læselyst for de helt små Børn bør
Læs mereAnsøgningsteknik konkrete redskaber og teknikker
Ansøgningsteknik konkrete redskaber og teknikker Onsdag den 27. januar 2016 kl. 9-11 Den Danske Scenekunstskole Jens Christian Jensen, Projektcentret i Dansehallerne mail: jcj@dansehallerne.dk, telefon
Læs mereDidaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
Læs mereSkriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!
Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg
Læs mereBeskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND
18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden
Læs mereAnsøgningsskema til Haderslev i Bevægelse
Nedenstående ansøgningsskema kan udfyldes i samarbejde med projektleder fra Sundhedsservice. Alle felter behøver ikke udfyldes, men des bedre projektet beskrives, des lettere er sagsbehandlingen. Ansøgningen
Læs mereVedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013
Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning Att.: Mads Kamp Hansen 26. september 2011 Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013 Hermed fremsendes høringssvar på Københavns
Læs merePersonale: Christa er ansat som pædagogmedhjælper
Personale: Christa er ansat som pædagogmedhjælper i perioden den 13.1.2011-30.6.2011. Christa er indtil den 31.3.2011tilknytte t 1.årgang. Derefter skal hun med 2.årgang over i SFO hjørnet. Ditte Jensen
Læs mereMål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. Indgå og formulere sig i - Give
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereIt-inspirator afsluttende opgave. Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen. Side 1 af 6
It-inspirator afsluttende opgave Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen Side 1 af 6 Indledning Den digitale medieverden er over os alle steder, om det er i dagtilbud, skoler eller fritidstilbud. Vi
Læs mereHvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling?
Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling? Få svarene her. Forældrefolder Langmark Kære Forældre Vi vil med denne folder give inspiration til, hvad du kan gøre for at støtte dit barn i at udvikle
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mere1 Godkendelse Referatet godkendt
Referat af Skolebestyrelsesmøde mandag d. 12/11 2007 kl. 18.30 Afbud: Sine Kjeldsen (SK). Til stede: Palle Mogensen, Gitte Schmidt, Vibeke Andersen, Tom Just, Jeppe B. Jepsen, Lisbeth Rønnow, Karen Weilborg,
Læs mereStrategiplan og plan for kunstnerisk aktivitet for Teatret Undergrunden 2017-2020
Strategiplan og plan for kunstnerisk aktivitet for Teatret Undergrunden 2017-2020 Undergrunden vil i en ny aftaleperiode 2017-2020 bestræbe sig på at blive et centrum for musikteater på højst mulige kvalitetsniveau,
Læs mereBørne-og ungdomsteater og æstetiske læreprocesser. Horsens Børneteaterfestival 16.06.2011. Merete Sørensen
. Børne-og ungdomsteater og æstetiske læreprocesser Horsens Børneteaterfestival 16.06.2011 Merete Sørensen Udgangsspørgsmål: Hvilken betydning kan det professionelle børneog ungdomsteater have i forhold
Læs merePersonlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.
Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske læreplaner er udarbejdet for at sikre at børn tilegner sig de nødvendige kompetencer, samt synliggøre det pædagogiske arbejde der udføres i børnehaver. De seks kompetenceområder
Læs mereStorebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet
Personlige Kompetencer Sætte ord på følelser, eller det der er svært. Bidrage med egen fantasi i legen, komme med små input. Udtrykke sig via sprog og gå i dialog. Vælge til og fra. Drage omsorg for andre
Læs mereElevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed
Elevernes Alsidige Udvikling Samarbejde/ samarbejdsevne Kommunikation Engagement/ initiativ/ foretagsomhed Empati/ respekt for forskellighed 0.-3. kl. Eleven kan arbejde sammen i større såvel som mindre
Læs mereTæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid
Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Af Orla Nielsen i samtale med Lena Isager I flere klasser på Beder skole støtter forældrene op om skole-hjemsamarbejdet og deltager i traditionsrige
Læs mereÅben dagsorden Økonomiudvalget Borgmesterkontoret
Åben dagsorden Økonomiudvalget 2014-2017 Borgmesterkontoret Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 13:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Mødelokale 122, 1. sal, Hjørring Rådhus Fraværende: 20.01.05-P20-1-15
Læs mereSkolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks
FORESTILLINGEN OM DEN LYKKELIGE LUDER Skolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks Kære lærer Tak fordi du har valgt at se Forestillingen om den Lykkelige Luder med dine elever.
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereSTRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING
STRANDPARKSKOLEN Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING Strandparkskolen Støt dit barns læseindlæring 2 LÆSEINDLÆRING Læsning er med til at stimulere dit barns sproglige
Læs mereNotat. Organisering af kulturarbejdet med børn og unge i Ballerup Kommunes dagtilbud, skoler og klubber
SKOLER OG INSTITUTIONER Dato:22. april 2015 Tlf. dir.: 4477 2106 E-mail: bau@balk.dk Kontakt: Bibi Baunkilde Notat Organisering af kulturarbejdet med børn og unge i Kommunes dagtilbud, skoler og klubber
Læs mereTak fordi du vil hjælpe os med at få hele Danmark til at fortælle historier.
Hej Vores Historier-ambassadør Tak fordi du vil hjælpe os med at få hele Danmark til at fortælle historier. Her er inspiration til hvad du skal huske før en Vores Historier fortælleraften, en køreplan
Læs mereSamråd i Folketingets Kulturudvalg, spørgsmål U om fordeling af kulturbevillinger mellem hovedstad og provins.
Kulturudvalget 2014-15 KUU Alm.del Bilag 162 Offentligt FULD TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Samråd i Folketingets Kulturudvalg, spørgsmål U om fordeling af kulturbevillinger mellem hovedstad og
Læs mereSkema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner
Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Skolevejens Børnehave Målgruppe: 4-6
Læs mereUndervisningsmateriale
Støttet af Undervisningsmateriale Indeholder: Mobil-app til elev Lyn-introduktion (klasselærer/vikar) Skolekoncert for udskolingen Præsentations-mobil app til eleverne Brug af dette materiale tilgodeser
Læs mereSeminar for gøglere og artister Borgerhuset Stationen, Viborg d. 19 juni 2016 kl. 10.00. gøglerfestivalen.dk/seminar
Seminar for gøglere og artister Borgerhuset Stationen, Viborg d. 19 juni 2016 kl. 10.00 gøglerfestivalen.dk/seminar Det Flyvende Kuffertcirkus - Foto: Ulla Trædmark Jensen Kære gøglere og artister, Arrangørgruppen
Læs merePå vej - Trafikpolitik på Blåbjerg Friskole
På vej - Trafikpolitik på Blåbjerg Friskole Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også
Læs mereKOM I GANG MED AT MALE
KOM I GANG MED AT MALE Maleguide af Emelia Regitse Edelsøe Ind hol d Introduktion til maleri Forord...4-5 Sådan kommer du i gang Trin 1: Procesbog...6-7 Trin 2: Hvilke materialer kan jeg bruge?... 8-9
Læs mereTallerkenen rundt. En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer
Tallerkenen rundt En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer SERVICESTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN Guide Tallerkenen rundt En
Læs mereDOF GUIDE TIL STRATEGISK FUNDRAISING. Udarbejdet af TILSKUDSBASEN.DK
DOF GUIDE TIL STRATEGISK FUNDRAISING Udarbejdet af TILSKUDSBASEN.DK 2014 STRATEGISK FUNDRAISING Strategisk fundraising bør være en integreret del af foreningens daglige kultur. Den strategiske fundraising
Læs mereKOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen
KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,
Læs mereDet der giver os energi
værktøj 1 Det der giver os energi - og det der dræner os for energi værktøj 1 1 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 5 Processen trin for trin Arbejdsmiljøsekretariatet
Læs mereBandholm Børnehus 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2. TEMA: Sociale kompetencer. Bandholm Børnehus 2011 Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f. eks i venskaber, grupper og kultur. I samspillet
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereB A R N E T S K U F F E R T
BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs merePædagogiske læreplaner.
Pædagogiske læreplaner. Pædagogiske læreplaner er planer, der skal være med til at understøtte børns læring. Personalet skal støtte, lede og udfordre børns læring. Læring sker både gennem oplevelser og
Læs merePædagogisk læreplan for Melita 2014
Pædagogisk læreplan for Melita 2014 Værdier og menneskesyn: Vores pædagogiske arbejde tilrettelægges ud fra et værdigrundlag præget af det kristne menneskesyn og et socialt engagement. I børnehøjde betyder
Læs mereLæreplan 2012. Børnehuset Diamanten. det bedste sted at være. - og lege og lære. Side 1
Læreplan 2012 Børnehuset Diamanten det bedste sted at være - og lege og lære Side 1 At føle, at høre, at se At tale, at græde, at le At danse, at cykle, at gå At opdage, lære, forstå At spørge hvorfor
Læs mereBarnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.
BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske
Læs mereVirksomhedsplan for Helps SFO Rosenhaven (tilknyttet Helsingør Privatskole) Udarbejdet af personalet
Virksomhedsplan for Helps SFO Rosenhaven (tilknyttet Helsingør Privatskole) Udarbejdet af personalet Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse SFO ens tilhørsforhold... 3 Projekt SFO... 3 Fysiske rammer... 3 Normering...
Læs mereLEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER I DAGTILBUD
LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER I DAGTILBUD DISPOSITION Præsentation af den nye uddannelse Baggrund Vinkel på uddannelsen Kompetencemål Uddannelsen i praksis et eksempel Inspirationsmateriale udkast
Læs mereI disse krav og formuleringer ligger der en del informationer om, hvad det er vi vægter i det pædagogiske arbejde.
Indledning: I forbindelse med Espebo Børnecenters ansøgning om at blive privatiseret under De Frie Børnehaver og Fritidshjem, ønsker vi at benytte lejligheden til at orientere om de forhold, som vi finder
Læs mereEvaluering af KidSmart
Evaluering af KidSmart Evaluering af KidSmart En KidSmart-computer er en computer, der henvender sig særligt til de 3-6årige. På computeren findes flere forskellige læringsprogrammer, der styrker bl.a.
Læs mereSkulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen
Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens
Læs mereGladsaxe Kommunes Frivilligpolitik
Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt
Læs mereoverlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt
overlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 9. april til 15. maj kan du og din klasse opleve udstillingen Overlap. Med denne lærerguide i hånden håber vi,
Læs merePædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011
Indholdsfortegnelse: Forord og indledning: Periode for arbejdet med Pædagogiske udviklingsplaner side 2 Hvem har udarbejdet PUP side 2 Hvor, af hvem og med hvilket formål arbejdes med PUP side 2 Arbejdet
Læs mereBeskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset
Ændringer fra Æblehuset: Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset Motorik Børnecenter Æblehuset, er beliggende i en lille landsby nær Skærbæk. Beliggende ved skov, idrætshal
Læs mereSTATUS TIL STYREGRUPPEN Maj 2012
Status på Bydelsmødre i Danmark BY Status 1. Amager NY! Starter op efteråret 2012 2. Ballerup NY! Uddannelse afsluttes 13.6. 3. Bispebjerg Erfaren gruppe 4. Brøndby Strand NY! Er uddannet og i gang. 5.
Læs mereScenekunstgruppens bidrag i alt 3 dele
Scenekunstgruppens bidrag i alt 3 dele Del 1: Egnsteater i Thisted Kommune Thy Teater er Thisted Kommunes ubetinget største leverandør af professionel scenekunst. Med 109 forestillinger i 2010 og 120 forestillinger
Læs mereMandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
Vi får løbende mange nye børn og mange nye forældre i Andedammen. Derfor har vi i BjørneBanden valgt at lave et lille introduktionsbrev, for at give et indblik i hvad der foregår i hverdagen. Når man starter
Læs mereDelpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune
Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål Det er Gentofte Kommunes ambition, at vi i fællesskab fastholder og udvikler et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor trivsel og
Læs mere