KVINDERNES UDDANNELSESSYSTEM OG MÆNDENES ARBEJDSMARKED
|
|
- Caspar Bech
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT KVINDERNES UDDANNELSESSYSTEM OG MÆNDENES ARBEJDSMARKED I uddannelsessystemet udkonkurreres drengene af pigerne, som i gennemsnit ligger en halv karakter over drengene, når den gymnasiale uddannelse afsluttes. På arbejdsmarkedet er det dog den omvendte verden. Her er det mændene, der udkonkurrerer kvinderne ved at have en højere gennemsnitsløn på trods af samme uddannelsesniveau. Diskriminerer uddannelsessystemet drengene, mens arbejdsmarkedet diskriminerer kvinderne? Med et karaktergennemsnit, der er ca. 0,7 højere end drengenes, har pigerne siden 2002 klaret sig bedst ved folkeskolens afgangsprøve. Samme tendens gælder ved afslutningen af en gymnasial uddannelse, hvor drengene igen - udkonkurreres af pigerne, der gennemsnitligt ligger en halv karakter højere. Men helt anderledes ser det ud på arbejdsmarkedet, hvor mændene har højere gennemsnitsløn end kvinderne. I dette notat ser vi på, om der er kønnede valg i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Vi ser også på, hvordan drenge og piger klarer sig gennem uddannelsessystemet, og hvordan de omsætter deres uddannelse, når de skal ud på arbejdsmarkedet. Pigerne er bedst både i grundskolen og på de gymnasiale uddannelser I grundskolen klarer pigerne sig bedre end drengene, når man sammenligner karakterer opnået i afgangsprøven. Grundskoleniveauet er interessant, da eleverne stort set skal igennem de samme fag på samme niveau, og samtidig eksamineres i næsten det samme. Denne ensartethed giver mulighed for at sammenligne på tværs af hele årgangen; en sammenligning, der ikke er mulig senere, da de næste uddannelsestrin vil være præget af meget individuelle valg. I figur 1 sammenlignes det opnåede resultat 1 i folkeskolens afgangsprøve for drenge og piger for skoleåret 2001/2002 til 2013/2014. Figur 1: Pigerne får bedre karakterer end drengene i grundskolen Gns. 8 drenge piger 7,5 7 6,5 6 5,5 5 4,5 Etniske danske drenge Nydanske drenge Etniske danske piger Nydanske piger Egne beregninger på registerdata. Gruppen nydanskere indeholder indvandrer og efterkommere. 1 Alle karakterer er medtaget 1
2 Figuren viser, at pigerne siden 2002 har opnået et bedre resultat ved eksamen end drengene. I løbet af perioden har drengene dog formået at formindske afstanden til pigerne med 0,08 karakter, fra 0,77 i 2002 til 0,69 i For at se nærmere på, om forskellen mellem kønnene skyldes en forskel mellem indvandrere og efterkommere (herefter kaldet nydanskere) og etniske danskere, har vi medtaget nydanskeres opnåede eksamensresultater i figuren. Der fremgår et tydeligt niveauforskel mellem nydanskere og etniske danskere. Men fælles for grupperne er, at det er pigerne, som klarer sig bedst til folkeskolens afgangsprøve. Dog er det værd at bemærke, at den mindre forskel mellem drengene og pigerne blandt nydanskere betyder, at den samlede forskel mellem pigerne og drengene er mindre end afstanden ville have været, hvis vi kun medtog de etniske danske drenge og piger 2. har dette dog ikke den store indflydelse på karakterforskellen mellem drenge og piger, da nydanskerne udgør en lille andel af de samlede drenge- og pigegrupper 3, og dermed er denne gruppes indflydelse på det samlede gennemsnit meget lille. På de gymnasiale uddannelser, hf, hhx, htx og stx, er det sværere at sammenligne pigernes og drengenes niveau målt på karakterer, da eksamensgennemsnittet vil være præget af elevernes valg af fag og fagets niveau. Derfor er karaktergennemsnittene for eleverne i figur 2 vist for hver af de gymnasiale retninger. Figur 2: Kun på hf får drengene bedre karakterer end pigerne Gns. 8 7,5 stx - drenge stx-piger hf - drenge hhx - drenge htx - drenge hf - piger hhx - piger htx - piger 7 6,5 6 5, Egne beregninger baseret på registerdata. Fra 2005 til 2014 har pigerne på hhx, htx og stx ikke kun har klaret sig bedre end drengene, men formået at gøre afstanden til drengene større. Forskellen er størst på hhx, hvor den er mere end seksdoblet siden Hf er den eneste gymnasiale uddannelse, hvor drengene klarer sig bedre end pigerne. Karakterforskellen mellem drengene og pigerne har over perioden været stort set uændret dog ikke i 2010, hvor der ikke var nogen forskel mellem kønnene. Én forklaring på, at drengene klarer sig bedre på hf kan være, at der på hf kun gives eksamenskarakter og ikke standpunktskarakterer. Andre forklaringer kan være forskel i undervisningsform og elevernes alder. 2 Appendiks Figur A.1: Karakterforskelle mellem piger og drenge efter etnicitet 3 Gruppen udgør gennemsnitligt 9 pct. over årene
3 Mænd tager en erhvervsuddannelse, kvinder en videregående uddannelse Når pigerne klarer sig markant bedre end drengene gennem grundskolen og ligeledes på de gymnasiale uddannelser undtaget hf er det interessant også at undersøge, om der ligeledes er kønstypiske uddannelsesvalg. Næste afsnit ser derfor nærmere på de elever, som afsluttede 9. klasse i årene 1980, 1990 og 2000 og hvilken uddannelse, de har opnået 14 år efter. 4 Figur 3: Uddannelsesvejen efter endt 9. klasse for skoleårgangene 1980, 1990 og 2000 Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Grundskole Erhvervsfaglig udannelse Mellemlang videregående uddannelse Gymnasiale uddannelser Kort videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Egne beregninger på registerdata. Lang videregående uddannelse opgøres ved gennemført bacheloruddannelse. Af figur 3 fremgår det, at 61,3 pct. af drengene fra årgang 1980 har folkeskolen eller gymnasiet som højst fuldførte uddannelse og dermed er ufaglærte 5. Andelen af ufaglærte mænd er faldet til 37 pct. i årgang 1990 og yderligere til 35,5 pct. af drengene i årgang Denne udvikling skyldes i høj grad den generelle udvikling på arbejdsmarkedet, hvor mange ufaglærte job i dag er erstattet med job, der kræver en uddannelse. Fælles for årgangene er, at der er en større andel kvinder end mænd, der opnår en erhvervskompetencegivende uddannelse. På de lange videregående uddannelser er udviklingen mest synlig. Her afsluttede 10,4 pct. af mændene og 7,7 pct. af kvinderne fra skoleårgang 1980 en lang videregående uddannelse, mens der for årgang 1990 næsten ingen forskel er mellem kønnene. For årgang 2000 er er det kvinderne, der i 4 Denne grænse er valgt, da det må forventes, at størstedelen af eleverne har færdiggjort deres endelige uddannelse i det ordinære uddannelsessystem på dette tidspunkt. 5 Grundskole eller gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelsesniveau 3
4 høj grad tager lange videregående uddannelser: 23,1 pct. af kvinderne færdiggjorde en lang videregående uddannelse mod 18,6 pct. af mændene. Hvor både andelen og antallet af kvinder, der gennemfører en lang videregående uddannelse, er støt stigende, er det værd at bemærke, at andelen af mænd, der afslutter en erhvervsuddannelse, er mere end fordoblet. 21 pct. af kvinderne og 15 pct. af mændene fra skoleårgang 1980 afsluttede en erhvervsuddannelse. For skoleårgang 2000 afsluttede 16 pct. af kvinderne og 31 pct. af mændene en erhvervsuddannelse. De to steder i uddannelsessystemet, hvor der er størst forskel på, hvilke områder mænd og kvinder gennemfører uddannelse inden for, er på erhvervsuddannelserne og på de mellemlange videregående, som vi zoomer ind på nedenfor. I figur 4 er udvalgt de syv største indgange for fuldførte erhvervsuddannelser. Figuren viser, at kvindernes uddannelsesvalg samler sig om relativt få uddannelser, mens mændenes uddannelsesvalg er mere varieret. For de tre skoleårgange ses det, at flest kvinder fuldfører uddannelser på den merkantile indgang. For årgang 1980 var det 81 pct. af pigerne, der afsluttede en erhvervsuddannelse, som valgte den merkantile indgang, for årgang 2000 var andelen 49 pct. Den merkantile indgang er også et stort hit hos det andet køn, idet 33 pct. af drengene fra skoleårgang 1980, der fuldførte en erhvervsuddannelse, gennemførte en merkantil uddannelse. Denne andel er for skoleårgang 2000 faldet til 15 pct. Den samme tendens ses inden for indgangen sundhed, omsorg og pædagogik. Figur 4: Mest valgte fuldførte erhvervsuddannelser fordelt på indgange Pct Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Mad til mennesker Merkantil Produktion og udvikling Strøm, styring og IT Sundhed, omsorg og pædagogik Egne beregninger på registerdata. Opgjort for de største indgange på erhvervsuddannelserne. De drengedominerede indgange på erhvervsuddannelserne omfatter bygge og anlæg, produktion og udvikling, bil, fly og andre transportmidler og strøm, styring og it. Her ses et klart tilvalg hos drengene og et lige så klart fravalg hos pigerne over skoleårgangene. Der er en klar tendens til, at pigerne koncentrerer sig om den merkantile indgang, sundhed, omsorg og pædagogik (kun for årgang 2000) samt mad til mennesker, mens drengene spreder sig over forskellige indgange.
5 Også på professionsbacheloruddannelserne finder vi kønnede uddannelsesvalg. Figur 5 viser hvorledes kønnene fra skoleårgang 1980, 1990 og 2000 har fordelt sig på otte fagområder. På de mellemlange videregående uddannelser ser vi samme tendens som på erhvervsuddannelserne, nemlig at mændene spreder sig over langt flere områder end kvinderne, der igen samler sig om få. De områder, hvor mændene dominerer er: bygningskonstruktør, maskinteknik og maskinkonstruktion og politivirksomhed. Stort set ingen kvinder vælger disse områder. Den højeste andel af kvinder på disse områder ses på bygningskonstruktøruddannelsen, hvor 1 pct. af de kvinder, som valgte en mellemlang videregående uddannelse, har uddannet sig. Figur 5: Mest valgte fagområder på fuldførte mellemlange videregående uddannelser Pct Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Bygningskonstruktør Elektronik Ergo- og fysioterapi Folkeskolelærer Maskinteknik og maskinkonstruktion Politivirksomhed Pædagog Sygepleje og sundhedspleje Egne beregninger på registerdata. Opgjort for de største retninger på de mellemlange videregående uddannelser. Pædagog, sygepleje og sundhedspleje er kvindedominerede områder, som det ses i figur pct. af kvinderne fra skoleårgang 2000 har valgt en uddannelse inden for pædagogik mod 14 pct. af mændene. Endnu større forskel mellem kønnene findes inden for sygepleje og sundhedspleje, hvor det kønnede uddannelsesvalg har været stabilt siden årgang 1980, hvor kun 2 pct. af mændene har valgt at uddanne sig indenfor sygepleje tallet falder til 1,7 pct. for skoleårgang I modsætning hertil står, at 28 pct. af kvinderne fra skoleårgang 1980, 21 pct. af skoleårgang 1990 og 23 pct. af skoleårgang 2000 har valgt denne indgang. Forskellene i uddannelsessystemet skaber lønforskelle arbejdsmarkedet Der eksisterer altså kønnede forskelle og præferencer i uddannelsessystemet fra pigernes højere karakterer i grundskolen og på gymnasiet og til de kønnede til- og fravalg på erhvervsuddannelserne og de mellemlange videregående uddannelser. I de næste afsnit ser vi nærmere på, om tendenserne i uddannelsessystemet fortsætter på arbejdsmarkedet, hvor udbyttet af uddannelserne skal realiseres. 5
6 I figur 6 er vist andelen af kvinders løn i forhold til mænds fra 2000 til 2012 for fuldtidsansatte i aldersgruppen år. I det anvendte lønbegreb inkluderes frynsegoder mv 6. På den måde tages højde for lønforhandlingsudfald, der ikke kun påvirker timelønnen. Figur 6: Kvinders løn i andel af mændenes siden 2000 Pct Beregninger på egne registerdata. I 2000 udgjorde kvindernes gennemsnitlige lønindkomst 75 pct. af mændenes, mens andelen var vokset til 79 pct. i I kroner og ører svarer det til, at forskellen i lønindkomsten er faldet fra kr. i 2000 til kr. i I perioden var lønforskellen næsten stabil kvinderne tjente ca. 75 pct. af mændenes løn. I 2008 øges andelen til ca. 79 pct., som igen er stabil til Der er på den måde ikke tale om en glidende stigning, men derimod om et lønhop i Skattepligtig løn inkl. frynsegoder, skattefri løn, jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelser, værdi af aktieoptioner og honorar for bestyrelsesarbejde.
7 Den økonomiske litteratur 7 har adskillige gange vist, at desto mere uddannelse en person har, desto højere løn vil personen også have. Dette burde betyde, at kvinder og mænd med samme uddannelse som udgangspunkt burde have samme løn. Figur 7 viser lønforskellen mellem mænd og kvinder på forskellige uddannelsesniveauer. Figur 7: Kvinders løn i andel af mændenes med samme uddannelse, 2012 Pct Ufaglært Erhvervsuddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Egne beregninger baseret på registerdata. Ufaglært dækker over personer med grundskole eller gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse. Lang videregående uddannelse dækker over personer med en kandidat eller bachelor som højest fuldførte uddannelse. Forsker Figur 7 viser, at den største forskel mellem mændenes og kvindernes gennemsnitlige løn, er blandt personer med en mellemlang videregående uddannelse. Her udgør gennemsnitslønnen for kvinder 73 pct. af gennemsnitslønnen for mænd. Dette svarer til en forskel på kr. årligt. Det uddannelsesniveau, hvor kvinderne er tættest på mændene, er på forskerniveau. Her udgør kvindernes gennemsnitsløn 87 pct. af mændenes gennemsnitsløn, hvilket svarer til, at mænd tjener kr. årligt mere end kvinderne. Når mænd i højere grad vælger en erhvervsuddannelse og kvinder en mellemlang videregående uddannelse, er det interessant se nærmere på, om uddannelsesvalget på disse to uddannelsesniveauer har indflydelse på forskellen i deres gennemsnitsløn. 7 Checchi, Daniele. The Economics of Education Human Capital, Family Background and Inequality. Cambridge
8 I figur 8 ses henholdsvis andelen af kvinder og mænd på de 12 erhvervsuddannelsesindgange. Det fremgår også af figuren, hvordan den enkelte indgang ligger i forhold til de andre indganges gennemsnitlige løn for både mænd og kvinder. Figur 8: Kvinder og mænds fordeling på erhvervsuddannelserne Beregninger på egne registre. Gennemsnitslønnen stiger i takt med, at afstanden til centrum øges En del af forklaringen på lønforskellen mellem mænd og kvinder med en gennemført erhvervsuddannelse kan findes i forskellen på kønnenes uddannelsesvalg. Som figur 4 viste, koncentrerer kvinder sig om få områder hvor merkantil samt sundhed, omsorg og pædagogik er de største. 79 pct. af de kvinder, som gennemfører en erhvervsuddannelse, gør det inden for ét af disse to områder, som derfor vil vægte ekstremt højt i den samlede gennemsnitlige løn. Hvor merkantil er det fjerdebedst lønnede område er sundhed, omsorg og pædagogik det dårligst lønnede område. Sammenlignet med kvinderne så spreder mændene sig over flere forskellige fagligheder og har samtidig et større tilvalg af områder med høje lønninger, hvilket bidrager til lønforskellen mellem kønnene.
9 I figur 9 ses henholdsvis andelen af kvinder og mænd på de ti mest valgte fagområder for de mellemlange videregående uddannelser samt en restgruppe, der indeholder de resterende fagområder. Ligesom figur 8 fremgår det, hvor det enkelte fagområde ligger i forhold til de andre områders gennemsnitlige løn for både mænd og kvinder. Jo længere figuren går ud, jo højere er fagområdet placeret i den samlede lønfordeling. Figur 9: Kvinder og mænds fordeling på de mellemlange videregående uddannelser Beregninger på egne registre. Grundet det store antal fagområder er lønrangeringen grupperet. Gennemsnitslønnen stiger i takt med, at afstanden til centrum øges Ligesom på erhvervsuddannelserne ser vi også hos kvinder med en mellemlang videregående uddannelse en stærk præference for enkelte områder pædagog, sygepleje og sundhedspleje og folkeskolelærer. Lønnen på disse områder vil derfor betyde meget for gennemsnitslønnen. Af de beskæftigede kvinder med en mellemlang videregående uddannelse, har 72 pct. en uddannelse inden for disse tre områder. Områderne ligger henholdsvis nummer 47, 40 og 30 i den samlede lønfordeling. Hos mændene er der på de mellemlange videregående uddannelser ligesom på erhvervsuddannelserne - en større spredning over fagområderne. Derudover er de 10 bedst lønnede fagområder for mænd gennemsnitligt højere placeret i den samlede lønfordeling. Er det uddannelsen eller arbejdsmarkedet, der er årsag til lønforskellen? Der kan være mange forklaringer på lønforskellen mellem kvinder og mænd også en række forskelle, som ikke bunder i kønnenes uddannelsesvalg. Arbejdsmarkedsadfærd og barsel Der er forskel på mænd og kvinders løn både fordelt på niveauer og fagområder. Men det er også muligt at se på, hvorvidt lønforskellen skyldes uddannelse eller forhold på arbejdsmarkedet, som fx arbejdsmarkedsadfærd, herunder barsel. Kleven, Landais og Søgaard 8 ser nærmere på lønstraffen ved at få børn. De finder, at andelen af lønforskellen, som skyldes børn, er steget fra 30 pct. i 1980 til 80 pct. i Det betyder, at den del af lønforskellen, der ikke er børnerelateret, blot udgør 20 pct. Den børnerelaterede lønstraf 8 Kleven, Henrik J.; Landais, Camille og Søgaard, Jakob E.: Parenthood and the Gender Gap: Evidence from Denmark. 9
10 følger kvinder gennem det meste af arbejdslivet, og 20 år efter, at kvinden har født det første barn, udgør børnestraffen stadigvæk 20 pct. af lønforskellen. Det er desuden kendetegnende, at kvinder tager mest barsel. I 2002 blev barselsperioden øget fra 26 til 52 uger. Kleven, Landais og Søgaard finder, at kvinderne tog gennemsnitligt 14,4 ugers barsel mere end mændene efter ændringen af barselperioden. I familier, hvor kvinden er bedre uddannet end manden, tog kvinden 12,7 ugers barsel mere end manden. Lønforhandling Den kønnede lønforskel kan udover arbejdsmarkedsadfærden også stamme fra mænds og kvinders tilgang til at forhandle løn. Det viser et forsøg udført af Small, Gelfand, Babcock og Gettman 9, som viser, at mænd er mere end ti gange mere tilbøjelige end kvinder til at spørge om muligheden for at få mere løn i en situation, hvor der ikke umiddelbart er lagt op til forhandling. Og hvis forsøgspersonerne fik at vide, at det var muligt at forhandle mere løn hjem, så var der stadig langt færre kvinder, 17 pct. mod 59 pct. af mændene, som indledte en forhandling om løn. Forsøget viser, at der også er forskel mellem kønnene i tilgangen til at forhandle løn, hvilket også kan forklare lønforskellen mellem kvinder og mænd på arbejdsmarkedet. Pigernes uddannelsessystem, mændenes arbejdsmarked Analysen viser, at selvom pigerne både får højere karakterer i grundskolen og på gymnasiet (undtaget hf) og desuden tager mest uddannelse, så er det mændene, som får den højeste løn ude på arbejdsmarkedet. Analysen viser også, at mens pigerne klumper sig sammen på få uddannelsesretninger både på erhvervsuddannelserne og de mellemlange videregående uddannelser, så vælger drengene en bredere vifte af uddannelsesretninger. Det er også kendetegnende, at mange piger i overvejende grad vælger merkantile uddannelser og omsorgsfag, mens drengene i overvejende grad vælger også de tekniske indgange. Endelig er det kendetegnende, at mens en stor del af drengene vælger erhvervskompetencegivende uddannelser med høje lønninger, så vælger mange piger faglige områder, hvor lønnen er relativt lav. Lønforskellen mellem kvinder og mænd kan dog ikke kun forklares ved hjælp af uddannelsesvalgene. Der er også andre forhold, som spiller ind. Fx viser andre studier, at lønforskellen i høj grad også kan tilskrives kvinders arbejdsmarkedsadfærd, herunder børnestraffen ved barsel. En anden forklaring på kvinders lavere løn kan også være en manglende villighed til at forhandle højere løn. 9 Who Goes to the Bargaining Table? The influence of Gender and Framing on the Initiation of Negotiation Journal of Personality and Social Psychology
11 Appendiks Data Grundlag for uddannelsesdelen Opgørelsen af uddannelsesvalg og de beregnede karaktergennemsnit fra folkeskolen og de fire gymnasiale uddannelser (hf, hhx, htx og stx) er lavet på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistikbank. Populationen i beregningen af karaktergennemsnittet fra folkeskolen består af alle elever, der enten har afsluttet 9. eller 10. klasse, fra årgangene 2002 til Karaktergennemsnittet bliver udelukkende beregnet ud fra karakterne fra folkeskolens afgangsprøve. I sammenligningen af karaktergennemsnittet på de fire gymnasiale uddannelser består populationen af elever, der har fuldført en af de fire gymnasiale uddannelser, fra årgangene 2006 til Karaktergennemsnittet er beregnet ud fra alle opnåede karakterer. Ved opgørelsen af uddannelsesvalg er der fokuseret på drenge og piger, der afslutter 9. klasse i 1980, 1990 og Opgørelsen slår ned i hhv. årene 1994, 2004 og 2014 og ser på, hvilken højst fuldførte uddannelse eleverne har opnået. Ulempen ved at slå ned efter 14 år kan være, at efteruddannelse ikke bliver opfanget i opgørelsen af uddannelsesvalg. Grundlag for lønberegning Til at beregne lønforskellen mellem mænd og kvinder begrænses populationen til at indeholde alle fuldtidsbeskæftigede i alderen 25 til 55 år. Herudover udelades selvstændige, da der gælder særskilte regler for deres indkomst. Den nedre grænse er valgt således, at personens endelige uddannelsesvalg er truffet, mens den øvre grænse er valgt, så personens aktivitet ikke afhænger af planer om tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Det anvendte lønbegreb indeholder den skattepligtige løn inkl. frynsegoder. Dermed inddrages eventuelle forskelle i tilgangen til lønforhandling. 11
12 Betydningen af etnicitet i uddannelsessystemet I figur A.1 er karakterforskellen mellem piger og drenge vist for etniske danskere og nydanskere. I figuren fremgår det, at over årene har nydanske drenge rent faktisk mindsket karakterafstanden til nydanske piger. Desuden har karakterafstanden for denne gruppe været mindre end for gruppen af etnisk danske unge. Figur A.1: Karakterforskelle mellem piger og drenge i grundskolen efter etnicitet Piger 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 Egne beregninger på registerdata indeholder indvandrere og efterkommere Negativ værdi betyder drenge har klaret sig bedst, mens positiv værdi for pigerne Forskellen mellem pigerne og drengene er drevet af forskellen mellem de etniske danske piger og drenge. Dog er der en klar niveauforskel mellem etniske danskere og nydanskere i grundskolen. Ligesom i grundskolen er den generelle tendens, som vist i figur A.2, at forskellen mellem nydanske piger og drenge er mindre end forskellen mellem etniske danske piger og drenge.
13 hf hhx htx stx Figur A.2: Karakterforskelle mellem drenge og piger på gymnasierne efter etnicitet Drenge Piger -0,5-0,3-0,1 0,1 0,3 0,5 0,7 0,9 1,1 Egne beregninger på registerdata indeholder indvandrere og efterkommere Negativ værdi betyder drenge har klaret sig bedst, mens positiv værdi for pigerne Ligesom ved grundskolen skal det huskes, at der er en markant niveauforskel mellem nydanskere og etniske danskere på gymnasierne, men denne gruppe forårsager ikke den gennemsnitlige forskel mellem kønnene. Udarbejdet af: Kasper Marc Rose Nielsen Kristian Klausen Lisbeth Storm Henriksen Maria Lindorf Ole Larsen Sidse Frich Østergaard-Thygesen Signe Emilie Bech Christensen Wen Shi Xuan 13
14 Stilling Navn Mob: +45 tlf. nr. Mail
NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode
NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF er tiltænkt rollen som social og faglig løftestang for de personer, der ikke følger den direkte vej gennem ungdomsuddannelsessystemet. I dette notat viser DEA, at hf
Læs mereProfilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet
Læs mereAnalyse 20. januar 2015
20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.
Læs mereSommerens gymnasiale studenter 2013
Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER
Læs mereEfterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse
Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode
Læs merePÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder
PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt
Læs mereAf fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.
Notat HHX og HTX tjener mere end STX og HF Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.pol Gymnasialt uddannelsesvalg
Læs mere- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx
Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015
Læs mereVEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?
15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund
NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 216 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9
Læs mereEtnicitet og ledighed - unge under 30 år
og ledighed - unge under 30 år NOTAT Job og Ydelse 7. januar 2015 Følgende notat giver et indblik i øvrige borgere og indvandreres 1 fordeling på ydelser a-dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp - i aldersn
Læs mereHVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?
NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske
Læs mereKarakteristik af unge under uddannelse
Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger
Læs mereRegion Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet
Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,
Læs mere9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne
9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse
Læs mereI arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.
Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første
Læs mereDen sociale afstand bliver den mindre?
Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer
Læs mereDenne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.
Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre
Læs mereAnalyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015
Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev
Læs mereBaggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst
17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:
Læs mereSPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER)
Undersøgelse af forældres brugerhed med skolerne i kommunen April 2015 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed
Læs mereHVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?
NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at
Læs mereKun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse
NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,
Læs mere9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne
9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser
Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse
Læs mereAnalyse 10. oktober 2014
10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver
Læs mereFolkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse
Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Det faglige niveau i folkeskolen har stor betydning for, hvordan de unge klarer sig i uddannelsessystemet. Mere end hver tredje af de
Læs mereAnalyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen
Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4
Læs mereTal for produktionsskoler i kalenderåret 2009
Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.
Læs mereEfterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?
Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig
Læs mereProfilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse
Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Slagelse Kommune. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Slagelse Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Københavns Kommune. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Københavns Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Østdanmark april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.
Læs mereSkolekundskaber og integration1
Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.
Læs mereSPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER)
Undersøgelse af forældres brugerhed med skolerne i kommunen Januar 2015 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed
Læs mereBILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GRIBSKOV KOMMUNE OKTOBER 2014
BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GRIBSKOV KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Køge Kommune. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Køge Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.
Læs mere2. Uddannelse i Danmark
2. Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Danmark har et parallelt uddannelsessystem, jvf. fig. 2.1 1 : - det ordinære uddannelsessystem - voksen- og efteruddannelsessystemet Disse vil
Læs mereI dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet.
Udskolingen 2013 0. Indledning I dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet. På nationalt niveau arbejder man med
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ringsted Kommune. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Ringsted Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.
Læs mere2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser
2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives
Læs mereN OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden
N OTAT De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden Den 26. november 2014 Sags ID: SAG-2013-06868 Dok.ID: 1940895 Hovedresultater: JNC@kl.dk Direkte 3370 3802 Mobil 3131 1749 2 ud af 3 børn i alderen
Læs mereTillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015
Juni 2015 Tillykke med huen her er dit liv Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb medudgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk og
Læs mereViborg Gymnasium og HF Stx
HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereProfilmodel 2012 Videregående uddannelser
Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereBefolkningens uddannelsesniveau. Klaus Fribert Jacobsen
Befolkningens uddannelsesniveau Klaus Fribert Jacobsen Befolkningens uddannelsesniveau Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.
Læs mereTrivsel og social baggrund
Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne
Læs mereStore gevinster af at uddanne de tabte unge
Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereDe forberedende tilbud og de udsatte
April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst
Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes
Læs mereKarakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler
Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik
Læs mereVeje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne. Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk
Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk Dagens oplæg Status på over unges uddannelsesniveau Registerudtræk + profiltal
Læs mereBeskæftigelsen i bilbranchen
Beskæftigelsen i bilbranchen Sammenfatning Bilbranchen har sammen med DI s kompetenceenhed Arbejdsmarkeds-politik lavet en ny analyse om beskæftigelsen. Den tegner en profil af bilbranchen, som på mange
Læs merePraktikpladssøgende elever
Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,
Læs mereProfilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse
Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund
NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 2016 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den
Læs mereFaktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang
Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen
Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen April 27 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER
Læs mere- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx
Herning Gymnasium Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling
Læs mereUddannelsesønsker 2008 9. klasse
Uddannelsesønsker 2008 9. klasse 10. skoleår 10. klasse folkeskolen, efterskoler og fri grundskoler 423 205 218 Erhvervsuddannelser Tekniske skoler, handelsskoler, landbrugsskoler og Sosu 90 47 43 Stx,
Læs mereDet almene gymnasium i tal 2015
Det almene gymnasium i tal 2015 2 Danske Gymnasier Indhold Forord 3 Uddannelsesinstitutionerne 5 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser 5 Skolestørrelse 6 De almengymnasiale studerende før,
Læs mereUU Aarhus-Samsø Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 17. marts 2013
Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 17. marts 2013 Folkeskoler, privatskoler og frie grundskoler Uddannelsesvalget pr. 17. marts 2013 er en opgørelse over
Læs mere114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse
114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed
Læs mereEvaluering af Studiepraktik 2013
Evaluering af Studiepraktik 2013 Indhold Overordnede tal for Studiepraktik 2013... 3 Uddannelser... 3 Ansøgere... 3 Prioriteter... 3 Fordeling af pladser... 4 Endelig fordeling af pladser... 4 Et danmarkskort
Læs mereStudenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?
Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereEt kritisk blik på 7-skalaen
Et kritisk blik på 7-skalaen Inge Henningsen Institut for matematiske fag Københavns Universitet Matematikdag. Odense. 21. januar 2016 7-skalaen En karakterskala, hvor gennemsnitsdannelse ikke giver mening.
Læs mereNotat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen
Notat Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i november 2012 en rapport om det naturvidenskabelige fagområde før og efter
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereKvinder halter bagefter på løn
Selvom Danmark internationalt set klarer sig godt, når det kommer til ligestilling, er der en markant forskel på lønindkomsten for kvinder og mænd i Danmark. Noget af forklaringen bunder i, at flere kvinder
Læs mereViborg Gymnasium og HF Hf
HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereBilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt
Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 10 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen
Læs mereINTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT
Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Undervisningsministeriet Indførelse af socialt taxameter og øget geografisk tilskud 6. oktober 2014 Det fremgår
Læs mereCEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:
notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:
Læs mere9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne
9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og 1. klasse mv. 216 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsuddannelserne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereKøns betydning for karakterer på hf
NOTAT 60 september 2018 Køns betydning for karakterer på hf Dette notat undersøger karakterforskellen mellem hf, stx, htx og hhx med et særligt fokus på køn. Der tages højde for socioøkonomiske forskelle,
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereEfterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse. Efterskoleforeningen. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse
Efterskoleforeningen Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion September 2008 Indhold 1. Indledning 2 2. Resume 4 3. Målgruppeprofil 6 3.1 Hvad karakteriserer unge, som
Læs mereMarkant fald i efterspørgslen på sort arbejde
marts 216 Nyt fra rff Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde E fterspørgslen på sort arbejde i Danmark er faldet siden 2. Samtidig bruger dem, der arbejder sort, færre timer på det. Det viser en
Læs mereHver anden ung går i fars eller mors fodspor
Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7
Læs mereDe studerendes indtjening. - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002
De studerendes indtjening - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002 Undervisningsministeriet 2004 1 Kolofon Titel: De studerendes indtjening Undertitel: En analyse af de studerendes indkomster
Læs mereBryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereElever, der skifter skole i løbet af skoleåret
Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne
Læs mereAnalyse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser April 2014
Analyse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser April 2014 Det fremgår af Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Konservative
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne
Læs mereFremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere
Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders
Læs mereAnalyse 27. marts 2014
27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse
Læs merePå væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA
JUNI 216 NYT FRA RFF På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i D en dag børn er blevet voksne, vil de i vid udstrækning ende med at tjene nogenlunde det samme som deres forældre
Læs mere