Hvorfor er den danske aftalemodel anderledes end den svenske 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor er den danske aftalemodel anderledes end den svenske 1"

Transkript

1 FAOS FORSKNINGSNOTAT NR. 26 Hvorfor er den danske aftalemodel anderledes end den svenske 1 Af Jesper Due og Jørgen Steen Madsen Sven Folmer Thomsen, der i 1980'erne var direktør for Dansk Arbejdsgiverforenings markant største og mest indflydelsesrige medlemsorganisation, Jernets Arbejdsgivere, yndede gerne at fortælle historien om dengang, han havde besøg af nogle svenske arbejdsgiverkolleger i sit hovedkvarter i Nørre Voldgade over for Ørstedsparken i København. Folmer Thomsen udbredte sig længe og inderligt om det fortræffelige samarbejdsforhold og de udbyggede uformelle relationer mellem parterne i det danske aftalesystem generelt og i jernindustrien specielt. På et tidspunkt blev han opmærksom på, at svenskerne blev mere og mere fjerne i blikket, mens de stirrede ud over Ørstedsparkens træer. Han holdt inde og efter et øjebliks pause udbrød en af svenskerne: -Var er fienden! Historien udtrykker meget præcist de danske fordomme mod svenskerne i almindelighed og det svenske kollektive aftalesystem i særdeleshed. Men den udtrykker formentlig også, at der faktisk er ikke uvæsentlige forskelle på aftalesystemerne i Sverige og Danmark. Selv om man nok med en vis ret kan tale om en fælles Nordisk Arbejdsmarkedsmodel med selv-regulering som det bærende princip (Bruun et al. 1992, Kjellberg 1998), så er der altså også meget der skiller. Og et væsentlig punkt er - som illustreret her - den danske aftalemodels mere konsensusprægede karakter. Det er formålet med dette kapitel nærmere at analysere, hvordan og hvorfor den danske aftalemodel er anderledes end den svenske model. Vores hovedtese bygger på en almindelig grundantagelse i Industrial Relations-forskningen: at den måde de kollektive aftalesystemer bliver etableret på, "the strategic phase of institution building" (Poole 1984), får afgørende betydning for deres videre udvikling. Systemerne vil om ikke altid 1 Dansk udgave af artikel, der i en svensk version er udgivet i Stig Tegle (red.) Har den svenska modellen överlevt krisen? Utvecklingstendenser i arbetslivet inför 2000-talet. Stockholm: Arbetslivsinstitutet.

2 så i hvert fald i meget lang tid være stærkt præget af de strukturelle handlemåder, der fastlægges i deres tilblivelsesproces. De justeringer, der foretages på baggrund af ændringer i de ydre betingelser, vil således ofte på afgørende måde være præget af de oprindelige træk. (Dunlop 1958, Clegg 1976, Sisson 1987, Due et al. 1993). Som Sisson formulerer det, vil den oprindelige eller originale kollektive forhandlingsstruktur ofte have blivende effekter overalt. Denne struktur medierer effekterne af de efterfølgende økonomiske, politiske og sociale forandringer, samtidig med at den påvirkes af disse forandringer (Sisson 1987). Når der således kan konstateres en række forskelligheder mellem den danske og svenske aftalemodel - især når deres historiske forløb sammenlignes - så kan disse divergerende træk ses som et resultat af, at der var væsentlige forskelle i de to aftalemodellers etableringsperiode. Det gælder såvel aktørernes situation og valg af handlinger som de eksisterende omverdensbetingelser. En endnu stærkere pointe - i overensstemmelse med den anvendte IR-tese - er derfor, at det netop er disse forskelle fastlagt i etableringsperioden, som i høj grad har været bestemmende for, hvordan de to modeller har udviklet forskellige svar på de udfordringer, som er fulgt med den økonomiske, politiske og teknologiske udvikling i de senere årtier. Det er i etableringsfasen, man kan finde en del af forklaringen på, at den danske model har overlevet, mens den svenske er faldet - eller i hvert fald har været stærkt truet. 2 Det er oplagt, at man ikke kan finde hele svaret på modellernes udvikling i de seneste årtier ved at gå tilbage og studere deres etableringsperiode. Dertil er der løbet for meget vand i stranden siden da. Men det afgørende er, at man ikke kan finde en tilstrækkelig forklaring uden at inddrage etableringsperioden. Et afgørende spørgsmål for analysen bliver, hvad det så er for ligheder og forskelle, man kan finde i modellernes etableringsfase. Hvis vi starter med at se på omverdensbetingelserne, så var Sverige dengang som i dag på en række områder politisk, økonomisk og geografisk i høj grad et andet samfund end det danske. Men når det gælder de økonomiske forudsætninger for etablering af et Industrial Relations System, så er det i første omgang lighederne, der springer i øjnene. Der var i begge lande tale om en relativt fragmenteret, svagt industrialiseret, væsentligst hjemmemarkeds baseret markedsøkonomi. Det førte - hvis vi her inddrager aktørernes strategiske valg - efterhånden til etablering af efter forholdene relativt stærke faglige organisationer. Arbejdsgivernes modsvar var på grund af den svage industrialisering og den fragmenterede struktur at søge at realisere en centraliseringsstrategi over for fagforeningerne, som ønskede at fastholde et mere decentralt system. I Sverige og Danmark er der her også det fælles træk, at det i begge lande er arbejdsgiverne inden for jernindustrien, der udgjorde den militante fløj i arbejdsgiverfællesskabet. Det var jernbaronerne, som de hed i Danmark, der længst holdt fast i bestræbelserne på afgørende at knuse de nye fagforeninger. Derimod synes der at være en afgørende forskel i graden af anti-fagforeningsideologi. 2 Inspireret af Hans De Geers analyse af den svenske model i almindelighed og SAF i særdeleshed, The Rise and Fall of the Swedish Model, kaldte vi således den engelske udgave af vores historisksociologiske analyse af det danske organisations- og aftalesystems historie, Den danske Model, for The Survival of the Danish Model (De Geer 1992, Due et al og 1994).

3 Siden har der på grund af uensartede erhvervsøkonomiske forudsætninger udviklet sig større økonomiske skel. Sverige er således i modsætning til Danmark blevet præget af en kraftig koncentrationstendens, der har ført til, at få, meget store koncerner dominerer billedet. Det har givetvis haft betydning for, at der senere er truffet forskellige strategiske valg, men for etableringen af IR-systemet var det ikke afgørende. Det er derfor vores tese, at den væsentligste forskel findes på det politiske område - ganske vist med udgangspunkt i, at erhvervsstrukturen i land- og skovbrug var så stærkt divergerende i de to lande. Sverige havde et stærkere og længerevarende Højre regime efterfulgt af et nærmest endnu stærkere socialdemokratisk regime. Der var i 1930'erne kun tale om en relativ kortvarig alliance - en form for interregnum - mellem bonde- og arbejderpartiet, før det svenske socialdemokrati selv tog over og startede en æra af socialdemokratisk "blok politik" (Kjellberg 1998). Danmark havde i etableringsfasen omkring år 1900 et Højre regime, som var stærkt svækket, og som allerede i 1901 blev afløst af et Venstre regime med bondepartiet Venstre som regeringsbærende parti. 3 I den afsluttende fase af det danske aftalesystems etablering, dvs. 1930'erne, blev Socialdemokratiet regeringsbærende parti, men det var vel at mærke uden på noget tidspunkt at besidde det absolutte flertal i Rigsdagen. Der har dermed aldrig kunnet føres "blok politik" i Danmark. Og det har formentlig været afgørende for relationerne mellem organisationerne på arbejdsmarkedet og det politiske system. Det har gjort den danske model regime uafhængig, mens den svenske model i meget højere grad har vist sig at være regime afhængig. Sat på spidsen kan man fastslå, at vi i Danmark i dag stadig har en aftalemodel præget af parternes selvregulering, mens det svenske organisations- og aftalesystem i højere grad har fået præg af at være en lovgivningsmodel, hvor selvreguleringen er delvist eroderet. Vi vil i dette kapitel behandle spørgsmålet om forskellene mellem den svenske og den danske model ved at analysere etableringen og udviklingen af det danske organisationsog aftalesystem - og sideløbende hermed foretage sammenligninger med den tilsvarende svenske udvikling med spørgsmålet om regime afhængigheden/uafhængigheden som et væsentligt omdrejningspunkt. Etableringen af den danske aftalemodel Når vi taler om den danske og den svenske models etableringsperiode, er det vigtigt at understrege, at den ikke kan reduceres til en enkelt begivenhed som fx indgåelsen af Septemberforliget i Danmark i 1899 eller Saltsjöbadsavtalet i Sverige i Der er snarere tale om en sammenhængende række af begivenheder og processer som tilsammen leder til en institutionalisering af et organisations- og aftalesystem til regulering af løn- og arbejdsforhold på arbejdsmarkedet. Hvis man alene betragter indgåelsen af hovedaftaler mellem de to dominerende sammenslutninger af lønmodtagere og arbejdsgivere, henholdsvis LO og DA og LO og SAF, som det afgørende udtryk for etableringen af et aftalesystem, så bliver den tidsmæssige forskydning mellem modellernes institutionalisering stærkt overdrevet. 3 Det er interessant, at det politiske skel mellem højre og venstre endnu i IR-systemets etableringsfase blev karakteriseret ved bondesamfundets hovedfløje: godsejernes contra bøndernes parti.

4 Allerede i det første årti efter det forrige århundredeskifte fik man i Sverige reelt en form for regulering, der i hovedtrækkene svarer til det, der blev fastlagt i Danmark med Septemberforliget i Men der er både noget symbolsk og reelt betydningsfuldt i, at man i Danmark så at sige startede hele processen med at indgå den fundamentale hovedaftale, mens man i Sverige sluttede processen med det generelle forlig. Septemberforliget af 1899 markerede afslutningen på den indtil dags dato relativt set mest omfattende og hårdhændede konflikt på det danske arbejdsmarked. Den nye arbejdsgiversammenslutning, Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening, i dag DA, benyttede storlockouten som våben til at få gennemført sine mål: for det første en sikring af ledelsesretten, som de anså for truet, for det andet regulering af arbejdsstandsningerne, for det tredje centraliserede overenskomstforhandlinger under hovedorganisationernes kontrol som midlet til regulering af løn- og arbejdsforhold og for det fjerde et fagretligt system til løsning af konflikter om de indgåede aftaler. DA var blevet dannet med disse eksplicitte mål, der var formuleret af den dominerende samarbejdsfløj med udgangspunkt i bygge- og anlægssektoren, der også med Niels Andersen leverede den første formand for Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening, som sammenslutningen dengang hed. I den industrielle sektor var der stadig "hardhittere", som ønskede fagbevægelsens udslettelse, eller som i det mindste tilstræbte en afgørende svækkelse af de faglige organisationer. Institutionaliseringen af et centraliseret overenskomstsystem ville i virkeligheden styrke fagbevægelsen. Men pointen set fra arbejdsgivernes synsvinkel var, at der dermed ville blive tale om forhandlinger og evt. konflikter, der i højere grad foregik på deres præmisser. Erfaringen fra 1890'ernes arbejdskampe havde vist, at arbejdsgiverne - på grund af en erhvervsstruktur præget af mange små virksomheder - ikke kunne forsvare sig mod de faglige organisationers decentrale løftestangsstrategi, hvor der uvarslet blev etableret strejker mod først den ene og så den anden arbejdsgiver. Denne omgangsskrue, som den blev kaldt, ville arbejdsgiverne bremse ved gennemførelsen af centraliserede forhandlinger under hovedorganisationernes kontrol. Storlockouten i 1899 blev i samtiden i høj grad oplevet som en kamp på liv og død for de faglige organisationer, og derfor kunne den nystartede sammenslutning, De samvirkende Fagforbund, i dag LO, erklære indgåelsen af Septemberforliget for en sejr, fordi forliget anerkendte organisationsretten og fastslog kollektive overenskomster som normen for regulering af forholdet mellem arbejdere og arbejdsgivere. På sigt var institutionaliseringen af en aftalemodel i høj grad til fordel for både LO og DA, men i 1899 var forliget en markant sejr for arbejdsgiverne. De fik eksplicit fastslået deres ledelsesret, og de fik gennem fastsættelse af opsigelses- og varslingsbestemmelser som betingelse for etablering af konflikt bremset den decentrale faglige strategi, som hovedparten af LO's medlemsorganisationer ønskede at fastholde. DA fik dermed opfyldt sit første og andet mål. Arbejdsgiverne fik delvist opfyldt det fjerde mål i form af etablering af Den permanente Voldgiftsret med vidnepligt fastslået via lovgivning. Men denne paritetisk sammensatte voldgiftsret, som i øvrigt i lige så høj grad var fagbevægelsens ønske, kunne kun behandle konflikter om selve Septemberforliget. Dermed blev fastslået princippet om parternes selvregulering af interessekonflikter på arbejdsmarkedet, men med det samme blev også understreget relationerne til det politiske system gennem den statslige understøtning af voldgiftsretten.

5 Der var under selve konflikten tilløb til en mere direkte politisk indblanding. Derfor kan man stille spørgsmålet, om det ikke kun var de særlige politiske omstændigheder omkring det forrige århundredeskifte i Danmark, der førte til, at det var en aftalemodel frem for en lovgivningsmodel, der blev etableret. Den daværende Højre-regering var på et tidspunkt på vej med et indgreb, men den havde ikke politisk legitimitet til at realisere det. Det var i den afsluttende fase af en flere årtier lang forfatningskamp om indførelse af parlamentarisme, dvs. princippet om at regeringen skulle have Folketingets flertal bag sig. Et princip, der blev realiseret med det såkaldte systemskifte i Der var under forfatningskampen en alliance mellem fagbevægelsens allierede Socialdemokratiet og Bondepartiet Venstre, og Venstre støttede derfor også fagbevægelsen under Storlockouten. Det betød, at regeringens manøvremuligheder var stærkt begrænsede (Due og Madsen 1999, Due et al. 1999). Den politiske understøtning, som lå i etableringen af Den permanente Voldgiftsret, blev styrket som udløber af en større konflikt i 1908, der endte med nedsættelse af det såkaldte Augustudvalg. Det førte i 1910 til vedtagelsen af en lov om oprettelse af en statslig forligsinstitution til mægling i arbejdsstridigheder. Derudover blev samme år gennemført lov om arbejdsret til behandling af brud på de kollektive overenskomster. Fortolkningstvister skulle i henhold til den såkaldte Norm for behandling af faglig strid afgøres ved faglig voldgift. I Normen blev dermed fastslået den principielle skelnen mellem retskonflikter, dvs. konflikter om gældende overenskomster, samt interessekonflikter, dvs. konflikter om overenskomsternes fornyelse eller indgåelse af aftaler på nye områder. Vedr. retskonflikter gjaldt en nærmest absolut fredspligt under overenskomsternes løbetid. Kun i forbindelse med interessekonflikter kunne strejker og lockout anvendes som middel. Selv om der med lovgivningen i 1910 blev realiseret et væsentligt element af politisk regulering, så blev selvreguleringsprincippet alligevel opretholdt. Både arbejdsret og forligsinstitution blev således i høj grad formuleret som parternes egne instrumenter, idet der fx var partsdommere i arbejdsretten. Samtidig blev de øvrige dommere samt forligsmændene udpeget efter indstilling af parterne. Den nye lovgivning blev i praksis heller ikke af parterne opfattet som en utidig politisk indblanding. Det er siden blevet understreget ved princippet om, at ingen senere lovændringer er gennemført uden forudgående enighed mellem hovedorganisationerne. 4 Det punkt, som arbejdsgiverne ikke fik fuldstændigt opfyldt med Septemberforliget, var centraliseringen af overenskomstforhandlingerne under hovedorganisationernes kontrol. Varslingsbestemmelserne havde i sig selv en centraliserede virkning, men det var også efter 1899 arbejdsgiverne, som gennem deres egen tætte koordinering, herunder fortsat anvendelse af en lockoutstrategi måtte sikre centraliseringen i praksis. LO's forhandlere kunne simpelthen på dette punkt ikke levere varen. Medlemsorganisationerne modsatte sig en gennemførelse af en tilsvarende kompetencecentralisering, som den der fra starten blev realiseret i DA. Det lykkedes heller ikke i de efterfølgende årtier at få gennemført en kompetencecentralisering i LO, og det er indtil i dag blevet fastholdt, at det er de enkelte forbund 4 DA var dog fra starten stærkt betænkelig og kom først i løbet af et par årtier til det standpunkt, at Forligsinstitutionen i høj grad er et anvendeligt instrument, der understøtter og ikke undergraver selvreguleringen (Agerholm og Plum 1946, Galenson 1952).

6 eller eventuelt forhandlingskarteller, der er de overenskomstbærende organisationer. Derfor var det nødvendigt at få statsmagtens hjælp til at sikre den ønskede centralisering. Det skete med gennemførelsen af ændringerne i forligsmandsloven i Forligsmandens fik hermed ikke alene ret til at fremsætte mæglingsforslag, men også til at sammenkæde afstemningen på de forskellige overenskomstområder, så der i den givne forhandlingssituation blev tale om en fælles afgørelse. 5 Den amerikanske kender af de skandinaviske Industrial Relations-modeller, Walter Galenson, har derfor med rette betegnet forligsmandens fremsættelse af mæglingsforslag, som "the crucial stage in collective bargaining" (Galenson 1952, s. 112). Og dette omdrejningspunkt er altså fastlagt ved lovgivning. Alligevel har det ikke undergravet aftalemodellens selvregulering. Forligsinstitutionen opfattes af parterne som deres egen mæglingsinstitution. Det understreges af den etablerede praksis, hvorefter mæglingsforslag kun fremsættes af forligsmanden, når begge parter erklærer sig indforstået hermed. Heller ikke udviklingen af en praksis for politiske indgreb i overenskomstsituationer, hvor parterne ikke selv kunne finde en løsning, hverken alene eller ved forligsmandens mellemkomst, har afgørende forrykket ved selvreguleringsprincippet. En sådan praksis blev etableret under 1930'ernes krise - som regel i form af ophøjelse af forkastede mæglingsforslag til lov. Aftalemodellen med den frie forhandlings- og konfliktret som princip måtte ganske vist i særlige tilfælde vige for de overordnede samfundsinteresser, men de politiske indgreb skulle i så fald ligge så tæt på parternes egne forhandlinger som muligt. I samme periode blev der startet på en udvikling, der efterhånden førte til en omfattende partsrepræsentation i kommissioner, nævn og råd med relation til arbejdsmarkedsforhold. Selv om kernen i den danske model kan siges at være løsningen af konflikter om løn- og arbejdsforhold gennem et institutionaliseret forhandlingsforhold mellem de modstående parter på arbejdsmarkedet, ikke mindst repræsenteret ved LO og DA, så blev efterhånden et lige så centralt element skabelsen af konsensus mellem disse parter som forudsætning for gennemførelsen af arbejdsmarkedsrelaterede politiske initiativer. Der kan i et endnu bredere perspektiv ses en sammenhæng mellem indgåelsen af Septemberforliget samt etableringen af et forhandlingssystem og den efterfølgende opbygning af velfærdsstaten. Det kan også udtrykkes på den måde, at grundlaget for velfærdsstatens opbygning har været, at det danske organisations- og aftalesystem har kunnet fungere som arena for løsningen af de konfliktende interesser på arbejdsmarkedet og dermed har bidraget væsentligt til en stabil økonomisk og politisk udvikling. En udvikling, som politisk har været karakteriseret ved regeringer med socialdemokratisk ledelse i næsten tre fjerdedel af perioden fra 1924 og århundredet ud. Det skal understreges, at det på ingen måde har givet anledning til en Socialdemokratisk "blok politik". Socialdemokratiet har på grund af det danske valgsystem aldrig haft flertal 5 På det tidspunkt kunne også mange i fagbevægelsen se en fordel i mere centraliserede forhandlinger, bl.a. på grund af hensynet til de socialdemokratisk ledede regeringer. Derfor kunne hovedorganisationerne LO og DA også i 1936 enes om nye forhandlingsregler, der bl.a. som noget væsentligt fastslog en fælles udløbsdato for alle overenskomster per 1. marts. Et væsentlig skridt i retning af systemet med altomfattende overenskomstforhandlinger under hovedorganisationernes kontrol første kvartal hvert andet år (Due et al. 1993, Galenson 1952).

7 alene og har dermed været afhængig af et eller flere midterpartier for at sikre sig flertallet. Det samme har været tilfældet i de korte perioder, hvor de store borgerlig partier, Venstre og De konservative, har erobret regeringsmagten. Også de har været afhængige af stemmer fra midterpartierne - herunder først og fremmest Det radikale Venstre. Et parti med rødder i husmandsbevægelsen og byernes intellektuelle borgerskab. De radikale havde fra starten et pacifistisk program og var indenrigspolitisk stærkt konsensusorienteret. Som princip ønskede De radikale at indføre tvungen voldgift til løsning af konflikter på arbejdsmarkedet. Det har de aldrig kunnet få hverken socialdemokratisk eller borgerligt ledede regeringer med på. Her har LO og DA - først og fremmest via deres forbindelser henholdsvis til Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti - været i stand til at fastholde selvreguleringen og aftalesystemet med dets konfliktmidler intakt. Denne særlige radikale holdning til tvungen voldgift har i sig selv været et incitament til parterne om at sætte grænser for den politiske indblanding i aftalesystemet. Enkelte gange har hovedorganisationerne alligevel følt sig fristet til at forfølge en mere rendyrket lønmodtager- eller arbejhdsgiverpolitik via deres politiske alliancer. Men det er næsten altid blevet ved forsøgene, fordi Det radikale Venstres konsensuslinie har været en hindring for en sådan politiks gennemførelse. Og det var netop dette parti, der sad med nøglen til regeringsmagten. Derfor har det hverken for fagbevægelsen eller for de organiserede arbejdsgivere været en reel valgmulighed at satse på en politisk alliance i stedet for samarbejdet med modparten. Hovedorganisationernes politiske indflydelse er betinget af, at de selv kan skabe de nødvendige kompromiser og efterfølgende som direkte involverede parter sikre en effektiv implementering og overholdelse af de indførte regler. Det gør organisationerne uafhængige af de evt. skiftende politiske konjunkturer. Til gengæld er de bundet til hinanden og deres evne til at finde gensidigt acceptable kompromiser, som samtidig er tilstrækkeligt effektive til, at de løser de politiske spørgsmål, som regering og folketing ønsker at få gjort noget ved. Princippet er, at kun hvis hovedorganisationerne kan leve op til et sådant krav om funktionalitet vil de kunne fastholde deres indflydelse. I modsat fald vil politikernes interesse for en mere direkte regulering af arbejdsmarkedet stige, og det kan efterhånden lede til udvikling af en lovgivningsmodel til afløsning af aftalemodellen. Endnu et væsentligt element i den danske aftalemodels etablering skal nævnes for at fuldende billedet. Det var gennemførelsen af jernindustriens tillidsmandsregler og virksomhedsbaserede minimallønssystem med en overenskomst mellem parterne allerede i år Dette minimallønssystem, hvor lokale lønforhandlinger på de enkelte virksomheder i overenskomstperioden afgjorde de faktiske lønforhold, har udgjort det dynamiske element i organisations- og aftalesystemet. Et system, der ellers - med den efterhånden gennemførte stærke centraliseringsgrad - kunne medføre en risiko for en manglende fleksibilitet. Etableringen af den svenske model

8 Hvis vi sammenligner med den svenske udvikling, så blev der allerede her i 1906 gennemført en lovgivning om en forligsinstitution. Samme år blev en række lokale konflikter bilagt gennem centrale forhandlinger med indgåelsen af det såkaldte Decemberkompromis, der var inspireret af den første danske hovedaftale og indeholdt den gensidige anerkendelse af organisationsretten samt fagforeningernes anerkendelse af arbejdsgivernes ledelsesret. Det var et resultat af de svenske arbejdsgiveres forsøg på i lighed med deres danske kolleger at gennemføre en centralisering af overenskomstforhandlingerne. Men Decemberkompromiset blev ikke på samme måde som Septemberforliget en formel, generelt gældende hovedaftale. Det blev alene indskrevet i aftalerne på de områder, som var omfattet af de verserende konflikter. Efterfølgende fik kompromiset dog normgivende betydning for hele det store område, der var dækket af LO og SAF (Bruun 1999). Muligheden for at indgå en egentlig hovedaftale blev aktuel allerede i 1909, hvor de svenske arbejdsgiveres lockoutstrategi efter dansk mønster endte i etablering af en storstrejke, som et opgør mod de stadige lockouttrusler. Parallellen til Danmark 1899 er slående, og det naturlige udfald på konflikten havde dermed netop været indgåelsen af en svensk hovedaftale. Der var da også i SAF formuleret et udkast til en sådan aftale, men det blev aldrig til andet end planerne. I stedet endte konflikten i arbejdernes fuldstændige nederlag, hvilket efterfølgende førte til en halvering af LO's medlemstal (Bruun 1999, Korpi 1981, Schiller 1981). Det kan tages som et udtryk for de svenske arbejdsgiveres mere militante holdning. De danske arbejdsgivere førte i og for sig den samme hårdhændede linie, og det var dem, der havde inspireret deres svenske kolleger, men det var i Danmark moderationen, der sejrede i de afgørende øjeblikke. Det er præcist beskrevet af den danske økonomiprofessor L.V. Birck i en tale i Folketinget holdt i 1910: Septemberforliget "... var et Nederlag for Arbejderne trods alle Udsmykninger. Det var så voldsomt et Nederlag, at hvis Arbejdsgiverne havde ventet en halv eller en hel Maaned til, vilde de kunne have givet dette Nederlag et synligt Udtryk. Men her vil jeg gerne mindes vor tidligere Kollega her i Tinget, min tidligere Fører, N. Andersen fra Søholm. Som Arbejdsgiverforeningens Formand viste han en saadan Fasthed i Kampen, men også et saadant Maadehold i Freden, at Resultatet af Arbejdernes Nederlag blev, hvad jeg vil kalde Arbejdernes magna charta, deres Frihedsbrev. Jeg tror, at naar en Gang Niels Andersens Historie skal skrives, ville vi alle huske den Storhed, hvormed han benyttede sin Sejr til at gøre noget, som i Virkeligheden blev til Gavn for begge Parter..." (Agerholm og Vigen 1921, s ). Man kan her tale om det, som Galenson har kaldt for " the Danish genius for compromise" (Galenson 1952, s. 101). Først efter den 1. verdenskrig genvandt LO sin tidligere styrke, og det blev igen principperne fra Decemberkompromiset, der styrede relationerne mellem parterne. I 1920 blev 1906-loven om mægling revideret, og der blev gennemført lovgivning om faglig voldgift. I 1928 fulgte lovgivning om "kollektivavtal och arbetsdomstol". Det ændrede ikke afgørende ved forhandlingssystemets karakter af selvregulering, men først i 1938 kom det afgørende og sluttende led i processen: indgåelsen af en hovedaftale

9 mellem LO og SAF, "Saltsjöbadsavtalet". (Korpi 1981, Kjellberg 1998, Bruun 1999). Hermed var etableret et system, der med Kjellbergs udtryk kan karakteriseres som "centralized 'self-regulation'" (Kjellberg 1998, s. 79). Men interessant nok var den nye hovedaftale ikke i samme grad som det danske septemberforlig en frivillig aftale mellem to parter. "Saltsjöbadsavtalet" var stærkt præget af sin tilblivelse mere end tre årtier senere, dvs. under indtryk af 1930'ernes krise og den nyetablerede socialdemokratiske politiske dominans. Den socialdemokratiske regering truede således med gennemførelsen af en omfattende arbejdsmarkedsregulering via lovgivning, hvis ikke parterne selv var i stand til at løfte opgaven. (Kjellberg 1998, Bruun 1999). På den måde var der, som fremhævet i indledningen, som udgangspunkt indbygget en større grad af regime afhængighed i den svenske end i den danske aftalemodel. Mens de danske arbejdsgivere uden politisk pres gik ind i et institutionaliseret samarbejde og så at sige gradvist vænnede sig til et konsensuspræget forhold til modparten, så var de svenske arbejdsgivere i højere grad underlagt et politisk pres. Modellernes storhedsperiode Paradoksalt nok blev den svenske model i de efterfølgende årtier, den model i -Norden, der i størst udstrækning syntes at leve op til det vel nok væsentligste karakteristikon: selvregulerings princippet. Fx er den statslige forligsinstitution aldrig kommet til at spille den samme rolle i Sverige som i Danmark, og der har heller ikke været en tilsvarende praksis for politiske indgreb i Sverige. Det hænger sammen med, at "Saltsjöbadsavtalet" blev fulgt af en kompetencecentralisering i LO og afskaffelse af urafstemningsprincippet (Kjellberg 1998). Dermed blev det betydeligt lettere at få godkendt indgåede aftaler, og fra 1950'erne blev i Sverige etableret egentlig centraliserede overenskomstforhandlinger under hovedorganisationernes kontrol. 6 Det samme skete i Danmark gennem en ændring af forhandlingsreglerne mellem LO og DA. Der blev indført en skelnen mellem specielle og generelle krav, hvor hovedorganisationerne efter en vis dato i forløbet overtog forhandlingerne af de sidste. Det viste sig næsten uden undtagelse at blive tilfældet i perioden fra starten af 1950'erne og frem til slutningen af 1970'erne. 1950'erne og 1960'erne var både i Sverige og Danmark højdepunktet for de etablerede aftalemodeller. Samtidig var der en betydelig tendens til konvergens mellem de to lande, når det gælder regulering af arbejdsmarkedsforholdene. 7 6 Noget kan tyde på, at såvel statsintervention som forligsinstitution med 1990'ernes udvikling meget vel kan få den samme - eller måske endda større - betydning i Sverige, end det hidtil har været tilfældet i Danmark (Kjellberg 1998, Bruun 1999). 7 Det skal med henvisning til Nils Elvander præciseres, at centraliseringen til hovedorganisationsniveau ikke er en integreret del af hverken den svenske eller den danske model. Det afgørende er selvreguleringen. Om den finder sted på medlemsorganisationernes eller på hovedorganisationernes niveau, kan variere (Elvander 1988). Vi vil dog gerne tilføje, at der i begge modeller har været et indre pres i retning af centralisering, der dermed har fremstået som en nærmest naturlig udvikling. Siden har vi dog set, at i hvert fald den danske model godt kan overleve under et mere decentralt overenskomstsystem. Det understreger Elvanders pointe.

10 I næsten tre årtier var centraliserede forhandlinger i Sverige et succesfyldt alternativ til åben politisk intervention, samtidig med at det gjorde det muligt for LO at gennemføre en solidarisk lønpolitik. Initiativet til centralisering var imidlertid - på samme måde som i Danmark - arbejdsgivernes. De ønskede derigennem at overvinde manglende intern disciplin såvel blandt medlemsorganisationerne som blandt individuelle arbejdsgivere. Perioden var præget af en alliance mellem den socialdemokratiske fagbevægelse og regeringsmagt og storindustrien, og derfor var regime afhængigheden ikke så tydelig. Også arbejdsgiverne kunne udnytte den solidariske lønpolitik, der er blevet karakteriseret som en "ekstra-governmental" form for indkomstpolitik, fordi den accelererede strukturreformerne ved at øge lønstigningerne i lavtlønsindustrierne, samtidig med at eksportindustrierne fik nytte af relativt lave lønstigninger. Den verdensberømte svenske aktive arbejdsmarkedspolitik, der var partsstyret gennem "arbetsmarknadsstyrelsen" spillede en vigtig supplerende rolle ved at fremme lønmodtagernes geografiske og erhvervsmæssige mobilitet. (Kjellberg 1998). Den omfattende partsrepræsentation og organisationernes politiske indflydelse havde generelt set næsten endnu større vægt i Sverige end i Danmark. Med "Saltsjöbadsavtalet" og den følgende udvikling "Confrontation thus gave way to co-operation and corporatism." (Kjellberg 1998, s. 80). Centraliseret decentralisering I begge lande blev den gyldne tidsalder afsluttet af stigende problemer i løbet af 1970'erne og med accelererende fart op i 1980'erne. Organisations- og aftalesystemerne blev stillet over for de samme udfordringer bl.a. som følge af internationalisering og teknologisk udvikling, men aktørernes svar på udfordringerne var forskellige. Derfor har tiden siden 1970'erne været præget af en tendens til divergens i aftalemodellernes udvikling. Set i lyset af den danske konsensusideologi var det bemærkelsesværdigt, at den svenske fagbevægelse sammen med Socialdemokratiet i realiteten forlod selvregulerings princippet ved at gennemføre en omfattende lovgivning om jobsikkerhed (1974), arbejdspladsrepræsentation (1974) og medbestemmelse (1976). Den sidste lov var ganske vist en rammelov, som skulle udfyldes gennem efterfølgende kollektive aftaler, men sammen med LO's kampagne for lønmodtagerfonde var der i realiteten tale om et farvel til "Saltsjöbadsavtalet"s samarbejdsånd, som blev erstattet med en tilbagevenden til konfrontationslinien. Den blev taget op i samme ånd af arbejdsgiverne. Her viste den svenske models regime afhængighed sig. Det grelleste eksempel er de kollektive lønmodtagerfonde, som blev gennemført i 1983 under voldsomme politiske konfrontationer, men som til gengæld blev afskaffet igen, da lejlighed bød sig med en ny borgerlig regering i begyndelsen af 1990'erne. (de Geer 1992). Hvis man sammenligner med Danmark, blev der her holdt fast i aftalemodellens grundlæggende principper. I Danmark har man ganske vist tilbagevendende gennemført pragmatisk prægede lovgivningsindgreb i konkrete overenskomstsituationer, når man har fundet det nødvendigt. Men i modsætning til i Sverige undveg man ethvert forsøg på at skabe institutionelle rammer for forhandlingssystemet via lovgivning. (Bruun 1999, s. 80). Fagbevægelsen i Danmark var meget omhyggelig med ikke at forlade system uafhængigheden. Den fastholdt alliancen med arbejdsgiverne og blev dermed ikke hvirvlet gennem de skiftende politiske konjunkturers stormvind.

11 Men der er den vigtige tilføjelse, at det nok snarere var af nød end af lyst. Også i Danmark var der en diskussion om obligatoriske lønmodtagerfonde. Her skete det under begreberne økonomisk demokrati eller overskudsdeling, ØD og OD. Der blev også skævet kraftigt til den svenske lønmodtagerlovgivning, som dele af fagbevægelsen gerne så realiseret i Danmark. Men det lykkedes aldrig - trods socialdemokratiske regeringer - at få et flertal for sådanne forslag. Til gengæld blev man så ikke udsat for, at forslagene blev revideret ved det først givne regeringsskifte. Måske hjalp det fagbevægelsen, da der fra efteråret 1982 til begyndelsen af 1993 kom en periode med konservativt ledede regeringer. Ganske vist startede regeringen i 1982 med et opgør mod fagbevægelsen ved at afskaffe den såkaldte dyrtidsregulering. En automatisk lønregulering via pristallet. Det var et ødelæggende system for omdannelsen fra højinflations- til lavinflationsøkonomien, der var en væsentlig del af den nye regerings målsætning. I virkeligheden var der langt ind i fagbevægelsen forståelse for, at systemet måtte fjernes. Efter en ny konfrontation med et politisk indgreb i forhandlingerne i 1985 udviklede der sig til gengæld et stærkt samarbejdsforhold mellem regeringen og fagbevægelsen. Det gav i slutningen af 1987 sig udslag i den såkaldte fælleserklæring, hvor parterne bandt sig til en lønudvikling, der skulle ligge i underkanten af de lande, Danmark konkurrerer med, mens regeringen understøttede etableringen af overenskomstaftalte arbejdsmarkedspensionsordninger, der blev realiseret i den offentlige sektor i 1989 og i den private sektor i 1991 (Due et al. 1993). På forhandlingsområdet har der både i Danmark og Sverige fra omkring 1980 været tale om et skift i arbejdsgivernes strategi. Arbejdsgiverne har ønsket at komme væk fra det stive, centraliserede forhandlingssystem, der ikke lever op til virksomhedernes behov i en internationaliseret økonomi. I stedet har de arbejdet for at få gennemført et mere decentralt system med en større forhandlingsrolle til parterne på virksomhedsniveauet. Vendepunktet i Sverige var storkonflikten i I Danmark var det 1979, der var den tredje overens-komstrunde i træk, hvor parterne ikke selv kunne finde en løsning, og hvor forhandlingerne derfor blev afsluttet med politiske indgreb. I Danmark har denne decentralisering af forhandlingssystemet kunnet gennemføres uden at ændre ved aftalemodellens hovedprincipper. Det er lykkedes at skabe større råderum for regulering af løn- og arbejdsforhold i de enkelte virksomheder inden for centralt fastsatte rammeaftaler på medlemsorganisations niveau. Samtidig er til dels gennemført en strukturændring med udvikling af nye stærkere sektordækkende organisationer eller karteller, som er i stand til at indføre sådanne rammeaftaler og sikre en decentralisering som fastholder et element af overordnet styring. Vi har derfor betegnet processen som centraliseret decentralisering. Et karakteristisk træk ved udviklingen er, at lønsystemerne bliver stadig mere virksomhedsbaserede. Det er således i dag 84 pct. af det samlede DA/LO-område 8, som enten har overenskomster helt uden lønsatser (17 pct.) eller er dækket af minimalløns- eller mindstebetalingsoverenskomster (67 pct.), hvor man kun aftaler en mindsteløn ved de centrale forhandlinger, mens selve løndannelsen alene foregår på virksomhedsniveauet. Det er en stigning fra 66 pct. i 1989, og det er bemærkelsesværdigt, at aftalerne helt uden lønsatser med en firedobling udviser langt den største stigning. Også på de øvrige 8 Som dækker ca. 45. pct. af den private sektor.

12 områder i den private sektorer samt i den offentlige sektor er der sket et skred i retning af mere virksomhedsbaserede lønsystemer. Indtil begyndelsen af 1990'erne var der dog for minimal- og mindstebetalingsoverenskomsterne inden for LO/DA-området tale om en officiel lønstyring, som kan sammenlignes med det svenske system med fastsættelse af rammer for lokale forhandlinger ved de centrale forhandlingsborde. Men siden har der i princippet været frit spil for en løndannelse alene tilpasset virksomhedernes behov og produktivitetsudvikling. Det har dog vist sig, at det i mindre grad er de enkelte virksomheders faktiske resultater, end det er lokale og centrale normer, der styrer lønforhandlingerne. Det er formentlig en følge af de høje organisationsprocenter og den udprægede gennemsigtighed i forhandlingerne. Sammen med en manglende konsekvent gennemførelse af ændringerne i organisationsstrukturerne kan det ses som en medvirkende årsag til, at aftalemodellen i løbet af 1990'erne er på vej ind i en ny krise, der genkalder erindringen om 1970'ernes fastlåste situation. Det er formentlig derfor på vej ind i aftalesystemets andet århundrede nødvendigt at gennemføre nye reformer for at fastholde modellen og dens selvregulerings princip (Due et al og 1999, Due og Madsen 1999, Scheuer 1998). I Sverige har udviklingen i 1980'erne og 1990'erne været betydeligt mere turbulent. Når det gælder overenskomstforhandlingerne har decentraliseringen ikke været så entydig. Der har i en vis udstrækning været tale om en zig-zag kurs. En forklaring på forskellen kan ligge i, at Sverige har været igennem en langt mere alvorlig økonomisk krise- og restruktureringsperiode, end det var tilfældet i Danmark. Men der skal sikkert også lægges vægt på de underliggende forskelle i de to aftalemodeller. Det stærkt forankrede konsensusforhold mellem de danske parter - et forhold, der ikke var blevet skadet af 1970'erne politiske radikalisering - var bæredygtigt nok til at overleve en betydelig justering af aftalesystemet i retning af større decentralisering. I Sverige var den underliggende konfrontationslinie blevet styrket i 1970'erne og 1980'erne, og formentlig kan man trække en linie frem til arbejdsgivernes farvel til deltagelse i det omfattende korporative repræsentationssystem i begyndelsen af 1990'erne (De Geer 1992, Kjellberg 1998). Vi vil tillade os at trække linierne helt tilbage og se forskellene i Danmark og Sverige i 1980'erne og 1990'erne som en gentagelse under nye former og betingelser af forløbet i de to lande i aftalemodellernes etableringsfase i henholdsvis 1899 og I begyndelsen af 1990'erne - under kriseperioden - var der i Sverige tale om en recentralisering af forhandlingssystemet gennem politisk intervention, den såkaldte "Rehnberg aftale", der reelt blev et treparts-diktat - med hovedorganisationerne i en koordinerede rolle - til de direkte overenskomstparter. Det er ironisk, at arbejdsgiverne trods deres farvel til den svenske model gennem deres udtræden af partsrepræsentationssystemet alligevel kom til at medvirke i dette trepartsarrangement i lønforhandlingerne (Kjellberg 1998). I anden halvdel af 1990'erne har der været lagt op til gennemførelsen af en stærkere forligsinstitution, som endda er tænkt med endnu mere vidtgående beføjelser end den tilsvarende danske institution. Alt i alt tegner det billedet af en ny periode med øget statslig regulering på arbejdsmarkedet. Det stiller igen spørgsmålstegn ved selvreguleringsprincippet og tegner udviklingen af en model, der i højere grad bliver præget af lovgivning end af aftaler (Magnusson 1998, Kjellberg 1998, Bruun 1999).

13 Afslutning Vi har med dette kapitel søgt at demonstrere nogle klare skillelinier mellem den svenske og danske aftalemodel. Skillelinier, som kan spores tilbage til etaberingsperioden omkring forrige århundredeskifte og nogle årtier frem. Dermed fremstår forhåbentlig et svar på spørgsmålet i kapitlets titel: hvorfor er den danske aftalemodel anderledes end den svenske? Vores svar er, at det er i spørgsmålet om regime afhængighed contra regime uafhængighed, at man skal se den væsentligste forklaring på, at organisations- og aftalesystemerne er etableret og har udviklet sig forskelligt. Ingen af parterne kunne på noget tidspunkt i Danmark satse på blokpolitik, og derfor har det bærende selvreguleringsprincip stået uantastet igennem alle omskiftelserne frem til i dag. Omdrejningspunktet i den svenske model - hovedaftalen mellem parterne - blev derimod først etableret, da Socialdemokratiet politisk havde opnået en dominerende stilling. Derfor var der nok mere pres end frivilighed i arbejdsgivernes tilslutning til kompromiset - selv om det i høj grad cementerede en aftalemodel, som også fungerede på deres præmisser. Den stærke alliance efterfølgende mellem de socialdemokratiske regeringer og storindustrien gjorde nok regime afhængigheden mindre tydelig. De centraliserede aftaleforhandlinger som basis for selvreguleringen foregik nærmest gnidningsfrit. Og det var i øvrigt i denne periode i 1950'erne og 1960'erne, at den svenske og den danske model mest lignede hinanden. Fra 1970'erne fremstod regime afhængigheden derimod tydeligt. Fagbevægelsen satsede på en alliance med Socialdemokratiet mod arbejdsgiverne, og dermed er selvreguleringen blevet afsvækket først gennem lovgivning om lønmodtagerrettigheder og siden gennem arbejdsgivernes tilbagetrækning fra partsrepræsentationssystemet. Det er klart, at vi med vores gennemgang af modellernes etablering og udvikling ikke har bevist vores antagelse om de politiske forskelles afgørende betydning. I en mere dybtgående analyse må andre faktorer inddrages og stilles op imod systemafhængighedstesen. Det gælder fx spørgsmålet om betydningen af forskelle i organisationsgrad og overenskomsternes dækningsgrad, hvor tesen må være, at en aftalemodels overlevelsesmuligheder stiger proportionalt med størrelsen på organisationsgrad og overenskomstdækning. Det er et faktum, at de faglige organisationer i Sverige har en større organisationgsgrad end de danske organisationer. Forskellen er dog blevet mindre i de senere år. Tidligere var forskellen som regel på mellem 5 og 10 procentpoint. I Sverige var organisationsgraden i 1998 på godt 81 pct. I Danmark lå den et par procentpoint lavere. Forskellen er fortsat større, når det gælder overenskomsternes dækningsgrad. I Sverige ligger dækningsgraden på samme niveau som organisationsgraden, mens den i Danmark ligger klart under. 9 9 Organisationsgraden i de to lande er beregnet efter den metode, som anvendes af Anders Kjellberg i hans artikel samt i tabelbilagene til denne bog. Tidligere beregninger (se bl.a. Employment Outlook, juli 1997) viser en markant forskel på organisationsgrad og overenskomstdækning i Danmark. Senere beregninger foretaget af Dansk Arbejdsgiverforening tyder dog på, at forestillingerne om en meget lav overenskomstdækning i Danmark har været overdrevne. I følge DA's tal for 1998 er overenskomstdækningen på 85 pct. (76 pct. i den private sektor og 100 pct. i den offentglige sektor). DA beregner i henhold til tidligere praksis organisationsgraden som antallet af medlemmer i relation til arbejdstyrken og får dermed en organisationsgrad på 88 pct. (DA 1999). Efter samme definition bliver

14 På den baggrund forekommer det paradoksalt, at det er i Sverige og netop ikke i Danmark, at aftalemodellen har været på vej til at erodere fra starten af 1990'erne. En forklaring kan være, at der i begge lande er tale om, at både organisationsgrad og overenskomstdækning er kommet meget langt over det niveau, hvor de organiserede interesser dominerer den samlede regulering af løn- og arbejdsforhold. Det niveau blev allerede passeret ved afslutningen af aftalemodellernes etablering i 1930'erne. En forskel på 5-10 procent point er derfor uden reel betydning for systemernes overlevelsesevne. En historisk sammenligning kan sætte spørgsmålet i relief. Omkring 1960 var organisationsgraden i Danmark væsentligt lavere end nu. Den lå på godt og vel 60 pct. Men der er næppe nogen, der vil mene, at den selvregulerende aftalemodel stod svagere på det tidspunkt end i dag, hvor organisationsprocenten er omkring 80. Måske snarere tværtimod. En anden faktor af betydning er spørgsmålet om arbejdsløshedens størrelse. Man kunne antage, at fastholdelsen af et højt beskæftigelsesniveau er væsentlig for aftalemodellens overlevelse, fordi det kan ses som en forudsætning for, at de faglige organisationer vil binde sig til et samlet partssystem. I den sammenhæng kan det ses som interessant, at det netop var i begyndelsen af 1990'erne samtidig med en markant stigning af arbejdsløsheden, at man i Sverige så væsentlige tegn på en erodering af aftalemodellen. Men modsat skete stigningen i arbejdsløsheden i Danmark allerede i 1980'erne, og den bed sig fast på et højt niveau i anden halvdel af 1980'erne samtidig med, at LO og de øvrige hovedorganisationer indgik et tæt samarbejde med den borgerlige regering baseret på løntilbageholdenhed til gengæld for opbakning om en reform af arbejdsmarkedspensionen via overenskomsterne. Den endelige etablering af de to aftalemodeller fandt sted i 1930'erne en periode præget af et højt arbejdsløshedsniveau. Det var først fra slutningen af 1950'erne og frem, at den fulde beskæftigelse blev et væsentligt politisk element i det trepartssystem, der supplerer arbejdsmarkedsparternes selvregulering. Og i Danmark har vi set, at modellen kan fortsætte og udvikles på trods af en periode med en høj arbejdsløshed. Til gengæld er der siden midten af 1990'erne sket et markant fald i ledigheden, således at vi i Danmark igen nærmer os fuld beskæftigelse. Det står derfor stadig et uafklaret spørgsmål om en meget langvarig periode med et højt arbejdsløshedsniveau vil have indflydelse på aftalemodellens overlevelsesmuligheder. Der er også andre økonomiske og politiske faktorer, der kan have indflydelse på partsmodellens udvikling. Det samme gælder parternes egne valg, herunder fx den deraf følgende udvikling i organisationsstrukturerne. Det skal derfor understreges, at vores konklusion om regimeafhængighedens væsentlige betydning for forskellene på den svenske og den danske model for regulering af arbejdsmarkedet kun skal ses som en præliminær tese. Ovenstående gennemgang skal alene betragtes som en første skitse til en mere dybtgående komparativ analyse af den danske og den svenske model. Det opdrag vi fik, da redaktionen bad os medvirke til denne bog med et kapitel, der sammenlignede partsrelationerne i Danmark og Sverige, var egentlig betydeligt mere provokerende. Vi blev bedt om at behandle spørgsmålet, hvorfor det danske aftalesystem er bedre end det svenske. Som forskere har vi valgt at holde os til en analyse af, hvad der organisationsgraden i Sverige på 90 pct. (Galenson 1998).

15 er af forskelle, og så overlade det til læserne at bedømme, om de på det grundlag finder, at den ene eller den anden model er den bedste. Vi vil dog godt som en afsluttende bemærkning deltage i spøgen. Man kan faktisk godt med en vis ret hævde, at vi med ovenstående gennemgang har påvist, at den danske model er bedre end den svenske. Denne konklusion er dog afhængig af en væsentlig præmis: at vi på tværs af sundet er enige om, at selvreguleringen er de nordiske modellers raison d'être - både det afgørende middel og mål i etableringen og udviklingen af arbejdsmarkedsrelationerne i de nordiske lande. Litteratur Agerholm, Sophus og Vigen, Anders Arbejdsgiverforeningen gennem 25 Aar København: Langkjærs Bogtrykkeri. Agerholm, Sophus og Plum, Carl Arbejdsgiverforeningen gennem 50 Aar København: Langkjærs Bogtrykkeri. Andreasen, Marie-Louise, Kristiansen, Jens og Nielsen, Ruth (red.) Septemberforliget 100 år. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Broström, Anders (red.) Storkonflikten 1980 på den svenske arbetsmarknaden. Värnamo: Arbetslivscentrum. Bruun, N., Flodgren, B., Halvorsen, M., Hydén, H og Nielsen, R The Nordic Labour Relations Model. Labour Law and Trade Unions in the Nordic Countries. Aldeershot: Dartmouth Publishing. Bruun, Niklas: "Septemberforliget fundamentet för den nordiska arbetsrättsmodellen", s , i Andreasen et al. (red.) Clegg. Hugh A Trade Unionism under Collective Bargaining: A Theory Based on Comparisons of Six countries. Oxford: Blackwell. DA Arbejdsmarkedsrapport København: Dansk Arbejdsgiverfor-ening. de Geer, Hans The Rise and Fall of the Swedish Model. The Swedish Employers' Confederation. SAF, and Industrial Relations over Ten Decades. Chicester: Carden Publications. Due, Jesper, Madsen, Jørgen Steen og Strøby Jensen, Carsten Den danske Model. En historisk sociologisk analyse af det kollektive aftalesystem. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag.

16 Due, Jesper, Madsen, Jørgen Steen, Strøby Jensen, Carsten og Petersen, Lars Kjerulf The Survival of the Danish Model. A historical sociological analysis of the Danish system of collective Bargaining. København: DJØF Publishing. Due, Jesper, Madsen, Jørgen Steen og Strøby Jensen, Carsten "Septemberforliget - et strategisk valg", s , i Andreasen et al. (red.) Due, Jesper og Madsen, Jørgen Steen Septemberforliget og den danske model. Baggrund, indhold og udvikling København: Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark. Dunlop, John T Industrial Relations Systems. New York: Henry Holt and Company. Elvander, Nils. Den svenska modellen. Löneförhandlingar och inkomstpolitik Stockholm: Almänna Förlaget. Fajertag, Guiseppe (red.) Collective Bargaining in Western Europe Bruxelles: ETUI. Ferner, Anthony og Hyman, Richard (red.) Changing Industrial Relations in Europe. Oxford: Blackwell Publishers. Galenson, Walter The Danish System of Labor Relations. A Study in Industrial Peace. Cambridge, Massachusetts: Harvard University Press. Galenson, Walter The World s Strongest Trade Unions. The Scandinavian Labor Movements. Westport Connecticutt: Quorum Books. Kjellberg, Anders "Sweden: Restoring the Model?", s , i Ferner og Hyman (red.) Korpi, Walter "Sverige - arbetsfredens land?", s , i Broström (red.) Magnusson, Katarina "Sweden", s , i Fajertag (red.) OECD Employment Outlook, juli Paris: OECD. Poole, Michael Theories of Trade Unionism. A Sociology of Industrial Relations. Revised Edition. London: Routledge & Kegan Paul. Scheuer, Steen "Denmark: A Less Regulated Model" s , i Ferner og Hyman (red.) Schiller, Bernt "Storstrejken 1909 och storkonflikten En jämförelse", s , i Broström (red.) 1981.

17 Sisson, Keith The Management of Collective Bargaining. An International Comparison. Oxford: Blackwell. Jesper Due og Jørgen Steen Madsen er begge fil.dr. i sociologi og henholdsvis centerleder og forskningsleder ved FAOS: Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, Sociologisk Institut, Københavns Universitet. jd/jsm, FAOS

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Septemberforliget og den danske model

Septemberforliget og den danske model Septemberforliget og den danske model For 100 år siden førte en indædt kamp mellem arbejdsgivere og arbejdere til et historisk kompromis, som siden har præget såvel udviklingen på arbejdsmarkedet som i

Læs mere

Fra centraliseret decentralisering til multiniveau regulering

Fra centraliseret decentralisering til multiniveau regulering 032 Fra centraliseret decentralisering til multiniveau regulering Danske arbejdsmarkedsrelationer mellem kontinuitet og forandring Jørgen Steen Madsen, Søren Kaj Andersen, Jesper Due Maj 2001 Invited paper,

Læs mere

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering Henning fegensen (red.) Arbej dsmarkedsregulering Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2014 Forord 11 Kapitel 1. Den danske Model - dinosaur eller dynamo? 13 Henning J0rgensen 1.1. Etablering af dansk arbej

Læs mere

Arbej dsmarkedsrelationer i Danmark

Arbej dsmarkedsrelationer i Danmark Carsten Strøby Jensen Arbej dsmarkedsrelationer i Danmark - fra konfliktbaseret konsensus til konsensusbaseret konflikt Industrial Relations traditionen og de industrielle relationer i en dansk kontekst

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Konflikt. Politikerne står parat i kulissen

Konflikt. Politikerne står parat i kulissen Konflikt. Politikerne står parat i kulissen ANALYSE Politiken 22. marts JESPER DUE og JØRGEN STEEN MADSEN Den danske aftalemodel bygger på princippet om overenskomstparternes selvregulering, men samtidig

Læs mere

Det kollektive overenskomstsystem

Det kollektive overenskomstsystem D A N S K A R B E J D S M A R K E D S P O L I T I K Det kollektive overenskomstsystem Januar 2001 Denne pjece er udgivet af Arbejdsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Telefon: 33 92 59 00 Telefax:

Læs mere

Hovedaftale. mellem. Hovedstadens Sygehusfællesskab. Det Kommunale Kartel/Statsansattes Kartel

Hovedaftale. mellem. Hovedstadens Sygehusfællesskab. Det Kommunale Kartel/Statsansattes Kartel Hovedaftale mellem Hovedstadens Sygehusfællesskab og Det Kommunale Kartel/Statsansattes Kartel Indholdsfortegnelse Bemærkninger til Hovedaftale mellem Hovedstadens Sygehusfællesskab og Det Kommunale Kartel/Statsansattes

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen

Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen De nyetablerede vandforsyningsselskaber står overfor en række udfordringer. Et helt centralt spørgsmål er, hvordan medarbejdernes ansættelsesvilkår

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte

Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte NOTAT 10. september 2009 Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte Ministeriet modtager jævnligt forespørgsler omkring arbejdsgivers adgang til at kræve,

Læs mere

KOMMUNERNE I KRYDSILD

KOMMUNERNE I KRYDSILD KOMMUNERNE I KRYDSILD Gerd Battrup Mitchell Dean Gunnar Gjelstrup Per Kongshøj Madsen Niels Christian Mossfeldt Nickelsen Kaspar Villadsen Søren Villadsen (red) Kommunerne i krydsild Gerd Battrup, Mitchell

Læs mere

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst 4. februar 2014 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen 3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst Udenlandske medarbejdere på DA-området er omfattet af en kollektiv overenskomst i omtrent samme omfang som deres

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den

Læs mere

HOVEDAFTALE. mellem. Tele Danmark A/S og LFLS. Tele Danmark A/S

HOVEDAFTALE. mellem. Tele Danmark A/S og LFLS. Tele Danmark A/S 17. oktober 1994 HOVEDAFTALE mellem Tele Danmark A/S og LFLS Denne hovedaftale er indgået mellem Tele Danmark A/S på vegne af Tele Danmark A/S selv, KTAS, Jydsk Telefon A/S, TELECOM A/S, Fyns Telefon A/S,

Læs mere

32.40.2 Side 1 AFSKRIFT

32.40.2 Side 1 AFSKRIFT Side 1 AFSKRIFT H O V E D A F T A L E mellem Amtsrådsforeningen og Dansk Metalarbejderforbund, bundet for offentligt ansatte, Dansk Kommunal Arbejderforbund, eningen af Arbejdsledere i Danmark og eningen

Læs mere

Fortsat vigende organisationsgrad

Fortsat vigende organisationsgrad Fortsat vigende organisationsgrad Den samlede organisationsgrad per 1. januar 2010 er på et år faldet med et halvt procentpoint til 67,4 pct. Fraregnet de gule organisationer kan organisationsgraden opgøres

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

FAMAGASINET SÆRNUMMER OK07 FØRSTE FORLIG PÅ PLADS DFL OG FA TAGER HUL PÅ NY OVERENSKOMSTSTRUKTUR FINANSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING JANUAR 2007

FAMAGASINET SÆRNUMMER OK07 FØRSTE FORLIG PÅ PLADS DFL OG FA TAGER HUL PÅ NY OVERENSKOMSTSTRUKTUR FINANSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING JANUAR 2007 JANUAR 2007 FAMAGASINET FINANSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING SÆRNUMMER OK07 FØRSTE FORLIG PÅ PLADS side 3 Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening (DFL) og FA er blevet enige om en etårig overenskomst

Læs mere

Man må rose DA for at være præcise i deres forslag om at beskære overførselsindkomsterne. Men man skal bare være klar over konsekvenserne.

Man må rose DA for at være præcise i deres forslag om at beskære overførselsindkomsterne. Men man skal bare være klar over konsekvenserne. SÆNKELOFT Erhvervsråd: DA-reformer vil sende 50.000 ud i fattigdom Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mia Fanefjord Pedersen Onsdag den 17. juni 2015, 05:00 Del: DA vil få 85.000 flere i arbejde ved at

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

DEN DANSKE MODEL HISTORIEN OG REJSEN TIL DET OFFENTLIGE OMRÅDE LAUST HØGEDAHL CENTER FOR ARBEJDSMARKEDSFORSKNING (CARMA)

DEN DANSKE MODEL HISTORIEN OG REJSEN TIL DET OFFENTLIGE OMRÅDE LAUST HØGEDAHL CENTER FOR ARBEJDSMARKEDSFORSKNING (CARMA) DEN DANSKE MODEL HISTORIEN OG REJSEN TIL DET OFFENTLIGE OMRÅDE LAUST HØGEDAHL CENTER FOR ARBEJDSMARKEDSFORSKNING (CARMA) BUPL NORDSJÆLLAND 19. MARTS, PHARMAKON, HILLERØD Agenda Den danske models historie

Læs mere

KAPITEL 1. Definitioner

KAPITEL 1. Definitioner KAPITEL 1 Definitioner 1. Denne lov finder anvendelse på ansættelsesklausuler. Stk. 2. I denne lov forstås ved: 1) Ansættelsesklausuler: Job-, konkurrence- og kunde- samt kombinerede klausuler. 2) En lønmodtager:

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt T A L E. 15. marts 2011

Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt T A L E. 15. marts 2011 Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til det åbne samråd om Seasonal Work-hjemmesiden den 23. marts 2011 svar på

Læs mere

Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991

Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991 Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991 1. Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster,

Læs mere

Fra kapitlet Vand og natur, Dansk Økonomi, efterår 2004

Fra kapitlet Vand og natur, Dansk Økonomi, efterår 2004 316 Beregningerne af de økonomiske og miljømæssige effekter er foretaget ved inddragelse af økonomiske, biologiske og geologiske modeller og analyser. De økonomiske modeller bruges til at beregne de samfundsøkonomiske

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

206 Anmeldelser. Knud J.V. Jespersen

206 Anmeldelser. Knud J.V. Jespersen 206 Anmeldelser den ajourførte redegørelse for den samfundsmæssige baggrund og ikke mindst den veloplagte fremstillingsform et glimrende supplement dertil. I kraft af sine mange kvaliteter fortjener bogen

Læs mere

Afrapportering HK/Stat og HK/Kommunal

Afrapportering HK/Stat og HK/Kommunal Afrapportering HK/Stat og HK/Kommunal 2 Indholdsfortegnelse Opgaveflytning fra det statslige område til det kommunale område og omvendt... 5 I hvilken udstrækning flyttes der opgaver fra det offentlige

Læs mere

EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5.

EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5. EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5. april 2016, 05:00 Del: Vi kan takke vores fleksible arbejdsmarked for, at vi er så hurtige

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520 Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion

Læs mere

Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III)

Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III) Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III) Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, LO Fag, job & vækst, Aalborg 16.09.2015 Arbejdets betydning som

Læs mere

94.21 O.11 38/2012 Side 1. Hovedaftale mellem KL og FMM - Fællesudvalget for musikundervisere inden for musikskoleområdet

94.21 O.11 38/2012 Side 1. Hovedaftale mellem KL og FMM - Fællesudvalget for musikundervisere inden for musikskoleområdet Side 1 Hovedaftale mellem KL og FMM - Fællesudvalget for musikundervisere inden for musikskoleområdet Indholdsfortegnelse Side Side 2 Kapitel 1. Hvem er omfattet... 3 1. Hvem er omfattet... 3 Kapitel 2.

Læs mere

Betegnelsen arbejdsklausuler henviser til bestemmelser vedr. løn- og arbejdsvilkår i en kontrakt mellem bygherre og entreprenør.

Betegnelsen arbejdsklausuler henviser til bestemmelser vedr. løn- og arbejdsvilkår i en kontrakt mellem bygherre og entreprenør. BILAG 1: Overordnede principper for anvendelse af arbejdsklausuler og sociale klausuler i de udbudte kontrakter Helt overordnet skal anvendelse af arbejdsklausuler og sociale klausuler ses i sammenhæng

Læs mere

Den offentlige aftalemodel set med private øjne

Den offentlige aftalemodel set med private øjne Den offentlige aftalemodel set med private øjne Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør, Dansk Arbejdsgiverforening, pkn@da.dk Private virksomheder interesserer sig i stigende grad for det offentlige

Læs mere

FOA Mariagerfjord - lille men stor i skrallet

FOA Mariagerfjord - lille men stor i skrallet Beretning 2012 FOA - lille men stor i skrallet Så er det tid at samle op- se tilbage se på bunkerne af sager - hvad har vi brugt tiden til i det forgangne år? Har vi haft sejre - har vi lidt tab ja det

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Forligsinstitution og den offentlige sektor

Forligsinstitution og den offentlige sektor Forligsinstitution og den offentlige sektor FAKTA Jesper Due, Jørgen Steen Madsen og Mikkel Mailand Reglerne for Forligsinstitutionen har siden 1910 været fastsat ved lov. Denne lov er revideret mange

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Forligsinstitution og den offentlige sektor

Forligsinstitution og den offentlige sektor Forligsinstitution og den offentlige sektor FAKTA Jesper Due, Jørgen Steen Madsen og Mikkel Mailand Reglerne for Forligsinstitutionen har siden 1910 været fastsat ved lov. Denne lov er revideret mange

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

KRISENS SPOR. Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010

KRISENS SPOR. Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010 CIOViewpoint 2010 KRISENS SPOR Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010 Den verserende krises nøjagtige omfang og betydning for danske virksomheder kendes formentlig først, når krisen engang er veloverstået.

Læs mere

Septemberforliget 1899 og udviklingen af den danske aftalemodel

Septemberforliget 1899 og udviklingen af den danske aftalemodel Av t a lt s p i l l 314 Jesper Due og Jørgen Steen Madsen Septemberforliget 1899 og udviklingen af den danske aftalemodel Strøget i København 1994. Foto: Erik Sagflaat/Arbark. I en sammenligning med både

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER Derfor har du brug for en overenskomst! Din overenskomst sikrer dig de mest basale rettigheder, når du er på arbejde. Uden overenskomst

Læs mere

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Augustudvalget og Carl Ussing

Augustudvalget og Carl Ussing Augustudvalget og Carl Ussing ARTIKEL FAOS information 36, September JESPER DUE og JØRGEN STEEN MADSEN 100 året for Augustudvalget af 1908 blev markeret den 3. september ved en konference i DA arrangeret

Læs mere

Hovedaftale mellem Kooperationen og Landsorganisationen i Danmark. Principudtalelse

Hovedaftale mellem Kooperationen og Landsorganisationen i Danmark. Principudtalelse Hovedaftale mellem Kooperationen og Landsorganisationen i Danmark Principudtalelse Den kooperative ide og virksomhedsform har spillet en vigtig rolle i den danske arbejderbevægelses udvikling. Derfor har

Læs mere

Septemberforliget 1899-1999

Septemberforliget 1899-1999 JUBILÆUMSTALE Jesper Due Septemberforliget 1899-1999 Det følgende er en forkortet udgave af Jesper Dues tale på konferencen i anledning af 100-året for indgåelsen af Septemberforliget afholdt af DA og

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. maj 2015. Marie-Louise Knuppert, Samsø. Indledning: Kæden

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. maj 2015. Marie-Louise Knuppert, Samsø. Indledning: Kæden KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Marie-Louise Knuppert, Samsø Indledning: Kæden Jeg blev virkelig glad, da jeg fik buddet om at tale hér, på Samsø. Samsø handler for mig

Læs mere

1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert

1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert I dag er det vigtigt at huske, at 1. maj er arbejdernes internationale kampdag. I Danmark er 1. maj både en kampdag og en festdag! Men rundt om i verden ser

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Den Selvstyrelov, som vi vedtog i løbet af efteråret 2008 i Grønland og foråret 2009 her i folketinget, er og bliver en historisk milepæl.

Den Selvstyrelov, som vi vedtog i løbet af efteråret 2008 i Grønland og foråret 2009 her i folketinget, er og bliver en historisk milepæl. Doris Jakobsen SIUMUT Åbningstale 2009 Den. 8. oktober Folketinget FRIVILLIGT FÆLLESSKAB Den Selvstyrelov, som vi vedtog i løbet af efteråret 2008 i Grønland og foråret 2009 her i folketinget, er og bliver

Læs mere

Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark

Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark Hvis man ønsker at være daglig leder af et område med stabil og uforstyrret drift, hvor opgaver, faglighed, teknologi, metoder, organisation, arbejdsdeling og økonomiske

Læs mere

StK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for

StK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for STATSANSATTES KARTEL 4666.26 Sekretariatet 20. juni 1991 StK-afskrift HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Hovedaftalens område Denne hovedaftale har bindende

Læs mere

Skal vi servicere eller organisere?

Skal vi servicere eller organisere? En artikel fra KRITISK DEBAT Skal vi servicere eller organisere? Skrevet af: Simon Tøgern Offentliggjort: 01. oktober 2007 Skal vi servicere eller organisere? LO holder kongres i den sidste uge af oktober.

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

OK 2005: Amtsrådsforeningen i frontlinien i lønstrid

OK 2005: Amtsrådsforeningen i frontlinien i lønstrid OK 2005: Amtsrådsforeningen i frontlinien i lønstrid Der er lagt op til et kompliceret forløb med mange konfliktrisici. når overenskomsterne i amter og kommuner skal fornyes i 2005 Dansk Sygeplejeråds

Læs mere

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner

Læs mere

FTF Region Sjælland Årsmøde den 12. November 2013

FTF Region Sjælland Årsmøde den 12. November 2013 Center for arbejdsmarkedsforskning, Carma Aalborg Universitet FTF Region Sjælland Årsmøde den 12. November 2013 Har fagbevægelsen sovet i timen? Professor Flemming Ibsen Aalborg Universitet, Carma Agenda

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Fleksibilitet gennem stabilitet arbejdstidsforhandlinger i industrien

Fleksibilitet gennem stabilitet arbejdstidsforhandlinger i industrien Fleksibilitet gennem stabilitet arbejdstidsforhandlinger i industrien Trine Larsen & Anna Ilsøe FAOS, Københavns Universitet Baggrund Øget decentralisering i Europa, men variationer inden for de europæiske

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Formand Jørgen Egeskovs tale ved DTLs arbejdsgiverforenings generalforsamling 25. maj 2013

Formand Jørgen Egeskovs tale ved DTLs arbejdsgiverforenings generalforsamling 25. maj 2013 Formand Jørgen Egeskovs tale ved DTLs arbejdsgiverforenings generalforsamling 25. maj 2013 Indledning (og kontingentstigning) Som de fleste af jer ved, er DTLs arbejdsgiverforening et frivilligt tilbud

Læs mere

Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003.

Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003. Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003. Som bekendt blev mæglingsforslaget i 2002 kun vedtaget med nogle få tusinde ja-stemmers overvægt. Jeg har forstået,

Læs mere

De vigtigste ændringer er: at regler, der beskytter kontraktvilkår i aftaler mellem leverandører og forhandlere, afskaffes.

De vigtigste ændringer er: at regler, der beskytter kontraktvilkår i aftaler mellem leverandører og forhandlere, afskaffes. Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 131 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2.februar 2010 Kommissionens forordning (EU) om anvendelse af Traktatens artikel 101, stk. 3, på kategorier

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Notat til Folketingets Europaudvalg

Notat til Folketingets Europaudvalg Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 68 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Fødevarepolitisk kontor/2.1 Den 9. januar 2008 FVM 480 Notat til Folketingets

Læs mere

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse.

Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse. /2IRUPDQG+DUDOG% UVWLQJ PDM Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse. Det er nemt at holde sammen i medgang. Det

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER. Samråd d. 8. juni 2005, spørgsmål O-S. Svar på samrådsspørgsmål O-S. Folketingets Uddannelsesudvalg

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER. Samråd d. 8. juni 2005, spørgsmål O-S. Svar på samrådsspørgsmål O-S. Folketingets Uddannelsesudvalg Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 110 Offentligt Bilag 1 TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd d. 8. juni 2005, spørgsmål O-S Svar på samrådsspørgsmål

Læs mere

INDUSTRIKULTUR I ANTOLOGI

INDUSTRIKULTUR I ANTOLOGI INDUSTRIKULTUR I DANMARK 1850-1914 ANTOLOGI INDHOLD FORORD 5 UDEN SVED, SNAVS OG SLID ET SVÆRINDUSTRIENS SANKTHANSBILLEDE 6 BRYGGER OG MÆCEN J.C. JACOBSEN FRA CARLSBERG 11 PROLETARERNE KOMMER! 16 SEPTEMBERFORLIGET

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere

Indhold. Indledning 3. En styrket arbejdsmiljøindsats 4. Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 5

Indhold. Indledning 3. En styrket arbejdsmiljøindsats 4. Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 5 Indhold Indledning 3 En styrket arbejdsmiljøindsats 4 Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 5 Anbefalinger om nanomaterialer og arbejdsmiljø 6 Børn og unge 7 Folkemøde på Bornholm 8 ArbejdsmiljøPrisen

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Rasmus Nexø Jensen Sagsnr.: 2014-0035-0248 Dok.: 1307903

Læs mere

Gode lønforhandlinger

Gode lønforhandlinger LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Afrapportering fra Trepartsudvalget om livslang læring og opkvalificering

Afrapportering fra Trepartsudvalget om livslang læring og opkvalificering Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 14. februar 2006 Afrapportering fra Trepartsudvalget om livslang læring og opkvalificering for alle på arbejdsmarkedet Den 2. februar offentliggjorde

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til

Læs mere