Morsø Kommune

Transkript

1 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Beskrivelse Landskabet i Sydvestmors-området er en bølget landbrugsflade, hvor sparsom bevoksning i form af fragmenterede levende hegn og spredtliggende gårde delvist omkranset af bevoksning skaber et fragmenteret og åbent landskab med lange kig på tværs af fladen. Landbrugsfladen gennemskæres af svagt markerede dalstrøg. Mod vest og syd grænser den jævnt skrånende landbrugsflade ned mod kysten hvor en fossil kystskrænt danner overgangen til større og sammenhængende strandengsarealer. I dette område bør bl.a. fokuseres på: At indpasse nyt byggeri i den eksisterende karakter og de visuelle sammenhænge i landskabet. At kirkeindsigtszonerne friholdes for forstyrrende byggeri og ændringer i arealanvendelsen. At kystforlandet fortsat vil udgøre en oplevelsesrig kyststrækning, med udsigter over havet og på langs af kystlinjen, den fossile kystskrænt og de foranliggende strandengsarealer. At Tæbring bevarer sin oprindelige struktur. At ændringer i landskabet på modstående kyster vil få betydning for landskabsoplevelsen i kystforlandet. Formål I løbet af 2008 har Morsø kommune foretaget en registrering og analyse af landskabet på Mors som led i projektet Helheder og kompetencer i det åbne land. Det langsigtede formål med projektet er at sikre, og gerne styrke, de landskabelige og naturmæssige sammenhænge og kvaliteter, som øen rummer, ved at styrke planlægningen af det åbne land. En vigtig del af projektet har derfor været at skaffe detaljeret viden om og kendskab til landskabet og naturen på Mors. Hæftet her er udarbejdet for at formidle denne viden til kommunens medarbejdere og alle andre interesserede. Projektet er ét af de planudviklingsprojekter, som er samlet under en fælles betegnelse, Plan09, og som sigter mod at udvikle kommuneplanlægningen. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE SYDVESTMORS Morsø Kommune Indhold Faktablade: Kulturmiljøer, Lokale landskabsbilleder, Friluftsliv og turisme, Natur og Geologi Feltbesigtigelse: Feltskema -Kortlægning Feltskema -Vurdering Fotos Landskabskarakterbeskrivelse

2 Sydvestmors 1:50.000

3 Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

4

5 Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter det sydvestlige hjørne af Mors. Det afgrænses mod øst af det bakkede Sønderherred, morænefladen Midtmors Syd og de to tunneldalsystemer mod nord og syd, hhv. Erslev Kær og Blidstrup Mark. Mod syd, vest og nord afgrænses området af en bugtet kystlinie. Fig. 1 Afgrænsningen af karakterområdet Sydvestmors. Den stiplede linje angiver kystforlandets grænse. 3

6 Landskabskarakterbeskrivelse Sydvest Mors Landskabskarakteren Landskabskarakteren på Sydvestmors er især betinget af områdets storbakkede terræn gennemskåret af mindre ådale, intensivt dyrkede marker afgrænset af diger og hegn, spredtliggende gårde og mindre kirkelandsbyer. Landsbyerne Dragstrup, Tæbring, Rakkeby, Karby og Hvidbjerg har overvejende en karakteristisk randbeliggenhed på overgangen mellem morænen og kysten/strandenge eller ådale/overdrev. Beliggenheden af gårde og husmandssteder er spredt uden markante mønstre. Landsbyer og øvrig bebyggelse er omgivet af bevoksninger, der giver et overvejende grønt udtryk. Landskabet fremstår enkelt og åbent til transparent samt relativt uforstyrret. Det præges af lange kig og visuelle sammenhænge på tværs af området og tilstødende karakterområder. Landskabet rummer visuelt store landskabelige oplevelser, som især knytter sig til kystforlandet og de afvigende delområder. Alle kirker i området har en markant placering i landskabet. Kystforlandet er storbakket, let skrånende mod kysten, og hovedsageligt præget af marint forland med strandenge. Morænen og strandengene adskilles de fleste steder af en fossil kystskrænt, der fremstår afgræsset elle bevokset i forskellig grad. Kystlinien er bugtet og skaber visuelle sammenhænge på langs af kystlinien. Afstanden til de modstående kyster er i hele området relativ kort med stor betydning for den visuelle og rumlige oplevelse af kystlandskabet. De afgræssede strandenge på det flade marine forland afgrænset af de fossile kystskrænter fremstår som kontrasterende delområder i forhold til hovedkarakteren. Tilsvarende er det markante og kuperede bakkelandskab omkring Karby Mark et delområde, der kontrasterer hovedkarakterens storbakkede landskab. Landskabskarakterens oprindelse Landskabskarakteren på Sydvestmors har sin oprindelse i tiden omkring landboreformens udskiftninger. De heraf skabte mønstre i landskabet er erkendelige i form af landbrugsflader inddelt af jorddiger, levende hegn og spredtliggende gårde, samt ekstensiv udnyttelse af strandengsarealer og overdrev. Naturgrundlag Geomorfologi og terræn Sydvestmors består af en storbakket moræneflade, der flere steder gennemskæres af mindre ådale, der strækker sig fra morænefladen ud mod kysten. Den centrale del af området orienterer sig terrænmæssigt jævnt skrånende mod Karby Vig, ligesom den nordligste del af området terrænmæssigt orienterer sig tilsvarende mod Dragstrup Vig. Landskabet er mere kuperet i områdets sydlige del, herunder især området ved Karby Mark. 4

7 Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Hydrologiske forhold Området afvandes primært via øst-vestgående å-/bækdale, Votborg å, Spang å og Ejstrup bæk. Der er tre pumpelag i området: Nees Vig, Karby Strandenge og Madsbjerg Enge. Kystrelationer Området afgrænses mod nord, vest og syd af en lang kystlinie med bugtede vige, der flere steder præges af fossile kystskrænter samt en stenet kystlinie. Generelt domineres kystlandskabet af strandenge på marint forland med strandvoldssystemer, strandsøer og dragdannelser. Strandengene har varieret arealmæssig dybde ind i området. Mod øst afgrænses området mod et højereliggende dødislandskab, der i karakter fremstår mere kuperet. Arealanvendelse og landskabselementer Dyrkningsform Den dominerende arealanvendelse på morænen er intensiv landbrugsdrift med planteavl. Hovedparten af strandengsarealerne og øvrige overdrevsarealer i ådalene drives ekstensivt. Der er pumpelag i området: Nees Vig, Karby Strandenge og Madsbjerg Enge, alle tre opdyrkede og antageligt fra 1950 erne. Bevoksningsstruktur Området er som helhed sparsomt bevokset, og overvejende præget af diger med spredt bevoksning samt levende hegn af varieret tæthed. Generelt er gårde og anden bebyggelse, herunder landsbyer, omgivet af delvis skærmende beplantning. I bunden af Dragstrup Vig ligger Dragstrup Plantage som et langstrakt bånd mellem bebyggelsen ved Dragstrup og kystlinien. Kystskrænten mod Dragstrup Vig er ligeledes bevokset på strækningen vest for Tæbring. Derudover findes ved hhv. Ejstrup Mark og nord for Torp to mindre nåletræsdominerede skovlodder. Bebyggelsesmønster Bebyggelsen i området består af landsbyerne Dragstrup, Tæbring, Rakkeby, Karby og Hvidbjerg samt spredt beliggende gårde. Alle landsbyerne har højtbeliggende kirker, der i dag ligger i tilknytning til bebyggelsen, men som oprindeligt har ligget som et mere isoleret element i landskabet. Landsbyerne har en oprindelig karakter som slyngede vejbyer med randbeliggenhed på overgangen mellem morænen og kysten/strandenge eller ådale/overdrev betinget af gamle dyrkningsmønstre. Undtagelsen er Hvidbjerg, der i dag er et langstrakt byforløb fra Øster Hvidbjerg til Vester Hvidbjerg, som ligger på toppen af en morænebakke langs Næssundvej. Øster Hvidbjerg ligger i dag omkring Hvidbjerg Kirke og udgør sammen med Vester Hvidbjerg de største bebyg- 5

8 Landskabskarakterbeskrivelse Sydvest Mors gelser. Herimellem ligger tre mindre bebyggelser, der er opstået omkring hhv. Hvidbjerg Skole og tilhørende oprindelig lærerbolig, Hvidbjerg Mølle og bageri, samt præstegården. De fem bebyggelser er fortsat adskilt af marker på begge sider af vejen. Landbrugsbebyggelsen er præget af mellemstore gårde, der ligger jævnt spredt i hele området ved veje eller let tilbagetrukket på morænens sider, samt husmandssteder langs vejene. Kulturhistoriske mønstre og anlæg Tæbring udgør et kulturmiljø stærkt betinget af de landskabelige forhold, som kysten og den bagvedliggende dybe, markerede ådal udgør. Herunder har bebyggelsen en karakteristisk randbeliggenhed i forhold til morænen og ådalen og rummer flere interessante elementer: Kirken på kystbrinken, præstegården, den gamle købmandsgård med udskibning fra stranden, vandmøllen og det middelalderlige voldsted. Bebyggelsen i landsbyen fremstår som helhed harmonisk og velholdt. Området har international forskningsmæssig interesse som vikingetidens levn på bakkeøen. Karby ligger i et landskab karakteriseret ved overgangen mellem den flade forstrand og morænebakkeformationen. Karbys overordnede bebyggelsesmønster og facadestruktur langs den nord-sydgående landevej vidner om den tid, hvor byen var et lokalt handelscenter med butikker og andelsmejeri. Nees Sund færgeleje er en sluttet helhed, der mod øst og nord afgrænses terrænmæssigt af morænebakkens skrænter, mod vest af sundet, og mod syd af den store færgegård, som lukker effektivt af. De få huse, der ligger ved Nees Sund, danner sammen med færgelejet et homogent og afsluttet miljø. Kirkerne Tæbring, Rakkebjerg, Karby, Hvidbjerg og Redsted kirker er alle væsentlige monumenter i landsbyerne og landskabet. Alle kirkernes næromgivelser er delvist omfattet af Provst Exner fredninger, lige som alle kirkerne har udpegede kirkeomgivelser. Der ligger flere gravhøje i området fordelt på morænen. Desuden findes to voldsteder, Gl. Votborg ved Tæbring og Blåborg vest for Rakkeby, hvoraf førstnævnte er stærkt beskadiget. Blåborg ligger ved udspringet af Spang Å. Enkeltelementer og tekniske anlæg Vejene i området udgør et ustruktureret net, der forbinder landsbyerne og den øvrige bebyggelse samt flere steder sikrer adgang til kysten. Området rummer mindre vindmøller, der er enkeltstående eller i grupper af tre, samt overjordiske strømføringer af varieret størrelse, dog ingen store højspændingsledninger. Ved Nees Sund ligger et færgeleje. 6

9 Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Rumlige visuelle forhold Karaktergivende landskabselementer Den spredte struktur af levende hegn og delvist bevoksede diger afgrænser store markflader, og skaber et åbent til transparent afgrænset landskab med lange kig over et storbakket landskab af middelstor skala. Den enkle bebyggelse i form af spredtliggende gårde/husmandssteder og mindre landsbyer skaber sammen med de store marker et enkelt landskab uden markante mønstre. Der findes 5 kirker i området, Tæbring, Rakkebjerg, Karby, Hvidbjerg og Redsted kirker, der alle har en markant placering i landskabet. Der er fra alle kirker udsigt til hele eller dele af det omgivende landskab, ligesom der fra det omgivende landskab flere steder er frit indkig til kirkerne over selv store afstande. Kirkerne fungerer som orienteringspunkter i store dele af området, og kirkernes monumentale virkning er overvejende uforstyrret af tekniske anlæg og landbrugsbyggeri i næromgivelserne. De lange landskabskig på tværs af landskabskarakterområdernes grænser betyder, at især Hvidbjerg Kirke fra nord/nordvest opleves med vindmøller i baggrunden. Området er præget af en lang, bugtet kystlinie, der flere steder giver visuelle sammenhænge på langs af denne. Desuden er afstanden til modstående kyst relativ kort, mellem 0,3 og 5 km, hvilket giver en rumlig visuel oplevelse af et afgrænset fjordlandskab med visuel sammenhæng på tværs af vandfladen. Der er udsigt til Limfjorden fra kystforlandet og fra højtliggende punkter længere inde i land. Markante delområder og enkeltelementer Karby Mark Området omkring Karby Mark fremstår med et højtliggende kuperet terræn, der adskiller sig fra hovedkarakteren. Det meget varierede terræn giver flere markante udsigtspunkter, hvorfra kystlandskabet og de visuelle sammenhænge på tværs af vandflader kan opleves. Strandengene Det meste af områdets kyst præges af marint forland mellem kystlinien og de oftest markante fossile kystskrænter, der står tilbagetrukket fra nutidens kystlinie. Det marine forland fremstår som strandenge og med synlige strandvoldssystemer, strandsøer, dragdannelser mv. Den ekstensive drift af strandengene og de morfologiske strukturer har sikret et karakteristisk dyre- og planteliv tilknyttet disse biotoper. Strandengene og områdernes morfologiske dannelse har stor forsknings- og undervisningsmæssig interesse, men områderne har også stor oplevelsesmæssig betydning visuelt og naturmæssigt. Påvirkninger fra tekniske anlæg, byudvikling eller andre landskabselementer Området fremstår visuelt overvejende roligt. Den primære visuelle uro kommer fra enkeltstående eller mindre grupper af vindmøller, der stedvist virker forstyrrende i området. De lange udsigter inden for området og på tværs af områdegrænser bliver især mod sydøst forstyrret af den forholdsmæssige store tæthed af vindmøller, der over lange strækninger opleves på Sydøstmors. Med enkelte undtagelser er områdets gårde godt integreret i landskabets strukturer og omgivet af beplantning, der sikrer, at bygninger og tilhørende anlæg ikke virker visuelt forstyrrende i landskabet. 7

10 Landskabskarakterbeskrivelse Sydvest Mors Visuelle sammenhænge i kystlandskabet Figur 2. Visuelle sammenhænge i kystlandskabet. Det mørkeblå område viser kyster, som ligger mindre end 2,5 km fra karakterområdet, mens det lysere blå område viser kyster, som ligger mindre end 5 km fra karakterområdet. Kystforlandet Kystforlandet består af opdyrkede, bløde bakkestrøg orienteret mod kysten, der afsluttes af et kystforland præget af afgræssede strandenge. Flere steder markeres overgangen mellem morænen og kystforlandet af fossile kystskrænter, der er bevokset i forskelligt omfang. Særlig markant er kystskrænten øst for Tæbring, der fremstår afgræsset uden yderligere bevoksning. 8

11 Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Den bugtede kystlinie tegnes af en smal, stenet sandstrand. Fra både stranden og oven for kystskrænterne er der markante visuelle sammenhænge på langs af kystlinien, hvor de mange vige skaber visuelle sammenhænge på tværs af vandflader. Karakteristika for modstående kyster Afstanden til de modstående kyster er langs hele områdets kystlinie relativ kort, mellem 0,3 og 5 km, og de modstående kyster har stor betydning for oplevelsen af et afgrænset fjordlandskab. De modstående kyster er præget af landbrug, spredte mindre bevoksninger og enkelte vindmøller. Kystlinien opleves som kystskrænter, der enkelte steder er åbne klinter. Syd for Karby er afstanden til modstående kyster under 2,5 km, hvilket betyder, at de karaktergivende elementer på de modstående kyster opleves særlig tydeligt og har stor betydning for landskabsoplevelsen. Nord for Karby er afstanden til modstående kyst op til 5 km, og oplevelsen af de karaktergivende elementer er derfor mindre tydelig, men fortsat erkendelige og med betydning for landskabsoplevelsen. Landskabskarakterens nøglefunktioner, udviklingstendenser og planlagte ændringer Nøglefunktioner Opretholdelse af landskabskarakteren er betinget af fortsat landbrugsmæssig udnyttelse af området med intensiv drift på morænefladen og ekstensiv drift på strandengsarealer og i overdrevsprægede ådale. Udviklingstendenser Udviklingstendensen i landbruget er, at der bliver færre og større enheder, med betydning for bygningers og markfelters størrelse. Samtidig betyder den øgede mekanisering inden for kvægog mælkeproduktion, at interessen for afgræsning er dalende. Planlagte ændringer Der er i Regionplan 2005 udpeget et område til byvækst sydvest for Hvidbjerg. Derudover fremstår området stabilt uden tegn på igangværende udviklingsprojekter eller planlagte ændringer. 9

12 Landskabsvurdering Sydvest Mors Landskabskarakterens styrke Figur 3 Karakterstyrke. Det lyse område er karakteristisk og det blå er kontrasterende. Karakteristisk Den dyrkede moræneflade Landskabskarakteren er karakteristisk i hovedparten af området, betinget af en storbakket moræneflade med karaktergivende elementer som middelstore markfelter afgrænset af sporadisk bevoksede diger og transparente levende hegn, samt spredt bebyggelse af gårde, husmandssteder og små landsbyer. Landskabskarakteren har en enkel og erkendelig struktur uden at være markant. 10

13 Sydvest Mors Landskabsvurdering Kontrasterende Strandengene langs vest- og sydkysten Det marine forland langs områdets vest- og sydkyst rummer ingen af hovedkarakterens træk, og vurderes derfor som kontrasterende delområder. Karakteristisk for det marine forland er morfologiske dannelser med en tydelig standengskarakter, der afgrænses mod hovedkarakteren af markante fossile kystskrænter. Undtagelsen er området i bunden af Karby Vig, hvor der er en blød terrænmæssig overgang til hovedkarkaterområet. Karby Mark Terrænet omkring Karby Mark har en mere småbakket og markant karakter i forhold til det øvrige karakterområde, der er karakteriseret ved en mere ensartet, storbakket moræneflade. Delområdet ved Karby Mark er betinget heraf vurderet som kontrasterende fra hovedkarakteren. 11

14 Landskabsvurdering Sydvest Mors Særlige visuelle oplevelsesmuligheder Figur 4 Særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Landskabskarakterområdet rummer særlige visuelle polevelsesmuligheder, der er markeret med blåt. Pilene angiver særlige udsigter til naboområder og modstående kyster. Kysten I hele kystforlandet er der en visuel orientering mod kysten og vandet, og flere steder er der markante udsigter. Særlige visuelle oplevelsesmuligheder er dog især knyttet til de mest kystnære områder, hvorfra der er en stor variation af visuelle oplevelsesmuligheder både ovenfor og nedenfor de markante kystskrænter. De visuelle oplevelsesmuligheder er især betinget af det 12

15 Sydvest Mors Landskabsvurdering marine forland og strandengene, de stejle kystskrænter, kystlinien med markante bugte og vige og den korte afstand til modstående kyster, der skaber en oplevelse af et afgrænset fjordlandskab med visuel sammenhæng på tværs af vandfladen. Årbjerg Torn syd for Karby er et særlig markant udsigtspunkt, hvorfra der er vid udsigt over fjordlandskabet mod vest, ligesom Tæbring Kirke og Mågerodde er særligt markante udsigtspunkter med udsigt over fjordlandskabet mod nord. Det markante landskab ved Karby Mark har markante udsigtspunkter med udsigt over fjordlandskabet mod syd. 13

16 Landskabsvurdering Sydvest Mors Tilstand Figur 5 Tilstanden af de karaktergivende elementer og de særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Det mørke område er vurderet til god tilstand, de lyse til at være i middel tilstand. God tilstand Strandengene langs vest- og sydkysten Strandengene fremstår intakte og velholdte i forhold til deres karakter og oprindelighed som overdrev og græsningsarealer. De er desuden uden visuel og støjmæssig forstyrrelse fra tekniske 14

17 Sydvest Mors Landskabsvurdering anlæg eller andet markant byggeri. Tilstanden er betinget heraf vurderet som god. Nees På halvøen Nees er de karaktergivende elementer i høj grad intakte, idet gårdene ligger let tilbagetrukket fra vejene, mens husmandsstederne ligger i rækker langs med vejene, og hegn og diger er overvejende bevaret. Desuden er området uden visuel og støjmæssig forstyrrelse fra tekniske anlæg eller andet markant byggeri. Tilstanden er betinget heraf vurderet som god. Middel tilstand Den dyrkede moræneflade Landskabskarakteren på morænefladen, der udgør hovedparten af området, fremstår overvejende intakt i forhold til dens oprindelse, idet gårdenes placering, vejstruktur og udskiftningsmønstret, som afspejles i de levende hegn og diger, genfindes på historiske kort. Dog er hegn og diger forsvundet over tid. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende elementer vurderes at være middel, betinget af de levende hegns og digers kvalitet samt bebyggelsens tilstand. Også landskabskarakterens uforstyrrethed vurderes at være middel på grund af vindmøller, overjordiske strømføringer og landbrugsbyggeri, der lokalt virker forstyrrende. 15

18 Landskabsvurdering Sydvest Mors Sårbarhed Figur 6 Sårbarhed. Det røde område vurderes at være særligt sårbart overfor markante ændringer i landskabet. Pilene angiver sårbarhed overfor ændringer i naboområder og på modstående kyster. Generelt Landskabets karakter muliggør lange kig over land både inden for karakterområdet og på tværs af områdegrænser. Derfor er landskabet generelt sårbart overfor markante ændringer, bygninger, tekniske anlæg mv., der forringer mulighederne for visuelle sammenhænge eller virker forstyrrende på landskabsoplevelsen. Levende hegn og diger er karaktergivende elementer, der er afgørende for landskabskarakteren, som derfor er sårbar over for aktiviteter, der forringer 16

19 Sydvest Mors Landskabsvurdering disse elementer eller fjerner dem fra landskabsbilledet. Kystlandskabet Kystlandskabet, strandengene og den øvrige kystnærhedszone er sårbart over for ændringer, der forringer eller fjerner de visuelle oplevelsesmuligheder, der knytter sig til disse områder. Strandengene rummer særlige visuelle oplevelsesmuligheder, der i kraft af deres karakter sikrer visuelle sammenhænge på langs af kystlinien og udsigter over fjordlandskabet. Som halvkulturarealer med en meget lang regenereringsperiode er strandengene sårbare over for enhver ændret anvendelse, der reducerer plejen eller på anden vis øger risikoen for, at områderne gror til. I den øvrige kystnærhedszone er der en visuel orientering mod kysten, mange steder med markante udsigtsmuligheder over fjordlandskabet. I hele kystnærhedszonen er landskabskarakteren og de visuelle oplevelsesmuligheder sårbare over for markante landskabsændringer, tekniske anlæg og markant byggeri, der forringer landskabskarakteren eller de visuelle oplevelsesmuligheder. 17

20 Anbefalinger til planlægningen Sydvest Mors Anbefalinger til planlægningen Landskab Landskabskarakteren er betinget af en række karaktergivende elementer og visuelle sammenhænge, hvoraf flere er sårbare over for markante ændringer i landskabet, markant byggeri, tekniske anlæg, mv., der fjerner eller forringer deres kvaliteter. Det gælder bl.a.: Levende hegn og diger og deres funktion som rumdefinerende elementer Kirkernes monumentale placering i landskabet og funktion som orienteringspunkter De uforstyrrede strandengsarealer Visuelle sammenhænge på langs af kystlinie Visuelle sammenhænge og udsigter inden for området og på tværs af karakterområder Hensynet til landskabets karaktergivende elementer bør integreres i den kommunale planlægning og forvaltning. Natur Fjordlandskabet syd for karakterområdet samt hele områdets kyststrækning med strandengsarealer er NATURA 2000-område med store naturmæssige og landskabelige kvaliteter. Områderne bør planlægningsmæssigt og forvaltningsmæssigt prioriteres med henblik på at sikre/fremme områdernes naturkvalitet. Landbrug Placering af landbrugsbyggeri bør ske i tilknytning til eksisterende byggeri og med landskabelige hensyn. Alternativ placering bør kun ske med væsentlige hensyn til landskabet. Landbrugsbyggeri bør udformes på en måde, så den samlede bygningsmasse fremstår som en homogen helhed. Markant byggeri bør skærmes med beplantning, så byggeriets visuelle påvirkning af landskabet begrænses. Tekniske anlæg Kystforlandet, herunder strandengene, er særlig sårbart overfor tekniske anlæg. Disse områder bør friholdes for yderligere anlæg. Den øvrige del af området er ikke væsentligt påvirket af tekniske anlæg som vindmøller og højspændingsledninger mv., men visuelle sammenhænge til øvrige karakterområder påvirker enkelte steder landskabsoplevelsen i det aktuelle karakterområde. Etablering af nye tekniske anlæg bør begrænses. Placering og udformning bør ske med væsentlige hensyn til landskabskarakteren og påvirkning af den visuelle sammenhæng inden for området og til øvrige karakterområder. Ligeledes bør hensynet til landskabskarakteren i dette område tages i betragtning ved placering af tekniske anlæg i naboområder. 18

21 Sydvest Mors Anbefalinger til planlægningen Byer Landsbyernes oprindelige struktur og karakter er sårbar over for markante ændringer. Fremtidig planlægning bør lægge vægt på, at landsbyernes kvaliteter, oprindelighed og karakter bevares/ fremmes. Evt. byudvikling eller ny bebyggelse bør kun ske i et omfang, der ikke bryder landsbyernes karakter og indbyrdes roller. Nye bygninger bør sikres et arkitektonisk udtryk, der harmonerer med landsbyens øvrige byggeri og arkitektoniske udtryk. Hvidbjerg omfatter Vester Hvidbjerg, kirkebyen Øster Hvidbjerg og mellemliggende, afgrænsede enheder af huse, der er opstået omkring hhv. skolen, den gamle mølle og præstegården. Hver bebyggelse er adskilt af marker, der fremhæver bebyggelsernes oprindelse som enkeltelementer. Evt. fremtidig byudvikling ved Hvidbjerg bør sikre byens kulturhistoriske oprindelse så den fortsat opleves som afgrænsede enheder langs vejen. Friluftsliv og turisme Nedenfor angives de registrerede eksisterende faciliteter og potentialer knyttet til friluftsliv og turisme. Disse vurderes i forhold til de relevante turismekategorier, der er arbejdet med indenfor Visit Denmarks projekt Syv Danmarksoplevelser, som er en analyse af turisme i Danmark. De 2 kategorier, som knytter sig til bymæssige oplevelser, er ikke relevante for Mors. Sidst er der foretaget en vurdering af, om et givent område er sårbart overfor forstyrrelser. Kategorierne er: Aktiv natur Naturens gratis glæder I ro og mag ved vandet Sjov i sommerlandet Det gode liv Sårbart overfor forstyrrelser (hører ikke til Visit Denmarks kategorier) Eksisterende faciliteter Solruten Camping ved Dragstrup (I ro og mag ved vandet, Naturens gratis glæder) Sommerhusområde ved Dragstrup (I ro og mag ved vandet, Naturens gratis glæder) Badestrand ved Dragstrup Vig og Tæbring (I ro og mag ved vandet, Naturens gratis glæder) Spejderhytte vest for Tæbring (Susvind) (Naturens gratis glæder) Shelter øst for Rakkeby (Naturens gratis glæder) Teltplads ved Ejstrup mark (Naturens gratis glæder) Fra Solruten, en cykelrute ad eksisterende små veje med et forløb hele øen rundt langs kysten, er der mange steder kig til fjorden. I bunden af Dragstrup Vig, hvor der er en god badestrand, findes et mindre sommerhusområde samt en campingplads med tilhørende faciliteter. Der er desuden en shelterplads med toiletfacilitet. Nord for Tæbring findes endnu en badestrand. Vest for Tæbring ligger Susvind, en spejderhytte, placeret ud til vandet. Der er adgang ad en grusvej. Øst for Rakkeby er placeret et shelter, 19

22 Anbefalinger til planlægningen Sydvest Mors mens der på Ejstrup Mark findes en primitiv teltplads. Potentiale Området rummer potentiale for friluftsliv i form af vandre- og cykelture, kano- og havkajaksejlads og andre former for friluftsaktiviteter, som ikke indebærer en forringelse af områdets kvaliteter ved eksempelvis at udgøre en risiko for støjbelastning i kystområdet. Aktiviteterne bør heller ikke forudsætte etablering af større anlæg indenfor områder med særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Bortset fra Solruten findes der ingen afmærkede stier eller Spor i landskabet, til trods for at området rummer mange visuelle oplevelsesmuligheder. Som understøtning for Solruten kunne der etableres stisystemer i tilknytning til denne, ligesom der er mulighed for at etablere støttepunkter flere steder langs kysten i form af slæbepladser, shelters i tilknytning til kysten, udsigtstårne etc. Der arbejdes med at etablere en vandrerute, som følger kysten hele vejen rundt om øen, og de forskellige sti-/vejsystemer vil kunne understøtte hinanden, ligesom svaneruten øen rundt til havs vil drage fordel af en udvidelse af faciliteterne. Aktiviteterne og potentialerne i området knytter sig til Naturens gratis glæder og I ro og mag ved vandet. 20