Dokumentation i sygeplejen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dokumentation i sygeplejen"

Transkript

1 Bachelorprojekt Dokumentation i sygeplejen Årsager til ufyldestgørende dokumentation i henhold til VIPS-modellen Causes to inadequate nursing documentation according to the VIPS-model Udarbejdet af: Marie Damgaard Jensen Louise Spendrup Meyer Mia Dam Rasmussen Modul Vejleder: Dorte Samson Aflevering: 8. juni 2010 Anslag: Professionshøjskolen Metropol Sygeplejerskeuddannelsen, Herlev Bachelorprojektet må gerne udlånes

2

3 I henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr. 782 af 17. august 2009, bekræfter undertegnede eksaminander med vores underskrifter, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. 19, stk. 1 og 2: Marie Damgaard Jensen Louise Spendrup Meyer Mia Dam Rasmussen 1

4 Resumé Der er et stigende krav om kvalitet af sundhedsvæsenets ydelser i Danmark, og dermed også et stigende krav til kvaliteten af sygeplejedokumentationen, da dokumentationen har betydning for kvaliteten af plejen, kontinuiteten af patientforløbet og patientsikkerheden. Flere artikler viser resultater af undersøgelser hvor der blev fundet ufyldestgørende dokumentation, hvor vigtige aspekter i patientforløb ikke var dokumenteret, og det dermed fik konsekvenser for kontinuiteten af sygeplejen. Egne erfaringer fra forskellige afdelinger hvor dokumentationen har været ufyldestgørende, har vakt personlig interesse for denne problematik. En undren omkring hvad der kan ligge til grund for ufyldestgørende dokumentation har ført os frem til at ville foretage en undersøgelse af problemet. Formålet med denne undersøgelse var at finde årsager til hvorfor sygeplejersken ikke dokumenterer fyldestgørende i henhold til VIPS-modellen. Metoden var en kvalitativ interviewundersøgelse, som blev gennemført som to halvstrukturerede interviews af to sygeplejersker enkeltvis, og foregik på en tilfældigt udvalgt afdeling hvor VIPS-modellen anvendes. Interviewene blev analyseret for at uddrage de temaer, som efterfølgende blev fortolket med brug af Steinar Kvales tre fortolkningskontekster. Konklusionen var at aspekter som: Uddannelse i VIPS-modellen Sygeplejerskens erfaring Sygeplejerskens og ledelsens holdning til dokumentation Tid og travlhed kan være årsag til at sygeplejersken ikke dokumenterer fyldestgørende i henhold til VIPS-modellen, hvorved mulighed for kontinuitet i plejen, og sygeplejerskens kontakt til patienten forringes. 2

5 Søgeord: sygeplejedokumentation, årsager til ufyldestgørende dokumentation, VIPS-modellen, kontinuitet, patientkontakt. Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Interessefelt Personlige erfaringer Erfaring fra hjemmesygeplejen Erfaring fra akutmodtagelse Erfaring fra medicinsk afdeling Samtaler med sygeplejersker på afdelingen Sammenfatning af personlige erfaringer Sygeplejefaglige begrundelser for dokumentation Sygepleje ifølge Virginia Henderson Lov vedrørende sygeplejedokumentation Retningslinier og vejledninger vedrørende sygeplejedokumentation Dokumentation i forhold til sygeplejeprocessen VIPS-modellen som dokumentationsform Samfundsmæssige begrundelser for dokumentation Sundhedsloven Artikler omhandlende manglende sygeplejedokumentation Udvikling på dokumentationsområdet Litteratursøgning Afgræsning Problemformulering Metode- og teorivalg Fænomenologisk Hermeneutisk tilgang Den kvalitative metode Teorivalg 20 3

6 6.3.1 Teorivalg for metode Teorivalg for analyse og fortolkning Planlægning og gennemførelse af interview Præsentation af informanter Bearbejdning af interview Analysemetode Fortolkningsmetode Analyse og fortolkning af interview Uddannelse i VIPS-modellen (Louise) Sygeplejerskens erfaring (Louise) Sygeplejerskens og ledelsens holdning til dokumentation (Marie) Sygeplejerskens holdning Individuel dokumentation Ledelsens holdning Tid og travlhed (Mia) Diskussion Diskussion i forhold til problemformulering og litteraturen Vurdering af metoden Konklusion Perspektivering 51 Litteraturliste 52 Bilagsfortegnelse 4

7 1. Indledning Dokumentation er en metode som sygeplejersker dagligt gør brug af, og som har eksisteret i sygeplejen i mange år. Tilbage i 1800-tallet havde man allerede en intention om at dokumentere det centrale i sygeplejen, og dermed forsøge at forbedre kvaliteten af sygeplejen (Poulsen 2007). I sundhedssektoren i dag er det overordnede formål med dokumentation, at sikre en optimal, individuel og kontinuerlig sygepleje til den enkelte patient, i et sygehusvæsen hvor plejen varetages af skiftende personale (Mainz & Hundrup 2007). Som sygeplejestuderende har vi oplevet sygeplejerskers daglige udførelse af dokumentation, og med undren har vi erfaret forskelligheden i indholdet af denne. Vi undrer os over hvorfor indholdet af sygeplejerskers dokumentation, ikke er mere ensartet og struktureret, og hvorfor der med de dokumentationsredskaber man har i dag, til stadighed opstår situationer med ufyldestgørende dokumentation, som kan have konsekvenser for sygeplejen til patienten. Vi finder det ligeledes selv udfordrende at dokumentere fyldestgørende, og denne udfordring har vakt vores interesse for sygeplejedokumentation. Eftersom dokumentationsmetoden har eksisteret i sygeplejen i mange år, og vi selv har erfaret hvorledes ufyldestgørende dokumentation kan have konsekvenser for patientforløbet, ser vi dokumentation som en central del af sygeplejen. Vi gør os overvejelser om hvad der kan ligge til grund for at sygeplejersken til tider ikke dokumenterer fyldestgørende, og vi vil med dette projekt undersøge hvilke årsager der kan være til ufyldestgørende dokumentation i sygeplejen. 5

8 2. Interessefelt 2.1 Personlige erfaringer Som sygeplejestuderende har vi erfaret forskellige metoder inden for sygeplejedokumentation, hvilket beskrives i det følgende Erfaring fra hjemmesygeplejen I hjemmesygeplejen har man en dokumentationsform, der er bygget op ud fra sygeplejeprocessen, hvor man ud fra et sygeplejeproblem udarbejder et sygeplejemål, samt en handlingsplan, som man løbende evaluerer på (Wilkinson 2000). Hvis der ikke løbende evalueres på hvert sygeplejeproblem, bliver vigtige oplysninger og evt. ændringer i sygeplejeproblemet muligvis ikke videregivet, hvilket ses i følgende eksempel. Eks.: En borger med skinnebenssår, får skiftet forbinding 3 gange ugentligt. Inden besøget læser sygeplejersken i evalueringen om der er ændringer mht. såret, og hun ser at der ikke er skrevet noget nyt. Ved besøget opdager sygeplejersken, at borgeren er sat i antibiotisk behandling for infektion i såret. Borgeren skal have skiftet forbinding dagligt, men dette er ikke sat i værk, da det ikke er dokumenteret nogen steder. Den manglende dokumentation om sårets tilstand, kan gå ud over borgeren idet sårbehandlingen ikke er tilpasset den nyopståede infektion, og dermed kan behandlingsforløbet blive længere, da infektionen kan forværres pga. manglende behandling. Ligeledes kan kontinuiteten i behandlingen muligvis ikke opretholdes, da manglende dokumentation om såret medfører at der på ny skal bruges tid på at finde den rette behandling Erfaring fra akutmodtagelse 6

9 På en akutmodtagelse dokumenteres ud fra ABC-princippet. Her fokuseres der på patientens vitalparametre, samt den aktuelle tilstand patienten befinder sig i (Callesen 2005). I det følgende eksempel ses hvordan manglende dataindsamling om patientens helbred og vitalparametre, kan få konsekvenser for et patientforløb. Eks.: En 72-årig mand med voldsomme abdominalsmerter indlægges akut. Patienten skal have målt værdier mindst en gang i timen. Ved vagtskifte, gives kort information omkring patienten. Da der læses i sygeplejejournalen findes ingen dokumentation af værdier siden ankomsten. Ligeledes findes ingen dokumentation omkring patientens helbred generelt. Denne situation er uhensigtsmæssig for patientens behandling og pleje, da den nymødte sygeplejerske må samle op på de ting der mangler at blive dokumenteret, hvilket vil tage tid, som ellers kunne være brugt på videre behandling og pleje. Ligeledes har den manglende dokumentation af værdier konsekvenser for patientsikkerheden, da sygeplejersken ikke har indtryk af patientens aktuelle tilstand. Det er uklart hvorvidt den manglende dokumentation skyldes manglede færdigheder i dokumentationsmetoden, glemsomhed, tidspres eller noget helt fjerde. Uanset årsagen til denne situation, undrer vi os over hvorfor en sådan situation opstår, når man med en dokumentationsform som ABC-princippet, netop skal fokusere på patientens vitalparametre samt patientens aktuelle tilstand Erfaring fra medicinsk afdeling På en medicinsk afdeling anvendes ingen struktureret dokumentationsform. Her opleves det som værende individuelt, hvad den enkelte sygeplejerske dokumenterer, og indtrykket er at vigtige oplysninger ikke altid dokumenteres. Eks.: Sygeplejersken har i en vagt ansvar for mange patienter. Efter en længere samtale med en pårørende, får sygeplejersken dokumenteret samtalen i journalen. Til gengæld får hun ikke dokumenteret om andet, såsom ernæring og medicin. Den næste sygeplejerske som kommer i vagt, får ikke andre oplysninger om patienten, udover samtalen der er dokumenteret om. 7

10 Den næste sygeplejerske som møder i vagt kan dermed ikke danne sig et helhedsindtryk af patienten, da hun fx ikke ved hvad patienten har indtaget eller om medicinen er givet, hvilket kan få konsekvenser for patientsikkerheden ved fx dobbeltmedicinering Samtaler med sygeplejersker på afdelingen Gennem klinikperioden på den medicinske afdeling, har der været uformelle samtaler mellem den studerende og forskellige sygeplejersker, omkring dokumentationen på afdelingen. Samtalerne har været et forsøg fra den studerendes side på at finde årsager til ufyldestgørende dokumentation af sygeplejen på afdelingen, samt undren over hvordan man kan dokumentere uden at anvende en struktureret dokumentationsform. Ud fra disse samtaler fremstår det, at årsager til ufyldestgørende dokumentation på afdelingen, først og fremmest skyldes uvidenhed om hvordan dokumentationen skal udføres, eftersom der ikke anvendes en struktureret dokumentationsform, og der ingen krav er til dokumentation fra ledelsens side. Ligeledes fremstår det, at sygeplejerskernes forskellige holdninger til udførelse af dokumentation kan være en årsag, og disse holdninger kan have indflydelse på hvordan den enkelte sygeplejerske prioriterer dokumentationen i sit arbejde. Det fremgår også at tid og travlhed kan spille en rolle, for hvis der ikke er tid til at tale med patienten, bliver dokumentationen også herefter. Ligeledes fremstår det af samtalerne, at afbrydelser er en uundgåelig facet af sygepleje, hvilket igen har konsekvenser for dokumentationen. Med disse årsager til ufyldestgørende dokumentation på en afdeling hvor der ikke anvendes en struktureret dokumentationsform, stiller vi os nysgerrige overfor, om årsager til ufyldestgørende dokumentation vil være de samme, på en afdeling hvor der anvendes en struktureret dokumentationsform Sammenfatning af personlige erfaringer Vi har som sygeplejestuderende arbejdet med forskellige dokumentationsformer, hvor der oplevedes ufyldestgørende dokumentation inden for hvert praktiksted. Gennem samtaler med sygeplejersker på den afdeling uden en struktureret form, er der fundet mulige årsager til ufyldestgørende dokumentation. Disse årsager kan sammenfattes til 8

11 temaerne viden om, holdning til og rammer for dokumentation. Vi stiller os nysgerrige overfor om disse årsager vil være de samme på en afdeling, hvor der anvendes en struktureret form. Ud fra disse personlige oplevelser med manglende dokumentation, vil vi gerne klarlægge grundlaget for, hvorfor sygeplejerskerne bør dokumentere deres sygeplejehandlinger, hvilket vi vil komme nærmere ind på i følgende afsnit Sygeplejefaglige begrundelser for dokumentation Sygepleje ifølge Virginia Henderson For at belyse dokumentationens betydning i sygeplejen, vil vi tage udgangspunkt i følgende citat af Virginia Henderson, som beskriver hvad sygepleje indebærer. Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre de aktiviteter til fremme eller genvindelse af sundheden (eller til en fredelig død), som han ville udføre på egen hånd, hvis han havde den fornødne styrke, vilje eller viden, og at gøre dette på en måde, der hjælper ham til så hurtigt som muligt at blive selvhjulpen (Henderson 2004). Vi ser en sammenhæng mellem sygeplejerskens unikke funktion og dokumentation i sygeplejen. Hvis sygeplejersken ikke får dokumenteret sine handlinger og observationer af patienten, kan forløbet med at blive selvhjulpen blive usammenhængende, og hvis patienten møder mange sygeplejersker under et indlæggelsesforløb kan kontinuiteten gå tabt, hvilket kan forringe kontakten til patienten. Ved ufyldestgørende dokumentation, hvor patientens livsstil inden indlæggelsen ikke kan læses i sygeplejejournalen, kan det være vanskeligt for den enkelte sygeplejerske at bistå patienten på bedste vis til at genvinde sundheden Lov vedrørende sygeplejedokumentation I den gældende lov for sygeplejersker Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, lyder kapitel 5, 17 En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtiget til at 9

12 udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved beskyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v. (Ministeriet for sundhed og forebyggelse 2008,1). Man kan tolke omhu som at være omhyggelig i sine handlinger, samt at bruge sin faglighed med påpasselighed. I begrebet samvittighedsfuldhed kan ligge det at handle moralsk, og påtage sig sit ansvar (Ravn 2003). Hvis sygeplejersken ikke dokumenterer sine sygeplejehandlinger, og derved ikke gør rede for sine overvejelser og beslutninger, har hun derfor heller ikke påvist at have udvist omhu og samvittighedsfuldhed. Sygeplejerskens pligt til at journalføre, kan indirekte ligge i det at udvise omhu og samvittighedsfuldhed (Hybel 2006), men vi tænker at det kunne fremgå mere tydeligt i loven. Kapitel 6, 21 i samme lov omhandler journalføring, hvor det er beskrevet at andre sundhedsfaggrupper såsom læger, jordmødre og tandplejere, har pligt til at føre journal (Ministeriet for sundhed og forebyggelse 2008,1). Vi undrer os over at sygeplejersker ikke indgår i denne paragraf, da sygeplejersker også har autorisation. Idet sygeplejersken har meget patientkontakt, må det være vigtigt at hendes indsamlede data bliver dokumenteret, da ufyldestgørende dokumentation kan svække kvaliteten og kontinuiteten i plejeforløbet. Journalføring må være ligeså vigtig i sygeplejefaget, som det er for andre sundhedspersoner, og derfor ser vi det som et problem at sygeplejersken ikke indgår i paragraffen. Vi undrer os dermed over om denne manglende lovgivning på området, kan være årsag til ufyldestgørende sygeplejedokumentation Retningslinier og vejledninger vedrørende sygeplejedokumentation Dansk Sygeplejeråd (DSR) har i samarbejde med projektet Den Gode Medicinske Afdeling (DGMA), udarbejdet Retningslinier for føring og opbevaring af sygeplejejournaler. Formålet med retningslinierne er at danne et grundlag for dokumentation, da det ifølge DSR har vist sig, at sygeplejedokumentation er utilstrækkelig og upræcis. Det fremgår at sygepleje er en integreret del af sundhedsfaglige ydelser, og dokumentation af sygepleje bør indgå på lige fod med øvrige sundhedspersoners dokumentation (DSR 2004). 10

13 Ligeledes beskriver Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser, Sundhedsstyrelsens (SST) forventninger til udførelsen af sygeplejedokumentation. SST mener at formålet med dokumentation er at sikre kontinuitet, sikkerhed og kvalitet i forbindelse med pleje og behandling (SST 2005). Vejledningen beskriver helt konkret, hvordan sygeplejersker kan forholde sig til journalskrivning. Bl.a. nævnes vigtigheden i at gøre dokumentation entydig, systematisk og forståelig, så sygeplejersker og andre faggrupper kan læse journalen i løbet af behandlingsforløbet (SST 2005). Selvom sygeplejersker ikke indgår i paragraffen om journalføring, ser vi med disse retningslinier og vejledninger at der fra DSR og SST er forventninger om at sygeplejersken skal dokumentere. Da vi personligt har oplevet manglende dokumentation i sygeplejen, har vi gjort os overvejelser om hvorvidt det kan skyldes at disse retningslinier og vejledninger ikke medtænkes i praksis Dokumentation i forhold til sygeplejeprocessen Sygeplejeprocessen er en tilgang til sygeplejerskers arbejde og kan betegnes som en problemløsningsproces der opfordrer sygeplejersken til at systematisere og reflektere over sine handlinger. Processen består af 6 faser: vurdering, diagnose, planlægning af ønskede mål, planlægning af handlinger, implementering, og evaluering. I nedskrevet form er sygeplejeprocessen med til at synliggøre og dokumentere den sygeplejefaglige indsats (Wilkinson 2000). Man kan altså betegne sygeplejeprocessen som sygeplejerskens arbejdsproces, idet den dækker de tanker og handlinger sygeplejersken bør gøre sig, når hun yder sygepleje til patienten. Anvendelsen af sygeplejeprocessen har fortrinsvis dannet grundlaget for at skabe en struktureret dokumentation i sygeplejen. Denne struktur synes dog ikke at være tilstrækkelig, og i den forbindelse har man udarbejdet VIPS-modellen som er en struktureret dokumentationsform, som beskrives i det følgende VIPS-modellen som dokumentationsform 11

14 VIPS står for Velvære, Integritet, Profylakse og Sikkerhed, og det er ud fra disse fire nøglebegreber modellen er udformet (Ehnfors 2000). VIPS-modellen (VIPS) består af sygeplejeanamnese, sygeplejestatus, sygeplejediagnose, sygeplejemål, sygeplejehandlinger, sygeplejeresultat og sygeplejeepikrise. Ved at sygeplejerskerne arbejder ud fra disse søgeord, og de planer der er udarbejdet til disse, sikres kontinuitet i sygeplejen (Ehnfors, Ehrenberg & Thorell-Ekstrand 2000). I VIPS dokumenterer man ud fra søgeord, hvor formålet er at strukturere dokumentationen og dermed øge tilgængeligheden af denne. Sygeplejersken udvælger hvilke søgeord der er relevante at dokumentere under, i forhold til patienten og situationen (Bentzen 2000). VIPS er et eksempel på en struktureret dokumentationsform, som mange afdelinger gør brug af i dag. Da vi har personlige erfaringer om årsager til ufyldestgørende dokumentation, fra en afdeling uden en struktureret dokumentationsform, gør vi os overvejelser om, hvorvidt årsager til ufyldestgørende dokumentation vil være de samme på en afdeling hvor VIPS anvendes Samfundsmæssige begrundelser for dokumentation Sundhedsloven Ifølge Bekendtgørelse af sundhedsloven afsnit 1, kapitel 1 2, er en af sundhedsvæsenets opgaver at opfylde behovet for behandling af høj kvalitet, og sammenhæng mellem ydelserne (Ministeriet for sundhed og forebyggelse 2008, 2). Vi ser en sammenhæng mellem denne lov og dokumentation i sygeplejen. For at opnå sammenhæng i sundhedsydelser og patientforløb, må det være nødvendigt at sygeplejersken dokumenterer sine sygeplejehandlinger. Hvis der ikke dokumenteres fyldestgørende i sygeplejejournalen, kan kontinuiteten i patientforløbet og kontakten til patienten svækkes (Aarhus Amt 2003). Det kan gå ud over kvaliteten af plejen til patienten, da sygeplejersken ikke kan hente relevante informationer om patienten i journalen. Det kan ligeledes have konsekvenser for patientsikkerheden, da sygeplejersken ikke har mulighed for at følge op på tidligere observationer og handlinger, og der kan ske fejl med medicinering og behandling. 12

15 Manglende dokumentation kan dermed have konsekvenser for patientsikkerheden, kontinuiteten i forløbet, kvaliteten af plejen og dermed kontakten til patienten Artikler omhandlende manglende sygeplejedokumentation En forskningsartikel fra tidsskriftet Scandinavian Journal of Caring Sciences fra 1999 omhandler strukturen og indholdet af norsk sygeplejedokumentation, inden VIPS blev implementeret. Forskningsprojektet har til formål at undersøge om sygeplejedokumentation i Norge, følger de anbefalinger der gives af Norwegian Board of Health (NBH). Resultaterne af forskningen viser at mange emner inden for sygeplejedokumentation er mangelfuldt beskrevet i sygeplejejournalerne. Beskrivelser af sygeplejemål manglede i 38 % af journalerne, og beskrivelser af sygeplejediagnoser og interventioner manglede i 18 %. I 45 % af journalerne manglede information omkring patientens fremskridt, behandlingsresultater og evaluering af sygeplejeinterventioner. Resultaterne viser at sygeplejedokumentationen ikke imødekommer anbefalingerne fra NBH, og at væsentlige observationer i forhold til behandling, og bedring hos patienten ikke fandtes i sygeplejejournalerne (Stokke & Kalfoss 1999). Med resultaterne fra denne forskning fra 1999, kan vi se at sygeplejedokumentationen var mangelfuld i Norge og at basale sygeplejeobservationer, interventioner og evalueringer ikke fandtes i en stor del af journalerne. Vi har personligt erfaret, at problemer med manglende sygeplejedokumentation er de samme i Danmark, som vi i det følgende afsnit vil belyse med et eksempel fra projektet Den Gode Medicinske Afdeling. Fra år 2000 til 2008, da amter blev til regioner, har kvalitetsudviklingsprojektet Den gode medicinske afdeling (DGMA), arbejdet med at udvikle kvaliteten af patientforløb på landets medicinske afdelinger. Under projektet fandt man ud af at sygeplejerskernes dokumentation på sygehusene var utilstrækkelig og upræcis (Poulsen 2007). En artikel i tidsskriftet Sygeplejersken, omhandler en af de undersøgelser der er foretaget i forbindelse med DGMA. Ud fra diverse patienttilfredshedsundersøgelser har DGMA s undersøgelse fundet evidens for, at dokumentation har stor betydning for kvaliteten af den information, som patienten modtager af sygeplejerskerne. 13

16 Patienttilfredshedsundersøgelserne har fremvist patientklager omhandlende mangelfuld og usammenhængende information fra personalet, idet mange forskellige plejepersoner var i kontakt med patienten gennem forløbet. DGMA s undersøgelse viste at sygeplejerskerne mente, at det var svært at følge op på hvor meget information der var givet til patienten, da det var meget sparsomt hvad der var registreret i journalen (Lund, Christensen, Gjersøe & Qvist 2002). Det ses i undersøgelsen at den manglende dokumentation, omkring hvilken information patienten har modtaget, har haft stor betydning for patientens oplevelse af sammenhæng i forløbet. Utilfredsheden blandt patienterne kan ligeledes forringe kontakten mellem sygeplejerske og patient. DGMA s undersøgelse støtter vores formodning om, at der ofte kan findes ufyldestgørende dokumentation i sygeplejen, og man kan se at det skaber problemer, i forhold til kontakten til patienten og kontinuiteten af plejeforløbet Udvikling på dokumentationsområdet I samfundet i dag forventes det at der sker en kontinuerlig og systematisk kvalitetsvurdering af ydelserne i sundhedsvæsenet (SST 2002). SST har i 2002, i samarbejde med Sundhedsministeriet, udarbejdet National Strategi for Kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsenet, hvor målet for kvalitetsudviklingsindsatsen er at sikre kontinuitet og sammenhæng i patientforløbet, hvilket er inspireret af WHO's kvalitetsmål, hvor helhed i patientforløb indgår. Strategien fokuserer bl.a. på dokumentation og patientsikkerhed, hvor det påpeges at dokumentation af de sundhedsfaglige ydelser er essentiel som basis for kvalitetsudvikling (SST 2002). Strategien viser interesse fra politisk side, om at styrke kvaliteten af sundhedsydelser i det danske sundhedsvæsen. Ligeledes viser den en bevidsthed omkring dokumentationens essentielle betydning for, hvorvidt man kan måle kvaliteten af sundhedsydelser. Strategien viser vigtigheden af sygeplejedokumentationen på et udviklingsmæssigt plan, da den skal kunne bruges til udvikling på kvalitetssikringsområdet, og dermed forskning. Ufyldestgørende dokumentation har ikke kun konsekvenser for kontinuiteten og kvaliteten af patientforløbet, for hvis der ikke eksisterer en systematisk og fyldestgørende dokumentation om patienten, kan det ikke danne grundlag for kvalitetsudvikling, da man ikke kan måle kvaliteten af de ydelser der er givet af sundhedspersonalet. Hvis der ikke kan skabes yderligere 14

17 udvikling kan det muligvis få betydning for den samlede kvalitet af de sundhedsydelser som sundhedsvæsenet tilbyder samfundet. Den danske kvalitetsmodel (DDKM) er en del af National Strategi for Kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsenet, og har ligeledes til formål at fremme kvaliteten af patientforløb. Modellen er delt op i 37 temaer, herunder "Dokumentation og datastyring", hvor en af de udarbejdede standarder omhandler at patientrelaterede data skal dokumenteres struktureret, ensartet og genkendeligt. Målgruppen for denne standard er alle ledere og medarbejdere, der er involveret i patientbehandling, hvilket derfor også inkluderer sygeplejersker. Formålet med standarden er bl.a. at sikre klarhed og ensartethed i journaloplysninger (IKAS 2009). Med denne standard i DDKM ses det at der fra samfundsmæssig side fokuseres på vigtigheden i en ensartet og struktureret dokumentation af patientrelaterede oplysninger. Da sygeplejersker må være en del af målgruppen for denne standard, må de ifølge DDKM kende og anvende de retningsgivende dokumenter, som indgår i standarden. I forhold til sygeplejerskens fire virksomhedsområder, kan man ved hver af dem se en relevans i forhold til vigtigheden af dokumentation (Krøll 2007). I det at udføre, lede og formidle sygepleje, ligger en planlægningsproces som omfatter identificering af sygeplejeproblemer og koordination af sygeplejehandlinger, samt at formidle det planlagte patientforløb videre til medarbejdere. Heri ses vigtigheden af dokumentation, da kvaliteten, kontinuiteten og patientsikkerheden i denne proces ikke er mulig ved et ufyldestgørende dokumenteret patientforløb. I forhold til at udvikle sygepleje, ses her vigtigheden i dokumentation som grundlag for kvalitetsudvikling af patientforløb. Hvis der ikke dokumenteres, kan der således ikke ske en udvikling på området, og dette vil få konsekvenser for patienten, da kvaliteten af patientforløb dermed ikke bliver udviklet til patientens fordel. Med samfundets stigende krav til kvalitet af sundhedsydelser, og dermed dokumentation af sygeplejen, samt vores viden omkring vigtigheden af dokumentation i forhold til kvaliteten af plejen, kontinuiteten af patientforløbet og patientsikkerheden 15

18 stiller vi os undrende overfor, hvad der ligger til grund for, at der ikke altid dokumenteres fyldestgørende i sygeplejejournalen. 3. Litteratursøgning Vi har fundet ud af at problematikken vedrørende ufyldestgørende dokumentation er udbredt. Ud fra personlige erfaringer er vi kommet frem til mulige årsager ved en ustruktureret dokumentationsform. Vi ønsker at finde årsager til ufyldestgørende dokumentation på en afdeling, hvor en struktureret form anvendes, hvilket vi har forsøgt at søge litteratur omkring. For at begrænse søgningen har vi valgt at tage udgangspunkt i den strukturerede dokumentationsform VIPS. Via skolens bibliotek har vi søgt i de internationale databaser PubMed og CINAHL, som har relevans for sygeplejevidenskab, for at finde forsknings- og udviklingsartikler omhandlende årsager til manglende sygeplejedokumentation. Her brugte vi søgeordene lacking, missing og incomplete nursing documentation i forskellige kombinationer, hvor ordene why, reasons, causes og VIPS er sat ind. Vi har yderligere forsøgt at begrænse os til nordiske forskningsartikler, da vi antager at der er størst sammenlignelsesgrundlag i forhold til det danske sundhedsvæsen. I databasen søgte vi på søgeord som årsager til utilstrækkelig, mangelfuld, og ufyldestgørende dokumentation, VIPS i forskellige kombinationer. Vi har ligeledes søgt i sygeplejefaglige tidsskrifter som Sygeplejersken og Vård i Norden hvor ovenstående søgeord blev brugt. Resultatet af søgningen har vist os forskellige forskningsartikler, som viser at der er en udbredt ufyldestgørende dokumentation i sygeplejen, men vi har ikke fundet forskningsartikler, som viser hvad årsagen er til dette. Vi finder det derfor relevant at foretage en undersøgelse, med det formål, at belyse hvad der kan være årsag til ufyldestgørende dokumentation. 4. Afgrænsning 16

19 Flere artikler viser at dokumentationen i sygeplejen kan være ufyldestgørende, og det ses hermed at problemet er udbredt. Ufyldestgørende dokumentation har konsekvenser for kvaliteten af sygeplejen, kontinuiteten i patientforløbet og patientsikkerheden. Med den Nationale Strategi for Kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsnet, ses et ønske fra samfundets side, om at udvikle kvaliteten af patientforløb, hvor sygeplejedokumentation har en central rolle. Der findes ikke lovgivning omkring sygeplejedokumentation, men der er udarbejdet vejledninger og retningslinier fra bl.a. SST, om hvordan sygeplejersken bør dokumentere. Disse vejledninger har sygeplejersken pligt til at følge, idet hun skal vise omhu og samvittighedsfuldhed, som ligger i Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. Eftersom sygeplejedokumentation kan være ufyldestgørende, kan det tyde på at disse vejledninger og retningslinier ikke medtænkes i praksis, hvilket vi stiller os undrende overfor. Med vores egne erfaringer om årsager til ufyldestgørende sygeplejedokumentation på en afdeling uden en struktureret dokumentationsform, finder vi det interessant at finde ud af om årsagerne vil være de samme på en afdeling hvor en struktureret model som VIPS anvendes. Efter at have søgt relevant litteratur omkring årsager til ufyldestgørende dokumentation, har vi stadig ikke fundet svar på dette. Det er derfor relevant at vi foretager en undersøgelse for at belyse denne problematik. Vi vil belyse hvad årsagen til den ufyldestgørende dokumentation kan være, idet den har konsekvenser for patientens oplevelse af kontinuitet i plejen, samt sygeplejerskens kontakt til patienten og det samlede patientforløb. Dette fører os til følgende problemformulering: 5. Problemformulering Hvilke årsager kan der være til at sygeplejersken ikke dokumenterer fyldestgørende i henhold til VIPS-modellen, hvorved mulighed for kontinuitet i plejen, og sygeplejerskens kontakt til patienten forringes? 17

20 6. Metode- og teorivalg 6.1. Fænomenologisk Hermeneutisk tilgang Vi vil finde svar på problemformuleringen, ved at tage udgangspunkt i en fænomenologisk-hermeneutisk tilgang. I fænomenologien vil man forsøge at skabe viden om bevidsthedsfænomener hos individet, hvor opmærksomheden lægges på menneskets subjektive erfaring og forståelse, og det er her nødvendigt at forstå individets verden som den oplevelsesmæssigt træder frem. Fænomenologien bruges som en kvalitativ analyse af menneskets oplevede bevidsthedsfænomener. Ud fra denne analyse af fænomenet, vil viden om fænomenets karakter udledes, og forskeren kan muligvis se karakteristiske kendetegn og mønstre, hvor målet er at give en neutral beskrive fænomenets egenart (Birkler 2006). I forhold til vores problemformulering, vil den fænomenologiske tilgang betyde, at vi vil forsøge at skabe forståelse for sygeplejerskens tilgang til dokumentation. Gennem interview, kan vi ud fra sygeplejerskernes udsagn, få mulighed for at beskrive fænomenet og forsøge at finde årsager til ufyldestgørende dokumentation. Denne beskrivelse af fænomenet kan danne grundlag for at man i hermeneutikken kan opnå en forståelse og fortolkning af dette fænomen. I hermeneutikken lægges der vægt på forståelse og fortolkning af, hvorfor mennesker handler som de gør. Menneskers handlinger er intentionelle, og for at forstå og fortolke disse handlinger, er det nødvendigt at se dem i den sammenhæng de indgår i (Launsø & Rieper 2005). I hermeneutikken påpeges, at mennesker har en forforståelse som vil være til stede forud for forståelsen. Den tyske filosof Gadamer ( ) hævder at forforståelsens tilstedeværelse er en nødvendighed for at kunne forstå (Dahlager & Fredslund 2007). 18

21 En grundtanke i hermeneutikken er at mennesket skal anvende forforståelsen, ved at sætte den i spil, og ved be- eller afkræftelse af forforståelsen, kommer vi et skridt nærmere forståelsen. Forskeren bruger altså sin egen viden og erfaring i denne kontinuerlige proces, hvor dele af adfærd kun kan forstås ved at inddrage helheden, og helheden kun kan forstås ved at se delene. Denne proces kaldes Den Hermeneutiske Cirkel. Ved hermeneutikken forstås altså muligheden for at flytte grænser i ens forståelseshorisont således at denne udvides, og fordommene kan evt. revurderes (Birkler 2006). Ved at interviewe sygeplejersker vil vores egen forforståelse være relevant, da vores tilgang til interviewet, og vores spørgsmål, vil tage udgangspunkt i denne forforståelse af problemet omkring ufyldestgørende dokumentation. Vi ønsker at sætte denne forforståelse i spil, og være åbne overfor en ny forståelse af fænomenet. Via en gennemgang af de udsagn vi får fra sygeplejerskerne, kan vi gennem analyse og fortolkning, hvor der anvendes relevant teori, få mulighed for at se kendetegn og sammenhænge i årsagerne til ufyldestgørende dokumentation. Dette kan medvirke til en udvidelse af vores forståelseshorisont af problemet, og vi kan muligvis opnå en revurdering af forforståelsen Den kvalitative metode Til besvarelsen af vores problemformulering, vil vi gøre brug af en kvalitativ metode, hvor vi vil foretage interviews af to sygeplejersker. Det centrale ved den kvalitative metode er at få en dyb forståelse af de fænomener, man beskæftiger sig med, hvilket opnås ved at intervieweren fører den interviewede frem til bestemte temaer, men ikke til bestemte meninger om disse temaer (Kvale 2001). Dataindsamling ud fra den kvalitative metode er individuel, og dermed svær at systematisere og generalisere (Kruuse 2007). Det kvalitative forskningsinterview tager udgangspunkt i en fænomenologiskhermeneutisk tilgang, hvor forforståelse lægges til side, og der fokuserer på at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden, med henblik på at opnå en forståelse og fortolkning af de beskrevne fænomener (Kvale 2001). 19

22 Med en fænomenologisk-hermeneutisk tilgang, kan vi gennem et kvalitativt interview få en forståelse for årsager til ufyldestgørende dokumentation blandt sygeplejersker på en afdeling, hvor VIPS anvendes som dokumentationsform. Ved at fokusere på sygeplejerskers livsverden i interviewet, får vi mulighed for at høre sygeplejerskers erfaringer og syn på dokumentation i sygeplejen, og dermed mulighed for at få en dybere forståelse af deres livsverden, og kan i fortolkningen muligvis finde svar på vores problemformulering. Til de kvalitative metoder hører det halvstrukturerede interview (Kvale 2001). Ved det halvstrukturerede interview har man en række temaer og spørgsmål som man ønsker at belyse, men samtidig er der åbenhed overfor ændringer af spørgsmålenes rækkefølge og form. Dette giver mulighed for at intervieweren kan forfølge de svar den interviewede kommer med, som giver forskeren mulighed for at belyse nye temaer (Kvale 2001). Ved at anvende det halvstrukturerede interview, kan vi via en interviewguide få bestemte temaer belyst, som er nødvendige for besvarelsen af problemformuleringen. Samtidig giver denne interviewform mulighed for at nye temaer kan komme på banen, samt at rækkefølgen på spørgsmål kan ændres. Dette er med til at interviewet kan danne ramme om en fleksibel dialog, med mulighed for indsigt i sygeplejerskes livsverden Teorivalg Opgavens teorivalg deler vi op i to dele. I første del præsenteres og begrundes teorivalg for metoden for hvordan vi tilrettelægger udførelsen af den kvalitative undersøgelse. I undersøgelsens efterfølgende analyse- og fortolkningsarbejde kom bestemte temaer frem. I anden del beskrives og begrundes den teoretiske forståelse der viste sig at være relevant for disse temaer Teorivalg for metode I forbindelse med vores kvalitative interviews, anvendes Steinar Kvales bog Interview En introduktion til det kvalitative forskningsinterview, som henvender sig til både nye og erfarne interviewforskere. Steinar Kvale ( ) var norsk professor i pædagogisk psykologi (Kvale 2001). Kvale beskriver hvordan man kan håndtere et 20

23 kvalitativt interview fra start til slut, og der redegøres for både teoretiske og praktiske problemstillinger, som kan opstå i forbindelse med kvalitative interviews. På baggrund af dette, finder vi Steinar Kvales teori relevant, da det er første gang vi udfører interviews Teorivalg for analyse og fortolkning I afsnittet Analyse og fortolkning af interview har vi valgt følgende teoretiske referencerammer at fortolke vores empiri ud fra: Under alle temaer inddrages teori fra den svenske forskningssygeplejerske Catrin Björvell s (CB) bog Sygeplejerskernes dokumentation en praktisk håndbog. CB beskriver en række faktorer som har betydning for implementering af en velfungerende sygeplejedokumentation. CB omtaler vigtigheden af viden om, og uddannelse i dokumentation og VIPS. Sygeplejerskernes og ledelsens holdning til dokumentationsformen, er ligeledes en forudsætning for at få en dokumentationsform til at fungere. Derudover nævner CB manglende tid som en faktor mange sygeplejersker nævner som hindring for at udføre god sygeplejedokumentation (Björvell 2001). Under temaet Uddannelse i VIPS-modellen inddrages et afsnit om Læring og erfaring skrevet af Mogens Schlüter (MS) i bogen Læring i sundhedsvæsenet, som belyser forskellige problemstillinger omkring læring i sundhedsvæsenet, og MS beskriver vigtigheden i et godt læringsmiljø (Schlüter 2006). Under samme tema inddrages ICN s etiske kodeks for sygeplejersker, i forhold til sygeplejerskens pligt til at holde sig fagligt ajour (DSR 2001). Under temaet Erfaring inddrages afsnittet Kompetenceudvikling af Connie Engelund (CE) i bogen Organisering og ledelse i sygeplejen. CE beskriver begrebet kompetenceudvikling, og herunder nyuddannedes møde med sundhedsvæsnet (Engelund 2003). Til at beskrive forskelligheden i erfaring anvendes Patricia Benner s (PB) bog Fra novice til ekspert. Med en beskrivelse af PB s fem kompetenceniveauer 21

24 får vi et indblik i hvilken indflydelse erfaring har på udførelsen af dokumentation (Benner 2009). Under temaet Sygeplejerskens og ledelsens holdning til dokumentation inddrages teori fra bogen Arbejdsgruppens Psykologi Det Psykosociale Arbejdsmiljø af Barbro Lennéer Axelson og Ingela Thylefors (A&T), som begge arbejder med psykologi indenfor arbejdsmiljø. I forbindelse med implementeringsfasen af VIPS på afdelingen, og de forandringer det medbringer i sygeplejerskernes arbejde, kan A&T s teori hjælpe til at forstå hvad der kan ske hos medarbejdere i en forandringsfase (Axelson & Thylefors 2006). Under samme tema inddrages Charlotte Delmar s (CD) kapitel Sygeplejerskens indflydelse på omstillingsprocesser i bogen Organisering og ledelse af sygeplejen, i forhold til vigtigheden af en fælles forståelse af hvad sygeplejens mål er, i forhold til dokumentation. Ligeledes omtaler CD begrebet omstillingsparathed som en nødvendig egenskab hos sygeplejersker i et foranderligt sundhedsvæsen, og denne teori er relevant i forhold til implementering af VIPS da dette er en forandringsproces. Under samme tema inddrages Ingrid Egerod s kapitel Evidensbaseret praksis i Dokumentation og kvalitetsudvikling, hvor hun omtaler et stigende krav i sundhedsvæsenets til at sygeplejerskens overvejelser og beslutninger skal tage udgangspunkt i evidensbaseret viden (Egerod 2007). Vi kan her se hvorvidt de interviewede sygeplejersker efterlever dette krav. Under temaet Tid og travlhed inddrages Charlotte Delmar s bog Tillid og magt En moralsk udfordring, hvor CD mener at Tid og travlhed kan være en indlejret del af sygeplejekulturen, og på hvilken måde det kan påvirke dokumentationen (Delmar 1999) Planlægning og gennemførelse af interview 22

25 Ifølge Kvale er en interviewundersøgelse et moralsk foretagende, hvilket kræver at man må foretage nogle etiske overvejelser (Kvale 2001). Ligeledes ses det i de Etiske retningslinier for sygeplejeforskning i Norden, at forskeren skal sørge for at der foreligger en tilladelse til gennemførelse af projektet fra en videnskabsetisk komité, og fra ledelsen af den institution hvor undersøgelsen foretages (SSN 2003). For at kunne efterleve de etiske principper for sygeplejeforskning, udarbejdede vi en ansøgning, som indeholdte en beskrivelse af projektet, til Lokal Etisk Komité på Professionshøjskolen Metropol, Sygeplejerskeuddannelsen Herlev (Bilag 1). Via brev til oversygeplejersken på en tilfældig afdeling hvor VIPS anvendes, søgte vi om tilladelse til at foretage interview af to sygeplejersker (Bilag 2). For at gøre valg af informanter så tilfældig som mulig bad vi oversygeplejersken udvælge to sygeplejersker, som henholdsvis skulle være nyuddannet og erfaren, for at få et relativt repræsentativt udsnit. Ligeledes ønskede vi en aldersmæssig forskel, da dette også kan have betydning for det repræsentative udsnit. Ifølge Etiske retningslinier for sygeplejeforskning i Norden, er forskeren ansvarlig for at deltagernes personlige integritet bevares, og for at indhente informeret samtykke fra deltagerne, ligesom de skal kunne trække sig ud af undersøgelsen på et hvilket som helst tidspunkt (SSN 2003). Oversygeplejersken modtog en samtykkeerklæring til de to informanter, som bl.a. indeholdte information om projektet, information om deres frivillige deltagelse og deres sikring af anonymitet i projektet (Bilag 3). Vi udarbejdede en interviewguide (Bilag 4), hvor spørgsmålene blev udledt af vores forforståelse, og dermed inspireret af de problematikker der er bearbejdet i projektets interessefelt, og spørgsmålene lå derfor inden for temaerne viden om, holdning til og rammer for dokumentation. Ifølge Kvale er det hensigtsmæssigt at optage et interview på diktafon, da man her får mulighed for at høre informanternes pauser og toneleje, og dette kan være med til at give et helhedsindtryk af informanternes udsagn. Derudover skal man være opmærksom 23

26 på valg af fysiske omgivelser og placering af diktafonen, så det indtalte bliver tydeligt og kan transskriberes (Kvale 2001). For at efterleve Kvales teori, foretog vi interviewene i et roligt lokale og optog dem på diktafon. Herefter transskriberede vi materialet, så vi havde begge interviews på skrift, hvilket gør det mere anvendeligt til analyse. Vi transskriberede selv hvert interview, så vi hørte informanternes egne udsagn igen, og dermed fik mulighed for at se nye perspektiver på det sagte. Ifølge Etiske retningslinier for sygeplejeforskning i Norden, skal man beskytte deltagerne i undersøgelsen, hvilket gøres ved at datamaterialet anonymiseres, behandles fortroligt og opbevares forsvarligt (SSN 2003). I forbindelse med optagelsen og transskriberingen af interviewene, medtænkte vi disse retningslinier ved at anonymisere deltagerne og anvende alle data fortroligt, ligesom vi vil destruere materialet efter brug Præsentation af informanter De to sygeplejersker som interviewes, vil blive betegnet som A og B. A er 26 år, uddannet i juni 2009, og har arbejdet på afdelingen siden august B er 34 år, uddannet i januar 2006, og har været ansat på afdelingen siden februar 2006, og er en af de sygeplejersker der har været ansat på afdelingen længst Bearbejdning af interview Analysemetode Ud fra det transskriberede materiale, søger vi et helhedsbillede af informanternes besvarelser. Vi søger ligeledes nye vinkler på årsager til ufyldestgørende dokumentation, og vi lægger her vores forforståelse til side, så vi kan være åbne overfor en ny forståelse. For at gøre interviewanalysen nemmere at have med at gøre, kan man gøre brug af metoder for organisering af datamateriale, og dermed få mulighed for at tematisere interviewpersonens livsverden (Kvale 2001). 24

27 Ved meningskondensering forstås, at trække informanternes udtrykte meninger sammen til kortere formuleringer, hvor hovedbetydningen af udsagnene omformuleres til få ord. Dette medfører at indholdet i interviewet kan sammenfattes til en mere overskuelig størrelse (Kvale 2001). Materialet struktureres så det væsentlige i interviewet bliver tydeligt, og det uvæsentlige såsom gentagelser og sidespring undlades. For at sammenfatte det væsentlige i interviewet, meningskondenseres der, således at informanternes udsagn trækkes sammen til kortere formuleringer, hvor hovedbetydningen omformuleres til få ord, således at indholdet i interviewet sammenfattes til en mere overskuelig størrelse. Ved samme proces findes udtalelser i interviewet som kan bruges som citater. Disse citater, samt det meningskondenserede materiale danner grundlag for fortolkningen af interviewet, og dermed til besvarelsen af problemformuleringen Fortolkningsmetode Til fortolkning af interviewet benyttes Kvales tre fortolkningskontekster og deres tilsvarende valideringsfællesskaber. Fortolkningskontekster Selvforståelse Kritisk common sense-forståelse Teoretisk forståelse Fortolkningskontekster og valideringsfællesskaber (Kvale 2001) Valideringsfællesskab Interviewpersonen Offentligheden Forskersamfundet Under selvforståelse forsøger fortolkeren at give en kondenseret formulering af interviewpersonens egen opfattelse af meningen med deres udsagn. Det er en begrænset fortolkning som tager udgangspunkt i interviewpersonens egne synspunkter sådan som forskeren har forstået dem (Kvale 2001). Under kritisk common sense-forståelse går fortolkningen videre end en omformulering af interviewpersonernes selvforståelse, og kan omfatte en bredere forståelsesramme end interviewpersonens egen. Den kan forholde sig kritisk til hvad der siges, og kan enten 25

28 fokusere på udsagnets indhold, eller på den person der fremsætter udsagnet (Kvale 2001). Under teoretisk forståelse vil udsagns betydning fortolkes ud fra en teoretisk forståelsesramme. Fortolkning i teoretisk ramme kan gå længere end selvforståelse og common sense-forståelse (Kvale 2001). I forbindelse med bearbejdningen af det transskriberede interview falder det naturligt at opdele fortolkningen i temaerne: - Uddannelse i VIPS-modellen - Sygeplejerskens erfaring - Sygeplejerskens og ledelsens holdning til dokumentation - Tid og travlhed I følgende afsnit vil Kvales tre fortolkningskontekster gennemgås under disse temaer. Under hvert tema fremstilles vores meningskondensering af informanternes selvforståelse med dertilhørende citater, hvor der fortolkes ud fra vores commonsenseforståelse, og derefter fortolkes der ud fra en relevant teoretisk forståelse. Hvert tema afsluttes med en delkonklusion, som til sidst sammenfattes i projektets endelige konklusion. 7. Analyse og fortolkning af interview 7.1. Uddannelse i VIPS-modellen (Louise) Selvforståelse og kritisk common sense-forståelse Under flere spørgsmål i interviewet kommer det frem, at uddannelse i VIPS, er nødvendig for at kunne dokumentere fyldestgørende i henhold til VIPS. Til spørgsmålet Hvordan har du fået viden om VIPS-modellen? er de to sygeplejersker enige om at de dels har læst sig til viden om VIPS, dels har lært om 26

29 modellen fra andre sygeplejersker i afdelingen. Ingen af sygeplejerskerne har modtaget konkret undervisning i hvordan man dokumenterer ud fra VIPS. A udtaler: Jeg kunne godt bruge en slags fælles undervisning på afdelingen, for hvordan man gør. Jeg har aldrig fået det. Heller ikke på sygeplejerskeuddannelsen eller i mine praktikker. Man kunne godt bruge lidt mere viden om det. Af citatet fremgår det at A aldrig har fået undervisning i VIPS, hvilket også er tilfældet for B. Det kan derfor tyde på at personalet på afdelingen generelt ikke har modtaget undervisning i, hvordan de skal dokumentere, og denne manglende undervisning kan være en årsag til at der ikke dokumenteres fyldestgørende i henhold til VIPS. I interviewet fremgår det at de to sygeplejersker oplever at der er problemer med at dokumentere i henhold til VIPS på afdelingen. A nævner problemer med hvor det forskellige skal dokumenteres, hvilket gør at personalet på afdelingen ikke dokumenterer ens. B mener ikke at de anvender modellen korrekt på afdelingen, hvilket fremgår i følgende citat: Folk kan ikke bruge VIPS rigtigt. Tingene bliver skrevet her og der og alle vegne. Når B siger Folk kan ikke bruge VIPS rigtigt kan det tyde på, at personalet på afdelingen ikke er blevet undervist i, hvordan de skal dokumentere i henhold til VIPS. Det at Tingene bliver skrevet her og der.. viser at VIPS ikke anvendes rigtig på afdelingen, hvilket kan tolkes som en mulig årsag til at der ikke bliver dokumenteret fyldestgørende i henhold til VIPS. Om der er mulighed for at få viden om VIPS på afdelingen, og i så fald hvilke muligheder der er, er begge sygeplejersker uvidende om. A tror måske at man kan finde noget materiale om VIPS på Rigshospitalets intranet. Ligeledes udtrykker A, at der måske er en person på afdelingen der er ansvarlig for dokumentation. B kommer med følgende udtalelse omkring spørgsmålet: Pas Altså, man kan læse på den plakat, vi har om VIPS. Man kunne sikkert godt bede om en form for undervisning, men i en rigtig travl hverdag, er der bare ikke fokus på dokumentation. Det fremgår at de to sygeplejersker er uvidende om mulighederne for at tilegne sig viden om VIPS, hvilket kan tyde på, at der ikke er noget tilbud på afdelingen om uddannelse i VIPS. Det at der ikke er mulighed for undervisning på afdelingen kan være 27

30 årsag til at sygeplejerskerne ikke har tilstrækkelig med viden om VIPS. Denne manglende viden kan tolkes som en mulig årsag til ufyldestgørende dokumentation i henhold til VIPS. Teoretisk forståelse Ifølge Catrin Björvell (CB) er viden om dokumentation og VIPS, en forudsætning for at få sygeplejedokumentation til at fungere. Denne viden mener CB opnås ved at alle sygeplejersker i afdelingen uddannes i at bruge modellen, og helst samtidig. Dette kan ske gennem kurser i dokumentation ud fra VIPS. CB finder det ikke hensigtsmæssigt kun at uddanne en eller to sygeplejersker på afdelingen, som så skal uddanne deres kolleger. Det er vigtigt at hele personalet får den samme grundlæggende undervisning i dokumentation. Ifølge CB er det den enkelte sygeplejerskes pligt at holde sig fagligt ajour og videreuddanne sig inden for de områder af sygeplejefaget, hvor hun mangler tilstrækkelig viden (Björvell 2001). Denne pligt om at holde sig fagligt ajour, indgår også i ICN s etiske kodeks for sygeplejersker. I henhold til dette kodeks har sygeplejersken nemlig et personligt ansvar for at holde sin faglige kompetence ved lige gennem livslang læring (DSR 2001). Ifølge CB er viden om VIPS altså en forudsætning for at få sygeplejedokumentation til at fungere. Når de to sygeplejersker giver udtryk for ikke at have modtaget undervisning i VIPS, og at B ligeledes udtaler at de ikke kan bruge VIPS rigtigt på afdelingen, kan det tolkes som at den manglende viden om VIPS kan være årsag til at sygeplejerskerne ikke kan bruge VIPS rigtigt, og dermed være en mulig årsag til ufyldestgørende dokumentation. Ifølge CB og ICN er det sygeplejerskens ansvar at videreuddanne sig indenfor sygeplejefaget og dermed holde sin faglige kompetence ved lige. Når sygeplejerskerne på afdelingen ikke har særlig meget viden om VIPS, kan det tyde på at de ikke holder deres faglige kompetence ved lige, som man ifølge CB og ICN har ansvar for. Denne manglende ajourføring kan tolkes som en mulig årsag til ufyldestgørende dokumentation i henhold til VIPS. 28

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Nyt begreb? eller hvad? Hvorfor taler vi om klinisk beslutningstagen?

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i. Helsingør Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i. Helsingør Kommune Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i 19. januar 2015 Sagsnr. 5-2910-5/1 Helsingør Kommune 2014 Tilsynene i Helsingør Kommune Sundhedsstyrelsen har gennemført i alt otte tilsynsbesøg på følgende botilbud

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst

Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst Side 1 af 6 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. VEJ nr 15005 af 06/02/1998 (Gældende) LBK Nr. 759 af 14/11/1990 LBK Nr. 272 af 19/04/2001 Vejledning om medicinadministration

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i J.nr. /1-17-172/1 sif Tlf. 72227990 Fax 72227439 E-post info@sst.dk s tilsyn med plejehjem i Dir. tlf. E-post nord@sst.dk Thisted Kommune 2010 Tilsynene i Thisted Kommune har gennemført i alt otte tilsynsbesøg

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Struer Kommune. 10. oktober 2012 J.nr. 5-2210-21/1. Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Struer Kommune. 10. oktober 2012 J.nr. 5-2210-21/1. Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg J.nr. 5-2210-21/1 Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg s tilsyn med plejehjem i Tlf. 72 22 79 70 Fax 72 22 74 48 E-post midt@sst.dk Struer Kommune 2011 Tilsynene i Struer Kommune har gennemført

Læs mere

Sygeplejefaglig referenceramme

Sygeplejefaglig referenceramme Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister

Læs mere

Patientklager Side 1

Patientklager Side 1 Patientklager Side 1 FORORD Som sygeplejersker er vi stolte af vores faglighed og bevidste om vores ansvar. Det er derfor en meget voldsom oplevelse at blive involveret i en patientklagesag, hvor en patient

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -KUBI Side 1 af 6 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -KUBI...1 KUBI - modellen )...3 Indledning...3

Læs mere

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Klinik Medicin Maj 2015 Indholdsfortegnelse 1. Syn på læring og overordnet tilrettelæggelse...

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et

Læs mere

Retningslinjer for sygeplejestuderendes indsamling af patientdata til brug i interne opgaver og udviklingsprojekter

Retningslinjer for sygeplejestuderendes indsamling af patientdata til brug i interne opgaver og udviklingsprojekter Sygeplejerskeuddannelsen Retningslinjer for sygeplejestuderendes indsamling af patientdata til brug i interne opgaver og udviklingsprojekter Februar 2018 Disse retningslinjer gælder interne opgaver og

Læs mere

Dato: 4. marts 2014. J.nr. 5-2210-33/1. Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Frederikssund Kommune

Dato: 4. marts 2014. J.nr. 5-2210-33/1. Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Frederikssund Kommune Dato: 4. marts 2014 J.nr. 5-2210-33/1 s tilsyn med plejehjem i Frederikssund Kommune 2013 Tilsynene i Frederikssund Kommune har gennemført i alt to tilsynsbesøg på følgende plejehjem, som kommunen skriftligt

Læs mere

Evidensbaseret praksis kan forudsætte en vellykket implementering af telemedicin i sårbehandlingen?

Evidensbaseret praksis kan forudsætte en vellykket implementering af telemedicin i sårbehandlingen? Cilla Hansigne Hansen og Kristine Ettrup Houmaa Christoffersen Studienumre: 31208926 og 31208843 2011A 7. semester, 14. modul LbD Bachelor projekt Juni 2014 Anslag: 71.997 Vejleder: Annemarie Ginnerup

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016 1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Jeg har fået en patientklage. Hvad gør jeg?

Jeg har fået en patientklage. Hvad gør jeg? Jeg har fået en patientklage Hvad gør jeg? Jeg har fået en patientklage -Hvad gør jeg? Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-80 Copyright Dansk Sygeplejeråd Oktober 2015. Alle rettigheder forbeholdes. ISBN 978-87-7266-207-7

Læs mere

Bachelorprojekt juni 2012 VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen i Randers Kathrine Olesen & Ann-Sofie Kroer Rygaard

Bachelorprojekt juni 2012 VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen i Randers Kathrine Olesen & Ann-Sofie Kroer Rygaard Forord Fælles En stor tak til det hospice, der indvilligede i at være en del af vores projekt og satte os i kontakt med pårørende til afdøde terminale cancerpatienter. Derudover skal der også lyde en stor

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Fredericia Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Fredericia Kommune J. nr. 3-17-291/1 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Fredericia Kommune 2009 Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe Tlf. 72 22 79 50 Fax 72 22 74 40 E-mail syd@sst.dk

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Masterclass Familiesygepleje i praksis og forskning tirsdag d. 5. februar 2019 UCL, Vejle torsdag d. 7. februar 2019 Bispebjerg hospital

Masterclass Familiesygepleje i praksis og forskning tirsdag d. 5. februar 2019 UCL, Vejle torsdag d. 7. februar 2019 Bispebjerg hospital Masterclass Familiesygepleje i praksis og forskning tirsdag d. 5. februar 2019 UCL, Vejle torsdag d. 7. februar 2019 Bispebjerg hospital Socialrådgiver Helle Gates Helle.Gates@rsyd.dk Klinisk sygeplejespecialist

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Odense Kommune. Sundhedsstyrelsen. Embedslægerne Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Odense Kommune. Sundhedsstyrelsen. Embedslægerne Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe J.nr. 5-2210-1529/1 s tilsyn med plejehjem i Odense Kommune 2011 Embedslægerne Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe Tlf. 72 22 79 50 Fax 72 22 74 40 E-mail: syd@sst.dk Tilsynene i Odense Kommune har gennemført

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL

KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme eller genvindelse af sundheden eller til en fredelig

Læs mere

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann

Læs mere

KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS

KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS Udarbejdet af chefsygeplejerske, oversygeplejerske og udviklingschef December 2002 Kompetenceniveauer revideret af arbejdsgruppe nedsat af Kompetenceudvalget

Læs mere

Klinisk periode Modul 6

Klinisk periode Modul 6 Klinisk periode Modul 6 4. Semester Ortopædkirurgisk ambulatorium SVS, Grindsted 1 Velkommen som 6. modul studerende Vi vil gerne byde dig velkommen som sygeplejestuderende. De næste sider skal ses som

Læs mere

IKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N. Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer 08.10.2007

IKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N. Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer 08.10.2007 IKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer for det kommunale område FOA Fag og Arbejde takker for muligheden for at afgive høringssvar

Læs mere

Praktiksteds- beskrivelse

Praktiksteds- beskrivelse Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Fælleskirurgisk afdeling 100 Sydvestjysk Sygehus Grindsted Engparken 1 7200 Grindsted Tlf.nr: 7918 9100 Indholdsfortegnelse: 1. Præsentation

Læs mere

Bachelor Projekt. Modul 14 Smertevurdering og Dokumentering. Udarbejdet af:! Mikkel Hemmje 680042! Stephanie Schneider 670068! Information!

Bachelor Projekt. Modul 14 Smertevurdering og Dokumentering. Udarbejdet af:! Mikkel Hemmje 680042! Stephanie Schneider 670068! Information! Udarbejdet af:! Mikkel Hemmje 680042! Stephanie Schneider 670068! I henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr. 1016 af 24. august 2010-19, stk. 6, bekræfter undertegnede

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsen Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Revideret 30. august 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Informeret samtykke 3

Læs mere

Tilsynsrapport 2009 Ørbygård

Tilsynsrapport 2009 Ørbygård J. nr.:4-17-214/4 P nr.: 1003271490 Tilsynsrapport 2009 Ørbygård Adresse: Medelbyvej 6, 2610 Rødovre Kommune: Rødovre Leder: Hanne Henriquis Dato for tilsynet: 28.januar 2009 Telefon: 36 37 08 80 E-post:

Læs mere

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Børneterapien Odense Team A Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Platanvej 15 6375 4100 platanhaven@odense.dk www.platanvej.dk Kontakt oplysninger Leder af Børneterapien: Malene

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i J. nr. 4-17-242/1 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Fredensborg Kommune 2009 Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, Blok D-E 2400 København NV Tlf. 72 22 74 50 Fax 72 22 74

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Juridiske retningslinjer for prøver Indhold Retningslinjer for deltagelse eller inddragelse af patienter i interne kliniske prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen Odense... 3 Retningslinjer

Læs mere

Styrelsen for Patientsikkerhed har nu truffet endelig afgørelse i sagen med sagsnr /2.

Styrelsen for Patientsikkerhed har nu truffet endelig afgørelse i sagen med sagsnr /2. DRAGØR KOMMUNE Kirkevej 7 2791 Dragør Att. Ledelsen af hjemmesygeplejen Afgørelse om påbud til Dragør Kommunes Hjemmesygepleje Styrelsen for Patientsikkerhed har nu truffet endelig afgørelse i sagen med

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Kontinuitet i hjemmesygeplejen

Kontinuitet i hjemmesygeplejen Kontinuitet i hjemmesygeplejen Continuity in homecare nursing Bachelorprojekt udarbejdet af: Amanda Frøik Daugaard Studienummer: 674191 Antal tegn: 71.992 Modul- og klassebetegnelse: Modul 14, S2011, K.

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Primær Sundhed sbpe@sum.dk København den 5.9.2014 J.nr. 3.4.4/kmb Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Børnerådet vil indledningsvist

Læs mere

Modulbeskrivelse Modul 5

Modulbeskrivelse Modul 5 Modulbeskrivelse Modul 5 1 Indledning Modul 5 sætter fokus på tværprofessionelt samarbejde mhp. en kvalificeret, sammenhængende indsats overfor brugerne. Modulet dækker 15 ECTS. Modulbeskrivelsen er udarbejdet

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Svarskema til: Test din viden om patienters rettigheder

Svarskema til: Test din viden om patienters rettigheder Svarskema til: Test din viden om patienters rettigheder Spørgsmål 1: En ældre mand, som boede på plejehjem, blev årligt undersøgt af sin praktiserende læge, der som følge heraf og i samarbejde med plejepersonalet,

Læs mere

DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER

DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER RESUMÉ Denne undersøgelse giver et indblik i, hvordan fem informanter oplever at få et opfølgende hjemmebesøg af en hjemmesygeplejerske

Læs mere

Reflekterende gennemgang af skriftligt materiale: Formålet er at kontrollere om dokumentationen har en professionel og faglig tilgang

Reflekterende gennemgang af skriftligt materiale: Formålet er at kontrollere om dokumentationen har en professionel og faglig tilgang Tilsyn Anmeldt den. 6. marts 2013 Rehabiliteringscenteret Brændgårdsvej 20 B 7400 Herning Leder: Kirsten Svendsen Tilbuddets navn og adresse Tilbuddets målgruppe Tilbuddets leder Tilsynsførende Dato for

Læs mere

Revideret den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Revideret den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Campus Sønderborg Revideret den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Ringkøbing-Skjern Kommune. J.nr. 5-2210-1583/1. Embedslægeinstitutionen Nord Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Ringkøbing-Skjern Kommune. J.nr. 5-2210-1583/1. Embedslægeinstitutionen Nord Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg J.nr. 5-2210-1583/1 Embedslægeinstitutionen Nord Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg s tilsyn med plejehjem i Tlf. 72 22 79 70 Fax 72 22 74 48 E-post midt@sst.dk Ringkøbing-Skjern Kommune 2012 Tilsynene i Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Program VELKOMMEN. Dokumentation og evaluering 26-08-2015. Velkommen. Fag og læringskonsulent: Præsentation af underviser. Forventningsafklaring

Program VELKOMMEN. Dokumentation og evaluering 26-08-2015. Velkommen. Fag og læringskonsulent: Præsentation af underviser. Forventningsafklaring VELKOMMEN og evaluering Fag og læringskonsulent: Program Velkommen Præsentation af underviser Forventningsafklaring en begrebsafklaring Formål med dokumentation? - den retslige og - den holdningsmæssige

Læs mere

Feedback til modul 4 studerende En undersøgelse af om Skema til daglig refleksion over sygeplejeinterventioner

Feedback til modul 4 studerende En undersøgelse af om Skema til daglig refleksion over sygeplejeinterventioner Feedback til modul 4 studerende En undersøgelse af om Skema til daglig refleksion over sygeplejeinterventioner har opfyldt sit formål Kliniske vejledere Britta Drostby og Gry Tange 22. december 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Furesø Kommune Sundheds- og Ældreafdelingen Kvalitetsstandard for Sygepleje. Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune

Furesø Kommune Sundheds- og Ældreafdelingen Kvalitetsstandard for Sygepleje. Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune 1 20-01-2014 Indhold Hvad er hjemmesygepleje?... 3 Hvad er formålet?... 3 Servicemål for Hjemmesygeplejen i Furesø Kommune?... 3 Hvordan henvises borgere

Læs mere

Embedslægeinstitutionens tilsynsbesøg på bostederne i Frederiksberg Kommune.

Embedslægeinstitutionens tilsynsbesøg på bostederne i Frederiksberg Kommune. Årsrapport 2006 Embedslægeinstitutionens tilsynsbesøg på bostederne i Frederiksberg Kommune. I år 2006 indgik Frederiksberg kommune og Embedslægeinstitutionen kontrakt om at føre tilsyn på bostederne for

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6 Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6 - Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Hold S12S Februar 2014 Februar 2014 Indholdsfortegnelse 1 Tema

Læs mere

BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB

BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk Akut Modtagelse (PAM) Fælledvej indgang 42 4200 Slagelse Tlf. 58 55 93

Læs mere

Evaluering i klinisk undervisning ved Sygeplejerskeuddannelsen i Odense

Evaluering i klinisk undervisning ved Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Evaluering i klinisk undervisning ved Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Indberetning 2010 Samtlige afdelinger på OUH, har i 2010 evalueret klinisk undervisning og sendt indberetningen til. har gennemgået

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Områdecenter Bredebo. Lyngby-Taarbæk Kommune Socialforvaltningen - Ældreservice. Uanmeldt tilsyn Maj 2012 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Områdecenter Bredebo. Lyngby-Taarbæk Kommune Socialforvaltningen - Ældreservice. Uanmeldt tilsyn Maj 2012 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Lyngby-Taarbæk Kommune - Tilsynsrapport Maj 2012 Lyngby-Taarbæk Kommune Socialforvaltningen - Ældreservice Områdecenter Bredebo Uanmeldt tilsyn Maj 2012 Side 1 1. Indholdsfortegnelse 1 TILSYNETS FORMÅL...

Læs mere

Tilsynsrapport 2009 Plejehjemmet Engskrænten

Tilsynsrapport 2009 Plejehjemmet Engskrænten J. nr.:4-17-211/4 P nr.: 1003271246 Tilsynsrapport 2009 Plejehjemmet Engskrænten Adresse: Kirkesvinget 5, 2610 Rødovre Kommune:Rødovre Leder: Kate Dybdal Dato for tilsynet: 30.januar 2009 Telefon:36 70

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

KAN DIAGNOSER BRUGES PÅ EN BEDRE MÅDE?

KAN DIAGNOSER BRUGES PÅ EN BEDRE MÅDE? KAN DIAGNOSER BRUGES PÅ EN BEDRE MÅDE? SIDE 1 INDHOLD KAN DIAGNOSER BRUGES PÅ EN BEDRE MÅDE? 3 Patienten bør have større indflydelse på diagnosen 3 Patienter skal inddrages 4 Diagnosen må ikke være den

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Tilsynsrapport 2012. Rønnebo. Adresse: Vallensbæk Stationstorv 6, 2665 Vallensbæk Strand. Kommune: Vallensbæk. Leder: Susan Læntver

Tilsynsrapport 2012. Rønnebo. Adresse: Vallensbæk Stationstorv 6, 2665 Vallensbæk Strand. Kommune: Vallensbæk. Leder: Susan Læntver Tilsynsrapport 2012 Rønnebo 4. september 2012 J.nr. 5-2211-737/1 Embedslægerne Hovedstaden Borups Alle 177 2400 København NV Tlf. 72227450 Fax 72227420 E-post info@sst.dk Dir. tlf. E-post hvs@sst.dk Adresse:

Læs mere

På baggrund af besøget kan det som helhed konkluderes, at

På baggrund af besøget kan det som helhed konkluderes, at Embedslægetilsyn På baggrund af besøget kan det som helhed konkluderes, at fra BPråd / områdeleder Caspershus Det var Sundhedsstyrelsens vurdering, at Gigtplejehjemmet fungerede tilfredsstillende, med

Læs mere

Kvalitet vs forskning: forskelle og ligheder og juraen bag

Kvalitet vs forskning: forskelle og ligheder og juraen bag Kvalitet vs forskning: forskelle og ligheder og juraen bag DASEM årsmøde den 8. maj 2015 v. Kontorchef Poul Carstensen www.regionmidtjylland.dk "De juridiske og praktiske forskelle på et kvalitetsprojekt

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

EVIDENSBASERET SYGEPLEJE DO YOU KNOW HOW?

EVIDENSBASERET SYGEPLEJE DO YOU KNOW HOW? EVIDENSBASERET SYGEPLEJE DO YOU KNOW HOW? En kvalitativ undersøgelse af brugen af evidensbaseret sygepleje i primærsektoren Jeanette Lund Andersen Camilla Christina Hansen SV2011D 7. semester modul 14

Læs mere

Valgfag modul 13. evidensbaseret sygepleje/praksis. Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. evidensbaseret sygepleje/praksis. Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 evidensbaseret sygepleje/praksis Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? 1 Evidensbaseret praksis Hvilke erfaringer har I med hvordan sygeplejen i praksis evidensbaseres?

Læs mere

Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse*

Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse* Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse* Involvement)of)children)as)relatives)of)a)parent)with)a)mental)disorder) Bachelorprojekt udarbejdet af: Louise Hornbøll, 676493

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

J. nr.: 3-17-137/5 P nr.: 1003075569

J. nr.: 3-17-137/5 P nr.: 1003075569 J. nr.: 3-17-137/5 P nr.: 1003075569 Adresse: Kommune: Leder: Hannerupgårdsvej 35, 5230 Odense M Odense Kommune Forstander Ann-Lene Aagaard Dato for tilsynet: 11. juni 2010 Telefon: 6613 2500 E-post: aaa@gurli-vibeke.dk

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata INFORMATION Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata Til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Marts 2018 TS: 1317137 Indhold 1. Indledning... 3 2. Informeret samtykke...

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Fredensborg Kommune. Den 20. juni 2012 j.nr. 5-2210-32/1/MAT. Embedslægerne Hovedstaden

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Fredensborg Kommune. Den 20. juni 2012 j.nr. 5-2210-32/1/MAT. Embedslægerne Hovedstaden Den j.nr. 5-2210-32/1/MAT Embedslægerne Hovedstaden s tilsyn med plejehjem i Borups Allé 177, blok D- E 2400 København NV Tlf. 7222 7450 Fax 7222 7420 E-post info@sst.dk Dir. tlf. 7222 7496 E-post hvs@sst.dk

Læs mere

Indledning... 3. Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje 2014-2018... 3. Implementering og evaluering...

Indledning... 3. Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje 2014-2018... 3. Implementering og evaluering... Side 1 af 6 Indhold Indledning... 3 Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje 2014-2018... 3 Implementering og evaluering... 4 1. Kvalitetssikring... 4 2. Styring af ressourcer...

Læs mere

Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser

Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område i Region Midtjylland Dato august 2013 Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser Vejledning til, hvordan det

Læs mere

Partnerskabsprojekt om dokumentation af hjemmesygepleje

Partnerskabsprojekt om dokumentation af hjemmesygepleje P R O J EKTBESKRIVELSE Partnerskabsprojekt om dokumentation af hjemmesygepleje 1. Baggrund og formål KL gennemførte i 2010 sammen med en række kommuner et strategiprojekt om dokumentation af hjemmesygeplejen.

Læs mere

Sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer

Sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer Sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer Professionshøjskolen Metropol Bacheloropgave Marie Møller Nygaard, 675224 Kristina Damm Hansen, 675527 Vejleder: Lotte Evron Afleveret den 01.06.15 Hold: F 2012

Læs mere

Tilsynsrapport 2010. Knud Lavard Centret. J. nr.: P nr.: Eksercerpladsen 3, 4100 Ringsted. Henrik Mortensen. Dato for tilsynet: 18.3.

Tilsynsrapport 2010. Knud Lavard Centret. J. nr.: P nr.: Eksercerpladsen 3, 4100 Ringsted. Henrik Mortensen. Dato for tilsynet: 18.3. J. nr.: P nr.: Tilsynsrapport 2010 Knud Lavard Centret Adresse: Kommune: Leder: Eksercerpladsen 3, 4100 Ringsted Ringsted Henrik Mortensen Dato for tilsynet: 18.3.2010 Telefon: 57 62 83 00 E-post: Tilsynet

Læs mere

blev fundet fejl og mangler, som samlet kun indebærer meget ringe risiko for patientsikkerheden

blev fundet fejl og mangler, som samlet kun indebærer meget ringe risiko for patientsikkerheden Tilsynsrapport 2012 Kildemosen J.nr. /5-2211-328/1 Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Adresse: Kildemosen 1-7, 8305 Samsø Tlf. 72 22 79 70 Fax 72 22 74 48 E-post midt@sst.dk Kommune:

Læs mere

Embedslægeinstitutionens tilsyn med plejehjem i Skibby Kommune og i Frederiksborg Amt i 2006

Embedslægeinstitutionens tilsyn med plejehjem i Skibby Kommune og i Frederiksborg Amt i 2006 Embedslægeinstitutionens tilsyn med plejehjem i Skibby og i Frederiksborg i 2006 Embedslægeinstitutionerne har siden 2002 udført sundhedsfaglige plejehjemstilsyn. I 2006 var det 5. gang Embedslægeinstitutionerne

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar.

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar. Evalueringsrapport Sygeplejerskeuddannelsen Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015 Med kvalitative svar. Spørgsmål til mål og indhold for faget. I hvilket omfang mener du, at du har opnået

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Tilsynsrapport 2009 Kløvermarken

Tilsynsrapport 2009 Kløvermarken J. nr.: 1-17-60/4 P nr.: 1003371723 Tilsynsrapport 2009 Kløvermarken Adresse: Solsikkevej 43, Koldby, 7752 Snedsted Kommune: Thisted Leder: Områdeleder/sygeplejerske Winnie Halkjær Dato for tilsynet: 27.

Læs mere

Styrelsen for Patientsikkerhed har nu truffet endelig afgørelse i sagen med sagsnr /2.

Styrelsen for Patientsikkerhed har nu truffet endelig afgørelse i sagen med sagsnr /2. Plejehotel Stenhusvej 21 4300 Holbæk Afgørelse om påbud til Plejehotel Stenhusbakken Styrelsen for Patientsikkerhed har nu truffet endelig afgørelse i sagen med sagsnr. 5-9011-1118/2. Styrelsen har den

Læs mere