Løft kompetencerne i patientinddragelse
|
|
- Jan Bjerre
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Løft kompetencerne i patientinddragelse Hvordan patienters ressourcer kan bidrage til udvikling af kvalitet og bedre arbejdsgange Af Lene Pedersen, Katrine Kirk, Joann Sønder og Mikala Ritzau Ledere og medarbejdere i sundhedssektoren er under konstant pres for at gøre deres afdelinger mere effektive. Der er et krydspres af forventninger om at gennemføre kvalitetsløft 1, forbedre produktiviteten 2, sikre god trivsel og skabe bedre rammer for inddragelse af patienter og pårørende. Det er en rivende udvikling, hvor opgaver og ydelser nytænkes, og her er patienter og pårørende vigtige drivkræfter og samarbejdspartnere. Inddragelse af patienter og pårørendes viden og ressourcer kan være omdrejningspunkt for udvikling af klinisk kvalitet. Det kan samtidig åbne for bedre brug af patienters og pårørendes ressourcer i patientforløb og dermed skabe mere effektive forløb og nytænke arbejdsgange og behandling. Denne artikel er rettet mod ledere og medarbejdere i sundhedssektoren, som ønsker at styrke kvaliteten i behandlingen gennem systematiske forbedringer af samarbejdet med patienter og pårørende. Det sætter fokus på sammenhængen mellem klinisk kvalitet, produktivitet og patientinddragelse og på særlige områder, hvor øget inddragelse af patienters viden og ressourcer kan bidrage til såvel øget patienttilfredshed som øget kvalitet og produktivitet. Det skal give inspiration til at bryde vanetænkningen og se med nye øjne på løsningen af opgaven. Udvikling af feedbackkultur Dygtige private virksomheder er kendetegnet ved en kultur, hvor de systematisk har dialog med kunderne om deres oplevelser med virksomhedens ydelser og produkter. Fundamentet for disse virksomheders konkurrencedygtighed er en dyb indsigt i kundernes behov og ønsker. Det kan vi lære meget af i sundhedssektoren. Tankegangen er, at indsatser og forbedringer igangsættes som led i et systematisk udviklingsarbejde, hvor der skabes mulighed for at patienter og pårørende kan give feedback som omsættes til forbedringer. En forudsætning for at lykkes med det er, at alle medarbejdere som berøres inddrages og høres. Feedback, forskningsbaseret viden samt erfaringer fra andre enheder kan udgøre en motor for læring og kontinuert udvikling bestående af små fortløbende forbedringer, som evalueres og danner grundlag for videre forbedringer. Oplægget baserer sig på antagelser om at: - patienter og pårørende har viden, som kan bidrage til bedre og mere effektive behandlingsforløb. - patienter der betragtes som samarbejdspartnere (og er trygge) bedre kan tage ansvar for egen behandling - personalets viden, engagement og deltagelse i udvikling af patientsamarbejdet er afgørende for at lykkes. 1 Danske Regioner, 2011, 2. Udgave, Kvalitet i Sundhed. 2 Indenrigs- og Sundhedsministeriet, maj 2011, Øget fokus på gode resultater og bedste praksis på sygehusene. 1
2 - tværfagligt samarbejde, koordinering og delegering af opgaver er en nøglefaktor for udvikling af mere effektive arbejdsgange. En styrket indsats for patientinddragelse tager nødvendigvis afsæt i de konkrete forhold på afdelingen, i hvilke problemstillinger der er centrale for høj kvalitet i behandlingen, i hvordan man allerede er lykkes med at inddrage patienter, samt hvilke indsatsområder, der identificeres. Der kan derfor ikke gives et one-fits-all redskab, men der findes en lang række redskaber, som har vist sig nyttige. Formålet er at give inspiration og redskaber til at: - Løfte kompetencerne i patientinddragelse - Sætte fokus på sammenhængene mellem patientinddragelse, kvalitet og produktivitet og på hvilke indsatser, som kan skabe synergi mellem dem. - Systematisk udvikling og implementering af skridtvise forbedringer. - Øge patienter og pårørendes empowerment og mulighed for at tage ansvar i egen behandling. Gentænke samarbejdet med patienter og pårørende Patienter og pårørende banker på for at blive inddraget i eget patientforløb og for selv spille en mere aktiv rolle. Men for at det kan ske, er der er brug for gode (nok) rammer for deltagelse, og at der sker en forventningsafstemning mellem patienter og personale i varetagelsen af ansvaret for behandlingen. Det kan være ganske enkle indsatser, som giver patienterne redskaber, men det handler ikke mindst om at målrette patientkommunikation og behandling til patienters individuelle behov. Nedenfor ses en forenklet oversigt over forskelle mellem den traditionelle tanketang, hvor patienten ses som modtager, som aktiv deltager i eget forløb og til sidst rollen som innovativ aktør, hvor patienten deltager i udvikling af bedre forløb, kvalitet og arbejdsgange. Hvorfor? Hvordan bidrager brugerne? Kommunikation Hvem deltager? Patienten som modtager Ret til at blive hørt/give udtryk for behov. Bliver informeret og hørt om beslutninger. Ensartet til alle, fx kontrolbesøg med faste intervaller. Styret af tjeklister. Den enkelte patient (og evt. pårørende) Patienten som deltager Samarbejde Bidrager med viden og ressourcer om symptomer, behov, værdier og strategier Individualiseret ud fra den enkeltes behov og ønsker. Forventningsafstemning Patienten og hans/hendes pårørende og netværk. Patienten som innovativ aktør Patienter og pårørendes ressourcer og viden er værdifulde. Innovation. Kreativt samspil. Patienter og pårørende bidrager til udvikling af behandling. Dialog, udforskning og idéudvikling. Patienter og pårørende. Dem, der brænder for sagen. Hot teams 2
3 Redskaber i inddragelse/deltagelse i eget forløb Forventningsafstemning At have dialog om forventningerne mellem patienter og personale er en nøgleparameter for at skabe tryghed for patienten. At opbygge tryghed er vigtigt både for at skabe god patientoplevet kvalitet, men også for at skabe mere effektive forløb. Utrygge patienter giver flere henvendelser og tager mere tid. Patienter som er trygge 3 og som ved, hvad der skal ske og hvad de selv kan gøre, er derimod mere selvhjulpne og mindre tidskrævende 4. Patientens forberedelse Det er ikke ligegyldigt hvornår forventningsafstemningen finder sted. En samtale tidligt i et behandlingsforløb kan forvandle en belastende ventetid til en mulighed for, at patienten kan forberede sig 5, spille en aktiv rolle og blive bedre rustet til en behandlingen. Patientens forberedelse kan stimuleres ved udvikling af konkrete redskaber fx i form af guidelines til, hvad man selv kan gøre, hvor man kan søge viden, hvor man kan få kontakt med andre patienter med tilsvarende diagnoser osv. En tidlig samtale er en mulighed for at komme unødig bekymring og uvished i forkøbet. Det kan spare tid og skabe fundamentet for et samarbejde, hvor der er talt om, hvad patienten kan forvente af personalet og om, hvordan ansvar og rollefordeling deles i behandlingsforløbet. Hvis fx patienten ved hvem han/hun kan ringe til, kan kontroller og konsultationer undgås eller omlægges. Individuel plan Dialog om forventninger mellem patient og personale kan bidrage til at målrette behandlingen til patientens individuelle behov og ressourcer. Udarbejdelse af en individuel plan 6 kan udgøre et redskab for samarbejde med patienten, som giver mulighed for at bruge ressourcerne mest hensigtsmæssigt i forhold til patienter med størst behov. Individuel tilpasning af behandling kan styrke inddragelse af patientens ressourcer og udgøre et potentiale for at skabe mere effektive forløb. Patienten som samarbejdspartner Måden som konsultationer, kontrolbesøg og stuegang tilrettelægges på kan med fordel nytænkes med henblik på et bedre samarbejde, hvor patienternes ressourcer ses som et aktiv, der skal inddrages mest muligt. Hvem siger at alle patienter behøver de samme intervaller i kontrolbesøg? Hvor kunne man med fordel erstatte en konsultation med en telefonsamtale, en videokonsultation, en kontakt på nettet eller andet? Og hvordan kunne man nytænke den traditionelle stuegang, så den i højere grad afspejler, at patienten hurtigt er oppegående, at den finder sted, når der er noget at tale om (ikke nødvendigvis hver dag), på et aftalt tidspunkt (med respekt for patientens tid) og med deltagelse af alle de fagpersoner, som er involveret i behandlingen samt med patientens pårørende. 3 Jørgen Tholstrup, Kliniske Mikrosystemer, Danske Regioner, 2010, 2. udgave. 4 Jørgen Tholstrup, interview d Erik Rasmussen: Den dag du får kræft, Aschehaug, Nationalt Kunnskapssenter for Helsetjenesten: Jeg har en plan,
4 Tid og rum Tid kan bruges mere effektivt og til gavn for patienten, hvis den flyttes fra konferencer, hvor man taler om patienten til tværfaglige konsultationer, hvor man taler med patient og pårørende som deltagere 7. Det giver samtidig en bedre mulighed for udvikling af det tværfaglige samarbejde i et samspil med patienten og kan spare en del af den koordinering, som udspringer af, at mange fagpersoner taler med patienten enkeltvis. De fysiske rum udgør et stort og ofte undervurderet aspekt af den patientoplevede kvalitet 8. Der er et uudnyttet potentiale i at bruge indretningen som et aktiv i inddragelsen af patienter og pårørende. Det kan tage afsæt i ændret brug af de eksisterende kvadratmeter og behøver ikke at afvente om- eller nybygning. Fx kan man tænke I, hvordan man sikrer tilpas intime rum til samtaler med patienter, hvordan man kan indrette fællesarealer og venterum på måder, der imødekommer patienternes behov, og hvordan man giver patienter muligheder for at bruge ventetiden aktivt. Elektronisk kommunikation Øget brug af elektronisk kommunikation med patienter og pårørende udgør et stort potentiale og kan spare mange ressourcer. Patienter og pårørende bruger i forvejen nettet, og det kan udnyttes til at give information, til online booking af tider, til at give patienten adgang til egen behandlingsplan osv. Faser og redskaber i brugerdrevet innovation Kontekst og formål Gennemførelse af forbedringer af kvalitet og produktivitet ved inddragelse af patienter starter med at skabe et fælles billede af, hvad formål og succeskriterier for inddragelsesprocessen er. Hvad vil vi gerne opnå? Hvordan skal man kunne se og måle, at vi er lykkes med indsatsen? Det er en ledelsesopgave at sætte et klart formål, fortælle historien og skabe mening i indsatsen, så ledere og medarbejdere kan se sig selv i den. Ved at inddrage viden og ønsker hos medarbejdere som påvirkes af forbedringerne skabes engagement og ejerskab fra starten. Tematisere og rammesætte brugerinddragelsen Der er brug for at identificere på hvilke områder, der er brug for at inddrage brugerne mhp forbedringer inden man går i gang. Det kan ske ved både at se på udfordringerne i at skabe sammenhængende patientforløb samt de krav til forbedring af kvalitet og effektivitet, som skal nås. Som forberedelse kan man fx tage en dialog om spørgsmål som: 7 Tone Høydalsvik: Åbne samtaler, - patienter og pårørende bliver set, hørt og inddraget tidligt i forløbet. Region Syddanmark: Bruger- og patientinddragelse, Program for Det Gode Hospice i Danmark, Realdania,
5 Hvor kan vi med fordel forbedre arbejdsgange? Hvor kan vi forbedre koordineringen både internt og i forhold til de afdelinger vi samarbejder med? Hvor kan vi med fordel delegere opgaver mellem faggrupperne med henblik på mere effektiv kommunikation og behandling? Hvor kan vi forkorte eller nytænke ventetider? Kan vi give patienter redskaber til selv at forberede sig inden de møder afdelingen? Hvordan lykkes vi allerede med at inddrage patienter og pårørende? Hvor ser vi potentiale for at skabe forbedringer? På hvilke områder ser vi et behov for at styrke inddragelsen af patienter? Hvordan bruger vi allerede patienters viden og ressourcer til at skabe kontinuerte forbedringer af kvaliteten? På hvilke områder kan inddragelse af patienter og pårørendes viden bidrage til udvikling af kvaliteten? Hvor kan patienter og pårørendes ressourcer bruges bedre? Hvordan kan patienter og pårørende få bedre rammer for aktiv deltagelse? Kan vi nytænke måden vi udnytter de fysiske rum? Afgrænsning af et eller flere temaer for inddragelsen af brugerne er afgørende for at skabe klar forventningsafstemning og rammer for en god dialog med brugerne. God forberedelse er afgørende for at brugerinddragelsen bliver udbytterig for alle parter. Der skal gøres overvejelser over, hvad man vil opnå med hvert enkelt møde, og hvordan det skal opnås. Rekruttere patienter og pårørende Klarhed om temaet for brugerinddragelsen kan lette rekrutteringen af brugere. Det er ikke altid, at de står i kø for at deltage i et dialogmøde eller en workshop, men på grundlag af et klart formål og tema kan forskellige målgrupper blandt patienter og pårørende udvælges. Ønsker man at inddrage de aktive videnssøgende patienter de såkaldte Lead users 9, som er karakteriseret ved at opleve markedsbehov tidligere end andre? Ønsker man at få de patienter, som forholder sig mere afventende i tale? Eller vil man blive klogere på behovene hos de sårbare patienter uden netværk? Der skal tænkes i, hvordan brugerne opsøges, og hvordan det gøres attraktivt at deltage. Brugerne skal have nytte af at deltage, og det er vigtigt at gøre sig forestillinger om deres udbytte. Afkodning af forskellige målgruppers motivation for at deltage gør det lettere at inddrage dem og sikre udbytte af inddragelsesprocessen. Eksempler på brugernes udbytte kan være, at de selv får ny viden, at de får mulighed for at bruge egen viden, får nye kontakter til andre patienter og mulighed for at være med til at påvirke og forbedre behandlingsforløb. God forberedelse og en klar kontekst for inddragelsesprocessen er med til at skabe betingelser for, at brugerne kan bidrage maksimalt med deres oplevelser og viden, - det gør brugerne gode. 9 Ann Louring Roldan og Ana Maria D Auchamp: Sygehus Syd i Region Sjælland i spidsen for et produktudviklingsprojekt. Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen, nr. 6, okt
6 Undersøge erfaringer Patienter og pårørendes egne oplevelser og behov i forbindelse med behandling udgør en kilde til viden, som kan bidrage til udvikling af nye og bedre behandlingsforløb 10. En nysgerrig og udforskende tilgang er en forudsætning for, at patienter og pårørendes historier kan træde frem, - ligesom det er smart at parkere opfattelsen af, vi jo allerede ved, hvad patienter har behov for. Det forudsætter, at man er opsøgende og nysgerrig overfor patienters særlige perspektiv, deres tankegang og strategier i forhold til sygdommen. Eksempler på metoder til at undersøge patienter og pårørendes erfaringer: Feedback postkort 11 Dialog- og feedbackmøder 12 Patientfortællinger, live eller på video Fokusgrupper Følge i patientens fodspor Observationer Foto- og patientdagbøger Udfordre og kvalificere Patienternes viden skal udfordres og kvalificeres med de involverede fagpersoners viden. Ikke alle ideer kan og skal gennemføres og refleksion, udvælgelse, og kvalificering af patienternes ideer med fagprofessionel viden er afgørende for at skabe ejerskab og lykkes med implementering. Patienter og pårørendes perspektiver kan bidrage til nytænkning, men det er vigtigt at udfordre og kvalificere deres idéer og tænke dem ind i den organisatoriske kontekst, som kan indebære nye arbejdsgange, koordinering og kommunikation imellem faggrupper. Samtidig er det vigtigt at anerkende, at der er forskellige såvel faglige, økonomiske som organisatoriske perspektiver, som hver har en legitimitet og som konkurrerer om ledelsens opmærksomhed. Eksempler på metoder til at udfordre og kvalificere patienters erfaringer: Kortlægning af erfaringer Kortlægning af værdi fra patient- og fagprofessionelt perspektiv Idé-kvalificering og udfordring Prioritering og udvælgelse Udvikle og forbedre Prototyper er modeller for løsninger, som kan omsættes i praksis og løbende gøres til genstand for læring, justering og forbedring. Det er i praksis, det viser sig, hvad der fungerer, og hvad der skal til i form af kommunikation, kompetenceudvikling eller koordinering for, at de nye løsninger fungerer effektivt. Ledelsesmæssig støtte er 10 Katrine Kirk: Sammenstød eller samarbejde mellem læger og Googlere, Ugeskrift for Læger, 2011; 173(34) postkort.aspx 12 Jeanett Struck-Møller: Feedbackmøder til kvalitetsudvikling og patientforløb, Region Syddanmark: Bruger- og patientinddragelse,
7 afgørende for at skabe rum for tværfagligt refleksion og læring, hvor prototyperne kan justeres og forbedres. Eksempler på metoder til udvikling af prototyper: Workshops med deltagelse af patienter og fagpersoner Patienter i arbejdsgrupper om kvalitetsudvikling Tværfaglige innovationsworkshops Tværorganisatorisk udfordring og forankring Måle og fastholde For løbende at skabe forbedringer i kvalitet og effektivitet er der brug for at skabe en kultur, som inviterer til, at patienter og pårørende bidrager med viden og feedback. Det kan fx ske ved at samle patienter og pårørende forbindelse med, at de alligevel skal møde til en opfølgende konsultation eller efterbehandling. Der er gode erfaringer med systematisk at gennemføre patientmøder for patienter, som i forvejen kender hinanden fra et behandlingsforløb, at lade patienter og pårørende være i overtal, og invitere til en åben dialog om patienternes oplevelser. Eksempler på metoder til at måle og fastholde: Debriefing systematiske patientmøder 13 Systematisk læring af patientklager og utilsigtede hændelser Patientpaneler, Lead-user grupper Tavlemøde til løbende evaluering og forbedring Storytelling internt og eksternt. Kontinuert udvikling At skabe sammenhængende og effektive patientforløb med høj kvalitet er ikke et onetime-shot, men kræver en kontinuert indsats. Vilkår, demografi og forventninger fra patienter ændrer sig, og teknologien åbner hele tiden nye muligheder. Man kan ikke gøre det hele. Men man kan nå resultater, hvis man arbejder systematisk og udviklingsorienteret med at inddrage patienter og pårørendes mange ressourcer, som presser på for at blive brugt. Litteratur og links Lene Pedersen: Patientinddragelse, refleksion, læring, innovation og ledelse. Hans Reitzels Forlag, Lilly Jensen og Svend Erik Jensen, Samarbejde og værdighed, Munksgaard, Christian Bason: Velfærdsinnovation, ledelse og nytænkning i den offentlige sektor, Børsen, Arne Borgwardt, Ortopædkierurgisk Afdeling, Frederiksberg Hospital 7
8 Annemette Digmann et al: Offentlig innovation i balancen mellem idé og systematik, Børsen, Danske Regioner, 2011, 2. Udgave, Kvalitet i Sundhed. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, maj 2011, Øget fokus på gode resultater og bedste praksis på sygehusene. Jørgen Tholstrup, Kliniske Mikrosystemer, Danske Regioner, 2010, 2. udgave. Nationalt Kunnskapssenter for Helsetjenesten: Jeg har en plan, Tone Høydalsvik: Åbne samtaler, - patienter og pårørende bliver set, hørt og inddraget tidligt i forløbet. Region Syddanmark: Bruger- og patientinddragelse, 2011 Erik Rasmussen: Den dag du får kræft, Aschehaug, Ann Louring Roldan og Ana Maria D Auchamp: Sygehus Syd i Region Sjælland i spidsen for et produktudviklingsprojekt. Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen, nr. 6, okt Katrine Kirk: Sammenstød eller samarbejde mellem læger og Googlere, Ugeskrift for Læger, 2011; 173(34) postkort.aspx Jeanett Struck-Møller: Feedbackmøder til kvalitetsudvikling og patientforløb, Region Syddanmark: Bruger- og patientinddragelse, Program for Det Gode Hospice i Danmark, Realdania, November
Emner. Tendenser. CV Lene Pedersen. Feedbackkultur - patientinddragelse i korte forløb. Borgeres/patienters nye roller
Emner Feedbackkultur - patientinddragelse i korte forløb Temadag i patientsikkerhed Hospitalsenheden Vest den 25. april 2012 Patienter og pårørende som samarbejdspartnere Hvad er udbyttet ved at inddrage
Læs merePatientinddragelse Patient Ekspert Panel, 1 års fødselsdag Sydvestjysk Sygehus, den 29. marts 2012 www.par3.dk
Patientinddragelse Patient Ekspert Panel, 1 års fødselsdag Sydvestjysk Sygehus, den 29. marts 2012 29.03.2012 - Lene Pedersen www.par3.dk Program o Velkomst ved Sygeplejefaglig direktør Birthe Mette Petersen
Læs mereBrugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland
Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Indholdsfortegnelse Brugerne i centrum side 3 Oplevet kvalitet side 3 Mål med brugerinddragelse side 4 Inddragelse af den enkelte borger side 4 Sådan
Læs merestrategi for Hvidovre Kommune 2015-2017
DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereKvalitet i regionerne
Debat Kvalitet i regionerne Danske Regioner mener: Patienten som et aktiv den aktive patient En af regionernes store udfordringer er - i langt højere grad end hidtil - at involvere patienterne som brugere
Læs mereRigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi 2015. Kræftbehandling i særklasse. Strategi 2015-2017. Onkologisk Klinik Rigshospitalet
Strategi 2015 Rigshospitalet Onkologisk Klinik Kræftbehandling i særklasse Strategi 2015-2017 Onkologisk Klinik Rigshospitalet Onkologisk Klinik: Kræftbehandling i særklasse - Strategi 2015-2017 Onkologisk
Læs mereHR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling
HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk
Læs mereINSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER
INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereMål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976
Mål og resultatstyring i den offentlige sektor Kursusnr. 45976 Mål: Deltageren kan medvirke til opstillingen af mål- og handleplaner for udførelsen af egne opgaver. kan arbejde med mål- og handleplaner
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereStrategi for Hjemmesygeplejen
Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereDSKS: Workshop den 11. januar 2013. Værktøjer til inddragelse af patienter
DSKS: Workshop den 11. januar 2013 Værktøjer til inddragelse af patienter Evalueringskonsulent cand.scient.soc. Line Holm Jensen Specialkonsulent cand.scient.soc. Brian Rimdal Programmet for i dag 9.30
Læs mereInddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Indsatsområder Et af temaerne
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereNæstved Kommunes. Ældrepolitik - 1 -
Næstved Kommunes Ældrepolitik - 1 - Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 ÆLDREOMRÅDET... 3 1.2 PROCES FOR ÆLDREPOLITIK... 3 2. OVERORDNEDE PEJLEMÆRKER FOR ÆLDREPOLITIKKEN... 4 2.1 MISSIONEN... 4
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune
VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger
Læs mereAlbertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015
Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen
Læs merePartnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt
Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Indhold UCL og partnerskaber................................side 3 Etablering og vedligeholdelse..........................side
Læs mereIndsæt Billede Fra fil her
Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Udfordringer for fremtidens sundhedsvæsen Enhedschef Jean Hald Jensen Det Borgernære Sundhedsvæsen 1. December 2011 Sundhed og sygdom Sundhed spiller
Læs mereMål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.
og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,
Læs mereVærdighedspolitik - Fanø Kommune.
Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker
Læs mereBruger-, patientog pårørendepolitik
Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter
Læs merePatient Ekspert Panel
Patient Ekspert Panel Fælles Akut Modtagelsen - Esbjerg Kick-off konference patientinddragelse 13. Juni 2012 - FAM Esbjerg 2 Hvorfor brugerinddragelse? 3 Udviklingstendenser i sundhedsvæsenet Øget krav
Læs mereAkkreditering almen praksis
Akkreditering almen praksis PILOTTEST I 26 PRAKSIS I DANMARK FORÅR 2012 1 Supplerende til uddannelsesdagen maj 2014 Lene Unnerup Hvad er kvalitet? Hvordan ved I, om I har udført jeres arbejde godt, dvs.
Læs mereVærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune 2016. om politikken
stevns kommune 2016 VærdigHedspolitik om politikken I Værdighedpolitik 2016 beskriver vi de overordnede værdier, vi i Stevns Kommune arbejder efter for at støtte ældre medborgere i at opnå størst mulig
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereOm Videncenter for velfærdsledelse
23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereDebriefing. Belysning af et mørkefelt. Arne Borgwardt Ortopædkirurgisk afdeling
Debriefing Belysning af et mørkefelt Arne Borgwardt Ortopædkirurgisk afdeling Debriefing Patientklager er en værdifuld kilde til kvalitetsudvikling, men afdækker kun hændelser, som patienterne oplever
Læs mereKompetenceprofiler for
Kompetenceprofiler for medarbejder, teams, afdelingsleder og direktør Vi spiller hinanden gode på vores forskellige niveauer 13. januar 2015 1 MEDARBEJDER PRIORITET Som medarbejder skal jeg levere løsninger
Læs mereLedelses- og medarbejdergrundlag
Kommunikere tydeligt Være rollemodel Være fagligt stærk Resultatansvar Sikre samskabelse Arbejde strategisk Være innovativ Samarbejde på tværs Ledelses- og medarbejdergrundlag Nyt Ledelses- og medarbejdergrundlag
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs merePerspektiver for arbejdet med brugerinddragelse i sundhedssektoren - nationalt, regionalt og kommunalt
Perspektiver for arbejdet med brugerinddragelse i sundhedssektoren - nationalt, regionalt og kommunalt Annette Wandel Chefkonsulent www.danskepatienter.dk 17. maj 2011 PARIS Mit indlæg Hvorfor er patientperspektivet
Læs mereStrategi Regionshospitalet Randers
Strategi 2017 2020 Regionshospitalet Randers Input fra medarbejdere og ledere til indholdet i strategi 2017-2020 Vi er ualmindeligt dygtige til det almindelige Vi leverer sundhedsydelser af høj kvalitet.
Læs mereForskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse
Forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse Peter Kjær, Center for Health Management Institut for Organisation Copenhagen Business School Varedeklaration Hvem er jeg? Et organisationsteoretisk
Læs mereBaggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune
Læs mereRegion Hovedstaden Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse PÅRØRENDE I BESLUTNINGS- RUMMET
PÅRØRENDE I BESLUTNINGS- RUMMET HVEM ER VI? 1998: Enheden for Brugerundersøgelser etableres 2009: Enheden flytter til Frederiksberg Hospital 2014: Navneændring til Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse
Læs mereUdbredelse af telemedicinsk sårvurdering - et nationalt foregangsprojekt
Udbredelse af telemedicinsk sårvurdering - et nationalt foregangsprojekt Nanna Skovgaard, kontorchef, Sundheds- og Ældreministeriet. - Konferencen Fælles om fremtidens telemedicin, 31. marts 2016 Disposition
Læs mereI Fanø Kommune vil vi sikre disse værdier, så borgeren oplever:
Redegørelse Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt en Værdig død. I vil vi sikre disse værdier, så
Læs mereNY VIRKELIGHED NY VELFÆRD. Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING
NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Kære medarbejder i Odense Kommune Du sidder nu med Odense Kommunes medarbejdergrundlag Sammen om
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Specialområde Hjerneskade 2014/2015. Psykiatri og social. Specialområde Hjerneskade
Virksomhedsgrundlag Specialområde Hjerneskade 2014/2015 Psykiatri og social Specialområde Hjerneskade 2 Forord Med dannelsen af Specialområde Hjerneskade er alle Region Midtjyllands tilbud til voksne med
Læs mereÆldre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant
Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereSelvevaluering. dine erfaringer med ledelse
Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår
Læs mereFokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle
Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereSocial kapital i praksis - 3BARs kortlægning. 14.00-15.15 Arbejdsmiljøkonferencen 2013 Viden, inspiration og netværk
Social kapital i praksis - 3BARs kortlægning 14.00-15.15 Arbejdsmiljøkonferencen 2013 Viden, inspiration og netværk 3BAR, Kubix og RUC v/ Check in Ud på gulvet Find en workshopdeltager, du ikke kender
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereFra sygefravær til produktivt nærvær
Fra sygefravær til produktivt nærvær Vi har viden, metode og teknologi, der hjælper virksomheden med at reducere sygefravær og skabe produktivt nærvær VIRKSOMHEDENS EGET HR-BEREDSKAB WORKLIFE CARE BEREDSKAB
Læs mereRubrik forregion Midtjyllands. kompetenceudviklingspolitik
Rubrik forregion Midtjyllands kompetenceudviklingspolitik Forord Region Midtjyllands mission er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand. Vi vil stræbe efter
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mereKvaliteter hos den synligt lærende elev
Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke
Læs mereLedelse af læringsmiljøer
Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret
Læs mereUUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber
UUVF Samba 2 konferencen d. 30.10.2013 Workshop 7 Vejledning i fællesskaber v/ Rita Buhl ribu@viauc.dk 1 Vejledning i fællesskaber er et nyere begreb udviklet i ph.d. afhandlingen Vejledning i fællesskaber
Læs mereSamarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger
Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mereInklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018
Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5
Læs mereIndledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4
Indhold Indledning og baggrund... 2 Mission... 2 Vision... 3 It i den pædagogiske praksis... 3 It i arbejdet med inklusion... 4 It i arbejdet med: At lære at lære... 4 It i dokumentationsarbejdet... 5
Læs mereTAVLEMØDER. n INTRODUKTION
TAVLEMØDER Tavlemøder er en særlig mødestruktur, der tilgodeser, at alle voksne omkring en elev bliver hørt i tilfælde af mistrivsel. Mødeformen sikrer, at alle har fælles fokus på indsatserne omkring
Læs mereMIDT I EN VIDENSEKSPLOSION
IMAGINE SCHOOL En global virkelighed i hastig forandring Mange veje til succes og størstedelen af deres jobs ikke skabt endnu Connectors, not content; deleøkonomi; personalisering Globale kriser Internettet
Læs mereFrederiksberg Kommunes HR-strategi
Frederiksberg Kommunes HR-strategi FREDERIKSBERG KOMMUNES HR-STRATEGI 1 Forord I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj kvalitet, og samtidig skal vi være i front
Læs mereVoksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed. VUM-superbrugerseminar Maj 2015
Voksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed VUM-superbrugerseminar Maj 2015 Program 1. Formålet med workshoppen 2. Hvad var hensigten? 3. Hvordan ser det ud i Aalborg? 4. Læring og
Læs mereEn opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering
En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering Fortællinger om personlige, fag-personlige og organisatoriske erfaringer med recovery og recovery-orientering Internationalt og nationalt Vidensmæssig
Læs mereHR-Strategi for Gladsaxe Kommune
HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske
Læs mereSCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole
Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole Introduktion til KVIK Modellen Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til
Læs mereAktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk
VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereErfaringer med dialogsamtaler ved klager
Erfaringer med dialogsamtaler ved klager En interviewundersøgelse blandt patienter og personale - kort fortalt Introduktion Undersøgelsen af dialogsamtaler ved klager er en interviewundersøgelse af patienters
Læs mereUDKAST Faglig Ledelse
UDKAST Faglig Ledelse Udvikling for Dagtilbud & Skole Projekt Faglig Ledelse handler om de nye udfordringer og krav til ledelse af velfærdsinstitutioner. Fokus flyttes fra all-round ledelse til pædagogisk
Læs mereInddragelse af patienten kræver dialog og god ledelse
Grete Brorholt, seniorprojektleder, ph.d. antropolog grbr@kora.dk Inddragelse af patienten kræver dialog og god ledelse Harpa d. 25. maj 2016 LNN konference 3 Brugerinddragelse begreber Bruker metvirkning
Læs mereÅrsplan 2016 Børneinstitutionen Parkbo
SOLRØD KOMMUNE BØRNEINSTITUTIONEN PARKBO Årsplan 2016 Børneinstitutionen Parkbo Kerneopgaven i Parkbo: En pædagogisk tilgang der tager vare på Barnets selvfølelse Positive udvikling Sociale kompetence
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereJobbeskrivelse for afdelingsledelsen
Jobbeskrivelse for afdelingsledelsen Jobbetegnelse Ledende overlæge/ledende bioanalytiker Sted Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Stillingsindehaver Ledende overlæge, Inge Panum Ledende bioanalytiker Organisatorisk
Læs mere500.000 kr. = prisen for en fejlansættelse*
*Kilde: Randstad/Funktionærniveau 500.000 kr. = prisen for en fejlansættelse* Øg chancen for at nye talenter bliver i virksomheden i mere end 3 år med 58 %. + Få 4 tips fra de bedste onboarding forløb.
Læs mereTværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11
Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11 Udarbejdet af Annette Fuhlendorff Ottzen, Medicinsk afdeling Vejle Sygehus Baggrund: Der er tale om et tværsektorielt udviklingsprojekt
Læs mereForord I år 2018 står tre ting lysende på tavlen, når der bliver talt om Assens Kommune. Nemlig:
INNOVATIONSSTRATEGI Forord I år 2018 står tre ting lysende på tavlen, når der bliver talt om Assens Kommune. Nemlig: - Vækst & udvikling - Flere vil bo her - Alle får uddannelse. For at nå dertil skal
Læs mereGeodatastyrelsens strategi 2013 2016
Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling, land- og søkortlægning samt matrikel-
Læs mereTilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012
Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 Børnehus: Bøgehøjen Dato:11. okt. 2012, kl. 11-14. Tilsynskonsulent: Eva Engedal Hvad har vi fokus på? Institutionens virksomhedsplan og børnehusets
Læs mereFÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi
FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG
Læs mereBYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE
BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK SKANDERBORG KOMMUNE MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE OKTOBER 2007 Indholdsfortegnelse 1. PROCESSEN... 3 2.
Læs mereStrategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse
4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner
Læs mereINTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING
INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING Tine Curtis, leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune og adj. professor Syddansk og Aalborg universiteter Stort fokus på
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereOverordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet
Koncern HR, Stab 21.05.13/PG Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet God ledelse er en forudsætning for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved høj
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs merePædagogiske læreplaner Hyrdebakken
Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer
Læs mereSTRATEGIGRUNDLAG 2015-2017
2015-2017 STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017 Side 4 EAL Strategi INTRODUKTION Erhvervsakademiet Lillebælt har i 2014 gennemført en proces, hvor bestyrelse, ledelse og medarbejdere i fællesskab har udfoldet strategigrundlaget
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område
Læs mereBesøgspakker i hjemmeplejen. Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune
Besøgspakker i hjemmeplejen Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune April 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Involverede borgere og medarbejdere... 4 4. Pilotprojektets
Læs mere