Danmarke Katolske Kvindeforening NYT FRA BESTYRELSEN. Kære katolske kvinder

Transkript

1 Indhold Nyt fra bestyrelsen v/ Birgit Clausen Trørødhuslegatet v/ Birgit Clausen Fællesskabets Dag v/ Inger Harbo Andersen Kvinderne i evangeliets tjeneste v/ pave Benedikt XVI Månedligt budskab fra WUCWO v/ generalpræsidenten Edith Steins bøn om forladthed Elektronisk medlemsblad igen Stenosgademøder Kalender Bestyrelsen

2 2 Kære katolske kvinder NYT FRA BESTYRELSEN Bestyrelsen har netop afholdt bestyrelsesmøde (d. 14. august) og af vigtige emner kan nævnes: 1. Arrangementer i fremtiden. Vi har fastlagt dato for generalforsamlingen Det bliver lørdag d. 13. april. Endvidere har Københavnergruppen flere arrangementer, som det fremgår af kalenderen og den lille artikel. Vi regner med, at vi fortsat kan afholde kvindernes retræte på Dalum, og datoerne i 2013 er august. Endvidere regner vi med at planlægge en weekend på Åsebakken / Ll. Magleås i efteråret Kontaktpersoner i de forskellige menigheder. Vi har en række medlemmer, som er villige til hver i deres menighed at sætte plakater op om arrangementer (og tage dem ned igen!). Dermed håber vi, at viden om vores arrangementer når ud til flere. 3. Trørødhus-legatet er faktisk afviklet, og der er artikel i dette blad om det. 4. Vores folder er færdig, og hvis du har brug for nogle til at dele ud, kan de rekvireres ved henvendelse til Birgit Clausen (se bagsiden) 5. DKKF-Nyt: se artiklen om elektronisk medlemsblad. Desuden var der nogle mindre punkter på dagsordenen, og vi skiltes sidst på eftermiddagen efter et godt og berigende møde. Birgit Clausen

3 3 TRØRØDHUS LEGATET af Birgit Clausen En æra i DKKF s historie er slut næsten! Denne sommer har en del piger kunnet deltage i katolske lejre på Øm eller familieugen på Magleås med økonomisk støtte fra Trørødhus legatet, som er blevet forvaltet af DKKF. Dermed er legatet faktisk afviklet. Det er selvfølgelig med glæde, at vi i år har kunnet hjælpe så mange, men det er også med vemod, at dette legats tid er forbi. Men formuen var efterhånden så lille, at afkastet ikke kunne dække de årlige omkostninger ved at forvalte det. Vi skal langt tilbage i historien for at finde det, der blev til Trørødhus legat. Vi skal tilbage til 1920 erne, hvor vi støder på Augusta Utke Ramsing. Hun blev født i 1875 og var ud af en stor militærfamilie.

4 Hendes storesøster Margrethe konverterede til Den katolske Kirke i 1893, og det var en stor social skandale for familien. Augusta konverterede året efter, og så blev hun af familien forvist til Frankrig. Her opholdt hun sig i 10 år, men i 1904, da faderen lå på sit dødsleje, blev hun kaldt hjem igen. Hendes to søstre var blevet Sct. Josef-søstre, (kendt som Moder Emmanuel og søster Clara), og nu begyndte hun at undervise i fransk på Sct. Joseph søstrenes pigeskole. Denne tilknytning til Sct. Joseph-søstrene medførte, at hun i 1909 blev opfordret til at være hofdame for den moderløse katolske prinsesse Margrethe, som var datter af prins Valdemar og prinsesse Marie af Orleans. Hun påtog sig denne vigtige opgave. Da prinsesse Margrethe efter sit giftermål i 1921 ikke havde brug for sin hofdame mere, gik Augusta Utke Ramsing aktivt ind i socialt arbejde. I 1925 tog hun sammen med andre kvinder initiativ til stiftelsen af Danmarks Katolske Kvinders Forbund (DKKF), der var en paraplyorganisation for landets katolske kvindeforeninger og et led i den internationale katolske kvindeliga. Baggrunden herfor var de forandringer, som de katolske kvindeforeninger undergik i 1920 erne. De havde hidtil beskæftiget sig med velgørenhed eller religiøse opgaver, men nu ønskede de at deltage i politisk arbejde. Drivkraften bag denne udvikling var Helga Tardini, der var et fremtrædende medlem af såvel Dansk Kvindesamfund som Det Konservative Folkeparti. Hun argumenterede for, at kvinderne ikke skulle nøjes med menighedsarbejde, men burde tage kvindesags-emner op. 4

5 Augusta Utke Ramsing var formand for DKKF i årene , en post, der bl.a. indebar deltagelse i adskillige udenlandske kongresser, hvor hun holdt foredrag om den katolske kvindes stilling i Norden. Desuden redigerede hun forbundets medlemsblad i ca. 15 år. DKKFs formål var at højne samfundets moralske niveau ved udbredelse af evangeliets ånd og kristne principper. Forbundet stod for en særlig, moralsk feminisme, som kirken kunne støtte. Dertil arbejdede det for kvindens pligt eller kald til at være moder og for at styrke sundheden hos dårligt stillede katolske pigebørn. Allerede i 1925 oprettede DKKF en feriekoloni i den tidligere krigsfangelejr i Horserød, Prinsesse Margrethes Feriehjem, der skulle fungere som et naturligt katolsk hjem. I 1927 blev kolonien flyttet til en lejet villa Trørødhus ved Vedbæk. Villaen blev købt og udvidet i I mange år var Augusta Ramsing leder af feriehjemmet. Som et udtryk for den kirkelige øvrigheds anerkendelse af hendes gerning modtog hun i 1935 den pavelige orden Pro Ecclesia et Pontifice. Men hun mødte også modstand, fordi hun holdt fast ved sine ideer om kvinders stilling i Kirken. Til Trørødhus kom småpiger, der ellers ikke vil få nogen ferie på landet. Med støtte fra Børnehjælpsdagen kom mange piger fra de katolske skoler i København på et sommerophold. For mange af dem betød det en fornyelse af deres katolske liv og deres legemlige sundhed. Fru Ramsing var meget bestemt (fornemmer man hendes militærfamiliemæssige baggrund?) men også kærlig og forstående. 5

6 6 Der var altid unge piger til at hjælpe tante Auga med feriebørnene. Prinsesse Margrete aflagde hvert år feriehjemmet et besøg, og det var en festdag for pigerne. Hun støttede feriehjemmet med både sit navn og sin dåd. I Trørødhus holdtes endvidere retræter for unge og ældre damer. I en fundats fra 1940 står der: Ophør: Skulle Trørødhus ophøre at bestå, skal fondens driftsmidler af DKKF anvendes til sommerophold for ubemidlede katolske småpiger under katolske forhold. Skulle DKKF ophøre at bestå, overgår bestyrelsen af fonden til Sct. Josef søstrenes ordenssamfund i Danmark repræsenteret ved dettes til enhver tid fungerende øverste kvindelige foresatte i Danmark. Det blev sværere og sværere at få økonomien for feriehjemmet til at hænge sammen. Augusta Utke Ramsing var død i I 1962 begyndte forhandlinger med biskop Suhr, som var interesseret i at overtage huset med henblik på at oprette et kloster til amerikanske benediktinermunke. Salget til Ansgarstiftelsen i 1964 indbragte kr til en fond, som siden da er blevet forvaltet af DKKF. Benediktinerklosteret blev oprettet i Trørødhus, men blev nedlagt igen efter få år. I 1968 solgte Ansgarstiftelsen Trørødhus til Andelskollegieforeningen af , og så var Trørødhus katolske tid forbi.

7 7 Men fonden fra salget levede i DKKF, og i de mere end 40 år har den givet penge til pigers sommerophold under katolske forhold. Men nu er det altså slut trist? - ja, men vi må være taknemmelige for alt det gode, der i så mange år er kommet ud af Augusta Ramsings visioner. FÆLLESKABETS DAG Danmarks økumeniske Kvindekomite (DØK), som står for afholdelsen af Kvindernes internationale Bededag rundt i landet, afholder hvert år Fælleskabets Dag. Vores repræsentant i DØK, Inger Harbo Andersen, deltog i år i dette arrangement, som fandt sted april 2012 i Svendborg, og vi har modtaget denne beretning, som er skrevet til DØK s hjemmeside Hvorfor bruge en skøn forårsweekend. til at køre til Svendborg? Det korte svar er: 1. en pragtfuld køretur i det danske forårslandskab 2. et samvær med en samling engagerede kvinder 3. at lytte til en række tankevækkende foredrag 4. at blive særdeles godt indkvarteret alt sammen knyttet sammen af ordene: Jeg var fremmed, og I tog imod mig. (Matt )

8 8 Jeg var ikke fremmed i den gruppe, men jeg var alene! Jeg kendte mange af de deltagende kvinder, alligevel følte jeg mig alene. De få der var nye/ fremmede blev godt modtaget. Det er utroligt, hvordan sang kan åbne op for bekendtskab, og det er utroligt, hvordan sang kan danne et fællesskab. Kvinder med forskellig etnisk baggrund fortalte om deres møde med danskere og Danmark, om tid/år i flygtningecentre med savn af familie og kirke og frem til en lykkelig tilværelse i Danmark i dag. Efter disse indlæg noterede jeg på mit papir: Oh, det var en stærk eftermiddag. Også den modsatte vej blev belyst. Bodil Skött (Den danske Israelsmission) fortalte om sin tid som missionær blandt folkeslag, hvis sprog hun og hendes familie først måtte lære. Jeg noterede på mit papir: En stor, stor oplevelse at følge dette foredrag, det talte til mine hjerterødder. Der var - som altid også tid til fornøjelige aktiviteter, og hver eneste understregede temaet: I tog imod mig. Jeg var næsten overstrømmende glad, da jeg kørte hjem. Men jeg havde været alene alene om at repræsentere et trossamfund med medlemmer i Danmark, hvoraf jeg antager at mindst halvdelen er kvinder. Inger Harbo Andersen

9 9 KVINDERNE I EVANGELIETS TJENESTE Tale af pave Benedikt 16 ved Onsdagsaudiensen d. 14. februar I dag er vi kommet til vejs ende på vor vandring blandt de vidner for den tidligste kristendom, som omtales i de nytestamentlige skrifter. Og vi bruger denne sidste etape af denne første vandring til at rette opmærksomheden mod de mange kvindeskikkelser, som en virksom og værdifuld rolle for evangeliets udbredelse. Deres vidnesbyrd må ikke glemmes. Som Jesus selv sagde om kvinden, der salvede hans hoved kort tid før hans lidelse og død: Overalt i verden, hvor evangeliet bliver forkyndt, skal også det, hun gjorde, fortælles til minde om hende. (Matt 26,13; Mark 14,9) Herren vil, at disse vidner for evangeliet, disse skikkelser, som har bidraget til at troen på Ham kunne vokse, skal blive anerkendt, og at deres minde holdes levende i Kirken. Når vi skal se på kvindernes rolle i den tidligste kristendom, kan vi skelne mellem to faser: Jesu jordiske liv og den første generation kristne. Vi ved helt sikkert, at Jesus blandt sine disciple udvalgte 12 mænd, som skulle være fædre for det nye Israel: Han indsatte tolv, som skulle være med ham, og som han ville sende ud (Mark 3, 14-15). Dette er et åbenbart faktum, men sammen med de tolv Kirkens søjler, fædrene for Guds nye folk blev også mange kvinder udvalgt til at regnes med blandt disciplene. Jeg kan bare helt kort nævne dem, som selv fulgte Jesus på

10 10 hans jordiske vandring: Først har vi profetinden Anna (Jfr. Luk, 2, 36-38), derefter den samaritanske kvinde (jfr. Joh 4, 1-39), den hedenske kvinde (jfr. Mark 7, 24-30), kvinden som rørte Jesu kappe (jfr. Matt 9, 20-22) og kvinden, som fik sine synder tilgivet (jfr. Matt 9, 20-22). Jeg kan heller ikke gå nærmere ind på hovedpersonerne i nogle af hans stærke lignelser, for eksempel kvinden, som bagte med surdej (Matt 13,33), kvinden som mistede en sølvmønt (Luk 15, 8-10) eller enken, som skabte bryderi for dommeren (Luk 18, 1-8). Vigtigere for vort tema er kvinderne, som spillede en aktiv rolle i forbindelse med Jesu sendelse. Først og fremmest tænker vi umiddelbart på Jomfru Maria, som ved sin tro og sin modergerning på en unik måde bidrog til vor forløsning, i en sådan grad at Elisabeth udråbte hende som velsignet blandt kvinder (Luk 1,42) og føjede til:.. salig er hun som troede (Luk 1,45). Maria blev sin Søns discipel. I Kana åbenbarede hun sin totale tillid til ham (jfr. Joh 2,5), og hun fulgte ham helt til korsets fod, hvor han gav en moders opgave for alle hans disciple til alle tider, repræsenteret ved Johannes (Jfr. Joh 19, 25-27). I kredsen rundt omkring Jesus finder vi desuden forskellige kvinder med ansvarsfulde roller. Et talende eksempel på dette er kvinderne, som fulgte Jesus og hjalp ham med det, de ejede. Lukas har givet os navnene på nogle af disse: Maria Magdalene, Johanna, Susanna og mange andre (jfr. Luk 8, 2-3).

11 11 Evangelierne fortæller os videre, at kvinderne, til forskel fra de tolv, ikke forlod Jesus i lidelsens stund (Matt 27, 56.61; Mark 15,40). Af disse udmærker Maria Magdalene sig. Hun var ikke blot til stede under Jesu lidelse og død, men også opstandelsens første vidne og forkynder (jfr. Joh 20, ). Det er netop for Maria Magdalene, at den hellige Thomas Aquinas reserverer den enestående titel: apostlenes apostel (apostolorum apostola), og han beærer hende med følgende smukke ord: Som en kvinde forkyndte dødens ord til den mand, var det også en kvinde, som forkyndte livets ord til apostlene (Super Ioannem, ed. Cai, 2519). Kvinders nærvær var heller ikke noget sekundært i urkirken. Vi skal ikke dvæle ved fortællingen om de fire anonyme døtre af diakonen Filip, som boede i Cæsarea, og ifølge Lukas havde alle 4 døtre profetiske gaver, det vil sige, at de havde evnen til at tale offentligt under Helligåndens styrelse (jfr. Ap.g. 21,9). Den magre information tillader os ikke at drage mere præcise konklusioner. Vi må hellere gå til Paulus for at finde fyldigere dokumentation om kvindens værdighed og stilling i Kirken. Han tager udgangspunkt i det grundlæggende princip, som gælder alle døbte: Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus (Gal 3,28) det betyder, at alle har del i samme grundlæggende værdighed, selvom enhver har sin særlige funktion (jfr. 1. Kor 12, 27-30)

12 12 Apostlen Paulus accepterer normalt, at kvinder taler profetisk i den kristne menighed (1 Kor 11,5), det vil sige at tale åbent under indflydelse af Helligånden, så længe det gøres for at opbygge fællesskabet og med værdighed. Forståelsen af den påfølgende formaning om at kvinder skal tie i menighederne (1 Kor 14,34) må derfor relativiseres. Lad os overlade til eksegeterne det meget omdiskuterede problem, som da opstår vedrørende sammenhængen mellem den førstnævnte sætning, som siger, at kvinder kan tale i forsamlingen, og den sidstnævnte, som siger, at de ikke kan tale altså forholdet mellem disse to tilsyneladende modstridende instruktioner. Det kan ikke diskuteres her. Allerede forrige onsdag mødte vi Priskas eller Priskilla, Akvilas hustru, som ved to anledninger overraskende nok nævnes før sin mand (jfr Ap. G. 18,18; Rom 16,3); de bliver begge klart beskrevet af Paulus som hans medarbejdere (Rom 16,3). Der er flere andre vigtige kvinder, som ikke må forbigås. Vi bør for eksempel lægge mærke til at Paulus korte brev til Filemon faktisk også er adresseret til en kvinde ved navn Appia (jfr. Filem 1,2). Latinske og gammelsyriske oversættelser af den græske tekst tilføjer navnet Appia tilnavnet sor carissima (kæreste søster), og det bør siges, at hun må have haft en vigtig position i menigheden i Kolossæ; hun er i alle fald den eneste kvinde blandt dem, som Paulus adresserer sine breve til. Et andet sted nævner apostlen en vis Føbe, beskrevet som diákonos (menighedstjener) i kirken i Kenkreæ, havnebyen øst for Korint (jfr. Rom 16, 1-2). Selvom titlen på denne tid

13 endnu ikke var reserveret et specifikt hierarkisk embede, udtrykker det, at denne kvinde udførte en sand og korrekt ansvarsfuld opgave for dette kristne fællesskab. Paulus anbefaler, at man tager godt imod hende og hjælper hende med alt, hvad hun kan få brug for og han føjer til. hun har selv stået mange bi, også mig. I det samme brev skildrer apostlen også andre kvindenavne: en vis Maria, derefter Tryfæna, Tryfosa og den kære Persis, og dertil Julia. Han skriver åbent om dem, at de har arbejdet for Herren (jfr. Rom 16,6.12a.12b.15) og understreger med det deres stærke kirkelige indsats. Endvidere var der i Kirken i Filippi to kvinder, som må have udmærket sig: Eudia og Syntyke (Fil 4,2). Paulus appel til enighed mellem dem tyder på, at de to kvinder havde en vigtig funktion i menigheden. Kort sagt ville den kristne historie have udviklet sig temmelig anderledes uden de mange kvinders seriøse bidrag. For dette, som min ærværdige og meget kære forgænger Johannes Paul II skriver i dit apostoliske brev Mulieris dignitalem (Kvindens værdighed og kald) takker Kirken alle kvinder, for hver eneste af dem Kirken takker for alle de udtryk for den feminine genius, som har vist sig i historiens løb blandt alle folkeslag og nationer; den takker for alle de karismer, som Helligånden skænker til kvinder i guds folks historie; for allede sejre, som den kan takke 13

14 14 deres tro, håb og kærlighed for; den takker for alle frugterne af kvinders hellighed (nr. 31). Som vi kan se, refererer denne lovprisning til kvinder gennem Kirkens historie, og den bliver udtrykt på vegne af hele Kirkens fællesskab. Lad os slutte os til den anerkendelse og takke Herren for, at han leder sin Kirke, fra generation til generation, og benytter sig af kvinder og mænd, som ved at lade deres tro og dåb komme hele Kirkens legeme til gode, til Guds større ære. MÅNEDLIGT BUDSKAB FRA WUCWO, AUGUST 2012 af Maria Giovanna Ruggieri, Italien I denne måned fejrer vi den liturgiske fest for Edith Stein (9. august), en af Europas værnehelgener. Denne begivenhed opfordrer os til en kort overvejelse af kvinders kald. I sine studier beskæftigede hun sig meget med kvindespørgsmålet, og hun bestræbte sig på at forbedre kvindernes levevilkår, uddannelse og højnelse. Hun var dog overbevist om, at dette snarere ville blive opnået gennem samarbejde end ved modstand mod den mandsdominerede verden. Selv om personer er forskellige, har de en værdighed, og hvis det ikke af kulturelle årsager bliver anerkendt, er det vigtigt at arbejde med at udvikle en mere forstående og indfølende mentalitet, og uddannelse kan bidrage til at forbedre den måde, mennesker lever sammen på. I 1930 erne tog Edith Stein (søster Teresa Benedicta af Korset) stilling til kvindespørgsmålet i en række forelæsninger, som er samlet i Die Frau. Ihre Aufgabe nach Natur und Gnade. Werke V, Herder, Louvain-Freiburg i. Br

15 15 Ifølge Edith Stein har kvinder et naturligt kald, som både er menneskeligt og religiøst, og der er en række måder udover familien hvorpå en kvindes naturgivne gaver kan blive realiseret. Kun den, som er blind for virkeligheden, kunne benægte, at en kvinde kan udføre andre hverv end det at være hustru og mor! Ingen kvinde er kun kvinde: Enhver kvinde har sine egne sympatier og sine egne naturgivne talenter, lige som en mand har det. Disse færdigheder gør hende egnet til forskellige kunstneriske, videnskabelige og tekniske hverv. Edith Stein erklærede, at kvinder også i det kirkelige liv føler nødvendigheden af at opbygge den kirkelige virkelighed ved deres aktive og specielt kvindelige bidrag. Fyldt med håb og med blikket rettet mod fremtiden sagde hun: Katolske kvinder får deres stærkeste støtte af Kirken, som har behov for deres styrke. Kirken har brug for os, dvs. at Herren har brug for os. Dette er en særlig opmuntring for WUCWO! I onsdagsaudiensen den 13. august 2008 sagde paven, at bønnen var denne helgens hemmelighed, hun, som er Europas med-værnehelgen, som var i stand til at leve Korsets mysterium fuldt ud, selv efter hun havde fundet sandheden i det kontemplative livs fred (det apostoliske brev Spes Aedificandi...). Måtte Edith Stein hjælpe os med at forsøge at bidrage til en Kirke, som er åben over for Evangeliet og som bestræber sig på at forkynde det.

16 16

17 17 Edith Steins bøn om forladthed Herre, lad mig blindt følge dine veje. Jeg ønsker ikke at prøve at forstå dine veje. Jeg er din datter, du er Visdommens Fader, og du er min Fader, du er den eneste. Hvem leder mig gennem natten. Løft mig op til dig, Herre, så jeg kan gøre din vilje: Jeg er rede! Selv om du i dette liv ikke opfylder nogen af mine ønsker, så er du tidens Herre, dette øjeblik er dit. Din er tiden. Jeg vil gøre dit evige nu til mit eget. Virkeliggør i mig, hvad du i din visdom har planlagt: Hvis du kalder mig til at ofre mig selv i tavshed, hjælp mig til at svare. Hjælp mig til at lukke mine øjne for alt det, jeg er. Til yderligere læsning: _edith_stein_en.html ocuments/hf_ben-xvi_aud_ _en.html

18 18 ELEKTRONISK MEDLEMSBLAD, igen I de sidste numre af DKKF-nyt har der været omtalt muligheden for at man kan få tilsendt bladet elektronisk i stedet for med posten. Der har igen vist sig uforudsete vanskeligheder, og derfor vil I også denne gang alle sammen modtage bladet i papirudgave. Det er usikkert, hvornår vi kan indføre muligheden for at modtage bladet elektronisk med . STENOSGADEMØDER DKKF øst indbyder til aftenmøde onsdag den 19. september 2012 med messe kl. 17 i Jesu Hjerte Kirke, Stenosgade, København. Derefter er der socialt samvær med sandwich, te og kaffe, 30 kr. Oplæg ved sr. Anna-Maria Kjellegaard OSB om "Troens år og katolske kvinder". Efterfølgende samtale om emnet. Tilmelding til: Lisbeth Poulsen tlf eller Kate Hovgaard Jacobsen tlf Onsdag d. 7. november 2012 er der igen aftenmøde i Jesu Hjerte Kirke, Stenosgade, København. Vi begynder med at deltage i messen kl. 17. Efter at vi har spist sandwich, møder vi vores gejstlige rådgiver p. Fabrizio Milazzo. Tilmelding til Lisbeth Poulsen ( ) eller Kate Hovgaard Jacobsen tlf

19 19 KALENDER Onsdag d. 19. september 2012 i Jesu Hjerte Kirke, Stenosgade, København Se mere i bladet. Onsdag d. 7. november 2012 i Jesu Hjerte Kirke, Stenosgade, København Se mere i bladet. Lørdag d. 15. december 2012 på kursuscenter Magleås. Frokost og Foredrag. Vi begynder kl Dagen arrangeres af Magleås i samarbejde med DKKF. Mere herom i næste blad og ved særlige indbydelser fra Magleås. Fredag d. 1. marts 2013 Kvindernes internationale Bededag. Gudstjenester afholdes mange steder rundt i Danmark. Hold øje med lokale gudstjenester og arrangementer. Lørdag d. 13. april 2013 DKKF s generalforsamling afholdes i Jesu Hjerte Kirke, Stenosgade, København. Mere herom senere september 2013 WUCWO Europæisk konference i Leeds, Storbritannien. Temaet er: Youth in Action Ungdom i aktion. Mere herom senere. Materiale til næste nummer af DKKF-Nyt, som udkommer i november 2012, bedes sendt gerne som elektronisk fil - til Birgit Clausen (se nedenfor) senest 1. november 2012.

20 20 DKKFs bestyrelse Landsleder Birgit Clausen, Teglvangsvej 64, 8543 Hornslet, tlf , mobil: Stedfortrædende landsleder: Helle Østergreen-Johansen, Landgildevej 2, 2300 København S, tlf , Kasserer: Jytte Hansen, Østerbrogade 88 A, 2100 København Ø, Tlf: , , Sekretær: Lisbeth Poulsen, Ordrupvej 50, 2.th, 2920 Charlottenlund, tlf , Else Dupont, Udsigten 51, Sønderborg, Suppleant Ruth Christophersen, Nordens Plads 4, , 2000 Frederiksberg, tlf , , Ansvarshavende for DKKF-Nyt: Birgit Clausen, se ovenfor Repræsentant i WUCWO: Birgit Clausen, se ovenfor Repræsentanter i Danmarks økumeniske kvindekomité: Helle Østergreen-Johansen og Inger Harboe Andersen Repræsentant i kvinderådet: Kate Hovgaard Jacobsen, Marlene Henrichsen og Kirsten Wenneberg. Gejstlig rådgiver: Pastor Fabrizio Milazzo, Bernstoffsvej 56, 2900 Hellerup Layout Benedicte Knudsen tlf , bkk@urlev.dk