Ansøgningsskema til Pulje B

Transkript

1 Ansøgningsskema til Pulje B Projekttitel Projektetets titel Den forpligtende samtale om kulturmøde mellem danske og etniske foreninger Beløb, der søges: I alt kroner: ,00 Beløbet skal specificeres i punktet: Budget (Se nedenfor) Ansøger (DFS-medlemsorganisation) Organisation Folkevirke Adresse Niels Hemmingens Gade 10,3 Postnr.1153 By København Ansvarlig person Annemarie Balle Tlf folkevirke@folkevirke.dk Kontaktperson Jeanne Bau-Madsen folkevirke@folkevirke.dk Samarbejdsorganisationer Folkevirke har på nuværende tidspunkt forbindelse til følgende etniske foreninger og grupperinger: Irakiske kvinders Forening Holmbladsgade 53,2.th 2300 Kbh S ikf@iraq.dk Dansk-kurdisk Kulturcenter Viktoriagade 16C, Kbh V Tlf Irakiske Kvinde Liga V/ Nidal Mustafa Ebersgade 5, 2.mf 2300 Kbh S nidalms@maktoob.com Den persiske Kulturforening Mehran Moghaddas Højeloft Vænge Værløse denpersiske@gmail.com Somalisk Forening Ebrahim Ganji e_ganjy@yahoo.com

2 Kvinde Klubben Samar Subhie Mjølnerparken 52 st Kbh N Allis Zabona Patience Mashamba Søndre Jernbanevej 14,3.tv 4690 Haslev Eddie Shindabwata Bulongo Ørstedsgade 60 2.th 7100 Vejle De to sidstnævnte er de afrikanske foreninger, som Folkevirke har samarbejdet med i et tidligere projekt. De var meget ivrige debattører og satte dagsordenen for vores sidste møde. Desuden er vi i gang med at få kontakt til nogle tyrkiske foreninger. Projektresumé Folkevirke ønsker at gå nye veje for at inddrage nydanske grupperinger i den forpligtende samtale og derved skabe grobund/klangbund for en større demokratisk forståelse gennem den forpligtende samtale. Projektresumé (10-15 linier) Herunder sammenhæng mellem projektets formål, organisering og budget Folkevirke vil som indledning til dette projekt tage kontakt til etniske foreninger og grupperinger. Gennem en spørgeskemaundersøgelse skal Folkevirke og foreningerne i fællesskab afdække behov, ressourcer og ønsker for foreningssamarbejde. Folkevirke ved fra tidligere integrationsprojekter, at det kan være vanskeligt at etablere et tæt og forpligtende samarbejde med nydanskere. Med denne metode føler vi os sikre på, at Folkevirker kan skabe et tillidsforhold, som vil betyde et nært samarbejde. På længere sigt er det Folkevirkes håb, at vi kan sikre et mere forpligtende samarbejde, hvor nydanskerne fx påtager sig bestyrelsesposter i de folkeoplysende foreninger og også vil være med til at arrangere fælles kurser og mødeforløb, som tager højde for de ønsker og behov, som er blevet afdækket i dette projekt. Det kan fx være i form af ændrede rammer og nye mødeformer. Projekttype Forsøgs- og udviklingsprojektet er primært et der: (sæt kryds) Udvikler eller videreudvikler nyskabende folkeoplysende aktiviteter X Afprøver nyskabende folkeoplysende aktiviteter X Projektindhold (sæt kryds) 1 Aktiviteter, der vil kunne komme folkeoplysningen som helhed til gode X 2 Aktiviteter med en international dimension 3 Aktiviteter der retter sig mod målgrupper, som sjældent deltager i folkeoplysning. X 4 Aktiviteter igangsat af en eller flere medlemsorganisationer i samarbejde eller i samarbejde med eksterne relevante samarbejdspartnere X 5 Aktiviteter der falder sammen med Samrådets aktuelle prioriterede områder (årlige handlingsplan) X Projektets formål og indhold

3 Projekt start: (mdr. og år)1. jan Projekt slut: (mdr. og år)1. dec a. Baggrund for projektet Hvilken udvikling eller hvilke forhold, behov mv. ligger til grund for projektet? Hvad er det folkeoplysende aspekt? Folkevirke har i 2010/11 gennemført et projekt i samarbejde med nogle afrikanske foreninger og sammen med mellemøstlige deltagere. Medlemmer af Folkevirke havde kontakt med kolleger og venner, der havde forbindelse med etniske foreninger. Folkevirke fik på denne måde forbindelse til nydanskere, som var villige til at deltage i vores projekt. Vores erfaringer fra dette projekt viste os, hvor vigtigt det er, at nydanskere i Danmark har mulighed for at tale med almindelige danskere og ikke kun de offentlige myndigheder. Vi ønsker at udbygge dette samarbejde for at være med til at sikre, at der ikke udvikler sig parallelsamfund og grupperinger uden samspil med danskere og danske foreninger. Hvis de etniske grupperinger bliver for store, er der en fare for, at de bliver selvtilstrækkelige og udelukkende lever i et parallelsamfund. Resultatet kan nemt blive, at den eneste kontakt uden for grupperingen er de offentlige danske myndigheder og ikke længere det danske civilsamfund. Folkevirke mener, det er vigtigt at flertallet og mindretal i Danmark har forståelse for hinandens vilkår og kan få etableret gode relationer. Et demokrati kendes på, hvordan det behandler sine mindretal! Mindretallene må på deres side erkende, at det er flertallets beslutninger, der gælder, og acceptere demokratiet. b. Samarbejdspartnerne og deres rolle Hvilke organisationer deltager i samarbejdet, og hvilken rolle skal de have? Folkevirke planlægger at holde formøder med bestyrelserne i de enkelte foreninger. Vi vil via et spørgeskema bl.a. stille følgende spørgsmål: Hvad er formålet med jeres forening? Hvilke visionerne har medlemmer for deres forening? Hvilke ressourcer råder foreningen over? Hvilke kompetencer råder foreningen over? Hvilke kompetencer ønsker foreningen at kunne sikre i de kommende år? Gennem svarene ønsker vi i fællesskab mere præcist at kunne afdække holdninger, motivering og ønsker for, hvordan foreningsstrukturen skal udvikle sig og ikke mindst en viden om, hvilke emner, der vil være relevante at samarbejde om samt finde frem til, hvordan den gensidige forståelse skal opbygges. Ud fra disse oplysninger vil Folkevirke sammen med bestyrelserne i de etniske foreninger udvikle et programforløb, der henvender sig til foreningernes medlemmer. Folkevirkes medlemmer vil ligeledes deltage i de fælles aktiviteter som aktive partnere i debatter og studiekredse. De er alle aktive medborgere, som kan fortælle om deres engagement i andre foreninger og frivilligt arbejde. Det er tanken, at dette projektforløb skal udvikle sig til et givende kulturmøde for Folkevirke, Folkevirkes medlemmer og deltagerne fra de etniske foreninger c. Formål og resultater Redegør for projektets formål og de resultater der skal opnås i projektet. Beskriv de konkrete resultater/produkter, som I vil udvikle eller udarbejde i projektet ( f.eks. aktivitet,

4 undervisningsforløb, debatmateriale eller andet ). Redegør for på hvilken måde det adskiller sig eller er nyt i forhold til eksisterende tilbud, materialer eller aktiviteter. Folkevirkes formål er, at få især etniske kvinder til at blive aktive medborgere og deltage i mere forpligtende samtaler og demokratiske debatter. Det har vist sig, at være uhyre svært at få nydanskere til at deltage i vores folkeoplysende aktiviteter. Derfor vil vi denne gang prøve at henvende os til deres egne etniske foreninger og tilbyde et samarbejde. Projektets formål er at skabe/ afdække disse foreningers behov, ressourcer og ønsker om, hvordan et gensidigt samarbejde kan udarbejdes. At oprette en sådan forbindelse mellem etniske foreninger og Folkevirke vil efter vores overbevisning på længere sigt betyde, at der skabes et samarbejde mellem de etniske foreninger og et bredt udsnit af den folkeoplysende verden. Folkevirke er bevidst om, at dette projekt vil blive en læring, der går begge veje. Vi ønsker med projektet at afdække nydanskeres behov for livslang læring - at få et overblik over, hvilke behov, nydanskere har, og hvad det er, der aktuelt blokerer for, at de engagerer sig i folkeoplysning. Vi ønsker at anvende nye metoder og samarbejdsformer i form af fx rollespil, korte videoer og fortællinger om, hvordan vidensformidling foregår i de forskellige lande og hvilke traditioner og metoder, der anvendes for at sikre en vidensdeling og et aktivt medborgerskab. Folkevirke ønsker på længere sigt at sikre, at også nydanskere bliver engagerede medborgere, der tager del i flest mulige demokratiske processer. Desuden og en vigtig gevinst for Folkevirke vil vi få skabt kontakt til nogle grupper i det danske samfund, som vil indgå i dialog med en folkeoplysende virksomhed, som godt kan bruge en forståelse af det multikulturelle Danmark. Da projektets primære formål er at skabe gensidig forståelse mellem etniske foreninger og Folkevirke - og på længere sigt et bredere udsnit af den folkeoplysende verden -, må vi starte med at lære hinanden at kende. Folkevirke vil via konferenceforløb spørge: Hvad gør dig stolt? og derved lægge op til en præsentation af deltagernes forskellige kulturer og deres sejre i det danske samfund. Ved at fokusere på det positive kan der skabes et godt samarbejdsklima. Konferencen vil have følgende indhold: Præsenter din kultur her er alle med - også den danske kultur: Fortæl kort om dit lands geografi og historie Fortæl om dit sprog sprogstamme, alfabet og lydprøve. Lad os smage mad fra din kultur. Skriv madopskriften på dansk. Fortæl om nogle af dit fødelands forfattere, der har gjort stort indtryk. Præsenter musik og sang fra dit fødeland Hvilke dele af kulturen betyder mest for dig? Hvilke dele af kulturen vil du gerne videregive til dine børn? I Folkevirke findes mange litteraturstudiekredse og vores medlemmer har stor erfaring i at deltage i dette arbejde. Andre emner kan være: Giv eksempel på din kulturs eventyr, læs kærlighedsdigte eller anden national litteratur. Efter konferencen vil alle relevante oplysninger blive lagt ud på Folkevirkes hjemmeside enten som links eller i tekst.

5 Folkevirke ønsker ved projektets slut at udgive et tidskrift med arbejdstitlen: Minoritetskulturer i Danmark. Her vil hovedlinjerne fra debatterne blive beskrevet, gode ideer præsenteret, omtale af traditioner for vidensdeling, ligesom de forskellige mindretal mulighed for at præsentere bl.a. eksempler på betydende, etnisk litteratur og der vil blive sat fokus på de kulturelle dele, som deltagerne ønsker at videregive til deres børn. d. Indhold og aktiviteter Beskriv projektforløbet med de faser og aktiviteter det består af. Redegør for, hvordan de enkelte aktiviteter bidrager til formålet. Vedlæg eller indsæt arbejdsprogram og tidsplan for forløbet. Kontakt til de nævnte etniske foreninger med møder med en begrænset gruppe - evt. bestyrelsen for at planlægge mødeindhold og datoer. Via en spørgeskemaundersøgelse bl.a. at kortlægge etnisk tradition for vidensdeling, behov for deltagelse i demokratiprocesser, opfattelse af det folkeoplysende arbejde i fædrelande og i Danmark. Gennemførelse af fælles konference. Udformning af debat- og inspirationsmateriale, som kan benyttes af flere etniske foreninger samt danske folkeoplysende organisationer Folkevirke ønsker at starte projektet primo 2012 og afslutte det i efteråret I styregruppen for projektet sidder: Formand for Folkevirke Annemarie Balle Næstformand Jeanne Bau-Madsen Integrationskonsulent Esma Birdi Integrationskonsulent i Københavns Kommune Sabria Safar Desiré Hatungimana Medlem af Folkevirkes forretningsudvalg Zara Y. Jensen Styregruppen behersker følgende sprog: Dansk, engelsk, fransk, arabisk, tyrkisk, farsi, oldpersisk (vestlige del af Afghanistan) og Sorani (kurdisk i Iraq), swahili (Østafrika), kirundi (Rwarda)og kinyarwanda (officielt sprog i Rwanda). Hermed følger en foreløbig skitse af projektets forløb: Møde i styregruppen. Spørgeskema udarbejdes. Arbejdet med at opsøge foreningerne og præsentere projektet fordeles. Møde(r) mellem styregruppe og foreningernes bestyrelser. Spørgeskemaer drøftes med bestyrelserne. Evaluering af disse skemaer. Resultaterne bruges til at planlægge forårets arbejde. Alle foreninger også Folkevirke - holder møder i deres foreninger for at forklare projektet og

6 invitere medlemmerne til at deltage. Folkevirkes kontor planlægger konference og engagerer foredragsholdere, mødeledere og sørger for lokaler. Folkevirkes kontor sender mødeplan ud til alle deltagere. Mødedeltagere fra Folkevirke eller styregruppen tager referat af alle møder. Alle møder evalueres af styregruppen. Efterår Konference afholdes med deltagelse af alle foreninger. Materiale til bladet samles i foreninger og ud fra møder. Efter dette tidspunkt er møderne med foreningerne slut. Alt for foreningerne relevant materiale såsom lovstof, studiekredsoplæg, debatoplæg og tradition for vidensdeling oversættes til engelsk og fransk. Folkevirke søger for at lægge alle relevante oplysninger på Folkevirkes hjemmesider og sender link til alle foreninger. Særnummer udkommer og styregruppen evaluerer projektets forløb. Afrapportering af projektet til DFS sidst på efteråret 2012 I Folkevirke mener vi, at det er gennem de åbne og fordomsfrie dialoger og debatter, at man bl.a. kan slå hul på de gensidige fordomme og myter og også slå hul på det glasloft, som forekommer mange steder. Dette projekt bidrager forhåbentlig til, at vi som folkeoplysende virksomhed får skabt et tillidsforhold til nydanskerne, og at de involverer sig mere i bl.a. dansk foreningsliv eller vil indgår i samarbejde foreningerne imellem. Folkevirke ønsker således at kunne være med til at sikre en givende dialog samt et forpligtende samvær på tværs af alle skel præcis som Folkevirkes formålsparagraf også sigter på. e. Spredning af erfaringer og resultater Beskriv hvordan projektet vil blive evalueret. Hvem er målgruppen? Hvordan formidles resultaterne og erfaringerne til DFS s medlemsorganisationer og den øvrige folkeoplysning? Redegør for de formidlingsaktiviteter der er søgt om tilskud til, og begrund den valgte formidlingsform. Som tidligere nævnt vil alt relevant materiale, der er udarbejdet under projektet ligge på Folkevirkes hjemmesider. Det vil også ligge på de deltagende foreningers hjemmeside, hvis de har en. Foreningerne, vi har mødt i projektet, vil under projektforløbet stifte bekendtskab med Folkevirke, Folkevirkes kontor og konsulent. Vi har andre organisationen knyttet til vores forening og vil meget gerne indgå et mere forpligtende samarbejde med de etniske foreninger i vores kreds. Under alle omstændigheder vil vores kontor og vores konsulent altid hjælpe, hvis der er hjælp behov. Folkevirke udgiver et kulturtidsskrift i et oplag på Bladet bliver sendt til alle medlemmer og i dette

7 tilfælde også til de deltagende foreninger. Desuden ligger det på bibloteker, bliver brugt på flygtningecentre, sprogskoler, daghøjskoler, folkeskoler og gymnasier. Et særnummer om minoriteter vil således nå vidt omkring. Under projektet vil vi uddele debatoplæg og ideer til studiekredse på engelsk, fransk eller dansk til brug i de deltagende foreninger. Alle deltagere vil modtage studiekredshåndbogen, som vil foreligge både på dansk eller engelsk så langt oplaget strækker. Vores erfaring fra andre projekter, har vist os, at det trykte medie er vigtigt til undervisning. Det borger for kvalitet og er for mange kulturer uden for Danmark et velkendt medie, hvis man vil tilegne sig viden. Derfor ønsker vi at kunne beskrive dette projekt på papir, som kan anvendes til undervisning og debat. Desuden vil et trykt materiale sikre en større udbredelse, da det skal distribueres til de deltagende foreninger samt til steder, hvor nydanskere færdes. Folkevirkes erfaring er, at hvis materialet kun foreligger elektronisk, vil de distribuerede links til stoffet have en kortere levetid end et trykt materiale. 6. Budget Der skal vedlægges et specificeret budget for projektet. Se nærmere om kravene hertil i Retningslinjer for pulje B. Det anbefales at bruge budgetskabelonen på DFS hjemmeside. Budget for Kulturmødets mangfoldigheder Gennemfører en spørgeskemaundersøgelse via research af foreningsstrukturer kr ,- Honorarer til oplægsholdere, skribenter mv. kr ,-

8 Tryk af debatmateriale kr ,- Transport i forbindelse med formøder og konference kr ,- Fortæring kr ,- Administration kr ,- Udlægning på hjemmesider kr ,- Oversættelse til engelsk kr ,- Oversættelse til fransk kr ,- Porto kr ,- Materiale til mødedeltagerne kr ,- Revision kr ,- I alt kr ,- Navn på ansvarlig ansøger Sted og dato Jeanne Bau-Madsen København den 30. november 2011 Den udfyldte formular sendes som vedhæftet Word-fil eller pdf i en til fg@dfs.dk

9 D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D Folkevirke Niels Hemmingsens Gade 10, København K Den 12. december 2011 Danish Adult Education Association GI. Kongevej 39 E, 2.tv. DK 1610 København V Vedr. ansøgning B Den forpligtende samtale Folkevirke har søgt tilskud fra Dansk Folkeoplysnings Samråds tips- og lottomidler, pulje B til medlemsorganisationernes aktivitet. Ansøgningen er behandlet af Tipsudvalget den 7. december Udvalget vurderede, at der ikke er en klar sammenhæng mellem formål, projektets organisering og budgettet. Det er vanskeligt at se, hvordan aktiviteter som konference og tidsskrift underbygger formålet. Det er uklart om der er tale om en møderække. Enighed om at give afslag til ansøgningen i den nuværende form. Men udvalget var positivt overfor at give tilskud til spørgeskemaundersøgelsen, idet formålet med projektet er at afdække etniske foreningers behov for et gensidigt samarbejde. Der tilbydes ansøger et reduceret tilskudsbeløb på kr. til spørgeskemaundersøgelsen. Vi skal bede om et svar på, om Folkevirke er interesseret i at modtage det afsatte beløb, senest den 13.januar Telefon Telefax dfs@dfs.dk Næste ansøgningsfrist til pulje B er torsdag den 1.marts Med venlig hilsen Trine Bendix Knudsen Sekretariatsleder

10 D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D Folkevirke Niels Hemmingsens Gade 10, København K Den 12. december 2011 Danish Adult Education Association Vedr. ansøgning B Den forpligtende samtale Folkevirke har søgt tilskud fra Dansk Folkeoplysnings Samråds tips- og lottomidler, pulje B til medlemsorganisationernes aktivitet. Ansøgningen er behandlet af Tipsudvalget den 7. december Der er bevilget et tilskudsbeløb på kr. til spørgeskemaundersøgelse. DFS vil gerne være med til at formidle erfaringerne fra projektet. Send derfor rapporten i elektronisk form, så vi kan lægge den på DFS hjemmeside og udsende det i Netavisen. GI. Kongevej 39 E, 2.tv. DK 1610 København V Telefon Telefax dfs@dfs.dk Projektet skal afholdes indenfor rammerne af projektbeskrivelsen og budgettet. Regnskabsaflæggelse skal ske i henhold til reglerne for tipsmidlerne, pulje B og det færdige regnskab skal indsendes til DFS sammen med det færdige materiale. Regnskabet skal indeholde samtlige indtægter og udgifter, herunder tilskud og indtægter fra anden side. Større ændringer i forudsætningerne for dette bevillingstilsagn skal godkendes af DFS. Med venlig hilsen Trine Bendix Knudsen Sekretariatsleder

11 Undersøgelse af etniske foreninger i Danmark Folkevirke 2012 Folkevirke Social Kulturel Politisk oplysning Niels Hemmingens Gade 10.3, 1153 København K Telefon folkevirke@folkevirke.dk 1

12 Indholdsfortegnelse Forord Side 3 Indledning og målsætning Side 4 Hvad er en etnisk forening? Side 5 Arbejdsgruppen bag undersøgelsen Side 6 Overvejelser inden undersøgelsen Side 7 Problemer i forbindelse med undersøgelsen Side 7 Indsamlede erfaringer Side 8 Diagrammer Side 11 Konklusion Side 13 Slutning Side 14 Bilag Side 15 2

13 Forord Denne rapport er udarbejdet i løbet af året Folkevirke er en gammel forening (fra 1944) og blev oprindelig startet af Bodil Koch ud fra et ønske om, at få flere kvinder til at deltage i det offentlige liv. Dette mål må man sige er nået, men Folkevirke består stadig med medlemmer over hele Danmark. Men gamle foreninger behøver ind i mellem et friskt pust! Med det ønske har Folkevirke henvendt sig til etniske foreninger. Da Folkevirke er en forening som især henvender sig til kvinder, der interesserer sig for social, kulturel og politisk oplysning, har vi et håb om, at de etniske kvindeforeninger kunne have lyst til at blive tilknyttede til Folkevirke, som tilsluttede organisationer. Rapporten er blevet til med tilskud fra Dansk Folkeoplysnings Samråd. København den 15. november 2012 Jeanne Bau-Madsen 3

14 Indledning og målsætning Undersøgelsen har henvendt sig til etniske foreninger i Danmark. Folkevirke vil prøve at finde ud af, om disse foreninger har et ønske om at samarbejde med andre foreninger evt. under Folkevirkes paraply. Har de etniske foreninger et ønske om at blive en del af det danske foreningsliv eller andre netværk eller har de nok i sig selv? For Folkevirke har det også været vigtigt at få en fornemmelse af, om disse foreninger er drevet efter demokratiske principper og er en del af den danske folkeoplysnings tradition. Folkevirke har opstillet konkrete mål med tilhørende succeskriterier ved at SMART-sikre målene i det omfang, det er muligt. SMART-sikring betyder, at målene skal være: Specifikke (formuleret konkret, præcist og detaljeret). Målbare (man kan dokumentere, at målet er nået. Der skal være synlige beviser for, at projektet er lykkedes, i form af at der er indtrådt konkrete forandringer for borgerne/brugerne). Accepterede (målene er accepterede af interessenterne og attraktive for de involverede at opnå). Realistiske (målene kan nås inden for den givne tid og med de givne ressourcer). Tidsbegrænsede (det fremgår, hvornår målet skal være nået). Formålet er at kontakte så mange foreninger som muligt for at finde ud af om de 1. er en forening efter reglerne i Folkeoplysningsloven 2. er interesserede i samarbejde med andre folkeoplysende foreninger Folkevirke håber, at få en fornemmelse af, om Folkeoplysningsloven er kendt og bliver taget i anvendelse, så der sker en egentlig folkeoplysning i foreningerne. Dokumentationen vil ligge i svarerne på spørgeskemaerne og vores interviews af repræsentanter fra foreningerne. Desuden håber Folkevirke, at nogle af foreningerne vil melde sig ind i enten Folkevirke som tilsluttede organisationer eller tilknytte sig andre folkeoplysende netværk. Vi mener, at målene vil være realistiske, da vi i vores projekter i Folkevirke har mødt repræsentanter fra etniske foreninger, der har udtalt et ønske om samarbejde. Folkevirke har arbejdet med denne undersøgelse siden foråret I løbet af 2013 regner vi med at have opnået samarbejde med flere etniske foreninger. 4

15 Hvad er en etnisk forening? Etniske foreninger har vi defineret som foreninger, hvis medlemmer har en bestemt afgrænset kulturel baggrund. Derfor har vi ikke kun henvendt os til nydanskere, men også til færinger og grønlændere. Folkevirke har bedt etniske foreninger i Danmark om at udfylde et kort spørgeskema. De fleste foreninger har været kvindeforeninger, fordi vi som folkevirkekvinder har lettest ved at komme i kontakt med andre kvinder. Mange af foreningernes medlemmer har muslimsk baggrund, hvor der er en naturlig adskillelse mellem kønnene. Ønsket om at danne en forening, hvor medlemmerne har den samme kulturelle og etniske baggrund, bunder som oftest i et ønske om at fastholde en velkendt kultur, traditioner og sprog. Som flygtning eller immigrant er savnet af det oprindelige hjemland og familie oftest noget, der fylder meget (jvf. Sorgbearbejdelse særnummer af Folkevirke 2004). Forside af Folkevirkes temanummer fra 2004 Man har et ønske om at bevare kulturen og give den videre til næste generation. Man ønsker at samles med ligesindede og gør det ofte i forenings regi. 5

16 Arbejdsgruppen bag undersøgelsen Arbejdsgruppen bag undersøgelsen har bestået af: Zara Y. Jensen, arbejder frivilligt i Dansk Handicap Forbund, Røde Kors og i integrationsprojekter i Gladsaxe, Gentofte og København Sabria Safar, lærer og integrationskonsulent i Københavns Kommune Jeanne Bau-Madsen, cand. pæd. og næstformand i Folkevirke Vi har alle forbindelse til borgere af anden etnisk herkomst. Zara Y. Jensen kommer fra Iran, Sabria Safar fra Iraq og Jeanne Bau-Madsen har i mange år arbejdet på en københavnsk kommuneskole med mange tosprogede elever. Arbejdsgruppen har således en meget bred berøringsflade til nydanskere og etniske foreninger. Folkevirke har offentliggjort skemaet på vores hjemmeside og har på denne måde fået forbindelse med folkevirkere i hele Danmark. Mange af Folkevirkes medlemmer er engagerede i arbejde blandt flygtninge og indvandrere og har derfor forbindelse og kendskab til etniske foreninger i deres område. Spørgsmålene er udformede udfra et ønske om at gøre de etniske foreninger til en del af det danske foreningsliv. Folkevirke mener, at Danmarks folkeoplysningslov er unik og de muligheder den giver fortjener at blive kendt i de etniske foreninger men måske kender de dem og gør brug af dem? Dette er et af de spørgsmål, vi håber at få besvaret. 6

17 Overvejelser inden undersøgelsen Folkevirke mener, at foreningslivet er en vigtig del af den demokratiske opdragelse og dermed en vellykket integration. Er de etniske foreninger demokratisk opbyggede og foregår der en demokratisk opdragelse i disse foreninger? Hvis oprindelseslandet har et totalitært regime, har man ikke været vant til forsamlingsfrihed, d.v.s. at et blomstrende foreningsliv som det danske er helt ukendt. Folkevirke ønsker at formidle et gensidigt samarbejde med de etniske foreninger. Vi kan tilbyde konsulenthjælp, d.v.s. ren praktisk hjælp med oprettelse af en forening under folkeoplysningsloven og forslag til steder, hvor man kan søge midler. Desuden kan Folkevirke tilbyde forslag til undervisningsforløb med politiske, kulturelle og sociale emner og samarbejde med foreningerne. Til gengæld håber Folkevirke, at opnå en forståelse af de forskellige etniske gruppers kultur og ønsker for deltagelse i civilsamfundet. Problemer i forbindelse med undersøgelsen Indsamling af data til undersøgelsen har været vanskelig. Selv om spørgeskemaet har været kort, har der ikke været en ret stor interesse for at deltage. Sproget har også været en hæmsko. De adspurgte har som oftest kunne læse skemaet om de har forstået det, er en anden sag! Det har været svært for mange at udfylde skemaet, da deres skriftlige dansk ofte har været mangelfuldt. Når det har været muligt har Folkevirkes repræsentanter hjulpet. Hvor det har været muligt, har Folkevirkes repræsentanter lavet interviews i forlængelse af udfyldelsen af spørgeskemaet for at få et dybere kendskab til foreningen. Disse interviews er med i konklusionerne af undersøgelsen. 7

18 Indsamlede erfaringer Vi har erfaret at foreninger, der bliver til på baggrund af etnisk tilhørsforhold, oftest er lukkede enheder, der ikke ønsker forbindelse til danske foreninger og heller ikke er åbne for medlemmer af anden etnisk herkomst end deres egen. En erfaring, som falder helt i tråd med den norske undersøgelse ved forhv. miljøminister, nuværende formand for Frivillighet Norge Helen Bjørnøy, som også konkluderer, at der ikke er interesse blandt etniske foreninger i Norge til at samarbejde med norske foreninger endsige blive en del af det norske foreningsliv. I Folkevirkes samtaler med foreningernes medlemmer har vi fået kendskab til en del uregelmæssigheder, som har sat os i et dilemma vi vil gerne bruge oplysningerne, men de må stå udokumenterede, da ingen ønsker at stå frem. De interweivede ønsker naturligvis at være anonyme - nogle af politiske og andre af økonomiske grunde. Især iranske foreninger, som har været store i shahens tid, har ikke været interesserede i at deltage af politiske grunde. De ønsker ikke deres navn skal figurere i vores rapport. Nogle iraqiske Foreninger har heller ikke ønsket at deltage af politiske årsager. En del foreninger får tilskud fra Servicelovens paragraf 18 omhandlende Støtte til frivillige sociale aktiviteter indenfor det sociale område. Nogle af disse foreninger har ikke ønsket at medvirke, da de kun eksistere på papiret for at opnå støtte fra det offentlige Her følger eksempler på de problemer, vi er løbet ind i: Kvindeforeningen i Mjølnerparken har fået henvendelser via s, brev og personligt. Foreningen har ikke ønsket at medvirke. Tyrkisk Kvindeforening i Kildevældsparken (Østerbro) har ved personlig henvendelse sagt, at de ikke ønsker at medvirke i undersøgelsen. Iransk Forening (Nørrebro) er opført som forening med adresse på en restaurant. Sendt . Intet svar. Iransk ældreklub eksisterer tilsyneladende kun på papiret. Sendt . Intet svar. Denne undersøgelse er blevet til på grundlag af henvendelse til 17 etniske foreninger. Foreninger vi har henvendt os til har en etnisk baggrund fra: Somalia Tyrkiet Kurdistan Iran/Iraq Færøerne Palæstina Grønland Pakistan 8

19 Antallet af medlemmer ligger oftest på 20 til 30. Et par enkelte har mellem 50 og 100 medlemmer. Antallet af møder årligt ligger fra 3-4 til en gang ugentligt. Formålene med møderne er fortrinsvis at møde andre fra egen kultur, socialt samvær og integration, hvor integration forstås som et arbejde hen imod at blive en del af det danske samfund. Den Kurdiske Forening på Sjælland skriver: Formål: At udveksle erfaringer om den demokratiske måde at opdrage vores børn. Tale om vores rettigheder som mødre i familien, at bruge danske kvinders erfaringer i deres kamp for ligestilling. Sammenfattende for formålene for foreningerne beskriver Føroyska Kvinnufelagid (Den færøske Kvindeforening) det formål, de fleste foreninger angiver: Foreningens formål er at samle færøske kvinder i Danmark og andre kvinder med interesse for færøske forhold til kulturelt og socialt samvær. Kontingenternes størrelser er yderst rimelige. De ligger mellem 100 dkr og 240 dkr pr år. En del får tilskud fra det offentlige oftest fra hjemkommunen. Kun en enkelt har fået tilskud fra fonde. Kurdisk Forening, som får støtte fra Københavns kommune skriver under Tilskud fra andre steder, at de får støtte fra partiet". Efter nærmere snak med medlemmerne viser det sig, at partiet er KDP Kurdistans Demokratiske Parti, som er et af regeringspartierne i Den autonome Republik Kurdistan i Iraq. Det har vist sig at mange etniske foreninger fra tilskud fra kommunerne via Serviceloven. En del får også stillet lokaler til rådighed. Heraf følger at foreningerne skal have en bestyrelse efter de regler, der ligger i loven. En af de interviewede fra en bestyrelse nævnte, at de ikke havde holdt generalforsamling længe, da de var bange for at blive overtaget af islamister: Så kommer der en busfuld islamister og overtager vores forening.. Mange skriver, at de bruger de muligheder, der findes i Folkeoplysningsloven, men ved nærmere undersøgelse får de deres midler via Serviceloven. Af besvarelserne fremgår det at de fleste samarbejder med andre foreninger. Ved nærmere læsning viser det sig at det er foreninger med medlemmer med samme etniske baggrund, som de selv har. En enkelt forening oplyser at de samarbejder med Dansk Flygtningehjælp. På spørgsmålet om foreningerne driver folkeoplysende virksomhed er svarene ligeligt fordelt på ja og nej. Af ønsker for foreningernes fremtidige arbejde ses at nogle enten driver eller har intentioner om at drive folkeoplysende virksomhed. En del er optaget af at hjælpe de unge til en bedre fremtid. 9

20 Mange ønsker at oprette etniske sportsforeninger at gøre medlemmerne aktive på det danske arbejdsmarked, at arbejde for samarbejde mellem de etniske foreninger i hele landet at forbedre integrationen af medlemmerne. Alle foreninger mener (selvfølgelig), at de er demokratiske. Her ses tydeligt at alle ved, at det skal en dansk forening være. Men på svarene om, hvorfor de mener dette, er der mange forskellige bud. Nogle mener, de er demokratiske, fordi de vælger en formand og har en bestyrelse, en enkelt mener, at de er demokratiske under partiets (DKP) vejledning, og en svarer i høj grad (det er den forening, der ikke tør holde generalforsamling!), mens en enkelt gør opmærksom på, at de har demokratiske afstemninger. På grundlag af disse besvarelser er det naturligvis vanskeligt at påstå, at foreningerne ikke er demokratiske, og ud fra nærmere samtale og undersøgelser viser det sig, at en del har styr på reglerne for en demokratisk forening, men at det også viste sig, at der var visse mangler som ovenfor nævnt og at der var foreninger, der ikke ønskede medlemmer med anden etnisk baggrund end deres egen. Med hensyn til ønsker for foreningernes fremtid var ønskerne om bedre økonomi og flere medlemmer de oftest nævnte. Enkelte foreninger ønsker specifikt flere danske medlemmer. Det drejer sig fx om Kvindegruppen i Gladsaxe. Foreninger, der har deltaget i undersøgelsen Den færøske Kvindeforening Netværksgruppen for flygtninge i Gentofte Aktivitetskredsen Høje Gladsaxe 1989 Kvindegruppen i Høje Gladsaxe Netværkshuset i Gladsaxe Kommune Somalisk Kvindeforening i Gladsaxe Etniske Minoritetskvinders Råd Kurdiske Kvinders Forening på Sjælland Kurdisk Forening i Danmark DKAP er en forening af grønlandske kvinder Kvindeklubben i Mjølnerparken Irakisk Dansk Forening for Udvikling og Demokrati i Irak De øvrige foreninger, vi har haft kontakt med er blevet lovet, at vi ikke oplyser navn, kontaktpersoner mv. 10

21 11

22 12

23 Konklusion I løbet af denne undersøgelse har vi gjort flere interessante observationer. Det var glædeligt, at der trods alt var 53% af deltagerne, der ønskede at samarbejde med andre foreninger. Dem vil vi naturligvis henvende os til for at etablere et samarbejde. Det har undret os, at så mange foreninger får deres midler fra Serviceloven og ikke via Folkeoplyningsudvalgenes midler i kommunerne. Vi har også set, at mange foreninger kun eksisterer på papiret og som en af de deltagende foreninger udtalte: De tager jo pengene fra os andre!. Det undrede os meget, at så mange ikke ønskede at deltage af politiske årsager. I sær iranerne havde store betænkeligheder. De mente at den iranske ambassade overvågede alle i Danmark med iransk tilhør. Folkevirke mener, at der ligger et meget vigtigt arbejde foran os. Hele folkeoplysningen bør arbejde på at få mange flere etniske foreninger ind under den folkeoplysende paraply. Det er vigtigt, at disse etniske foreninger ikke kun bliver sociale foreninger under Serviceloven, men udvikler sig til folkeoplysende foreninger under Folkeoplysningsloven. Herved vil der ske en demokratisering, som vil give deltagerne mulighed for at blive aktive borgere i civilsamfundet. Folkevirke respekterer selvfølgelig behovet for at mødes med sine egne. Den Færøske Kvindeforening skriver fx, at deres formål er at samle færøske kvinder og kvinder, der interesserer sig for færøske forhold. Herved åbner man op for deltagelse af alle, der har lyst og interesse og bliver en ægte demokratisk forening med plads til alle. 13

24 Slutning I efteråret 2011 indsendte Folkevirke et stort projekt, der hed Den forpligtende samtale om kulturmødet mellem danske og etniske foreninger til Dansk Folkeoplysnings Samråd. Desværre så DFS sig ikke i stand til at give Folkevirke økonomisk mulighed for til at gennemføre det samlede projekt, men de bad os udføre den del, der handlede om en spørgeskemaundersøgelse. Det har betydet, at Folkevirke ikke fik lejlighed til at opbygge et tillidsforhold til de etniske foreninger, der skulle have været en del af projektet. Folkevirke vurderer, at dette kan være en af grundene til, at vi har haft svært ved at få udfyldt spørgeskemaerne. Alligevel mener vi, at denne undersøgelse har gjort os klogere med hensyn til kommunikation til etniske foreninger. Folkevirke har fået indblik i flere af de problemer, som disse foreninger slås med. 14

25 Bilag I Spørgeskema udarbejdet af Folkevirke Dato for besvarelse Foreningens navn Antal medlemmer Antal møder pr. år Formål Kontingent pr. år Tilskud fra det offentlige Tilskud fra fonde Tilskud fra andre steder Bruger foreningen mulighederne som ligger i Folkeoplysningsloven? Har foreningen en bestyrelse? Samarbejder foreningen med andre foreninger? Hvilke? Deltager I i folkeoplysningsvirksomhed? Mener I, at jeres forening er demokratisk? Hvorfor? Hvorfor ikke? Nævn mindst 3 ønsker for det fremtidige arbejde i jeres forening: Skemaet er udfyldt af: 15

26 Bilag II Bekendtgørelse af lov om social service 18. Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde. Stk. 3. Rammerne for samarbejdet fastlægges af den enkelte kommunalbestyrelse. Stk. 4. Social- og integrationsministeren fastsætter retningslinjer for kommunalbestyrelsens indsendelse af redegørelser om den lokale udvikling i det frivillige sociale arbejde og retningslinjer for den centrale opfølgning. 16