Mit rum for læring og oplevelser. samarbejde mellem biblioteker og folkeskoler

Transkript

1 Mit rum for læring og oplevelser samarbejde mellem biblioteker og folkeskoler

2 Indhold Udarbejdet af: Hanne Marie Knudsen, Konsulentfirmaet Knudsen Syd. Januar For Ikast-Brande Bibliotekerne, Struer Infocenter og Bibliotek, Lemvig Bibliotek, Nyborg Bibliotek & Nyborg Kommunes skolebiblioteker, Rebild Bibliotekerne, Skive Bibliotek og Thisted Bibliotek. Redaktionsgruppe: Martin Lundsgaard-Leth, Lisbeth Bjørn Hansen, Eva Nielsen, Kirsten Hvid Henriksen og Hanne Marie Knudsen. Samarbejdspartnere: Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig i Flensborg Danmarks Biblioteksforening Syddansk Universitet, Kolding Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre Layout: Marianne Heidemann, Ikast-Brande Kommune. Tryk: F.J. Offset Oplag: stk. Foto: Hanneli Aagotsdatter s. 31 og s. 50, Jesper Lundsgaard s. 23, Eva Nielsen s. 18, 20, 34, 40, 43, Ejvind Mikkelsen s. 12, 45, Struer Bibliotek s. 9, Jeanette Villadsen s. 17, Lene Malle s. 27 og forsiden, Gabriele Fischer-Kosmol. s. 28 og 29, Hanne Marie Knudsen s. 29, Morten Stricker s. 21 og s. 38. Slots- og Kulturstyrelsen har støttet projektet i perioden med midler fra Udviklingspuljen. Danmarks Biblioteksforenings Fond har støttet med midler til projektets studietur til Finland, Indledning om projektet og hvorfor... 4 Folkeskolereformen og folkebibliotekerne... 5 Finske undersøgelser og erfaringer Nye veje i arbejdet Metoder til at designe kulturtilbud Metoder til at træne livsglæde, kreative skrivefærdigheder og litteraturoplevelser Metoder til at få børn til at læse mere Samarbejde mellem folkebiblioteker og skoler på nye måder Find jeres egne lokale veje i samarbejdet Bibliotekerne og det digitale Kulturelle oplevelser understøtter undervisningen Hvad får bibliotekerne ud af samarbejdet? Hvad får skolerne ud af samarbejdet? Hvilke fremtidige kompetencer skal medarbejderne have for at arbejde med betjening af børn? Opsøgende arbejde i forhold til folkeskolerne hvad virker? / ikke? Hvilke forskellige samarbejdsplatforme findes? inspiration til struktur og organisering Gode råd til struktur og organisering Effekten af vores anstrengelser og de 5 gode råd Perspektiver i arbejdet i de enkelte kommuner Formidling af projektet Litteratur og referencer Studiebesøg på følgende finske skoler og biblioteker: Konferencer, som projektbibliotekerne har deltaget/medvirket i Styre- og projektgruppe Vi siger tak til Slots- og Kulturstyrelsen og til Danmarks Biblioteksforenings Fond MIT RUM FOR LÆRING OG OPLEVELSER 3

3 Indledning om projektet og hvorfor Biblioteker og skoler i Struer, Lemvig, Rebild, Thisted, Skive, Nyborg og Ikast-Brande kommuner har stået overfor fælles udfordringer om børns kulturelle og digitale dannelse i forhold til den nye skolereform, der trådte i kraft d. 1. august Ud fra skolereformens indsatsområder har folkebibliotekerne og pædagogiske læringscentre samarbejdet om at finde gode, fælles tilbud tilpasset barnets niveau. Parterne har kort sagt undersøgt og udviklet feltet mellem skolebibliotekernes læringsfokus og folkebibliotekernes oplevelsesfokus. Udgangspunktet er børns møder med kulturen, læsning og digitale kompetencer uanset om det sker gennem skolebiblioteket eller folkebiblioteket. Parterne har udviklet og lært undervejs. Ideerne er afprøvet i lokalområderne. Det har været en lærende proces med workshops og faglige seminarer. Både danske og finske erfaringer er hentet ind i projektet, hvis overordnede formål har været: At give et sammenhængende kulturog læringstilbud til børn i skolealderen At give 5 gode anbefalinger til fremtidens biblioteksbetjening af børn At skitsere forskellige samarbejdsplatforme til inspiration for andre skoler og biblioteker Folkeskolereformen og folkebibliotekerne Nu bliver det lidt juridisk, men det er nødvendigt for at forstå den ramme, biblioteker og skoler skal samarbejde i. I Folkeskoleloven 19, stk. 2. står der: Ved hver skole oprettes et pædagogisk læringscenter (PLC). Det pædagogiske læringscenter samarbejder med folkebiblioteket. Det pædagogiske læringscenter stiller undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning og yder vejledning i brugen heraf, herunder også bøger til elevernes fritidslæsning. I bekendtgørelsen kan vi læse: 1 Formål: i stk. 2. fremgår det, at det pædagogiske læringscenter skal medvirke til at: 1. Understøtte skoleudviklingsinitiativer i samspil med ledelsen Det betyder, at understøttende undervisning iflg. bekendtgørelsen ikke længere kun er lektiehjælp men tolkes bredere. Her kan folkebiblioteket spille ind med de mange forskelligartede kulturoplevelser, som bibliotekerne er leveringsdygtige i. 2. Formidle kulturtilbud til børn og unge. Det betyder, at her har folkebibliotekerne en stor rolle at spille. I forvejen er der årelang tradition for målrettede kulturtilbud til børn i folkebibliotekerne. Disse tilbud kan med fordel overføres til skoleregi. Alene synliggørelsen af lokale kulturtilbud er en opgave, som bibliotekerne i forvejen varetager. Derfor kan folkebiblioteket være skolen behjælpelig med at inddrage lokale foreninger og andre kulturinstitutioner i samarbejdet om børns udvikling og trivsel. 3. Sætte forskningsbaseret viden om læring i spil på skolen At sætte forskningsbaseret viden om læring i spil rummer mange ting. Det betyder i princippet, at alle former for undervisning er i spil. Her kan folkebiblioteket fx hjælpe de pædagogiske læringscentre med at formidle relevant pædagogisk forskning og gøre ikkefysiske materialer tilgængelige på fælles digitale platforme. 4. Understøtte samarbejdet mellem skolens ressourcepersoner Det betyder, at PLC i samarbejde med skolens ledelse er med til at organisere skolens samlede korps af vejledere (det kan være lærere med specialviden om et særligt område, fx læsevejledere, AdfærdKontaktTrivselsvejledere og it-vejledere) i et fælles målrettet arbejde om børns læring. 4 MIT RUM FOR LÆRING OG OPLEVELSER MIT RUM FOR LÆRING OG OPLEVELSER 5

4 FINSKE UNDERSØGELSER OG ERFARINGER I beskrivelsen af opgaverne for det pædagogiske læringscenter står der videre i 2: 1. Skabe overblik over og formidle tilgængelige læringsressourcer. 2. På baggrund af Fælles Mål at understøtte det undervisende personales planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og pædagogiske aktiviteter med udgangspunkt i navnlig: a. Aktuelle indsatsområder på skolen b. Digitale medier c. Pædagogisk praksis og læring d. Samarbejdet med eksterne parter om læring, udvikling og trivsel e. Nyeste viden om målstyret undervisning, læringsaktiviteter og evaluering Så kort sagt kan vi ud fra al jura en konkludere: Der er nok at tage fat på! Det er et centralt element i folkeskolereformen, at skolen åbner sig mere mod det omgivende samfund, mod kultur-, forenings- og erhvervslivet. Samtidig er arbejdet med både it og medier, innovation og entreprenørskab tværgående emner i alle fag. Elevers læring skal hænge nøje sammen med læringsmål. Derfor må bibliotekerne i samarbejde med skolerne fremover sætte sig grundigt ind i, hvad der foregår i folkeskolen og hvilke læringsmål, der er gældende for de forskellige undervisningsforløb for at kunne målrette sine serviceydelser på en kvalificeret måde. Skolereformen og arbejdet med læringsmål betyder derfor: For de pædagogiske læringscentre er der brug for nye måder at vejlede på For bibliotekerne er der brug for nye måder at bidrage til elevernes læring på Og der er brug for nytænkning af eksisterende samarbejder mellem bibliotek og folkeskole. I kølvandet på skolereformen kan vi spørge: Hvordan kan folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre understøtte folkeskolens læringsmål? Og hvordan kan folkebibliotekerne understøtte den kulturelle dannelse i skolen? Det giver projektet Mit rum for læring og oplevelser nogle gode og konkrete bud på. Martin Lundsgaard-Leth Projektleder Hanne Marie Knudsen Konsulent Finske undersøgelser og erfaringer Det er bredt anerkendt, at finnerne er et meget læsende folk. Og det er ikke uden grund, at finnerne fortsat scorer højest blandt de nordiske lande i Pisa-undersøgelserne over unges læsefærdigheder. Derfor har 21 folkebibliotekarer og skolebibliotekarer besøgt 7 biblioteker og skoler i Finland for at få inspiration til øget kvalitet i samarbejdet om bl.a. læsning mellem biblioteker og skoler. Se side 53 børns læsning afhænger af forældrenes opbakning og bibliotekers og skolers indsats! siger skoleinspektøren Hannale Frantsi på Ymmersta skolen i Espoo. Her er 300 elever mellem 7 og 12 år fordelt på 6 klassetrin. Vi har hørt, at det handler om kreative læse- og skrivemetoder i forhold til den enkelte elev. Men det skal kombineres med underskrevne samarbejdsaftaler om barnets læsning, de såkaldte Agreements, mellem forældre og skole. Det er bl.a. hemmeligheden bag finske børns imponerende læseresultater. En anden væsentlig grund til de høje læseresultater er de stærke traditioner for samarbejde mellem skoler og folkebiblioteker. Således er finske biblioteksmedarbejdere utroligt dygtige til at relatere bibliotekernes tilbud til de forskellige læringsmål og efter de enkelte elevers niveauer. Fokus er bl.a. på børns litterære kompetencer, som at fortælle og at lytte. Men der er også fokus på børns informationskompetencer som at søge, forstå og stille spørgsmål på mange forskellige måder. Eksempel fra et samarbejde mellem et bibliotek og en lokal skole i Espoo, en forstad til Helsingfors: På niveau 1 er der flg. fokusområder At lære sit bibliotek at kende Mit helt eget bibliotekslånerkort Bogpræsentationer (Booktrailers) Halvdelen af alle finske elever kan læse, allerede når de starter i børnehaveklassen som 6 årige. Forældrene lærer deres børn at læse! fortæller Hannale Frantsi 6 MIT RUM FOR LÆRING OG OPLEVELSER MIT RUM FOR LÆRING OG OPLEVELSER 7

5 FINSKE UNDERSØGELSER OG ERFARINGER Inspiration fra børnebiblioteker i Espo, Finland: Læsehjørne og musikrum med indspilningsfaciliteter. At finde spændende bøger På niveau 2 er der flg. fokusområder Besøg af forfattere og sangskrivere Skriveworkshops Generelt for hele skoleforløbet fra niveau 1 til 10 Der er udarbejdet nationale læseplaner med emnelister for de enkelte niveauer Informationssøgninger: Viden om, hvad man kan finde på et bibliotek. Workshops med små medieuddannelsesforløb Finnerne arbejder meget bredt med læringsaktiviteter. Fællesbegrebet Literacy har vi således set og oplevet i praksis i Finland. Disse indtryk og erfaringer har haft stor indflydelse på projektet. Konkret er de udfoldet i Nyborg Bibliotekerne i form af intensiveret samarbejde om udarbejdelsen af årshjul se side 33 i Rebild, i Thisted og i Lemvig i form af kombinerede læringsforløb. I øvrigt henviser vi til de gode råd side 48. Vigtige elementer i samarbejdet Ifølge biblioteksdirektør Pirkko Lindbergs oplæg til projektbibliotekerne 1 skal der være tale om en win-win situation, for at et partnerskab mellem folkebiblioteker og skoler lykkes. 1 Hendes omfattende licentiatundersøgelse kortlægger, at nogle af de væsentligste scorer er: Tillid, fælles arbejdskultur baseret på gensidig forpligtigelse og engagement samt økonomisk udbytte og merværdi. Længere nede på listen over vigtige elementer i samarbejdet kommer fælles vision og støtte fra ledelsen. 2 Definition på Literacy Literacy er i de seneste ti år kommet ind i dansk uddannelsessprog. Begrebet kommer fra den engelsksprogede verden. Det er et fælles begreb for færdighederne Tale, Lytte, Læse og Skrive. Literacy handler om den måde, mennesker begår sig på og kommunikerer i verden. Det er dermed en betegnelse for de samlede læringsbegreber og udtryk for de kommunikative kompetencer, som et barn har brug for. 1 Oplæg og intro til det finske bibliotekssystem v. Pirrko Lindberg. Studietur til Tampere, April Lindberg, Pirkko: Partnerships in Finnish Public Libraries. A License Study, Oulu University, MIT RUM FOR LÆRING OG OPLEVELSER MIT RUM FOR LÆRING OG OPLEVELSER 9

6 NYE VEJE I ARBEJDET NYE VEJE I ARBEJDET Nye veje i arbejdet Metoder til at designe kulturtilbud Projektet har undervejs samarbejdet med Syddansk Universitet i Kolding omkring servicedesign. Med lektor Jens Jørgen Hansen har vi bl.a. diskuteret: Hvordan udvikler og planlægger vi kulturtilbud funderet i Organisationsperspektiv Bruger/borgerperspektiv teoretiske og didaktiske overvejelser for at kunne fremstå som en stærk professionel kulturformidler i forhold til skolerne i en reformtid? Vi har arbejdet med udvikling af kulturtilbud ud fra fire forskellige perspektiver i den såkaldte Kulturtilbudsmodel : Modellen kan bruges til at legitimere og kvalificere udarbejdelsen af kulturtilbud. Den enkelte bibliotekar kan reflektere og kvalificere sin planlægning gennem refleksionsspørgsmål eksempelvis: Hvordan er kulturtilbuddet attraktivt og nyttigt for borgeren? Hvordan er kulturtilbuddet en del af bibliotekets samfundsmæssige opgave? Hvordan kan organisationen understøtte udarbejdelsen og gennemførelsen af arbejdet eller skal man samarbejde med andre? Hvordan designe og udvikle kulturtilbuddet og hvilke redskaber og metoder kan støtte det professionelle udviklingsarbejde? Andre modeller og værktøjer er også taget i brug ud fra konceptet om servicedesign. Et andet eksempel på et planlægningsværktøj til at designe kulturtilbud er modellen nedenfor: Mål Målgruppe Indhold Rum Medier Aktiviteter Samfundsperspektiv Professionsperspektiv Legitimering af kulturtilbud Hvad er hensigten og hvilken effekt vil I opnå med jeres koncept? Viden, færdigheder, oplevelser, kompetencer mv Hvem er målgruppen og hvad er deres interesser, behov og motivation Hvad er det faglige råstof (information, redskaber, spil, værksteder) som kan bidrage til: Ny viden, færdigheder, kompetencer, oplevelser mv? Hvilke rum foregår aktiviteten i: Inspirationsrum Performativt rum Møderum Læringsrum Studierum Projektrum, Formidlingsrum Øvelsesrum Hvilke medier indgår: Personlig vejledning Fysisk miljø Fysiske medier Digitale medier Online kommunikation Hvilke aktiviteter indgår i brugerrejsen? Opleve Bearbejde Samarbejde Producere Præsentere Evaluere Ill: Didaktisk design-model. Kilde: Lektor Jens Jørgen Hansen, SDU, Kolding. Fagligt seminar om servicedesign, oktober Ill: Kulturtilbud-model. Kilde: Jens Jørgen Hansen, SDU, Kolding. Working Paper, juni MIT RUM FOR LÆRING OG OPLEVELSER MIT RUM FOR LÆRING OG OPLEVELSER 11

7 NYE VEJE I ARBEJDET NYE VEJE I ARBEJDET Projektdeltagere har med inspiration fra ovennævnte modeller udviklet følgende 9 projekter: Nøjh, det er for børn Udstillingsprojekt på Flensborg Bibliotek. Se side Mobilt kulturrum. Skurvogn til brug ved emnearbejder. Thisted Bibliotek. Se side Lektier Online-projekt. Samarbejde mellem Præstelundskolen og Lektier Online, Ikast-Brande Bibliotek. Se side 36 Halfdans Rasmussens 100 års fødselsdag, Lemvig Bibliotek. Se side Kulturpas biblioteksorientering, Struer Bibliotek. Se side 22 Årshjul fælles samarbejder mellem PLC og Nyborg Bibliotek. Se side Den Store Dyredyst, Lemvig Bibliotek. Se side 22 ABC-kufferter til brug i klasse (Fra bogstav til læsning), Skive Bibliotek. Se side 16 Emneforløb om dyr og læselyst, Nørager Bibliotek ved Rebild. Se side Metoder til at træne livsglæde, kreative skrivefærdigheder og litteraturoplevelser I Ikast-Brande har biblioteket og Nr. Snede skole i samarbejde med forfatteren Peter Høeg gennemført et målrettet læringsforløb, som har handlet om at udvikle litteraturoplevelser, kreative skrivefærdigheder og empatiske, sociale kompetencer hos børn i udskolingen. (se side 30-31) Det har været en teoretisk og praktisk vejledning i, hvordan man støtter mennesker i at forbedre kontakten til sig selv og hinanden ud fra en opfattelse af, at børn i dag mere end nogensinde har brug for disse færdigheder. Peter Høeg arbejder med begrebet: Selvberoenhed. Metoder til at få børn til at læse mere Hvis børn kun læser det, de som minimum skal i skolen, bliver de aldrig gode og sikre læsere. Der skal mere til, og lysten skal drive værket. Fra de senere års læselystaktiviteter og nationale kampagner ved vi, at følgende faktorer får børn til at læse mere: Nem adgang til litteratur såvel i som uden for hjemmet En tidlig indsats for små børns sprogudvikling Læseinitiativer udført i samarbejde mellem biblioteker, dagtilbud og skoler Dialogisk oplæsning, avislæsning og samtaler om bøger i hjemmet Selvberoenhed betyder, at man hviler i sin egen væsenskerne. Som er det eneste sted, hvorfra man kan forholde sig dybere til andre mennesker og til en omverden der er kompleks, i drastisk forvandling, og hvori det er vanskeligt at finde rollemodeller. Det handler om at opøve sine empatiske evner. Og det handler om at træne livsglæde. Empati og livsglæde er tæt forbundet. Projektet har vist, at unge får gode, dybe og konstruktive oplevelser med litteratur, når de selv læser, når de får læst højt og når de læser højt for hinanden. Mødet med gode rollemodeller, f.eks. bibliotekarer, andre børn og forældre Oplevelser med fortællinger i andre former end bøger, f.eks. film og spil. Fra oplæg på projektets faglige seminarer ved vi endvidere, at børn foretrækker populærlitteratur og seriebøger 3 og drenge skal have noget mere at vælge imellem, end de har i dag. Faktisk viser undersøgelsen, at de skal have præcis 3 bøger at vælge imellem. 3 Ph.d. afhandlingen Når børn vælger litteratur læseundersøgelse perspektiveret med kognitive analyser af Stine Reinholdt Hansen fra Institut for Undervisning og Pædagogik ved Aarhus Universitet, MIT RUM FOR LÆRING OG OPLEVELSER MIT RUM FOR LÆRING OG OPLEVELSER 13 ABC kufferter til brug for 0-1 klasser i Skive

8 NYE VEJE I ARBEJDET NYE VEJE I ARBEJDET Anvendte udtryk og begreber Biblioteksdidaktik Gennem oplæg og workshop har vi arbejdet med udgangspunkt i de lokale kulturprojekter og udviklet kulturtilbud inden for rammen af en såkaldt biblioteksdidaktik. En biblioteksdidaktik er ikke et etableret begreb inden for biblioteksverdenen (endnu), men er udtryk for at bibliotekarprofessionens arbejde har visse ligheder med lærerprofessionens arbejde. I skolen arbejder lærere med at udvikle undervisningsforløb og planlægge og evaluere læringsaktiviteter. På biblioteket arbejder bibliotekarer bl.a. med at udvikle kulturelle aktiviteter og planlægge og gennemføre kurser, arrangementer, læsekredse og events samt vejlede borgerne digitalt. Lærere og bibliotekarer har således en fælles funktion som formidlere og planlæggere af aktiviteter, hvori der foregår læring og dannelse. Lærerens didaktiske kompetence kan beskrives på tre niveauer: At undervise (K1), at planlægge undervisning (K2) og at udvikle og kritisere undervisning (K3) 4. Litteraturens betydning for børns kulturelle dannelse I gruppen bag Mit Rum for Læring og Oplevelser mener vi, at folkebibliotekernes viden om og kompetencer i formidlingen af litteratur er et godt bud på, hvad bibliotekerne kan byde ind med som noget særligt i samarbejdet med folkeskolen. Vi læner os op ad Lektor Søren Fanø 6 og den amerikanske filosof Martha C. Nussbaum 7, som mener, at litteraturlæsning fremmer uddannelse af demokratiske medborgere og formningen af verdensborgere. Endvidere at litteraturen udvikler tre kompetencer: Kritisk tænkning Viden om andre kulturer og tider Narrativ fantasi som er evnen til at leve sig ind i andre menneskers livsvilkår og erfaringer hvordan de tænker og lever. Ifølge lektor Jens Jørgen Hansen, Syddansk Universitet, består biblioteksdidaktikken 5 grundlæggende af de samme tre centrale kompetencer: Praksiskompetencen (K1): At gennemføre kulturtilbud, Planlægningskompetencen (K2): At udvikle, planlægge og designe kulturtilbud og Den kritiske og refleksive kompetence (K3): At analysere og reflektere over arbejdet med gennemførelsen og planlægningen af kulturtilbud. Disse teoretiske bidrag og faglige input beskrevet på de foregående sider er indgået som basisviden for de medvirkende i arbejdet med at udvikle sammenhængende kultur- og læringstilbud til børn i skolealderen. Ledetråden i arbejdet har været, at hvert bibliotek skal gøre og udvikle, hvad der er bedst lokalt. 4 Erling Lars Dale: Pædagogik og professionalitet. Klim, Jens Jørgen Hansen: Biblioteksdidaktik. Metoder til design af kulturtilbud. SDU, Institut for Design og Kommunikation, Working Paper, juni Foredrag v Lektor Søren Fanø: Nærvær, empati og oplevelser med tekster i undervisningen. Seminar Literacy og digital læring, Silkeborg, d. 22. september Martha Nussbaum: Cultivating Humanity, især kap.3, Harvard University Press, MIT RUM FOR LÆRING OG OPLEVELSER MIT RUM FOR LÆRING OG OPLEVELSER 15

9 INDSKOLINGEN INDSKOLINGEN Samarbejde mellem folkebiblioteker og skoler på nye måder I det følgende beskrives de lokale projekter og initiativer som tager udgangspunkt i skolernes mål og rammer for læring i indskolingen, mellemtrinnet og i udskolingen Tilbuddene er udviklet og sammensat i fællesskab mellem det pædagogiske læringscenter (PLC), den ansvarlige lærer og folkebibliotek. Eksempler på forløb i indskolingen Skive Har udviklet 25 forskellige alfabetkufferter Fra bogstav til læsning, som indeholder forskellige legeredskaber og materialer målrettet de aftalte klassetrin. Projektet er udviklet i et samarbejde med den lokale friskole. (Læringsmålet er læseudvikling) Alle bogstavkufferter er taget i brug fra start, og eleverne synes godt om dem. Biblioteket har også bragt kufferterne hjem i familierne for at undersøge, om dette gør en forskel. Tilbagemeldinger fra familierne har udelukkende været positive: Børnene synes, det var en spændende måde at lære bogstaverne. Alfabetkufferterne er indgået i bibliotekets bestand og er nu tilgængelige for alle brugere. Såvel fra lederside som fra de to læreres side har der været stor interesse og entusiasme for projektet. Skolen har bidraget med mange idéer og forslag til hvad der konkret kunne være i kufferterne og hvordan disse i praksis kunne udformes. Skolen har desuden bidraget aktivt i dele af den praktiske fremstilling. Endelig har lærerne været en helt nødvendig forudsætning for at afprøve kufferterne på klassen. Rebild Har udviklet succesfyldte læringsforløb for indskolingen med læsning og oplevelser med vilde dyr. Emnearbejdet er udviklet som en kombination af besøg af bogbussen, fælleslæsninger og besøg af oplægsholdere med en professionel tilgang til emnet bl.a. en dyrepasser. Forløbene i 0. klasserne arbejder indenfor kompetenceområdet Sprog herunder Samtale og Sproglig bevidsthed. Et eksempel fra Rebild på, hvordan man kan opbygge et forløb i samarbejde med den enkelte skole: Som optakt til læringsforløbet har biblioteket deltaget på et forældremøde, hvor medarbejderne fortalte om projektet, og har derudover også deltaget i et åbent hus arrangement med læsning og bogbusbesøg. Børnene har med forældrenes samtykke på forhånd fået oprettet lånerkort og kunne derfor vælge frit på alle hylder, da de blev sluppet løs i bussen. Bogbussen kommer på besøg pakket med bøger om alle slags dyr. Pyntes med diverse effekter for at skabe en anderledes stemning i bussen. Eleverne /skolen låner bøger om emnet, som skal bruges til at læse og kigge i på klassen. 2 bibliotekarer kommer og laver guidet fælleslæsning med klassen over en udvalgt dyrefabel. Klassen deles i 2 hold. Hold 1. laver guidet fælleslæsning mens hold 2. laver forskellige sprogfitness lege og bagefter byttes der rundt. Læsning og oplevelser om vilde dyr i Rebild. Vi havde lavet Fang dyret med udgangspunkt i Hop om bord dyrene, som klassen arbejdede med i forvejen. (Små laminerede kort med bogstaver samt kort med de tilsvarende dyr skulle fanges med en fiskestang). Desuden medbragte biblioteket et vendespil med rimord igen med udgangspunkt i dyr. Klassen kommer på besøg på Nørager Bibliotek, hvor vi får besøg af Lars fra LB Naturevents med krybdyr. Eleverne har inden besøget arbejdet med emnet og lavet små tegninger, som vi selvfølgelig hænger op i biblioteket. Hvad har skolen gjort? Lærerne i de involverede klasser har deltaget i et indledende planlægningsmøde. Skolen har sørget for at indhente tilladelse fra forældre til at børnene kunne få oprettet lånerkort. Lærerne har arbejdet med emnet og forberedt eleverne på forløbet. 16 MIT RUM FOR LÆRING OG OPLEVELSER MIT RUM FOR LÆRING OG OPLEVELSER 17

10 INDSKOLINGEN INDSKOLINGEN Rebild Biblioteket har også gennemført succesfyldte forløb med rim og remser i 3 dele: Bogbusbesøg pakket med rim og remser, bibliotekarbesøg i klasserne med guidet fælleslæsning i Halfdan Rasmussens rim og remser samt Lege fra Sprogfitnesskonceptet. Sydslesvig Nøjh det for børn. Rundvisninger for førskolebørn med forskellige oplevelser (lytte, synge, finde, smage, stempler, film og popcorn, tegne og lege) undervejs var varierede og kunne holde børnenes opmærksomhed fanget i en god time. Fint forløb og samarbejdet med DRs programafdeling. Biblioteksposer med forskellige relevante biblioteksmaterialer var sendt til børnehaverne, så børn og personale var velforberedte ved start på rundvisningen. Master-modul-opgave var det faglige og teoretiske grundlag for rundvisningerne af førskolebørnene, som vi har fået rigtig mange positive tilbagemeldinger på. Det var en god oplevelse for børnene. Didaktisk og pædagogisk veltilrettelagt. Pædagog fra institution Eksempel fra Nyborg på fælles forløb mellem skole og bibliotek i indskolingen Faglig læsning i 3. klasse med mål jf. forenklede fælles mål for dansk fase 1. Læringsmål Alle skal kunne: Finde fagbøger på biblioteket. Vide hvordan en fagbog er opbygget. Vide, hvordan man finder informationer til egen fagbog. Beskrivelse af forløb Fagtekster, hvad er det? Vi skal i dette emne arbejde med fagtekster. Undervisningen på biblioteket DK5 numrene. Rundvisning. Opgaver til faglitteraturområdet og brugen af fagbogen. Eksempler på opgave: (kan printes og lægges ved siden af) Opgave 1: Du kan godt lide kage og vil overraske din far og mor med en kage. Find en bog om kager. Tag et billede af bogen. Hvad fagnummer har bogen. Faglig læsning i indskolingen i Nyborg Vi skal snakke om hvad der kendetegner en fagtekst, hvor du finder dem på biblioteket. Hvad hedder kagen. Husk at sætte bogen rigtigt på plads. Vi skal selvfølgelig også læse nogle fagbøger og prøve at skrive en fagbog selv. Materialer Diverse undervisningsmaterialer. En læsekasse med udvalgte fagbøger fra biblioteket. (Især Gyldendals små fagbøger, da skolen har materialet: Fagligt læsning.dk, som er tilknyttet serien). (taget fra lærernes undervisningsforløb fra KMD-educa) I stedet for at skrive tingene ned, valgte vi, at eleverne brugte ipads til at løse opgaverne med, så havde vi deres besvarelser digitalt og kunne lave en fælles evaluering bagefter. Evaluering Eleverne synes, det var godt, at de ikke skulle skrive men bruge ipaden, så de hurtigt kunne løse opgaven. Den var også en motivationsfaktor til at løse opgaverne. De kunne sidde ud for hylden, så bogen kom på plads igen. 18 MIT RUM FOR LÆRING OG OPLEVELSER MIT RUM FOR LÆRING OG OPLEVELSER 19

11 MELLEMTRINNET Eksempler på forløb på mellemtrinnet Skive: Læselyst Sammen med en oplandsskole har vi afprøvet, om vi kan stimulere læselysten hos 4. og 5. klasser. I planlægningsfasen har biblioteket fået input fra en læsekonsulent. I forbindelse med et aftalt biblioteksbesøg skulle eleverne udvælge en eller flere bøger, som de gerne ville læse og anmelde. Der var i forvejen indhentet interessetilkendegivelser, så eleverne havde relevante titler at vælge iblandt. Som anmeldelse udarbejdede eleverne små bogtrailere på video. Nyborg: Eventyr ballet på biblioteket Eleverne arbejdede tematisk i nogle uger med H.C. Andersens eventyr i skolen. Vi fokuserede på Den lille havfrue, Den standhaftige tinsoldat og Den grimme ælling. Efterfølgende overværede de involverede klasser en fælles balletforestilling på biblioteket. Der blev sat dans på historierne midt i samlingen af eventyrbøger. Vi fik svar på hvordan, man kan danse en historie. Der var fortællinger, balletøvelser på gulv og reoler og klip på storskærm fra Ingrid Christensens Ballet forestillinger. Dansen, historierne og biblioteket smeltede sammen. Biblioteket lagde rum til projektet og deltog i temaforløbet, som udspillede sig som et aldersintegreret forløb imellem to 2.klasser og to 8. klasser. Skolen arrangerede kontakten til balletkompagniet og finansierede forestillingen gennem et kulturelt udviklingsprojekt i PLC. Jeg har lært en masse nye mennesker at kende, jeg er blevet bedre til det skriftlige, og jeg har lært mig selv bedre at kende på den måde, at jeg nu ved, hvor jeg står i det faglige! Mathilde, elev i Unge Poeters Klub Struer: Forfatterskolen Unge Poeters Klub for 10 børn i alderen år i samarbejde med to forfattere Jacob Hedegaard Pedersen og Mads Heinesen. Unge Poeters Klub er et tilbud til unge skrivelystne børn, som gerne vil have professionel undervisning og positiv feedback på egne skriveprojekter og møde andre med samme interesser. Evalueringen påpeger, at det er bedst med skriveundervisning hver uge, og de unge vil gerne, at sæsonen bliver udvidet med gange. Struer: Fortællefestival for kl. i samarbejde med Gimsing Skole og Struer Østre Skole (Limfjordsskolen) og Struer Friskole i samarbejde med Fortællegalleriet v/ingrid Hvass. Forløbene har lært de involverede, at det er nødvendigt med en gensidig forventningsafstemning og respekt for hinandens kompetencer. Unge Poeters Klub i Struer og det er slet ikke så enkelt, at komme udefra som aktør og formidle fortællinger til 4-5 klasser! H.C.Andersens eventyr gennem dans, fortællinger og film på storskærm i Nyborg Læringscenterkoordinator Kirsten Hvid Henriksen, Struer 20 MIT RUM FOR LÆRING OG OPLEVELSER MIT RUM FOR LÆRING OG OPLEVELSER 21

12 MELLEMTRINNET Oscar nominering af de 18 kortfilm ved en festlig premierefest for forældre og familier i Bio-Huset i Lemvig. Struer: Har udviklet et nyt koncept for biblioteksorientering som en integreret del af det kommende kulturpas for alle 2-5 klasser. Elementerne i kulturpas ordningen er: 2. klasses elever besøger Struer Bibliotek til en biblioteksorientering og rundvisning. Her vil børnene få fortalt om og præsenteret for nyindkøbte materialer netop til dem. Målet er at gøre børnene interesserede i at læse og give dem lyst til at komme igen. Rundvisningen gør børnene trygge og betyder, at de selv kan finde rundt på biblioteket. 3. klasse besøger Struer Musikskole 4. Klasse besøger Struer Museum 5. Klasse besøger kunst- og kulturcenteret Gimsinghoved. Projektet er planlagt og tilrettelagt i projektperioden, men er sat i bero pga. ny struktur i Struer Kommune. Forventes at blive gennemført i Lemvig: Halfdan Rasmussens 100 års fødselsdag 75 elever fra klasser lavede animationsfilm på biblioteket over rim af Halfdan Rasmussen. Projektet blev afsluttet med en storslået Oscarfest, hvor eleverne viste deres stopmotion film i biografen for deres forældre. Projektet blev skabt i et samarbejde mellem biblioteket, skolebibliotekaren og lærerne på mellemtrinnet. Børnene arbejdede med projektet i både dansk, håndværk/design og natur/teknik. The Animation Workshop hjalp med det tekniske i stopmotion filmene. Lemvig: Den store dyredyst Tre klasser konkurrerede om at vide mest om forskellige grupper af dyr. Biblioteket gav dem mulighed for at møde en falkoner, en krybdyrsekspert og en dyrlæge (kæledyr). Der efter arbejdede de med de tre dyregrupper klassevis for til sidst at mødes til en dyst på paratviden om emnerne. Projektet var et samarbejde mellem biblioteket, skolebibliotekaren og faglærerne i dansk (fagliglæsning) og natur/teknik. 22 MIT RUM FOR LÆRING OG OPLEVELSER MIT RUM FOR LÆRING OG OPLEVELSER 23

13 INDSKOLINGEN INDSKOLINGEN Thisted: Har indkøbt og indrettet en skurvogn, som et uformelt lærings- og oplevelsesrum. Her har bibliotekarerne skabt et oplevelsesrum med stjernehimlen, planeter og galakser på smartboard i loftet, fortællinger om stjernebillederne, spørgsmål og kommentarer fra eleverne alt sammen i en atmosfære, så eleverne nærmest føler, at de er ude i det store verdensrum. Vi er glade for at kunne synliggøre, understøtte og perspektivere skolens læring i kulturskurvognen med relevante programmer, links, materialer og visuelle effekter fra nettet Bibliotekar Carl Søgaard, Thisted Eleverne på Bedsted Skole har også haft besøg af amatørastronom Viggo Pedersen, der med sin store viden har givet eleverne en bred indsigt i planeternes kendetegn de store afstande er blevet illustreret med den kendte tegnefilmsbil Mc Queen. Et mindre projekt er gennemført i forbindelse med den danske astronaut Andreas Mogensens rumrejse til Den Internationale Rumstation ISS i september En udstilling om rummet og solsystemet er blevet vist i skurvognen foran biblioteket. Bibliotekets projektfolk har bl.a. fremvist facts om Andreas Mogensen og formidlet oplysninger om hele missionen for både børnehaver, indskolingen og mellemtrin. Det sidste modul er nu udrullet i samarbejde med en ny skole, Hannæsskolen. Denne gang gælder det solsystemet for klasse (28 elever i alt). For at vise deres viden illustrativt, har eleverne lavet planetkasser ud af skotøjsæsker. Eleverne skal desuden afslutte Rumprojektet med en skriftlig hjemmeopgave. Her skal eleverne vise, hvad de har fået ud af forløbet. Udfordringen har bl.a. været at få it integreret i skurvognen og at finde frem til de rette it redskaber. PC ere og smartboards blev indkøbt og brugen af dette udstyr har været bærende i bibliotekets tilbud i forhold til læringen og den wauw effekt, som vi ønskede, at skurvognen skulle bibringe. Derudover blev ipads en del af tilbuddet. Samarbejdet mellem folkebibliotek og Bedsted skole Brainstorm førte til idébank, hvor begge parter valgte emner og tiltag ud fra Lærerne valgte 3 overordnede emner inden for solsystemet, som de ville fokusere på. Lærerne gik i gang med at lave et læringsforløb for de 14 dage inden for disse 3 emner. Bibliotekarerne forberedte sideløbende hermed et skurvogns tilbud, der matchede skolens læring. Inden projektet gik i luften koordinerede vi regelmæssigt via fællesmøder og mails. For begge projekter har fremgangsmåden været, at lærerne har fundet ud af, hvilke delemner inden for det overordnede emne, der skulle fokuseres på i læringen, hvorefter vi (biblioteket) har fundet frem til formidlingsmæssige muligheder i skurvognen, såvel digitale som fysiske muligheder. Denne afgrænsning af emnet har foregået i regelmæssig dialog mellem skole og bibliotek. Fælles studietur til Orion Planetariet Mål for projekt Rummet Hannæsskolen 2. og 3. klasse: Varighed: 2 uger ca. 20 lektioner. Eleven kan sortere og klassificere. Eleverne skal kunne kende forskel på gas- og stenplaneter. Eleverne skal kende til begreber som stjerner, planeter og galakser. Her vil Kulturskurvognen blive anvendt til at give eleverne et indblik i planeternes og stjernernes navne og placering. Amatørastronom Viggo Pedersen holder oplæg om planeterne. Endvidere anvendes app en Skyview, der giver mulighed for at finde stjernernes og planeternes placering på himlen. Eleven har viden om enkle måder til at beskrive resultater. Eleverne skal ud fra oparbejdet viden udarbejde en model for planeternes størrelse i en skotøjsæske. Eleven kan udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål. Eleverne skal på Internettet indhente viden om Tycho Brahes liv og betydning for den moderne astronomi. Eleverne har også fået den historiske vinkel på. De har arbejdet med den verdenskendte danske astronom Tycho Brahe, der betragtes som grundlæggeren af den moderne observerende astronomi. Specifikke it undervisningsforløb har der ikke været i projektet. Til gengæld har eleverne benyttet sig af elektronikken i praksis til understøttelse af emnet. I det første projekt i Bedsted havde vi en brainstorm seance med lærerne fra skolen. Det var en glædelig oplevelse (og overraskelse), at det var de samme ting og retninger, man ville arbejde efter. Bibliotekar Lene Malle, Thisted 24 MIT RUM FOR LÆRING OG OPLEVELSER MIT RUM FOR LÆRING OG OPLEVELSER 25

14 INDSKOLINGEN Glade astronauter på oplevelser i den mobile skurvogn i Thisted Forklaring til læringsmålene nedenfor: 1= Det vi regner med alle lærer 2= Det vi regner med en del kan lære 3= Det som nogle få kan lære Læringsmål: Kende og benævne planeterne i vores solsystem (1) Kan fortælle, hvordan planeterne er placeret i forhold til solen (1) Kan forklare forskellen på stjerner og planeter (1) Kan forklare forskellen på skønlitteratur og faglitteratur (3) Kan læse en alderssvarende fagtekst og forklare indholdet (1) Kan forklare, hvordan solen og månen har indflydelse på vores tidsregning på jorden (2) Kan skrive en fagtekst, hvori der indgår begreber fra emnet (fx galakser, stjerner, planeter, stjernebilleder, gasplanet, klippeplanet og dværgplanet) (2) Kan bruge begreberne: mælkevejen, galakse, tyngdekraft, vægtløshed (2) Kender begreberne atmosfære, drivhuseffekt (3) Tegn på læring: Børnene benævner de forskellige planeter og har viden om typiske træk ved planeterne (1) Børnenes tekster bærer præg af at være inspireret af den læste faglitteratur og de oplevelser, som de har fået gennem de to uger (2) Børnene kommer med undrende spørgsmål i forhold til rummet (2) Børnene kommunikerer og anvender begreber (som er gennemgået) i deres daglige kommunikation med børn og voksne (3) Børnene kan omsætte deres viden til bygning af en rumstation (LEGO) (1) Børnene kan videregive viden til andre (3) Børnene drager paralleller mellem små forsøg og dele af den videnskab, der er knyttet til rumforskning (3) Samarbejdet mellem Thisted Bibliotek har været en stor succes og Hannæsskolen vil ikke tøve med deltage, hvis der skulle komme en henvendelse ved en senere lejlighed Lærer Lars Frøstrup, Hannæsskolen 26 MIT RUM FOR LÆRING OG OPLEVELSER MIT RUM FOR LÆRING OG OPLEVELSER 27

15 UDSKOLINGEN UDSKOLINGEN Eksempler på forløb i udskolingen Skive: Informationskompetencer for 8. klasser I et samarbejde med Aakjærskolen har biblioteket gennemført workshops baseret på metoden Flipped Learning og udviklet et nyt QR kodeløb for 8.klasserne. Metoden har været ved hjælp af video, smartphones, QR koder, blogs og praktiske opgaver at præsentere eleverne for informationssøgning, kildekritik og færdselsregler på nettet. Projektet har været et led i arbejdet med informationskompetencer til elever i udskolingen. Aktiviteten er gennemført på biblioteket i maj umiddelbart før elevernes opgaveskrivning i juni måned. Skolen har klart kunnet se nytten af projektet. Struer: Har udviklet og gennemført en Litteraturog multimediefestival i 2014 i samarbejde med Gimsing Skole. Har også lavet en lille film om dette. Sydslesvig: Med udgangspunkt I DR s udstilling om børnetv gennem 50 år Nøjh, det for børn, blev der tilbudt og gennemført 8 workshops for ca. 300 sydslesvigske skoleelever, hvor der bl.a. laves børnefjernsyn og underholdning til andre børn med hjælp fra professionelle undervisere i fortælling, animation og kortfilm. De 300 deltagende elever fik et grundlæggende kendskab til dansk børnekulturhistorie. Ligeledes fik eleverne et godt kendskab til at arbejde med forskellige digitale film/tvfremstillingsmuligheder. En kombination af film, rundvisninger og workshops supplerer læsningen og danskundervisningen i det tosprogede område. Nogle af skolerne havde med bagrund i udstillingen Nøjh, det for børn, udarbejdet opgavehæfte, som børnene arbejdede med forud for deres deltagelse i udstillingsrundvisning og workshops. Efterfølgende er børnenes digitale produkter fra de mange workshops blevet vist på skoler for både andre elever men også for forældre og bedste forældre. Flere lærere fortæller, at det eleverne lærte på Kamishibai-workshoppen kan bruges i mange læringssituationer. Kombinationen af at tegne, fortælle og vise en historie er en super måde for eleverne at udfordre kreative og sproglige kompetencer. Elevernes arbejde i dé workshops, der handlede om filmmediet kan ses på noej,-det-for-boern Anni Søndergaard fra Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig i Flensborg demonstrerer det japansk inspirerede billedteater en Kamishibai. Workshops over DRs produktion Nøjh, det for børn på DCB i Sydslesvig Jeg har talt med alle deltagere, og vi er alle enige om at Kamishibai arrangementet var en forrygende succes. Vi hæftede os bl.a. ved at børnene blev godt instrueret og hjulpet undervejs, at alle havde en succesoplevelse og fik brugt sproget. Vi var også meget stolte af vores elevers samarbejdsevner. Vi kommer helt sikkert til at bruge det i undervisningen (Den om ørnen og anden er allerede oversat til engelsk, fx.). Vi håber at få muligheden igen til næste år. Venlig hilsen Lis 28 MIT RUM FOR LÆRING OG OPLEVELSER MIT RUM FOR LÆRING OG OPLEVELSER 29

16 UDSKOLINGEN Ikast-Brande: Har gennemført et 8 ugers litteraturprojekt for to 7. klasser på Nr. Snede skole i samarbejde med forfatteren Peter Høeg. Læringsforløbet har handlet om at udvikle litteraturoplevelser, kreative skrivefærdigheder og empatiske, sociale kompetencer. Hver klasse har i et forløb på 90 minutter 1 gang ugentligt i 8 uger deltaget i diverse aktiviteter og metoder som led i at styrke børns kulturelle dannelse og i at udvikle feltet mellem folkeskolens læringsfokus og folkebibliotekernes oplevelsesfokus. I undervisningsforløbet har der været stor faglig deltagelse og bevågenhed fra: 2 folkebibliotekarer, 2 skolebibliotekarer, 1 lektor fra Via University College, Aarhus, 3 bachelorstuderende og 1 repræsentant fra Læseforeningen/Aarhus Universitet. Ligeledes har projektet også opnået stor medieomtale. Projektet har vist, at unge får gode, dybe og konstruktive oplevelser med litteratur, når de: Selv læser, Når de får læst højt Og når de læser højt for hinanden. Udover læsning har eleverne bl.a. arbejdet med: Øvelser inspireret af yoga og mindfullness Fysiske aktiviteter, der understøtter opbygning af tillid og empati blandt eleverne Kreativ skrivning brevskrivning (til én der betyder noget), haiku digte, konfirmationssange Mundtlige øvelser: Videredigtning på fortællinger som Hyrdinden og skorstensfejeren Egne mundtlige fortællinger biografiske og opdigtede Styrken 8 ved projektet har været: Eleverne var motiverede Eleverne var engagerede Eleverne flyttede sig Eleverne har vist ved opfølgende undervisning at de har lært noget/kan huske øvelser Eleverne kan huske ikke kun verbalt men også med kroppen Eleverne elskede gode historier Projekterfaringer skal udbredes til andre skoler/biblioteker i de kommende år samt tilbydes nationalt til øvrige fagprofessionelle, der arbejder med fokus på børn Litteraturoplevelser og empatiske kompetencer i samarbejde med forfatteren Peter Høeg i Ikast-Brande 8 Oplæg v Lektor Søren Fanø: Nærvær, empati og oplevelser med tekster i undervisningen. Seminar Literacy og digital læring, Silkeborg, d. 22. september MIT RUM FOR LÆRING OG OPLEVELSER 31

17 UDSKOLINGEN UDSKOLINGEN Find jeres egne lokale veje i samarbejdet Skolernes årshjul er et område, hvor bibliotekerne med fordel kan bidrage med de årligt tilbagevendende biblioteksaktiviteter, så de indgår naturligt i lærernes planlægningsarbejde. Der kan være særlige nationale kampagner, som er interessante for både bibliotek og skole, og der kan være særlige lokale events, som fortjener særlig fokus fra både skole og bibliotek. Erfaringerne siger, at man skal være i rigtig god tid med planlægningen. Nyborg: Har startet en proces i de integrerede biblioteker og i PLC generelt, hvor vi arbejder med at udforme årshjul en slags overskuelig kalender over årets aktiviteter i PLC. Dels for at illustrere hvilke kulturelle events og faglige indsatser vi sætter i gang, dels for at tydeliggøre vores funktioner og kompetencer som vejledere. PLC har på mange måder brug for at synliggøre og reklamere for indsatser og initiativer på samme måde som folkebiblioteket, når vi skal inspirere kolleger og børn til at arbejde med læring. Vi arbejder med analoge oversigter som nedenstående eksempel: Herunder oplistes ugerne med det faglige indhold. Vi arbejder også I værktøjet Plandisc. Her ses et årshjul under udvikling Et andet eksempel på årshjularbejdet er et kultur- og idékatalog for skoleåret udarbejdet af læringscenterkoordinatoren i Struer med ideer til, hvordan den enkelte lærer planlægger målstyret undervisning. Kataloget har følgende indhold: Årshjul for PLC i Nyborg Kerneopgaver i forhold til den nye bekendtgørelse: Formidling af nyeste viden om læring Understøtte målstyret undervisning Samarbejde med folkebiblioteket Samarbejde om skoleudviklingsinitiativer Understøtte samarbejdet med eksterne parter Inspiration til brug af digitale læremidler i undervisningen Formidle kulturtilbud Kerneopgaver af administrativ art: Møder på tværs i PLC Bogudlån, administration af materiale og litteratur arbejde Samarbejde, idéudvikling og sparring med øvrige vejledere Sparringspartner for skolens ledelse Kontakt til CFU og formidling af materialer Kontakt til fagudvalg Oversigt over kampagner og kulturelle aktiviteter fordelt over året, tilmeldingsfrister m.v. Ideer til bevægelse i undervisningen Hjælp til målstyret undervisning Vejledning til at booke materialer fra Mit cfu samt streaming af film Kontaktinformationer til skolebibliotekskontoret Oversigt over kommunens fælles digitale databaser Et væld af ideer og links til undervisningsrelevante materialer og tilbud Og meget mere. De involverede i projektet Mit Rum for Læring og Oplevelser er generelt enige om, at det er godt med struktur og overblik i samarbejdet, men der skal også være plads til det aktuelle og til spontane tiltag. 32 MIT RUM FOR LÆRING OG OPLEVELSER MIT RUM FOR LÆRING OG OPLEVELSER 33

18 UDSKOLINGEN Nyborg: Har arbejdet med indretning af læringsrum med ekstern partner i det integrerede bibliotek i Ullerslev. Ambitionen er at inspirere lærerne til at indgå i flere forskellige læringsrum og til at understøtte arbejdet med mål, evaluering og feedback. Målene bliver tydeliggjort i de enkelte rum: Nu går vi ind i dette rum og øver os på dette. Når vi går ud: Har vi så lært det, vi gerne ville? Ikast-Brande: Arbejder også med digital kommunikation mellem Pædagogisk Læringscenter og biblioteket. En fælles it platform, hvor børnebibliotekarerne figurerer som en integreret del af medarbejderstaben hos kommunens pædagogiske læringscentre med bl.a. træffetider og præsentationer af børnebibliotekarerne med omtale af den enkeltes kompetencer, ressourcer og kontaktinformationer. Anvendte udtryk og begreber Hvad betyder Digital dannelse? Digital dannelse handler om, at kunne begå sig socialt og etisk i den virtuelle virkelighed. Det betyder, at du indgår i værdiskabende, sociale sammenhænge med andre på nettet, at du er positiv, men også at du nøje overvejer dine egne og andres intentioner, handlinger og udtryk i den virtuelle virkelighed. Du har opnået digital kompetence, når du forstår både at bruge dine digitale færdigheder, så du indgår i værdiskabende sammenhænge med andre og samtidig udviser digital dannelse i din ageren på internettet Indretning af kreative læringsrum i det integrerede bibliotek i Ullerslev v. Nyborg 34 MIT RUM FOR LÆRING OG OPLEVELSER MIT RUM FOR LÆRING OG OPLEVELSER 35

19 UDSKOLINGEN HVAD FÅR BIBLIOTEKERNE UD AF SAMARBEJDET? Bibliotekerne og det digitale Flere biblioteker tilbyder skolerne understøttende forløb med fokus på etik, konsekvenser af god og dårlig opførsel på de sociale medieplatforme. Med eksempler på og gruppediskussioner om netmobning, digital identitet og forskellen på positive og negative spor på nettet. I projektperioden har vi også talt meget om digital dannelse, og hvordan bibliotekerne kan understøtte skolernes undervisning digitalt. Et par konkrete eksempler: Ikast-Brande: Har i projektperioden indledt et samarbejde med Statsbiblioteket i Aarhus om at afprøve Lektier Online for en lokal skoles 5. og 6. klasse i tidsrummet fra kl dage ugl. (5. kl) samt i perioden kl dage ugl (6. kl). Projektet har været et særligt tilbud til eleverne i Brande. Projektet kuldsejlede dog, iflg. lærernes udsagn pga. manglende behov/interesse fra elevernes side. Derfor opnåede man ikke at udfolde potentialet i tilbuddet. Andre kommuner, Frederiksberg, Frederikssund og Langeland har imidlertid haft stor gavn af et tilsvarende samarbejde mellem Lektier On-Line og kommunens skoleelever. Sydslesvig: Produktion af børnefjernsynsog filmaktiviteter. Eleverne deltog i processer, hvor de samarbejdede, producerede og præsenterede et produkt f.eks. en kortfilm, en animationsfilm eller børne-tv. Eleverne oplevede biblioteket som et kreativt og faciliterende it-makerspace og lærte gennem samarbejde med kammerater, lærere, bibliotekarer og professionelle fagfolk nye kreative og digitale processer. Med workshoppenes fokus på produktion af film/tv har eleverne opnået viden og erfaring med digitale og kreative processer. Center for Undervisning og biblioteket mærkede en stor interesse blandt de mange samarbejdspartnere en interesse, der helt sikkert baner vejen for yderligere partnerskaber omkring udvikling af nye tilbud til børn. Kulturelle oplevelser understøtter undervisningen Det handler om at skabe et solidt og fagligt stærkt netværk om fælles biblioteksbetjening af børn i den enkelte kommune. I fællesskab skal folkebiblioteker, de pædagogiske læringscentre og skoler skabe en let adgang for børn til det optimale bibliotekstilbud. Og den skal være rigtig god, uanset om barnet går på en lille eller på en stor skole, om det er øst eller vest for Storebælt. Med den nye skolereform er det skrevet sort på hvidt, at skoler skal samarbejde med folkebiblioteker. Bibliotekernes indfaldsvinkel hertil kan være Literacy, det vil sige understøtte færdighederne Tale, Lytte, Læse og Skrive og dermed skabe børn, der bliver i stand til at undersøge og tænke selvstændigt og formidle deres idéer og synspunkter mundtligt og skriftligt. Mit Rum for Læring og Oplevelser viser, at børnenes læring optimeres med kulturelle oplevelser, at kulturelle oplevelser understøtter læringen. Hvad får bibliotekerne ud af samarbejdet? Biblioteket skal stimulere læselysten hos børn. I et samarbejde med skolerne opnår bibliotekerne endnu større effekt hos det enkelte barn. Biblioteket skal formidle kendskabet til litteratur og til forfatterne. Det er fortsat folkebibliotekets kernekompetence. Det giver værdi for børn og også for voksne at stifte bekendtskab med litteraturen. Biblioteket skal også fortsat være en del af samfundets læring. Et eksempel er, at bibliotekerne tilpasser deres tilbud til skolereformen. Bibliotekerne kan lære børn at navigere på nettet og begå sig på de sociale medier. Det handler om både kulturel og digital dannelse. Biblioteket skal også fortsat lære børn at lave kvalificerede informationssøgninger både på nettet og via andre medier. Bibliotekets samarbejde med skolerne og PLC bidrager ikke kun til større synergieffekt i samarbejdet men øger også mulighederne for dels at give større gennemslagskraft i tilbuddene til målgrupperne og dels opnå en større kontaktflade, når det gælder potentielle brugergrupper. En anden fordel er, at i et tæt samarbejde med skolerne udvikles også nye begejstrede og loyale samarbejdspartnere. Der udvikles gensidig forståelse og indsigt i hinandens arbejdsvilkår, hvilket fremmer mulighederne for at blive skarpe og målrettede i serviceydelserne til børnene. En egentlig biblioteksdidaktik vinder frem også på baggrund af dette projekts erfaringer. Professionalisering af læringstilbud: det handler meget om vores sprog, og at vi skal tilegne os uddannelsesverdenens sprog. Målet må være at præsentere en biblioteksdidaktik! Bibliotekschef Lars Bornæs, Silkeborg, på seminaret Literacy og digital læring d MIT RUM FOR LÆRING OG OPLEVELSER MIT RUM FOR LÆRING OG OPLEVELSER 37

20 HVAD FÅR SKOLERNE UD AF SAMARBEJDET? fremtidige kompetencer Unge Poeters Klub i samarbejde med forfatterne Jacob Hedegaard Pedersen & Mads Heinesen, Struer Hvad får skolerne ud af samarbejdet? Det er også en fordel for skolerne at indgå i tæt samarbejde med folkebibliotekerne. Ved bibliotekshjælp og -samarbejde får den enkelte lærer frigjort tid til at øge kvaliteten i den øvrige undervisning. I tilgift får skolerne tilført kulturelle oplevelser, som supplerer de enkelte læringsforløb. Skolernes årshjul er et oplagt område, hvor bibliotekerne med fordel kan bidrage med årligt tilbagevendende biblioteksaktiviteter, så de indgår naturligt i lærernes planlægningsarbejde, og således er tilpasset skolernes langtidsplanlægning. Skolerne får tilført øgede ressourcer i form af fx kørselsordning, logistik, materialekøb, arrangementer, inspiration og udstillinger. Skolerne får tilført nye synergier og kan indgå i nye samarbejdende snitflader som fx indretning af nye læringsrum i biblioteket og ved arrangementer. Skolerne kan lære af biblioteksfolkenes faglige værktøjer som fx processtyringsværktøjer og logistiske redskaber til den administrative del fx biblioteksdatabaser, udlån, rykkere og materialehåndtering. Konkret oplever nogle af projektets skoledeltagere, at der er inspiration at hente i bibliotekernes sociale hensyn fx omkring fleksibel udlånsprocedurer til samspilsramte børn. Hvilke fremtidige kompetencer skal medarbejderne have for at arbejde med betjening af børn? Du skal først og fremmest være professionel Det betyder, at du skal kende styrker og svagheder både internt i din egen organisation og hos samarbejdspartnerne. Du skal vide noget om læring og målstyret undervisning (se side 33 om Årshjulet i PLC Nyborg). Du skal være initiativrig og en god (projekt)leder Det betyder, at du skal være igangsættende, men du skal også være i stand til at lade andre få ejerskab til ideerne og samarbejdsprojekterne. Du skal være en god formidler Det betyder bl.a., at du skal være klar i mælet god til at kommunikere. Du skal være en god netværker Det betyder, at du skal bruge alle dine kompetencer til etablering af samarbejder og netværk både indenfor din egen organisation (så du ikke risikerer at blive en ensom cowboy (udi projektarbejde) men også udenfor i forhold til de eksterne partnere i skolen/ biblioteket. Du skal være i besiddelse af biblioteksdidaktiske kompetencer Det betyder, at du (iflg. lektor Jens Jørgen Hansen, SDU Kolding se side 14) skal være i stand til at gennemføre kulturtilbud, at udvikle, planlægge og designe kulturtilbud og endelig: Være i stand til at analysere og reflektere over arbejdet med gennemførelsen og planlægningen af kulturtilbud. Og så er det faktisk en stor fordel, hvis du kan li børn! 38 MIT RUM FOR LÆRING OG OPLEVELSER MIT RUM FOR LÆRING OG OPLEVELSER 39