Høringssvar til forslag om harmonisering af åbningstid i. 0-6 års-institutioner i Faxe Kommune

Transkript

1 Høringssvar til forslag om harmonisering af åbningstid i 0-6 års-institutioner i Faxe Kommune 1 Vurdering af sagsfremstilling Det er vigtigt at understrege at vi i bestyrelsen ser dette forslag som et spareforslag, snarere end et harmoniseringsforslag. Åbningstiden i Faxe kommunes institutioner varierer i dag fra 52,5-56,25 timer i ugentlig åbningstid. Denne åbningstid tænkes nu nedsat til 50 timer ugentlig, med en enkelt institution i hvert distrikt med en udvidet åbningstid. Denne udvidede åbningstid ligger dog stadig 2,25 time ugentlig under den nuværende længste åbningstid. Der er altså tale om en reel besparelse og en service forringelse særlig for pendlere. Et skridt mod et dårligere arbejdsmiljø for de ansatte. En kvalitetssænkning på dagtilbudsområdet, der vil gå ud over vores børn. Dette kan meget vel få den konsekvens, at der vil være flere børn der har svært ved at honorere de krav der stilles i folkeskolen, da det er afgørende for deres kompetenceudvikling, at der har været mulighed for tryghed, udfordring, leg og samvær med voksne i daginstitutionen. Det er altså ikke alene nok at kunne dække en åbningstid og sørge for pasning, der skal være tid og rum til pædagogisk arbejde, for at det enkelte barn udvikler sig til at honorere krav der sættes senere ex. i folkeskolen. Det er meget svært for bestyrelsen at tage saglig stilling til forslaget da det statistiske materiale modtaget fra kommunen er ganske mangelfuldt. Det er ikke muligt at afgøre præcis hvor mange familier i Faxe der reelt har pasningsbehov i ydertimerne, da fremmødet angives i procent og vi derfor kun kan regne ud fra hvad institutionerne er normeret til og ikke det faktiske antal børn i institutionerne. Det fremgår heller ikke i hvor høj grad det er de samme 1

2 børn der har brug for pasning i ydertimerne hver dag eller om tallet egentlig er større, da det er forskellige børn i institutionen der har et pasningsbehov på forskellige dage. Det fremgår ikke af materialet om der er taget højde for at ydertimen i de enkelte institutioner ikke dækker samme tidsrum, da institutionerne har forskellige åbningstider. Vi formoder at dette ikke er noget der er kompenseret for, da det er bemærkelsesværdigt, at de institutioner der lukker tidligst også er de institutioner der har det højeste procentvise fremmøde i ydertimen om eftermiddagen. På det grundlag er vi usikre på om vi af materialet rent faktisk kan se, hvilke institutioner der har størst fremmøde i eftermiddags ydertimen. Der er jo en væsentlig forskel på antallet af børn i ydertimen, fra en institution der lukker kl. 17 (16 om fredagen) til en institution der alle dage lukker Mere relevant ville det være at kende antallet af børn i institutionerne kl. 16, da dette meget vel kan være her den yderste eftermiddagstime starter, efter reduktionen i åbningstiderne. Det ser ud til at de fleste institutioner i Haslev har et relativt stort fremmøde i ydertimen om morgenen, hvilket vil betyde at langt størstedelen af institutionerne i Haslev, skal have reduceret åbningstiden i eftermiddagstimerne. Dette vil have den konsekvens, at den institution der har udvidet åbningstid, vil have mange børn i ydertimerne om eftermiddagen. Af materialet fremgår det at min. 36 børn i Haslev har brug for pasning i ydertimen om eftermiddagen. Dette tal kan være større, men dette kan ikke ses af det fremsendte materiale. Skal kun en enkelt eller meget få institutioner dække pasningsbehovet i ydertimen om eftermiddagen, vil en relativt stor del af børnene i denne institution være placeret her udfra et pasningsbehov, snarere end et valg om nærhed i forhold til bopæl eller transportmuligheder. At reducere åbningstiden med 5 timer ugentligt vil bringe Regnbuens åbningstid ned på 50 timer ugentligt. Når normeringen og dermed antallet af personaletimer skal udregnes, udvises den kreativitet, at åbningstiden regnes som et gennemsnit. Det betyder at lukkeuge og dage fratrækkes og den 2

3 ugentlige åbningstid ender normeringsmæssigt på omkring 47,5 time. Antallet af personaletimer skal i Regnbuen skæres med 33,10 personaletimer. I Finansloven 1 kan ses at forligsparterne er enige om at øge kvalitet og normering på dagtilbudsområdet. Det kan således læses at forligsparterne er enige om at dagtilbud udgør en stor del af børns hverdag og at kvaliteten er afgørende for at grundstenen til en god skolegang lægges. Børn har brug for tryghed, udfordring leg og samvær med voksne for at udvikle sig og blive klar til skolestart. Dette ses som en del af det kvalitetsløft regeringen ønsker på dagtilbudsområdet. Derfor er det svært at finde en sammenhæng med at Faxe kommune ønsker at reducere åbningstiden med dermed følgende reduktion af personaletimer. Man ønsker fra kommunens side at inkludere flere børn med særlige behov, og da der er begrænset antal støttetimer, vil dette stille større krav til personaleressourcer. Dette harmonerer ikke med så stort et sparekrav, særligt en lille institution, som Regnbuen, vil rammes hårdt, og det er sandsynligt at stuepædagogerne skal tage hånd om de støttekrævende børn i ydertimerne. Problemet bliver ikke mindre af at netop Regnbuen kunne være et naturligt valg til placering af børn med støttebehov, da det er en lille institution. Som tidligere nævnt kan en reduktion i åbningstiden, samtidig med øgede krav om inklusion og færre specialpædagogiske støttetimer, stille større ressource krav til institutionens faste personale. Dette er lig med en øget belastning, sandsynligvis særligt i ydertimerne, hvor antallet af pædagoger er begrænset og dermed også muligheden for aflastning. Ligeledes vil det generelle antal af børn i ydertimen værre større med den reducerede åbningstid, hvilket selvsagt har omkostninger både for børn, støttekrævende børn og de ansatte. Det er flere gange vist at det er en alvorlig stressfaktor ikke at føle sig i stand til at yde sit bedste når man er på arbejde. Har man ikke tid til at sætte sig og 1 Aftale om finansloven for 2012: Bedre normeringer i dagtilbud 3

4 have en dialog med det enkelte barn, som måske har et stort behov for denne voksenkontakt, da barnet er i institutionen i ydertimen, vil det altså hurtigt virke stressfremmende for personalet. Ligeledes ses det af undersøgelser fra AKF 2, at der er en direkte sammenhæng mellem normering og pædagogers risiko for langtidssygdom. Samme undersøgelser viser at der er samme sammenhæng mellem normering og tilbøjeligheden for personaleflugt. Normeringen vil alt andet lige påvirkes, da åbningstiden skæres 5 timer, medførende et tab på 33,10 personale timer, det samme antal børn, med det samme pasningsbehov. I Regnbuen, hvor personalet generelt lader til at have et godt arbejdsmiljø, har der indenfor det sidste år været to langtidssygemeldinger, hvilket kan have mange årsager, men bestyrelsen frygter at den nye besparelse vil øge risikoen for langtidssygemeldinger og personaleflugt. Som tidligere nævnt, vil en reduktion i åbningstiden resultere i færre pædagogtimer til det samme antal børn, med det samme pasningsbehov. Det vil selvfølgelig have en konsekvens for det pædagogiske arbejde og dermed også for børnene. Ifølge Dagtilbudsloven 1 stk 3 3 er formålet med loven at Forebygge negativ social arv og eksklusion og der skrives også at det inkluderer børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne. At leve op til denne del af lovgivningen bliver sværere og sværere i takt med de næsten årligt tilbagevendende nedskæringer. Specielt når der - på baggrund af kreative beregninger - skæres mere i personaletimerne, end den nedsatte åbningstid reelt berettiger til. En logisk konsekvens af, at institutionen reducerer sin åbningstid med én time 5 dage om ugen, vil være en maximal reduktion af personaletimer på 10 timer om ugen. I Regnbuens tilfælde lyder sparekravet på 33,1 time om ugen, hvilket svarer til en ca 10% besparelse på 2 Gørtz, Mette: Normeringer, sygefravær og udstødelse. AKF rapport, Socialministeriet: Bekendtgørelse af lov om dag -, fritids -, og klubtilbud m.v. til børn og unge,

5 personalet. DET ER IKKE OK! Det er en naturlig konsekvens af harmoniseringsplanerne, at det er de forældre, som har flexible jobs med mulighed for at tilpasse pasningsbehovet, som vil være overrepræsenteret i institutioner med kort åbningstid. Undersøgelser indikerer, at det er en fordel, hvis institutioner rummer både stærke og mindre resourcestærke familier, hvis man skal forebygge negativ social arv. Planerne om harmonisering af åbningstiden er derfor ikke hensigtsmæssig, hvis man skal opfylde kravene i Dagtilbudslovens 1 stk 3 4 I følge Dagtilbudsloven 1 stk 2 4 gives familien fleksibilitet og valgmuligheder m.h.t forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt, kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv. Hvis man i Haslev vælger, at kun én institution skal holde længe åbent, er der reelt ikke noget valg. Man er tvunget til at vælge institution efter åbningstid og har derfor ikke mulighed for at prioritere andre behov og ønsker, som familien måtte have. Dette er i strid med lovgivningen. 2 Vurdering af de forskellige modeller for harmonisering Grundlæggende ønsker vi ikke nogen af modellerne, da det er svært at se, at det ikke vil have store konsekvenser for alle institutioner, både de med kort åbningstid og dem med lang. Samtidig kan vi ikke ud fra det givne materiale se, om vi har de oplysninger vi har brug for, til at give det rigtige høringssvar. I vores vurderinger af de enkelte modeller har vi primært taget stilling til situationen i Haslev, da vi intet kendskab har til institutionerne i de andre byer. 4 Socialministeriet: Bekendtgørelse af lov om dag -, fritids -, og klubtilbud m.v. til børn og unge,

6 Hverken mht placering eller indhold. Model 1A: Placeringen i nærheden af Vibeeng Skole bruges som argument for, at lade denne institution have lang åbningstid. Dette er intet argument. I så fald kunne man lige så godt vælge en institution, som lå i nærheden af eks. Nordskovskolen eller Sofiendalsskolen. Under normale omstændigheder, ville forældre i høj grad vælge en daginstitution, som lå i nærheden af hjemmet. Hvis Småfolket i høj grad fyldes op med pendlerbørn/børn med behov for at blive hentet sent, så er der ikke længere plads til de børn, som reelt kommer fra området. Dette vil give en ringere grad af helhed i børnenes dagligdag og opvækst. Det at følges ad fra børnehave og videre i skole vil også være mindre sandsynlig, da de ikke nødvendigvis ikke længere har en geografisk tilknytning til institutionen. Afstanden fra Småfolket til stationen bør også overvejes. Kommer man med tog, er der relativt langt til småfolket - specielt sammenlignet med andre af Haslevs institutioner. Bor man i Dalby eller Faxe, og har man behov for at få passet sit barn i ydertimerne, må det konstateres, at man får MEGET langt. På den måde forventer kommunen indirekte, at alle familier har rådighed over to biler. Umiddelbart virker småfolket - pga fremmødet om eftermiddagen - som et oplagt valg. Såfremt at denne fremmødeprocent er baseret på tidsrummet , mens andre institutioner vurderes i et andet tidsrum - eks. Regnbuen i tidsrummet så kan tallene ikke bruges som 6

7 argument. Når man kun har én institution, med udvidet åbningstid, så melder spørgsmålet sig: Har kommunen tænkt sig at tvangsflytte børn fra Småfolket for at skabe plads til de, som i øjeblikket har brug for udvidet åbningstid? Og børn som har brug for den udvidede åbningstid. Skal de så tvangsflyttes til Småfolket? Og hvis familiens behov ændrer sig, flytter man dem så igen? Materialet giver kun et øjebliksbillede af behovet for pasning. Ved jobskifte eller ved krav fra arbejdspladsen om mere fleksibilitet, kan behovet ændre sig. Model 1B: Ligesom i Model 1A, forudsætter kommunen indirekte, at alle familier har rådighed over to biler. Denne gang er det Faxe Ldpl og Dalby som er kommet i klemme. Frøgården ligger måske en smule bedre i forhold til stationen i Haslev, men hvis man bor i den modsatte ende af byen, er det stadig ikke særlig hensigtsmæssigt, ikke at kunne vælge en institution tættere på bopælen. Generelt er man udover placering af en institution, også nødt til at se på popularitet, som et udtryk for forældrenes ønsker rent pædagogisk. Det er ingen hemmelighed, at nogle institutioner i Haslev - og sikkert også i resten af kommunen - er mere søgte end andre. 7

8 Det er ikke hensigtsmæssigt, at lade en upopulær institution være den eneste med udvidet åbningstid, selvom det kunne betyde, at den blev fyldt op. Det vil stadig ses som en serviceforringelse. Samtidig har vi de samme bekymringer, som i Model 1A, omkring helhed i børnenes hverdag og opvækst, samt tilknytning til lokalområdet. Hertil kommer spørgsmålene omkring tvangsflytning af børn. Model 2: Det er svært at forestille sig, at der er familier, som ikke kan dokumentere, at de ind imellem har brug for udvidet åbningstid, så administrativt vil det både være besværligt og tidskrævende at gennemføre. Omvendt giver det ingen mening ikke at indføre øremærkede pladser, idet det ellers ikke vil være muligt for en familie med udvidet pasningsbehov, at sikre sig en sådan plads. Til gengæld ser vi en fordel ved flexpladserne, HVIS DER ER NOK!!! Men hvis der er nok pladser (dvs, at der er nogle der står tomme), så opnår man vel ikke den ønskede besparelse? Model 3: At understøtte sårbare familier, bør ikke blandes sammen med udfordringen med at harmonisere/nedsætte åbningstiderne i kommunens institutioner. Som skrevet er behovet ikke kendt, hvilket i sig selv taler imod, at iværksætte 8

9 forsøget, særligt da dette har den konsekvens, at ingen institutioner i Haslev by har udvidet åbningstid i hverdagen. Dette kan have store konsekvenser for pendlerfamilier i Haslev by, der dermed ikke kan tilbydes udvidet pasning. At køre efter de andre institutioner i kommunen, vil bare bringe familiens pasningsbehov i hverdagen endnu højere op. Dette vil også være i strid med princippet om nærhed og helhed i børns hverdag. Dagplejen: Grundlæggende er vi af den holdning, at desto mere fleksibilitet, jo bedre. Det er derfor svært at se at en topstyret centralt udstukket åbningstid, med kun to forskellige åbningstider, er at foretrække. Vi ønsker at kommunens dagpleje skal give så mange valgmuligheder som muligt for ansatte og forældre. Afsluttende bemærkninger: Det er vigtigt at undgå at problematisere dagtilbuddene i kommunen i en grad så dette ikke længere er et attraktivt sted at bo. Med denne reduktion i åbningstiden problematiserer kommunen familier med et indtil nu, ganske almindeligt pasningsbehov. Valgmuligheder er vigtige, både i forhold til lovgivningen og for den enkelte familie, for hvilken det er af afgørende betydning at arbejdsliv og familieliv kan hænge sammen. Hvis Haslev stadig skal være en by med liv og fremtid, skal der ikke gøres tiltag der besværliggør tilflytning og motiverer fraflytning, og det er kommunens opgave at varetage dette. Generelt er man udover placering af en institution, også nødt til at se på popularitet, som et udtryk for forældrenes ønsker rent pædagogisk. Det er ingen hemmelighed, at nogle institutioner i Haslev - og sikkert også i resten af 9

10 kommunen - er mere søgte end andre. Det fremgår af materialet, at kommunen vil spare kr om året ved harmoniseringen. Dette forekommer at være en meget lille besparelse i forhold til den store serviceforringelse, der er lagt op til. Selv om der er tale om mangelfuld korrekturlæsning, og beløbet i virkeligheden er kr, synes det ikke at stå mål med konsekvenserne. Vi har en forventning om, at kommunen forholder sig til, hvorvidt de lever op til dagtilbudsloven på ex. de nævnte punkter vedrørende fleksibilitet og valgmulighed. Ligeledes har vi en forventning om at kommunen efterlever regeringens løfte om øget kvalitet på dagtilbudsområdet. Forældrebestyrelsen i Regnbuen 10