Uddannelsesprogram til Fagområdespecialist i Palliativ Medicin
|
|
- Rasmus Søren Mørk
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Uddannelsesprogram til Fagområdespecialist i Palliativ Medicin
2 Beskrivelse af fagområdet Palliativ medicin er det lægelige fagområde, der omhandler den lindrende og livskvalitetsforbedrende indsats for patienter med en livstruende sygdom og deres pårørende. I den palliative indsats tager man udgangspunkt i patienternes symptomer og tilstand, frem for deres grundsygdom/diagnose. Patientens og de pårørendes oplevelse af og ønsker for situationen er styrende for indsatsen. WHO s definition af palliativ indsats fra 2002 ses i Boks 1. Fokus er på øget livskvalitet for patienten og familien, hvilket fordrer behandling ud fra et helhedsperspektiv, tværfaglighed samt omsorg for de pårørende og de efterladte. Boks 1. Definitionen af palliativ indsats, WHO Palliative care is an approach that improves the quality of life of patients and their families facing the problems associated with life-threatening illness, through the prevention and relief of suffering by means of early identification and impeccable assessment and treatment of pain and other problems, physical, psychosocial and spiritual. Palliative care: Provides relief from pain and other distressing symptoms Affirms life and regards dying as a normal process Intend neither to hasten or postpone death Integrates the psychosocial and spiritual aspects of patient care Offers a support system to help patients live as actively as possible until death Offers a support system to help the family cope during the patient s illness and in bereavement Uses a team approach to address the needs of patients and their families, including bereavement counselling, if indicated Will enhance quality of life and may also positively influence the course of illness Is applicable early in the course of illness, in conjunction with other therapies that are intended to prolong life, such as chemotherapy or radiation therapy, and includes those investigations needed to better understand and manage distressing clinical complications WHO 2002 Fagområdespecialister i Palliativ Medicin har som udgangspunkt ansættelse i en specialiseret palliativ enhed (palliativt team, palliativ afdeling, enhed/ afsnit, hospice). Specialiserede palliative enheder er alene beskæftiget med palliation. 2
3 Fagområdets udbredelse og afgrænsning Fagområdespecialisten varetager direkte kontakt til patienter med behov for en specialiseret indsats (på hospital, hospice, plejehjem eller i eget hjem). Fagområdespecialisterne har desuden en vigtig funktion som samarbejdspartnere, rådgivere og undervisere i forhold til professionelle, som varetager palliativ indsats på basisniveau (både i primærsektoren og i sekundærsektoren). Organisatorisk og strukturel placering Den palliative indsats på ekspertniveau er målrettet patienter med kompleks symptomatologi, som kræver en specialiseret og/eller tværfaglig indsats herunder også støtte til afklaring af psykosociale og eksistentielle problemer. Indsatsen ydes af palliative enheder i hospitalsregi, af palliative team og/eller på hospice og varetages af særligt uddannet personale, der udelukkende er beskæftiget inden for det palliative område. For enkelte faggruppers vedkommende vil ekspertfunktionen dog blive varetaget som en konsulentfunktion. Indsatsen ydes under indlæggelse af patienterne på specialiserede enheder eller hospicer, tilsynsfunktion på andre sygehusafdelinger, ambulant funktion og udefunktion hos hjemmeværende patienter. De palliative teams opgaver hos hjemmeværende patienter, er, i samarbejde med hjemmesygeplejen og de praktiserende læger, at bedre betingelserne for, at patienterne kan plejes, behandles og dø, hvor de måtte ønske det og undgå unødige sygehusindlæggelser. Ekspertniveauet har endvidere til opgave at have konsulent- og undervisningsfunktion på basisniveau i både primær- og hospitalssektoren. Palliativ behandling kræver samarbejde mellem en lang række instanser og med en række andre specialer f.eks. røntgendiagnostik, klinisk onkologi, geriatri, psykiatri, anæstesi samt forskellige medicinske og kirurgiske specialer. Læringsmål for fagområdet palliativ medicin En læge, der er under uddannelse i fagområdet palliativ medicin, har allerede kompetence som speciallæge i et relevant klinisk speciale (f.eks. onkologi, anæstesiologi, almen medicin eller andet). I løbet af uddannelsesperioden skal lægen 3
4 tilegne sig yderligere kundskaber, færdigheder og holdninger, som er nødvendige for at have funktion som speciallæge i specialiseret palliativ indsats (palliativt team/palliativ enhed) med ansvar for et betydeligt antal patienter med fremskreden, livstruende sygdom og komplekse problemstillinger. Opnåelse af fagområdegodkendelse som Fagområdespecialist i Palliativ Medicin er ikke i sig selv en kvalifikation til ansættelse som overlæge. Læringsmål i henhold til Fagområdebeskrivelsen Læringsmålene falder i fire grupper: 1. Klinik Lægen skal: kunne afdække og respektere patienters og pårørendes særlige behov, herunder de religiøse, kulturelle og åndelige aspekter, samt den lidelse som livstruende sygdom udløser og som påvirker familiestruktur og andre sociale sammenhænge kende definitionen på smerte og forstå epidemiologien, biologien og kompleksiteten i symptomet smerte, herunder de psykologiske, sociale og åndelige karakteristika, samt være i stand til at udrede, vurdere og behandle de forskellige former for smerter, dvs. varetage farmakologisk såvel som ikke-farmakologisk smertebehandling kende og forstå andre symptomers epidemiologi, biologi og kompleksitet og beherske udredning og behandling af dem hos patienter med fremskreden kræftsygdom diagnosticere og behandle patienter i tidlig palliativ fase 4
5 kende og kunne vurdere behov for palliativ behandling og pleje ved andre almindelige ikke-maligne livstruende lidelser, og hvordan disse behov kan varetages ved tværfaglig palliativ indsats være fortrolig med den almindelige udvikling i ikke-maligne sygdomme og mulighederne for palliativ behandling af komplekse symptomer forårsaget heraf. kunne håndtere akutte situationer (f.eks. vena cava superior syndrom, delirium, respiratorisk panik) være i stand til at analysere vanskelige situationer og træffe nødvendige beslutninger være i stand til at integrere evidensbaseret palliativ medicin i daglig klinisk praksis samt beherske inddragelse af patienten og familien i beslutningsprocessen kende og kunne anvende de principper for medicinsk etik og lovgivning, der gælder indenfor palliativ medicin tilegne sig viden om og færdigheder i at kommunikere med patienter og pårørende i alle faser af patientens sygdom. Tilegne sig viden om og færdigheder i, at kommunikere med kolleger og andre fagpersoner diagnosticere og behandle behov i patienters sidste levedøgn/ den sidste tid kunne behandle almindelig symptomer, der skyldes komorbiditet have indsigt i rehabilitering af palliative patienter have et vist kendskab til de alternative og supplerende behandlinger, der bruges af patienter, der får palliativ behandling, og vide, hvor der kan 5
6 findes mere information om disse behandlinger. Kendskab til gældende lovgivning for disse behandlingsformer 2. Ledelse og samarbejde Lægen skal: kende og forstå begrebet tværfagligt teamarbejde og være i stand til at indgå konstruktivt i det tværfaglige teamarbejde i praksis have viden om og evne til at igangsætte og lede et palliativt behandlings- og plejeprogram, kende til forskellige måder at organisere palliativ indsats på kunne koordinere og samarbejde, så patient og pårørende oplever sammenhængende behandlingsforløb på tværs af sektorer. 3. Uddannelse Lægen skal: kende forskellige undervisningsmetoder, og vide hvordan de kan anvendes i formidling af palliativ medicin til samarbejdspartnere have undervisningserfaring 4. Videnskab og kvalitet Lægen skal: kritisk kunne læse videnskabelig litteratur, have forståelse for forskningsetik samt være i stand til at planlægge og beskrive et begrænset forskningsprojekt (kvalitativt eller kvantitativt metodevalg), en klinisk retningslinie eller udarbejde et systematisk review 6
7 være i stand til at udføre en klinisk audit baseret på en forståelse af principperne for kvalitetskontrol være i stand til kortfattet og præcist at præsentere resultaterne fra et videnskabeligt arbejde kunne medvirke til kvalitetssikring, kvalitetsudvikling, indberetning til databaser Holdninger & etik Der lægges i uddannelsen vægt på, at lægen har en positiv og åben holdning til patienter og pårørende og andre sundhedsfaglige grupper. Kendskab til andres kompetencer er vigtig i denne sammenhæng. I uddannelsen lægges der særlig vægt på forholdet til patienten og de pårørende. Kommunikation med patienter, der har alvorlig sygdom, og deres pårørende kræver respekt, indsigt, empati og forståelse for at skabe tillid og tryghed. Under uddannelsesforløbet skal der være en fortløbende drøftelse af de etiske spørgsmål, som knytter sig til arbejdet. Lægen skal: have forståelse og respekt for patientens selvbestemmelsesret inddrage patienten og de pårørende i diskussioner og beslutninger udvise respekt for alle sundhedsprofessionelle og have en åben og positiv holdning til teamarbejde altid have patientens og pårørendes livskvalitet i fokus og vurdere diagnostiske og behandlingsmæssige tiltag ud fra dette perspektiv 7
8 vise selvindsigt og være i stand til at tage vare på eget helbred og velbefindende udvise evne til kontinuerlig professionel udvikling og opbygning af viden Uddannelsesforløb Grundlæggende kompetence Lægen skal have opnået speciallægeanerkendelse i et relevant klinisk speciale. Krav til teoretisk uddannelse/kursus Nordic Specialist Course in Palliative Medicine (NSCPM) udgør som udgangspunkt det teoretiske element i uddannelsen til Fagområdespecialist i Palliativ Medicin. Anden teoretisk uddannelse i palliativ medicin på tilsvarende niveau kan også godkendes. Klinisk uddannelse Der er krav om to års klinisk ansættelse på fuld tid i en specialiseret palliativ funktion: Mindst et års fuldtidsbeskæftigelse på et godkendt A niveau uddannelsessted. Uddannelsesprogram og implementeret brug af logbog skal være en del af ansættelsen. Den uddannelsessøgende skal, som klinisk vejleder have en fagområdespecialist i Palliativ Medicin. Denne har ansvaret for at sikre, at de nødvendige kundskaber, færdigheder og holdninger tilegnes (se læringsmål). Op til 12 måneders klinisk funktion kan finde sted ved en specialiseret palliativ enhed, der er godkendt som uddannelsesafdeling på B niveau For løbende at kunne følge progressionen i uddannelsen får den uddannelsessøgende udleveret en logbog med tjekliste. Hvert opfyldt mål attesteres i logbogen. Herved foreligger der også dokumentation for opnåelse af de kliniske læringssmål. 8
9 Vejledning og udarbejdelse af individuel uddannelsesplan Den uddannelsessøgende får ved tiltrædelse af stillingen på det godkendte uddannelsessted tildelt en klinisk vejleder som er fagområdespecialist i Palliativ Medicin. Vejlederfunktionen skal rette fokus både mod den uddannelsessøgendes praktiske og teoretiske færdigheder og mod den uddannelsessøgendes kompetencer i forholdet til patienter, pårørende, kolleger og andre faggrupper. Diskussion af etik og holdninger bør være en vigtig del af vejledersamtalerne Første vejledersamtale, hvor den individuelle uddannelsesplan fastlægges, skal finde sted senest en måned efter tiltrædelsen. Den individuelle uddannelsesplan godkendes af den uddannelsesansvarlige speciallæge Den uddannelsessøgende har ansvaret for, at den individuelle uddannelsesplan følges. Det forudsættes, at der sker en kontinuerlig evaluering af den uddannelsessøgende i uddannelsesperioden. Såfremt der rejses tvivl om fremdriften i uddannelsen, skal det drøftes og påtales ved vejledersamtalen og føres til referat. Opstår der problemer som lokalt ikke kan løses, kan DSPaM s uddannelsesudvalg kontaktes. Vejlederfunktion Ved de godkendte uddannelsessteder skal der være en uddannelsesansvarlig Fagområdespecialist. Denne har ansvaret for: at udarbejde en uddannelsesplan for undervisning og oplæring i kliniske færdigheder. Den kliniske vejleder har ansvar for, at uddannelsesprogrammet tilpasses individuelt i forhold til den uddannelsessøgende at uddannelsesplanen modsvarer målbeskrivelsen for fagområdet palliativ medicin 9
10 at den uddannelsessøgende kan deltage i intern undervisning 1-2 timer per uge (60 timer årligt, inklusive klinisk vejledning og personaletræning/supervision) 10
Fagområdebeskrivelse for. Palliativ Medicin
Fagområdebeskrivelse for Palliativ Medicin Januar 2013 1 Baggrund Hospicefilosofien udvikledes i begyndelsen af 1960 erne i England, og i 1976 blev det første hospitalsbaserede palliative team etableret
Læs merePalliativ medicin som lægeligt fagområde
Palliativ medicin som lægeligt fagområde Baggrund Som reaktion på den tiltagende hospitalisering af døden, fokus på kurativ behandling, manglende fokus på smerte- og symptomlindring hos terminalt syge
Læs mereUdvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan?
Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan? Hospitalsenhed Vest 10. Oktober 2012 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI Temaer Hvad skal udvikles udfordringer for hospitalsafdelinger?
Læs mereLogbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin
Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt
Læs mereFaglige visioner Palliation 04.10.2009
Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ
Læs mered d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker
d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker Palliative hjemmesygeplejersker Fordi det kan forbedre livskvaliteten hos uhelbredeligt syge kræftpatienter det vil
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereDEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner
Læs mereGitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital
Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereFagprofil - sygeplejerske.
Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende
Læs mereKompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted
Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted Temadag Aalborg 20. april 2010 Kirsten Haaber cand.mus.terp., MCP, psykoterapeut, Disposition Palliation? Definition af kompetence
Læs mereEtablering af en ny database: Dansk Palliativ Database
Etablering af en ny database: Dansk Palliativ Database Mogens Grønvold Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Forskningsenheden Palliativ medicinsk afdeling Bispebjerg
Læs mereÆldreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12
Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann
Læs mereRundt om en tidlig palliativ indsats
Rundt om en tidlig palliativ indsats Udfordringer i det palliative felt Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI, Videncenter for
Læs mereStatus for palliativ indsats i Danmark
Status for palliativ indsats i Danmark Lægedag Syd 2012 24.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard WHO definition 2002 Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over
Læs merePRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI
PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave
Læs merePalliativ indsats i DK
1 Palliativ indsats i DK Palliativ indsats har i Danmark udviklet sig over de seneste 20 år og har primært været drevet af individuelle, faglige og politiske initiativer. Palliation er ikke et lægeligt
Læs mereGeriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.
4. Hospitalsenheden Horsens-Brædstrup 4.1. Geriatrisk Team 4.2. Palliativt Team 4.3. Iltsygeplejerske 4.4. KOL Case manager 4.5. Gerontopsykiatrisk Team 18. januar 2013 GERIATISK TEAM Teamets funktion/
Læs mereKompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen
Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative
Læs mereHvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014
Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under SIF/SDU, Målet er at styrke den
Læs mereTværsektorielle tiltag og konkrete initiativer
Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Overblik over igangværende og afsluttede nationale og regionale initiativer ift. mennesker med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug ved Katrine Schepelern
Læs mereSpecialiseret palliativ indsats, udvikling i lægeligt perspektiv
Specialiseret palliativ indsats, udvikling i lægeligt perspektiv Systematisk screening / minimum 5 symptomer Med EORTC-QLQ-C15-PAL eller ESAS Forskning har vist at læger og sygeplejersker ikke opdager
Læs mereSpecialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi
Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2012 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: geriatri
j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern
Læs mereRigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi 2015. Kræftbehandling i særklasse. Strategi 2015-2017. Onkologisk Klinik Rigshospitalet
Strategi 2015 Rigshospitalet Onkologisk Klinik Kræftbehandling i særklasse Strategi 2015-2017 Onkologisk Klinik Rigshospitalet Onkologisk Klinik: Kræftbehandling i særklasse - Strategi 2015-2017 Onkologisk
Læs mereDen faglige profil i Gynækologi og Obstetrik
Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik Gynækologi og obstetrik er et meget alsidigt speciale med en bred grunduddannelse og mulighed for senere efteruddannelse indenfor bl.a. områderne reproduktiv
Læs mereStrategi for Hjemmesygeplejen
Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens
Læs mereHÆMATOLOGISK AFDELING R
Karakteristika for hæmatologiske patientforløb Hæmatologiske sygdomme kræver ofte langvarig behandling og medfører at patienternes immunforsvar er svært påvirket. At leve med et svært påvirket immunforsvar
Læs mereAnna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin
SAMARBEJDE OG ORGANISATION I ALMEN PRAKSIS PALLIATION Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin Anna Weibull Billede Kim Jørsing HVEM ER INVOLVERET I DEN PALLIATIVE PATIENT? Anna
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs mereBESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB
BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk Akut Modtagelse (PAM) Fælledvej indgang 42 4200 Slagelse Tlf. 58 55 93
Læs mereVelkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017
Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Program: Dagens program: Velkomst og kort præsentation Værdier og holdninger i den palliative indsats Rundvisning på Hospice Limfjord
Læs mereTidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning
Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for
Læs mereRegionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser
Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:
Læs mereLUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE
LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE SANKT LUKAS STIFTELSEN OM LUKASHUSET Når børn og unge får en livstruende sygdom, er det hele familien, der bliver ramt. I Lukashuset er det derfor
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereFaglig profil Arbejdsmedicin
Faglig profil Arbejdsmedicin Generelt om specialet Specialet arbejdsmedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område, men omfatter tillige
Læs mereKompetenceudvikling Odder Ældreservice
Kompetenceudvikling Odder Ældreservice Pjecen indeholder oversigt over obligatoriske og supplerende interne undervisningsemner i Ældreservice. April 2016 Odder Ældreservice har behov for løbende at kompetenceudvikle
Læs mereGod behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder
God behandling i sundhedssektoren Erklæring om patienters rettigheder PatientLægeForum 2003 PatientLægeForum: Den Almindelige Danske Lægeforening De Samvirkende Invalideorganisationer Diabetesforeningen
Læs mereVejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen
VEJ nr 9164 af 02/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning
Læs mere4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...
Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:
Læs mereUdredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen
Læs mere7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder
7. Sygeplejerske 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder En sygeplejerske i ældreservicesektoren er en person, der varetager kliniske opgaver f.eks. i relation til medicinering, sårpleje, dræn og sonder. En
Læs mereEleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:
Side: Side 1 af 18 6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN TEORI 1 TEMA 1: Uddannelse og læring (1 uge) Der gives en introduktion til: Skolen Arbejdsområdet/ faget som social- og sundhedshjælper
Læs mereBeskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev
Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev Plads til faglig og personlig udvikling Et positivt og lærende arbejdsmiljø Udarbejdet oktober 2007/rev. december
Læs merePALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018
PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK HVORDAN ER DET MED DEMENS OG DØD? PALLIATION OG DEMENS Case Hvad er palliation? Initiativer international Initiativer
Læs mereDansk Selskab for Palliativ. Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH
Dansk Selskab for Palliativ medicin DSPaM Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH Uddannelse, organisation og kvalitetsudvikling Den nordiske specialistuddannelse
Læs mereÆldrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Læs mereStatus for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?
Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? DMCG-PAL Årsmøde 11. marts, 2015, Vejle Helle Timm, centerleder, professor Temaer i oplægget Refleksion over emne
Læs mereGenerel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse: Demens 1 3 Palliation 1 4 Borger med psykisk sygdom 5 Velfærdsteknologi 1 6 Rehabilitering 1 7 2 Demens 1
Læs merepalliation lindrende pleje servicedeklaration
palliation lindrende pleje servicedeklaration palliation - lindrende pleje livets slutning Det er Guldborgsund Kommunes politik, at yde en kvalificeret og koordineret indsats, til borgere med behov for
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Læs mereEn værdig død - hvad er det?
ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige
Læs mereUddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus
Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune
VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger
Læs mereKvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats
Kvalitetsstandard Palliativ og terminal indsats Greve Kommune 2019 Side 1 af 10 Indhold 1.0 Generelle informationer... 3 1.1. Indledning... 3 1.2 Ændring i borgernes ønsker... 3 1.3 Palliativ behandling...
Læs mereSundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus E-klassen. Modulbeskrivelse - Modul 10 (efteråret 2011) Modulets tema og læringsudbytte
Modulets tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere, organisering og samarbejde Modulet retter sig mod patienters/borgeres oplevelser, reaktioner, vilkår og handlinger
Læs mereRapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord
Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 3. april 2003 2-15-3-3-03 Jan Greve jag@ag.aaa.dk 8944 6410 Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd,
Læs mereNyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark
Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk
Læs mereSymptombehandling. Kommunikation
Kerneydelsen Symptombehandling Kommunikation Samarbejde En tovholder.. er så meget forskelligt Kendt som kontaktperson Formidler kontakter Ressourceforvalter Fremmer kommunikationen Fører dagbogen Holder
Læs mereIndsats 11 Viden og udvikling... 1
Indsats 11 Viden og udvikling Indsatser relateret til fx behov for information eller undervisning, helbredsopfattelse, sygdomsindsigt, hukommelse, kognitive problemer, forebyggelse, egenomsorg. Indhold
Læs mereNational kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau
National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau Kære Afdelingsledelse Dette spørgeskema henvender sig til ledelserne på alle danske hospitalsafdelinger, som har patientkontakt (og
Læs mereStyrket samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper
Styrket samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper Gå sammen med en du ikke kender Drøft spørgsmålet og kom med ideer til indsatser, som kan styrke ernæringsindsatsen i det tværsektorielle samarbejde.
Læs mereDen nyansatte sygeplejerske Palliative felt
Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative
Læs mereKompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang
Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende
Læs mereReferat: Palliation på tværs
Referat: Palliation på tværs Kick-off workshop, 11. maj 2011 kl. 12-16, i Medborgerhuset, Bindslevs Plads 5, 8600 Silkeborg Deltagere: Fra Silkeborg Kommune deltog 12 medarbejdere, henholdsvis fra Plejecenter
Læs mereHvorfor skal sygeplejersker forske? Hvad er sygeplejens forskningsfelt?
Hvorfor skal sygeplejersker forske? Sygeplejersker tager selvstændige kliniske beslutninger, og det er af største betydning, at dette sker på evidensbaseret grundlag. Endvidere stilles der fra alle sider
Læs mereUDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?
UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs mereKvalitet og kompetencer i demensindsatsen
Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens National handlingsplan for demens Overordnede mål 2025 1. Danmark skal være et demensvenligt land, hvor mennesker
Læs mereHvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark?
Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark? Mogens Grønvold Forskningsenheden, Palliativ medicinsk afdeling, BBH Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, IFSV, Københavns Universitet Spørgsmål Kan
Læs mereJob- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune
Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.
Læs mereTemadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018
Temadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018 er en tænkning i palliativ praksis, som støtter de fagprofessionelle i at fokusere på, hvordan den enkelte patient eller borger er stillet inden for følgende dimensioner:
Læs mereIntroduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg
Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 1: Børnepsykiatrisk ambulatorium Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling
Læs mereMål. Se fagmålene for det enkelte områdefag på side 2.
Områdefagsprøve. Formål Formålet er at give mulighed for at vurdere og dokumentere elevens faglige kompetencer med udgangspunkt i fagmålene for det udtrukne områdefag. Bekendtgørelse nr. 863 af 16/08/2012
Læs mereMedicinske patienters forløb - anbefalinger fra et patientperspektiv
Juni 2010 Medicinske patienters forløb - anbefalinger fra et patientperspektiv Alle patienter efterspørger overordnet: kvalitet, sammenhæng og inddragelse. De medicinske patienter er den dårligst stillede
Læs merePraktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011
Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Den organisatoriske ramme Uddannelsesbekendtgørelsen 13: Praktikkens omfang og længde 14: Praktikstedets
Læs mereKommunerne Dato: i den midtjyske region:
Kommunerne Dato: i den midtjyske region: - fælles ansøgning til pulje vedr. styrket genoptræning og rehabilitering for personer med erhvervet hjerneskade. Nytorv 6 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Kommunerne
Læs mereGuidelines. Lederkursus, Middelfart 27. april 2012
Guidelines Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus, Middelfart
Læs mereSTANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier.
STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE Kvalitetsmål At der ydes pleje, omsorg og behandling af det døende barn: hvor barnets umiddelbare behov er styrende hvor forældrenes ønsker og behov
Læs mereUdkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende
ARBEJDSPROCESSEN 1 Opgaven aftalt i forbindelse med sundhedsaftalerne 2007 Kommissorium (uddrag), godkendt august 2007: Udarbejde forslag til fælles målsætninger for samarbejdet om alvorligt syge og døende,
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereHospitals- og psykiatriplan 2020
Region Hovedstaden Hospitals- og psykiatriplan 2020 Kort fortalt De væsentligste temaer og ændringer frem mod 2020 Fra høringsudkastet. Læs mere på www.regionh.dk/ hospitalsplan hospitalerne 2020 Gribskov
Læs mereGenerel klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens
Modul 6 Uddannelsessted: Bofællesskabet Malteriet Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Horsens Kommune har ca. 80.000 indbyggere. Af de 80.000 bliver ca. 5.000
Læs mereSundhedsfaglig Diplomuddannelse
Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner
Læs mereThe Budapest Commitments
Initiativ taget af: European Association for Palliative Care (EAPC) International Association for Hospice and Palliative Care (IAHPC) Worldwide Palliative Care Alliance (WPCA) Aim: To help individuals
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereKlinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12. - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012
Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12 - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012 Indholdsfortegnelse 1 Tema og læringsudbytte for modul 12...
Læs mereEvaluering af modul 10, hold BosF13 Modulansvarlig: KR
Evaluering af modul 10, hold BosF13 Modulansvarlig: KR At søge, sortere og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om akutte og kritiske sygeplejesituationer. De studerende oplever, at
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereVelkommen til konference Palliativ indsats til mennesker med demens
Velkommen til konference Palliativ indsats til mennesker med demens Ny 4-dages AMU-uddannelse: Palliativ omsorg for mennesker med demens Viden centre AMU undervisere Eksperter AMU udviklere EPOS AMU Demens
Læs mereFunktionsbeskrivelse. Administrative:
Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver
Læs mereGrundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion for særligt svækkede ældre medicinske patienter
Til: Den Administrative styregruppe Koncern Plan, Udvikling & Kvalitet Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 38666069 Mail planogudvikling@regionh.dk
Læs mereValgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2
Indhold Palliation 2 Den opererede borger/patient Velfærdsteknologi Rehabilitering 2 Demens 2 Ledelse og organisation (afventer fra ansvarlige for faget) 1 Palliation 2 På dette valgfri specialefag arbejdes
Læs mereNationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave
Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser Pixi-udgave Hvad er de nationale retningslinjer? De nationale retningslinjer er en række anvisninger til, hvordan der
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereEt værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet
Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-65 Foto: Lena Rønsholdt Copyright Dansk Sygeplejeråd
Læs mereIndledning... 3. Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje 2014-2018... 3. Implementering og evaluering...
Side 1 af 6 Indhold Indledning... 3 Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje 2014-2018... 3 Implementering og evaluering... 4 1. Kvalitetssikring... 4 2. Styring af ressourcer...
Læs mere