Uddannelsesprogram til Fagområdespecialist i Palliativ Medicin

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsesprogram til Fagområdespecialist i Palliativ Medicin"

Transkript

1 Uddannelsesprogram til Fagområdespecialist i Palliativ Medicin

2 Beskrivelse af fagområdet Palliativ medicin er det lægelige fagområde, der omhandler den lindrende og livskvalitetsforbedrende indsats for patienter med en livstruende sygdom og deres pårørende. I den palliative indsats tager man udgangspunkt i patienternes symptomer og tilstand, frem for deres grundsygdom/diagnose. Patientens og de pårørendes oplevelse af og ønsker for situationen er styrende for indsatsen. WHO s definition af palliativ indsats fra 2002 ses i Boks 1. Fokus er på øget livskvalitet for patienten og familien, hvilket fordrer behandling ud fra et helhedsperspektiv, tværfaglighed samt omsorg for de pårørende og de efterladte. Boks 1. Definitionen af palliativ indsats, WHO Palliative care is an approach that improves the quality of life of patients and their families facing the problems associated with life-threatening illness, through the prevention and relief of suffering by means of early identification and impeccable assessment and treatment of pain and other problems, physical, psychosocial and spiritual. Palliative care: Provides relief from pain and other distressing symptoms Affirms life and regards dying as a normal process Intend neither to hasten or postpone death Integrates the psychosocial and spiritual aspects of patient care Offers a support system to help patients live as actively as possible until death Offers a support system to help the family cope during the patient s illness and in bereavement Uses a team approach to address the needs of patients and their families, including bereavement counselling, if indicated Will enhance quality of life and may also positively influence the course of illness Is applicable early in the course of illness, in conjunction with other therapies that are intended to prolong life, such as chemotherapy or radiation therapy, and includes those investigations needed to better understand and manage distressing clinical complications WHO 2002 Fagområdespecialister i Palliativ Medicin har som udgangspunkt ansættelse i en specialiseret palliativ enhed (palliativt team, palliativ afdeling, enhed/ afsnit, hospice). Specialiserede palliative enheder er alene beskæftiget med palliation. 2

3 Fagområdets udbredelse og afgrænsning Fagområdespecialisten varetager direkte kontakt til patienter med behov for en specialiseret indsats (på hospital, hospice, plejehjem eller i eget hjem). Fagområdespecialisterne har desuden en vigtig funktion som samarbejdspartnere, rådgivere og undervisere i forhold til professionelle, som varetager palliativ indsats på basisniveau (både i primærsektoren og i sekundærsektoren). Organisatorisk og strukturel placering Den palliative indsats på ekspertniveau er målrettet patienter med kompleks symptomatologi, som kræver en specialiseret og/eller tværfaglig indsats herunder også støtte til afklaring af psykosociale og eksistentielle problemer. Indsatsen ydes af palliative enheder i hospitalsregi, af palliative team og/eller på hospice og varetages af særligt uddannet personale, der udelukkende er beskæftiget inden for det palliative område. For enkelte faggruppers vedkommende vil ekspertfunktionen dog blive varetaget som en konsulentfunktion. Indsatsen ydes under indlæggelse af patienterne på specialiserede enheder eller hospicer, tilsynsfunktion på andre sygehusafdelinger, ambulant funktion og udefunktion hos hjemmeværende patienter. De palliative teams opgaver hos hjemmeværende patienter, er, i samarbejde med hjemmesygeplejen og de praktiserende læger, at bedre betingelserne for, at patienterne kan plejes, behandles og dø, hvor de måtte ønske det og undgå unødige sygehusindlæggelser. Ekspertniveauet har endvidere til opgave at have konsulent- og undervisningsfunktion på basisniveau i både primær- og hospitalssektoren. Palliativ behandling kræver samarbejde mellem en lang række instanser og med en række andre specialer f.eks. røntgendiagnostik, klinisk onkologi, geriatri, psykiatri, anæstesi samt forskellige medicinske og kirurgiske specialer. Læringsmål for fagområdet palliativ medicin En læge, der er under uddannelse i fagområdet palliativ medicin, har allerede kompetence som speciallæge i et relevant klinisk speciale (f.eks. onkologi, anæstesiologi, almen medicin eller andet). I løbet af uddannelsesperioden skal lægen 3

4 tilegne sig yderligere kundskaber, færdigheder og holdninger, som er nødvendige for at have funktion som speciallæge i specialiseret palliativ indsats (palliativt team/palliativ enhed) med ansvar for et betydeligt antal patienter med fremskreden, livstruende sygdom og komplekse problemstillinger. Opnåelse af fagområdegodkendelse som Fagområdespecialist i Palliativ Medicin er ikke i sig selv en kvalifikation til ansættelse som overlæge. Læringsmål i henhold til Fagområdebeskrivelsen Læringsmålene falder i fire grupper: 1. Klinik Lægen skal: kunne afdække og respektere patienters og pårørendes særlige behov, herunder de religiøse, kulturelle og åndelige aspekter, samt den lidelse som livstruende sygdom udløser og som påvirker familiestruktur og andre sociale sammenhænge kende definitionen på smerte og forstå epidemiologien, biologien og kompleksiteten i symptomet smerte, herunder de psykologiske, sociale og åndelige karakteristika, samt være i stand til at udrede, vurdere og behandle de forskellige former for smerter, dvs. varetage farmakologisk såvel som ikke-farmakologisk smertebehandling kende og forstå andre symptomers epidemiologi, biologi og kompleksitet og beherske udredning og behandling af dem hos patienter med fremskreden kræftsygdom diagnosticere og behandle patienter i tidlig palliativ fase 4

5 kende og kunne vurdere behov for palliativ behandling og pleje ved andre almindelige ikke-maligne livstruende lidelser, og hvordan disse behov kan varetages ved tværfaglig palliativ indsats være fortrolig med den almindelige udvikling i ikke-maligne sygdomme og mulighederne for palliativ behandling af komplekse symptomer forårsaget heraf. kunne håndtere akutte situationer (f.eks. vena cava superior syndrom, delirium, respiratorisk panik) være i stand til at analysere vanskelige situationer og træffe nødvendige beslutninger være i stand til at integrere evidensbaseret palliativ medicin i daglig klinisk praksis samt beherske inddragelse af patienten og familien i beslutningsprocessen kende og kunne anvende de principper for medicinsk etik og lovgivning, der gælder indenfor palliativ medicin tilegne sig viden om og færdigheder i at kommunikere med patienter og pårørende i alle faser af patientens sygdom. Tilegne sig viden om og færdigheder i, at kommunikere med kolleger og andre fagpersoner diagnosticere og behandle behov i patienters sidste levedøgn/ den sidste tid kunne behandle almindelig symptomer, der skyldes komorbiditet have indsigt i rehabilitering af palliative patienter have et vist kendskab til de alternative og supplerende behandlinger, der bruges af patienter, der får palliativ behandling, og vide, hvor der kan 5

6 findes mere information om disse behandlinger. Kendskab til gældende lovgivning for disse behandlingsformer 2. Ledelse og samarbejde Lægen skal: kende og forstå begrebet tværfagligt teamarbejde og være i stand til at indgå konstruktivt i det tværfaglige teamarbejde i praksis have viden om og evne til at igangsætte og lede et palliativt behandlings- og plejeprogram, kende til forskellige måder at organisere palliativ indsats på kunne koordinere og samarbejde, så patient og pårørende oplever sammenhængende behandlingsforløb på tværs af sektorer. 3. Uddannelse Lægen skal: kende forskellige undervisningsmetoder, og vide hvordan de kan anvendes i formidling af palliativ medicin til samarbejdspartnere have undervisningserfaring 4. Videnskab og kvalitet Lægen skal: kritisk kunne læse videnskabelig litteratur, have forståelse for forskningsetik samt være i stand til at planlægge og beskrive et begrænset forskningsprojekt (kvalitativt eller kvantitativt metodevalg), en klinisk retningslinie eller udarbejde et systematisk review 6

7 være i stand til at udføre en klinisk audit baseret på en forståelse af principperne for kvalitetskontrol være i stand til kortfattet og præcist at præsentere resultaterne fra et videnskabeligt arbejde kunne medvirke til kvalitetssikring, kvalitetsudvikling, indberetning til databaser Holdninger & etik Der lægges i uddannelsen vægt på, at lægen har en positiv og åben holdning til patienter og pårørende og andre sundhedsfaglige grupper. Kendskab til andres kompetencer er vigtig i denne sammenhæng. I uddannelsen lægges der særlig vægt på forholdet til patienten og de pårørende. Kommunikation med patienter, der har alvorlig sygdom, og deres pårørende kræver respekt, indsigt, empati og forståelse for at skabe tillid og tryghed. Under uddannelsesforløbet skal der være en fortløbende drøftelse af de etiske spørgsmål, som knytter sig til arbejdet. Lægen skal: have forståelse og respekt for patientens selvbestemmelsesret inddrage patienten og de pårørende i diskussioner og beslutninger udvise respekt for alle sundhedsprofessionelle og have en åben og positiv holdning til teamarbejde altid have patientens og pårørendes livskvalitet i fokus og vurdere diagnostiske og behandlingsmæssige tiltag ud fra dette perspektiv 7

8 vise selvindsigt og være i stand til at tage vare på eget helbred og velbefindende udvise evne til kontinuerlig professionel udvikling og opbygning af viden Uddannelsesforløb Grundlæggende kompetence Lægen skal have opnået speciallægeanerkendelse i et relevant klinisk speciale. Krav til teoretisk uddannelse/kursus Nordic Specialist Course in Palliative Medicine (NSCPM) udgør som udgangspunkt det teoretiske element i uddannelsen til Fagområdespecialist i Palliativ Medicin. Anden teoretisk uddannelse i palliativ medicin på tilsvarende niveau kan også godkendes. Klinisk uddannelse Der er krav om to års klinisk ansættelse på fuld tid i en specialiseret palliativ funktion: Mindst et års fuldtidsbeskæftigelse på et godkendt A niveau uddannelsessted. Uddannelsesprogram og implementeret brug af logbog skal være en del af ansættelsen. Den uddannelsessøgende skal, som klinisk vejleder have en fagområdespecialist i Palliativ Medicin. Denne har ansvaret for at sikre, at de nødvendige kundskaber, færdigheder og holdninger tilegnes (se læringsmål). Op til 12 måneders klinisk funktion kan finde sted ved en specialiseret palliativ enhed, der er godkendt som uddannelsesafdeling på B niveau For løbende at kunne følge progressionen i uddannelsen får den uddannelsessøgende udleveret en logbog med tjekliste. Hvert opfyldt mål attesteres i logbogen. Herved foreligger der også dokumentation for opnåelse af de kliniske læringssmål. 8

9 Vejledning og udarbejdelse af individuel uddannelsesplan Den uddannelsessøgende får ved tiltrædelse af stillingen på det godkendte uddannelsessted tildelt en klinisk vejleder som er fagområdespecialist i Palliativ Medicin. Vejlederfunktionen skal rette fokus både mod den uddannelsessøgendes praktiske og teoretiske færdigheder og mod den uddannelsessøgendes kompetencer i forholdet til patienter, pårørende, kolleger og andre faggrupper. Diskussion af etik og holdninger bør være en vigtig del af vejledersamtalerne Første vejledersamtale, hvor den individuelle uddannelsesplan fastlægges, skal finde sted senest en måned efter tiltrædelsen. Den individuelle uddannelsesplan godkendes af den uddannelsesansvarlige speciallæge Den uddannelsessøgende har ansvaret for, at den individuelle uddannelsesplan følges. Det forudsættes, at der sker en kontinuerlig evaluering af den uddannelsessøgende i uddannelsesperioden. Såfremt der rejses tvivl om fremdriften i uddannelsen, skal det drøftes og påtales ved vejledersamtalen og føres til referat. Opstår der problemer som lokalt ikke kan løses, kan DSPaM s uddannelsesudvalg kontaktes. Vejlederfunktion Ved de godkendte uddannelsessteder skal der være en uddannelsesansvarlig Fagområdespecialist. Denne har ansvaret for: at udarbejde en uddannelsesplan for undervisning og oplæring i kliniske færdigheder. Den kliniske vejleder har ansvar for, at uddannelsesprogrammet tilpasses individuelt i forhold til den uddannelsessøgende at uddannelsesplanen modsvarer målbeskrivelsen for fagområdet palliativ medicin 9

10 at den uddannelsessøgende kan deltage i intern undervisning 1-2 timer per uge (60 timer årligt, inklusive klinisk vejledning og personaletræning/supervision) 10

Fagområdebeskrivelse for. Palliativ Medicin

Fagområdebeskrivelse for. Palliativ Medicin Fagområdebeskrivelse for Palliativ Medicin Januar 2013 1 Baggrund Hospicefilosofien udvikledes i begyndelsen af 1960 erne i England, og i 1976 blev det første hospitalsbaserede palliative team etableret

Læs mere

Palliativ medicin som lægeligt fagområde

Palliativ medicin som lægeligt fagområde Palliativ medicin som lægeligt fagområde Baggrund Som reaktion på den tiltagende hospitalisering af døden, fokus på kurativ behandling, manglende fokus på smerte- og symptomlindring hos terminalt syge

Læs mere

Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan?

Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan? Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan? Hospitalsenhed Vest 10. Oktober 2012 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI Temaer Hvad skal udvikles udfordringer for hospitalsafdelinger?

Læs mere

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt

Læs mere

Faglige visioner Palliation 04.10.2009

Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ

Læs mere

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker Palliative hjemmesygeplejersker Fordi det kan forbedre livskvaliteten hos uhelbredeligt syge kræftpatienter det vil

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner

Læs mere

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted

Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted Temadag Aalborg 20. april 2010 Kirsten Haaber cand.mus.terp., MCP, psykoterapeut, Disposition Palliation? Definition af kompetence

Læs mere

Etablering af en ny database: Dansk Palliativ Database

Etablering af en ny database: Dansk Palliativ Database Etablering af en ny database: Dansk Palliativ Database Mogens Grønvold Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Forskningsenheden Palliativ medicinsk afdeling Bispebjerg

Læs mere

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Rundt om en tidlig palliativ indsats Udfordringer i det palliative felt Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI, Videncenter for

Læs mere

Status for palliativ indsats i Danmark

Status for palliativ indsats i Danmark Status for palliativ indsats i Danmark Lægedag Syd 2012 24.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard WHO definition 2002 Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Palliativ indsats i DK

Palliativ indsats i DK 1 Palliativ indsats i DK Palliativ indsats har i Danmark udviklet sig over de seneste 20 år og har primært været drevet af individuelle, faglige og politiske initiativer. Palliation er ikke et lægeligt

Læs mere

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme. 4. Hospitalsenheden Horsens-Brædstrup 4.1. Geriatrisk Team 4.2. Palliativt Team 4.3. Iltsygeplejerske 4.4. KOL Case manager 4.5. Gerontopsykiatrisk Team 18. januar 2013 GERIATISK TEAM Teamets funktion/

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under SIF/SDU, Målet er at styrke den

Læs mere

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Overblik over igangværende og afsluttede nationale og regionale initiativer ift. mennesker med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug ved Katrine Schepelern

Læs mere

Specialiseret palliativ indsats, udvikling i lægeligt perspektiv

Specialiseret palliativ indsats, udvikling i lægeligt perspektiv Specialiseret palliativ indsats, udvikling i lægeligt perspektiv Systematisk screening / minimum 5 symptomer Med EORTC-QLQ-C15-PAL eller ESAS Forskning har vist at læger og sygeplejersker ikke opdager

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2012 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Rigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi 2015. Kræftbehandling i særklasse. Strategi 2015-2017. Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Rigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi 2015. Kræftbehandling i særklasse. Strategi 2015-2017. Onkologisk Klinik Rigshospitalet Strategi 2015 Rigshospitalet Onkologisk Klinik Kræftbehandling i særklasse Strategi 2015-2017 Onkologisk Klinik Rigshospitalet Onkologisk Klinik: Kræftbehandling i særklasse - Strategi 2015-2017 Onkologisk

Læs mere

Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik

Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik Gynækologi og obstetrik er et meget alsidigt speciale med en bred grunduddannelse og mulighed for senere efteruddannelse indenfor bl.a. områderne reproduktiv

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

HÆMATOLOGISK AFDELING R

HÆMATOLOGISK AFDELING R Karakteristika for hæmatologiske patientforløb Hæmatologiske sygdomme kræver ofte langvarig behandling og medfører at patienternes immunforsvar er svært påvirket. At leve med et svært påvirket immunforsvar

Læs mere

Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin

Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin SAMARBEJDE OG ORGANISATION I ALMEN PRAKSIS PALLIATION Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin Anna Weibull Billede Kim Jørsing HVEM ER INVOLVERET I DEN PALLIATIVE PATIENT? Anna

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB

BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk Akut Modtagelse (PAM) Fælledvej indgang 42 4200 Slagelse Tlf. 58 55 93

Læs mere

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Program: Dagens program: Velkomst og kort præsentation Værdier og holdninger i den palliative indsats Rundvisning på Hospice Limfjord

Læs mere

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE

LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE SANKT LUKAS STIFTELSEN OM LUKASHUSET Når børn og unge får en livstruende sygdom, er det hele familien, der bliver ramt. I Lukashuset er det derfor

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Faglig profil Arbejdsmedicin

Faglig profil Arbejdsmedicin Faglig profil Arbejdsmedicin Generelt om specialet Specialet arbejdsmedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område, men omfatter tillige

Læs mere

Kompetenceudvikling Odder Ældreservice

Kompetenceudvikling Odder Ældreservice Kompetenceudvikling Odder Ældreservice Pjecen indeholder oversigt over obligatoriske og supplerende interne undervisningsemner i Ældreservice. April 2016 Odder Ældreservice har behov for løbende at kompetenceudvikle

Læs mere

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder God behandling i sundhedssektoren Erklæring om patienters rettigheder PatientLægeForum 2003 PatientLægeForum: Den Almindelige Danske Lægeforening De Samvirkende Invalideorganisationer Diabetesforeningen

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9164 af 02/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning

Læs mere

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer... Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder 7. Sygeplejerske 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder En sygeplejerske i ældreservicesektoren er en person, der varetager kliniske opgaver f.eks. i relation til medicinering, sårpleje, dræn og sonder. En

Læs mere

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål: Side: Side 1 af 18 6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN TEORI 1 TEMA 1: Uddannelse og læring (1 uge) Der gives en introduktion til: Skolen Arbejdsområdet/ faget som social- og sundhedshjælper

Læs mere

Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev

Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev Plads til faglig og personlig udvikling Et positivt og lærende arbejdsmiljø Udarbejdet oktober 2007/rev. december

Læs mere

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018 PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK HVORDAN ER DET MED DEMENS OG DØD? PALLIATION OG DEMENS Case Hvad er palliation? Initiativer international Initiativer

Læs mere

Dansk Selskab for Palliativ. Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH

Dansk Selskab for Palliativ. Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH Dansk Selskab for Palliativ medicin DSPaM Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH Uddannelse, organisation og kvalitetsudvikling Den nordiske specialistuddannelse

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? DMCG-PAL Årsmøde 11. marts, 2015, Vejle Helle Timm, centerleder, professor Temaer i oplægget Refleksion over emne

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse: Demens 1 3 Palliation 1 4 Borger med psykisk sygdom 5 Velfærdsteknologi 1 6 Rehabilitering 1 7 2 Demens 1

Læs mere

palliation lindrende pleje servicedeklaration

palliation lindrende pleje servicedeklaration palliation lindrende pleje servicedeklaration palliation - lindrende pleje livets slutning Det er Guldborgsund Kommunes politik, at yde en kvalificeret og koordineret indsats, til borgere med behov for

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

En værdig død - hvad er det?

En værdig død - hvad er det? ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger

Læs mere

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats Kvalitetsstandard Palliativ og terminal indsats Greve Kommune 2019 Side 1 af 10 Indhold 1.0 Generelle informationer... 3 1.1. Indledning... 3 1.2 Ændring i borgernes ønsker... 3 1.3 Palliativ behandling...

Læs mere

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus E-klassen. Modulbeskrivelse - Modul 10 (efteråret 2011) Modulets tema og læringsudbytte

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus E-klassen. Modulbeskrivelse - Modul 10 (efteråret 2011) Modulets tema og læringsudbytte Modulets tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere, organisering og samarbejde Modulet retter sig mod patienters/borgeres oplevelser, reaktioner, vilkår og handlinger

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 3. april 2003 2-15-3-3-03 Jan Greve jag@ag.aaa.dk 8944 6410 Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd,

Læs mere

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk

Læs mere

Symptombehandling. Kommunikation

Symptombehandling. Kommunikation Kerneydelsen Symptombehandling Kommunikation Samarbejde En tovholder.. er så meget forskelligt Kendt som kontaktperson Formidler kontakter Ressourceforvalter Fremmer kommunikationen Fører dagbogen Holder

Læs mere

Indsats 11 Viden og udvikling... 1

Indsats 11 Viden og udvikling... 1 Indsats 11 Viden og udvikling Indsatser relateret til fx behov for information eller undervisning, helbredsopfattelse, sygdomsindsigt, hukommelse, kognitive problemer, forebyggelse, egenomsorg. Indhold

Læs mere

National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau

National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau Kære Afdelingsledelse Dette spørgeskema henvender sig til ledelserne på alle danske hospitalsafdelinger, som har patientkontakt (og

Læs mere

Styrket samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper

Styrket samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper Styrket samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper Gå sammen med en du ikke kender Drøft spørgsmålet og kom med ideer til indsatser, som kan styrke ernæringsindsatsen i det tværsektorielle samarbejde.

Læs mere

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende

Læs mere

Referat: Palliation på tværs

Referat: Palliation på tværs Referat: Palliation på tværs Kick-off workshop, 11. maj 2011 kl. 12-16, i Medborgerhuset, Bindslevs Plads 5, 8600 Silkeborg Deltagere: Fra Silkeborg Kommune deltog 12 medarbejdere, henholdsvis fra Plejecenter

Læs mere

Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvad er sygeplejens forskningsfelt?

Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvad er sygeplejens forskningsfelt? Hvorfor skal sygeplejersker forske? Sygeplejersker tager selvstændige kliniske beslutninger, og det er af største betydning, at dette sker på evidensbaseret grundlag. Endvidere stilles der fra alle sider

Læs mere

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen

Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens National handlingsplan for demens Overordnede mål 2025 1. Danmark skal være et demensvenligt land, hvor mennesker

Læs mere

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark?

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark? Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark? Mogens Grønvold Forskningsenheden, Palliativ medicinsk afdeling, BBH Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, IFSV, Københavns Universitet Spørgsmål Kan

Læs mere

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.

Læs mere

Temadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018

Temadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018 Temadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018 er en tænkning i palliativ praksis, som støtter de fagprofessionelle i at fokusere på, hvordan den enkelte patient eller borger er stillet inden for følgende dimensioner:

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 1: Børnepsykiatrisk ambulatorium Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Mål. Se fagmålene for det enkelte områdefag på side 2.

Mål. Se fagmålene for det enkelte områdefag på side 2. Områdefagsprøve. Formål Formålet er at give mulighed for at vurdere og dokumentere elevens faglige kompetencer med udgangspunkt i fagmålene for det udtrukne områdefag. Bekendtgørelse nr. 863 af 16/08/2012

Læs mere

Medicinske patienters forløb - anbefalinger fra et patientperspektiv

Medicinske patienters forløb - anbefalinger fra et patientperspektiv Juni 2010 Medicinske patienters forløb - anbefalinger fra et patientperspektiv Alle patienter efterspørger overordnet: kvalitet, sammenhæng og inddragelse. De medicinske patienter er den dårligst stillede

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Den organisatoriske ramme Uddannelsesbekendtgørelsen 13: Praktikkens omfang og længde 14: Praktikstedets

Læs mere

Kommunerne Dato: i den midtjyske region:

Kommunerne Dato: i den midtjyske region: Kommunerne Dato: i den midtjyske region: - fælles ansøgning til pulje vedr. styrket genoptræning og rehabilitering for personer med erhvervet hjerneskade. Nytorv 6 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Kommunerne

Læs mere

Guidelines. Lederkursus, Middelfart 27. april 2012

Guidelines. Lederkursus, Middelfart 27. april 2012 Guidelines Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus, Middelfart

Læs mere

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier.

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier. STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE Kvalitetsmål At der ydes pleje, omsorg og behandling af det døende barn: hvor barnets umiddelbare behov er styrende hvor forældrenes ønsker og behov

Læs mere

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende ARBEJDSPROCESSEN 1 Opgaven aftalt i forbindelse med sundhedsaftalerne 2007 Kommissorium (uddrag), godkendt august 2007: Udarbejde forslag til fælles målsætninger for samarbejdet om alvorligt syge og døende,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Hospitals- og psykiatriplan 2020

Hospitals- og psykiatriplan 2020 Region Hovedstaden Hospitals- og psykiatriplan 2020 Kort fortalt De væsentligste temaer og ændringer frem mod 2020 Fra høringsudkastet. Læs mere på www.regionh.dk/ hospitalsplan hospitalerne 2020 Gribskov

Læs mere

Generel klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

Generel klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens Modul 6 Uddannelsessted: Bofællesskabet Malteriet Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Horsens Kommune har ca. 80.000 indbyggere. Af de 80.000 bliver ca. 5.000

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

The Budapest Commitments

The Budapest Commitments Initiativ taget af: European Association for Palliative Care (EAPC) International Association for Hospice and Palliative Care (IAHPC) Worldwide Palliative Care Alliance (WPCA) Aim: To help individuals

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12. - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12. - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012 Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12 - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012 Indholdsfortegnelse 1 Tema og læringsudbytte for modul 12...

Læs mere

Evaluering af modul 10, hold BosF13 Modulansvarlig: KR

Evaluering af modul 10, hold BosF13 Modulansvarlig: KR Evaluering af modul 10, hold BosF13 Modulansvarlig: KR At søge, sortere og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om akutte og kritiske sygeplejesituationer. De studerende oplever, at

Læs mere

Få mere livskvalitet med palliation

Få mere livskvalitet med palliation PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende

Læs mere

Velkommen til konference Palliativ indsats til mennesker med demens

Velkommen til konference Palliativ indsats til mennesker med demens Velkommen til konference Palliativ indsats til mennesker med demens Ny 4-dages AMU-uddannelse: Palliativ omsorg for mennesker med demens Viden centre AMU undervisere Eksperter AMU udviklere EPOS AMU Demens

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Grundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion for særligt svækkede ældre medicinske patienter

Grundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion for særligt svækkede ældre medicinske patienter Til: Den Administrative styregruppe Koncern Plan, Udvikling & Kvalitet Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 38666069 Mail planogudvikling@regionh.dk

Læs mere

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2 Indhold Palliation 2 Den opererede borger/patient Velfærdsteknologi Rehabilitering 2 Demens 2 Ledelse og organisation (afventer fra ansvarlige for faget) 1 Palliation 2 På dette valgfri specialefag arbejdes

Læs mere

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser Pixi-udgave Hvad er de nationale retningslinjer? De nationale retningslinjer er en række anvisninger til, hvordan der

Læs mere

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den

Læs mere

Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet

Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-65 Foto: Lena Rønsholdt Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Indledning... 3. Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje 2014-2018... 3. Implementering og evaluering...

Indledning... 3. Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje 2014-2018... 3. Implementering og evaluering... Side 1 af 6 Indhold Indledning... 3 Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje 2014-2018... 3 Implementering og evaluering... 4 1. Kvalitetssikring... 4 2. Styring af ressourcer...

Læs mere