Sprogbrug i og omkring københavnsk hip hop. Urban Culture Lab: Hverdagssprog hos børn og unge i storbyskolen

Transkript

1 Sprogbrug i og omkring københavnsk hip hop

2 Case Hip hop-miljø i København 3 teenagere engageret i rap-musik vejledt af mentorer i ungdomsklubber og til workshops, koncerter o. lign. Omkring disse aktiviteter bruges den urbane sproglige stil ( gadesprog ) I hip hop-produktioner mest (og mere og mere) standard-sprogbrug

3 Rapperne og miljøet Isaam, Bashaar og Mahmoud kl. ( ) Venner, voksede op i samme kvarter gik på samme skole Fælles gruppe Mini G s deltog i hip hop undervisning i ungdomsklubber og gennem organisationen Ghetto Gourmet (også samarbejde med skoler) Senere Ali Sufi og musikkollektivet KGB (Kaster Guld Barrer)

4 Hip hop-pædagogik Den internationale hip hop-pædagogiske forskning lægger vægt på pædagogiske potentiale i sproglig hybriditet og kreativitet (fx Alim 2011; Alim et al. 2009; Hill 2009; Pennycook 2007) This Hip Hop-centered language and educational ideology is made explicit by Jubwa of Soul Plantation (a Hip Hop emcee and deejay from East Palo Alto, California), who refers to standard English as limited and Black Language as limitless (Alim 2011: 121, kursiv I original).

5 Sprog og hip hop Den internationale forskning i sprog og hip hop viser: 1) Hip hop fra USA domineret af afroamerikansk sprogbrug (fx Bucholtz 1999; Cutler 1999, 2007; Morgan 2002) 2) International hip hop (uden for USA) udnytter lokalt relevant sproglig hybriditet, slang, dialekt og anden ikke-standard sprogbrug (fx Alim et al. 2009; Pennycook 2007; Cutler 2007; Varis and Wang 2011; Androutsopoulos and Scholz 2003)

6 Sproglige resurser i København To stilkontraster: Gadesprog : Med vennerne, slang, blandet, sejhed, minoritetsbaggrund Integreret : Respektfuldt, høfligt, (dansk), akademisk, autoritært, fine/svære ord Til lærerne indrømmer jeg, at jeg bruger nogle integrerede ord. Jeg vil ikke sige at jeg taler gadesprog. jeg taler bare normal dansk, det taler jeg i skolen, fritiden og der hjemme taler jeg også urdu og engelsk. (fx Madsen, 2013; Møller and Jørgensen, 2013)

7 Overblik over rap produktioner Titel og år Hovedtemaer Sproglig stil Tilknytning Hvor vi kommer fra YouTube video, 2008 Lokal gadebande, vold og kriminalitet, opposition til politi og højrefløjspolitik Hovedsagelig dansk med lidt engelsk, slang og minoritetssproglige udtryk Mini G s Wannabe YouTube video, 2008 Lokal gadebande, værdiløse wannabes I kontrast til rigtige G s, kulturel mangfoldighed og ungdom Sprogligt hybrid med engelsk og minoritetssproglige udtryk. Eksplicit fokus på sprogbrug og blanding Mini G s Bare en rapper YouTube video, 2009 Obama YouTube video, 2009 Det er sådan vi gør YouTube video, 2009 Problemløseren YouTube video, 2009 Ny side YouTube video, 2010 Meta-rap, rap kompetence, Anti-gangster Mest standard-dansk med relativt akademisk og højtideligt ordforråd Henvender sig til USA s præsident om alt fra problemer med kriminalitet I lokalmiljøet til Palæstina, Guantanamo og klima Meta-rap om Ghetto Gourmets kvaliteter og musik Kærlighedsrap med anti-gangster dimension Meta-rap om KGB s kvaliteter og musik Hovedsagelig standard dansk med nogle få engelske- og slangudtryk Hovedsagelig standard dansk med nogle få engelske- og slangudtryk Hovedsagelig standard dansk med nogle få engelske- og slangudtryk Hovedsagelig standard dansk med nogle få engelske- og slangudtryk Mini G s/ Ghetto Gourmet (Ali Sufi) Mini G s /Ghetto Gourmet Mini G s/ Ghetto Gourmet KGB/ RapMoves (Ali Sufi) KGB/ RapMoves (Ali Sufi)

8 Wannabe Eow yeah wannabes De kan ikke blive som Mini G s (Exkaran) han er alt for klam Eow I nogle tabere I efteraber I kalder jer selv for en G Do you wannabe? I har intet værdi Do jeg er ikke Dansk Folkeparti Så prøv at hør Det os der før For det her på Amar vi taler vores sprog Acra para vur abow

9 Bare en rapper Vi er her Vi er mini ghetto gourmeter Lad mig lige prøve at argumentere Jeg er bare en rapper du må acceptere De ting jeg leverer Plus mine rim de eksploderer Jeg er bare en rapper der rapper om mit liv Gider ikke spille smart og være aggressiv Jeg er bare mig selv og ikke andet Mine rim de er ikke for fin Den er ikke for vandet Den er ren den er flot den er venlig Mine raptekster er helt uimodståelige Omkvæd: I ved jo godt hvem vi er Står på scenen og vi tør Poesi og harmoni Gangsterrap lad mig være fri

10 Spørgsmål Authenticity in hip-hop is a complicated construct that depends on many variables, but one component involves socioeconomic, ethnic and cultural proximity to the urban African American community where hip-hop is created and disseminated, that is the street (Cutler 2007: 529). Så hvorfor bruges gadesprog ikke mere i rap produktionerne i vores case?

11 Hvad siger drengene? ja og vi er begyndt at tage det seriøst rappen før var vi bare sådan nogle knægte ballademagere men nu gider vi ikke spille smart og være aggressiv har reddet os også selve skolen har vi taget mere seriøst Isaam vi var rigtig nogle bøller men nu (.) efter rappen (.) rappen reddede os kan man sige Bashaar

12 Andre etnografiske faktorer Mentorer engageret i uddannelse ikke kun i rap, men også i skolepræstationer (fra officielt samarbejde om lyrikforløb til engagement i lektier i hverdagen) Herskende ideologier (på flere planer) om at standard ( integreret ) sprogbrug hænger sammen med skolepræstationer Ide om at nå bredere målgruppe og mere musikalsk succes ved ikke at anvende gadesprog

13 Pointer Varis and Wang (2011: 75) Global cultures, codes and flows [ ] are not swallowed without chewing Gadesprog omkring, men ikke i rap musik Kontrast til generelle tendenser dokumenteret I international forskning Uddannelses- og intelligens-fokuserede sproglige ideologier, men også ambitioner om musikalsk succes Lokal forankring og etnografisk undersøgelse af kontekst i studier af sprog i storbykontekster (mere i Stæhr & Madsen 2014, under udgivelse)

14 Henvisninger Androutsopoulos, J., Scholz, A., Spaghetti funk: appropriation of hip-hop culture and rap music in Europe. Popular Music and Society 26, Alim, H. S., Ibrahim, A., Pennycook A., Global linguistic flows. Hip hop cultures, youth identities and the politics of language. Routledge, New York. Alim, H. S., Global Ill-literacies: Hip Hop Cultures, Youth Identities and the Politics of Literacy. Review of Research in Education 35, Bucholtz, M., You da man: Narrating the racial other in the production of White masculinity. Journal of Sociolinguistics 3 (4), Cutler, C., Yorkville crossing: a case study of hip-hop and a the language of a White middle class teenager in New York City. Journal of Sociolinguistics 3 (4), Cutler, C., Hip-Hop Language in Sociolinguistics and Beyond. Language and Linguistics Compass 1(5), Hill, M. L., Beats, rhymes and classroom life. Hip-hop Pedagogy and the politics of identity. Teacher College Press, New York. Madsen, L. M., High and low in urban Danish speech styles, Language in Society 42 (2), Morgan, M., Reading between the lines: language, discourse and power in African American culture. Cambridge University Press, Cambridge. Møller, J. S., Jørgensen, J. N., Organizations of Language among Adolescents in Superdiverse Copenhagen. International Electronic Journal of Elementary Education 6 (1), Pennycook, A., Global Englishes and transcultural flows. Routledge, Abingdon. Stæhr, A. Madsen L.M Standard language in urban rap - Social media, linguistic practice and ethnographic context. Language and Communication. Varis, P. & Wang, X., Superdiversity on the Internet: A Case from China. Diversities 13 (2),