De følsomme konsekvenser

Transkript

1 De følsomme konsekvenser -Early feeding i et jordemoderfagligt perspektiv Bacheloropgave Jordemoderuddannelsen University College Nordjylland Modul 14 Hold J11V Afleveret 5. juni 2014 Antalt tegn: Forfattere: Jane Ea Eskholm Sophie Knakkergaard Michala Rahbek Line Skødt Jensen Vejleder: Malene Cohen Denne opgave eller dele heraf må kun gengives med forfatternes tilladelse jævnfør bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af

2 Resumé Titel: De følsomme konsekvenser -early feeding i et jordemoderfagligt perspektiv Problemfelt: Ud fra erfaring i praksis, har vi oplevet, at mødre, hvis børn skal have early feeding, kan føle sig truet på sin identitet som den gode nok mor. Problemformulering: Hvorfor kan early feeding medføre, at kvinden trues på sin identitet som den gode nok mor? Når jordemoderen er bevidst om ovenstående, hvilke muligheder har hun så for at tilpasse sin jordemoderfaglige omsorg, således færre kvinder føler sig truet på sin identitet som den gode nok mor? Teori og metode: Projektet er skrevet med udgangspunkt i et litteraturstudie. Analyseresultater: For at danne en sund moderskabskonstellation, har kvinderne grundlæggende behov for at kunne holde barnet live, samt være omgivet af et støttende netværk. Ved early feeding, har barnet et behov for andet end det moderen kan give gennem amning, og hvis kvinden afslår early feeding, er hun i risiko for at miste en nøgleperson fra det støttende netværk. Kvinderne reagerer ud fra, hvilken position de har på et kontinuum af kvindetyper, facilitator og regulator. Jordemoderen har nogle grundlæggende redskaber til at yde jordemoderfaglig omsorg. Disse elementer er vigtige for at give kvinden optimal omsorg, især i situationer hvor hun føler sig truet på sin identitet som den gode nok mor. Den historie kvinden fortæller om sig selv som mor, kan være problemmættet på grund af early feeding. Jordemoderen kan hjælpe kvinden med at danne en tykkere identitetskonklusion, ved hjælp af narrativitetsteorien. Diskussion: For at få en dybere forståelse for hvorfor early feeding kan true kvindens identitet som en god nok mor, diskuterer vi dannelsen af moderskabskonstellationen sammen med kvindetyper. Dernæst diskuteres ovenstående, med hvilke muligheder jordemoderen har, for at tilpasse sin omsorg, således færre kvinder trues på deres identitet som en god nok mor. Konklusion: De kvinder, hvor early feeding, enten overskrider deres grundlæggende holdning til hvad der er naturligt, eller bekræftes i deres frygt for ikke at slå til, kan stræbe efter at være en mor. På baggrund af jordemoderens kernekompetencer, og narrativitetsteorien, har jordemoderen mulighed for at opspore de forskellige kvinder, tilpasse sin omsorg, og hjælpe dem med at danne en tykkere identitetskonklusion ved hjælp af den eksternaliserende samtale. 1

3 Abstract Title: The sensitive consequences early feeding from a midwifery care perspective Problem area: It is our experience that mothers whose babies need early feeding can feel inadequate as mothers. Problem statement: Why can early feeding lead to the woman feeling that her identity as the good enough mother is threatened? When the midwife is conscious of this, what options does she then have to adapt her professional care so that less women feel that their identity as the good enough mother is threatened? Theory and methods: This project takes its starting point in a literary study. Results: In order to establish a healthy maternity constellation, women basically need to be able to keep the baby alive and to be surrounded by a supportive network. With early feeding the baby has other needs than what the mother can give through breast-feeding and if the woman early feeding she is at risk of losing a key figure in her supportive network.the women respond according to their position on a continuum of two divergent female types, the facilitator and the regulator.the midwife has some basic tools to provide a professional care. These tools are important in order to give the woman an optimized care, especially in situations where she might feel threatened on her identity as the good enough mother. The story the woman tells about herself as a mother can be problematic due to early feeding. The midwife can assist the woman in forming a stronger identity through the use of the narrative theory. Discussion: To reach a deeper understanding of why early feeding can threaten the woman s identity as the good enough mother, we discuss the shaping of a maternity constellation along with the divergent female types. Subsequently, we discuss the midwife s options in terms of adapting her midwifery care so that fewer women s identities as the good enough mother are threatened. Conclusion: Some women - where early feeding either goes against their basic attitude towards what is natural, or where the fear of being inadequate is confirmed can strive to become a perfect mother. Based on the midwife s core competence and the narrative theory, the midwife is capable of tracing the different women, adapting her care and assisting them in forming a stronger identity through the externalising conversation. 2

4 Indhold 1. Indledning Problemformulering: Afgrænsning: Begrebsafklaring: Mål og formål Mål Formål: Metode og teori Projektets struktur Videnskabsteoretiske overvejelser Redegørelse og begrundelse for litteratursøgning samt udvælgelse Redegørelse og begrundelse for valg af kilder Daniel Stern: Moderskabskonstellationen Joan Raphael-Leff: Psychological Processes of Childbearing Michael White: Narrativ teori Halldorsdottir og Karlsdottir: The primacy of the good midwife in midwifery services: an evolving theory of professionalism in midwifery Analyse Redegørelse for early feeding Daniel Stern: Moderskabskonstellationen Livsvækst Det støttende netværk Delkonklusion Joan Raphael-Leff: Psychological Processes of Childbearing Facilitator Regulator Delkonklusion Michael White: Narrativ teori Dannelse af identitet Den eksternaliserende samtale Unikke hændelser og alternative historier Delkonklusion Halldorsdottir og Karlsdottir: The primacy of the good midwife in midwifery services: an evolving theory of professionalism in midwifery Den professionelle omsorg

5 5.5.2 Den professionelle viden De interpersonelle kompetencer Delkonklusion Diskussion Moderskabskonstellationen, facilitatorer og regulatorer Tilrettelæggelse af den jordemoderfaglige omsorg Diskussion af egen metode Konklusion Perspektivering Referenceliste Bilag Bilag 1: Kildesamling Bilag 2: DOSIS-guide Bilag 3: Eksempel på eksemplarisk søgning i CINAHL Projektets omfang: anslag inkl. mellemrum. Jane Ea Eskholm Ansvarlig for anslag inkl. mellemrum. Line Skødt Jensen Ansvarlig for anslag inkl. mellemrum. Michala Rahbek Ansvarlig for anslag inkl. mellemrum. Sophie Knakkergaard Ansvarlig for anslag inkl. mellemrum. 4

6 Anvendt referencesystem: Harvard. 5

7 1. Indledning Jeg var meget ked af det. Følte ikke at jeg slog til, hverken som kvinde eller mor, fordi jeg ikke kunne give mit eget barn mad. (Min-Mave APS, 2014) Således beskriver en nybagt mor sin oplevelse af, at hendes barn havde behov for early feeding umiddelbart efter fødslen. Ifølge journalist Mette Mølbak bliver moderskabet i dag iscenesat, udstillet og italesat som aldrig før, og den altomfavnende, perfekte mor er idealet for mange kvinder (Information, 2009). Denne tendens ses også andre steder. For eksempel i bogen Myten om den perfekte mor, der netop ønsker at gøre op med denne tendens, og omhandler både kvindens egne forventninger til sig selv som mor, men i høj grad også samfundets forventninger til den perfekte mor uden fejl (Hauen, Haarløv, 2003). Medierne får en stor del af skylden for at bestræbelsen efter at være den perfekte mor fortsat består, fordi der ikke fremstilles et nuanceret billede af, hvad den perfekte mor er, men at der i stedet kun er én rigtig måde at være mor på (Højlund, 2013). Derudover er det problematisk at medier, som blandt andre Facebook, muliggør udbredelsen af denne tendens, fordi kvinderne her kan udstille glansbilledet af det perfekte moderskab. Hele denne idyllisering af moderskabet oplever mange kvinder som et problem, fordi de ikke er i stand til at leve op til idealet om den perfekte mor, og i stedet kommer til at opleve, at de fejler (ibid). Alt dette har relevans i jordemoderarbejdet, allerede når jordemoderen møder kvinderne i graviditeten, hvor der i høj grad også er et ideal om at være den perfekte gravide, der gør alle de, af samfundet definerede, rigtige ting (Mølbak, Information, 2009). Ligeledes er jordemoderen sammen med kvinderne efter fødslen, hvor idealet om den perfekte mor, muligvis allerede der krakelerer, fordi de ikke kan leve op til disse forventninger. For eksempel forventer nogle kvinder, at de vil elske deres barn umiddelbart efter fødslen, men mange oplever ikke dette, og føler sig allerede på dette tidspunkt utilstrækkelige i rollen som mor (Herdel, 2014). Det er naturligvis ikke alle mødre, der oplever denne følelse af utilstrækkelighed, men ud fra citatet øverst i indledningen, har vi en formodning om, at nogle oplever sådanne situationer som problematiske. Winnicott har introduceret begrebet den almindelige, hengivne mor. Begrebet beskriver en mor, der er god nok, og som formår at forstå og tilpasse sig sit barns behov, så godt som det er muligt for hende, og ikke stræber efter perfektionisme. Denne mor vil begå fejl, men fejlene betragtes som noget menneskeligt, og skal ikke forstås negativt. Ifølge 6

8 Winnicott findes den perfekte mor ikke, og kvinderne kommer netop til at fejle, når de stræber efter dette ideal. I stedet mener Winnicott, at kvinderne skal acceptere, at den perfekte mor ikke eksisterer, og at den mor, der er god nok, er tilstrækkelig til at opfylde barnets behov, til trods for at hun vil fejle (1997, s. 16, s ). Den nybagte mor har behov for en grundlæggende følelse af at være tilstrækkelig, selvom hun ikke er perfekt, og hvis ikke hun opnår denne følelse, kan hun stræbe efter at blive den perfekte mor, hvilket kan udvikle sig til livslange sår i forhold til moderskabet, da dette ifølge Winnicott ikke kan lade sig gøre. (ibid, s. 27, s. 90) Vi har i vores kliniske praktikperioder oplevet denne kompleksitet, i forbindelse med proceduren omkring early feeding og blodsukkermåling i de første timer efter fødslen som profylaktisk behandling mod hypoglykæmi hos den nyfødte. Her har vi oplevet et dilemma i at yde den nødvendige omsorg for den nyfødte, der af en årsag skal screenes for hypoglykæmi, og samtidig yde den optimale støtte til familiedannelsen, herunder dannelsen af moderskabet. Vi ved, det er vigtigt at screene alle børn, som potentielt er i risiko for at udvikle hypoglykæmi, hvorfor vi også er opmærksomme på, at det ofte er en nødvendighed at målrette behandlingen så bredt, at man ikke kan undgå at medinddrage raske børn. Vi formoder dog, at behandlingen med early feeding kan have konsekvenser på flere områder. Behandlingen kan medføre, at der ikke er grundlag for en god ammeetablering, både fordi barnet mættes af store mængder modermælkserstatning, og fordi børn, der får modermælkserstatning, ofte sutter mindre hos moderen, og dermed ikke stimulerer brystet til tilstrækkelig mælkedannelse. Som følge af dette kan kvinden komme til at tvivle på, om hun er i stand til at opfylde sit barns behov, og på grund af denne tvivl fortsat tilbyde barnet modermælkserstatning, hvilket kan medføre at ammeetableringen kompliceres yderligere. (Sundhedsstyrelsen, 2013, s. 86). Såfremt en kvinde har planlagt og ønsket at amme, kan en vanskelig ammeetablering medføre, at tilknytningen og relationen mellem mor og barn problematiseres. (Ibid) Tilknytningen til andre mennesker er livsvigtig for barnet, både fysisk og psykisk, og foregår i tæt kontakt mellem forældre og barn. Tilknytningen grundlægges i de allerførste måneder, og kan ikke repareres senere i livet, hvis den er fejlet (Broberg et al., 2008, s ) Barnets oplevelse af denne relation kan, ved en kompliceret amning, derfor være konfliktfyldt, og dette kan påvirke både barnets tilknytning til moderen, samt relationen til andre. (Sundhedsstyrelsen, 2013, s. 136) 7

9 Jordemoderens selvstændige virksomhedsområde er den ukomplicerede graviditet, fødsel og barsel, herunder familiedannelse. En stor del af den reelle jordemoderpraksis består dog også af opgaver, der omfatter ordinationer og bemyndigelser fra tværfaglige samarbejdspartnere. Det kan være en kompleks opgave at skulle forvalte disse bemyndigelser og ordinationer, med samtidig varetagelse af den jordemoderfaglige omsorg og støtte, der er nødvendig for, at kvinden kommer styrket igennem familiedannelsen. Det er vores oplevelse fra praksis, at vores teoretiske fundament, for at kunne udnytte vores faglige kompetencer, til at skabe optimale vilkår ved early feeding, ikke udnyttes. Vi finder det derfor nødvendigt at belyse, hvordan vi, gennem jordemoderfaglig omsorg, kan tilrettelægge og optimere den individuelle omsorg, således at dette kan bidrage til en styrkelse af kvindens opfattelse af sig selv som den gode nok mor. Ovenstående problemstilling leder os frem til følgende problemformulering: 2. Problemformulering: Hvorfor kan early feeding medføre, at kvinden trues på sin identitet som den gode nok mor? Når jordemoderen er bevidst om ovenstående, hvilke muligheder har hun så for at tilpasse sin jordemoderfaglige omsorg, således færre kvinder føler sig truet på sin identitet som den gode nok mor? 2.1 Afgrænsning: I dette projekt behandles early feeding ikke som et selvstændigt element, men skal i stedet betragtes som et vilkår for både kvinden og jordemoderen. Der bliver således kort redegjort for proceduren for early feeding, men denne analyseres ikke. Analysen udelades, da vi udelukkende er interesserede i at undersøge, hvordan kvinden påvirkes, når barnet har behov for early feeding, og hvorledes jordemoderen kan handle med udgangspunkt i denne viden. 2.2 Begrebsafklaring: Den gode nok mor defineres i dette projekt ud fra Winnicotts begreb omhandlende den almindelige hengivne mor, der ikke er den perfekte mor, men er en mor, der formår at forstå og tilpasse sig sit barns behov, så godt som det er muligt for hende. Den gode nok mor vil komme til at begå fejl, men dette betragtes som noget menneskeligt, og skal ikke forstås negativt. (Winnicott, 1997, s. 16, s ) Såfremt den nybagte mor ikke føler sig tilstrækkelig, 8

10 vil hun stræbe efter at blive den perfekte mor, hvilket kan udvikle sig til livslange sår i forhold til moderskabet, da det perfekte, ifølge Winnicott, ikke kan lade sig gøre. (ibid, s. 27, s. 90) 3. Mål og formål 3.1 Mål Målet med projektet er at undersøge, hvilken betydning det kan have for dannelsen af moderskabet, når kvinden oplever, at hun ikke kan opfylde sit nyfødte barns behov. Ved at få et indblik i og en forståelse for dette, ønsker vi at få mere viden om, hvordan jordemoderen skaber de bedst mulige rammer, hvori hun kan understøtte og styrke kvindens identitet som den gode nok mor. 3.2 Formål: Projektets formål er: At medvirke til øget kritisk refleksion over den jordemoderfaglige omsorg for de kvinder, der føler sig truet på sin identitet som den gode nok mor, i forbindelse med indgreb i graviditet, fødsel og barsel. At bidrage til øget fokus på den jordemoderfaglige omsorg, i de procedurer der ligger uden for jordemoderens selvstændige virksomhedsområde. At skabe opmærksomhed omkring vigtigheden af det kvalitative element i sundhedssektoren, hvor der i stigende grad tages udgangspunkt i en evidensbaseret praksis. 4. Metode og teori I det følgende afsnit opstilles en skitse af projektets struktur. Herefter redegøres for og begrundes valg af metodisk tilgang samt videnskabsteoretiske overvejelser. Slutteligt redegøres for vores litteratursøgning og relevansen af den udvalgte litteratur begrundes. 4.1 Projektets struktur Efter metodeafsnittet præsenteres og analyseres vores kilder enkeltvis. Den overordnede ramme for analysen vil være early feeding, som integreres i alle fire analyser. Der redegøres derfor kort for early feeding i afsnit 5.1. Efter hvert analyseafsnit, følger en kort delkonklusion. Resultaterne af analyseafsnittet, samt valg af metode, diskuteres og vurderes efterfølgende. 9

11 Herefter følger en konklusion med svar på vores problemformulering. Projektet afsluttes med en perspektivering. 10

12 For at skabe overblik over projektets struktur vil vi benytte følgende model over projektets opbygning: Problemformulering: Hvorfor kan early feeding medføre, at kvinden trues på sin identitet som den gode nok mor? Når jordemoderen er bevidst om ovenstående, hvilke muligheder har hun så for at tilpasse sin jordemoderfaglige omsorg, således færre kvinder føler sig truet på sin identitet som den gode nok mor? Early feeding Moderskabskonstellationen Kvindetyper Narrativ praksis Jordemoderfaglig omsorg Diskussionens første del Diskussion af analyseresultater med henblik på at besvare, hvorfor early feeding kan medføre, at kvinden føler sig truet på sin identitet som den gode nok mor. Diskussionens anden del Med udgangspunkt i diskussionens første del, diskuteres det, hvordan jordemoderen kan tilrettelægge den jordemoderfaglige omsorg. Diskussion af egen metode Konklusion Perspektivering 11

13 4.2 Videnskabsteoretiske overvejelser I henhold til vores problemformulering vælger vi, i projektet, at tage udgangspunkt i den enkelte kvinde. Dermed tager vi afsæt i et humanvidenskabeligt perspektiv, da vi her kan opnå en forståelse for den måde, hvorpå det enkelte menneske oplever sin livsverden. I humanvidenskaben betragtes mennesket som et bevidst subjekt, med egne tanker og følelser, relateret til den verden, det er en del af. (Birkler, 2005, s. 93) For at besvare problemformuleringen har vi valgt at lave et litteraturstudie, da det giver mulighed for at indsamle allerede eksisterende litteratur på området, og sætte denne empiri ind i en ny kontekst, som kan besvare projektets problemformulering. (Launsø & Rieper, 2005, s. 116) På grund af problemstillingens kompleksitet kan allerede eksisterende litteratur give os et mere alsidigt og nuanceret svar, end hvis vi skulle indsamle egen empiri. Inden man begynder at indsamle egen empiri, skal man ifølge Frederiksen og Beedholm, overveje, om der allerede findes tilstrækkelig empiri til at besvare problemformuleringen. Årsagen til dette er, at man som forsker har et etisk ansvar for ikke at belaste andre mennesker med at undersøge noget, som allerede er undersøgt. (Glasdam, 2011, s. 47) Den litteratur, der anvendes i dette litteraturstudie, er ikke skrevet specifikt til jordemoderfaget. Vi vil derfor forholde os kritisk til, hvilken relevans kilderne har i forhold til vores problemformulering, hvorfor dette, senere i metodeafsnittet, vil blive begrundet. I dette projekt arbejder vi ud fra et hermeneutisk perspektiv, da der i hermeneutikken arbejdes med forståelse af handlinger og personer. (Birkler, 2005, s. 96) Vi ønsker at opnå en forståelse for den enkelte kvindes oplevelse af early feeding med henblik på at få viden om hendes livsverden, der kan danne grundlag for den jordemoderfaglige omsorg. Ifølge hermeneutikken, vil vores egen forforståelse have en betydning for den måde, hvorpå vi fortolker den udvalgte litteratur. Den hermeneutiske cirkel er et centralt begreb, der beskriver forholdet mellem helhedsforståelse og delforståelse. Udgangspunktet for den hermeneutiske cirkel er, at man har en forforståelse, og når den sættes i spil, opstår der en ny delforståelse. Denne delforståelse kan revidere helhedsforståelsen. Når dette sker, er der tale om en horisontsammensmeltning. (Birkler, 2005, s ) Hvis man ser dette i forhold til nærværende projekt, er vores forforståelse, at early feeding kan bevirke, at hud-mod-hud kontakten afbrydes, og barnet mættes og dermed har mindre lyst til at sutte hos moderen. Endvidere er en del af vores forforståelse, at dette 12

14 kan påvirke kvindens følelse af at være den gode nok mor, fordi hun ikke kan give barnet, hvad det har behov for. Igennem dette projekt forventer vi derfor, at få denne forforståelse sat i spil, og dermed opnå en ny delforståelse, der kan føre til en horisontsammensmeltning, og på den måde finde frem til handlemuligheder for jordemoderen i situationer, hvor kvinden føler sig truet på sin identitet som den gode nok mor på grund af early feeding. 4.3 Redegørelse og begrundelse for litteratursøgning samt udvælgelse For at finde litteratur, der kan besvare, hvordan jordemoderen kan tilpasse sin jordemoderfaglige omsorg, således at færre kvinder trues på sin identitet som den gode nok mor, har vi lavet en systematisk litteratursøgning i databasen CINAHL plus with full text. Denne database er udvalgt, fordi den hovedsageligt indeholder sundhedsfaglige artikler, herunder jordemoderfaglige artikler. Artiklerne omhandler primært kvalitative forskningsartikler, og er dermed relevante i forhold til vores problemstilling. (Glasdam, 2013, s. 42). I databasen er der benyttet kontrollerede emneord, da disse er foruddefinerede. Der er anvendt følgende inklusions- og eksklusionskriterier ved søgningen: Litteraturen skal være enten dansk-, engelsk-, norsk- eller svensksproget, og kulturen skal være sammenlignelig med den danske for, at litteraturen kan anvendes til at besvare problemformuleringen. Alle publikationstyper er inkluderet for at få et så stort og nuanceret udvalg som muligt. Af samme grund er der ikke fastsat nogen grænse for, hvor gammel litteraturen må være. Artiklerne skal indeholde et abstract, da dette giver mulighed for at skabe et hurtigt overblik over artiklens indhold, og umiddelbart vurdere om denne kan besvare en del af problemformuleringen. Det sidste kriterium er, at materialet skal være tilgængeligt enten online eller gennem biblioteket. Søgningen indeholdt to blokke, henholdsvis jordemoderen og omsorg/den professionelle rolle. Ved at kombinere disse to blokke og samtidig tage hensyn til vores inklusions- og eksklusionskriterier gav det 39 resultater. Efter gennemlæsning af overskrifter samt relevante abstracts kunne 8 artikler være relevante for vores problemstilling, hvorfor disse blev kritisk gennemlæst. Dette resulterede i, at vi udvalgte artiklen The primacy of the good midwife in midwifery services: an evolving theory of professionalism in midwifery af Halldorsdottir og Karlsdottir til at besvare, hvordan jordemoderen kan tilrettelægge den jordemoderfaglige omsorg. Se i øvrigt DOSIS-guide, bilag 2, samt eksempel på eksemplarisk søgning, bilag 3. 13

15 4.4 Redegørelse og begrundelse for valg af kilder I det følgende redegøres og begrundes der for de fire kilder, vi har valgt at inddrage i dette projekt, herunder hvad vi mener disse kilder kan bidrage med i forhold til vores problemformulering Daniel Stern: Moderskabskonstellationen Med henblik på at belyse hvorfor kvinden kan trues på sin identitet som den gode nok mor på grund af early feeding, har vi valgt at bruge Sterns teori om moderskabskonstellationen, da den udfolder og beskriver psykologiske elementer, der indgår i processen at blive mor. Moderskabskonstellationen indeholder en gennemgang og videreudvikling af tidligere teoretiske fremstillinger om spædbarnets tidlige udvikling i samspil med dets omgivelser, og tilføjes et nyt selvstændigt perspektiv i form af moderskabskonstellationen. (Stern, 1997, omslag) Moderskabskonstellationen skaber grundlag for ændrede handlingsmønstre og nye former for følsomhed og bekymring. Stern har inddelt teorien i fire temaer (Ibid, s. 219). I analysen vil vi anvende livsvæksttemaet og temaet det støttende netværk, da disse temaer medvirker til at belyse, hvordan et mindre indgreb, som early feeding, kan have betydning for, hvordan kvinden danner sin moderskabskonstellation. Bogen henvender sig primært til psykologer og psykiatere, og har en terapeutisk indgangsvinkel, men beskriver hvordan denne nye viden stiller særlige krav til klinikere, der i praksis arbejder med mødre og små børn, hvilket, vi mener, gør den relevant i en jordemoderfaglig praksis. (Ibid, omslag) (For afsnit Jane Ea Eskholm) Joan Raphael-Leff: Psychological Processes of Childbearing For at belyse hvorfor kvinden kan trues på sin identitet som den gode nok mor på grund af early feeding, har vi valgt at inddrage dele af bogen Psychological processes of childbearing af Joan Raphael-Leff (1991). Fra bogen bruges teorier om forskellige kvindetyper, og hvordan disse kvindetyper, på hver sin måde, kan reagere i det tidlige moderskab. Med udgangspunkt heri, ønsker vi at anvende teorien til at belyse, om bestemte kvindetyper er mere udsatte end andre for at få en problematisk start på sit moderskab, når barnet får early feeding. Dette med henblik på at kunne målrette den jordemoderfaglige omsorg bedst muligt. 14

16 Joan Raphael-Leff er Ph.d., psykoanalytiker og social psykolog, og har siden 1974 arbejdet og specialiseret sig indenfor reproduktion, og det tidlige forældreskab. Hun har gennem denne bog, blandt andet, videreudviklet Winnicotts teori om det unikke stadie, den gravide befinder sig i lige før, og de første par uger efter fødslen, som gør hende i stand til at tolke og opfylde det nyfødte barns behov. Bogen er skrevet efter en lang, og dybdegående neddykning i de problemer, der kan opstå i forbindelse med graviditeten og under og efter fødslen, og er et resultat af Raphael-Leffs arbejde med psykoanalyse og som social psykolog. Hun har desuden inddraget en del materiale i bogen, som stammer fra sine mangeårige erfaringer med patienter, empirisk data fra undersøgelser og observationer af mødre med deres spædbørn. (For afsnit Sophie Knakkergaard) Michael White: Narrativ teori I projektet vil vi anvende Whites teori om eksternaliserende og genforfattende samtaler. Disse inddrages, som en psykologisk vinkel til at belyse, hvordan jordemoderen kan anvende begreberne som praktiske redskaber i arbejdet med kvinden. Den narrative tilgang har fokus på den måde, hvorpå det enkelte menneske taler om sig selv og sine problemer, og at menneskets identitet skabes ud fra de historier, det fortæller om sig selv. Den narrative tilgang interesserer sig for de identitetskonklusioner, hver enkelt person etablerer om sig selv, hvilket er relevant i forhold til at undersøge, hvilken fortælling kvinden fortæller om sig selv som mor. (White, 2006, s ) Der tages primært udgangspunkt i kapitlet Dekonstruktion og Terapi fra bogen Narrativ teori, da dette kapitel indeholder begreberne den eksternaliserende samtale samt unikke hændelser. (ibid, s. 22) Vi vil undersøge, om jordemoderen kan benytte den eksternaliserende samtale til at få kvinden til at fortælle en anden og mere foretrukken historie om sig selv, som mor, ved at have fokus på unikke hændelser. Bogen er henvendt til terapeuter, men i bogens forord beskriver Holmgren, at det kan være en hjælp for professionelle praktikere, og ikke kun terapeuter, at have forskellige redskaber til rådighed, alt afhængig af hvilken person de sidder overfor. (White, 2006, s. 20) (For afsnit Line Skødt Jensen) Halldorsdottir og Karlsdottir: The primacy of the good midwife in midwifery services: an evolving theory of professionalism in midwifery 15

17 Vi vil i følgende afsnit begrunde valg af denne artikel og derefter tage stilling til artiklens overførbarhed, validitet og gennemsigtighed. Som vinkel på hvordan jordemoderen kan tilrettelægge sin faglige omsorg, inddrages artiklen The primacy of the good midwife in midwifery services: an evolving theory of professionalism in midwifery. Artiklen præsenterer en syntese, som beskriver, at jordemoderens professionalisme udgør en nøglefaktor i arbejdet med at styrke kvinden. (Halldorsdottir og Karlsdottir, 2011) Undersøgelserne, som syntesen bygger på, er udført på Island hvilket vi anser som overførbart til Danmark, da svangreomsorgen i de to lande er sammenlignelige (Nordisk Råd, 2014a). Derudover er Island, ligesom Danmark, en højt udviklet velfærdsstat, hvor alle har adgang til sundhedsydelser. (Nordisk Råd, 2014b) Artiklen er udgivet i Scandinavian Journal of Caring Sciences i 2011, som er et internationalt, anerkendt tidsskrift, hvor alle artikler bliver peer-reviewed, og hvor det blandt andet forventes, at der tages udgangspunkt i respekten for det enkelte menneske (Ovid, 2014). Dette finder vi relevant, da det er et vigtigt element i den jordemoderfaglige omsorg, at møde den enkelte kvinde hvor hun er og således tage udgangspunkt i hendes individuelle behov og forudsætninger. For at undersøge området har forfatterne udarbejdet syntesen gennem tre stadier. Der er taget udgangspunkt i 9 studier, forfatterne selv har publiceret. Studierne tager afsæt i henholdsvis jordemoderen og den sundhedsfaglige omsorg, hvori jordemoderen indgår, og i første stadie blev hovedsynspunkterne fra disse studier sammenfattet. I andet stadie blev eksisterende litteratur gennemgået for at sammenligne faktorer med hovedsynspunkterne, således at disse blev uddybet og bekræftet. Forfatterne har i dette stadie gennemgået over 300 tekster med henblik på at styrke resultaterne fra første stadie. I tredje stadie blev resultaterne af de første to stadier sammenholdt og syntesen blev konstrueret. Vi vurderer ud fra ovenstående, at forfatternes metode her er velbeskrevet og gennemsigtig. Forfatterne har dog ikke beskrevet inklusions- eller eksklusionskriterier for hvilke studier, artikler og litteratur, der er medtaget i syntesens første og andet stadie, og dette kan betragtes som en svaghed ved artiklen. Forfatterne er selv opmærksomme på, at dette ikke er beskrevet i artiklen og argumenterer herfor. (Halldorsdottir og Karlsdottir, 2011, s ) Resultatet af disse tre stadier kan betegnes som en metasyntese, da denne er kendetegnet ved, at forskeren fortolker andre forskeres resultater til samlet ny viden (Glasdam, 2013, s. 52). 16

18 I dette projekt vil vi bruge syntesen til at belyse, hvordan jordemoderen kan tilrettelægge den jordemoderfaglige omsorg for en kvinde, som føler sig truet på sin identitet som den gode nok mor. (For afsnit Michala Rahbek) 5. Analyse I det følgende redegøres der for early feeding, hvorefter den udvalgte litteratur præsenteres, redegøres for og analyseres med early feeding som udgangspunkt. 5.1 Redegørelse for early feeding I følgende afsnit redegøres der kort for early feeding, med udgangspunkt i Dansk Pædiatrisk Selskabs nationale guideline for neonatal hypoglykæmi (2014), da denne danner grundlag for retningslinjerne for early feeding på de enkelte afdelinger. Early feeding skal i dette projekt anses som et eksempel på, hvordan kvinder, der netop har født, kan blive truet på sin identitet som den gode nok mor. Early feeding betragtes således ikke, i dette projekt, som et selvstændigt element, men som et vilkår for både kvinden og jordemoderen. Der redegøres ikke for baggrunden, for procedurerne for early feeding, da vi udelukkende er interesserede i at undersøge, hvorledes kvinden kan påvirkes, når early feeding er påkrævet, og hvordan jordemoderen kan handle med udgangspunkt i denne viden. Neonatal hypoglykæmi er defineret ved et blodglukoseniveau på under 2,5 mmol/l, når barnet er to timer gammelt. En række børn behandles profylaktisk med early feeding for at undgå, at de udvikler hypoglykæmi. Dette omfatter blandt andre børn, der er præmature, dysmature, let asfyktiske ved fødslen eller er født af en kvinde, der har diabetes. Børnene inddeles efter hvor stor risiko, de har for at udvikle hypoglykæmi, og early feeding foretages med udgangspunkt i denne inddeling. Rent praktisk foregår early feeding ved, at barnet skal have mad (8-10 ml/kg) indenfor den første halve time efter fødslen. Når barnet er to timer gammelt måles blodglukoseniveauet, og den videre behandling afhænger af dette niveau. (ibid, s. 2-3) 5.2 Daniel Stern: Moderskabskonstellationen I det følgende redegøres der for og analyseres ud fra Sterns teori om moderskabskonstellationen. Herefter følger en kort delkonklusion. 17

19 Moderskabskonstellationen er en individuel, psykisk tilstand, der vil medføre en psykisk reorganisering, som er bestemmende for en fornyelse af handletendenser, følsomhed, bekymringer og ønsker i kvindens liv. Perioden, hvor moderskabskonstellationen finder sted, er midlertidig og varierende i længde, men i denne periode bliver moderskabskonstellationen den vigtigste, psykiske organisation i moderens liv, og tidligere centrale organisationer og komplekser viger. (Stern, 1997, s. 217) Moderskabskonstellationen er primært socio-kulturelt betinget, og beskrives som værende anvendelig i højtudviklede, vestlige samfund. De socio-kulturelle vilkår spiller en afgørende rolle i forhold til samfundets forventninger til kvinden som moder. I det vestlige samfund omhandler disse forventninger til moderen blandt andet, at barnet er ønsket og elsket af hende, at hun kan sikre barnets overlevelse, trivsel og udvikling, og at hun kan klare opgaven selvstændigt uden erfaring, uddannelse eller indgriben fra familie og samfund. Derudover er det socio-kulturelt bestemt, at moderen har det endelige ansvar for barnets pleje og omsorg, og hun vurderes, som menneske, ud fra hvordan denne opgave udføres (ibid, s. 220). Der findes kvinder, der kun delvist udvikler moderskabskonstellationen, og det omgivende samfund har en meget lav tolerance overfor mødre med en uudviklet moderskabskonstellation. Disse mødre vil ofte, socio-kulturelt, betragtes som problematiske og patologiske i forholdet til deres børn. (ibid, s. 221) Moderskabskonstellationen inddeles i fire undertemaer, som alle indebærer forestillinger, frygt, ønsker, bekymringer, erindringer og motiver, som hver især er med til at påvirke og afgøre, hvordan moderens følelser, relationer og handlinger afstemmes. (ibid, s. 219) Stern hævder desuden, at såfremt man ikke forstår og anerkender moderskabskonstellationens betydning, vil det være vanskeligt at indgå i et professionelt samarbejde med kvinden, fordi det dermed ikke er muligt at forstå hendes udgangspunkt. (ibid, s. 217) Som tidligere nævnt inddrages de to temaer livsvækst og støttende netværk, da disse to findes særligt relevante for vores problemstilling Livsvækst Første tema i moderskabskonstellationen kaldes livsvækst, og dette tema er enestående i kvindens liv, omkring barnefødsel. Stern beskriver dette tema som unikt og afgørende, fordi det forbinder individets overlevelse med artens overlevelse. Således vil denne psykiske organisation være nødvendig. (ibid, ) Dele af livsvæksttemaet kan udspille sig allerede før og under graviditeten og frem til de første år af barnets liv, men er særligt koncentrerede umiddelbart efter fødslen. (ibid, s. 221) 18

20 Temaet om livsvækst omhandler primært kvindens evne til at holde barnet i live, herunder at få det til at trives og vokse. Er moderen i stand til at lykkes med at holde barnet i live og i trivsel, vil hun ligeledes lykkes, som menneskeligt dyr, i både egne og omgivelsernes øjne. Hun vil fremstå naturligt udrustet og vellykket som en direkte spejling af barnets fysiske vækst og velbefindende. Dette betragter Stern som årsagen til, at det at træffe et valg om at give modermælkserstatning i stedet for amning kan være så vanskeligt, at det for moderen bliver livsvigtigt om amningen lykkes. Omgivelsernes kommentarer, omkring barnets vægtstatus, kan derfor være særligt degraderende for moderen. (ibid, s ) Hvis moderen mislykkes som menneskeligt dyr, vil hun degraderes i forhold til den menneskelige evolution. Livsvækstemaet er derfor, ifølge Stern, den direkte, bagvedliggende årsag til megen frygt og bekymring for barnets trivsel. Både den trivsel som moderen aktivt kan bidrage til, men ligeledes den beskyttelse, der forventes at være implicit i at holde barnet i live. Disse bekymringer dækker således, ifølge Stern, både over angsten for ikke at kunne ernære sit barn, og at barnet ikke vil ernæres. Moderen frygter, at dette vil medføre at varetagelsen af barnets trivsel må erstattes, enten af hospitalet, eller af en anden moder, eller at barnet i sidste ende vil dø, som følge af hendes svigt. (ibid, s. 222) Ser man ovenstående, i forhold til at give barnet early feeding, kan dette således antages at være et sårbart indgreb i moderskabskonstellationen. Såfremt barnet har brug for anden ernæring, end den moderen selv kan give, kan det være problematisk, da amning er en direkte anvendelig faktor, moderen kan bruge til at måle egen evne til at holde sit barn i live. Hvis hun, allerede inden hun har haft muligheden for at lægge barnet til brystet, præsenteres for barnets behov for anden ernæring, end den hun selv kan tilbyde igennem amning kan det medføre, at der skabes usikkerhed og tvivl om, hvorvidt hun besidder disse egenskaber som moder. Endvidere kan man formode, at det kan skærpe moderens angst for, at hendes utilstrækkelighed kan medføre, at omsorgen for barnet må overtages af andre, eller i yderste konsekvens får en angst for at barnet vil dø, såfremt det efterlades i hendes varetægt. Hvis kvinden har opnået denne frygt, kan det antages, at hun vil være i øget risiko for at opnå større frygt for barnets trivsel i det videre ammeforløb, og dermed være i risiko for at føle sig truet på sin identitet som den gode nok mor. Ligeledes, kan angsten for egen utilstrækkelighed medføre øget behov for at opsøge fagpersoner. Jo mere hjælp og vejledning kvinden modtager fra fagpersoner, desto mere kan man forestille sig, at hendes følelse af utilstrækkelighed øges, og 19

21 angsten for at barnet vil dø skærpes. Dette kan således bidrage yderligere til, at moderen trues på sin følelse af at være den gode nok mor Det støttende netværk Dette tema i moderskabskonstellationen omhandler moderens lyst og evne til at kunne få tillid til og acceptere det tilgængelige støttende netværk omkring hende. Dette netværk skal kunne fungere beskyttende og støttende, og skal på denne måde bidrage til moderens muligheder for at kunne holde sit barn i live og trivsel. (Ibid, s. 224) Stern mener, at samfundets struktur, krav og forventninger, sammenholdt med den samtidige manglende forberedelse på og uddannelse til moderrollen, gør det nødvendigt for moderen at kunne anvende sit netværk. Traditionelt set bestod det støttende netværk ved fødsel og familiedannelse, blandt andet af den udvidede familie, der omfattede et kvindeligt og moderligt netværk. Dette netværk mener Stern ikke længere er aktuelt i samfundet, men at det gradvist er blevet erstattet af et utilstrækkeligt sundhedsvæsen, hvilket har øget forældrenes eget ansvar for at opbygge et netværk. Særligt fremtrædende personer i det støttende netværk kan i dag bestå af den nære familie, særligt moderens egen moder, men også sundhedsvæsenet og selvvalgte støtter. (Ibid, s. 224) Ifølge Stern har det støttende netværk to hovedfunktioner, der omhandler en fysisk støtte samt en psykisk og pædagogisk støtte. Den fysiske støtte skal beskytte moderen fra omverdenens krav og tilgodese hendes behov således, at hun kan fokusere på barnets trivsel og tilknytning. Den psykiske og pædagogiske støtte omhandler muligheden for at give moderen følelsen af, at hun er omgivet af mennesker, der ønsker at støtte, påskønne og bekræfte hende. Den psykiske støtte vil oftest være karakteriseret af moderfigurer med egen viden og erfaring i de nye processer, som moderen selv gennemgår. Såfremt disse to funktioner ikke er til stede i et netværk, kan moderskabskonstellationen tage skade, ifølge Stern. Kvinden involverer sig primært i moderskikkelser, der i realitet eller forestilling vil varetage psykologiske og pædagogiske aspekter af det støttende netværk, og udviser mindre engagement i de mandlige personer i hendes tilværelse. (Ibid, s. 225) Moderen kan frygte, at det ikke kan lykkes at skabe et støttende netværk, og dette kan indebære, at hun bliver kritiseret og fundet utilstrækkelig som moder. Dermed kan støttesystemet udvikle sig til at være kritisk og nedvurderende, og støttepersonerne kan i sidste ende enten forlade støttesystemet eller underminere, sabotere eller udkonkurrere moderen, således at hun mister barnet eller 20

22 barnets kærlighed. At bevare et støttesystem kan dermed være på bekostning af en høj følelsesmæssig pris for moderen. (Ibid, s. 227) Når det støttende netværk i forbindelse med fødslen er begrænset til den nære familie og sundhedsvæsenet, kan man antage, at sundhedsvæsenet funktion i det støttende netværk er både tids- og omfangsmæssigt begrænset. Man kan dog forestille sig, at den begrænsede støtte vil være langt mere betydningsfuld for kvinden end tidligere, da det ikke er en rolle, der udfyldes på anden vis. Jordemoderen har altid spillet en rolle i kvindens støttende netværk, men det må antages, at jordemoderen har indtaget en endnu mere væsentlig position i forhold til kvinden end tidligere, da hun er kvindens primære kontakt i sundhedsvæsenet i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel. I forbindelse med early feeding kan jordemoderen spille en rolle, som den fysiske støtte, da hun fungerer som udførende faktor i forhold til de handlinger, der finder sted. Jordemoderen spiller dog en større rolle i den psykiske og pædagogiske støtte, da hun besidder en viden og erfaring, som kvinden ikke har. Denne viden og erfaring, i det støttende netværk, er kvinden afhængig af for at kunne varetage den nødvendige omsorg for barnet, da hun hverken besidder viden om eller erfaring med early feeding. Det er afgørende for kvinden, hvad personerne i det støttende netværk mener, om hendes evne til at varetage omsorgen for barnet. Derfor kan man antage, at jordemoderens måde at handle på, samt formidle sin viden om og erfaring med early feeding, kan få betydning for den måde, hvorpå kvinden opfatter sig selv og dermed sin følelse af at være den gode nok mor. Man kunne forestille sig, at kvinden oplever sig utilstrækkelig, hvis hun føler, at jordemoderen antyder, at det mad kvinden selv kan tilbyde sit barn ikke er godt nok. Dette kan medføre, at hun foretager den bearbejdning og ændring i sin moderrolle, som kan betyde, at hun ikke opfatter sig selv som den gode nok mor. Tilmed kan kvindens afhængighed af jordemoderens deltagelse i det støttende netværk, styrke hendes angst for at miste jordemoderen heri. Hvis kvinden oplever at føle sig utilstrækkelig og kritiseret af jordemoderens anbefaling om, at barnet skal have early feeding, kan det således være for skæbnesvangert og sårbart for kvinden at udvise sin bekymring eller frasige sig dette. På trods af, at early feeding kan true kvinden på sin identitet som den gode nok mor, kan man antage, at hun ser sig nødsaget til at acceptere early feeding i frygten for at miste jordemoderen i sit støttende netværk. 21

23 5.2.3 Delkonklusion Når early feeding således sammenholdes med moderskabskonstellationen kan det, ifølge analysen, have en omfattende betydning for kvindens følelse af at være den gode nok mor. Dette ses ud fra livsvæksttemaet, når det vurderes, at barnet har behov for early feeding, og ikke blot den ernæring moderen selvstændigt kan tilbyde. Ud fra det støttende netværk ses det, da kvinden er afhængig af jordemoderen. Denne afhængighed kan betyde, at der opstår en øget angst for at miste jordemoderen i netværket, hvilket kan medføre, at kvinden kan se sig tvunget til at acceptere early feeding, hvilket yderligere kan gøre, at hun føler sig truet på sin identitet som den gode nok mor. (For afsnit 5.2 Jane Ea Eskholm) 5.3 Joan Raphael-Leff: Psychological Processes of Childbearing Raphael-Leff har igennem sit arbejde med gravide, fundet det muligt at inddele vordende mødre, i to overordnede typer af kvinder; Facilitators og regulators. Disse to typer af kvinder adskiller sig markant fra hinanden, med helt forskellige indstillinger til graviditet og moderskab. Raphael-Leff beskriver, at de to typer befinder sig i hver ende af et kontinuum, og at de rene typer er sjældne, men at de fleste kvinder befinder sig nærmere den ene eller anden ende af kontinuummet. (1991, s.80) Desuden befinder kvinderne sig ikke nødvendigvis det samme sted på kontinuummet, men kan under visse omstændigheder flytte sig i den ene eller anden retning. (Ibid, s. 316) I det følgende afsnit, vil vi redegøre for og analysere de to kvindetypers tilgang til graviditet, fødsel og barsel, med henblik på at undersøge hvorfor kvinden kan trues på sin identitet som den gode nok mor. Herefter følger en kort delkonklusion. For at kunne skitsere kvindetyperne optimalt, har vi valgt at inddrage alle tre aspekter. Vi har valgt at redegøre og analysere de tre aspekter hver for sig for overskuelighedens skyld. Derudover har vi valgt at bruge Raphael-Leffs begreber, facilitator og regulator, i en fordansket udgave, da vi ikke har fundet en dansk oversættelse, der er dækkende Facilitator Ifølge Raphael-Leff oplever en facilitator graviditeten med fuldstændig hengivenhed til den følelsesmæssige og fysiologiske omvæltning, der sker i hendes krop og sind. Hun oplever sig selv som endelig at have afsluttet sin kvindelighed, og at hun nu er rigtig voksen. Graviditeten 22

24 opleves af facilitatoren, som en naturlig del af livet, og hun oplever sig selv som værende et led i en uendelig kæde af gravide kvinder. (ibid, s. 81.) Med udgangspunkt i, at facilitatoren hengiver sig til, og oplever graviditeten som noget grundlæggende naturligt, vil hun sandsynligvis udstråle dette, i den måde hun opfatter sig selv som gravid, og den måde hvorpå hun omtaler sin graviditet. Ud fra dette kan man antage, at hvis facilitatoren gennemgår en problematisk graviditet, som for eksempel kræver ekstra kontroller, eller tilmed indlæggelse, kan det være problematisk for hende. Dette kan være svært for hende at bære, da hendes rejse gennem graviditeten således ikke vil være den naturlige proces, som hun værdsætter og ønsker. Når jordemoderen møder kvinden første gang, kan hun have mulighed for at undersøge, om kvinden befinder sig i facilitatorens ende af kontinuummet med henblik på at målrette den jordemoderfaglige omsorg med udgangspunkt i kvinden. Ifølge Raphael-Leff, omstiller facilitatoren sig, i slutningen af graviditeten, gradvist til at møde sit barn. Dette sker med blandede følelser, da hun frygter, at den intimitet og nærhed hun oplever med barnet inde i sig, aldrig kommer tilbage. Samtidig skærpes hendes nysgerrighed i forhold til at møde barnet og hendes tanker og forventninger omkring fødslen, er grundlæggende en spontant forløbende, naturlig fødsel, uden indgreb. (ibid, s ) Facilitatoren har som udgangspunkt intention om at afvise alle former for farmakologiske eller teknologiske hjælpemidler, og det er derfor vigtigt for hende at finde en jordemoder, der kan samarbejde med hende, og som har de kvaliteter, hun søger. En jordemoder med tålmodighed, omsorg og som kan være afventende, i stedet for indgribende har stor betydning. (ibid, s.241) I henhold til ovenstående, kan facilitatoren have stort behov for en omsorgsperson, der er interesseret i at afdække hendes tanker og ønsker omkring fødslen, og det kan således være oplagt, hvis jordemoderen lever op til dette. I forhold til den ensidighed, der kan være i facilitatorens syn på den naturlige fødsel, kan det være vanskeligt, både for kvinden og jordemoderen, at navigere ved afvigelser fra den normale fødsel. På grund af facilitatorens ønsker om at afvise farmakologiske og teknologiske hjælpemidler kan det i disse situationer antages, at hun er i risiko for ikke at komme styrket gennem forløbet. Her kan det være gavnligt, hvis jordemoderen, forud for fødslen, informerer om relevante procedurer, der kan være i strid 23

25 med facilitatorens grundlæggende holdning og syn på fødslen. Hvis barnet på forhånd er kandidat til at skulle have early feeding, på grund af procedurer, kan det være relevant, hvis jordemoderen gør kvinden opmærksom på dette. På den måde kan jordemoderen give kvinden mulighed for, at få vendt de tanker og følelser hun har omkring early feeding, og målrette sin omsorg, med henblik på at styrke kvindens tro på sig selv som den gode nok mor. Raphael-Leff beskriver, at facilitatoren bruger de første timer efter fødslen, på at give barnet udelt opmærksomhed, og mange facilitatorer er så opslugte af deres nyfødte, at de ikke kan falde i søvn den første nat. Facilitatoren kan have en optagethed af barnet, hvor hun mister interessen for alt andet, og barnet repræsenterer alt det perfekte, og gode inde fra hende selv. (ibid, s. 315) Efter fødslen er facilitatorens fornemmeste opgave at hengive sig totalt til barnet, og mange facilitatorer finder det derfor, ifølge Raphael-Leff, uønskeligt at befinde sig på hospitalet, og vil langt hellere hjem i egne trygge rammer, hvorfor mange af dem udskriver sig selv før tid (ibid, s ). Det mest naturlige for facilitatoren er at amme, og også i plejen af det nyfødte barn, er hun totalt hengiven til barnet og dets behov, og forsøger at imødekomme selv de mindste behov. Facilitatoren kan opleve det som en falliterklæring, hvis ikke hun kan opfylde barnets behov (ibid, s ). Særligt i de situationer, hvor barnet har brug for ekstra pleje, og hun ikke selv er tilstrækkelig, og dermed heller ikke opfylder sine egne idealer som mor, kan det have konsekvenser. Hvis facilitatoren ikke kan skabe det trygge, sikre miljø, som barnet har brug for, kan hun føle, at hun har svigtet barnet, og er utilstrækkelig som mor. For den kvinde, hvor det at skulle adskilles fra sit barn, har uigenkaldelige konsekvenser, kan det medføre en efterfødselsreaktion 1, hvis hun alligevel adskilles fra barnet. (ibid, s. 364) Med andre ord så er facilitatorens fornemmeste opgave, at dedikere sig selv til en intim relation med barnet, og hun kan blive deprimeret, hvis det ikke lykkes hende at opnå det idylliske moderskab. Raphael-Leff mener desuden, at jo større og mere perfekte facilitatorens forventninger er til sig selv inden fødslen, jo større er risikoen for, at hun efterfølgende bliver følelsesmæssigt påvirket. (ibid, s. 482) Hvis barnet af en årsag har brug for early feeding efter fødslen, kan det, på grund af facilitatorens store behov for at være den primære omsorgsperson, der stiller barnets behov, give 1 Efterfødselsreaktion dækker i dette projekt over begrebet postnatal distress, som Raphael-Leff anvender. 24

26 hende en efterfødselsreaktion. Når barnet har brug for noget andet, end hun kan tilbyde igennem amning, kan det medføre, at hun ikke kan leve op til egne forventninger, om at være den gode nok mor. I den situation, kan jordemoderen sørge for, at barnet bliver hos sin mor, som selv administrerer det anbefalede modermælkserstatning. På den måde kan man antage, at jordemoderen hjælper med at understøtte det naturlige i situationen, som facilitatoren vægter højt, og dermed undgå at følelsen af utilstrækkelighed bliver dominerende. Man kunne dog også forestille sig, at facilitatoren helt ville afvise, at hendes barn skulle have early feeding, fordi hun generelt er imod medicinske og teknologiske indgreb. Facilitatoren kan dermed komme til at stå i et dilemma, hvor jordemoderen på den ene side anbefaler early feeding, mens hun selv på den anden side er imod det. På grund af den sårbarhed facilitatoren kan have, som følge af sine egne forventninger, kan det være vigtigt, at hun bliver støttet i de valg, hun træffer på vegne af sit barn. Hvis ikke hun får denne støtte og har indflydelse på situationen, kan det medføre, at hun trues på sin identitet som den gode nok mor Regulator Regulatoren befinder sig i den modsatte ende af kontinuummet, end facilitatoren. Ifølge Raphael-Leff, oplever regulatoren den tidlige graviditet som værende upassende, og hun forsøger så vidt muligt, at disciplinere sig selv til ikke at give efter for graviditeten i frygt for at miste kontrollen, sin selvsikkerhed og stolthed. (ibid, s ) Senere i graviditeten, når barnet begynder at kunne mærkes, opleves dette af regulatoren, som om hun er invaderet af fostret. Hun engagerer sig ikke i fantasier og forestillinger om det kommende barn, men forsøger fortsat at bevare kontrollen, og kan have stort behov for at blive bekræftet som person, og ikke som en gravid. (ibid, s. 84) Med udgangspunkt i, at regulatoren har vanskeligheder ved at hengive sig til graviditeten, og har det udtalte behov for kontrol, som hun har, kan man antage, at ekstra kontroller kunne være en lettelse for hende, da det kunne fratage hende noget af det ansvar, hun kan have svært ved at rumme. Det kan derfor være hensigtsmæssigt, hvis jordemoderen kan afgøre, om kvinden befinder sig i regulatorens ende af kontinuummet, så hun har mulighed for at støtte hende, der hvor hun er. 25

27 Ifølge Raphael-Leff er slutningen af graviditeten svær for regulatoren, både på grund af kroppens forandring og på grund af tankerne om den snarlige fødsel. Fødslen kan, for regulatoren, opleves som en trussel om kraftige smerter, tab af selvkontrol og sårbarhed, der virker uoverskueligt for hende, og hun har ingen tillid til, at hendes krop kan gøre det, den skal. (ibid, s ) Hun ser ikke fødslen som en naturlig proces, men som en medicinsk begivenhed, som skal overstås med så få smerter og så megen kontrol som muligt. (ibid, s ) I fødslen kan man således antage, at regulatoren kan have en oplevelse af ekstra kontrol, hvis hun eksempelvis har optimal smertelindring, da dette kunne fratage hende følelsen af selv at skulle håndtere smerterne i fødslen, hvilket hun som udgangspunkt ikke tror, hun kan. Hvis fødslen udspiller sig således, at der ikke er mulighed for medicinsk smertelindring, kan dette sætte kvinden i en situation, hun kan have svært ved at håndtere, da hun kan have svært ved at rumme, mærke og acceptere de ting, der sker med hendes krop, uden hun selv er herre over det. Derved kan man antage, at hun i sin ængstelse bliver truet på sin identitet som den gode nok mor. Raphael-Leff beskriver, at regulatoren, i sine fantasier om sig selv som mor, er bange for ikke at slå til, at andre skal dømme hende for ikke at kunne varetage omsorgen for barnet, og i forbindelse med amning er hun afskrækket ved tanken om, at barnet skal lægges til brystet. (Ibid, s ) Fordi barnet har ligget inde i hende, har regulatoren en fornemmelse af, at barnet kender hendes sande jeg, og at barnet, med sin ankomst vil blotte denne sandhed, og andre dermed kan se, at hun i virkeligheden er en dårlig mor. I den første kontakt med barnet kan regulatoren derfor have behov for, at sundhedspersonalet agerer som en buffer mellem hende og barnet for at støtte hende i at se barnets positive sider samt finde hendes egne ressourcer til at opfylde barnets behov. (ibid, s ) Regulatoren kan tilmed have et stort ønske om at være indlagt i så lang tid som muligt, da hun frygter at være ude af stand til at klare opgaven som mor alene. Hun har brug for at vide, at det hun gør, er rigtigt, og allierer sig typisk med en barnepige i den første tid hjemme, for at sikre sig den hjælp, hun har brug for. (ibid, s. 346) Regulatoren føler sig truet af barnets afhængighed, skrøbelighed og hjælpeløshed, og frygter at hendes egen uafhængighed er i spil. (Ibid, s. 365) Hun frygter, at barnet bliver for afhængigt af hende, og uddeler omsorgen for barnet, eksempelvis til sin egen mor 26

28 eller sin partner, og laver skematiske rutiner for omsorgen for at opretholde kontrol. Mange regulatorer ammer deres børn, da det menes at være det bedste for barnet. Til trods for dette introduceres sutteflaske, med supplerende mælk ofte, således at andre omsorgsgivere, også kan varetage måltiderne med barnet. (ibid, s ) Hvis barnet skal have early feeding efter fødslen, er det ifølge ovenstående redegørelse ikke umiddelbart sandsynligt, at det ville påvirke regulatorens følelse af at være den gode nok mor yderligere, da hun som udgangspunkt er bange for ikke at kunne varetage omsorgen for barnet, og at andre vil dømme hendes evne som mor. Når regulatoren har det udgangspunkt, og dermed har brug for, at sundhedspersonalet agerer som buffer, mellem hende og barnet, antages det, at jordemoderen kan fungere som denne buffer. Således kan jordemoderen hjælpe regulatoren med at fokusere på de positive aspekter, der er i relationen mellem hende og barnet, med henblik på at styrke hendes følelse af at være den gode nok mor. Man kunne endvidere forestille sig, at når barnet har behov for early feeding, kunne det tage noget af forventningspresset fra regulatorens skuldre, og dermed lette hendes ængstelse omkring, om barnet får nok mad. Hvis regulatoren allierer sig med jordemoderen, når barnet skal have early feeding, kan man ligeledes antage, at hun nemmere kunne støttes til at indgå i den intimitet, hun frygter at være en del af, sammen med barnet. Man kunne endog forestille sig, at hun kunne bruge early feeding som en legitim undskyldning, for at gå over til fuld ernæring med modermælkserstatning. Dette kunne være fordelagtigt for regulatoren, simpelthen fordi det kunne give hende mere kontrol over, hvornår og hvor meget barnet spiser, og ligeledes øge muligheden for at overgive omsorgen for barnet til andre Delkonklusion Der viser sig, igennem ovenstående redegørelse og analyse, at jo længere ude på kontinuummet, en kvinde befinder sig, jo større forventninger har hun til sig selv. Disse forventninger viser sig enten i form af store forventninger til egen evne som mor, ud fra det naturlige aspekt, hos facilitatoren, og som en usikkerhed på sin evne som mor, med stort behov for kontrol hos regulatoren. Hos facilitatoren kan early feeding således true hendes identitet som den gode nok mor, hvor det hos regulatoren nærmere handler om at blive guidet ud af hendes grundlæggende følelse af ikke at være den gode nok mor. 27

29 Jordemoderen har således en stor opgave i, at møde begge kvindetyper, der hvor de er, og tage udgangspunkt i den enkelte kvinde, med henblik på at yde jordemoderfaglig omsorg, således at den enkelte kvinde kommer styrket igennem familiedannelsesprocessen. (For afsnit 5.3 Sophie Knakkergaard) 5.4 Michael White: Narrativ teori I det følgende redegøres for og analyseres narrativitetsteorien med udgangspunkt i problemformuleringen. Herefter følger en kort delkonklusion Dannelse af identitet For at skabe et overblik over hvordan identiteten, ifølge narrativitetsteorien, dannes, redegøres der i følgende afsnit kort for begreberne handlingslandskabet og bevidsthedslandskabet. Mennesket danner sin identitet ud fra den historie, det fortæller om sig selv, hvilket vil sige, at identiteten dannes ud fra den mening, som det enkelte menneske tillægger egne erfaringer (White, 2006, s. 66). Ud fra denne fortælling danner mennesket en identitetskonklusion om sig selv. Hvis identitetskonklusionen er problemmættet, er der dannet en tynd identitetskonklusion, og ved hjælp af narrativitetsteorien kan mennesket danne en tykkere og mere foretrukken historie om sig selv (ibid, s. 17). Fortællingen om identiteten kan, ifølge White, betragtes som et dobbeltlandskab, der indeholder henholdsvis handlingslandskabet og bevidsthedslandskabet. Handlingslandskabet består af de begivenheder, der sammenkædes gennem et bestemt forløb i tidsdimensionerne fortid, nutid og fremtid, og i henhold til et bestemt plot. (ibid, s. 67) Bevidsthedslandskabet repræsenteres af fortolkningerne af og refleksionerne over den historie, som fortælles i handlingslandskabet. I forbindelse med early feeding, kan det, at barnet har behov for mad, som moderen ikke kan tilbyde det, betragtes som plottet i moderens handlingslandskab. Fortolkningerne og refleksionerne over dette plot er en del af kvindens bevidsthedslandskab, og det er denne fortolkning, der kan give kvinden en følelse af, at hun er utilstrækkelig som mor, og dermed danner en tynd identitetskonklusion om sig selv som mor. Hvordan jordemoderen kan anvende ovenstående begreber redegøres der for i afsnittet unikke hændelser og alternative historier. 28

30 5.4.2 Den eksternaliserende samtale Et vigtigt element i narrativitetsteorien er begrebet agenthed, der dækker over, at man kommer ud af tilstanden, hvor man føler sig som en passager i livet, og i stedet får mulighed for at spille en aktiv rolle i dannelsen af sin identitet (ibid, s. 91). I sådanne situationer kan den eksternaliserende samtale anvendes, da den kan hjælpe til objektgørelse, således at der skabes et modsprog til problemet. Her handler det om at få den enkelte til at skildre de fortællinger og den viden, som styrer livet, og dermed beskriver identiteten (ibid, s. 68). Den eksternaliserende samtale påbegyndes ofte ved at få den enkelte til at redegøre for, hvordan problemet har påvirket vedkommendes liv. Der kan her lægges vægt på, hvordan problemet har haft betydning for selvbilledet og relationerne til andre, og hvilke påvirkninger, der har haft betydning for dette. (ibid, s. 69). Efterhånden som man bliver engageret i den eksternaliserende samtale, holder egne fortællinger, ifølge narrativitetsteorien, op med at beskrive identiteten, og har dermed ikke længere betydelig indflydelse på vedkommendes liv. Der opleves i stedet en distancering fra fortællingerne, som giver mulighed for at udforske en alternativ og mere foretrukken viden om, hvem man er. Dermed kan der skabes en tykkere identitetskonklusion. Med andre ord er det ikke personen, der er problemet, men problemet, der er problemet. (ibid, s ). Det kan således, ifølge narrativitetsteorien, være fordelagtigt for den kvinde, som føler sig truet på sin identitet som den gode nok mor på grund af early feeding, hvis jordemoderen kan hjælpe kvinden med at objektgøre early feeding, og dermed opnå agenthed i eget liv. På den måde kan problemet flyttes fra kvindens identitet og over til early feeding, således at kvinden oplever, at hendes fortælling om sig selv som mor ikke er knyttet til, at hun ikke kan give sit barn den mængde mad, som det har brug for. Hvis kvinden oplever early feeding problematisk, kan hun have dannet en tynd identitetskonklusion om sig selv som mor, og den eksternaliserende samtale kan derfor benyttes af jordemoderen til at hjælpe kvinden til at danne en tykkere identitetskonklusion. I den eksternaliserende samtale er det i høj grad kvinden, der er i fokus, og ved at jordemoderen opfordrer kvinden til at fortælle, hvordan early feeding har påvirket hendes fortælling om sig selv som mor, begynder hun at eksternalisere problemet, og dermed skabe en tykkere identitetskonklusion. De faktorer, der har påvirket kvindens selvbillede, således hun føler sig truet på sin identitet som den gode nok mor, 29

31 kunne eksempelvis være, kvindens oplevelse af sine egne og samfundets forventninger til moderskabet. For at finde ud af det må jordemoderen derfor søge at få en forståelse for kvindens oplevelse, for at det kan blive muligt at hjælpe kvinden med at eksternalisere problemet. Jordemoderen kan således anvende den eksternaliserende samtale til at hjælpe kvinden med at distancere sig fra problemet og skabe en tykkere identitetskonklusion og dermed en mere foretrukken historie om sig selv som mor. I det næste afsnit redegøres der for, hvordan jordemoderen kan hjælpe kvinden med dette Unikke hændelser og alternative historier Hvis det lykkes at distancere sig fra den dominerende fortælling om selvet ved hjælp af den eksternaliserende samtale, bliver det, ifølge White, muligt for den enkelte at lede efter andre dele af sin erfaringsverden, der modsiger den dominerende fortælling. Modsigelserne er altid til stede, i et stort antal og i varierende former, og kaldes unikke hændelser. De unikke hændelser er indfaldsporten til dannelsen af en alternativ historie, og White kalder denne proces at genforfatte. Når en fortælling om identiteten skal genforfattes, kan der med fordel stilles en række spørgsmål til henholdsvis handlingslandskabet og bevidsthedslandskabet, da disse er med til at danne identiteten og dermed spiller en afgørende rolle. Spørgsmål vedrørende handlingslandskabet opfordrer til at ordne de unikke hændelser i begivenhedssekvenser, og formålet med disse spørgsmål er at frembringe alternative handlingslandskaber. Spørgsmål til de unikke hændelser i handlingslandskabet kan for eksempel være Hvordan forberedte du dig på dette skridt? Hvilke forberedelser gik forud? Spørgsmål til bevidsthedslandskabet opfordrer, som tidligere nævnt, til refleksion over og meningsdannelse om de unikke hændelser, der udspiller sig i handlingslandskabet. Følgende er et eksempel på et spørgsmål til bevidsthedslandskabet Hvad fortæller disse opdagelser dig om, hvad du ønsker af dit liv?. (ibid, s ) Jordemoderen kan således hjælpe kvinden med at genforfatte en historie ved at have fokus på de unikke hændelser, der er til stede i kvindens fortælling. I stedet for at have fokus på, at kvinden ikke umiddelbart kan give sit barn mad, når det skal have early feeding, kan jordemoderen fokusere på, at kvinden opfylder andre behov hos barnet. For eksempel, at kvinden giver barnet hud-mod-hud kontakt, eller at hun på anden måde giver barnet omsorg. Det er vigtigt, at jordemoderen tager udgangspunkt i, hvad der er unikke hændelser for kvinden, og 30

32 ikke hvad jordemoderen selv opfatter som unikke hændelser, da kvinden og jordemoderen kan have vidt forskellige opfattelser af hvad en unik hændelse er. Jordemoderen kan med udgangspunkt i kvindens handlingslandskab spørge Hvordan har du forberedt dig på, at skulle give dit barn omsorg? Her kommer fokus helt væk fra early feeding, og omsorgen for barnet er i fokus i stedet for. Dette kan være med til at skabe en tykkere identitetskonklusion for kvinden, da early feeding således eksternaliseres yderligere. Herefter kan jordemoderen stille spørgsmål til kvindens bevidsthedslandskab. Med udgangspunkt i kvindens fortælling om omsorgen for barnet, kan jordemoderen få hende til at reflektere over betydningen heraf. Det kunne for eksempel være med spørgsmål som: Når du fortæller mig om dine forberedelser med henblik på at yde omsorg for barnet hvad fortæller det så dig om, hvilken slags mor, du er? Her får kvinden mulighed for at tilskrive sine forberedelser nogle positive værdier om sig selv som mor, og dermed skabe en tykkere identitetskonklusion. Ovenstående er således blot eksempler på, hvordan jordemoderen kan benytte narrativitetsteoriens redskaber, og ifølge White er der uendelige muligheder for at stille spørgsmål til de to landskaber (ibid, s. 73) Delkonklusion Identiteten dannes således ud fra de fortællinger den enkelte fortæller om sig selv, og kvinden kan derfor danne en tynd identitetskonklusion om sig selv som mor, hvis hun fortæller en problemmættet historie, på grund af early feeding. Jordemoderen kan anvende den eksternaliserende samtale med henblik på at hjælpe kvinden med at danne en tykkere identitetskonklusion. Dette kan jordemoderen gøre ved at have fokus på de unikke hændelser, som er til stede i alle fortællinger, og dermed flytte fokus væk fra early feeding. (For afsnit 5.4 Line Skødt Jensen) 5.5 Halldorsdottir og Karlsdottir: The primacy of the good midwife in midwifery services: an evolving theory of professionalism in midwifery I det følgende afsnit vil vi præsentere, redegøre for og analysere artiklen: The primacy of the good midwife in midwifery services: an evolving theory of professionalism in midwifery. Efterfølgende sammenfattes en kort delkonklusion. 31

33 Forfatterne, Halldorsdottir og Karlsdottir, er begge ansat på School of Health Sciences, University of Akureyri på Island. De har sammen med andre forskere, gennem en årrække, undersøgt, hvad god jordemoderfaglig omsorg er. (Halldorsdottir og Karlsdottir, 2011, s. 809) Forud for sammenfatningen af denne metasyntese, har forfatterne en formodning om, at alle jordemødre ønsker at være gode jordemødre, og forfatterne ønsker at undersøge, hvilke faktorer der medvirker til dette. Metasyntesen beskriver grundlæggende, at den professionelle omsorg, sammen med jordemoderens professionelle kompetencer og viden, interpersonelle kompetencer, samt hendes personlige og professionelle udvikling, er det bærende i jordemoderfaget. (Halldorsdottir og Karlsdottir, 2011, s ) I metasyntesen sammenfatter forfatterne, hvad der er essentielt i jordemoderfaglig omsorg, hvorfor vi benytter artiklen i relation til vores problemformulering. Metasyntesen består af 5 grundlæggende aspekter, som gør en jordemoder til en god jordemoder, og vi vil i dette projekt redegøre for og analysere ud fra de tre aspekter, som vi finder mest relevant for vores problemstilling Den professionelle omsorg Ifølge syntesen yder den gode jordemoder individualiseret omsorg for kvinden. Hun udviser empati, åbenhed og varme overfor kvinden, og de problemer hun måtte have. Jordemoderen er etisk ansvarlig og udviser respekt for kvindens baggrund og kultur, og hun er ikke fordømmende. Ligeledes viser den gode jordemoder sin tilstedeværelse ved at tale med, svare og lytte aktivt i dialog med kvinden. Dette vil, ifølge syntesen, gøre det nemt for kvinden at søge jordemoderens hjælp. Endvidere beskrives det, at jordemoderen skal være til stede både fysisk og følelsesmæssigt i situationer, hvor kvinden har brug for hendes støtte, og hun skal være i stand til at håndtere, når kvinden har det svært og er i sorg. Jordemoderen skal være i stand til at give af sig selv og være en deltager i kvindens liv samtidig med, at hun respekterer kvindens autonomi og ret til informerede valg. (Ibid, s. 811) Når jordemoderen er i et forløb med en kvinde, som føler sig truet på sin identitet som den gode nok mor, fordi hendes barn har behov for early feeding, er det vigtigt, at hun er i stand til at individualisere omsorgen for denne kvinde. I den situation skal jordemoderen møde kvinden, hvor hun er, da muligheden således kan øges for, at kvinden føler sig hørt, forstået og får en positiv oplevelse. Jordemoderen skal skabe et trygt rum, herunder forstås at hun, i relatio- 32

34 nen med kvinden, skal skabe plads til og mulighed for, at kvinden tør give udtryk for sine bekymringer, følelser og tanker. På den måde kan jordemoderen få mulighed for at klarlægge, om kvinden har brug for særlig omsorg i forbindelse med early feeding proceduren. Jordemoderen kan udvise respekt for kvindens autonomi og ret til et informeret valg ved, på en saglig og neutral måde, at informere kvinden om proceduren for early feeding, samt hvorfor barnet har behov for dette. Dette kan resultere i, at kvinden får så megen indflydelse, på hvad der skal ske med hendes barn, som muligt, når barnet skal have early feeding. Dette kan formentlig øge chancen for, at hun ikke føler sig sat ud af spil, og at barnets behov for early feeding i mindre grad påvirker hendes følelse af at være den gode nok mor Den professionelle viden Ifølge syntesen skal den gode jordemoder besidde omfattende viden om gravide, fødende og barslende kvinder, raske såvel som syge. Ydermere skal hun være i stand til at bruge denne viden i sin profession, og integrere den med procedurer og retningslinjer. Hun er bevidst om sit professionelle ansvar, og tager dermed ansvar for sin kliniske praksis, men hun er også i stand til at vurdere, hvornår hun skal søge hjælp hos kolleger eller tværfaglige samarbejdspartnere. Endvidere udtrykker en god jordemoder selvsikkerhed og giver udtryk for, at hun ved, hvad hun laver, og hvorfor hun gør det. Ifølge syntesen giver jordemoderens viden mulighed for at skabe et trygt rum for kvinden. (Ibid, s. 811) Hvis en kvinde føler sig truet på sin identitet som den gode nok mor, fordi der opstår behov for early feeding hos barnet, kan man forestille sig, at det kan skabe øget tryghed og accept af situationen for kvinden, hvis jordemoderen giver udtryk for, at hun ved, hvad hun laver, og at hun handler på barnets behov. Denne sikkerhed og autoritet, jordemoderen udviser, vil formentlig bidrage til, at kvinden føler sig tryg ved jordemoderens vurdering, af at barnet skal have early feeding. Denne tryghed kan opstå, fordi jordemoderen har en faglig viden, som kvinden ikke besidder. Dog kan det tænkes, at situationen, opleves som et nederlag for kvinden og dermed at hun trues på sin identitet som den gode nok mor. Her kan det være afgørende, at jordemoderen på passende vis formidler den viden hun har, om early feeding, samt hvorfor det er vigtigt for barnet, således at kvinden ikke føler sig truet på sin identitet som den gode nok mor. 33

35 5.5.3 De interpersonelle kompetencer Ifølge syntesen er den gode jordemoder i stand til at skabe og indgå i en relation med kvinden og hendes nærmeste. Herunder forstås, at jordemoderen kan skabe en balance, hvor hun engagerer sig og giver noget af sig selv i en relation, uden at være uprofessionel. Ligeledes er hun i stand til at give passende og individualiseret information, som er forståelig for den enkelte kvinde, både i normale og komplicerede situationer. (Ibid, s. 812) Relationen, og jordemoderens engagement i denne, kan antages at udgøre en vigtig faktor for kvindens oplevelse af forløbet med early feeding. Hos en kvinde, som føler sig truet på sin identitet som den gode nok mor, i forbindelse med at hendes barn har behov for early feeding, kan man forestille sig, at det kan have stor betydning, hvis hun føler sig støttet og anerkendt af jordemoderen. Denne støtte og anerkendelse kan jordemoderen blandt andet give igennem en god relation. Hun har mulighed for at bruge relationen til at komme tæt på kvinden og skabe et tillidsbånd, således at kvinden føler sig tryg og har mulighed for at give udtryk for sine tanker, følelser og eventuelle behov. Man kan forestille sig, at når jordemoderen evner at skabe en god, tryg relation til kvinden, kan hun, blandt andet, på denne måde give udtryk for, at hun er på kvindens side og vil hende det bedste. Kvinden kan således få en følelse af, at jordemoderen arbejder med og for hende igennem et forløb med early feeding. I en god relation er det muligt for jordemoderen at nå ind til kvinden, hvor hun er mest sårbar, og klarlægge hvordan hun kan hjælpe kvinden med at forstå og acceptere, at barnet har behov for early feeding, og hvorfor det er det bedste for barnet. I den gode relation kan jordemoderen endvidere formidle information på en nærværende måde, med forståelse for hvilken kvinde hun sidder overfor. Således kan man forestille sig, at kvinden kan opnå en følelse af samhørighed med jordemoderen, samt følelsen af at der er et godt samarbejde mellem de to. Man kan endvidere forestille sig, at dette vil medføre at kvinden er yderligere modtagelig overfor information, samt at det vil gøre early feeding mere acceptabelt for hende. Derudover kan jordemoderen understrege, at barnets behov for early feeding, ikke gør kvinden til en dårlig mor. Muligheden for at kvinden reelt lytter til jordemoderen, kan således være større, når de er i den gode relation, og sandsynligheden for at jordemoderen kan støtte kvindens identitet som den gode nok mor øges. 34

36 5.5.4 Delkonklusion Det er således vigtigt, at jordemoderen individualiserer sin omsorg for kvinden, som føler sig truet på sin identitet som den gode nok mor. Endvidere bør jordemoderen igennem en god relation skabe et trygt rum for kvinden. Relationen kan være medvirkende til, at kvinden føler sig støttet og anerkendt af jordemoderen og kan give hende mulighed for at give udtryk for sine følelser, tanker og behov i forbindelse med early feeding. På denne måde kan jordemoderen arbejde med respekt for kvindens autonomi og ret til informerede valg. Med sin autoritet kan jordemoderen endvidere vise kvinden, at hun handler fagligt kompetent, og at hun handler ud fra sin faglige viden og erfaring omkring early feeding. (For afsnit 5.5 Michala Rahbek) 6. Diskussion For at besvare, hvorfor early feeding kan medføre, at kvinden trues på sin identitet som den gode nok mor, diskuteres, i første del, analyseresultaterne af Sterns moderskabskonstellation sammen med analyseresultaterne af Raphael-Leffs kvindetyper. Efterfølgende diskuteres, hvordan jordemoderen kan tilrettelægge den jordemoderfaglige omsorg med henblik på at styrke kvindens identitet som den gode nok mor. Dette diskuteres med udgangspunkt i analyseresultaterne af metasyntesen af Halldorsdottir og Karlsdottir samt Whites narrativitetsteori, og med inddragelse af resultaterne fra diskussionens første del. Afslutningsvis diskuteres projektets metode. 6.1 Moderskabskonstellationen, facilitatorer og regulatorer Igennem analysen af Sterns livsvæksttema og det støttende netværk har vi fundet, at early feeding kan have en negativ påvirkning af moderskabskonstellationen. I det følgende sammenholdes resultaterne af denne analyse med analysen af Raphael-Leff s kvindetyper. På baggrund af analysen af facilitatoren, vurderer vi, at denne umiddelbart vil fremstå mest sårbar i forhold til at blive truet på sin identitet som den gode nok mor, da indgreb som early feeding strider imod hendes grundlæggende overbevisninger. Derimod fandt vi, at regulatoren generelt har en usikkerhed i sin identitet som den gode nok mor, og at hun ikke umiddelbart vil påvirkes negativt af early feeding. Når vi ser disse analyseresultater i forhold til 35

37 livsvæksttemaet understøttes det, at facilitatoren kan fejle i sin moderskabskonstellation, hvis barnet har behov for early feeding. Dette antager vi, da det bærende element i livsvæksttemaet er, at kvinden selvstændigt kan holde barnet i live, hvilket også er en del af facilitatorens grundlæggende holdning til at være mor. Vi tænker, at der hos regulatoren kan skabes tvivl om egen evne til at holde barnet i live, i forhold til livsvæksttemaet, hvis det får early feeding. Denne tvivl vurderede vi i analysen, at regulatoren som udgangspunkt besidder, idet hun ikke tror på sin egen evne som den gode nok mor, og at early feeding derfor ikke vil have nogen betydelig indflydelse på moderskabskonstellationen. Sammenholdt med livsvæksttemaet antager vi dog, at moderskabskonstellationen alligevel kan trues yderligere, da early feeding kan bekræfte regulatoren i sin frygt for ikke at være den gode nok mor. Når regulatoren bekræftes i, ikke egenhændigt, at have kontrol over situationen, vurderer vi, at det kan medføre, at hun skubbes længere ud på kontinuummet, og således er i større risiko for yderligere at bliver truet på sin identitet som den gode nok mor. Ifølge moderskabskonstellationen, er jordemoderen en vigtig del af det støttende netværk, og uanset hvor på kontinuummet af kvindetyper, kvinden befinder sig, mener vi, at hun er afhængig af jordemoderens støtte og faglige viden. Til trods for, at vi i analysen fandt, at facilitatoren ikke kan leve op til egne forventninger, hvis barnet har brug for andet, end det hun kan tilbyde igennem amning, overvejer vi, om hun kan være så bange for at miste jordemoderen i netværket, at hun vil acceptere early feeding. Vi vurderer derfor, at det kan påvirke facilitatorens følelse af at være den gode nok mor, da hun således ikke holder fast i sin egen overbevisning om, hvad der er bedst. Hvis facilitatoren derimod afviser early feeding på trods af jordemoderens anbefaling, kan hun frygte, at hun mister jordemoderen i det støttende netværk, og dermed danner en svagere moderskabskonstellation. Vi vurderer derfor, at facilitatoren kan trues på sin identitet som den gode nok mor, uanset om hun vælger early feeding til eller fra. I analysen af regulatoren fandt vi, at hendes usikkerhed betyder, at hun har en angst for at blive dømt som en utilstrækkelig mor. Når vi sammenholder dette med analysen af det støttende netværk, vurderer vi, at de omsorgspersoner regulatoren har allieret sig med, kan sidestilles med det støttende netværk fra moderskabskonstellationen. Ifølge analysen af moderskabskonstellationen er jordemoderen en væsentlig del af det støttende netværk. Jordemoderens vurdering af, at barnet har brug for noget andet end regulatoren kan give, anser 36

38 vi, som værende så betydelig for regulatoren, at hun ukritisk accepterer early feeding, og dermed kan skubbes længere ud på kontinuummet, hvilket kan medføre, at hun trues yderligere på sin identitet som den gode nok mor. Vi er klar over, at kvindetyperne i rene former forekommer sjældent, og at de i analysen er skildret ekstremt. Raphael-Leff beskriver dog, at alle kvinder befinder sig et sted på kontinuummet og dette, mener vi, betyder, at jordemoderen skal være opmærksom på at klarlægge hvilken kvindetype, hun har med at gøre, således at hun kan tilrettelægge sin omsorg derefter. Vi mener dog, at fordi den enkelte kvinde befinder sig nærmere den ene ende af kontinuummet end den anden, er det muligt for jordemoderen at undersøge, hvilken type kvinden er. Såfremt at jordemoderen finder det vanskeligt, at klarlægge hvor på kontinuummet en kvinde befinder sig, vurderer vi, at det kan skyldes at kvinden befinder sig centralt på kontinuummet. Til gengæld tænker vi, at de kvinder der befinder sig her, angiveligt ikke vil opleve early feeding problematisk i samme grad, som de renere kvindetyper. 6.2 Tilrettelæggelse af den jordemoderfaglige omsorg Med henblik på at besvare problemformuleringens anden del vil vi nu diskutere metasyntesen af Halldorsdottir og Karlsdottir samt Whites narrativitetsteori, med inddragelse af ovenstående diskussion. I analysen af metasyntesen fandt vi, hvilke elementer i jordemoderfaglig omsorg, der kan have betydning for kvinden, der føler sig truet på sin identitet som den gode nok mor på grund af early feeding. Disse elementer er helt grundlæggende for jordemoderfaglig omsorg, men vi vurderer dog, at det kan være vanskeligt at udføre disse i praksis, når jordemoderen skal arbejde indenfor specifikke rammer, som hun gør i forbindelse med proceduren for early feeding. Vi vurderer desuden, at de grundlæggende elementer generelt besidder en kompleksitet, som artiklen ikke berører, hvilket vi mener, kan uddybes, ved hjælp af Raphael-Leff s kvindetyper samt Sterns moderskabskonstellation. Endvidere fandt vi, at jordemoderen bør besidde faglig viden og være i stand til at anvende denne viden samt integrere den med procedurer og retningslinjer i praksis. Når jordemoderen varetager en procedure som early feeding, som ligger udenfor hendes selvstændige virksomhedsområde, er det ikke beskrevet i proceduren, hvordan jordemoderen kan inddrage den jordemoderfaglige viden i handlingen. Vi mener derfor, at jordemoderen, udover at være i stand til at varetage udførelsen af early 37

39 feeding, samtidig skal reflektere over, hvilke konsekvenser indgrebet kan have, ud fra den viden hun har om kvindetyper og moderskabskonstellationen. Vi vurderer, at jordemoderen ved hjælp af denne viden, kan være bevidst om, hvor kvinden befinder sig på kontinuummet, og at hun er en betydningsfuld del af kvindens støttende netværk og dermed kan agere kompetent. Dertil mener vi, at jordemoderen med fordel kan anvende narrativitetsteorien. Vi tænker, at hun med udgangspunkt i spørgsmål til handlingslandskabet kan klarlægge, om kvinden føler sig truet på sin identitet som den gode nok mor på grund af early feeding. Da early feeding finder sted kort tid efter fødslen, hvor mange andre faktorer også er vigtige, overvejer vi, hvorvidt det er muligt for jordemoderen, i situationen, at anvende narrativitetsteorien i sin fulde form, med henblik på at afklare om kvinden føler sig truet på sin identitet som den gode nok mor. Vi fandt i analysen af moderskabskonstellationen, at kvinden er afhængig af jordemoderen i sit støttende netværk. Til trods for at White mener, at unikke hændelser er subjektive, mener vi, at jordemoderens italesættelse, af de positive aspekter der er til stede, eksempelvis anerkendelse af at kvinden kan have barnet hud-mod-hud, kan blive unikke hændelser for kvinden. Med disse unikke hændelser har kvinden, der føler sig truet på sin identitet som den gode nok mor, mulighed for at danne en tykkere identitetskonklusion. Således tænker vi, at jordemoderen kan anvende dele af narrativitetsteorien. Ifølge metasyntesen skal jordemoderen kende sine egne kompetencer og vide, hvornår hun har brug for at inddrage tværfaglige samarbejdspartnere. Ved de kvinder, som befinder sig langt ude på kontinuummet, og hvor early feeding har medført at kvinden i høj grad føler sig truet på sin identitet som den gode nok mor, forestiller vi os, at det, i situationen, ikke er muligt at afdække og afhjælpe problemets omfang ved hjælp af narrativitetsteorien. I disse situationer mener vi, at jordemoderen skal være bevidst om sine egne begrænsninger og erkende, at hun ikke har terapeutiske forudsætninger på et så komplekst niveau. Derudover er kvinden ikke altid selv, i situationen, klar over, at early feeding er årsag til at hun føler sig truet på sin identitet som den gode nok mor, og problemet kan dermed først senere blive synligt for kvinden. Vi mener dog, at jordemoderen kan være kompetent til at udføre en eksternaliserende samtale, i en opfølgende konsultation eller i forbindelse med en ny graviditet. Ifølge analysen af den professionelle omsorg skal jordemoderen møde kvinden, der hvor hun er, og tilpasse sin omsorg efter kvindens behov og forudsætninger. Vi antager, at jordemode- 38

40 ren vil have lettest ved at individualisere omsorgen, hvis hun ved hvilken kvindetype hun møder. Vi vurderer dog, at dette kan være vanskeligt for jordemoderen at klarlægge, da kvindetyperne sjældent fremstår i rene former, og kan flytte sig på kontinuummet. Når man sammenholder dette med analysen af de interpersonelle kompetencer, mener vi alligevel, at jordemoderen i den gode relation kan nå ind til kvinden og klarlægge hvilken kvindetype hun er. I første del af diskussionen fandt vi, at early feeding kan bekræfte regulatoren i sin følelse af, at hun ikke er den gode nok mor og dermed skubbe hende længere ud på kontinuummet, og at hun som følge heraf kan danne en svagere moderskabskonstellation. Vi tænker på den ene side, at jordemoderen, igennem relationen, kan styrke regulatorens moderskabskonstellation ved at agere som buffer. Omvendt forestiller vi os, at jordemoderen, som en del af det støttende netværk, i relationen, kan få så stor indflydelse på regulatoren, at hun bekræftes i sin egen forventning om ikke at være den gode nok mor. I sammenligning kan en for tæt relation til facilitatoren betyde, at hendes afhængighed af jordemoderen, som en del af det støttende netværk, kan øges, og hun dermed er tilbøjelig til at acceptere early feeding på trods af sine grundlæggende forventninger til sig selv som den gode nok mor. Vi mener derfor, at jordemoderen bør være bevidst om det ansvar det er at være en del af det støttende netværk, og hvor betydningsfuld hendes rolle er i moderskabskonstellationen, når hun indgår i relationen med kvinden. 6.3 Diskussion af egen metode Som beskrevet i afsnit 4.2 bygger dette projekt på et litteraturstudie, da dette giver mulighed for at få et bredt, teoretisk perspektiv til besvarelse af vores problemformulering. Vi er opmærksomme på, at vi selv kunne have indsamlet empiri, og at dette kunne have tilføjet et andet aspekt til projektet. Hvis vi havde gjort dette, havde vi eksempelvis haft mulighed for at inddrage kvindens perspektiv yderligere, end blot på et teoretisk plan. Vi mener dog, at vi ved hjælp af den teoretiske analyse kan give et kvalificeret svar på, hvorfor early feeding kan medføre, at kvinden kan blive truet på sin identitet som den gode nok mor, samt hvilke handlemuligheder jordemoderen har i tilrettelæggelsen af den jordemoderfaglige omsorg med udgangspunkt i denne viden. Da vi lavede vores litteratursøgning, valgte vi kun at anvende databasen CINAHL, da vi ønskede at finde artikler, der kunne besvare, hvad den jordemoderfaglige omsorg indeholder. Vi er 39

41 bevidste om, at der findes andre, større databaser, men da disse har en mere biomedicinsk tilgang, fandt vi dem ikke relevante for vores problemformulering. Vi mener ikke, at artiklen har bidraget med ny viden i forhold til, hvad jordemoderfaglig omsorg omfatter, men vi vurderer alligevel, at den har sin berettigelse i projektet, da den sammenfatter grundlæggende, teoretiske viden på området. Artiklen har i projektet medvirket til, at tilføre grundlæggende jordemoderfaglig omsorg i proceduren omkring early feeding. 7. Konklusion I det følgende vil problemformuleringen blive besvaret på baggrund af analyseresultater og diskussion. Konklusionen vil være struktureret i to dele jævnfør de to spørgsmål i problemformuleringen. Formålet med projektet var at undersøge, hvorfor early feeding kan medføre, at kvinden trues på sin identitet som den gode nok mor, og med udgangspunkt i dette undersøge hvilke muligheder jordemoderen har for at tilpasse sin jordemoderfaglige omsorg, således færre kvinder føler sig truet på sin identitet som den gode nok mor. På baggrund af analysen og diskussionen af Sterns moderskabskonstellation og Raphael-Leffs kvindetyper kan vi konkludere, at begge kvindetyper kan trues på sin identitet som den gode nok mor på grund af early feeding. Facilitatoren kan trues i sin identitet son den gode nok mor, fordi hun vægter det naturlige højt i sin tilgang til graviditet, fødsel og barsel, og fordi teknologi og indgreb strider imod hendes overbevisning. For facilitatoren er livsvæksttemaet vigtigt, og hun ønsker at holde sit barn i live via amning, og early feeding strider derfor imod hendes grundlæggende holdning. Samtidig fandt vi, at hvis facilitatoren afslår behandling med early feeding, er hun i risiko for at miste jordemoderen i det støttende netværk, og hun kan dermed danne en svagere moderskabskonstellation, hvilket kan medføre, at hun vil stræbe efter at blive den perfekte mor, og således fejle som den gode nok mor. Regulatoren kan føle sig truet i sin identitet som den gode nok mor, fordi hendes tilgang til graviditet, fødsel og barsel rummer en grundlæggende usikkerhed på, om hun selv er i stand til at tage sig af sit barn. Endvidere fandt vi, da vi sammenholdt regulatoren med moderskabskonstellationen, at hun kan trues yderligere i sin identitet som den gode nok mor. Dette konkluderer vi, da livsvæksttemaet hos regulatoren, som udgangspunkt er svagt, fordi hun 40

42 frygter nærheden med barnet og dermed også amningen. Early feeding kan således bekræfte regulatoren yderligere i, at hun ikke er i stand til at tage sig af sit barn, og dermed kan hun danne en svagere moderskabskonstellation. Regulatoren er så afhængig af jordemoderen i det støttende netværk, og vægter hendes anerkendelse så højt, at hun tvivler endnu mere på sin egen evne som mor, hvis jordemoderen vurderer, at barnet har behov for early feeding. Vi vil dog medtage, at vi igennem projektet har analyseret ud fra de rene kvindetyper, og har fundet, at jo længere ude på kontinuummet kvinderne befinder sig, jo større er risikoen for, at de føler sig truet på deres identitet som den gode nok mor. Derfor mener vi, at kunne konkludere, at kvinder som befinder sig centralt på kontinuummet ikke, på dette grundlag alene, trues på deres identitet som den gode nok mor ved early feeding. Med henblik på at undersøge hvilke muligheder jordemoderen har for at tilpasse sin jordemoderfaglige omsorg, således færre nybagte mødre føler sig truet på sin identitet som den gode nok mor har vi inddraget Halldorsdottir og Karlsdottirs metasyntese, samt Michael Whites narrativitetsteori. På baggrund af analysen af metasyntesen af Halldorsdottir og Karlsdottir kan vi konkludere, at jordemoderens professionelle omsorg, professionelle viden og interpersonelle kompetencer har betydning i forhold til at tilpasse den jordemoderfaglige omsorg for kvinden, der føler sig truet på sin identitet som den gode nok mor. Vi udledte dog af analysen, at det ikke var entydigt, hvordan jordemoderen kan bruge disse kompetencer til at støtte kvinden, der er truet på sin identitet som den gode nok mor. Da vi sammenholdt de tre aspekter af jordemoderfagligheden med Whites narrativitetsteori, mener vi dog, at have fundet frem til en mulighed, hvorpå jordemoderen kan tilpasse sin omsorg, og få disse tre aspekter i spil. På baggrund af disse aspekter, og narrativitetsteorien, har jordemoderen i omsorgen for kvinden, der føler sig truet på sin identitet som den gode nok mor, mulighed for at klarlægge de forskellige kvindetyper. Når jordemoderen evner dette, kan hun tilpasse sin jordemoderfaglige omsorg, og hjælpe disse kvinder med at danne en tykkere identitetskonklusion ved hjælp af den eksternaliserende samtale. Således mener vi, at jordemoderen kan bidrage til, at færre kvinder oplever at føle sig truet på sin identitet som den gode nok mor. Vi stiller dog spørgsmåltegn ved, om jordemoderen altid har mulighed, og evne til, at anvende narrativitetsteorien i sin jordemoderfaglige omsorg. Dermed er det vanskeligt, at komme med et entydigt svar på, hvordan jordemoderen kan implementere narrativitetsteorien i sin praksis, 41

43 både fordi jordemoderens arbejdsområde er komplekst, og fordi jordemoderen derudover ikke er terapeut. En anden ulempe ved, at skulle implementere narrativitetsteorien i praksis er, at kvinderne ikke altid, i situationen, er bevidste om, at der er et problem, og man kan derfor argumentere for vigtigheden af opfølgende samtaler, eller et tidligt besøg i hjemmet efter udskrivelse. 8. Perspektivering Som jordemoderstuderende har vi igennem arbejdet med dette projekt fået en udvidet forståelse for den dynamiske virkelighed, vi som kommende jordemødre skal begå os i. Vi mener at problemet, som vi har behandlet igennem projektet, er yderst relevant, men generelt er utilstrækkeligt belyst. Vi har i dette projekt valgt early feeding som ramme omkring den problemstilling, der kan være i at fremme den jordemoderfaglige omsorg, når man arbejder med procedurer, der ligger udenfor jordemoderens selvstændige virksomhedsområde. Vi mener derfor, at de konsekvenser vi har fundet igennem projektet, kan overføres til andre situationer, hvor der laves indgreb. Dermed mener vi at have belyst en særdeles vigtig problemstilling, som vi kommer til at stå i mange gange som jordemødre. Med projektet mener vi at have bidraget til øget fokus på det kvalitative, som vi ofte har oplevet bliver tilsidesat til fordel for evidensbaseret praksis. Vi mener også, at vi med dette projekt har synliggjort, at det er muligt og ikke mindst vigtigt at vægte begge aspekter af jordemoderfaget. Når vi ser på dette i et samfundsmæssigt perspektiv, har vi oplevet, at der er mindre tid til at varetage de kvalitative værdier i praksis på grund af besparelser i sundhedssektoren, hvilket vi mener, øger relevansen af projektets fokus. 9. Referenceliste Birkler, J., Videnskabsteori en grundbog. Kbh.: Munksgaard Danmark Broberg, A. et. al., Tilknytningsteori Betydningen af de nære følelsesmæssige relationer. Kbh.: Hans Reitzels Forlag Dansk Pædiatrisk Selskab, Neonatal hypoglylæmi. [Online] Tilgængelig fra: [Lokaliseret d. 1/6 2014] 42

44 Glasdam, S Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag Hauen, E.V. & Haarløv W Myten om den perfekte mor. [Online] Tilgængelig fra: [Lokaliseret d. 1/6 2014] Halldorsdottir, S. & Karlsdottir, S.I., The primacy of the good midwife in midwifery services: an evolving theory of professionalism in midwifery, Scandinavian Journal of Caring Sciences. Nr. 25, s Herdel, S.B., 2009, 10 Tabuer. [Online] Kbh.: Aller Media A/S. Tilgængelig fra: [Lokaliseret d. 27/5 2014] Højlund, C Klumme: Mary er ikke den perfekte mor. [Online] TV2 Danmark Tilgængelig fra: [Lokaliseret d. 1/6 2014] Launsø, L. & Rieper, O., Forskning om og med mennesker. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S Min-Mave APS, Spørgsmål fra bachelorgruppe. [Online] Kbh.: Min-Mave APS Tilgængelig fra: htm?p=2 [Lokaliseret 1/6 2014] Mølbak, M., Oprør mod den perfekte mor. [Online] Kbh.: Dagbladet Information. Tilgængelig fra: [Lokaliseret d. 27/5 2014] Nordisk Råd, 2014a. Graviditet og fødsel. [Online] Tilgængelig fra: [Lokaliseret d. 1/6 2014] Nordisk Råd, 2014b. Sundhedsvæsen og sygeforsikring på Island. [Online] Tilgængelig fra: [Lokaliseret d. 1/6 2014] Ovid Technologies, Scandinavian Journal of Caring Sciences. [Online] Tilgængelig fra: [Lokaliseret d. 1/6 2014] Raphael-Leff, J., Psychological Processes of childbearing. London: Chapman & Hall 43

45 Stern, D.N., Moderskabskonstellationen. Kbh.: Hans Reitzels Forlag Sundhedsstyrelsen, Amning En håndbog for sundhedspersonale. [Online] Kbh.: Komiteen for Sundhedsoplysning Tilgængelig fra: [Lokaliseret d. 1/6 2014] White, M., Narrativ Teori. Kbh.: Hans Reitzels Forlag Winnicott, D.W., Spædbørn og deres mødre. Kbh.: Hans Reitzels Forlag 10. Bilag 10.1 Bilag 1: Kildesamling 44

46 10.2 Bilag 2: DOSIS-guide - guide*2 spørgsmålet bestemmer søgestrategien Navn: Ea Eskholm, Sophie Knakkergaard, Michala Rahbek, Line Skødt Jensen Hold, modul: Hold J11V, modul 14 Uddannelse: Jordemoderuddannelsen Vejleder: Malene Kirstein Cohen Titel: De følsomme konsekvenser Early feeding i et jordemoderfagligt perspektiv. Problemstilling: Hvorfor kan early feeding medføre, at kvinden trues på sin identitet som den gode nok mor? Når jordemoderen er bevidst om ovenstående, hvilke muligheder har hun så for at tilpasse sin jordemoderfaglige omsorg, således færre kvinder føler sig truet på sin identitet som den gode nok mor? Stikord: Mødre, kvinder, følelser, den gode nok mor, moderskab, følelse af utilstrækkelighed, jordemoder, omsorg Database eller informationskilde CINAHL plus with full text Begrundelse for valg af database eller informationskilde Der laves en struktureret søgning i CINAHL plus with full text, fordi denne database er en international, sundhedsfaglig database, hvor der findes artikler, der blandt andet har relevans for jordemoderfaget. 2 DOSIS = DOkumenteret Systematisk InformationsSøgning 45

47 Søgestrategi Database 1: CINAHL Plus with full text Tema 1 Jordemoderen: Kontrollerede emneord: MH Midwives+ MH Nurse midwives Tema 2 Omsorg/Den professionelle rolle Kontrollerede emneord: MH Professionalism MH Theory-Practice relationship Midwi- MH fery+ Inklusions-/ eksklusionskriterier Publikationsår Sprog Geografi Publikationstype Database 1: CINAHL Plus with full text - Dansk, engelsk, norsk, svensk Sammenlignelig med danske forhold/kultur - Inklusions-/ eksklusionskriterier - fortsat Tidsskrift Abstract Aldersgruppe Tilgængelighed Database 1: CINAHL Plus with full text - Artiklen skal have et abstract - Tilgængelig online eller gennem UCN Biblioteket 46

48 Søgeresultat Database 1: CINAHL Plus with full text Tema 1 Jordemoderen: Tema 2 Omsorg/Den professionelle rolle: Søgeresultat Tema 1 AND Tema 2 Database 1: CINAHL Plus with full text 39 Skaf det relevante fra søgeresultatet Trin 1: Antal via bibliotekets fysiske materialesamling Trin 2: Antal via bibliotekets elektroniske tidsskrifter Trin 3: Antal via gratis kilder på Internet Trin 4: Antal fjernlån via biblioteket Database 1: CI- NAHL Plus with full text 5 3 Søgning foretaget onsdag d. 14. maj

49 10.3 Bilag 3: Eksempel på eksemplarisk søgning i CINAHL 48