it, medie & kommunikation

Transkript

1 hk privat it, medie & kommunikation fagligt synspunkt Anne Marie Bay næstformand Det må kunne gøres bedre Statsminister Helle Thorning-Schmidt sagde i nytårstalen, at vi selv vælger, om vi vil have velfærd. Det er jeg til dels enig i. Vi har alle muligheden for at stemme på de politikere, som vi mener, kan sikre vores velfærd. Helle Thorning-Schmidt omtaler hverken de ledige eller de syges rettigheder, og det er sikkert meget velvalgt. Vi har desværre mange borgere, som ikke har det nemt. Jeg kan ikke acceptere de forringede vilkår for vores ledige kolleger. Vi skal alle huske på, at en ledig person er en kollega, som midlertidigt er uden arbejde. Det kan ikke være rigtigt, at genoptjeningsperioden skal være så lang i en tid, hvor det kan være meget svært blot at skaffe sig et kortvarigt vikariat. Når de ledige har efteruddannet sig, og i øvrigt fulgt alle regler, er det helt uacceptabelt, at man kan miste retten til sine dagpenge. Det største problem mener jeg, er genoptjeningsretten. Det er blevet meget vanskeligt at bevare retten til dagpenge med de forringede optjeningsvilkår. Det skal der laves om på. Vores branche er hårdt ramt af ledighed, og vi kender alle kolleger, som gør alt, hvad de kan for at få arbejde, uden at det lykkes. Det piner mig, at en socialdemokratisk ledet regering ikke kan gøre det bedre er ude af dagpengesystemet, og det kan vi ikke være bekendt. Teorien om, at hvis man bliver truet økonomisk, så finder man et job, har vist sig ikke at holde. Det var vi mange der vidste i forvejen. Ligeledes bliver man heller ikke rask af at få frataget retten til sygedagpenge. Jeg er meget bekymret for, hvor mange syge der mister retten til sygedagpenge med den nye reform. Regeringens beregninger af hvor mange der ville falde ud af dagpengesystemet, var ikke korrekte. Jeg frygter, at også sygedagpengereformen vil få langt alvorligere konsekvenser end beregnet. Aftalen betyder, at sygemeldte, ud over at de er syge, nu også skal spekulere over de økonomiske konsekvenser. Det er ikke rimeligt. Positivt er det dog, at varighedsbegrænsningen på 52 uger bortfalder. Sygedagpengereformen kan muligvis sende flere end sygemeldte ned på kontanthjælpsniveau efter kort tids sygdom. Det vurderer Beskæftigelsesministeriet selv. Det må kunne gøres bedre. medbestemmelseskonference i GIMK

2 KMD s tilpasning til markedet koster jobbet for 275 ansatte Af journalist Ulla Nygaard Foto Sonja Iskov HK privatbladet januar 2014 Tillidsrepræsentanter på KMD har forhandlet vilkår for de afskedigede og har efterfølgende modtaget et ønske fra ledelsen om at forhandle lokalaftalerne Virksomheden overreagerer, når den finder et bruttoafkast på mere end 15 procent utilstrækkeligt, siger fællestillidsmand Erik Lykke Hansen Man mister en stor del af sig selv, når man mister jobbet, og udsigten til at finde et nyt it-job er ret beskeden hos os, siger tillidsmand i KMD Aalborg Kim Skovgaard. 2 KMD besluttede 25. oktober 2013 at skille sig af med 275 medarbejdere for at tilpasse sig de skærpede markedsvilkår, som det blev bekendtgjort i en pressemeddelelse. Den 26. november blev afskedigelserne eksekveret. I mellemtiden har HK-klubben forhandlet vilkår og forsøgt at få afskedigelserne gennemført så smertefrit som muligt. Vi har blandt andet talt med kolleger, som kunne tænkes at ville fratræde frivilligt, siger Erik Lykke Hansen. Han har arbejdsplads på hovedsædet i Ballerup, hvor 160 medarbejdere skulle undværes. Det lykkedes at finde 90 medarbejdere, der ville gå frivilligt. Vi har været tilgængelige på HK-klubbens kontor, hvor alle har været velkomne til en snak før en eventuel beslutning om at gå selv. Typisk har det været medarbejdere, der kunne få deres afgang til at hænge sammen med at gå på efterløn. I kraft af vores tryghedsaftale har vi en loyalitetsgodtgørelse, der kan give op til ti måneders ekstra løn, fortæller fællestillidsmanden. Loyalitetsgodtgørelsen ydes oven i det opsigelsesvarsel, som medarbejderne har i henhold til funktionærloven. Alle dem, der går frivilligt, bliver fritstillet i opsigelsesperioden, oplyser Erik Lykke Hansen. I ordentlige rammer Frivillighedens vej var ikke tilstrækkelig til at nå antallet på 275 medarbejdere. I alt har KMD cirka ansatte på lokationer i Ballerup, Aalborg, Aarhus og Odense. I Aalborg skulle medarbejderstaben reduceres med 70, og her valgte 45 medarbejdere at gå frivilligt. Stemningen har været trykket, og man dukker sig lidt og håber, at det går ud over naboen, siger formand for HK-klubben hos KMD Aalborg og næstformand i Fællesklubben Kim Skovgaard. Aalborg har ikke mange store it-virksomheder, som kan opsuge medarbejdere efter fyringsrunder, så derfor er man sårbar over for store fyringsrunder. I februar 2013 havde vi også en fyringsrunde, og den gik specielt ud over os, fordi omlægningen vedrørte opgaver, der bliver udført hos os. Dengang mistede vi et hundrede kolleger, hvoraf tre ud af fire var fra Aalborg, siger Kim Skovgaard. Tillidsmanden tilføjer, at mange er hunderædde for at miste jobbet, fordi det er så stor en del af hele ens identitet. Man mister en stor del af sig selv, når man mister jobbet, og udsigten til at finde et nyt er ret beskeden hos os, siger han. Prisen for at være fondsejet HK-klubben i KMD er bekymret over baggrunden for den store fyringsrunde. Vi mener ikke, at KMD har så store problemer i forhold til markedet, selv om vi ved, at det er hårdt. Da vores direktør var rundt i hele landet i august for at tale økonomi og fremtid, var meldingen, at KMD manglede to procent i omsætning. Det svarer til 100 millioner kroner. Men vores syn er ikke lige så sort. Vi kan slet ikke forstå, at et bruttoafkast på 15 procent er utilstrækkeligt. Afkastet berettiger ikke til afskedigelser i den størrelsesorden, siger Erik Lykke Hansen. Kim Skovgaard ser beslutningen om afskedigelser som udtryk for en kortsigtet økonomisk kurs.

3 Man har travlt med at slanke virksomheden og gøre den attraktiv i forhold til et hurtigt salg. Det er resultaterne i 2014 og 2015, der er afgørende. En anden type virksomhed vil se mere langsigtet, mens en fondsejet virksomhed som KMD gør sig klar til hurtigt salg igen, siger tillidsrepræsentanten fra Aalborg. Kim Skovgaard er bekymret over ringe fokus og lønmodtagernes manglende indflydelse på pensionskasser og andre store fonde, som investerer alene for afkastet og uden skelen til arbejdspladserne. Det er vores udfordring, at vi ikke har mere magt over de virksomheder, vi investerer i for at opnå en pension i alderdommen, siger han. KMD er for tiden ejet af Advent International og Sampension. Lokalaftalerne til forhandling Få dage efter at afskedigelserne på KMD var eksekveret, ønskede ledelsen på ny at få behandlet hele sættet af lokalaftaler på virksomheden. Lokalaftalerne indeholder blandt andet den loyalitetsgodtgørelse, som har fået mange medarbejdere til at forlade virksomheden frivilligt i denne runde. KMD mener, at aftalerne er for dyre og for lukrative. Det oplevede vi under forhandlingerne om afskedigelserne, hvor der var en kedelig undertone omkring vores vilkår som medarbejdere. Ledelsen påstår, at vi har for mange levn fra fortiden, og at der er behov for at skifte spor, behov for en kulturforandring, beretter Erik Lykke Hansen. Han er lodret uenig med den holdning. På trods af at vi er en del af en presset it-branche, har vi leveret store overskud til KMD. Når vi sammenligner vores løn- og arbejdsvilkår med andre store itvirksomheder, er vi ikke bedre stillet end andre, tilføjer han. HK-klubben skal i forhandlinger med virksomhedens ledelse om lokalaftalerne i nærmeste fremtid. Vi er klar til at smøge ærmerne op, siger HK ernes fællestillidsmand Erik Lykke Hansen. Vi kan slet ikke forstå, at et bruttoafkast på 15 procent er utilstrækkeligt. Afkastet berettiger ikke til afskedigelser i den størrelsesorden, siger fællestillidsmand i KMD Erik Lykke Hansen. 3

4 HK privatbladet januar 2014 Det faglige er blevet en livsstil AF CARL ANCHER PEDERSEN FOTO CLAUS HAAGENSEN, CHILI FOTO Inge Meyer, der for nylig trådte tilbage som formand for ITMK, har været fagligt aktiv i 35 år og har ikke fået nok endnu. For det er både sjovt og udviklende, mener hun 4 På delegeretmødet i november trak Inge Meyer sig som formand for branchesektionen efter ti år. Som 62-årig fandt hun det ikke rigtigt at stille op til en ny fireårs formandsperiode. I stedet stillede hun op og blev genvalgt til bestyrelsen. Ligeledes fortsætter hun som tillidsrepræsentant for HK erne på Jyllands-Posten. Den post blev hun valgt til i 1979, og cirka samtidig blev hun kasserer i Landsforeningen for dagbladsansatte i HK. I 1985 blev hun formand for dagbladslandsforeningen, senere udvidet til HK MedieGrafisk. Den kom i 2000 også til at omfatte de nye medlemmer fra Grafisk Forbund. Da den i 2003 blev til en branchesektion i HK/Privat, nu også med it-ansatte, var det fortsat med Inge Meyer i spidsen. Om de mange aktive år siger hun: Enten løber man sin vej efter kort tid, eller også bliver det en livsstil. Jeg kan godt lide forhandlingsspillet og har altid haft det godt med at varetage medlemmernes interesser. Det kræver, at man brænder for det, men man gør det også for sin egen skyld. Man tror jo ikke, at andre kan gøre det lige så godt(!), og så har det i øvrigt været meget udviklende for mig. Inspiration fra de grafiske tillidsfolk Inge Meyer kom godt fra start takket være gode TR-vilkår på Jyllands-Posten og et unikt samarbejde med tillidsrepræsentanterne for det tekniske personale. Der var et sammenhold uden lige samt masser af inspiration og hjælp fra de grafiske tillidsrepræsentanter, hvis ledelsen stillede sig på bagbenene, siger Inge Meyer.

5 Med overgangen fra formand til menigt bestyrelsesmedlem i ITMK regner Inge Meyer med at få mere tid til andet end det faglige. Blandt andet at være lidt mere mormor for sine tre børnebørn, især Villads på tre år. Den inspiration og læring fik hun god brug for siden. Den tekniske og økonomiske udvikling på dagbladene betød, at Jyllands-Posten i 2000 indgik aftaler om frivillig fratrædelse med en stor del af grafikerne. Herefter blev Inge Meyer formand for fællesklubben, der ud over HK erne omfattede de tilbageværende grafikere samt trykkerne. På toppen var hun formand for cirka 140 medlemmer, heraf 80 HK ere. I dag må hun nøjes med de 54 medlemmer i HKklubben. I september 2009 lukkede Jyllands-Posten som en af de sidste aviser sit trykkeri. Det var en sorgens dag, for det giver liv og variation, når der også er folk i blåt arbejdstøj, og man kan mærke vibrationerne i hele huset ved trykstart. Alt i alt en trist udvikling, men jeg er glad for, at jeg også var med i de mange gode år, siger Inge Meyer. En gennemgående figur Mange års erfaring og godt samarbejde med TR-kollegerne i Grafisk Forbund kom Inge Meyer til gode ved fusionen i 2000, hvor hun forblev som den gennemgående formandsfigur for medlemmerne på de grafiske arbejdspladser. De, der kom til fra Grafisk Forbund, kunne se en fordel i, at jeg fortsatte som formand for Mediegrafisk Landsforening og siden ITMK, da jeg havde et godt kendskab til HK-systemet. Selvfølgelig handlede det også om tillid, men vi var bestemt ikke enige om alting, og blandt de nye grafiske medlemmer var der skepsis og frygt for at miste indflydelse. Det lykkedes at få det landet fornuftigt, så alle følte sig rimelig godt behandlet, siger Inge Meyer, der altid har gjort en dyd ud af, at de forskellige faggrupper er repræsenteret i bestyrelsen. Også for de timelønnede Den store kærlighed er det dog aldrig blevet til, erkender Inge Meyer og henviser til udtalelsen fra delegeretmødet om de timelønnedes fremtid i ITMK og HK. Benedicte Toftegård fra Aller stod bag udtalelsen, men hele bestyrelsen valgte at bakke den op. Jeg kan godt forstå de timelønnedes frustration og oplevelse af at drukne lidt i en stor organisation med mange funktionærer. Selv om vi ved overenskomstforhandlingerne også har slået på bedre vilkår for de timelønnede, bliver det let til underpunkter, og krav om afskaffelse af 50 %-reglen og uddannelse til alle siger ikke en timelønnet trykker så meget. HK skal også være der for de timelønnede, og det er godt, af vi nu får en drøftelse med ledelsen i HK/Privat om, hvordan vi får løst problemet, siger Inge Meyer. Hun mener, at HK kan lære af de resultater, de timelønnede grafiske medlemmer tidligere har opnået: De har faktisk været i stand til at få noget for deres ubekvemme arbejdstider, mens et stigende antal HK ere på it-området og i logistikafdelinger med mere arbejder både aften og nat uden at få alverden for det. Her er HK s overenskomster ringere end de grafiske timelønsoverenskomster. Jeg skal lære at holde mund En anden udfordring for den nye bestyrelse handler om HK/Privats struktur. Der er sat spørgsmålstegn ved, om branchesektionerne er den rigtige model, men jeg køber ikke ideen om, at netværk er løsningen på alting. Vores opgave er at sikre større indflydelse ikke at acceptere mindre indflydelse, siger hun. Det og andre mærkesager skal hun fremover forholde sig til som menigt bestyrelsesmedlem, ikke som frontfigur, og det har givet anledning til overvejelser: Jeg drøftede det inden delegeretmødet med den nye formand, som syntes, at det var en god idé, at jeg fortsatte i bestyrelsen. Men jeg skal nok lære at holde mund indimellem og huske, at nu er det andre, der står i spidsen, siger Inge Meyer. I bestyrelsen vil hun gerne fortsætte som tovholder for bladet og desuden være med til at sikre, at funktionærmedlemmerne fortsat bliver hørt og set. Det glæder mig, at der i den nye bestyrelse er en fin balance mellem funktionærer og timelønnede. Det er en god garanti for, at vi husker begge grupper, siger Inge Meyer. Inge Meyer: Der er sat spørgsmålstegn ved, om branchesektionerne er den rigtige model, men jeg køber ikke ideen om, at netværk er løsningen på alting. Mere tid til hus, have og børnebørn Inge Meyer har været sekretær på Jyllands-Postens redaktion i 45 år, de seneste år på debatredaktionen. Hun elsker sit arbejde og har ingen planer om at stoppe foreløbigt. Ligeledes fortsætter hun som tillidsrepræsentant, SU- og A/S-bestyrelsesmedlem. Men nu hvor jeg ikke længere er formand for ITMK, får jeg lidt mere tid til andet end det faglige hus, have og ikke mindste mine tre børnebørn. Jeg regner med at skulle være lidt mere mormor nu, især for Villads på tre år, der snart starter i børnehaven, slutter Inge Meyer. 5

6 Godt samarbejde i krisetid Af Carsten Dall Foto Joan Dall HK privatbladet januar 2014 Samarbejde i en krisetid var emnet, da GIMK, Grafisk Industri og Medie Kartel, afviklede efterårets medbestemmelseskonference i Middelfart Tilpasninger. Indskrænkninger. Lukninger. Krisetider. Det kan ikke være nemt at få samarbejdsrelationerne til at fungere i en tid, hvor det overvejende er negative meldinger, der kommer fra arbejdspladserne. Men er det også sådan i virkeligheden? Det belyste GIMK, Grafisk Industri og Medie Kartel, på årets medbestemmelseskonference, der fandt sted i Middelfart i oktober. Her mødtes repræsentanter fra kartellets medlemsområder med medieledere, forskere og tillidsrepræsentanter fra branchens virksomheder til en åben snak om blandt andet samarbejdet i en krisetid. Og skal man vurdere nøgternt på parternes udsagn, sætter krisen samarbejdet under pres, men den gør det ikke umuligt at holde et højt samarbejdsniveau, og de praktiske deltagere i det daglige samarbejde fik medhold i deres vurdering fra arbejdsmarkedsforsker Jonas Felbo-Kolding fra FAOS, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier: 6 Økonomisk krise og omstruktureringer giver ikke pr. automatik et dårligere samarbejde. Jonas Felbo-Kolding beskrev på konferencen hovedpunkterne i den undersøgelse, han har været med til at udarbejde om samarbejde i en krisetid. Undersøgelsen er blandt andet blevet præsenteret i en lille pjece, hvor formanden for 3F s industrigruppe, Mads Andersen, og viceadministrerende direktør i DI Kim Graugaard, konkluderer om deres syn på arbejdet i et samarbejdsudvalg i krisetider: Der skal være liv i samarbejdsudvalget. Det er et vigtigt forum, der sætter rammerne for det daglige samarbejde mellem ledelse og ansatte på alle niveauer i virksomheden. Hvis ikke samarbejdsudvalget fungerer optimalt, får det afsmittende virkning på hverdagen. Det er ressourcekrævende og påvirker medarbejdernes trivsel og den daglige ledelse og dermed konkurrenceevnen, som er et af de mest afgørende kriterier for overlevelse i et globalt marked. FAOS-undersøgelsen er fra 2011 og 2012 og er foretaget under lavkonjunktur. Tidligere undersøgelser er foretaget under højkonjunktur. Konklusionen er som nævnt, at krise og dårligt samarbejde ikke behøver at have med hinanden at gøre, men alligevel er det ikke en entydig konklusion, for næsten halvdelen af både ledere og TR er (tillidsrepræsentanter) erklærer, at de ikke ved, om et godt eller dårligt samarbejde har haft betydning for arbejdspladsens håndtering af den økonomiske krise, men det fastslås, at lederne er langt mere positive omkring sam arbejdets effekt i forhold til krisehåndtering end TR erne. Hele 44 procent af lederne angiver således, at samarbejdet har haft betydning, mens det samme kun gør sig gældende for 25 procent af TR erne. Alternative veje til samarbejde FAOS-undersøgelsen viser også, at TR erne vil søge alternative veje for indflydelse, hvis relationen til ledelsen ikke er kendetegnet ved gensidig tillid og respekt. De to elementer er også en væsentlig faktor, når TR ens styrke skal vurderes. En TR med et stærkt mandat fra kollegerne kan indgå vidtrækkende samarbejdsaftaler med ledelsen, mens en TR med et svagt mandat omvendt kan risikere at blokere for samarbejdsvillige lederes mulighed for at inddrage medarbejderne. Ikke så overraskende viser undersøgelsen, at samarbejdet bliver bedre, hvis begge parter har forståelse for hinandens råderum. Det er også vigtigt, at der er tætte relationer mellem parterne og en grundlæggende viden om virksomhedens forhold. Lederne mener, at det giver højere produktivitet, hvis medarbejderne har væsentlig forståelse for arbejdspladsens situation, og alle arbejder henimod fælles mål.

7 Imod alle odds stadig godt samarbejde Begge har som tillidsrepræsentanter været engagerede i at hjælpe kolleger, der er kommet i klemme, fordi deres arbejdspladser, JP/Politikens Hus og Berlingske Media, har foretaget nedskæringer og tilpasninger. Begge konstaterer de, at når det foregår i samarbejdets ånd og på en anstændig måde, så skader det ikke det generelle samarbejde, der foregår med ledelsen i SU- og bestyrelsessammenhæng. Inge Meyer, JP/Politikens Hus, og Niels Wedege Petersen, Berlingske Media, har været igennem perioder med hændelser, der godt kunne belaste samarbejdet mellem A- og B-siden i samarbejdsudvalg og bestyrelse, men begge konkluderer, at de stadig er på god talefod med arbejdsgiverparten. Inge sidder som medlem af koncernens SU og er medarbejdervalgt A/S-bestyrelsesmedlem, og Niels er medlem af koncernens SU, koncernens bestyrelse og af det europæiske SU i Berlingskes ejer, Mecom plc. Vi har ikke oplevet så voldsomme nedskæringer som hos Berlingske, men har alligevel også været igennem tilpasninger, og så ved vi jo, at mediebranchen er presset af bl.a. krisen i samfundet, siger Inge Meyer. I koncernens TR-kreds holder vi formøder før SU-møderne, og er godt klædt på. Jeg synes samarbejdet i SU-sammenhæng fungerer godt. Der er en åben dialog på møderne, og vi får en glimrende orientering af ledelsen om alle koncernens forhold. Atmosfæren på SU-møderne afspejler sig også i et godt dagligt samarbejde. Forhandler ordentlige fratrædelser Det samme indtryk har Niels Wedege Petersen i Berlingske Media: Ledelsen kan eksempelvis udtrykke utilfredshed med, at vi har udtalt os om en nedskæringsrunde i koncernen, men der er jo ikke tale om personlige angreb, så der er respekt for, at begge parter varetager hver deres interesser, og det foregår i en god samarbejdstone. Vi skal sikre, at kolleger, der rammes af fratrædelse, får nogle fornuftige vilkår, så de kan komme videre i deres arbejdsliv. Blandt andet at de bliver fritstillet i jobbet, og kan søge andre jobs i opsigelsesperioden. De opsagte skal også tilbydes mulighed for at få råd og vejledning med videre Selv den ubehagelige situation skal føles som en god oplevelse, siger Niels Wedege: Jeg havde gerne set en større åbenhed i bestyrelsessammenhæng omkring regnskabstal og lignende, men her er der selvfølgelig børshemmeligheden at tage hensyn til. Inge E. Meyer: Vi oplever en åben dialog på SU-møderne. Niels Wedege Petersen: Trods nedskæringer fungerer samarbejdet i SU- og bestyrelsessammenhæng godt. Uvished giver utryghed Uvished skaber utryghed i en virksomhed, er koncernchef Lisbeth Knudsen og fælles-tr Niels Wedege Petersen, Berlingske Media, enige om. Koncernchef Lisbeth Knudsen, Berlingske Media, og koncernvalgt tillidsrepræsentant Niels Wedege Petersen, Berlingske Avistryk, fortalte på konferencen om, hvordan samarbejdet på den store medievirksomhed, der har gennemgået mange nedskæringer og tilpasninger i de seneste år, forløber. Uvished giver utryghed hos medarbejderne. De ved ikke, hvilken retning de og virksomheden bevæger sig i, sagde Lisbeth Knudsen. Vi har i alle led i koncernen informeret effektivt om følgerne af, at både læsere og annoncører er faldet bort i de senere år, og hvad vi agter at gøre for at tilpasse omkostningerne. Vi er generelt i tæt dialog med medarbejderne og bruger megen energi på at informere om virksomhedens dispositioner og på at skabe rammer, så medarbejderne har tillid til lederne, og dermed også har et realistisk grundlag at samarbejde på. TR Niels Wedege Petersen beskrev de omfattende samarbejdsorganer, der er etableret i koncernen, der ejes af britiske Mecom plc, og som fungerer udmærket, selv om der er tale om et børsnoteret selskab, hvor aktionærerne kræver et kontant udbytte - også i en tid, hvor branchen er presset. Da er det netop vigtigt med en seriøs information. Mangel på information skaber mistillid. Det er ligeledes vigtigt, at alle medarbejdergrupper behandles ens, når der skal informeres om generelle emner, fastslog Niels Wedege Petersen. 7

8 Grafisk Almenvelgørende Fond 2014 Fondens formål er at støtte faglige politiske, sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle formål. Bevillingerne skal fortrinsvis anvendes til medlemmer af HK, der har baggrund i det grafiske område, samt til grupperinger, der har udgangspunkt i arbejderbevægelsens kulturgrundlag. Ansøgninger til Grafisk Almenvelgørende Fond skal være indsendt til fondens sekretariat Find din efter- og videreuddannelse På UddannelsesGuiden finder du information om aktuelle tilbud inden for voksen- og efteruddannelse, som du kan tage på deltid. Her kan du læse om videreuddannelse og optagelseskrav på alle niveauer: akademiuddannelser, diplomuddannelser og masteruddannelser. HK/Privat Att.: Lena Kirkeby Weidekampsgade 8 Postboks København C eller på mail til lena.kirkeby@hk.dk senest den 31. marts 2014 eller 30. september Spørgsmål kan stilles til Lena Kirkeby på telefon Kontaktperson vedr. Branchesektion It, Medie & Kommunikations sider: Inge Meyer, telefon: , Inge_Meyer@mail.tele.dk Formand: Olaf Christensen Redaktionssekretær HK/Privat: Annemette Schou Refsgaard (DJ), telefon: , 44ams@hk.dk Deadline for brancheklubstof o.l. HK privatbladet januar 2014 Hvis du har brug for vejledning om efteruddannelse, er der flere steder, du kan henvende dig: evejledning: her kan du få vejledning via mail, telefon, chat og sm Jobcentre: hos dit lokale Jobcenter har du mulighed for at tale med en erhvervsvejleder VEU-centre: VEU-centrene henvender sig til ansatte og ledige, der ønsker grundlæggende erhvervsrettede uddannelser og almen voksenuddannelse Studievalg: Hos et af landets syv studievalgscentre kan du få vejledning, hvis du ønsker en videregående uddannelse Find dit lokale center på Læs mere på og 8 Nr. 2 udkommer 21. februar deadline er overskredet Nr. 3 udkommer 21. marts deadline er 14. februar Nr. 4 udkommer 25. april deadline er 14. marts Indlæg til branchesektionssiderne sendes til Inge Meyer, på mail: Inge_Meyer@mail.tele.dk