Ulykkesforskning forebyggelse

Transkript

1 & Særnummer af nyhedsbrev om April 2006 Ulykkesforskning forebyggelse nr. 20 april årgangg ISSN Nyhedsbrevet fokuserer denne gang på: Årsmøde Ulykkesforebyggelse i Danmark 1300 ældre danskere mister hvert år livet som følge af en faldulykke. Mange tusinde ældre overlever dog deres fald, men mister til gengæld livskvaliteten som følge af den banale ulykke. Disse forhold har ganske ringe bevågenhed uden for dagens forsamling. Ulykker i hjem og fritid står i skyggen af kost, rygning, alkohol og motion som indsatser for at forebygge livsstilssygdomme. - Der er tre gange flere der dør af fald-ulykker, end der dør i trafikken og alligevel er der så lidt fokus på dem, som falder, siger Bente Klarlund Pedersen, formand for Det Nationale Råd for Folkesundhed. Trafikulykker har stor opmærksomhed blandt politikere og i befolkningen og ulykkesforebyggelse på dette område får mange ressourcer. Sven Krarup Nielsen, chefkonsulent i Vejdirektoratet, fortalte, hvordan det er lykkedes at få mere trafik og samtidig færre ulykker. Hans bud på, hvordan kommunerne kan få sænket ulykkesantallet i hjemmet og fritiden er, at de skal gøre det, som er lykkedes for ulykkesforebyggelsen i trafiksektoren: - Få Folketinget med, lav en plan med konkrete mål, få medierne med på at udbrede budskabet og lav fortsatte kampagner. Udfordringer efter 2007 Dagens aktuelle hovedspørgsmål var netop, hvordan de nye kommuner vil håndtere at forebygge ulykker fra 1. januar I skrivende stund arbejder 98 kommuner med at få lagt rammer for deres nye virkeområder, og heri indgår forebyggelse og sundhedsfremme som Årsmøde 2006 Temaet ulykker trak godt 100 fagfolk og politikere inden for ulykkesforebyggelsesområdet til Årsmøde hos Sund By Netværket og Statens Institut for Folkesundhed. Med god grund. Ulykker koster samfundet dyrt i menneskeskæbner og kroner, ikke mindst ældres faldulykker. Til gengæld falder antallet af ulykker i trafikken. et nyt ansvar og en enorm udfordring. - Skal politikerne klædes på til at træffe beslutninger, er det os, der skal sørge for, at de får valide data. Det kræver forskning, indsamling og dokumentation af data på landsbasis og kontinuerligt, sagde Birthe Frimodt-Møller fra Statens Institut for Folkesundhed. Forebyggelse er mulig, og før kommunerne kan gøre noget, skal de have at vide, at den nytter, sagde Kirsten Lee, amtspolitiker og formand for Sund By Netværket. Noget tyder på, at hun har ret. Søren Erik Pedersen, borgmester fra Hørning, var tilhører i salen, og han gik straks i gang med at omregne tallene fra diverse oplæg til sin egen nye kommune, Skanderborg. Den viden tager han med sig hjem som kommende formand for Forebyggelses- og Sundhedsudvalget. Direktør for Rådet for Større Færdselssikkerhed, Rene la Cour Sell, mener at der i dag er stor bevidsthed i de nordiske lande om, at der er sammenhæng mellem politi, love og andre tiltag på trafikområdet. Men det går lidt i bølger. - I øjeblikket er vi i Danmark inde i en strafbølge, hvor hårdere straffe er svaret på mange ting. Vi kan se, at hårdere straffe giver en effekt, men vi ved også, at vi møder muren på et tidspunkt. Det er vigtigt, at vi spiller på alle tangenterne. Johan Lund fra Oslo præsenterede resultaterne fra sin ph.d. afhandling, som bekræfter, at de orkestrerede tiltag har en betydelig effekt (dvs. forskellige indsatser, der spiller sammen), og professor Ragnar Andersson, professor i risikohåndtering ved Karlsstad Universitet fortalte om Räddningsverkets overgang fra en traditionel brandmyndighed til en bred national sikkerhedsmyndighed. Er de ældre en økonomisk trussel for samfundet? Sådan spurgte seniorforsker Bjarne Laursen, Statens Institut for Folkesundhed, og fremskrev tallene for det demografiske Danmark for at svare. Punktum blev sat med et brag af filosof Arno Victor Nielsen, som fra sin filosofiske prædikestol gav de velmenende forebyggere i salen og i resten af landet en rungende opsang. - Statens pædagogiske omsorg og opdragelse af borgerne har bredt sig som en Big Mother state hvor grundstenen er en profylaktisk fornuft alt ondt kan forebygges. En fornuft som i sidste instans kan være dødbringende. Læs de uddybende artikler i dette særnummer af Nyhedsbrev om Ulykkesforskning og forebyggelse.

2 2 Særnummer af Nyhedsbrev om ulykkesforskning og forebyggelse Dette nummer er vie til formidling af de vigtigste budskaber og debatter fra Årsmøde 2006 Ulykkesforebyggelse i Danmark, som blev afholdt d. 2. februar på Nyborg Strand. Nyhedsbrevets artikler er skrevet af journalisterne Gitte Merrild og Marianne Hartz Thomas fra Bureauet Deadline Press. Søren Kølster, SBN og Hanne Møller, SIF har været redaktion på særnummeret. Årsmødets fremmeste formål er at samle alle kræfter på ulykkesområdet for i samlet forum at diskutere og fremlægge vigtige problemstillinger og udfordringer. Meningen er, at vi skal blive klogere på hvordan vi bedst forebygger ulykker og hvad vi hver især kan gøre for at fremme dette mål. Viden skal flyde og bygge bro forskere, forebyggere og politikere imellem såvel som mellem de tre hovedområder: Trafikulykker arbejdsulykker og hjemme-fritidsulykker. Sund By Netværket og Statens Institut for Folkesundhed var værter for Årsmødet. Repræsentanter fra Danmarks Transportforskning, Arbejdstilsynet og Ulykkes Analyse Gruppen i Odense havde sammen med værterne planlagt det faglige indhold på dagen. Årsmøde 2006 støttes økonomisk af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Alle præsentationer fra dagen er tilgængelige på SIFs hjemmeside: - under punktet Årsmøde Sundhed tæt på borgerne Efter 1. januar 2007 er kommunerne blevet større og har fået tildelt flere af de centrale velfærdsopgaver. 271 kommuner lægges sammen til 98 større kommuner. Kun syv af de nye kommuner har under indbyggere. I dag har 206 kommuner indbyggertal under Med sundhedsloven pålægges kommunerne de borgerrettede forebyggelsesopgaver. Hvad forebyggende og sundhedsfremmende indsatser angår, er det: Forebyggelse, pleje og genoptræning der ikke foregår under indlæggelse. Behandling af alkohol- og stofmisbrug, hjemmesygeplejen, den kommunale tandpleje, specialtandplejen og socialpsykiatri. Birthe Frimodt-Møller Birthe Frimodt-Møller, seniorforsker, Statens Institut for Folkesundhed, understregede i sit oplæg, hvor nødvendigt det er, at sikre kommunerne kontinuerlige, landsdækkende og valide data for ulykker, hvis de skal kunne påtage sig opgaven at forebygge ulykker lokalt. Kommunernes nye ansvar får relevans for hele ulykkesområdet. Den ekspertise, der har været i amterne, specielt i forebyggelsesrådene, splittes nu op, og kommunerne skal bygge noget nyt op forfra. Har nogen tænkt på at koordinere opgaven og bakkes de op af systemet? Hvordan kan vi sikre, at kommunerne kan få det datagrundlag de har behov for? Kommunernes udfordringer bliver at skaffe viden om deres udgangspunkt hvordan ser sundhedsprofilen ud for deres område. Den viden bør i høj grad suppleres af kommunale ulykkesprofiler. Så får de et værktøj til at overvåge en udvikling i risikomønstre, og de kan sammenligne over tid og med andre kommuners profiler. Ulykkesdata baseret på kontinuerlig registrering er et must understreger Birthe Frimodt-Møller. Kirsten Lee Kirsten Lee, formand for Sund By Netværket, holdt oplæg på Årsmødet, og vi spurgte hende, hvad hun ser som de største udfordringer for kommunerne på forebyggelsesområdet? - Det bliver at få etableret et system, som kan varetage de kommende opgaver med ulykkesforebyggelse. Det kræver en udspecificeret og vedvarende registrering, som de ikke har nu, og som ikke eksisterer. De skal kunne se, hvilke ulykker, der tonser i ulykkesstatistikken, og faldulykker blandt de ældre er højt oppe på listen. At tilvejebringe den detaljerede viden, er en meget stor udfordring, da data om hjemme-fritidsulykker kun fås i sundhedssektoren og indsamles i de nuværende amter. Vi fagfolk ved, at faldulykker kan forebygges og forhindres, men ved de det i kommunerne? Ved hjemmehjælperne, at motion er vigtig for de ældre, og har kommunen sat ressourcer af til det? Nej de har ikke. Vi ved også, at de gamle falder, fordi de får alt for meget nerve- og sovemedicin. Vil man se på deres medicinering med det formål at forebygge, at de gamle falder? Kommunerne skal betale mere Kommunen skal integrere sundheds- og forebyggelsesindsatser med de øvrige opgaver i borgernes nærmiljø, dvs. når de alligevel er i kontakt i daginstitutioner, skoler, ældrecentre mv. 14 amter bliver afløst af fem regioner, som bl.a. får ansvaret for sundhedsvæsenet og regionale udviklingsplaner.

3 Kommunerne får store udfordringer, når de skal forebygge hjemme- og fritidsulykker og indfri kravene i den nye sundhedslov. Kommunerne skal være med til at finansiere sygehusvæsenet igennem et grundbidrag og et aktivitetsbaseret bidrag alt efter hvor meget de gør brug af regionens sundhedstilbud. Kommunerne kommer på denne måde til at finansiere ca. 20 % af de samlede udgifter til sygehusvæsenet. Forestiller du dig, at der sker ændringer i prioriteringerne i den nye kommunalstruktur? - Det ved jeg ikke, men det vil blive meget synligt for kommunerne, hvad et lårbenshalsbrud koster. Det kunne tilskynde dem til at finde ud af, hvad det er for tilstande og sygdomme, der belaster deres borgere og sætte effektivt ind for at forebygge dem faldulykker om året fører til lårbenshalsbrud. Ulykker blandt ældre hvor langt den største del er faldulykker - optager langt den største del af sengepladserne på vores hospitaler. Hvis en lille kommune kan hindre 4-5 lårbenshalsbrud, kan den spare en million kroner. Hvad hindrer at området har større fokus? At det er finere at arbejde med hjertetransplantationer end med faldulykker blandt gamle, og at de ældre mangler fortalere i den kommunale sektor. Politisk er man også fokuseret på behandling - ikke på penge til det arbejde, der kan forebygge sygdomme. Kirsten Lee glæder sig som formand for Sund By Netværket over, at nye medlemmer kommer til. Sund By fortsætter også arbejdet med faldulykker, for det kan vi magte, siger Kirsten Lee. Hun afventer desuden nye oplysninger om ulykker, så netværket kan se, hvor de skal sætte ind i fremtiden. Sygdom/ulykker Bente Klarlund Pedersen er professor på Rigs-hospitalet og formand for Det Nationale Råd for Folkesundhed og i egenskab af sidstnævnte, åbnede hun Årsmøde Hun svarer på spørgsmål om, hvor ulykker kommer ind i rådets input til den nye sundhedslov, for den nævner meget om sundhed og Bente Klarlund Pedersen forebyggelse af sygdom, og mindre om at forebygge ulykker: - Det kan godt være, at ulykkesområdet ikke har haft den største bevågenhed, men man er nødt til at prioritere, og noget af det vi prioriterer i det Nationale Råd for Folkesundhed er fysisk aktivitet. Ved at fokusere på dette, vil du få en meget stor del af hjemme- og fritidsulykker blandt ældre med i indsatsen. Vi ved, at ældres faldulykker koster masser af sygedage og sengeleje og masser af sociale konsekvenser. Så ulykkesforebyggelse er et område, som jeg synes, man skal satse på. Rådet har udarbejdet et forebyggelsesprogram der hedder KRAM kost, rygning, alkohol, motion og har foreslået Indenrigs- og Sundhedsministeren en KRAM-undersøgelse af alle kommuner i Danmark, for at skaffe den efterlyste, detaljerede viden procent af al sygdom kan tilskrives faktorerne under KRAM, og det vil stige til 70 procent i Så vi siger til kommunerne, at de skal have en plan for de områder. Bente Klarlund Pedersen påpeger også, at kommunerne er forpligtede til at tænke sundhed på alle hylder og partnerskaber med patientforeninger, frivillige organisationer og fimaer. - Netværk bliver meget vigtige, så kommunerne kan udveksle deres erfaringer med at forebygge efter forskellige modeller, få hjælp til at sætte noget i gang og evaluere indsatsen. To slides fra Birthe Frimodt-Møllers oplæg om Ulykkesdata og kommunernes prioritering og planlægning af ulykkesforebyggelse Skadestuekontakter efter ulykker i en typisk ny kommune ( indbyggere) om året borgere behandles på skadestue borgere indlægges - 45 borgere over 64 år får hoftebrud ca. 670 sengedage cyklistulykker børn kommer til skade i skolen og på institutioner borgere kommer til skade ved sportsaktiviteter Kommunale ulykkesprofiler - formål - Værktøj til overvågning af udvikling i ulykkesmønstre - Afgrænsning af risikogrupper - Prioritering af målgrupper og planlægning af indsatsområder - Sammenligning over tid og sted - Bidrager til at bevidstgøre og engagere kommunens borgere i forebyggelse og sundhedsfremme - Bidrager til evaluering af interventions effekt FAKTA Sundhedsloven Den nye sundhedslov slår fast, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for at skabe rammer for en sund levevis blandt borgerne. Kommunerne skal indtænke forebyggelse og sundhedsfremme i alle forhold der har betydning for sundheden (miljø, beskæftigelse, socialområdet mv.). Kommunerne får hovedopgaven med den borgerrettede forebyggelse (den indsats, der forebygger, at sygdom og ulykker opstår). Den patientrettede forebyggelse (den indsats, der forebygger, at en sygdom udvikler sig yderligere og begrænser/udskyder dens evt. komplikationer) deles mellem regionerne og kommunerne. Kommunens opgaver Som væsentlige opgaver for den borgerrettede forebyggelse er nævnt eksempler som rygestop, alkohol, svært overvægtige, herunder børneovervægt, fysisk aktivitet, forebyggelse af ulykker, seksuelt overførte sygdomme og uønskede graviditeter. 3

4 Trafikken har knækket kurven Antallet af dødsulykker på vejene i Danmark er faldet markant de sidste 30 år. Intense kampagner og en bredspektret indsats er en af årsagerne Sven Krarup Nielsen Tove Hels 4 En positiv og optimistisk stemning bredte sig i konferencelokalet, i løbet af den time, hvor trafikforskere fortalte, hvordan kurven over døde i trafikken er blev vendt og nu forsætter med at falde. Kan successen på trafikområdet mon overføres på indsatsen overfor hjemmefritidsulykker, blev trafikforskerne spurgt fra salen. - Hvis kommunerne skal vende statistikkerne med ulykker i hjemmet og fritiden, skal de have Folketinget med, de skal have en plan, medierne skal med på at udbrede budskabet, og der skal fortsatte kampagner til. Det sagde Sven Krarup Nielsen, chefkonsulent i Vejdirektoratet. - Jeg vil påstå, at det går godt, fordi vi har sat os nogle konkrete mål. I den nyeste plan har regeringen sat som mål, at de dræbte og tilskadekomne i trafikken skal falde med yderligere 40 procent inden Det tal når vi før. Det er jeg ret sikker på, at vi kan, sagde Krarup Nielsen. Og det er en lang række faktorer, som har betydet, at færre og færre trafikanter i dag bliver dræbt i trafikken. Blandt andet har pressen spillet en afgørende rolle med at sætte fokus på problemet. Senest i Politiken, der går bag om alle fatale trafikulykker i Danmark, og fortæller historien om, hvorfor det gik galt. - Det kan virkelig være med til at flytte noget, sagde han. Nyere biler med bedre teknik, bremser og airbags, bedre veje, trafiksaneringer og flere rundkørsler er nogle af årsagerne. Samtidig har en strammere lovgivning og hårdere straffe været med til at ændre befolkningens holdning. Cyklisterne Men et sted er kurven endnu ikke knækket. Nemlig for de tilskadekomne cyklister og gående, som oftest er at finde blandt børn og de ældre. I disse befolkningsgrupper er der kommet flere ulykker. - Det er især de gamle, det går ud over, sagde Tove Hels, seniorforsker på Danmarks Transport- Forskning. Og så er det mændene, der er de værste syndere. - Flere unge kvindelige cyklister bliver slået ihjel end mandlige cyklister. Og det er svært at forklare. Jeg kender ikke nogle unge kvinder, der kører lige så vildt som mænd. For populært sagt siger man, at det er mandlige bilister, der laver dødsulykkerne og kvinderne, der laver parkeringsulykkerne, fortalte hun. Tove Hels konkluderede, at der skal mere viden om kvinder og mænds kørevaner til for at forstå, hvordan de sidste ulykker kan forebygges bedre. Og om de ældres! Tove Hels viste i sin præsentation denne figur, som illustrerer væsentlige indgreb og begivenheder som har påvirket trafiksikkerheden i positiv retning Mørketallene bliver ikke lysere Mange ulykker sker uden at politiet, kommunen eller hospitalerne finder ud af dem. De tilskadekomne går måske til egen læge nogle dage efter ulykken eller kommer aldrig til en myndighed. De ulykker kaldes mørketallet i statistikkerne. I for eksempel Fyns Amt er 75 procent af ulykker, der sker i rundkørsler aldrig kommet til politiets kendskab, mens kontakten registreres på skadestuerne. På landsplan viser undersøgelser, at 80 procent af ulykkerne med personskade ikke kommer til politiets kendskab. Kommunalreformen kan betyde at den registrering, der foregår nu, falder mellem to stole, og at mørketallet dermed bliver endnu større.

5 Mission tryghed Legetøj, produkter, el, gas og fyrværkeri skal gennem nåleøjet i Esbjerg Carsten Sørig Vores mission er at skabe tryghed, og vores virksomhed går ud på at forebygge og afhjælpe ulykker i forbindelse med tekniske produkter og anlæg, siger Carsten Sørig, vicedirektør for den kun to år gamle Sikkerhedsstyrelse. Styrelsen samler de tekniske sikkerhedsområder for el og gas i både privatog erhvervssektoren og har ansvar for generel produktsikkerhed og legetøj. Den 1. januar 2006 overtog styrelsen det fulde ansvar for både produktet fyrværkeri og dets anvendelse. Styrelsen er placeret under Erhvervs- og Økonomiministeriet og har hjemme i Esbjerg med 90 medarbejdere, som administrerer Lov om produktsikkerhed i Danmark og varetager den koordinerende rolle over for alle myndigheder, der håndterer produktrisici; Miljøstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen m.fl Alle former for ulykker på gas- og elområdet både på arbejde og privat registreres i et ulykkesregister, som styrelsen publicerer på sin hjemmeside: Registeret bliver til på basis af en stor efterforskningsindsats i samarbejde med politiet, brandmyn- digheder og energiforsyningsselskaber. På de øvrige meget store områder, hvor ulykker kan forekomme med alt fra tandbørster til legetøjsprodukter, støtter Sikkerhedsstyrelsen sig på data fra Ulykkesregisteret på Statens Institut for Folkesundhed. Styrelsen er samtidig med til at finansiere SIFs Ulykkesregister. Jørgen Wackes, forbyggelseskonsulent i Fyns Amt Hvorfor er du her i dag? Jeg er her, fordi jeg skal forberede mig på, at jeg skal arbejde i min primærkommune på Fyn. Så det er for at få mig forberedt til det arbejde, der skal ske i kommunen. Hvad er det vigtigste du tager med hjem? Budskabet omkring ældres faldulykker, der er en enorm udgift for kommunerne. Det bliver man nødt til at gøre noget ved, så det ikke skal sluge hele budgettet, så der ikke er noget til den anden forebyggelse omkring alle livsstilssygdomme for eksempel. Hvordan vil du bruge konferencen i dit daglige arbejde? Jeg kender godt området i forvejen, men det blev jo gentaget, hvor vigtigt det er, at man får lavet en sundhedsprofil, en sundhedspolitik og en ulykkespolitik. Og det vil jeg tage med hjem. Forsikring forebygger faktisk Trafikbokse og donationer til fedmeprojekt er nogle af Topdanmarks forebyggende tiltag Erik Lorentz-Larsen Nogle af dem, der sidder med en direkte økonomisk interesse i at antallet af ulykker generelt falder, er forsikringsbranchen. Et enkelt selskab, Topdanmark, var med på konferencen for at snuse til, hvor vinden blæser hen netop nu. Ifølge selskabets kommunikationsmedarbejder Erik Lorentz-Larsen er ulykkesforebyggelse bestemt i selskabets egen interesse, men strukturreformen har ingen indflydelse på deres arbejde. - Vi forsøger at være meget bevidste om, hvilke muligheder, der er for at forebygge. Som privatejet forsikringsvirksomhed har vi en dobbelt interesse i at rådgive vores kunder til at undgå skader. Dels håber vi på, at vores udgifter til skader falder, så vi kan holde priserne på forsikringerne på et konkurrencedygtigt niveau. Dels mener vi, at det er en del af vores aftaleforhold med kunderne, at vi så vidt muligt også rådgiver dem om de risici, der findes i vores hverdag, og i forhold til de forsikringer de køber, siger han. Topdanmark har blandt andet sponsoreret såkaldte trafikbokse i Nordjyllands Amt, hvor unge mellem 18 og 24 år får tilbud om at montere en trafikboks i deres bil. Boksen fungerer som en farttæller, der viser, om de unge overholder fartgrænsen. Gør de det, får de en billigere forsikring. - Trafikulykker udgør en stor del af vores udgifter, fordi folk kommer alvorligt til skade. Derfor er det meget vigtigt for os at være med til at forebygge ulykkerne. Generelt gør Topdanmark en del ud af at kommunikere. - Den viden vi har om ulykker, har vi stor interesse i at fortælle omverdenen om. Vi fortæller, om den ulykkesfrekvens vi ser, og hvad det er for typer af ulykker, siger Erik Lorentz-Larsen. 5

6 Vi spurgte deltagerne hvorfor de var kommet idag? og hvad de tager med sig hjem? 6 Jette Thorsø, Risikokoordinator ved Thisted Kommune Hvorfor er du her i dag? Jeg er her, fordi ulykkesforebyggelse interesserer mig, og fordi Thisted Kommune kigger meget på forebyggelse. Thisted Kommune er arbejdsmiljøcertificerede, og det betyder, at vi gerne vil gøre noget for et godt arbejdsmiljø, og for at medarbejderne har det godt, fordi det betyder færre arbejdsskader, og det betyder mindre fravær. Hvad er det vigtigste du tager med hjem? Mange gode ideer og så er der et godt netværk i at komme sådanne nogle steder her. Så få skabt nogle kontakter, og for eksempel finde ud af, hvor man skal gå ind på nettet. Hvordan vil du bruge konferencen i dit daglige arbejde? Der ligger meget nyt i dag i det her med sygehusene og de mange ulykker, der kommer dertil. Det synes jeg er spændende, for det er store omkostninger for kommunerne. Det ser jeg som risikostyring og måden at forebygge på. Allan Hougaard, organisationskonsulent, arbejdsmiljø, Viborg Amt Hvorfor er du her i dag? Det er jeg, fordi vi arbejder med ulykkesforebyggelse på amtsgården. Så det er for at få ideer og inputs herfra. Og det har jeg også fået. Hvad er det vigtigste du tager med hjem? Det vigtigste er, at jeg har fået ideer til, hvordan vi kan arbejde med ulykkesforebyggelse i Viborg Amt. Ikke kun i forhold til antallet af ulykker, men hvordan vi forebygger generelt. Jeg har fået nogle ideer, som jeg tager med hjem og bygger videre på. Hvordan vil du bruge konferencen i dit daglige arbejde? Vi skal bl.a. have konkrete mål for, hvordan vi får fat i de forskellige målgrupper. Og have en fælles strategi for at nedbringe antallet af ulykker. Kirsten Jørgensen, risikokoordinator, Varde Kommune Hvorfor er du her i dag? Vi er her af nysgerrighed, for at finde ud af, hvad det kan give os? For at se, hvad indfaldsvinklerne til emnet er. Vi har et udgangspunkt, der hedder, at der skal sås et frø, før noget kan vokse. I og med at vi ikke ved, hvad det drejer sig om, så må vi jo så frøet først. Hvad er det vigtigste du tager med hjem? Konkret i kommunen kan vi bruge inspirationen og ideerne herfra til at se, hvad vi kan gøre for ansatte og også borgerne. Især de ældre i sundhedssektoren. Kan vi også gå ind og tjekke i kørselsskader og i færdselsskader for eksempel for dagplejere? Spirituskørsel, hvad kan vi gøre der? Hvordan vil du bruge konferencen i dit daglige arbejde? Vi kan ikke gå hjem imorgen og gå igang. For at så et frø skal der være nogle vækstbetingelser, og dem synes jeg ikke lige nu, at jeg ligger inde med. Men nu har jeg det frø i hånden, og uden det havde jeg aldrig kunne få noget til at vokse sådan ser jeg det mest. Dagens Velkomst: Søren Kølster, Sund By Netværket, formand Ulykkestemaet, Viborg Amt Byder velkommen til Årsmødet med det håb, at dagen skaber rammer for at udveksle erfaringer og viden, styrke samarbejdet og at alle tilstedeværende får en god diskussion med oplægsholderne og involvering fra tilhørerne. Godt råd til kommunerne Bente Klarlund Pedersen, formand for det Nationale Råd for Folkesundhed åbnede Årsmødet. Hendes råd til kommunerne er, at de skal udarbejde planer for forebyggelse på de væsentligste områder. Sundhed skal tænkes ind på alle hylder, og når man opprioriterer fysisk motion, forebygger man nogle faldulykker. Hun mener det er rigtigt, at lægge opgaven i kommunerne. Det vanskelige bliver at sikre den nødvendige ekspertise og viden lokalt. Session 1: Mere trafik - færre ulykker Antallet af trafikulykker er hastigt for nedadgående især dem med dødeligt udfald. Spritulykkerne viser dog ikke samme faldende tendens, og spørgsmålet er, om der er en gruppe af befolkningen som er meget svære at få fat på med kampagner. Ivanka Orozova-Bekkevold og Tove Hels begge seniorforskere på Danmarks Transportforskning lægger trafiktal frem, som med al tydelighed viser, at vi er blevet bedre trafikanter. Hvorfor går det så godt? Forklaringen på hvorfor det går godt skal findes i den vifte af forskellige tiltag som er iværksat over mange år, og som betyder, at vi i dag har en voldsomt Alle oplæg

7 indlæg i overblik kan hentes på -under punktet Årsmøde 2006 faldende tendens i dødsulykker i trafikken. Det fortalte Sven Krarup Nielsen, chefkonsulent i Vejdirektoratet. Lavere hastighed, nye love, strengere straffe, mediernes fokus på området og bedre køretøjer og veje er nogle af de grunde han nævner. Session 2: Norsk ekspert: Brochurer forebygger ikke Skal ulykker forebygges, er det ikke kun brochurer og den slags informationsmateriale stat og andre relevante myndigheder skal ty til i kampagner. I stedet skal der både lovændringer, belønninger og mange års indsats til, at folk virkelig ændrer deres vaner og følger et budskab. Det fortalte direktør Johan Lund fra Norges Skadeforebyggende Forum, der fremlagde resultaterne af et litteraturstudie, hvor næsten 600 ulykkesforebyggende kampagner og deres effekter er blevet analyseret. Katastrofer vinder over hverdagen i Sverige Et antal katastrofer som Estonias forlis eller tsunamien har fået svenske medier og politikere til at koncentrere sig om katastrofer. Selvom flere statistikker viser at, det er i hjemmene og i fritiden at det store antal ulykker sker i Sverige. Professor Ragnar Andersen fra Karlstad Universitet fortæller hvordan det svenske Räddningsverket skal tilkæmpe sig en rolle i en ny politisk virkelighed. Session 3: Ulykkesforebyggelse i de nye kommuner Sundhedsloven siger, at det bliver kommunernes opgaver at sørge for en sund levevis og forebyggende sundhedsfremmende tilbud. Ældreområdet er et meget vigtigt område for ulykkesforebyggelse i den nye kommunestruktur. Det er helt klart, at de har ansvaret for den forebyggende borgerrettede indsats, og heraf udgør ulykkesforebyggelsen en væsentlig del. Det er oplagt at gøre brug af samarbejdet i Sund By netværket for at få delt erfaringer og udveksle informationer i den kommende struktur, sagde dr. med. og regionspolitiker Kirsten Lee. Kommunernes ansvar Birthe Frimodt-Møller, seniorforsker på Statens Institut for Folkesundhed, belyser kommunernes ansvar og udfordring i den nye struktur og hvilke behov de har for kontinuerlige data. Hun pointerer nødvendigheden af indsamling og forskning i data for at kunne klæde kommunerne på til at forebygge ulykker. Bl.a. viser hun de eksisterende muligheder kommunerne har for at få data til brug for deres planlægning af den ulykkeforebyggende indsats. Session 4: Ældretruslen Et drama i tre akter, kalder seniorforsker Bjarne Laursen sit oplæg, som fremskriver den demografiske udvikling i Danmark frem til år Er de ældre en trussel? Hvad kan vi gøre? Og er det hele så slemt? Spørger og svarer han. 7 Profylaktiske-hvad-for-noget? Velfærdsstaten og forsikringsbranchen fik et rap over fingrene af filosof og kommentator, Arno Victor Nielsen, der filosoferede over det nødvendige i at forebygge ulykker. Og kvinderne fik også et slag med på vejen, da han argumenterede for at hele vores stat er blevet feminiseret, ved at prøve at forebygge og forsikre alting. Der var stor spørgelyst fra de ca. 100 deltagere i salen

8 Trusselsskalaen Ragnar Andersson illustrerede vha. denne model hvordan trusselsbilledet ser ud. Skalaen går fra hverdagsulykker i den ene ende, som der er mange af, til katastroferne i den anden ende, som der er meget få af. Spørgsmålet er hvordan ansvar og ressourcer skal fordeles på denne skala. Ragnar Andersson Katastrofer vinder over hverdagen i Sverige Stor ubalance mellem den politiske satsning og det statistiske ulykkesbillede i Sverige. Søren Erik Pedersen, borgmester i Hørning 8 Katastrofer som færgen Estonias forlis og tsunamien i syd-øst Asien fylder hverdagen for svenske politikere på bekostning af hjemme-og fritidsulykkerne. Det siger Ragnar Andersson, professor ved Karlstad Universitet på konferencen. Han har set på udviklingen i de politiske prioriteringer for ulykker gennem de sidste 50 år. - Ved hverdagsulykkerne har vi den store del af de tilskadekomne og døde. I den anden ende har vi katastroferne, der godt nok rammer et stort antal mennesker hver gang, men sandsynligheden er lav, sagde han. Han sidder med i det svenske Räddningsverket, som kortlægger og beskriver risikobilledet og som efter en ny sundhedslov fra sidste år har fået øgede beføjelser til blandt andet at tage en sikkerhedsdiskussion. En diskussion, der skal munde ud i en analyse, som forhåbentlig leder til politiske beslutninger på forebyggelsesområdet, siger han. Problemet i Sverige, som han ser det er, at der findes et stort antal myndigheder, råd og instanser, som i sidste ende ikke har kontakt til skaderne, og derfor heller ikke kan vurdere skaderne, indsatsen og effekterne. - I Sverige har vi bibeholdt en struktur i vores organisering, som ikke er smidig, og som gør, at vi ikke har gjort noget før nu. For vi har faktisk ingen myndigheder, der kan håndtere de her spørgsmål. Og det betyder, at meget falder mellem stole, siger han og peger på ældresektoren som et gigantisk problem: - Der er ingen der ved, hvad der skal ske med de ældre ud over Räddningsverket. - Det er svært at argumentere med samme midler på forebyggelsesområdet, som man kan på katastrofeområdet. For eksempel når medier refererer nye opdagelser fra små institutter i Sverige, der viser at næsten halvdelen af landet vil blive oversvømmet på grund af klimaforandringer. Jamen, hvordan skal vi kunne konkurrere med det, siger han. Ragnar Andersson mener, der skal store strukturelle ændringer til for grundlæggende at ændre holdningen i Sverige til ulykkesforebyggelse. Hvorfor er du her i dag? For at få oplysninger om sundhed og forebyggelse til når kommunerne bliver mere økonomisk medansvarlige for området og får et incitament til at undgå så mange uheld som muligt. Såvel menneskeligt som økonomisk. Hvad er det vigtigste du tager med hjem? Mange ting fra en god dag. Det var f. eks. godt at få bekræftet, at investeringer i forebyggelse betaler sig, for de er svære at måle effekten af. Tallene fra trafikområdet bekræftede, at det svarer sig. Jeg vidste stort set intet om faldulykker, og det tager jeg også med hjem. Jeg vil også straks købe d-vitaminer til min mor på 78 år. Hvordan vil du bruge konferencen i dit daglige arbejde? Jeg er formand for Sundhed og Forebyggelse i den nye Skanderborg kommune, og vi skal bruge oplysningerne fra i dag. Faldulykker optager ikke politikerne, for de tror, at det kan man ikke gøre så meget ved. Nu ved jeg, at man kan. Der vil være meget at vinde, ved at sætte fokus på det område. Vi skal fortsat tænke i helheder, ikke i sektorer.

9 Brochurer er kun røgslør Forsker om ulykkesforebyggende kampagner: Mange års vedholdenhed, belønninger og brug af flerstrengede, koordinerede indsatser er det der skal til. Johan Lund Et norsk studium af næsten 600 ulykkesforebyggende kampagner verden over viser, at hvis en befolknings adfærd skal ændres mærkbart, så er informationsmaterialer som brochurer ikke det papir værd de er trykt på. Det fremgik af Johan Lunds præsentation, der baserer sig på resultaterne fra hans ph.d. afhandling Epidemiology, Registration and Prevention of Accidental Injuries. Afhandlingen er nærmere omtalt i dec. nr. af nyhedsbrevet Johan Lund er direktør for Norges Skadeforebyggende Forum. - Hvorfor bruger politikerne så mange penge på brochurer? Det er fordi, det er upolitisk. Det giver en fornemmelse af, at vi handler. Befolkningen får brochurerne i hånden og får dermed opfattelsen af, at der sker noget. Men reelt sker der ikke noget. Det er enkelt at trykke brochurer, men det er politisk vanskeligt at gøre noget, som for eksempel at lave love om, at få opbakning til, at der skal mere politi på vejene og den slags, 249 intervensjoner fordelt på de 4 tiltaksgruppene i modellen (antall i parentes) 1 Holdningsendrende tiltak (27): 1a Massemedia, brosjyrer, filmer ( 17) 1b Rådgivning (10) 2 Atferdsendrende tiltak (32): 2a Trening, utdanning (24) 2b Belønning (8) 3 Strukturendrende tiltak (156): 3a Lover, forskrifter (86) 3b Miljø/produktendring (70) siger Johan Lund. Af de næsten 600 kampagner var de 50 procent fra USA og de 16 procent fra Norden. Størstedelen af kampagnerne drejede sig om trafik, mens kun 9 procent fokuserede på hjemme- og fritidsulykker. De fleste af kampagnerne er det han kalder strukturerende tiltag, som for eksempel love og produktændringer. Mens en del var holdningsændrende, gennem brug af massemedier, brochurer og film. - Vi ved, at efter år med aktivt orkestrerede kampagner (hvor flere forskellige tiltag er i spil, red.) vil sociale normer blive ændret, fortæller Johan Lund og fortsatte: - Vi må have nogle brochurer, men ikke så mange, da pengene kan bruges mere fornuftigt. Kampagnerne bør spille en ændrende rolle, da de skal bidrage til at forandre de sociale normer, og det skal helst ske over lang tid og helst sammen med andre tiltag. 4 Orkestrerte tiltak, flere tiltak samtidig fra 1, 2 og/eller 3 (34): 4a Orkestrerte tiltak (22) 4b Lokalsamfunnsbaserte tiltak (12) Korte konklusioner fra ph.d afhandlingen: Belønninger i form af klistermærker, bøger eller præmier giver i følge undersøgelsen hver gang positiv effekt. Men præmien skal være så stor, at folk vil have den! I de orkestrerede - altså sammensatte kampagner - viste 10 ud af 12 en langvarig ændrende effekt. Effekterne af kampagnerne bliver stærkere, jo mere budskabet bliver repeteret, og jo mere de er skræddersyet til situationen. Uddannelses- og træningsprogrammer bør koncentrere sig om en konkret adfærd i stedet for at fokusere på farer. Forandringer i kultur kan - i hvert fald på langt sigt - vise sig at være blandt de mest effektive forebyggende tiltag. Jo mere vi satser på ensidige holdningsændrende tiltag via massemedier og en-vejs kommunikation, jo mindre sandsynligt er det, at vi lykkes med at forandre ulykkesrelateret adfærd. 9 Slide fra Johand Lunds præsentation: overblik over de analyserede kampagner

10 Som noget helt nyt havde arrangørerne af Årsmødet udpeget et panel, et såkaldt reflekterende team, til løbende at perspektivere dagens oplæg og stille spørgsmål. Trio på sidelinjen Trioen bestod af Lars Binderup Larsen, Ulykkes Analyse Gruppen i Odense, Kirsten Jørgensen, specialkonsulent i Arbejdstilsynet og René la Cour Sell, direktør for Rådet for Større Færdselssikkerhed. 10 Hvordan vil du opsummere dagens konference? - Vi fik mange gode diskussioner med gode indlæg, som har givet basis for spørgsmål specielt omkring den kommunale strukturændring, der har været til debat. Særligt vigtig er debatten om det ansvar, som skadestuerne pålægges i forhold til registreringen af tilskadekomst pga. ulykker og hvordan man sikrer en høj kvalitet af data. Der ligger også et stort arbejde i at forberede, hvordan det ulykkesovervågende arbejde skal foregå, siger Lars Binderup Larsen, Ulykkes Analyse Gruppen. Kirsten Jørgensen, specialkonsulent i Arbejdstilsynet, siger: - Jeg er imponeret over de resultater, man har nået på trafiksikkerheden. De kan vise effekten af deres metoder. Det kan vi lære af på både arbejdsmiljøområdet og især hvad angår hjemme- og fritidsulykkerne. Der mangler man totalt fokus. På området for hjemme-fritidsulykker er hun stærk fortaler for, at data bliver indsamlet på skadestuer og i sundhedscentre, for det er her folk henvender sig, hvis de har været ude for en ulykke. Myndigheder som arbejdstilsyn og trafikmyndigheder vil have for store mørketal. - Johan Lunds redegørelse om forskellige virkemidler og metoder er rigtig vigtig at tage fat på. Man har manglet at få sagt, at det er nødvendigt at have mange initiativer og fortsætte over et langt stræk i tid, som gør at man ændrer de normative funktioner i samfundet for det er kulturelt betinget, hvad der er godt og skidt at gøre. Et af de store emner var den kommunale struktur, og hvem der får ansvar for at sikre valide og kontinuerlige data. Fik du svar på det? Nej - dem der kunne svare på det, var ikke tilstede. Vi havde valgt at fokusere på trafikken og de svenske og norske forhold. Jeg synes, at man skal fokusere på hvad man fik, og jeg fik en god debat, rigtig mange gode oplysninger og inspiration til at bruge i mit arbejde. René la Cour Sell, direktør for Rådet for Større Færdselssikkerhed oplevede alt i alt en god dag med spændende indlæg og et godt engagement, men med et kedeligt fravær af bud på hvordan arbejdet skal være i den fremtidige struktur. - Hvordan sikrer vi, at kommunerne fremover leverer det forebyggende arbejde? At vi ikke selv kan svare på det gør det vanskeligt at sige til politikerne, at det er for dårligt, at I ikke har et svar. Det hele står og falder med, at vi mangler et ordentligt dokumentationsgrundlag og ordentlig forskning, der kan vise os, hvilke veje der er bedre at gå end andre. De svenske og norske indspark beviste, at de sammenhængende, orkestrerede tiltag virker, og at det ikke alene er lovgivning, politikontrol eller borgernes ansvar der skal til, for at forebygge ulykker. - Set fra min stol er det horribelt, hvor mange dræbte vi tolererer, for at samfundets transport kan fungere effektivt. Så de gode resultater fra trafikområdet tøver jeg lidt med at kalde en ubetinget succes. Mette Kuch, lægesekretær Randers Centralsygehus. Hvorfor er du her i dag? For at møde andre fra området og for at høre om forebyggelsesarbejdet under den nye struktur om økonomien og hvordan arbejdet skal fordeles og føres videre. Jeg savnede nogle svar, og undrede mig over, at ingen politikere var med. Alle emner, der blev taget op, strandede på økonomien, og det var en skam. Hvad er det vigtigste du tager med hjem? Det er nok kontakten til personalet på sygehusene i Odense og Kolding. Vi har mange erfaringer at udveksle, og vi skal snakke mere sammen. Men også informationerne fra alle oplægsholderne. Hvordan vil du bruge konferencen i dit daglige arbejde? Jeg kan ikke lige omsætte noget konkret, men vi skal diskutere, hvad vi har hørt om og se, hvad vi kan bruge. Resultaterne på trafikområdet og hvad man har gjort i Norge og Sverige var også meget lærerige.

11 Ældretruslen? Indlæggelseshyppighed, fordelt på alder Dagens sidste oplægsholder havde også sat fokus på de ældre og deres faldulykker. Bjarne Laursen, seniorforsker på Statens Institut for Folkesundhed, opførte et drama i tre akter under overskriften Den demografiske trussel Indlæggelseshyppigheden efter ulykker stigere drastisk med alderen Et spøgelse går gennem Europa - ældrespøgelset. Vi har alle hørt, at om år vil der være mange flere ældre og færre unge og midaldrende. Da de ældre er generelt mere syge og plejekrævende end de unge, må alle dele af sundhedssektoren forholde sig til denne demografiske trussel. Det er denne trussel Bjarne Laursen ser nærmere på i sit oplæg. Udviklingen i indlæggelsehyppighed (aldersstandardiseret) Bjarne Laursen 1. akt. Truslen Jeg håber, I kan lide figurer, siger Bjarne Laursen, - for der kommer til at være mange af dem i min præsentation. De mange tabeller og figurer kastede bl.a. lys over hvor mange skader de ældre faktisk har og hvilken udfordring de ældres skader udgør for samfundet. - Vores billede af den der kommer til skade er oftest et barn der falder på sin trehjulede cykel eller en ung, der kører galt i trafikken, indledte Bjarne Lausen. - Så umiddelbart forekommer det underligt, at flere ældre skulle være en udfordring for ulykkesforebyggelsen. Billedet passer også ganske godt med hvad man ser på skadestuen, hvor man hyppigst ser netop børn og unge. Men mange af disse skader er småskader, og blandt dem der indlægges pga. ulykke er der langt flere 80-årige end 10-årige. - Tæller man indlæggelsesdage, som nogenlunde svarer til udgifterne i sygehusvæsenet, ja så ligger de 80-årige 10 gange så mange dage i hospitalssengene som de 10-årige. Risikoen for, at en person bliver indlagt som følge af en ulykke er næsten konstant op til 65 år, hvorefter den stiger eksponentielt med en fordobling for hver 7-8 år alderen stiger. Denne stigning skyldes primært frakturer som følge af fald. Faldulykker er direkte eller indirekte årsag til omkring 1300 dødsfald årligt og 83% af ulykkesindlæggelserne blandt ældre over 65 år, og 4/5 af disse sker i boligen eller plejebolig. 2. akt. Hvad kan vi gøre Bjarne Laursens analyser viser, at når ældre indlægges efter en ulykke, er det næsten altid pga. en faldulykke. Det er altså især disse man skal forebygge. - Der findes allerede evidens for at forebyggelsen virker. Blandt midlerne kan nævnes forbedring af boligindretningen, behandling af nedsat syn, fjernelse af psykofarmaka, motion, styrke- og balancetræning, tilskud af d-vitamin og kalk, behandling af knogleskørhed, hoftebeskyttere men bredspektrede og helst individuelle forebyggelsesprogrammer er mest effektive. Problemet med forebyggelsen er at den isoleret set er dyr og sker i plejesektoren som har lav status, svage pressionsgrupper og få penge. 3. akt. Ældretruslen demonteret I præsentationens sidste akt, løfter Bjarne Laursen sløret for sine vurderinger af, hvor slemt det står til. Hvis vi ser tilbage på de seneste 10 Udviklingen i indlæggelsehyppighed efter ulykker i fire aldersgrupper. For især børn og ældre ses en faldende indlæggelseshyppighed i.perioden års udvikling, kan vi se, at der allerede er sket en vis reduktion i incidensen af hoftenære frakturer blandt ældre i mange områder i Danmark, sandsynligvis som konsekvens af faldforebyggelse og osteoporosebehandling. Hvis denne udvikling fortsætter, vil udviklingen ikke være helt så alvorlig som antydet. I den samme periode har vi set et fald i antallet af indlæggelser i forbindelse med børneulykker og arbejdsulykker, og hvis også denne udvikling fortsætter, vil det samlede antal af indlæggelser, som følge af ulykker forblive nogenlunde konstant, men de ældres andel af disse indlæggelser vil stige fra 37% i dag til ca. 55% i år Dermed bliver også tyngden af indlæggelserne større, med totalt set flere sengedage og mere genoptræning. Bjarnes konklusion er derfor, at hvis udviklingen fortsætter som hidtil, bliver der et klart behov for at omprioritere ulykkesforebyggelsen og behandlingen mod de ældres ulykker. 11

12 Velfærdsstaten og forsikringsbranchen laver ulykker En usikkerhedskultur skal redde Danmark fra at blive en endnu større Big Mother State. Arno Victor Nielsen - Velfærdsstaten bygger på forsikringstanken om, at vi kan slå os til tåls med, at vi bare kan forsikre os. Den beder om, at borgerne er lydige, for så forsikrer staten dem. Ved at indgå i forebyggelse forsøger staten at slippe billigst muligt om forsikring. Sådan sagde Arno Victor Nielsen i det afsluttende indlæg på konferencen. Han sagde det muligvis for at provokere, sætte tanker i gang og vende hele konferencen lidt på hovedet. Og det lykkedes. Arno Victor Nielsen er filosof, forfatter og kommentator i aviser og TV, og han talte under titlen Den Profylaktiske Fristelse. Filosoffen argumenterede ikke bare for, at vi kan leve uden kvinden for at undgå ulykker, men at selve staten har skiftet køn fra Big Brother til Big Mother og er gået fra at være den faderlige forsørgerstat til at blive den moderlige omsorgsstat, der vil blande sig så meget i vores liv og gøremål, at vi nu befinder os i en totalitærstat. - Staten sender en mand ud, som påstår at han kan fortælle mig, hvad der er til mit eget bedste. Familierådgiveren kommer ud og uddanner forældre til at tage omsorg for deres børn. Der sendes en hær af ernæringsrådgivere, sundhedsrådgivere, forebyggelseskonsulenter til de sagesløse. Filosoffen lagde ikke fingrene i mellem når han som en spruttende terrier bjæffede sin kritik af forebyggelsestankegangen ud i salen. - Staten har magt under foregivelse af at redde os fra ulykker. Men det kan den slet ikke, fordi der følger naturlige ulykker med alle de produkter, vi har opfundet, som for eksempel bilen. Ved at opfinde bilen opfandt vi også biluheldet, sagde han. Brug for usikkerhedskultur Godt nok ligger skylden for ulykkerne på vores egne skuldre, men forsikringsbranchen og staten er dem, der har opdraget os til at tænke, som vi gør, understregede filosoffen. - Forsikringsbranchens udbredelse i Europa er med til at afskaffe religionen. Andre steder i verden er de meget i mod forsikringsvæsnet. Men vi har gradvist vænnet os til at forsikre os mod hændelser, som vi selv har været skyld i. Det er gået så langt, at den der ikke forsikrer sig er uansvarlig. Det er helt på hovedet, sagde han og fortsatte: - Staten gør jo alt i den bedste hensigt. Optræder som paparazzifotograf i trafikken. Vi kommer til forhør hos lægen, hvis vi ryger eller ser lidt for tykke ud. For at komme fri af denne forebyggelses- og forsikringskultur må vi have en usikkerhedskultur, i følge Arno Victor Nielsen. - Ingen af dem, der i min generation er blevet til noget, har undgået at udbore deres knallert. Er det så stor en ulykke? Læs hele manuskriptet på hjemmesiden - under Årsmøde præsentationer Kolofon Nyhedsbrevet er udgivet af: Sund By Netværket og Statens Institut for Folkesundhed Artiklerne er skrevet af Gitte Merrild og Marianne Hartz Thomas, Journalister fra bureauet Deadline Press Redaktion: Hanne Møller, SIF og Søren Kølster SBN Grafisk tilrettelæggelse: Hanne Møller Trykkeri: Kailow Tryk Fotograf: Johnny Wichmann 7. årgang. Udkommer 3 gange årligt. Deadline næste nummer: 7. august 2006 Næste nr. udkommer september 2006 Oplag: 1000 ex. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere de indsendte indlæg. Alle indlæg skal være forsynede med af sender -navn og adresse. Indlæg sendes til Hanne Møller: ham@si-folkesundhed.dk Artikler eller større uddrag må gengives med kildeangivelse og efter aftale med forfatteren.