Ulykkesforskning forebyggelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ulykkesforskning forebyggelse"

Transkript

1 & Særnummer af nyhedsbrev om April 2006 Ulykkesforskning forebyggelse nr. 20 april årgangg ISSN Nyhedsbrevet fokuserer denne gang på: Årsmøde Ulykkesforebyggelse i Danmark 1300 ældre danskere mister hvert år livet som følge af en faldulykke. Mange tusinde ældre overlever dog deres fald, men mister til gengæld livskvaliteten som følge af den banale ulykke. Disse forhold har ganske ringe bevågenhed uden for dagens forsamling. Ulykker i hjem og fritid står i skyggen af kost, rygning, alkohol og motion som indsatser for at forebygge livsstilssygdomme. - Der er tre gange flere der dør af fald-ulykker, end der dør i trafikken og alligevel er der så lidt fokus på dem, som falder, siger Bente Klarlund Pedersen, formand for Det Nationale Råd for Folkesundhed. Trafikulykker har stor opmærksomhed blandt politikere og i befolkningen og ulykkesforebyggelse på dette område får mange ressourcer. Sven Krarup Nielsen, chefkonsulent i Vejdirektoratet, fortalte, hvordan det er lykkedes at få mere trafik og samtidig færre ulykker. Hans bud på, hvordan kommunerne kan få sænket ulykkesantallet i hjemmet og fritiden er, at de skal gøre det, som er lykkedes for ulykkesforebyggelsen i trafiksektoren: - Få Folketinget med, lav en plan med konkrete mål, få medierne med på at udbrede budskabet og lav fortsatte kampagner. Udfordringer efter 2007 Dagens aktuelle hovedspørgsmål var netop, hvordan de nye kommuner vil håndtere at forebygge ulykker fra 1. januar I skrivende stund arbejder 98 kommuner med at få lagt rammer for deres nye virkeområder, og heri indgår forebyggelse og sundhedsfremme som Årsmøde 2006 Temaet ulykker trak godt 100 fagfolk og politikere inden for ulykkesforebyggelsesområdet til Årsmøde hos Sund By Netværket og Statens Institut for Folkesundhed. Med god grund. Ulykker koster samfundet dyrt i menneskeskæbner og kroner, ikke mindst ældres faldulykker. Til gengæld falder antallet af ulykker i trafikken. et nyt ansvar og en enorm udfordring. - Skal politikerne klædes på til at træffe beslutninger, er det os, der skal sørge for, at de får valide data. Det kræver forskning, indsamling og dokumentation af data på landsbasis og kontinuerligt, sagde Birthe Frimodt-Møller fra Statens Institut for Folkesundhed. Forebyggelse er mulig, og før kommunerne kan gøre noget, skal de have at vide, at den nytter, sagde Kirsten Lee, amtspolitiker og formand for Sund By Netværket. Noget tyder på, at hun har ret. Søren Erik Pedersen, borgmester fra Hørning, var tilhører i salen, og han gik straks i gang med at omregne tallene fra diverse oplæg til sin egen nye kommune, Skanderborg. Den viden tager han med sig hjem som kommende formand for Forebyggelses- og Sundhedsudvalget. Direktør for Rådet for Større Færdselssikkerhed, Rene la Cour Sell, mener at der i dag er stor bevidsthed i de nordiske lande om, at der er sammenhæng mellem politi, love og andre tiltag på trafikområdet. Men det går lidt i bølger. - I øjeblikket er vi i Danmark inde i en strafbølge, hvor hårdere straffe er svaret på mange ting. Vi kan se, at hårdere straffe giver en effekt, men vi ved også, at vi møder muren på et tidspunkt. Det er vigtigt, at vi spiller på alle tangenterne. Johan Lund fra Oslo præsenterede resultaterne fra sin ph.d. afhandling, som bekræfter, at de orkestrerede tiltag har en betydelig effekt (dvs. forskellige indsatser, der spiller sammen), og professor Ragnar Andersson, professor i risikohåndtering ved Karlsstad Universitet fortalte om Räddningsverkets overgang fra en traditionel brandmyndighed til en bred national sikkerhedsmyndighed. Er de ældre en økonomisk trussel for samfundet? Sådan spurgte seniorforsker Bjarne Laursen, Statens Institut for Folkesundhed, og fremskrev tallene for det demografiske Danmark for at svare. Punktum blev sat med et brag af filosof Arno Victor Nielsen, som fra sin filosofiske prædikestol gav de velmenende forebyggere i salen og i resten af landet en rungende opsang. - Statens pædagogiske omsorg og opdragelse af borgerne har bredt sig som en Big Mother state hvor grundstenen er en profylaktisk fornuft alt ondt kan forebygges. En fornuft som i sidste instans kan være dødbringende. Læs de uddybende artikler i dette særnummer af Nyhedsbrev om Ulykkesforskning og forebyggelse.

2 2 Særnummer af Nyhedsbrev om ulykkesforskning og forebyggelse Dette nummer er vie til formidling af de vigtigste budskaber og debatter fra Årsmøde 2006 Ulykkesforebyggelse i Danmark, som blev afholdt d. 2. februar på Nyborg Strand. Nyhedsbrevets artikler er skrevet af journalisterne Gitte Merrild og Marianne Hartz Thomas fra Bureauet Deadline Press. Søren Kølster, SBN og Hanne Møller, SIF har været redaktion på særnummeret. Årsmødets fremmeste formål er at samle alle kræfter på ulykkesområdet for i samlet forum at diskutere og fremlægge vigtige problemstillinger og udfordringer. Meningen er, at vi skal blive klogere på hvordan vi bedst forebygger ulykker og hvad vi hver især kan gøre for at fremme dette mål. Viden skal flyde og bygge bro forskere, forebyggere og politikere imellem såvel som mellem de tre hovedområder: Trafikulykker arbejdsulykker og hjemme-fritidsulykker. Sund By Netværket og Statens Institut for Folkesundhed var værter for Årsmødet. Repræsentanter fra Danmarks Transportforskning, Arbejdstilsynet og Ulykkes Analyse Gruppen i Odense havde sammen med værterne planlagt det faglige indhold på dagen. Årsmøde 2006 støttes økonomisk af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Alle præsentationer fra dagen er tilgængelige på SIFs hjemmeside: - under punktet Årsmøde Sundhed tæt på borgerne Efter 1. januar 2007 er kommunerne blevet større og har fået tildelt flere af de centrale velfærdsopgaver. 271 kommuner lægges sammen til 98 større kommuner. Kun syv af de nye kommuner har under indbyggere. I dag har 206 kommuner indbyggertal under Med sundhedsloven pålægges kommunerne de borgerrettede forebyggelsesopgaver. Hvad forebyggende og sundhedsfremmende indsatser angår, er det: Forebyggelse, pleje og genoptræning der ikke foregår under indlæggelse. Behandling af alkohol- og stofmisbrug, hjemmesygeplejen, den kommunale tandpleje, specialtandplejen og socialpsykiatri. Birthe Frimodt-Møller Birthe Frimodt-Møller, seniorforsker, Statens Institut for Folkesundhed, understregede i sit oplæg, hvor nødvendigt det er, at sikre kommunerne kontinuerlige, landsdækkende og valide data for ulykker, hvis de skal kunne påtage sig opgaven at forebygge ulykker lokalt. Kommunernes nye ansvar får relevans for hele ulykkesområdet. Den ekspertise, der har været i amterne, specielt i forebyggelsesrådene, splittes nu op, og kommunerne skal bygge noget nyt op forfra. Har nogen tænkt på at koordinere opgaven og bakkes de op af systemet? Hvordan kan vi sikre, at kommunerne kan få det datagrundlag de har behov for? Kommunernes udfordringer bliver at skaffe viden om deres udgangspunkt hvordan ser sundhedsprofilen ud for deres område. Den viden bør i høj grad suppleres af kommunale ulykkesprofiler. Så får de et værktøj til at overvåge en udvikling i risikomønstre, og de kan sammenligne over tid og med andre kommuners profiler. Ulykkesdata baseret på kontinuerlig registrering er et must understreger Birthe Frimodt-Møller. Kirsten Lee Kirsten Lee, formand for Sund By Netværket, holdt oplæg på Årsmødet, og vi spurgte hende, hvad hun ser som de største udfordringer for kommunerne på forebyggelsesområdet? - Det bliver at få etableret et system, som kan varetage de kommende opgaver med ulykkesforebyggelse. Det kræver en udspecificeret og vedvarende registrering, som de ikke har nu, og som ikke eksisterer. De skal kunne se, hvilke ulykker, der tonser i ulykkesstatistikken, og faldulykker blandt de ældre er højt oppe på listen. At tilvejebringe den detaljerede viden, er en meget stor udfordring, da data om hjemme-fritidsulykker kun fås i sundhedssektoren og indsamles i de nuværende amter. Vi fagfolk ved, at faldulykker kan forebygges og forhindres, men ved de det i kommunerne? Ved hjemmehjælperne, at motion er vigtig for de ældre, og har kommunen sat ressourcer af til det? Nej de har ikke. Vi ved også, at de gamle falder, fordi de får alt for meget nerve- og sovemedicin. Vil man se på deres medicinering med det formål at forebygge, at de gamle falder? Kommunerne skal betale mere Kommunen skal integrere sundheds- og forebyggelsesindsatser med de øvrige opgaver i borgernes nærmiljø, dvs. når de alligevel er i kontakt i daginstitutioner, skoler, ældrecentre mv. 14 amter bliver afløst af fem regioner, som bl.a. får ansvaret for sundhedsvæsenet og regionale udviklingsplaner.

3 Kommunerne får store udfordringer, når de skal forebygge hjemme- og fritidsulykker og indfri kravene i den nye sundhedslov. Kommunerne skal være med til at finansiere sygehusvæsenet igennem et grundbidrag og et aktivitetsbaseret bidrag alt efter hvor meget de gør brug af regionens sundhedstilbud. Kommunerne kommer på denne måde til at finansiere ca. 20 % af de samlede udgifter til sygehusvæsenet. Forestiller du dig, at der sker ændringer i prioriteringerne i den nye kommunalstruktur? - Det ved jeg ikke, men det vil blive meget synligt for kommunerne, hvad et lårbenshalsbrud koster. Det kunne tilskynde dem til at finde ud af, hvad det er for tilstande og sygdomme, der belaster deres borgere og sætte effektivt ind for at forebygge dem faldulykker om året fører til lårbenshalsbrud. Ulykker blandt ældre hvor langt den største del er faldulykker - optager langt den største del af sengepladserne på vores hospitaler. Hvis en lille kommune kan hindre 4-5 lårbenshalsbrud, kan den spare en million kroner. Hvad hindrer at området har større fokus? At det er finere at arbejde med hjertetransplantationer end med faldulykker blandt gamle, og at de ældre mangler fortalere i den kommunale sektor. Politisk er man også fokuseret på behandling - ikke på penge til det arbejde, der kan forebygge sygdomme. Kirsten Lee glæder sig som formand for Sund By Netværket over, at nye medlemmer kommer til. Sund By fortsætter også arbejdet med faldulykker, for det kan vi magte, siger Kirsten Lee. Hun afventer desuden nye oplysninger om ulykker, så netværket kan se, hvor de skal sætte ind i fremtiden. Sygdom/ulykker Bente Klarlund Pedersen er professor på Rigs-hospitalet og formand for Det Nationale Råd for Folkesundhed og i egenskab af sidstnævnte, åbnede hun Årsmøde Hun svarer på spørgsmål om, hvor ulykker kommer ind i rådets input til den nye sundhedslov, for den nævner meget om sundhed og Bente Klarlund Pedersen forebyggelse af sygdom, og mindre om at forebygge ulykker: - Det kan godt være, at ulykkesområdet ikke har haft den største bevågenhed, men man er nødt til at prioritere, og noget af det vi prioriterer i det Nationale Råd for Folkesundhed er fysisk aktivitet. Ved at fokusere på dette, vil du få en meget stor del af hjemme- og fritidsulykker blandt ældre med i indsatsen. Vi ved, at ældres faldulykker koster masser af sygedage og sengeleje og masser af sociale konsekvenser. Så ulykkesforebyggelse er et område, som jeg synes, man skal satse på. Rådet har udarbejdet et forebyggelsesprogram der hedder KRAM kost, rygning, alkohol, motion og har foreslået Indenrigs- og Sundhedsministeren en KRAM-undersøgelse af alle kommuner i Danmark, for at skaffe den efterlyste, detaljerede viden procent af al sygdom kan tilskrives faktorerne under KRAM, og det vil stige til 70 procent i Så vi siger til kommunerne, at de skal have en plan for de områder. Bente Klarlund Pedersen påpeger også, at kommunerne er forpligtede til at tænke sundhed på alle hylder og partnerskaber med patientforeninger, frivillige organisationer og fimaer. - Netværk bliver meget vigtige, så kommunerne kan udveksle deres erfaringer med at forebygge efter forskellige modeller, få hjælp til at sætte noget i gang og evaluere indsatsen. To slides fra Birthe Frimodt-Møllers oplæg om Ulykkesdata og kommunernes prioritering og planlægning af ulykkesforebyggelse Skadestuekontakter efter ulykker i en typisk ny kommune ( indbyggere) om året borgere behandles på skadestue borgere indlægges - 45 borgere over 64 år får hoftebrud ca. 670 sengedage cyklistulykker børn kommer til skade i skolen og på institutioner borgere kommer til skade ved sportsaktiviteter Kommunale ulykkesprofiler - formål - Værktøj til overvågning af udvikling i ulykkesmønstre - Afgrænsning af risikogrupper - Prioritering af målgrupper og planlægning af indsatsområder - Sammenligning over tid og sted - Bidrager til at bevidstgøre og engagere kommunens borgere i forebyggelse og sundhedsfremme - Bidrager til evaluering af interventions effekt FAKTA Sundhedsloven Den nye sundhedslov slår fast, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for at skabe rammer for en sund levevis blandt borgerne. Kommunerne skal indtænke forebyggelse og sundhedsfremme i alle forhold der har betydning for sundheden (miljø, beskæftigelse, socialområdet mv.). Kommunerne får hovedopgaven med den borgerrettede forebyggelse (den indsats, der forebygger, at sygdom og ulykker opstår). Den patientrettede forebyggelse (den indsats, der forebygger, at en sygdom udvikler sig yderligere og begrænser/udskyder dens evt. komplikationer) deles mellem regionerne og kommunerne. Kommunens opgaver Som væsentlige opgaver for den borgerrettede forebyggelse er nævnt eksempler som rygestop, alkohol, svært overvægtige, herunder børneovervægt, fysisk aktivitet, forebyggelse af ulykker, seksuelt overførte sygdomme og uønskede graviditeter. 3

4 Trafikken har knækket kurven Antallet af dødsulykker på vejene i Danmark er faldet markant de sidste 30 år. Intense kampagner og en bredspektret indsats er en af årsagerne Sven Krarup Nielsen Tove Hels 4 En positiv og optimistisk stemning bredte sig i konferencelokalet, i løbet af den time, hvor trafikforskere fortalte, hvordan kurven over døde i trafikken er blev vendt og nu forsætter med at falde. Kan successen på trafikområdet mon overføres på indsatsen overfor hjemmefritidsulykker, blev trafikforskerne spurgt fra salen. - Hvis kommunerne skal vende statistikkerne med ulykker i hjemmet og fritiden, skal de have Folketinget med, de skal have en plan, medierne skal med på at udbrede budskabet, og der skal fortsatte kampagner til. Det sagde Sven Krarup Nielsen, chefkonsulent i Vejdirektoratet. - Jeg vil påstå, at det går godt, fordi vi har sat os nogle konkrete mål. I den nyeste plan har regeringen sat som mål, at de dræbte og tilskadekomne i trafikken skal falde med yderligere 40 procent inden Det tal når vi før. Det er jeg ret sikker på, at vi kan, sagde Krarup Nielsen. Og det er en lang række faktorer, som har betydet, at færre og færre trafikanter i dag bliver dræbt i trafikken. Blandt andet har pressen spillet en afgørende rolle med at sætte fokus på problemet. Senest i Politiken, der går bag om alle fatale trafikulykker i Danmark, og fortæller historien om, hvorfor det gik galt. - Det kan virkelig være med til at flytte noget, sagde han. Nyere biler med bedre teknik, bremser og airbags, bedre veje, trafiksaneringer og flere rundkørsler er nogle af årsagerne. Samtidig har en strammere lovgivning og hårdere straffe været med til at ændre befolkningens holdning. Cyklisterne Men et sted er kurven endnu ikke knækket. Nemlig for de tilskadekomne cyklister og gående, som oftest er at finde blandt børn og de ældre. I disse befolkningsgrupper er der kommet flere ulykker. - Det er især de gamle, det går ud over, sagde Tove Hels, seniorforsker på Danmarks Transport- Forskning. Og så er det mændene, der er de værste syndere. - Flere unge kvindelige cyklister bliver slået ihjel end mandlige cyklister. Og det er svært at forklare. Jeg kender ikke nogle unge kvinder, der kører lige så vildt som mænd. For populært sagt siger man, at det er mandlige bilister, der laver dødsulykkerne og kvinderne, der laver parkeringsulykkerne, fortalte hun. Tove Hels konkluderede, at der skal mere viden om kvinder og mænds kørevaner til for at forstå, hvordan de sidste ulykker kan forebygges bedre. Og om de ældres! Tove Hels viste i sin præsentation denne figur, som illustrerer væsentlige indgreb og begivenheder som har påvirket trafiksikkerheden i positiv retning Mørketallene bliver ikke lysere Mange ulykker sker uden at politiet, kommunen eller hospitalerne finder ud af dem. De tilskadekomne går måske til egen læge nogle dage efter ulykken eller kommer aldrig til en myndighed. De ulykker kaldes mørketallet i statistikkerne. I for eksempel Fyns Amt er 75 procent af ulykker, der sker i rundkørsler aldrig kommet til politiets kendskab, mens kontakten registreres på skadestuerne. På landsplan viser undersøgelser, at 80 procent af ulykkerne med personskade ikke kommer til politiets kendskab. Kommunalreformen kan betyde at den registrering, der foregår nu, falder mellem to stole, og at mørketallet dermed bliver endnu større.

5 Mission tryghed Legetøj, produkter, el, gas og fyrværkeri skal gennem nåleøjet i Esbjerg Carsten Sørig Vores mission er at skabe tryghed, og vores virksomhed går ud på at forebygge og afhjælpe ulykker i forbindelse med tekniske produkter og anlæg, siger Carsten Sørig, vicedirektør for den kun to år gamle Sikkerhedsstyrelse. Styrelsen samler de tekniske sikkerhedsområder for el og gas i både privatog erhvervssektoren og har ansvar for generel produktsikkerhed og legetøj. Den 1. januar 2006 overtog styrelsen det fulde ansvar for både produktet fyrværkeri og dets anvendelse. Styrelsen er placeret under Erhvervs- og Økonomiministeriet og har hjemme i Esbjerg med 90 medarbejdere, som administrerer Lov om produktsikkerhed i Danmark og varetager den koordinerende rolle over for alle myndigheder, der håndterer produktrisici; Miljøstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen m.fl Alle former for ulykker på gas- og elområdet både på arbejde og privat registreres i et ulykkesregister, som styrelsen publicerer på sin hjemmeside: Registeret bliver til på basis af en stor efterforskningsindsats i samarbejde med politiet, brandmyn- digheder og energiforsyningsselskaber. På de øvrige meget store områder, hvor ulykker kan forekomme med alt fra tandbørster til legetøjsprodukter, støtter Sikkerhedsstyrelsen sig på data fra Ulykkesregisteret på Statens Institut for Folkesundhed. Styrelsen er samtidig med til at finansiere SIFs Ulykkesregister. Jørgen Wackes, forbyggelseskonsulent i Fyns Amt Hvorfor er du her i dag? Jeg er her, fordi jeg skal forberede mig på, at jeg skal arbejde i min primærkommune på Fyn. Så det er for at få mig forberedt til det arbejde, der skal ske i kommunen. Hvad er det vigtigste du tager med hjem? Budskabet omkring ældres faldulykker, der er en enorm udgift for kommunerne. Det bliver man nødt til at gøre noget ved, så det ikke skal sluge hele budgettet, så der ikke er noget til den anden forebyggelse omkring alle livsstilssygdomme for eksempel. Hvordan vil du bruge konferencen i dit daglige arbejde? Jeg kender godt området i forvejen, men det blev jo gentaget, hvor vigtigt det er, at man får lavet en sundhedsprofil, en sundhedspolitik og en ulykkespolitik. Og det vil jeg tage med hjem. Forsikring forebygger faktisk Trafikbokse og donationer til fedmeprojekt er nogle af Topdanmarks forebyggende tiltag Erik Lorentz-Larsen Nogle af dem, der sidder med en direkte økonomisk interesse i at antallet af ulykker generelt falder, er forsikringsbranchen. Et enkelt selskab, Topdanmark, var med på konferencen for at snuse til, hvor vinden blæser hen netop nu. Ifølge selskabets kommunikationsmedarbejder Erik Lorentz-Larsen er ulykkesforebyggelse bestemt i selskabets egen interesse, men strukturreformen har ingen indflydelse på deres arbejde. - Vi forsøger at være meget bevidste om, hvilke muligheder, der er for at forebygge. Som privatejet forsikringsvirksomhed har vi en dobbelt interesse i at rådgive vores kunder til at undgå skader. Dels håber vi på, at vores udgifter til skader falder, så vi kan holde priserne på forsikringerne på et konkurrencedygtigt niveau. Dels mener vi, at det er en del af vores aftaleforhold med kunderne, at vi så vidt muligt også rådgiver dem om de risici, der findes i vores hverdag, og i forhold til de forsikringer de køber, siger han. Topdanmark har blandt andet sponsoreret såkaldte trafikbokse i Nordjyllands Amt, hvor unge mellem 18 og 24 år får tilbud om at montere en trafikboks i deres bil. Boksen fungerer som en farttæller, der viser, om de unge overholder fartgrænsen. Gør de det, får de en billigere forsikring. - Trafikulykker udgør en stor del af vores udgifter, fordi folk kommer alvorligt til skade. Derfor er det meget vigtigt for os at være med til at forebygge ulykkerne. Generelt gør Topdanmark en del ud af at kommunikere. - Den viden vi har om ulykker, har vi stor interesse i at fortælle omverdenen om. Vi fortæller, om den ulykkesfrekvens vi ser, og hvad det er for typer af ulykker, siger Erik Lorentz-Larsen. 5

6 Vi spurgte deltagerne hvorfor de var kommet idag? og hvad de tager med sig hjem? 6 Jette Thorsø, Risikokoordinator ved Thisted Kommune Hvorfor er du her i dag? Jeg er her, fordi ulykkesforebyggelse interesserer mig, og fordi Thisted Kommune kigger meget på forebyggelse. Thisted Kommune er arbejdsmiljøcertificerede, og det betyder, at vi gerne vil gøre noget for et godt arbejdsmiljø, og for at medarbejderne har det godt, fordi det betyder færre arbejdsskader, og det betyder mindre fravær. Hvad er det vigtigste du tager med hjem? Mange gode ideer og så er der et godt netværk i at komme sådanne nogle steder her. Så få skabt nogle kontakter, og for eksempel finde ud af, hvor man skal gå ind på nettet. Hvordan vil du bruge konferencen i dit daglige arbejde? Der ligger meget nyt i dag i det her med sygehusene og de mange ulykker, der kommer dertil. Det synes jeg er spændende, for det er store omkostninger for kommunerne. Det ser jeg som risikostyring og måden at forebygge på. Allan Hougaard, organisationskonsulent, arbejdsmiljø, Viborg Amt Hvorfor er du her i dag? Det er jeg, fordi vi arbejder med ulykkesforebyggelse på amtsgården. Så det er for at få ideer og inputs herfra. Og det har jeg også fået. Hvad er det vigtigste du tager med hjem? Det vigtigste er, at jeg har fået ideer til, hvordan vi kan arbejde med ulykkesforebyggelse i Viborg Amt. Ikke kun i forhold til antallet af ulykker, men hvordan vi forebygger generelt. Jeg har fået nogle ideer, som jeg tager med hjem og bygger videre på. Hvordan vil du bruge konferencen i dit daglige arbejde? Vi skal bl.a. have konkrete mål for, hvordan vi får fat i de forskellige målgrupper. Og have en fælles strategi for at nedbringe antallet af ulykker. Kirsten Jørgensen, risikokoordinator, Varde Kommune Hvorfor er du her i dag? Vi er her af nysgerrighed, for at finde ud af, hvad det kan give os? For at se, hvad indfaldsvinklerne til emnet er. Vi har et udgangspunkt, der hedder, at der skal sås et frø, før noget kan vokse. I og med at vi ikke ved, hvad det drejer sig om, så må vi jo så frøet først. Hvad er det vigtigste du tager med hjem? Konkret i kommunen kan vi bruge inspirationen og ideerne herfra til at se, hvad vi kan gøre for ansatte og også borgerne. Især de ældre i sundhedssektoren. Kan vi også gå ind og tjekke i kørselsskader og i færdselsskader for eksempel for dagplejere? Spirituskørsel, hvad kan vi gøre der? Hvordan vil du bruge konferencen i dit daglige arbejde? Vi kan ikke gå hjem imorgen og gå igang. For at så et frø skal der være nogle vækstbetingelser, og dem synes jeg ikke lige nu, at jeg ligger inde med. Men nu har jeg det frø i hånden, og uden det havde jeg aldrig kunne få noget til at vokse sådan ser jeg det mest. Dagens Velkomst: Søren Kølster, Sund By Netværket, formand Ulykkestemaet, Viborg Amt Byder velkommen til Årsmødet med det håb, at dagen skaber rammer for at udveksle erfaringer og viden, styrke samarbejdet og at alle tilstedeværende får en god diskussion med oplægsholderne og involvering fra tilhørerne. Godt råd til kommunerne Bente Klarlund Pedersen, formand for det Nationale Råd for Folkesundhed åbnede Årsmødet. Hendes råd til kommunerne er, at de skal udarbejde planer for forebyggelse på de væsentligste områder. Sundhed skal tænkes ind på alle hylder, og når man opprioriterer fysisk motion, forebygger man nogle faldulykker. Hun mener det er rigtigt, at lægge opgaven i kommunerne. Det vanskelige bliver at sikre den nødvendige ekspertise og viden lokalt. Session 1: Mere trafik - færre ulykker Antallet af trafikulykker er hastigt for nedadgående især dem med dødeligt udfald. Spritulykkerne viser dog ikke samme faldende tendens, og spørgsmålet er, om der er en gruppe af befolkningen som er meget svære at få fat på med kampagner. Ivanka Orozova-Bekkevold og Tove Hels begge seniorforskere på Danmarks Transportforskning lægger trafiktal frem, som med al tydelighed viser, at vi er blevet bedre trafikanter. Hvorfor går det så godt? Forklaringen på hvorfor det går godt skal findes i den vifte af forskellige tiltag som er iværksat over mange år, og som betyder, at vi i dag har en voldsomt Alle oplæg

7 indlæg i overblik kan hentes på -under punktet Årsmøde 2006 faldende tendens i dødsulykker i trafikken. Det fortalte Sven Krarup Nielsen, chefkonsulent i Vejdirektoratet. Lavere hastighed, nye love, strengere straffe, mediernes fokus på området og bedre køretøjer og veje er nogle af de grunde han nævner. Session 2: Norsk ekspert: Brochurer forebygger ikke Skal ulykker forebygges, er det ikke kun brochurer og den slags informationsmateriale stat og andre relevante myndigheder skal ty til i kampagner. I stedet skal der både lovændringer, belønninger og mange års indsats til, at folk virkelig ændrer deres vaner og følger et budskab. Det fortalte direktør Johan Lund fra Norges Skadeforebyggende Forum, der fremlagde resultaterne af et litteraturstudie, hvor næsten 600 ulykkesforebyggende kampagner og deres effekter er blevet analyseret. Katastrofer vinder over hverdagen i Sverige Et antal katastrofer som Estonias forlis eller tsunamien har fået svenske medier og politikere til at koncentrere sig om katastrofer. Selvom flere statistikker viser at, det er i hjemmene og i fritiden at det store antal ulykker sker i Sverige. Professor Ragnar Andersen fra Karlstad Universitet fortæller hvordan det svenske Räddningsverket skal tilkæmpe sig en rolle i en ny politisk virkelighed. Session 3: Ulykkesforebyggelse i de nye kommuner Sundhedsloven siger, at det bliver kommunernes opgaver at sørge for en sund levevis og forebyggende sundhedsfremmende tilbud. Ældreområdet er et meget vigtigt område for ulykkesforebyggelse i den nye kommunestruktur. Det er helt klart, at de har ansvaret for den forebyggende borgerrettede indsats, og heraf udgør ulykkesforebyggelsen en væsentlig del. Det er oplagt at gøre brug af samarbejdet i Sund By netværket for at få delt erfaringer og udveksle informationer i den kommende struktur, sagde dr. med. og regionspolitiker Kirsten Lee. Kommunernes ansvar Birthe Frimodt-Møller, seniorforsker på Statens Institut for Folkesundhed, belyser kommunernes ansvar og udfordring i den nye struktur og hvilke behov de har for kontinuerlige data. Hun pointerer nødvendigheden af indsamling og forskning i data for at kunne klæde kommunerne på til at forebygge ulykker. Bl.a. viser hun de eksisterende muligheder kommunerne har for at få data til brug for deres planlægning af den ulykkeforebyggende indsats. Session 4: Ældretruslen Et drama i tre akter, kalder seniorforsker Bjarne Laursen sit oplæg, som fremskriver den demografiske udvikling i Danmark frem til år Er de ældre en trussel? Hvad kan vi gøre? Og er det hele så slemt? Spørger og svarer han. 7 Profylaktiske-hvad-for-noget? Velfærdsstaten og forsikringsbranchen fik et rap over fingrene af filosof og kommentator, Arno Victor Nielsen, der filosoferede over det nødvendige i at forebygge ulykker. Og kvinderne fik også et slag med på vejen, da han argumenterede for at hele vores stat er blevet feminiseret, ved at prøve at forebygge og forsikre alting. Der var stor spørgelyst fra de ca. 100 deltagere i salen

8 Trusselsskalaen Ragnar Andersson illustrerede vha. denne model hvordan trusselsbilledet ser ud. Skalaen går fra hverdagsulykker i den ene ende, som der er mange af, til katastroferne i den anden ende, som der er meget få af. Spørgsmålet er hvordan ansvar og ressourcer skal fordeles på denne skala. Ragnar Andersson Katastrofer vinder over hverdagen i Sverige Stor ubalance mellem den politiske satsning og det statistiske ulykkesbillede i Sverige. Søren Erik Pedersen, borgmester i Hørning 8 Katastrofer som færgen Estonias forlis og tsunamien i syd-øst Asien fylder hverdagen for svenske politikere på bekostning af hjemme-og fritidsulykkerne. Det siger Ragnar Andersson, professor ved Karlstad Universitet på konferencen. Han har set på udviklingen i de politiske prioriteringer for ulykker gennem de sidste 50 år. - Ved hverdagsulykkerne har vi den store del af de tilskadekomne og døde. I den anden ende har vi katastroferne, der godt nok rammer et stort antal mennesker hver gang, men sandsynligheden er lav, sagde han. Han sidder med i det svenske Räddningsverket, som kortlægger og beskriver risikobilledet og som efter en ny sundhedslov fra sidste år har fået øgede beføjelser til blandt andet at tage en sikkerhedsdiskussion. En diskussion, der skal munde ud i en analyse, som forhåbentlig leder til politiske beslutninger på forebyggelsesområdet, siger han. Problemet i Sverige, som han ser det er, at der findes et stort antal myndigheder, råd og instanser, som i sidste ende ikke har kontakt til skaderne, og derfor heller ikke kan vurdere skaderne, indsatsen og effekterne. - I Sverige har vi bibeholdt en struktur i vores organisering, som ikke er smidig, og som gør, at vi ikke har gjort noget før nu. For vi har faktisk ingen myndigheder, der kan håndtere de her spørgsmål. Og det betyder, at meget falder mellem stole, siger han og peger på ældresektoren som et gigantisk problem: - Der er ingen der ved, hvad der skal ske med de ældre ud over Räddningsverket. - Det er svært at argumentere med samme midler på forebyggelsesområdet, som man kan på katastrofeområdet. For eksempel når medier refererer nye opdagelser fra små institutter i Sverige, der viser at næsten halvdelen af landet vil blive oversvømmet på grund af klimaforandringer. Jamen, hvordan skal vi kunne konkurrere med det, siger han. Ragnar Andersson mener, der skal store strukturelle ændringer til for grundlæggende at ændre holdningen i Sverige til ulykkesforebyggelse. Hvorfor er du her i dag? For at få oplysninger om sundhed og forebyggelse til når kommunerne bliver mere økonomisk medansvarlige for området og får et incitament til at undgå så mange uheld som muligt. Såvel menneskeligt som økonomisk. Hvad er det vigtigste du tager med hjem? Mange ting fra en god dag. Det var f. eks. godt at få bekræftet, at investeringer i forebyggelse betaler sig, for de er svære at måle effekten af. Tallene fra trafikområdet bekræftede, at det svarer sig. Jeg vidste stort set intet om faldulykker, og det tager jeg også med hjem. Jeg vil også straks købe d-vitaminer til min mor på 78 år. Hvordan vil du bruge konferencen i dit daglige arbejde? Jeg er formand for Sundhed og Forebyggelse i den nye Skanderborg kommune, og vi skal bruge oplysningerne fra i dag. Faldulykker optager ikke politikerne, for de tror, at det kan man ikke gøre så meget ved. Nu ved jeg, at man kan. Der vil være meget at vinde, ved at sætte fokus på det område. Vi skal fortsat tænke i helheder, ikke i sektorer.

9 Brochurer er kun røgslør Forsker om ulykkesforebyggende kampagner: Mange års vedholdenhed, belønninger og brug af flerstrengede, koordinerede indsatser er det der skal til. Johan Lund Et norsk studium af næsten 600 ulykkesforebyggende kampagner verden over viser, at hvis en befolknings adfærd skal ændres mærkbart, så er informationsmaterialer som brochurer ikke det papir værd de er trykt på. Det fremgik af Johan Lunds præsentation, der baserer sig på resultaterne fra hans ph.d. afhandling Epidemiology, Registration and Prevention of Accidental Injuries. Afhandlingen er nærmere omtalt i dec. nr. af nyhedsbrevet Johan Lund er direktør for Norges Skadeforebyggende Forum. - Hvorfor bruger politikerne så mange penge på brochurer? Det er fordi, det er upolitisk. Det giver en fornemmelse af, at vi handler. Befolkningen får brochurerne i hånden og får dermed opfattelsen af, at der sker noget. Men reelt sker der ikke noget. Det er enkelt at trykke brochurer, men det er politisk vanskeligt at gøre noget, som for eksempel at lave love om, at få opbakning til, at der skal mere politi på vejene og den slags, 249 intervensjoner fordelt på de 4 tiltaksgruppene i modellen (antall i parentes) 1 Holdningsendrende tiltak (27): 1a Massemedia, brosjyrer, filmer ( 17) 1b Rådgivning (10) 2 Atferdsendrende tiltak (32): 2a Trening, utdanning (24) 2b Belønning (8) 3 Strukturendrende tiltak (156): 3a Lover, forskrifter (86) 3b Miljø/produktendring (70) siger Johan Lund. Af de næsten 600 kampagner var de 50 procent fra USA og de 16 procent fra Norden. Størstedelen af kampagnerne drejede sig om trafik, mens kun 9 procent fokuserede på hjemme- og fritidsulykker. De fleste af kampagnerne er det han kalder strukturerende tiltag, som for eksempel love og produktændringer. Mens en del var holdningsændrende, gennem brug af massemedier, brochurer og film. - Vi ved, at efter år med aktivt orkestrerede kampagner (hvor flere forskellige tiltag er i spil, red.) vil sociale normer blive ændret, fortæller Johan Lund og fortsatte: - Vi må have nogle brochurer, men ikke så mange, da pengene kan bruges mere fornuftigt. Kampagnerne bør spille en ændrende rolle, da de skal bidrage til at forandre de sociale normer, og det skal helst ske over lang tid og helst sammen med andre tiltag. 4 Orkestrerte tiltak, flere tiltak samtidig fra 1, 2 og/eller 3 (34): 4a Orkestrerte tiltak (22) 4b Lokalsamfunnsbaserte tiltak (12) Korte konklusioner fra ph.d afhandlingen: Belønninger i form af klistermærker, bøger eller præmier giver i følge undersøgelsen hver gang positiv effekt. Men præmien skal være så stor, at folk vil have den! I de orkestrerede - altså sammensatte kampagner - viste 10 ud af 12 en langvarig ændrende effekt. Effekterne af kampagnerne bliver stærkere, jo mere budskabet bliver repeteret, og jo mere de er skræddersyet til situationen. Uddannelses- og træningsprogrammer bør koncentrere sig om en konkret adfærd i stedet for at fokusere på farer. Forandringer i kultur kan - i hvert fald på langt sigt - vise sig at være blandt de mest effektive forebyggende tiltag. Jo mere vi satser på ensidige holdningsændrende tiltag via massemedier og en-vejs kommunikation, jo mindre sandsynligt er det, at vi lykkes med at forandre ulykkesrelateret adfærd. 9 Slide fra Johand Lunds præsentation: overblik over de analyserede kampagner

10 Som noget helt nyt havde arrangørerne af Årsmødet udpeget et panel, et såkaldt reflekterende team, til løbende at perspektivere dagens oplæg og stille spørgsmål. Trio på sidelinjen Trioen bestod af Lars Binderup Larsen, Ulykkes Analyse Gruppen i Odense, Kirsten Jørgensen, specialkonsulent i Arbejdstilsynet og René la Cour Sell, direktør for Rådet for Større Færdselssikkerhed. 10 Hvordan vil du opsummere dagens konference? - Vi fik mange gode diskussioner med gode indlæg, som har givet basis for spørgsmål specielt omkring den kommunale strukturændring, der har været til debat. Særligt vigtig er debatten om det ansvar, som skadestuerne pålægges i forhold til registreringen af tilskadekomst pga. ulykker og hvordan man sikrer en høj kvalitet af data. Der ligger også et stort arbejde i at forberede, hvordan det ulykkesovervågende arbejde skal foregå, siger Lars Binderup Larsen, Ulykkes Analyse Gruppen. Kirsten Jørgensen, specialkonsulent i Arbejdstilsynet, siger: - Jeg er imponeret over de resultater, man har nået på trafiksikkerheden. De kan vise effekten af deres metoder. Det kan vi lære af på både arbejdsmiljøområdet og især hvad angår hjemme- og fritidsulykkerne. Der mangler man totalt fokus. På området for hjemme-fritidsulykker er hun stærk fortaler for, at data bliver indsamlet på skadestuer og i sundhedscentre, for det er her folk henvender sig, hvis de har været ude for en ulykke. Myndigheder som arbejdstilsyn og trafikmyndigheder vil have for store mørketal. - Johan Lunds redegørelse om forskellige virkemidler og metoder er rigtig vigtig at tage fat på. Man har manglet at få sagt, at det er nødvendigt at have mange initiativer og fortsætte over et langt stræk i tid, som gør at man ændrer de normative funktioner i samfundet for det er kulturelt betinget, hvad der er godt og skidt at gøre. Et af de store emner var den kommunale struktur, og hvem der får ansvar for at sikre valide og kontinuerlige data. Fik du svar på det? Nej - dem der kunne svare på det, var ikke tilstede. Vi havde valgt at fokusere på trafikken og de svenske og norske forhold. Jeg synes, at man skal fokusere på hvad man fik, og jeg fik en god debat, rigtig mange gode oplysninger og inspiration til at bruge i mit arbejde. René la Cour Sell, direktør for Rådet for Større Færdselssikkerhed oplevede alt i alt en god dag med spændende indlæg og et godt engagement, men med et kedeligt fravær af bud på hvordan arbejdet skal være i den fremtidige struktur. - Hvordan sikrer vi, at kommunerne fremover leverer det forebyggende arbejde? At vi ikke selv kan svare på det gør det vanskeligt at sige til politikerne, at det er for dårligt, at I ikke har et svar. Det hele står og falder med, at vi mangler et ordentligt dokumentationsgrundlag og ordentlig forskning, der kan vise os, hvilke veje der er bedre at gå end andre. De svenske og norske indspark beviste, at de sammenhængende, orkestrerede tiltag virker, og at det ikke alene er lovgivning, politikontrol eller borgernes ansvar der skal til, for at forebygge ulykker. - Set fra min stol er det horribelt, hvor mange dræbte vi tolererer, for at samfundets transport kan fungere effektivt. Så de gode resultater fra trafikområdet tøver jeg lidt med at kalde en ubetinget succes. Mette Kuch, lægesekretær Randers Centralsygehus. Hvorfor er du her i dag? For at møde andre fra området og for at høre om forebyggelsesarbejdet under den nye struktur om økonomien og hvordan arbejdet skal fordeles og føres videre. Jeg savnede nogle svar, og undrede mig over, at ingen politikere var med. Alle emner, der blev taget op, strandede på økonomien, og det var en skam. Hvad er det vigtigste du tager med hjem? Det er nok kontakten til personalet på sygehusene i Odense og Kolding. Vi har mange erfaringer at udveksle, og vi skal snakke mere sammen. Men også informationerne fra alle oplægsholderne. Hvordan vil du bruge konferencen i dit daglige arbejde? Jeg kan ikke lige omsætte noget konkret, men vi skal diskutere, hvad vi har hørt om og se, hvad vi kan bruge. Resultaterne på trafikområdet og hvad man har gjort i Norge og Sverige var også meget lærerige.

11 Ældretruslen? Indlæggelseshyppighed, fordelt på alder Dagens sidste oplægsholder havde også sat fokus på de ældre og deres faldulykker. Bjarne Laursen, seniorforsker på Statens Institut for Folkesundhed, opførte et drama i tre akter under overskriften Den demografiske trussel Indlæggelseshyppigheden efter ulykker stigere drastisk med alderen Et spøgelse går gennem Europa - ældrespøgelset. Vi har alle hørt, at om år vil der være mange flere ældre og færre unge og midaldrende. Da de ældre er generelt mere syge og plejekrævende end de unge, må alle dele af sundhedssektoren forholde sig til denne demografiske trussel. Det er denne trussel Bjarne Laursen ser nærmere på i sit oplæg. Udviklingen i indlæggelsehyppighed (aldersstandardiseret) Bjarne Laursen 1. akt. Truslen Jeg håber, I kan lide figurer, siger Bjarne Laursen, - for der kommer til at være mange af dem i min præsentation. De mange tabeller og figurer kastede bl.a. lys over hvor mange skader de ældre faktisk har og hvilken udfordring de ældres skader udgør for samfundet. - Vores billede af den der kommer til skade er oftest et barn der falder på sin trehjulede cykel eller en ung, der kører galt i trafikken, indledte Bjarne Lausen. - Så umiddelbart forekommer det underligt, at flere ældre skulle være en udfordring for ulykkesforebyggelsen. Billedet passer også ganske godt med hvad man ser på skadestuen, hvor man hyppigst ser netop børn og unge. Men mange af disse skader er småskader, og blandt dem der indlægges pga. ulykke er der langt flere 80-årige end 10-årige. - Tæller man indlæggelsesdage, som nogenlunde svarer til udgifterne i sygehusvæsenet, ja så ligger de 80-årige 10 gange så mange dage i hospitalssengene som de 10-årige. Risikoen for, at en person bliver indlagt som følge af en ulykke er næsten konstant op til 65 år, hvorefter den stiger eksponentielt med en fordobling for hver 7-8 år alderen stiger. Denne stigning skyldes primært frakturer som følge af fald. Faldulykker er direkte eller indirekte årsag til omkring 1300 dødsfald årligt og 83% af ulykkesindlæggelserne blandt ældre over 65 år, og 4/5 af disse sker i boligen eller plejebolig. 2. akt. Hvad kan vi gøre Bjarne Laursens analyser viser, at når ældre indlægges efter en ulykke, er det næsten altid pga. en faldulykke. Det er altså især disse man skal forebygge. - Der findes allerede evidens for at forebyggelsen virker. Blandt midlerne kan nævnes forbedring af boligindretningen, behandling af nedsat syn, fjernelse af psykofarmaka, motion, styrke- og balancetræning, tilskud af d-vitamin og kalk, behandling af knogleskørhed, hoftebeskyttere men bredspektrede og helst individuelle forebyggelsesprogrammer er mest effektive. Problemet med forebyggelsen er at den isoleret set er dyr og sker i plejesektoren som har lav status, svage pressionsgrupper og få penge. 3. akt. Ældretruslen demonteret I præsentationens sidste akt, løfter Bjarne Laursen sløret for sine vurderinger af, hvor slemt det står til. Hvis vi ser tilbage på de seneste 10 Udviklingen i indlæggelsehyppighed efter ulykker i fire aldersgrupper. For især børn og ældre ses en faldende indlæggelseshyppighed i.perioden års udvikling, kan vi se, at der allerede er sket en vis reduktion i incidensen af hoftenære frakturer blandt ældre i mange områder i Danmark, sandsynligvis som konsekvens af faldforebyggelse og osteoporosebehandling. Hvis denne udvikling fortsætter, vil udviklingen ikke være helt så alvorlig som antydet. I den samme periode har vi set et fald i antallet af indlæggelser i forbindelse med børneulykker og arbejdsulykker, og hvis også denne udvikling fortsætter, vil det samlede antal af indlæggelser, som følge af ulykker forblive nogenlunde konstant, men de ældres andel af disse indlæggelser vil stige fra 37% i dag til ca. 55% i år Dermed bliver også tyngden af indlæggelserne større, med totalt set flere sengedage og mere genoptræning. Bjarnes konklusion er derfor, at hvis udviklingen fortsætter som hidtil, bliver der et klart behov for at omprioritere ulykkesforebyggelsen og behandlingen mod de ældres ulykker. 11

12 Velfærdsstaten og forsikringsbranchen laver ulykker En usikkerhedskultur skal redde Danmark fra at blive en endnu større Big Mother State. Arno Victor Nielsen - Velfærdsstaten bygger på forsikringstanken om, at vi kan slå os til tåls med, at vi bare kan forsikre os. Den beder om, at borgerne er lydige, for så forsikrer staten dem. Ved at indgå i forebyggelse forsøger staten at slippe billigst muligt om forsikring. Sådan sagde Arno Victor Nielsen i det afsluttende indlæg på konferencen. Han sagde det muligvis for at provokere, sætte tanker i gang og vende hele konferencen lidt på hovedet. Og det lykkedes. Arno Victor Nielsen er filosof, forfatter og kommentator i aviser og TV, og han talte under titlen Den Profylaktiske Fristelse. Filosoffen argumenterede ikke bare for, at vi kan leve uden kvinden for at undgå ulykker, men at selve staten har skiftet køn fra Big Brother til Big Mother og er gået fra at være den faderlige forsørgerstat til at blive den moderlige omsorgsstat, der vil blande sig så meget i vores liv og gøremål, at vi nu befinder os i en totalitærstat. - Staten sender en mand ud, som påstår at han kan fortælle mig, hvad der er til mit eget bedste. Familierådgiveren kommer ud og uddanner forældre til at tage omsorg for deres børn. Der sendes en hær af ernæringsrådgivere, sundhedsrådgivere, forebyggelseskonsulenter til de sagesløse. Filosoffen lagde ikke fingrene i mellem når han som en spruttende terrier bjæffede sin kritik af forebyggelsestankegangen ud i salen. - Staten har magt under foregivelse af at redde os fra ulykker. Men det kan den slet ikke, fordi der følger naturlige ulykker med alle de produkter, vi har opfundet, som for eksempel bilen. Ved at opfinde bilen opfandt vi også biluheldet, sagde han. Brug for usikkerhedskultur Godt nok ligger skylden for ulykkerne på vores egne skuldre, men forsikringsbranchen og staten er dem, der har opdraget os til at tænke, som vi gør, understregede filosoffen. - Forsikringsbranchens udbredelse i Europa er med til at afskaffe religionen. Andre steder i verden er de meget i mod forsikringsvæsnet. Men vi har gradvist vænnet os til at forsikre os mod hændelser, som vi selv har været skyld i. Det er gået så langt, at den der ikke forsikrer sig er uansvarlig. Det er helt på hovedet, sagde han og fortsatte: - Staten gør jo alt i den bedste hensigt. Optræder som paparazzifotograf i trafikken. Vi kommer til forhør hos lægen, hvis vi ryger eller ser lidt for tykke ud. For at komme fri af denne forebyggelses- og forsikringskultur må vi have en usikkerhedskultur, i følge Arno Victor Nielsen. - Ingen af dem, der i min generation er blevet til noget, har undgået at udbore deres knallert. Er det så stor en ulykke? Læs hele manuskriptet på hjemmesiden - under Årsmøde præsentationer Kolofon Nyhedsbrevet er udgivet af: Sund By Netværket og Statens Institut for Folkesundhed Artiklerne er skrevet af Gitte Merrild og Marianne Hartz Thomas, Journalister fra bureauet Deadline Press Redaktion: Hanne Møller, SIF og Søren Kølster SBN Grafisk tilrettelæggelse: Hanne Møller Trykkeri: Kailow Tryk Fotograf: Johnny Wichmann 7. årgang. Udkommer 3 gange årligt. Deadline næste nummer: 7. august 2006 Næste nr. udkommer september 2006 Oplag: 1000 ex. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere de indsendte indlæg. Alle indlæg skal være forsynede med af sender -navn og adresse. Indlæg sendes til Hanne Møller: Artikler eller større uddrag må gengives med kildeangivelse og efter aftale med forfatteren.

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN 360 TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet Inddel klassen i grupper Eleverne ser materialet

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED 27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Indholdsfortegnelse Forord... Side 3 Hvilke opgaver kan der ligge i at være repræsentant?... Side 5 Hvad kan du gøre? Samarbejde... Side 6 Fastholde en tæt

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Helle Huse, Rambøll Nyvig A/S Thyra Uth Thomsen, Roskilde Universitets Center Troels Andersen, Odense Kommune Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Læs mere

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER INDHOLD OG BAGGRUND Denne folder udgør en kortfattet præsentation af projektet Offentlige udgifter ved trafikulykker. Folderen fokuserer på offentlige udgifter til

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Patientsikkerhed til patientorganisationer

Patientsikkerhed til patientorganisationer Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 1 Patientsikkerhed til patientorganisationer November 2006 Patientsikkerhed til patientorganisationer PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

TRAFIKHJULET TEST DIN VIDEN OG VIND!

TRAFIKHJULET TEST DIN VIDEN OG VIND! Placering af telt: Kæmpestranden mellem J14 Alle arrangementer er åbne og kræver ikke tilmelding Torsdag 11.juni 15.00-16.00 TRAFIKHJULET TEST DIN VIDEN OG VIND! Hvor meget ved danskerne egentlig om trafiksikkerhed?

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Resultat af Dækrazzia 2014

Resultat af Dækrazzia 2014 Resultat af Dækrazzia 2014 Rådet for Større Dæksikkerhed FDM Teknologisk Institut Fabrikantforeningen for Regummierede Dæk Rigspolitiet Dækimportørforeningen Dæk Specialisternes Landsforening Side 2 af

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Kapitel 20. Målopfyldelse, erfaringer og kapacitetsopbygning

Kapitel 20. Målopfyldelse, erfaringer og kapacitetsopbygning Kapitel 20 Målopfyldelse, e r fa r i n g e r o g k a p a c i t e t s o p b y g n i n g Kapitel 20. Målopfyldelse, erfaringer og kapacitetsopbygning 219 KRAM-kommunernes opgave var at planlægge og gennemføre

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Min Baggrund:

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

"Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi"

Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi Workshop: "Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi" Mødeleder: Jan Kildebogaard, CTT, DTU Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 101 Workshop: Teknologi" "Trafikinformatik på nettet - Organisation

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Med dette udspil fremlægger KL sit bud på, hvilke kommunerne kan igangsætte for at bedre folkesundheden. Udspillet skal stimulere diskussionen om, hvad

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Minihjelm, lærervejledning 7.- 9. klasse

Minihjelm, lærervejledning 7.- 9. klasse Minihjelm, lærervejledning Indhold: Mål Forslag til aktiviteter Involvering af forældre Inddrag politiet Mere om cykelhjelm Mål At eleverne får en forståelse for sammenhængen mellem valg og konsekvens

Læs mere

FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN

FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN Trafikpolitik i daginstitutionen 2 HAR I TRAFIKKAOS OMKRING INSTITUTIONEN OM MORGENEN OG HVAD GØR I VED DET? TALER I MED FORÆLDRENE OM BØRNENES TRAFIKSIKKERHED? HVAD ER INSTITUTIONENS

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Sundhed for pengene Informationsmøde om Borgerbudgettet Sundhed for pengene den 19. januar 2015

Sundhed for pengene Informationsmøde om Borgerbudgettet Sundhed for pengene den 19. januar 2015 Sundhed for pengene Informationsmøde om Borgerbudgettet Sundhed for pengene den 19. januar 2015 Program Velkomst Kl. 17 - Oplæg Borgerbudget hvad er det og hvorfor? v. Leon Sebbelin, borgmester Sundhed

Læs mere

Årsrapport 2013 Forsikringskontoret

Årsrapport 2013 Forsikringskontoret Årsrapport 2013 Forsikringskontoret Indledning Budget Forsikringsmarkedet Skader i 2013 Arbejdsskader Forebyggelse Samarbejde med forsikringsmægler Forsikringspolitik under udvikling 1 Indledning Hvidovre

Læs mere

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen I forbindelse med kommunalreformen er Silkeborg Kommune blevet stillet overfor nye udfordringer på alkoholområdet. Dels har kommunen

Læs mere

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes.

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes. Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K Dato 28. august 2009 Dok.id 841265 J. nr. 413-8 Deres ref. 09-000410-5 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 33 92 33 55

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Interview med spiritusbilister

Interview med spiritusbilister Interview med spiritusbilister Af Cand. psych. Tanja Legind Rendsvig Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Resumé I forbindelse med undersøgelsen Karakteristik af spiritusbilisten fra Danmark TransportForskning

Læs mere

2. ÅRSMØDE FOR CHEFER OG LEDERE I DET KOMMUNALE SOCIAL OG SUNDHEDSOMRÅDE. Hotel Kronprinds Frederik i Fredericia Den 28. og 29.

2. ÅRSMØDE FOR CHEFER OG LEDERE I DET KOMMUNALE SOCIAL OG SUNDHEDSOMRÅDE. Hotel Kronprinds Frederik i Fredericia Den 28. og 29. 2. ÅRSMØDE FOR CHEFER OG LEDERE I DET KOMMUNALE SOCIAL OG SUNDHEDSOMRÅDE Hotel Kronprinds Frederik i Fredericia Den 28. og 29. april 2014 Ledelse og udvikling af velfærdsstatens sociale platform Ingen

Læs mere

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen Simpsons Paradoks Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Københavns Universitet 1 Simpsons Paradoks -Et emnearbejde om årsag og sammenhæng

Læs mere

D O M. Retten i Viborg har den 22. marts 2013 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS SKSd- 1876/2011).

D O M. Retten i Viborg har den 22. marts 2013 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS SKSd- 1876/2011). D O M afsagt den 10. april 2014 af Vestre Landsrets 15. afdeling (dommerne Hans-Jørgen Nymark Beck, Elisabeth Mejnertz og Gitte Kuhlwein (kst.)) i ankesag V.L. B 0913 13 D (advokat Paul Björn, Randers)

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere