Ulykkesforskning forebyggelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ulykkesforskning forebyggelse"

Transkript

1 & Særnummer af nyhedsbrev om April 2006 Ulykkesforskning forebyggelse nr. 20 april årgangg ISSN Nyhedsbrevet fokuserer denne gang på: Årsmøde Ulykkesforebyggelse i Danmark 1300 ældre danskere mister hvert år livet som følge af en faldulykke. Mange tusinde ældre overlever dog deres fald, men mister til gengæld livskvaliteten som følge af den banale ulykke. Disse forhold har ganske ringe bevågenhed uden for dagens forsamling. Ulykker i hjem og fritid står i skyggen af kost, rygning, alkohol og motion som indsatser for at forebygge livsstilssygdomme. - Der er tre gange flere der dør af fald-ulykker, end der dør i trafikken og alligevel er der så lidt fokus på dem, som falder, siger Bente Klarlund Pedersen, formand for Det Nationale Råd for Folkesundhed. Trafikulykker har stor opmærksomhed blandt politikere og i befolkningen og ulykkesforebyggelse på dette område får mange ressourcer. Sven Krarup Nielsen, chefkonsulent i Vejdirektoratet, fortalte, hvordan det er lykkedes at få mere trafik og samtidig færre ulykker. Hans bud på, hvordan kommunerne kan få sænket ulykkesantallet i hjemmet og fritiden er, at de skal gøre det, som er lykkedes for ulykkesforebyggelsen i trafiksektoren: - Få Folketinget med, lav en plan med konkrete mål, få medierne med på at udbrede budskabet og lav fortsatte kampagner. Udfordringer efter 2007 Dagens aktuelle hovedspørgsmål var netop, hvordan de nye kommuner vil håndtere at forebygge ulykker fra 1. januar I skrivende stund arbejder 98 kommuner med at få lagt rammer for deres nye virkeområder, og heri indgår forebyggelse og sundhedsfremme som Årsmøde 2006 Temaet ulykker trak godt 100 fagfolk og politikere inden for ulykkesforebyggelsesområdet til Årsmøde hos Sund By Netværket og Statens Institut for Folkesundhed. Med god grund. Ulykker koster samfundet dyrt i menneskeskæbner og kroner, ikke mindst ældres faldulykker. Til gengæld falder antallet af ulykker i trafikken. et nyt ansvar og en enorm udfordring. - Skal politikerne klædes på til at træffe beslutninger, er det os, der skal sørge for, at de får valide data. Det kræver forskning, indsamling og dokumentation af data på landsbasis og kontinuerligt, sagde Birthe Frimodt-Møller fra Statens Institut for Folkesundhed. Forebyggelse er mulig, og før kommunerne kan gøre noget, skal de have at vide, at den nytter, sagde Kirsten Lee, amtspolitiker og formand for Sund By Netværket. Noget tyder på, at hun har ret. Søren Erik Pedersen, borgmester fra Hørning, var tilhører i salen, og han gik straks i gang med at omregne tallene fra diverse oplæg til sin egen nye kommune, Skanderborg. Den viden tager han med sig hjem som kommende formand for Forebyggelses- og Sundhedsudvalget. Direktør for Rådet for Større Færdselssikkerhed, Rene la Cour Sell, mener at der i dag er stor bevidsthed i de nordiske lande om, at der er sammenhæng mellem politi, love og andre tiltag på trafikområdet. Men det går lidt i bølger. - I øjeblikket er vi i Danmark inde i en strafbølge, hvor hårdere straffe er svaret på mange ting. Vi kan se, at hårdere straffe giver en effekt, men vi ved også, at vi møder muren på et tidspunkt. Det er vigtigt, at vi spiller på alle tangenterne. Johan Lund fra Oslo præsenterede resultaterne fra sin ph.d. afhandling, som bekræfter, at de orkestrerede tiltag har en betydelig effekt (dvs. forskellige indsatser, der spiller sammen), og professor Ragnar Andersson, professor i risikohåndtering ved Karlsstad Universitet fortalte om Räddningsverkets overgang fra en traditionel brandmyndighed til en bred national sikkerhedsmyndighed. Er de ældre en økonomisk trussel for samfundet? Sådan spurgte seniorforsker Bjarne Laursen, Statens Institut for Folkesundhed, og fremskrev tallene for det demografiske Danmark for at svare. Punktum blev sat med et brag af filosof Arno Victor Nielsen, som fra sin filosofiske prædikestol gav de velmenende forebyggere i salen og i resten af landet en rungende opsang. - Statens pædagogiske omsorg og opdragelse af borgerne har bredt sig som en Big Mother state hvor grundstenen er en profylaktisk fornuft alt ondt kan forebygges. En fornuft som i sidste instans kan være dødbringende. Læs de uddybende artikler i dette særnummer af Nyhedsbrev om Ulykkesforskning og forebyggelse.

2 2 Særnummer af Nyhedsbrev om ulykkesforskning og forebyggelse Dette nummer er vie til formidling af de vigtigste budskaber og debatter fra Årsmøde 2006 Ulykkesforebyggelse i Danmark, som blev afholdt d. 2. februar på Nyborg Strand. Nyhedsbrevets artikler er skrevet af journalisterne Gitte Merrild og Marianne Hartz Thomas fra Bureauet Deadline Press. Søren Kølster, SBN og Hanne Møller, SIF har været redaktion på særnummeret. Årsmødets fremmeste formål er at samle alle kræfter på ulykkesområdet for i samlet forum at diskutere og fremlægge vigtige problemstillinger og udfordringer. Meningen er, at vi skal blive klogere på hvordan vi bedst forebygger ulykker og hvad vi hver især kan gøre for at fremme dette mål. Viden skal flyde og bygge bro forskere, forebyggere og politikere imellem såvel som mellem de tre hovedområder: Trafikulykker arbejdsulykker og hjemme-fritidsulykker. Sund By Netværket og Statens Institut for Folkesundhed var værter for Årsmødet. Repræsentanter fra Danmarks Transportforskning, Arbejdstilsynet og Ulykkes Analyse Gruppen i Odense havde sammen med værterne planlagt det faglige indhold på dagen. Årsmøde 2006 støttes økonomisk af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Alle præsentationer fra dagen er tilgængelige på SIFs hjemmeside: - under punktet Årsmøde Sundhed tæt på borgerne Efter 1. januar 2007 er kommunerne blevet større og har fået tildelt flere af de centrale velfærdsopgaver. 271 kommuner lægges sammen til 98 større kommuner. Kun syv af de nye kommuner har under indbyggere. I dag har 206 kommuner indbyggertal under Med sundhedsloven pålægges kommunerne de borgerrettede forebyggelsesopgaver. Hvad forebyggende og sundhedsfremmende indsatser angår, er det: Forebyggelse, pleje og genoptræning der ikke foregår under indlæggelse. Behandling af alkohol- og stofmisbrug, hjemmesygeplejen, den kommunale tandpleje, specialtandplejen og socialpsykiatri. Birthe Frimodt-Møller Birthe Frimodt-Møller, seniorforsker, Statens Institut for Folkesundhed, understregede i sit oplæg, hvor nødvendigt det er, at sikre kommunerne kontinuerlige, landsdækkende og valide data for ulykker, hvis de skal kunne påtage sig opgaven at forebygge ulykker lokalt. Kommunernes nye ansvar får relevans for hele ulykkesområdet. Den ekspertise, der har været i amterne, specielt i forebyggelsesrådene, splittes nu op, og kommunerne skal bygge noget nyt op forfra. Har nogen tænkt på at koordinere opgaven og bakkes de op af systemet? Hvordan kan vi sikre, at kommunerne kan få det datagrundlag de har behov for? Kommunernes udfordringer bliver at skaffe viden om deres udgangspunkt hvordan ser sundhedsprofilen ud for deres område. Den viden bør i høj grad suppleres af kommunale ulykkesprofiler. Så får de et værktøj til at overvåge en udvikling i risikomønstre, og de kan sammenligne over tid og med andre kommuners profiler. Ulykkesdata baseret på kontinuerlig registrering er et must understreger Birthe Frimodt-Møller. Kirsten Lee Kirsten Lee, formand for Sund By Netværket, holdt oplæg på Årsmødet, og vi spurgte hende, hvad hun ser som de største udfordringer for kommunerne på forebyggelsesområdet? - Det bliver at få etableret et system, som kan varetage de kommende opgaver med ulykkesforebyggelse. Det kræver en udspecificeret og vedvarende registrering, som de ikke har nu, og som ikke eksisterer. De skal kunne se, hvilke ulykker, der tonser i ulykkesstatistikken, og faldulykker blandt de ældre er højt oppe på listen. At tilvejebringe den detaljerede viden, er en meget stor udfordring, da data om hjemme-fritidsulykker kun fås i sundhedssektoren og indsamles i de nuværende amter. Vi fagfolk ved, at faldulykker kan forebygges og forhindres, men ved de det i kommunerne? Ved hjemmehjælperne, at motion er vigtig for de ældre, og har kommunen sat ressourcer af til det? Nej de har ikke. Vi ved også, at de gamle falder, fordi de får alt for meget nerve- og sovemedicin. Vil man se på deres medicinering med det formål at forebygge, at de gamle falder? Kommunerne skal betale mere Kommunen skal integrere sundheds- og forebyggelsesindsatser med de øvrige opgaver i borgernes nærmiljø, dvs. når de alligevel er i kontakt i daginstitutioner, skoler, ældrecentre mv. 14 amter bliver afløst af fem regioner, som bl.a. får ansvaret for sundhedsvæsenet og regionale udviklingsplaner.

3 Kommunerne får store udfordringer, når de skal forebygge hjemme- og fritidsulykker og indfri kravene i den nye sundhedslov. Kommunerne skal være med til at finansiere sygehusvæsenet igennem et grundbidrag og et aktivitetsbaseret bidrag alt efter hvor meget de gør brug af regionens sundhedstilbud. Kommunerne kommer på denne måde til at finansiere ca. 20 % af de samlede udgifter til sygehusvæsenet. Forestiller du dig, at der sker ændringer i prioriteringerne i den nye kommunalstruktur? - Det ved jeg ikke, men det vil blive meget synligt for kommunerne, hvad et lårbenshalsbrud koster. Det kunne tilskynde dem til at finde ud af, hvad det er for tilstande og sygdomme, der belaster deres borgere og sætte effektivt ind for at forebygge dem faldulykker om året fører til lårbenshalsbrud. Ulykker blandt ældre hvor langt den største del er faldulykker - optager langt den største del af sengepladserne på vores hospitaler. Hvis en lille kommune kan hindre 4-5 lårbenshalsbrud, kan den spare en million kroner. Hvad hindrer at området har større fokus? At det er finere at arbejde med hjertetransplantationer end med faldulykker blandt gamle, og at de ældre mangler fortalere i den kommunale sektor. Politisk er man også fokuseret på behandling - ikke på penge til det arbejde, der kan forebygge sygdomme. Kirsten Lee glæder sig som formand for Sund By Netværket over, at nye medlemmer kommer til. Sund By fortsætter også arbejdet med faldulykker, for det kan vi magte, siger Kirsten Lee. Hun afventer desuden nye oplysninger om ulykker, så netværket kan se, hvor de skal sætte ind i fremtiden. Sygdom/ulykker Bente Klarlund Pedersen er professor på Rigs-hospitalet og formand for Det Nationale Råd for Folkesundhed og i egenskab af sidstnævnte, åbnede hun Årsmøde Hun svarer på spørgsmål om, hvor ulykker kommer ind i rådets input til den nye sundhedslov, for den nævner meget om sundhed og Bente Klarlund Pedersen forebyggelse af sygdom, og mindre om at forebygge ulykker: - Det kan godt være, at ulykkesområdet ikke har haft den største bevågenhed, men man er nødt til at prioritere, og noget af det vi prioriterer i det Nationale Råd for Folkesundhed er fysisk aktivitet. Ved at fokusere på dette, vil du få en meget stor del af hjemme- og fritidsulykker blandt ældre med i indsatsen. Vi ved, at ældres faldulykker koster masser af sygedage og sengeleje og masser af sociale konsekvenser. Så ulykkesforebyggelse er et område, som jeg synes, man skal satse på. Rådet har udarbejdet et forebyggelsesprogram der hedder KRAM kost, rygning, alkohol, motion og har foreslået Indenrigs- og Sundhedsministeren en KRAM-undersøgelse af alle kommuner i Danmark, for at skaffe den efterlyste, detaljerede viden procent af al sygdom kan tilskrives faktorerne under KRAM, og det vil stige til 70 procent i Så vi siger til kommunerne, at de skal have en plan for de områder. Bente Klarlund Pedersen påpeger også, at kommunerne er forpligtede til at tænke sundhed på alle hylder og partnerskaber med patientforeninger, frivillige organisationer og fimaer. - Netværk bliver meget vigtige, så kommunerne kan udveksle deres erfaringer med at forebygge efter forskellige modeller, få hjælp til at sætte noget i gang og evaluere indsatsen. To slides fra Birthe Frimodt-Møllers oplæg om Ulykkesdata og kommunernes prioritering og planlægning af ulykkesforebyggelse Skadestuekontakter efter ulykker i en typisk ny kommune ( indbyggere) om året borgere behandles på skadestue borgere indlægges - 45 borgere over 64 år får hoftebrud ca. 670 sengedage cyklistulykker børn kommer til skade i skolen og på institutioner borgere kommer til skade ved sportsaktiviteter Kommunale ulykkesprofiler - formål - Værktøj til overvågning af udvikling i ulykkesmønstre - Afgrænsning af risikogrupper - Prioritering af målgrupper og planlægning af indsatsområder - Sammenligning over tid og sted - Bidrager til at bevidstgøre og engagere kommunens borgere i forebyggelse og sundhedsfremme - Bidrager til evaluering af interventions effekt FAKTA Sundhedsloven Den nye sundhedslov slår fast, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for at skabe rammer for en sund levevis blandt borgerne. Kommunerne skal indtænke forebyggelse og sundhedsfremme i alle forhold der har betydning for sundheden (miljø, beskæftigelse, socialområdet mv.). Kommunerne får hovedopgaven med den borgerrettede forebyggelse (den indsats, der forebygger, at sygdom og ulykker opstår). Den patientrettede forebyggelse (den indsats, der forebygger, at en sygdom udvikler sig yderligere og begrænser/udskyder dens evt. komplikationer) deles mellem regionerne og kommunerne. Kommunens opgaver Som væsentlige opgaver for den borgerrettede forebyggelse er nævnt eksempler som rygestop, alkohol, svært overvægtige, herunder børneovervægt, fysisk aktivitet, forebyggelse af ulykker, seksuelt overførte sygdomme og uønskede graviditeter. 3

4 Trafikken har knækket kurven Antallet af dødsulykker på vejene i Danmark er faldet markant de sidste 30 år. Intense kampagner og en bredspektret indsats er en af årsagerne Sven Krarup Nielsen Tove Hels 4 En positiv og optimistisk stemning bredte sig i konferencelokalet, i løbet af den time, hvor trafikforskere fortalte, hvordan kurven over døde i trafikken er blev vendt og nu forsætter med at falde. Kan successen på trafikområdet mon overføres på indsatsen overfor hjemmefritidsulykker, blev trafikforskerne spurgt fra salen. - Hvis kommunerne skal vende statistikkerne med ulykker i hjemmet og fritiden, skal de have Folketinget med, de skal have en plan, medierne skal med på at udbrede budskabet, og der skal fortsatte kampagner til. Det sagde Sven Krarup Nielsen, chefkonsulent i Vejdirektoratet. - Jeg vil påstå, at det går godt, fordi vi har sat os nogle konkrete mål. I den nyeste plan har regeringen sat som mål, at de dræbte og tilskadekomne i trafikken skal falde med yderligere 40 procent inden Det tal når vi før. Det er jeg ret sikker på, at vi kan, sagde Krarup Nielsen. Og det er en lang række faktorer, som har betydet, at færre og færre trafikanter i dag bliver dræbt i trafikken. Blandt andet har pressen spillet en afgørende rolle med at sætte fokus på problemet. Senest i Politiken, der går bag om alle fatale trafikulykker i Danmark, og fortæller historien om, hvorfor det gik galt. - Det kan virkelig være med til at flytte noget, sagde han. Nyere biler med bedre teknik, bremser og airbags, bedre veje, trafiksaneringer og flere rundkørsler er nogle af årsagerne. Samtidig har en strammere lovgivning og hårdere straffe været med til at ændre befolkningens holdning. Cyklisterne Men et sted er kurven endnu ikke knækket. Nemlig for de tilskadekomne cyklister og gående, som oftest er at finde blandt børn og de ældre. I disse befolkningsgrupper er der kommet flere ulykker. - Det er især de gamle, det går ud over, sagde Tove Hels, seniorforsker på Danmarks Transport- Forskning. Og så er det mændene, der er de værste syndere. - Flere unge kvindelige cyklister bliver slået ihjel end mandlige cyklister. Og det er svært at forklare. Jeg kender ikke nogle unge kvinder, der kører lige så vildt som mænd. For populært sagt siger man, at det er mandlige bilister, der laver dødsulykkerne og kvinderne, der laver parkeringsulykkerne, fortalte hun. Tove Hels konkluderede, at der skal mere viden om kvinder og mænds kørevaner til for at forstå, hvordan de sidste ulykker kan forebygges bedre. Og om de ældres! Tove Hels viste i sin præsentation denne figur, som illustrerer væsentlige indgreb og begivenheder som har påvirket trafiksikkerheden i positiv retning Mørketallene bliver ikke lysere Mange ulykker sker uden at politiet, kommunen eller hospitalerne finder ud af dem. De tilskadekomne går måske til egen læge nogle dage efter ulykken eller kommer aldrig til en myndighed. De ulykker kaldes mørketallet i statistikkerne. I for eksempel Fyns Amt er 75 procent af ulykker, der sker i rundkørsler aldrig kommet til politiets kendskab, mens kontakten registreres på skadestuerne. På landsplan viser undersøgelser, at 80 procent af ulykkerne med personskade ikke kommer til politiets kendskab. Kommunalreformen kan betyde at den registrering, der foregår nu, falder mellem to stole, og at mørketallet dermed bliver endnu større.

5 Mission tryghed Legetøj, produkter, el, gas og fyrværkeri skal gennem nåleøjet i Esbjerg Carsten Sørig Vores mission er at skabe tryghed, og vores virksomhed går ud på at forebygge og afhjælpe ulykker i forbindelse med tekniske produkter og anlæg, siger Carsten Sørig, vicedirektør for den kun to år gamle Sikkerhedsstyrelse. Styrelsen samler de tekniske sikkerhedsområder for el og gas i både privatog erhvervssektoren og har ansvar for generel produktsikkerhed og legetøj. Den 1. januar 2006 overtog styrelsen det fulde ansvar for både produktet fyrværkeri og dets anvendelse. Styrelsen er placeret under Erhvervs- og Økonomiministeriet og har hjemme i Esbjerg med 90 medarbejdere, som administrerer Lov om produktsikkerhed i Danmark og varetager den koordinerende rolle over for alle myndigheder, der håndterer produktrisici; Miljøstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen m.fl Alle former for ulykker på gas- og elområdet både på arbejde og privat registreres i et ulykkesregister, som styrelsen publicerer på sin hjemmeside: Registeret bliver til på basis af en stor efterforskningsindsats i samarbejde med politiet, brandmyn- digheder og energiforsyningsselskaber. På de øvrige meget store områder, hvor ulykker kan forekomme med alt fra tandbørster til legetøjsprodukter, støtter Sikkerhedsstyrelsen sig på data fra Ulykkesregisteret på Statens Institut for Folkesundhed. Styrelsen er samtidig med til at finansiere SIFs Ulykkesregister. Jørgen Wackes, forbyggelseskonsulent i Fyns Amt Hvorfor er du her i dag? Jeg er her, fordi jeg skal forberede mig på, at jeg skal arbejde i min primærkommune på Fyn. Så det er for at få mig forberedt til det arbejde, der skal ske i kommunen. Hvad er det vigtigste du tager med hjem? Budskabet omkring ældres faldulykker, der er en enorm udgift for kommunerne. Det bliver man nødt til at gøre noget ved, så det ikke skal sluge hele budgettet, så der ikke er noget til den anden forebyggelse omkring alle livsstilssygdomme for eksempel. Hvordan vil du bruge konferencen i dit daglige arbejde? Jeg kender godt området i forvejen, men det blev jo gentaget, hvor vigtigt det er, at man får lavet en sundhedsprofil, en sundhedspolitik og en ulykkespolitik. Og det vil jeg tage med hjem. Forsikring forebygger faktisk Trafikbokse og donationer til fedmeprojekt er nogle af Topdanmarks forebyggende tiltag Erik Lorentz-Larsen Nogle af dem, der sidder med en direkte økonomisk interesse i at antallet af ulykker generelt falder, er forsikringsbranchen. Et enkelt selskab, Topdanmark, var med på konferencen for at snuse til, hvor vinden blæser hen netop nu. Ifølge selskabets kommunikationsmedarbejder Erik Lorentz-Larsen er ulykkesforebyggelse bestemt i selskabets egen interesse, men strukturreformen har ingen indflydelse på deres arbejde. - Vi forsøger at være meget bevidste om, hvilke muligheder, der er for at forebygge. Som privatejet forsikringsvirksomhed har vi en dobbelt interesse i at rådgive vores kunder til at undgå skader. Dels håber vi på, at vores udgifter til skader falder, så vi kan holde priserne på forsikringerne på et konkurrencedygtigt niveau. Dels mener vi, at det er en del af vores aftaleforhold med kunderne, at vi så vidt muligt også rådgiver dem om de risici, der findes i vores hverdag, og i forhold til de forsikringer de køber, siger han. Topdanmark har blandt andet sponsoreret såkaldte trafikbokse i Nordjyllands Amt, hvor unge mellem 18 og 24 år får tilbud om at montere en trafikboks i deres bil. Boksen fungerer som en farttæller, der viser, om de unge overholder fartgrænsen. Gør de det, får de en billigere forsikring. - Trafikulykker udgør en stor del af vores udgifter, fordi folk kommer alvorligt til skade. Derfor er det meget vigtigt for os at være med til at forebygge ulykkerne. Generelt gør Topdanmark en del ud af at kommunikere. - Den viden vi har om ulykker, har vi stor interesse i at fortælle omverdenen om. Vi fortæller, om den ulykkesfrekvens vi ser, og hvad det er for typer af ulykker, siger Erik Lorentz-Larsen. 5

6 Vi spurgte deltagerne hvorfor de var kommet idag? og hvad de tager med sig hjem? 6 Jette Thorsø, Risikokoordinator ved Thisted Kommune Hvorfor er du her i dag? Jeg er her, fordi ulykkesforebyggelse interesserer mig, og fordi Thisted Kommune kigger meget på forebyggelse. Thisted Kommune er arbejdsmiljøcertificerede, og det betyder, at vi gerne vil gøre noget for et godt arbejdsmiljø, og for at medarbejderne har det godt, fordi det betyder færre arbejdsskader, og det betyder mindre fravær. Hvad er det vigtigste du tager med hjem? Mange gode ideer og så er der et godt netværk i at komme sådanne nogle steder her. Så få skabt nogle kontakter, og for eksempel finde ud af, hvor man skal gå ind på nettet. Hvordan vil du bruge konferencen i dit daglige arbejde? Der ligger meget nyt i dag i det her med sygehusene og de mange ulykker, der kommer dertil. Det synes jeg er spændende, for det er store omkostninger for kommunerne. Det ser jeg som risikostyring og måden at forebygge på. Allan Hougaard, organisationskonsulent, arbejdsmiljø, Viborg Amt Hvorfor er du her i dag? Det er jeg, fordi vi arbejder med ulykkesforebyggelse på amtsgården. Så det er for at få ideer og inputs herfra. Og det har jeg også fået. Hvad er det vigtigste du tager med hjem? Det vigtigste er, at jeg har fået ideer til, hvordan vi kan arbejde med ulykkesforebyggelse i Viborg Amt. Ikke kun i forhold til antallet af ulykker, men hvordan vi forebygger generelt. Jeg har fået nogle ideer, som jeg tager med hjem og bygger videre på. Hvordan vil du bruge konferencen i dit daglige arbejde? Vi skal bl.a. have konkrete mål for, hvordan vi får fat i de forskellige målgrupper. Og have en fælles strategi for at nedbringe antallet af ulykker. Kirsten Jørgensen, risikokoordinator, Varde Kommune Hvorfor er du her i dag? Vi er her af nysgerrighed, for at finde ud af, hvad det kan give os? For at se, hvad indfaldsvinklerne til emnet er. Vi har et udgangspunkt, der hedder, at der skal sås et frø, før noget kan vokse. I og med at vi ikke ved, hvad det drejer sig om, så må vi jo så frøet først. Hvad er det vigtigste du tager med hjem? Konkret i kommunen kan vi bruge inspirationen og ideerne herfra til at se, hvad vi kan gøre for ansatte og også borgerne. Især de ældre i sundhedssektoren. Kan vi også gå ind og tjekke i kørselsskader og i færdselsskader for eksempel for dagplejere? Spirituskørsel, hvad kan vi gøre der? Hvordan vil du bruge konferencen i dit daglige arbejde? Vi kan ikke gå hjem imorgen og gå igang. For at så et frø skal der være nogle vækstbetingelser, og dem synes jeg ikke lige nu, at jeg ligger inde med. Men nu har jeg det frø i hånden, og uden det havde jeg aldrig kunne få noget til at vokse sådan ser jeg det mest. Dagens Velkomst: Søren Kølster, Sund By Netværket, formand Ulykkestemaet, Viborg Amt Byder velkommen til Årsmødet med det håb, at dagen skaber rammer for at udveksle erfaringer og viden, styrke samarbejdet og at alle tilstedeværende får en god diskussion med oplægsholderne og involvering fra tilhørerne. Godt råd til kommunerne Bente Klarlund Pedersen, formand for det Nationale Råd for Folkesundhed åbnede Årsmødet. Hendes råd til kommunerne er, at de skal udarbejde planer for forebyggelse på de væsentligste områder. Sundhed skal tænkes ind på alle hylder, og når man opprioriterer fysisk motion, forebygger man nogle faldulykker. Hun mener det er rigtigt, at lægge opgaven i kommunerne. Det vanskelige bliver at sikre den nødvendige ekspertise og viden lokalt. Session 1: Mere trafik - færre ulykker Antallet af trafikulykker er hastigt for nedadgående især dem med dødeligt udfald. Spritulykkerne viser dog ikke samme faldende tendens, og spørgsmålet er, om der er en gruppe af befolkningen som er meget svære at få fat på med kampagner. Ivanka Orozova-Bekkevold og Tove Hels begge seniorforskere på Danmarks Transportforskning lægger trafiktal frem, som med al tydelighed viser, at vi er blevet bedre trafikanter. Hvorfor går det så godt? Forklaringen på hvorfor det går godt skal findes i den vifte af forskellige tiltag som er iværksat over mange år, og som betyder, at vi i dag har en voldsomt Alle oplæg

7 indlæg i overblik kan hentes på -under punktet Årsmøde 2006 faldende tendens i dødsulykker i trafikken. Det fortalte Sven Krarup Nielsen, chefkonsulent i Vejdirektoratet. Lavere hastighed, nye love, strengere straffe, mediernes fokus på området og bedre køretøjer og veje er nogle af de grunde han nævner. Session 2: Norsk ekspert: Brochurer forebygger ikke Skal ulykker forebygges, er det ikke kun brochurer og den slags informationsmateriale stat og andre relevante myndigheder skal ty til i kampagner. I stedet skal der både lovændringer, belønninger og mange års indsats til, at folk virkelig ændrer deres vaner og følger et budskab. Det fortalte direktør Johan Lund fra Norges Skadeforebyggende Forum, der fremlagde resultaterne af et litteraturstudie, hvor næsten 600 ulykkesforebyggende kampagner og deres effekter er blevet analyseret. Katastrofer vinder over hverdagen i Sverige Et antal katastrofer som Estonias forlis eller tsunamien har fået svenske medier og politikere til at koncentrere sig om katastrofer. Selvom flere statistikker viser at, det er i hjemmene og i fritiden at det store antal ulykker sker i Sverige. Professor Ragnar Andersen fra Karlstad Universitet fortæller hvordan det svenske Räddningsverket skal tilkæmpe sig en rolle i en ny politisk virkelighed. Session 3: Ulykkesforebyggelse i de nye kommuner Sundhedsloven siger, at det bliver kommunernes opgaver at sørge for en sund levevis og forebyggende sundhedsfremmende tilbud. Ældreområdet er et meget vigtigt område for ulykkesforebyggelse i den nye kommunestruktur. Det er helt klart, at de har ansvaret for den forebyggende borgerrettede indsats, og heraf udgør ulykkesforebyggelsen en væsentlig del. Det er oplagt at gøre brug af samarbejdet i Sund By netværket for at få delt erfaringer og udveksle informationer i den kommende struktur, sagde dr. med. og regionspolitiker Kirsten Lee. Kommunernes ansvar Birthe Frimodt-Møller, seniorforsker på Statens Institut for Folkesundhed, belyser kommunernes ansvar og udfordring i den nye struktur og hvilke behov de har for kontinuerlige data. Hun pointerer nødvendigheden af indsamling og forskning i data for at kunne klæde kommunerne på til at forebygge ulykker. Bl.a. viser hun de eksisterende muligheder kommunerne har for at få data til brug for deres planlægning af den ulykkeforebyggende indsats. Session 4: Ældretruslen Et drama i tre akter, kalder seniorforsker Bjarne Laursen sit oplæg, som fremskriver den demografiske udvikling i Danmark frem til år Er de ældre en trussel? Hvad kan vi gøre? Og er det hele så slemt? Spørger og svarer han. 7 Profylaktiske-hvad-for-noget? Velfærdsstaten og forsikringsbranchen fik et rap over fingrene af filosof og kommentator, Arno Victor Nielsen, der filosoferede over det nødvendige i at forebygge ulykker. Og kvinderne fik også et slag med på vejen, da han argumenterede for at hele vores stat er blevet feminiseret, ved at prøve at forebygge og forsikre alting. Der var stor spørgelyst fra de ca. 100 deltagere i salen

8 Trusselsskalaen Ragnar Andersson illustrerede vha. denne model hvordan trusselsbilledet ser ud. Skalaen går fra hverdagsulykker i den ene ende, som der er mange af, til katastroferne i den anden ende, som der er meget få af. Spørgsmålet er hvordan ansvar og ressourcer skal fordeles på denne skala. Ragnar Andersson Katastrofer vinder over hverdagen i Sverige Stor ubalance mellem den politiske satsning og det statistiske ulykkesbillede i Sverige. Søren Erik Pedersen, borgmester i Hørning 8 Katastrofer som færgen Estonias forlis og tsunamien i syd-øst Asien fylder hverdagen for svenske politikere på bekostning af hjemme-og fritidsulykkerne. Det siger Ragnar Andersson, professor ved Karlstad Universitet på konferencen. Han har set på udviklingen i de politiske prioriteringer for ulykker gennem de sidste 50 år. - Ved hverdagsulykkerne har vi den store del af de tilskadekomne og døde. I den anden ende har vi katastroferne, der godt nok rammer et stort antal mennesker hver gang, men sandsynligheden er lav, sagde han. Han sidder med i det svenske Räddningsverket, som kortlægger og beskriver risikobilledet og som efter en ny sundhedslov fra sidste år har fået øgede beføjelser til blandt andet at tage en sikkerhedsdiskussion. En diskussion, der skal munde ud i en analyse, som forhåbentlig leder til politiske beslutninger på forebyggelsesområdet, siger han. Problemet i Sverige, som han ser det er, at der findes et stort antal myndigheder, råd og instanser, som i sidste ende ikke har kontakt til skaderne, og derfor heller ikke kan vurdere skaderne, indsatsen og effekterne. - I Sverige har vi bibeholdt en struktur i vores organisering, som ikke er smidig, og som gør, at vi ikke har gjort noget før nu. For vi har faktisk ingen myndigheder, der kan håndtere de her spørgsmål. Og det betyder, at meget falder mellem stole, siger han og peger på ældresektoren som et gigantisk problem: - Der er ingen der ved, hvad der skal ske med de ældre ud over Räddningsverket. - Det er svært at argumentere med samme midler på forebyggelsesområdet, som man kan på katastrofeområdet. For eksempel når medier refererer nye opdagelser fra små institutter i Sverige, der viser at næsten halvdelen af landet vil blive oversvømmet på grund af klimaforandringer. Jamen, hvordan skal vi kunne konkurrere med det, siger han. Ragnar Andersson mener, der skal store strukturelle ændringer til for grundlæggende at ændre holdningen i Sverige til ulykkesforebyggelse. Hvorfor er du her i dag? For at få oplysninger om sundhed og forebyggelse til når kommunerne bliver mere økonomisk medansvarlige for området og får et incitament til at undgå så mange uheld som muligt. Såvel menneskeligt som økonomisk. Hvad er det vigtigste du tager med hjem? Mange ting fra en god dag. Det var f. eks. godt at få bekræftet, at investeringer i forebyggelse betaler sig, for de er svære at måle effekten af. Tallene fra trafikområdet bekræftede, at det svarer sig. Jeg vidste stort set intet om faldulykker, og det tager jeg også med hjem. Jeg vil også straks købe d-vitaminer til min mor på 78 år. Hvordan vil du bruge konferencen i dit daglige arbejde? Jeg er formand for Sundhed og Forebyggelse i den nye Skanderborg kommune, og vi skal bruge oplysningerne fra i dag. Faldulykker optager ikke politikerne, for de tror, at det kan man ikke gøre så meget ved. Nu ved jeg, at man kan. Der vil være meget at vinde, ved at sætte fokus på det område. Vi skal fortsat tænke i helheder, ikke i sektorer.

9 Brochurer er kun røgslør Forsker om ulykkesforebyggende kampagner: Mange års vedholdenhed, belønninger og brug af flerstrengede, koordinerede indsatser er det der skal til. Johan Lund Et norsk studium af næsten 600 ulykkesforebyggende kampagner verden over viser, at hvis en befolknings adfærd skal ændres mærkbart, så er informationsmaterialer som brochurer ikke det papir værd de er trykt på. Det fremgik af Johan Lunds præsentation, der baserer sig på resultaterne fra hans ph.d. afhandling Epidemiology, Registration and Prevention of Accidental Injuries. Afhandlingen er nærmere omtalt i dec. nr. af nyhedsbrevet Johan Lund er direktør for Norges Skadeforebyggende Forum. - Hvorfor bruger politikerne så mange penge på brochurer? Det er fordi, det er upolitisk. Det giver en fornemmelse af, at vi handler. Befolkningen får brochurerne i hånden og får dermed opfattelsen af, at der sker noget. Men reelt sker der ikke noget. Det er enkelt at trykke brochurer, men det er politisk vanskeligt at gøre noget, som for eksempel at lave love om, at få opbakning til, at der skal mere politi på vejene og den slags, 249 intervensjoner fordelt på de 4 tiltaksgruppene i modellen (antall i parentes) 1 Holdningsendrende tiltak (27): 1a Massemedia, brosjyrer, filmer ( 17) 1b Rådgivning (10) 2 Atferdsendrende tiltak (32): 2a Trening, utdanning (24) 2b Belønning (8) 3 Strukturendrende tiltak (156): 3a Lover, forskrifter (86) 3b Miljø/produktendring (70) siger Johan Lund. Af de næsten 600 kampagner var de 50 procent fra USA og de 16 procent fra Norden. Størstedelen af kampagnerne drejede sig om trafik, mens kun 9 procent fokuserede på hjemme- og fritidsulykker. De fleste af kampagnerne er det han kalder strukturerende tiltag, som for eksempel love og produktændringer. Mens en del var holdningsændrende, gennem brug af massemedier, brochurer og film. - Vi ved, at efter år med aktivt orkestrerede kampagner (hvor flere forskellige tiltag er i spil, red.) vil sociale normer blive ændret, fortæller Johan Lund og fortsatte: - Vi må have nogle brochurer, men ikke så mange, da pengene kan bruges mere fornuftigt. Kampagnerne bør spille en ændrende rolle, da de skal bidrage til at forandre de sociale normer, og det skal helst ske over lang tid og helst sammen med andre tiltag. 4 Orkestrerte tiltak, flere tiltak samtidig fra 1, 2 og/eller 3 (34): 4a Orkestrerte tiltak (22) 4b Lokalsamfunnsbaserte tiltak (12) Korte konklusioner fra ph.d afhandlingen: Belønninger i form af klistermærker, bøger eller præmier giver i følge undersøgelsen hver gang positiv effekt. Men præmien skal være så stor, at folk vil have den! I de orkestrerede - altså sammensatte kampagner - viste 10 ud af 12 en langvarig ændrende effekt. Effekterne af kampagnerne bliver stærkere, jo mere budskabet bliver repeteret, og jo mere de er skræddersyet til situationen. Uddannelses- og træningsprogrammer bør koncentrere sig om en konkret adfærd i stedet for at fokusere på farer. Forandringer i kultur kan - i hvert fald på langt sigt - vise sig at være blandt de mest effektive forebyggende tiltag. Jo mere vi satser på ensidige holdningsændrende tiltag via massemedier og en-vejs kommunikation, jo mindre sandsynligt er det, at vi lykkes med at forandre ulykkesrelateret adfærd. 9 Slide fra Johand Lunds præsentation: overblik over de analyserede kampagner

10 Som noget helt nyt havde arrangørerne af Årsmødet udpeget et panel, et såkaldt reflekterende team, til løbende at perspektivere dagens oplæg og stille spørgsmål. Trio på sidelinjen Trioen bestod af Lars Binderup Larsen, Ulykkes Analyse Gruppen i Odense, Kirsten Jørgensen, specialkonsulent i Arbejdstilsynet og René la Cour Sell, direktør for Rådet for Større Færdselssikkerhed. 10 Hvordan vil du opsummere dagens konference? - Vi fik mange gode diskussioner med gode indlæg, som har givet basis for spørgsmål specielt omkring den kommunale strukturændring, der har været til debat. Særligt vigtig er debatten om det ansvar, som skadestuerne pålægges i forhold til registreringen af tilskadekomst pga. ulykker og hvordan man sikrer en høj kvalitet af data. Der ligger også et stort arbejde i at forberede, hvordan det ulykkesovervågende arbejde skal foregå, siger Lars Binderup Larsen, Ulykkes Analyse Gruppen. Kirsten Jørgensen, specialkonsulent i Arbejdstilsynet, siger: - Jeg er imponeret over de resultater, man har nået på trafiksikkerheden. De kan vise effekten af deres metoder. Det kan vi lære af på både arbejdsmiljøområdet og især hvad angår hjemme- og fritidsulykkerne. Der mangler man totalt fokus. På området for hjemme-fritidsulykker er hun stærk fortaler for, at data bliver indsamlet på skadestuer og i sundhedscentre, for det er her folk henvender sig, hvis de har været ude for en ulykke. Myndigheder som arbejdstilsyn og trafikmyndigheder vil have for store mørketal. - Johan Lunds redegørelse om forskellige virkemidler og metoder er rigtig vigtig at tage fat på. Man har manglet at få sagt, at det er nødvendigt at have mange initiativer og fortsætte over et langt stræk i tid, som gør at man ændrer de normative funktioner i samfundet for det er kulturelt betinget, hvad der er godt og skidt at gøre. Et af de store emner var den kommunale struktur, og hvem der får ansvar for at sikre valide og kontinuerlige data. Fik du svar på det? Nej - dem der kunne svare på det, var ikke tilstede. Vi havde valgt at fokusere på trafikken og de svenske og norske forhold. Jeg synes, at man skal fokusere på hvad man fik, og jeg fik en god debat, rigtig mange gode oplysninger og inspiration til at bruge i mit arbejde. René la Cour Sell, direktør for Rådet for Større Færdselssikkerhed oplevede alt i alt en god dag med spændende indlæg og et godt engagement, men med et kedeligt fravær af bud på hvordan arbejdet skal være i den fremtidige struktur. - Hvordan sikrer vi, at kommunerne fremover leverer det forebyggende arbejde? At vi ikke selv kan svare på det gør det vanskeligt at sige til politikerne, at det er for dårligt, at I ikke har et svar. Det hele står og falder med, at vi mangler et ordentligt dokumentationsgrundlag og ordentlig forskning, der kan vise os, hvilke veje der er bedre at gå end andre. De svenske og norske indspark beviste, at de sammenhængende, orkestrerede tiltag virker, og at det ikke alene er lovgivning, politikontrol eller borgernes ansvar der skal til, for at forebygge ulykker. - Set fra min stol er det horribelt, hvor mange dræbte vi tolererer, for at samfundets transport kan fungere effektivt. Så de gode resultater fra trafikområdet tøver jeg lidt med at kalde en ubetinget succes. Mette Kuch, lægesekretær Randers Centralsygehus. Hvorfor er du her i dag? For at møde andre fra området og for at høre om forebyggelsesarbejdet under den nye struktur om økonomien og hvordan arbejdet skal fordeles og føres videre. Jeg savnede nogle svar, og undrede mig over, at ingen politikere var med. Alle emner, der blev taget op, strandede på økonomien, og det var en skam. Hvad er det vigtigste du tager med hjem? Det er nok kontakten til personalet på sygehusene i Odense og Kolding. Vi har mange erfaringer at udveksle, og vi skal snakke mere sammen. Men også informationerne fra alle oplægsholderne. Hvordan vil du bruge konferencen i dit daglige arbejde? Jeg kan ikke lige omsætte noget konkret, men vi skal diskutere, hvad vi har hørt om og se, hvad vi kan bruge. Resultaterne på trafikområdet og hvad man har gjort i Norge og Sverige var også meget lærerige.

11 Ældretruslen? Indlæggelseshyppighed, fordelt på alder Dagens sidste oplægsholder havde også sat fokus på de ældre og deres faldulykker. Bjarne Laursen, seniorforsker på Statens Institut for Folkesundhed, opførte et drama i tre akter under overskriften Den demografiske trussel Indlæggelseshyppigheden efter ulykker stigere drastisk med alderen Et spøgelse går gennem Europa - ældrespøgelset. Vi har alle hørt, at om år vil der være mange flere ældre og færre unge og midaldrende. Da de ældre er generelt mere syge og plejekrævende end de unge, må alle dele af sundhedssektoren forholde sig til denne demografiske trussel. Det er denne trussel Bjarne Laursen ser nærmere på i sit oplæg. Udviklingen i indlæggelsehyppighed (aldersstandardiseret) Bjarne Laursen 1. akt. Truslen Jeg håber, I kan lide figurer, siger Bjarne Laursen, - for der kommer til at være mange af dem i min præsentation. De mange tabeller og figurer kastede bl.a. lys over hvor mange skader de ældre faktisk har og hvilken udfordring de ældres skader udgør for samfundet. - Vores billede af den der kommer til skade er oftest et barn der falder på sin trehjulede cykel eller en ung, der kører galt i trafikken, indledte Bjarne Lausen. - Så umiddelbart forekommer det underligt, at flere ældre skulle være en udfordring for ulykkesforebyggelsen. Billedet passer også ganske godt med hvad man ser på skadestuen, hvor man hyppigst ser netop børn og unge. Men mange af disse skader er småskader, og blandt dem der indlægges pga. ulykke er der langt flere 80-årige end 10-årige. - Tæller man indlæggelsesdage, som nogenlunde svarer til udgifterne i sygehusvæsenet, ja så ligger de 80-årige 10 gange så mange dage i hospitalssengene som de 10-årige. Risikoen for, at en person bliver indlagt som følge af en ulykke er næsten konstant op til 65 år, hvorefter den stiger eksponentielt med en fordobling for hver 7-8 år alderen stiger. Denne stigning skyldes primært frakturer som følge af fald. Faldulykker er direkte eller indirekte årsag til omkring 1300 dødsfald årligt og 83% af ulykkesindlæggelserne blandt ældre over 65 år, og 4/5 af disse sker i boligen eller plejebolig. 2. akt. Hvad kan vi gøre Bjarne Laursens analyser viser, at når ældre indlægges efter en ulykke, er det næsten altid pga. en faldulykke. Det er altså især disse man skal forebygge. - Der findes allerede evidens for at forebyggelsen virker. Blandt midlerne kan nævnes forbedring af boligindretningen, behandling af nedsat syn, fjernelse af psykofarmaka, motion, styrke- og balancetræning, tilskud af d-vitamin og kalk, behandling af knogleskørhed, hoftebeskyttere men bredspektrede og helst individuelle forebyggelsesprogrammer er mest effektive. Problemet med forebyggelsen er at den isoleret set er dyr og sker i plejesektoren som har lav status, svage pressionsgrupper og få penge. 3. akt. Ældretruslen demonteret I præsentationens sidste akt, løfter Bjarne Laursen sløret for sine vurderinger af, hvor slemt det står til. Hvis vi ser tilbage på de seneste 10 Udviklingen i indlæggelsehyppighed efter ulykker i fire aldersgrupper. For især børn og ældre ses en faldende indlæggelseshyppighed i.perioden års udvikling, kan vi se, at der allerede er sket en vis reduktion i incidensen af hoftenære frakturer blandt ældre i mange områder i Danmark, sandsynligvis som konsekvens af faldforebyggelse og osteoporosebehandling. Hvis denne udvikling fortsætter, vil udviklingen ikke være helt så alvorlig som antydet. I den samme periode har vi set et fald i antallet af indlæggelser i forbindelse med børneulykker og arbejdsulykker, og hvis også denne udvikling fortsætter, vil det samlede antal af indlæggelser, som følge af ulykker forblive nogenlunde konstant, men de ældres andel af disse indlæggelser vil stige fra 37% i dag til ca. 55% i år Dermed bliver også tyngden af indlæggelserne større, med totalt set flere sengedage og mere genoptræning. Bjarnes konklusion er derfor, at hvis udviklingen fortsætter som hidtil, bliver der et klart behov for at omprioritere ulykkesforebyggelsen og behandlingen mod de ældres ulykker. 11

12 Velfærdsstaten og forsikringsbranchen laver ulykker En usikkerhedskultur skal redde Danmark fra at blive en endnu større Big Mother State. Arno Victor Nielsen - Velfærdsstaten bygger på forsikringstanken om, at vi kan slå os til tåls med, at vi bare kan forsikre os. Den beder om, at borgerne er lydige, for så forsikrer staten dem. Ved at indgå i forebyggelse forsøger staten at slippe billigst muligt om forsikring. Sådan sagde Arno Victor Nielsen i det afsluttende indlæg på konferencen. Han sagde det muligvis for at provokere, sætte tanker i gang og vende hele konferencen lidt på hovedet. Og det lykkedes. Arno Victor Nielsen er filosof, forfatter og kommentator i aviser og TV, og han talte under titlen Den Profylaktiske Fristelse. Filosoffen argumenterede ikke bare for, at vi kan leve uden kvinden for at undgå ulykker, men at selve staten har skiftet køn fra Big Brother til Big Mother og er gået fra at være den faderlige forsørgerstat til at blive den moderlige omsorgsstat, der vil blande sig så meget i vores liv og gøremål, at vi nu befinder os i en totalitærstat. - Staten sender en mand ud, som påstår at han kan fortælle mig, hvad der er til mit eget bedste. Familierådgiveren kommer ud og uddanner forældre til at tage omsorg for deres børn. Der sendes en hær af ernæringsrådgivere, sundhedsrådgivere, forebyggelseskonsulenter til de sagesløse. Filosoffen lagde ikke fingrene i mellem når han som en spruttende terrier bjæffede sin kritik af forebyggelsestankegangen ud i salen. - Staten har magt under foregivelse af at redde os fra ulykker. Men det kan den slet ikke, fordi der følger naturlige ulykker med alle de produkter, vi har opfundet, som for eksempel bilen. Ved at opfinde bilen opfandt vi også biluheldet, sagde han. Brug for usikkerhedskultur Godt nok ligger skylden for ulykkerne på vores egne skuldre, men forsikringsbranchen og staten er dem, der har opdraget os til at tænke, som vi gør, understregede filosoffen. - Forsikringsbranchens udbredelse i Europa er med til at afskaffe religionen. Andre steder i verden er de meget i mod forsikringsvæsnet. Men vi har gradvist vænnet os til at forsikre os mod hændelser, som vi selv har været skyld i. Det er gået så langt, at den der ikke forsikrer sig er uansvarlig. Det er helt på hovedet, sagde han og fortsatte: - Staten gør jo alt i den bedste hensigt. Optræder som paparazzifotograf i trafikken. Vi kommer til forhør hos lægen, hvis vi ryger eller ser lidt for tykke ud. For at komme fri af denne forebyggelses- og forsikringskultur må vi have en usikkerhedskultur, i følge Arno Victor Nielsen. - Ingen af dem, der i min generation er blevet til noget, har undgået at udbore deres knallert. Er det så stor en ulykke? Læs hele manuskriptet på hjemmesiden - under Årsmøde præsentationer Kolofon Nyhedsbrevet er udgivet af: Sund By Netværket og Statens Institut for Folkesundhed Artiklerne er skrevet af Gitte Merrild og Marianne Hartz Thomas, Journalister fra bureauet Deadline Press Redaktion: Hanne Møller, SIF og Søren Kølster SBN Grafisk tilrettelæggelse: Hanne Møller Trykkeri: Kailow Tryk Fotograf: Johnny Wichmann 7. årgang. Udkommer 3 gange årligt. Deadline næste nummer: 7. august 2006 Næste nr. udkommer september 2006 Oplag: 1000 ex. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere de indsendte indlæg. Alle indlæg skal være forsynede med af sender -navn og adresse. Indlæg sendes til Hanne Møller: Artikler eller større uddrag må gengives med kildeangivelse og efter aftale med forfatteren.

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx? Relevante web-adresser Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=130455#k1 Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland

Læs mere

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Side 1 10 gode grunde til at lave trafikpolitik på landets skoler Et godt værktøj for skoler og kommuner. I denne pjece giver vi 10 gode grunde til, hvorfor en trafikpolitik

Læs mere

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik Et godt og aktivt ældreliv Dragør Kommunes ældrepolitik Udgivet af: Social, Børn og Kulturudvalget Ansvarshavende redaktør: Mette Brinch, direktør Tekst og redaktion: Pernille Dørr Kjær og Johannes Bo

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit hjem Din Fart? 2010 Hvis du skal i kontakt med pressen kan det være rart at have gennemgået en række af de mest almindelige spørgsmål. Vi har listet nogle op her og også givet et bud på et svar. Kampagnebudskab:

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 DEN LILLE FARTOVERSKRIDELSE Trafikulykker koster hvert år et stort antal døde og kvæstede. Og modsat hvad man måske skulle tro, så kan de mindre forseelser alt for nemt få et tragisk

Læs mere

Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune

Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune Sundhedsafdelingen Lene Stokholm Jensen E-mail lsj@struer.dk Tlf. 96 84 84 25 Dato: 1. februar 2007 J.nr.: 17-1-04 1/12 Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune 2/12 Kommunerne

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER INDHOLD OG BAGGRUND Denne folder udgør en kortfattet præsentation af projektet Offentlige udgifter ved trafikulykker. Folderen fokuserer på offentlige udgifter til

Læs mere

NVF-seminar Færøerne maj 2009

NVF-seminar Færøerne maj 2009 NVF-seminar Færøerne maj 29 Ulykker har omkostninger Ulykker medfører sorg og savn hos familier og venner Vagn Bech, Vejdirektoratet, Vejcenter Nordjylland Ulykker har omkostninger Hvad koster trafikulykkerne?

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

1 Problemformulering CYKELHJELM

1 Problemformulering CYKELHJELM 1 Problemformulering I skal undersøge hvor mange cyklister, der kommer til skade og hvor alvorlige, deres skader er. I skal finde ud af, om cykelhjelm gør nogen forskel, hvis man kommer ud for en ulykke.

Læs mere

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Sundhedspolitik 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Derfor en sundhedspolitik... 3 Hvad er sundhed?... 3 Det omfatter sundhedspolitikken... 4 Borgerrettet og patientrettet

Læs mere

Dialogkort 28 dialogkort Penge, Hjerne, Statistik Venner Gruppedialog om alle kort Tema-baseret Penge Venner

Dialogkort 28 dialogkort Penge, Hjerne, Statistik Venner Gruppedialog om alle kort Tema-baseret Penge Venner Dialogkort Spillet består af 28 dialogkort med spørgsmål, svar og perspektiverende spørgsmål i fire kategorier: Penge, Hjerne, Statistik og Venner. 7.-10. klasse / 15-60 min. Spillevejledning: Gruppedialog

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Se dette nyhedsbrev i en browser

Se dette nyhedsbrev i en browser Se dette nyhedsbrev i en browser Medlemsmøde og generalforsamling d. 26. april kl. 16-20 OBS - Tryk på "Se dette nyhedsbrev i en browser" (øverst) eller tryk "Vis billeder" i dit mailprogram. Der indkaldes

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 26. september 2013 13/19058-1 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN SEPTEMBER 2013 Niels Juels Gade 13 22 København K vd@vd.dk

Læs mere

Inspirationsmøde om fremtidens trafiksikkerhedsarbejde. Velkommen. Erik Basse Kristensen 13. JUNI 2013 INSPIRATIONSMØDE OM TRAFIKSIKKERHED

Inspirationsmøde om fremtidens trafiksikkerhedsarbejde. Velkommen. Erik Basse Kristensen 13. JUNI 2013 INSPIRATIONSMØDE OM TRAFIKSIKKERHED Inspirationsmøde om fremtidens trafiksikkerhedsarbejde Velkommen Erik Basse Kristensen 1 Program Velkomst og nye mål - hvad betyder de? Erik Basse Kristensen, COWI Hvad koster ulykkerne kommunerne? Svend

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN 360 TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet Inddel klassen i grupper Eleverne ser materialet

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 233 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning SOU samråd U om hjemløse Dato / tid 26. januar

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Referat Trafiksikkerhedsplan Følgegruppemøde

Referat Trafiksikkerhedsplan Følgegruppemøde Referat Følgegruppemøde Mødedato: 25. september 2007 Tidspunkt: 16:00 Mødenr.: 2 Sted: Administrationsbygningen Faaborg, Mødelokale M21 Deltagere: Jack Foged Erhvervsrådet Torben Smith Handicaprådet Peter

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

12-05-2015 Anti Fart. kampagne. Kom it. Jim Gislinge CELF

12-05-2015 Anti Fart. kampagne. Kom it. Jim Gislinge CELF 12-05-2015 Anti Fart kampagne Kom it Jim Gislinge CELF Indhold Problem-analyse... 2 Problem-analyse Emne: Folk overholder ikke farten Formål: Lave en kampagne der får folk til at overholde fart grænserne

Læs mere

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED 27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ]

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ] Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMSAH Koordineret med: Sagsnr.: 1609031

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK

SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK ANBEFALINGER FRA Høring om Seksuel sundhed i Danmark afholdt på Christiansborg den 19. april 2007 Af Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv

Læs mere

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Af konsulent Niels Helberg, Helberg Analyse og Planlægningsrådgivning Ingeniør Anne Mette Lundbirk, Vejsektorudvikling,Vejdirektoratet Baggrund

Læs mere

TRAFIKSIKKER VIRKSOMHED

TRAFIKSIKKER VIRKSOMHED TRAFIKSIKKER VIRKSOMHED FAKTA 90 pct. af alle ulykker skyldes menneskelige fejl. Hver fjerde arbejdsulykke med døden til følge sker i trafikken. En sælger kører i gennemsnit 50.000 km om året. Ca. 1/4

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Helle Huse, Rambøll Nyvig A/S Thyra Uth Thomsen, Roskilde Universitets Center Troels Andersen, Odense Kommune Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Læs mere

Ulykkesprofil. Udarbejdet af Astrid Gisèle Veloso Bjarne Laursen Hanne Møller

Ulykkesprofil. Udarbejdet af Astrid Gisèle Veloso Bjarne Laursen Hanne Møller Ulykkesprofil Udarbejdet af Astrid Gisèle Veloso Bjarne Laursen Hanne Møller Statens Institut for Folkesundhed Marts 27 Ulykkesprofil for Viborg Kommune Astrid Gisèle Veloso, Bjarne Laursen og Hanne Møller.

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

NOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort. 15. januar 2017

NOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort. 15. januar 2017 15. januar 2017 NOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort Dansk Folkeparti har foreslået afskaffelse af kravet om at 75+ årige skal undersøges af lægen for at forny

Læs mere

TRAFIKHJULET TEST DIN VIDEN OG VIND!

TRAFIKHJULET TEST DIN VIDEN OG VIND! Placering af telt: Kæmpestranden mellem J14 Alle arrangementer er åbne og kræver ikke tilmelding Torsdag 11.juni 15.00-16.00 TRAFIKHJULET TEST DIN VIDEN OG VIND! Hvor meget ved danskerne egentlig om trafiksikkerhed?

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Organisering af forebyggelse Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet

Organisering af forebyggelse Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Arbejds-og Miljømedicinsk Årsmøde 20. april 2007, Nyborg Organisering af forebyggelse Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Kommunalreformen og det forebyggende arbejde 1. Kommunerne er blevet hovedaktør

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

"Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi"

Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi Workshop: "Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi" Mødeleder: Jan Kildebogaard, CTT, DTU Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 101 Workshop: Teknologi" "Trafikinformatik på nettet - Organisation

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Hvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side.

Hvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side. Hvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side. Hvorfor kun spare millioner på nedskæringer, når kommuner kan spare milliarder på forebyggel En god start som forældre

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt. Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt. Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt 1 Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther Anledning: Samråd i Folketingets Retsudvalg J.nr. 2007-4736

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet

Læs mere

Formål med Sund By Netværket

Formål med Sund By Netværket Formål med Sund By Netværket Sund By Netværket er et netværk for kommuner og regioner som politisk har besluttet at indgå i et forpligtende samarbejde for at styrke og udvikle det lokale sundhedsfremmende

Læs mere

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Da Faaborg-Midtfyn kommune skal spare penge i fremtiden, er der blevet udarbejdet et sparekatalog, som blev offentliggjort i maj måned. Af sparekataloget

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

3. at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler at tage arbejdsgruppens forslag til indsatsområder til efterretning.

3. at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler at tage arbejdsgruppens forslag til indsatsområder til efterretning. Side 1 Pkt.nr. 4 Indsatsområder vedr. sundhedsredegørelsen 1998 2001. 275998 Indstilling: 1. at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler at kommissorium for arbejdsgruppen

Læs mere

Referat til Regionsbestyrelsesmøde 21. august 2015 kl i mødelokalet på Nørre Voldgade 90, st, 1358 København K

Referat til Regionsbestyrelsesmøde 21. august 2015 kl i mødelokalet på Nørre Voldgade 90, st, 1358 København K Referat til Regionsbestyrelsesmøde 21. august 2015 kl. 15.00-17.00 i mødelokalet på Nørre Voldgade 90, st, 1358 København K Indhold Referat til Regionsbestyrelsesmøde... 1 1. Velkommen v. Tine Nielsen

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Tovholder/ordstyrer: Pernille Vedsted, Arbejdsmiljøcentret Talere: Søren Jensen, CEO, Go Appified Tue Isaksen, Organisationspsykolog, Arbejdsmiljøcentret Dorte Rosendahl

Læs mere

Dagsorden. Velkomst ved formanden Godkendelse af dagsorden Trafiksikkerhedsarbejdet i 2015. Kampagner i 2015 Revision af kommunens cykelruteplan

Dagsorden. Velkomst ved formanden Godkendelse af dagsorden Trafiksikkerhedsarbejdet i 2015. Kampagner i 2015 Revision af kommunens cykelruteplan Dagsorden Velkomst ved formanden Godkendelse af dagsorden Trafiksikkerhedsarbejdet i 2015 Udvikling i uheld og personskader i perioden 2007-2014 Disponering af trafiksikkerhedsmidler i 2015 Rundkørslen

Læs mere

Foreløbige ulykkestal maj 2016

Foreløbige ulykkestal maj 2016 Dato 23. juni 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-5 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal maj 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1029 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27.

Læs mere