En god revisor er dyr, men tør man have en billig? 2. Er der styr på virksomhedens forsikringer? 3. Hvidvaskningsdirektivet hvilke regler gælder?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En god revisor er dyr, men tør man have en billig? 2. Er der styr på virksomhedens forsikringer? 3. Hvidvaskningsdirektivet hvilke regler gælder?"

Transkript

1 Er der styr på virksomhedens forsikringer? For mange små og mellemstore virksomheder kan det ofte være uoverskueligt at danne sig et overblik over, hvilke forsikringer man bør have. Få overblikket her. 5 Iværksætterselskab (IVS) Hvilken type virksomhed gemmer sig typisk bag selskabsformen? Og hvor levedygtige har IVS'erne vist sig at være? En god revisor er dyr, men tør man have en billig? 2 Er der styr på virksomhedens forsikringer? 3 Hvidvaskningsdirektivet hvilke regler gælder? 4 Iværksætterselskaber de første erfaringer 5 Kan virksomhedsordningen fortsætte efter salg af virksomhed? 6 Lønmodtager eller honorarmodtager? 6 Ansæt en elev eller lærling og få del i opsvinget 7 Vi noterer at... 8 Østre Stationsvej 43, 1 tv 5000 Odense Telefon Fax

2 2 En god revisor er dyr, men tør man have en billig? Af Finn Elkjær, direktør En god revisor er dyr. Men det har flere årsager. Indledningsvist kan man pege på, at en statsautoriseret revisor har en lang uddannelse, der typisk afsluttes i års alderen. Da mange firmaer traditionelt har haft kutyme for, at en statsautoriseret revisor skal trække sig ved års alderen, for at give plads til yngre kræfter, har der altså ikke været mange år for revisoren til at optjene sin løn. Reg lerne er nu ændret, men mange kunder fravælger typisk stadig en ældre revisor. Derudover har revisorer i dag en række forpligtelser, som offentligheden har svært ved at gennemskue og forstå. Selv for små klienter skal revisor håndtere en meget stor mængde papir. Revisor skal udover revisionen (og for mindre virksomhe der ofte årsrapporten) lave en omfattende dokumentation af det udførte arbejde, udarbejde revisions aftaler, som skal holdes ajour, revisionsprotokollater (som er en dansk særhed), og ledelseserklærin ger, der ofte betegnes som revisors fraskrivelse af sit ansvar, hvilket dog ikke er tilfældet. I stadigt stigende omfang er lovpligtig intern og ekstern kvalitetskontrol af revisorerne (betalt af revisorerne selv) et andet omkostningsfuldt ele- ment, der påvirker prisen på revisorernes ydelser. I "gamle dage" kom en revisor langt med sund fornuft. Sådan er det ikke længere. Der findes i dag hele fire standardiserede erklæringer, som kan vælges af virksomheder efter størrelse eller ønske. Det drejer sig om: Revisionserklæring Erklæring om udvidet gennemgang Reviewerklæring Erklæring uden sikkerhed Pengeinstitutter foretrækker en revisionserklæring for en sikkerheds skyld, og SKAT ken der typisk ikke forskel på de enkelte erklæringer. Endelig er branchen som alle andre præget af stor konkurrence. Selve revisionsydelsen er især i større virksomheder ofte i udbud, idet såkaldte "professionelle bestyrelser" primært tænker i resultater for den virksomhed, de nu er valgt i, fremfor i omfanget og værdien af den ydelse, de køber af revisor. De fleste revisorer har formentlig også selv personlige erfaringer med tilfælde, hvor revisorydelsen er blevet presset betragteligt i pris på bekostning af loyalitet og (formentlig) i sidste ende kvalitet. Revisor lever et farligt liv At blive indklaget for Revisornævnet (tidligere Disciplinærnævnet) er i dag heller ikke nødvendigvis no get, en revisor bør skamme sig over, modsat i "gamle dage". Dengang blev man kun indklaget, hvis man notorisk havde lavet dårligt arbejde, og DET var rimeligt. Et blik på nutidens kendelser viser, at re visor ofte bliver indklaget og dømt for formelle fejl, som er uden nogen form for praktisk betyd ning, frem for reelle fejl, som naturligvis skal sanktioneres. Når man ser bødesanktionerne for rent formelle fejl, i forhold til advokaters fejl, kan man som revisor godt blive noget forundret. Advokater får kun en brøkdel af den straf, som revisor får, angiveligt fordi en advokat er partsrepræ sentant, mens en revisor er offentlighedens tillidsrepræsentant. Ovenstående skal ikke ses som et forsvar for høje honorarer, men kan måske kaste lys over og hjælpe med at forklare, hvorfor revisorhonorarerne har det niveau, de har.

3 3 Er der styr på virksomhedens forsikringer? Af Thomas Schäffner, Marsh A/S For mange små og mellemstore virksomheder kan det ofte være uoverskueligt at danne sig et overblik over, hvilke forsikringer man bør have. En af årsagerne er, at der ikke findes noget entydigt svar på, hvilke forsikringer en virksomhed skal købe. Det afhænger meget af virksomhedens risikoprofil, risikovillighed og virksomhedstypen. Men med en god portion sund fornuft, og lidt professionel bistand, er der hjælp at hente. Lynet kan slå ned. Bilen kan blive stjålet. Konkurrenten kan løbe med din opskrift på succes. I de værste tilfælde er der stort set ingen grænser for, hvad der kan gå galt, hvis uheldet er ude. Denne artikel giver en kort beskrivelse af nogle konkrete scenarier, hvor en forsikring kan være særdeles værdifuld, samt giver afslutningsvis et overblik over, hvilke forsikringer man som virksomhed bør overveje at tegne. fabrik, som på grund af en defekt eksploderer og dermed forvolder skade på både kundens medarbejdere og materiel. Det sker også, at virksomheder bliver udsat for uberettigede erstatningskrav og bruger en masse tid og penge på at få dem afvist ved domstolene. Erstatningsansvaret i alle ovenstående tilfælde er noget, virksomheden kan forsikre sig mod med en erhvervs- og produktansvarsforsikring. adgangskoder og sikkerhedsnøgler, og dermed også ofte adgang til virksomhedens netbank. Lykkes det kan den it-kriminelle tømme virksomhedens konti via netbanken og overføre beløbet til sig selv eller oftere til et såkaldt "muldyr", der via et netværk af transaktioner skjuler den itkriminelles identitet. Den risiko kan virksomheden afdække ved enten at tegne en kriminalitetsforsikring eller en målrettet netbankforsikring. Erhvervs- og produktansvarsforsikring Hvis en medarbejder er skyld i skade på andre mennesker eller deres ting i forbindelse med udførelsen af virksomhedens arbejde, er det virksomheden (som arbejdsgiver), der skal betale erstatning. Selv de mest forsigtige og fornuftige personer kan komme til at forårsage en skade. Erfaringen viser, at det sker i alle typer af virksomheder, og at det i værste fald kan true virksomhedens eksistens. På produktansvarssiden sker det, at en virksomhed har leveret et produkt med en defekt, som i værste fald forvolder både person- og tingskade. Et eksempel kunne være en maskindel til en Indbrud i virksomhedens netbank en overset risiko Langt de fleste virksomheder har i dag it-systemer med et højt sikkerhedsniveau, og derfor er det heldigvis sjældent, at det lykkes it-kriminelle at bryde ind i en virksomheds netbank. Når det lykkes, kan det dog ramme virksomheden hårdt økonomisk, da det er virksomheden selv, der hæfter for misbrug. Indbruddene sker normalt ved, at de it-kriminelle lægger spionprogrammer på virksomhedens computer. Spionprogrammet giver de it-kriminelle adgang til alt på virksomhedens computer, for eksempel dokumenter, fotos, mailboks, Forsikringsoverblik Et godt råd til virksomhederne er at udarbejde en udførlig forretningsplan, før de overhovedet begynder at overveje, hvilke forsikringer der skal tegnes. Forretningsplanen bør indeholde en lang række worst case-scenarier. Først når virksomheden har dannet sig et overblik over alle relevante risici, er de i stand til at træffe de rigtige forsikringsvalg. Nedenstående skema er udarbejdet med henblik på at give virksomheder en hjælpende hånd til at danne sig et overblik over, hvilke forsikringstyper man bør overveje under hver af de essentielle dele af virksomheden. Virksomhedens aktiver Virksomhedens ansvar Virksomhedens medarbejdere Tingskade: Bygninger & løsøre Erhvervs- og produktansvar Ulykke Driftstab Professionelt ansvar Sundhed Motorkøretøj Direktions- og bestyrelsesansvar Rejse Maskinkasko Arbejdsskade Transportforsikring Erhvervsevnetab Immaterielle rettigheder Kritisk sygdom og liv Kriminalitet og netbank

4 4 Hvidvaskningsdirektivet hvilke regler gælder? Af Jeppe Hallager, advokatfuldmægtig, HjulmandKaptain I det følgende gives et kort indblik i de regler, der gælder for en række finansielle virksomheder og liberale erhverv i forbindelse med forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme. Artiklen kan forhåbentlig forklare en del af de krav, som kunderne i disse virksomheders bliver mødt med og som de formentlig ofte undrer sig over. INDLEDNING I forskellige sammenhænge støder både privatpersoner og erhvervsvirksomheder på, at eksempelvis deres bank, en advokat eller en revisor stiller krav om, at der skal afgives visse informationer og udleveres forskellige former for legitimation. Baggrunden for dette er, at denne type af virksomheder er underlagt en række særlige forpligtelser, der fremgår af den såkaldte hvidvaskningslov. Reglerne i denne lov bygger på et direktiv fra EU, der har til formål at bekæmpe kriminalitet, herunder terrorisme, ved at begrænse mulighederne for misbrug af det finansielle system til at hvidvaske penge og til at finansiere terrorvirksomhed. Samtidig skal reglerne lette politiets efterforskning af kriminalitet, herunder terrorisme. Ved hvidvaskning forstås generelt et forløb, hvor oprindelsen af midler søges tilsløret for at undgå, at myndighederne finder ud af, at midlerne stammer fra kriminelle aktiviteter, eksempelvis handel med narkotika. Terrorfinansiering er udtryk for, at midler overføres til personer eller organisationer, der anvender midlerne til finansiering af terroraktiviteter, uanset om midlerne stammer fra kriminelle handlinger. HVEM ER OMFATTET De virksomheder, der er underlagt forpligtelserne i hvidvaskningsloven, kan overordnet inddeles i fire kategorier, som alle er kendetegnet ved, at de ofte håndterer transaktioner, hvor der kan være risiko for hvidvaskning eller finansiering af terrorisme. Det drejer sig om finansielle virksomheder, advokater, revisorer og ejendomsmæglere. De finansielle virksomheder omfatter blandt andet banker, sparekasser, pensionskasser og forsikringsvirksomheder. HVILKE PLIGTER ER DE UNDERLAGT? En af de grundlæggende forpligtelser er, at de pågældende virksomheder skal "kende deres kunder". Dette indebærer, at der skal opnås kendskab til den enkelte kundes identitet, og at identiteten kontrolleres på baggrund af udleveret legitimation. Fysiske kunder, hvilket almindeligvis er privatpersoner, skal som udgangspunkt udlevere oplysninger, som gør det muligt at identificere kunden. Der skal således afgives oplysning om navn, adresse og CPR-nr. eller anden lignende identifikation. Identitetsoplysningerne skal som udgangspunkt kontrolleres på baggrund af legitimationsdokumenter, eksempelvis kørekort, pas og sygesikringskort. Ved virksomhedskunder skal der ligeledes afgives oplysninger, som gør det muligt at identificere kunden, herunder navn, adresse og CVR-nr. Der stilles ligeledes krav om legitimation som dokumentation for identitetsoplysningerne. Samtidig skal der afgives oplysning om, hvem der ejer det selskab, der er kunde. Endelig skal der indhentes oplysninger om identiteten af den fysiske person, der eksempelvis via en række selskaber ejer det selskab, der konkret er kunde. Det enkelte kundeforhold skal overvåges, og der skal løbende ske ajourføring af de kundeoplysninger, der er indhentet. I sammenhæng med ovennævnte krav om kendskabet til kunderne påhviler der virksomhederne en særlig opmærksomhedspligt. Forpligtelsen indebærer, at de skal være særligt opmærksomme på aktiviteter, der kan have tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Det drejer sig derfor især om komplekse eller usædvanligt store transaktioner og usædvanlige transaktionsmønstre set i forhold til kunden. Hvis der konstateres transaktioner som disse, skal formålet med transaktionen undersøges. Hvis undersøgelserne ikke fører til afkræftelse af en konkret mistanke om eksempelvis hvidvaskning, har virksomheden pligt til at underrette Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet. KONTANTFORBUDDET Der er i Danmark indført en særlig regel om modtagelse af kontantbetalinger, der gælder for forhandlere af genstande og auktionsholdere. Reglen omtales almindeligvis som kontantforbuddet. Det særlige ved reglen er, at den som den eneste regel i hvidvaskningsloven gælder for en

5 5 videre kreds end de virksomheder, der er omtalt under punkt 2. Ifølge den pågældende regel må forhandlere af genstande samt auktionsholdere ikke modtage kontantbetalinger på kr. eller derover. Dette gælder, uanset om betalingen sker på én gang eller ved flere betalinger, der ser ud til at være indbyrdes forbundet. Ved kontantbetalinger forstås betalinger med sedler og mønter og ikke betalinger ved brug af betalingskort. Begrebet "genstande" dækker over fysiske ting, herunder også gavekort, telefonkort og lignende, som har en fast handelsværdi. Tjenesteydelser er derfor ikke omfattet. Såfremt der er tale om en både fysiske ting og en tjenesteydelse, skal der skelnes mellem værdien på den fysiske ting og tjenesteydelsen. Hvis en virksomhed har solgt et køkken, og virksomheden skal stå for at sætte køkkenet op, må den kontante betaling for køkkenet ikke overstige kr. Kontantforbuddet er derfor særligt relevant i brancher, hvor der ofte indgår større kontantbeløb, herunder guldsmede og bilforhandlere. Kontantforbuddet gælder ikke handler mellem private. TILSYN OG STRAF For at sikre virksomhedernes overholdelse af reglerne i hvidvaskningsloven er en række forskellige myndigheder og institutioner pålagt at føre tilsyn med reglerne. Hvis en virksomhed rent faktisk overtræder kontantforbuddet ved at tage imod mere end de kr. i kontanter, kan det let blive dyrt. Bødestraffen er 25 % af det beløb, der overstiger den tilladte grænse, dog mindst kr. Derudover kan virksomhedens øverste ansvarlige også blive personligt straffet. Typisk ved idømmelse af en bøde på 10 % af det strafbeløb, som virksomheden skal betale, eller i grovere tilfælde, ved fængselsstraf. Som virksomhed og ansvarlig ledelse er der således al mulig grund til at være opmærksom på, at hvidvaskningsloven ikke bliver overtrådt. Iværksætterselskaber de første erfaringer Af Jesper Bierregaard, partner, DAHL Advokatfirma Med virkning fra den 1. januar 2014 blev det muligt at stifte et såkaldt iværksætterselskab (IVS). Men hvilken type virksomhed gemmer sig typisk bag selskabsformen? Og hvor levedygtige har IVS'erne vist sig at være? Med virkning fra den 1. januar 2014 blev det muligt at stifte et såkaldt iværksætterselskab (IVS). Et IVS er reguleret efter samme regler som anpartsselskaber og kan stiftes med en selskabskapital på mellem 1 kr. og kr. Selskabet skal herefter opbygge kapitalen i selskabet ved, at selskabet sparer 25 % af det årlige overskud op, indtil selskabskapitalen og en særlig reserve til det opsparede overskud samlet udgør kr. Dette svarer til minimumskapitalen for et anpartsselskab. Derefter kan iværksætterselskabet, hvis anpartshaverne ønsker det, omregistreres til et anpartsselskab (ApS). I skrivende stund (juli 2015) kan det ved en søgning på Erhvervsstyrelsens selskabsregistreringsløsning (Virk.dk) konstateres, at der pt. er oprettet ca IVS ere. Virksomhedstyper Bedømt ud fra selskabernes navne er en overvejende andel heraf holdingselskaber, dvs. selskaber der har til formål at eje kapitalandele i andre selskaber. Der er således kun etableret relativt få IVS ere, der har egentlig virksomhedsdrift for øje. Dette hænger naturligt sammen med det forhold, at et IVS af mange i kommerciel henseende opfattes som mindre egnet end fx et ApS eller A/S til drift af virksomhed. Ofte vil både selskabets finansieringspartner og samhandelspartnere kræve en personlig hæftelse eller anden betryggende sikkerhed fra IVS ets ejer som sikkerhed for, at selskabet opfylder sine forpligtelser. Dermed er ejeren jo reelt set ikke bedre stillet i forhold til at drive virksomheden i personlig regi! Hertil kommer, at kendskabet til IVS et med sine kun 1½ år på bagen som en alternativ selskabsform til ApS og A/S fortsat ikke er så udbredt, herunder navnlig ikke i forhold til udenlandske kunder og samhandelspartnere m.v. Hvor levedygtige har de været? Af de ca registrerede IVS ere har blot ca. 75 selskaber efterfølgende skiftet status som følge af enten opløsning eller konkurs. Den frygt mange havde for, at IVS ere ville blive anvendt af mere eller mindre seriøse iværksættere til at føre deres forretningsideer ud i livet uden at sætte privatøkonomien på spil og med en lavine af konkurser til følge, har altså (endnu) ikke vist sig at holde stik. Selvom et IVS kan stiftes med blot 1 krone, og dermed ikke kræver synderlig meget likviditet, skal man være opmærksom på, at SKAT kan stille krav om sikkerhed, når man anmelder selskabet til momsregistrering. IVS ere kan (såvel som andre selskabsformer) blive mødt med krav om sikkerhedsstillelse fra SKAT i forbindelse med momsregistrering af selskabet. SKAT er berettiget til at kræve sikkerhed i tilfælde, hvor personerne bag selskabet inden for de seneste fem år enten som ejer, som direktionseller bestyrelsesmedlem m.v. har haft væsentlig indflydelse på en anden virksomhed, der har påført staten et samlet tab som følge af konkurs eller anden insolvens eller har skabt en usikret restance til told-og skatteforvaltningen på mere end kr. Den krævede sikkerhed stilles oftest i form af bankgaranti, men den kan også stilles i form af børsnoterede obligationer, kontant indskud eller anden betryggende sikkerhed. Kravet om sikkerhedsstillelse kan ramme såvel nyetablerede selskaber som igangværende selskaber. Størrelsen af sikkerheden beror på et skøn. Udgangspunktet er, at der skal stilles sikkerhed for et beløb, der svarer til virksomhedens restancer med skatter eller afgifter m.v., der opkræves efter opkrævningsloven, og det forventede gennemsnitlige tilsvar i en 3-måneders-periode. Det gennemsnitlige tilsvar beregnes for igangværende virksomheder på baggrund af det senest afleverede årsregnskab.

6 6 Kan virksomhedsordningen fortsætte efter salg af virksomhed? Af Mikael Risager, tax partner Når en selvstændig erhvervsdrivende ophører med virksomhed, kan virksomhedsordningen ikke længere anvendes derved mistes muligheden for at udskyde den endelige skattebetaling af opsparet overskud. Ved at etablere en ny virksomhed kan den endelige beskatning fortsat udskydes. Med hvor lille en virksomhed kan man nøjes med? I virksomhedsordningen kan den erhvervsdrivende nøjes med at betale en foreløbig skat på 22 % (2016-sats) af indkomst, som man opsparer i ordningen. Dermed kan den endelige skat af denne del af indkomsten udskydes til betaling på et senere fremtidigt tidspunkt. Det er en rentefri manøvre, som giver mulighed for personlig optimering af privatøkonomien. Ønsker en person at forsøge at "holde liv" i virksomhedsordningen også efter ophør af virksomheden, er det ret centralt, at der fortsat eksisterer (eller etableres ny) virksomhed, som også SKAT anser for at være en virksomhed. Bedømmelse af, om der eksisterer en virksomhed, sker på et konkret grundlag for den omhandlede virksomhed. I bedømmelsen indgår en række forskellige elementer. Praksis viser, at der er særligt fokus på, om virksomheden er rentabel, og hvis ikke, om virksomheden har en vis intensitet, om virksomheden udøves nogenlunde regelmæssigt, og om virksomheden har en helt underordnet karakter. I et tilfælde var investeringen 500 kr. i et redskabsskur, hvor der var en husleje på kr. årligt, og som bidrog med et overskud på kr. årligt før revisoromkostninger. Desværre måtte indehaveren have assistance til udarbejdelse af regnskabet, og efter fradrag af udgifter hertil blev det et underskud. Investeringen anses herefter ikke for at være rentabel, af meget ringe intensitet, samt af underordnet karakter og derfor kunne det skattemæssigt ikke anses for en virksomhed. Indehaveren kunne således ikke opretholde udskydelse af de endelige skatter og blev bedt om at efterbetale den udskudte skat. I et andet tilfælde var investeringen i en garage til udlejning, hvor der blev opnået et årligt overskud på 900 kr. før revisoromkostninger. På trods af et endnu lavere resultat end i forrige tilfælde kunne indehaveren undlade at henføre revisoromkostninger til resultatet, således at virksomhedens resultat var positivt. Dermed var virksomheden rentabel, og virksomhedsordningen kunne anvendes. Konklusion Selvom praksis på området her kun er skitseret, kan man således konkludere, at hvis en investering giver overskud, så øges sandsynligheden for at opretholde en virksomhedsordning. Det er altså helt centralt for opnåelse af målet planlagt udskydelse og optimering af endelig skattebetaling at etablering af / investering i en ny virksomhed først og fremmest medfører overskud. Lønmodtager eller honorarmodtager? Af Janni Klinge Stenger, jurist, Ase Selvstændig Hvad vil det sige at være honorarmodtager fremfor lønmodtager? Og hvad kan konsekvensen af en forkert vurdering være for en arbejdsgiver? Hvornår er man lønmodtager Der er ingen generel definition af begrebet lønmodtager. Om man er lønmodtager kommer an på det regelsæt, man vurderer ud fra, da definitionen er forskellig fra lov til lov. Følgende kriterier er vejledende: Arbejdet udføres i arbejdsgivers navn og for arbejdsgivers regning og risiko. Der er indgået en aftale om en løbende arbejdsydelse, som arbejdsgiver disponerer over. Der modtages vederlag for det arbejde, der udføres, ikke for præstationen af et bestemt resultat. Arbejdet udføres efter arbejdsgivers instrukser og er undergivet arbejdsgivers tilsyn og kontrol. Arbejdet skal udføres personligt. Kendetegn for en honorarmodtager En honorarmodtager kendetegnes typisk ved, at pågældende modtager et fast honorar for et stykke arbejde. En honorarmodtager har ikke en økonomisk risiko ved udførelse af arbejdet, men en honorarmodtager vil ikke være part i et ansættelsesforhold på samme måde som en lønmodtager. Eksempelvis vil foredragsholdere ofte være honorarmodtagere. Konsekvens ved en forkert vurdering De ansættelsesretlige love og eventuelt de kollektive overenskomster finder anvendelse, når der er tale om en lønmodtager, men ikke over for en honorarmodtager. Det betyder blandt andet, at en lønmodtager har ret til ferie efter ferieloven, en kontrakt der overholder ansættelsesbevisloven og eventuelt rettigheder ifølge funktionærloven, såsom løn under sygdom og lovbestemte opsigelsesvarsler. Hvis arbejdsgiver er omfattet af en kollektiv overenskomst, kan lønmodtageren have krav på en bestemt løn, pension, feriefridage med mere. Er en honorarmodtager reelt lønmodtager, kan konsekvensen være et efterbetalingskrav. Vær opmærksom på, at det er de faktiske forhold, der er afgørende. Man kan ikke aftale sig ud af lønmodtagerstatus ved at kalde det honorararbejde.

7 7 Ansæt en elev eller lærling og få del i opsvinget Af Simon Neergaard-Holm, chefkonsulent, Dansk Arbejdsgiverforening Ansættelse af en elev eller lærling kan sikre virksomheden den nødvendige arbejdskraft i det kommende økonomiske opsving. Samtidig dækker Arbejdsgiverens Uddannelsesbidrag (AUB) virksomhedens lønudgifter i de perioder, hvor eleven er på skoleophold. Danmark er netop nu på vej mod et opsving i økonomien. En af de største udfordringer i opsvinget kan dog meget vel blive, at virksomhederne kommer til at mangle faglært arbejdskraft. Det skyldes, at flere ældre medarbejdere går på pension, og der er færre unge til at erstatte dem. I den forbindelse kan ansættelse af elever og lærlinge være en god mulighed for virksomheden. At virksomheden også har mulighed for at få lønrefusion gennem Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), når medarbejderen er på skoleophold, gør blot ansættelsen af en elev eller lærling mere attraktiv. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) giver tilskud Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) er en selvstændig institution, der blev oprettet ved lov i 1977, og som i dag administrativt er en del af ATP-koncernen. AUB har til formål at understøtte virksomheder, der ansætter elever og lærlinge, og som derved uddanner den arbejdskraft, som virksomhederne skal bruge i fremtiden. Alle virksomheder med mere end én fuldtidsansat medarbejder betaler bidrag til AUB. AUB administrerer forskellige refusions- og tilskudsordninger til virksomheder, elever og erhvervsskoler. AUB-ordningen omfatter også betaling af tilskud til arbejdsgivere, der har haft befordringsudgifter i forbindelse med elevers skoleophold. Lønrefusion under skoleophold AUB er således med til at gøre det mere attraktivt at ansætte og beskæftige elever og lærlinge ved at betale lønrefusion for virksomhedens lønudgift i forbindelse med elevens skoleophold. Lønrefusion udbetales, når følgende betingelser er opfyldt: Der skal mellem virksomhed og elev foreligge en skriftlig uddannelsesaftale, som både omfatter praktik i virksomheden og skoleophold. Uddannelsesaftalen, der skal være registreret af en erhvervsskole, skal forpligte arbejdsgiveren til at betale løn i hele aftaleperioden. Findes der en kollektiv overenskomst, skal alle arbejdsgivere inden for beskæftigelsesområdet mindst betale løn efter reglerne i denne overenskomst. Under skoleopholdet må eleven ikke arbejde for virksomheden. Der findes i dag fire lønrefusionssatser, der er afhængig af elevens læreår. Herudover er der en særlig refusionssats for elever over 25 år (voksenelever). Lønrefusionen kan ikke overstige elevens løn under skoleopholdet. Lønrefusion og befordring refunderes automatisk AUB betaler også virksomhedens befordringsudgifter i forbindelse med elevers skoleophold. Tilskuddet udgør højst 80 pct. af udgifterne til billigste, offentlige befordringsmiddel. Det fremgår af overenskomsten for uddannelsesområdet, om eleven har krav på dækning af sine udgifter til befordring. Er eleven indkvarteret under skoleopholdet, ydes der befordringstilskud for rejsen til og fra indkvarteringsstedet. Der ydes desuden befordringstilskud, hvis eleven rejser til og fra sædvanlig bopæl i forbindelse med weekend, påske- og juleferie. Både refusion af lønudgift og befordringstilskuddet bliver af ATP automatisk udbetalt til virksomhedens Nem-Konto. Det sker på grundlag af erhvervsskolens registrering af elevens skoleophold, som oplyses over for virksomheden. Arbejdsgiver skal derfor kun reagere, hvis der er udbetalt et andet beløb til dækning af eleven, end det skolen har oplyst. Selv i de tilfælde, hvor arbejdsgiver eller skole ændrer oplysninger, vil reguleringen ske automatisk, så arbejdsgiver heller ikke skal foretage sig noget her. Få mere information om AUB her:

8 8 Vi noterer at... Af Erik Høegh, tax partner Aldersopsparing og konvertering af kapitalpension Der er ikke længere fradrag for indbetalinger på kapitalpension. Derfor vil kapitalpensionskonti som udgangspunkt være hvilende indtil udbetalingstidspunktet. Når pensionsalderen opnås, udbetales kontoen med en afgift på 40 % af pensionsværdien. Der er mulighed for at konvertere en kapitalpensionskonto til en aldersopsparing. Ved konverteringen betales en afgift af indestående på kapitalpensionskontoen, og derfor skal der ikke betales skat eller afgift, når aldersopsparingen udbetales ved opnåelse af pensionsalderen. Hvis konverteringen fra kapitalpension til alderspension finder sted inden udgangen af 2015, opnås en afgiftsrabat på 2,7 %, idet der i så fald alene skal betales en afgift på 37,3 %. Ved konvertering efter 2015 skal der betales en afgift på 40 %. Indbetalinger på en aldersopsparing kan ikke fratrækkes i den skattepligtige indkomst. Til gengæld er udbetalingen ved pensionsalderen skatte- og afgiftsfri. Afkastet af aldersopsparingen beskattes med 15,3 % efter pensionsafkastbeskatningsloven, hvilket er betydeligt lavere end beskatning af afkastet på frie midler. Der kan i 2015 højst indbetales et beløb på kr Aldersopsparingen er fritaget for kreditorforfølgning, så længe den ikke er blevet udbetalt. Opsparingen kan placeres på en kontantkonto eller vælges brugt til placering i værdipapirer. Selskaber ny selvangivelsesfrist SKAT har haft betydelige udfordringer med det nye digitale system til selskabers selvangivelse. Derfor er selvangivelsesfristen for indkomståret 2014 yderligere udskudt med én måned, således at selvangivelsesfristen herefter er den 1. september Tilsvarende er selvangivelsesfristen for indkomståret 2015 udskudt til den 1. september Udskydelsen af selvangivelsesfristen gælder tilsvarende for underskudsregistrering. Årsopgørelserne for indkomståret 2014 forventes dannet sidst i oktober Udbetaling af ekstraordinært udbytte Udgangspunktet er, at kapitalejere af anparter eller aktier kun får udbetaling af udbytte vedtaget på den ordinære generalforsamling. Der er dog mulighed for at få en ekstraordinær udbetaling af udbytte. En sådan udbytteudlodning skal ske på en ekstraordinær generalforsamling, som indkaldes af kapitalejerne. Beløb som selskabet har henlagt til frie reserver kan udbetales, ligesom oparbejdet overskud efter regnskabsåret udløb. Til vurdering af selskabets økonomiske situation før der sker udbetaling, skal der udarbejdes en mellembalance. Er der revisionspligt i selskabet, skal revisoren godkende og underskrive mellembalancen. Der er dog kun krav om udarbejdelse af mellembalance i de tilfælde, hvor balancen fra årsregnskabet er mere end 6 måneder gammel. Digital Post Fra den 1. november 2013 er bestemmelserne om Digital Post trådt i kraft. Alle virksomheder med et CVR-nummer er herefter omfattet af obligatorisk Digital Post. Det er virksomhedens ansvar, at adressen er opdateret i CVR-registeret, så underretningsbreve og evt. adviseringsbreve kommer frem. Det er også virksomhedens ansvar at tjekke den digitale postkasse. De digitale meddelelser kan sidestilles med breve på papir. Det betyder, at virksomhederne går glip af vigtig post, hvis postkassen ikke tømmes regelmæssigt. Hvis virksomheden ikke reagerer på eksempelvis påbud eller krav, kan det få alvorlige følger. Det offentlige kan med Digital post f.eks. ophøre med at sende rykkere med anbefalet brev. Beskatning af elbil stillet til rådighed af arbejdsgiver Elbiler bliver mere og mere udbredt. Dette gælder også elbiler, som stilles til rådighed for medarbejderen af arbejdsgiver. Udgangspunktet for beskatning af fri elbil sker på tilsvarende vis som øvrige biler, hvor beskatningsgrundlaget er bilens anskaffelsespris med tillæg af leveringsomkostninger og fabriks- eller importørmonteret ekstraudsyr. Det bemærkes, at der ikke er registreringsafgift på elbiler. Udgifter til elektricitet til opladning af elbil betragtes som en almindelig driftsudgift, som er dækket af den almindelige firmabilbeskatning. Hvis bilen oplades fra en stander opstillet på medarbejderens bopæl, kan udgiften til elektricitet dækkes af arbejdsgiveren under forudsætning af, at standeren er udstyret med et specialstik, som kun kan anvendes af elbiler. Såfremt arbejdsgiveren bekoster installering af ladestanderen hos medarbejderen, vil udgiften hertil skulle tillægges bilens anskaffelsessum og dermed tillægges beskatningsgrundlaget for den frie firmabil. Ferie- og fritidskørsel i gulpladebiler Gulpladebiler må kun anvendes til erhvervsmæssig kørsel. Ved anvendelse til privatkørsel vil virksomheden skulle efterbetale moms, ligesom føreren risikerer at blive beskattet af brug af firmabil. Indførelsen af dagbeviser gør det imidlertid muligt at anvende gulpladebilen til erhvervsmæssig kørsel, uden at det får skattemæssig betydning for hverken arbejdsgiver eller arbejdstager. Et dagsbevis til en bil koster følgende pr. døgn: Bilens totalvægt op til 3 ton, 225 kr. Bilens totalvægt mellem 3 og 4 ton, 185 kr. For biler mellem 3-4 ton skal virksomheden betale udtagningsmoms vedrørende den private kørsel. Der kan købes op til 20 dagsbeviser pr. bil pr. år. Dagsbevis kan købes via SKAT s hjemmeside og skal købes senest 1 time før den private kørsel påbegyndes. Føreren skal medbringe dagsbeviset under kørslen. Ansvarshavende redaktør: Statsautoriseret revisor Niels Lynge Pedersen Dato Diskontoen Nationalbankens udlånsrente Fra 15. januar ,75 % 1,05 % Fra 8. april ,00 % 1,30 % Fra 8. juli ,25 % 1,55 % Fra 3. november ,00 % 1,20 % Fra 9. december ,75 % 0,70 % Fra 1. juli ,25 % 0,45 % Fra 6. juli ,00 % 0,20 % Fra 25. januar ,00 % 0,30 % Fra 3. maj ,00 % 0,20 % Fra 20. januar ,00 % 0,05 % Redaktion: Direktør Finn Elkjær Statsautoriseret revisor Torben Madsen Skattekonsulent Mikael Risager Redaktører, Karnov Group Denmark A/S Majbritt Cordt Kasper Qvist Færgemann Design/Sats: Karnov Group Denmark A/S Tryk: Skabertrang Silkeborg Bogtryk ISSN nr.: Redaktion afsluttet d. 7. august 2015

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013 VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

Læs mere

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer.

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev oktober 2013 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2013 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Den 16. maj 2013 har folketinget vedtaget en række ændringer i selskabsloven. De væsentligste ændringer af loven vedrører:

Læs mere

VEJLEDNING OM. Stiftelsesdokument og vedtægter for et iværksætterselskab (IVS)

VEJLEDNING OM. Stiftelsesdokument og vedtægter for et iværksætterselskab (IVS) VEJLEDNING OM Stiftelsesdokument og vedtægter for et iværksætterselskab (IVS) Januar 2014 Denne vejledning er opdateret for så vidt angår angivelse af tegningskurs i stiftelsesdokumentet. 1. Indledning

Læs mere

2 Valg af virksomhedsform

2 Valg af virksomhedsform Særnummer-2014 2 Valg af virksomhedsform Denne publikation har til formål at bistå iværksætteren eller den eksisterende virksomhedsindehaver, der ønsker at omstrukturere sin virksomhed, med at vælge den

Læs mere

INTERNE REGLER KONTROL FORANSTALTNINGER MOD HVIDVASKNING AF PENGE

INTERNE REGLER KONTROL FORANSTALTNINGER MOD HVIDVASKNING AF PENGE INTERNE REGLER OM KONTROL FORANSTALTNINGER MOD HVIDVASKNING AF PENGE FOR Søren Theilgaard Advokatanpartsselskab H.C. Ørstedsvej 38, 2.th. 1879 Frederiksberg C CVR nr. 16 93 63 08 Side 1 af 6 1. Generelt.

Læs mere

Orientering. Ansat medarbejder eller freelancer?

Orientering. Ansat medarbejder eller freelancer? Orientering Dansk Erhverv Børsen 1217 København K Telefon +45 3374 6000 Telefax +45 3374 6080 Ansat medarbejder eller freelancer? 1. Indledning Flere og flere virksomheder bruger freelancere i stedet for

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere, freelance, konsulenter m.fl. Side 0 ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere,

Læs mere

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig Din fremtid som Freelancer lønmodtager eller selvstændig 2 Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på, hvis du ønsker dagpenge. Pjecen er ment som en hjælp

Læs mere

For god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at følgende 3 dokumenter skal være CAD i hænde på samme tid, og meget gerne via mail (ror@cad.

For god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at følgende 3 dokumenter skal være CAD i hænde på samme tid, og meget gerne via mail (ror@cad. Taastrup den 2. maj 2014 Cirkulære nr. 1/2014 4. Forsikring Mekanisk svigt. 6. Uddannelse Lovpligtig lærlingeforsikring. 6. Uddannelse Korttidsaftaler. 6. Uddannelse Elever lønrefusion og befordringstilskud.

Læs mere

Om Arbejde som honorarmodtager, freelancer, konsulent m.fl.

Om Arbejde som honorarmodtager, freelancer, konsulent m.fl. Om Arbejde som honorarmodtager, freelancer, konsulent m.fl. Ledernes arbejdsløshedskasse 2. udgave marts 2014 Indhold Side 1. Forord... 3 2. Skal du forsikres som selvstændig eller lønmodtager?... 4 3.

Læs mere

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. Stiftelse af kapitalselskab...

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler 15. september 2009 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler Kapitel 1 - Indledende bestemmelser. Kapitlet indeholder en

Læs mere

Nye regler i selskabsloven

Nye regler i selskabsloven Nye regler i selskabsloven Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Kontakt Henrik Steffensen Telefon: 3945 3214 Mobil: 2373 2147 E-mail: hns@pwc.dk Martin Kristensen Telefon: 3945 3683 Mobil: 5120 6478

Læs mere

VEDTÆGT. for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN. CVR-nr.. Stk. 3. Fonden er stiftet af Københavns kommune og Frederiksberg kommune.

VEDTÆGT. for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN. CVR-nr.. Stk. 3. Fonden er stiftet af Københavns kommune og Frederiksberg kommune. VEDTÆGT for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN CVR-nr.. 1 Fondens navn og hjemsted Fondens navn er By- og Pendlercykel Fonden. Stk. 2. Fonden er etableret i henhold til bekendtgørelse af lov om erhvervsdrivende

Læs mere

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010 SØREN THEILGAARD Advokat, møderet for Højesteret Søren Theilgaard Advokatanpartsselskab, CVR.nr. 16 93 63 08 H.C. Ørstedsvej 38. 2.th. 1879 Frederiksberg C e-mail: theilgaardlaw@gmail.com www.theilgaardlaw.dk

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Codan A/S. CVR-nr. 56 77 12 12. (2015-udgave)

VEDTÆGTER. for. Codan A/S. CVR-nr. 56 77 12 12. (2015-udgave) VEDTÆGTER for Codan A/S CVR-nr. 56 77 12 12 (2015-udgave) CODAN A/S 1 I. Almindelige bestemmelser 1. Selskabets navn er Codan A/S. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnet Codan Limited A/S.

Læs mere

Start af iværksætterselskab (IVS) Registreringsvejledning

Start af iværksætterselskab (IVS) Registreringsvejledning Start af iværksætterselskab (IVS) Registreringsvejledning Følg denne vejledning, hvis du ønsker at registrere et iværksætterselskab. Det koster 670 kroner i registreringsgebyr at registrere et IVS. Har

Læs mere

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet. Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for

Læs mere

Sådan stiftes et iværksætterselskab (IVS)

Sådan stiftes et iværksætterselskab (IVS) Sådan stiftes et iværksætterselskab (IVS) 9. januar 2014 Præsentation af Martin Mønsted Jensen HA-jur Hvad er et iværksætterselskab (IVS)? IVS ikke en ny selskabsform, men derimod et anpartsselskab med

Læs mere

Godtgørelser til lønnede og ulønnede. Skat 2015

Godtgørelser til lønnede og ulønnede. Skat 2015 Godtgørelser til lønnede og ulønnede Skat 2015 1. Lønmodtagere m.fl. 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Skattefrie godtgørelser 1.3 Indberetningspligt 2. Honorarmodtagere m.fl. 2.1 Hvem er omfattet 2.2 Skattepligtige

Læs mere

valg AF virksomhedsform

valg AF virksomhedsform Særudgave 2011 valg AF virksomhedsform Indledende overvejelser 2 Personligt drevet enkeltmandsvirksomhed 3 Interessentskab (I/S) 3 Anpartsselskab (ApS) og aktieselskab (A/S) 4 Holdingselskab 5 Selskab

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HØRSHOLM VAND APS (CVR-NR. 32 44 71 04)

VEDTÆGTER FOR HØRSHOLM VAND APS (CVR-NR. 32 44 71 04) Horten Advokat Line Markert Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 159489 VEDTÆGTER FOR HØRSHOLM VAND APS (CVR-NR. 32 44 71 04) J:\TOJ - GBS\bestyrelsesmøder\28052013\Vedtægter

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR-nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. 1. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere

Skat 2013. Godtgørelser til lønnede og ulønnede

Skat 2013. Godtgørelser til lønnede og ulønnede Skat 2013 Godtgørelser til lønnede og ulønnede 1. Lønmodtagere m.fl. 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Skattefrie godtgørelser 1.3 Indberetningspligt 2. Honorarmodtagere m.fl. 2.1 Hvem er omfattet 2.2 Skattepligtige

Læs mere

Nyt om Skat og Socialjura

Nyt om Skat og Socialjura Nyt om Skat og Socialjura Årsmøde 26. februar 2013 Af økonomikonsulent Eva Christensen evc@landbocenter.dk Tlf. 5679 1934 ØkonomiRådgivning - En del af Dansk Nyt om SKAT Håndværkerfradrag 2012: Faktura

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HØRSHOLM VAND APS CVR-NR. 32 44 71 04

VEDTÆGTER FOR HØRSHOLM VAND APS CVR-NR. 32 44 71 04 Horten Advokat Line Markert Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 159489 VEDTÆGTER FOR HØRSHOLM VAND APS CVR-NR. 32 44 71 04 C:\Users\gbs\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary

Læs mere

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Personligt regi ctr. Selskabskonstruktion herunder mulige virksomhedsformer fordele/ulemper Virksomhedsstrukturens betydning for pensionsopsparing

Læs mere

Bogen om skat for selvstændige

Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige af Søren Revsbæk Regnskabsskolen ApS 2011 Udgivet af Regnskabsskolen Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 Redaktion: Anette Sand regnskabsskolen.dk

Læs mere

Følgende dele af loven forventes sat i kraft

Følgende dele af loven forventes sat i kraft Følgende dele af loven forventes sat i kraft Kapitel 1 Indledende bestemmelser De nye definitionsbestemmelser, der bl.a. er konsekvens af, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber samles i én lov og

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Lovbekendtgørelse nr. 419 af 1. maj 2007 Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Herved bekendtgøres lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jfr. lovbekendtgørelse

Læs mere

Kom godt fra start med din virksomhed

Kom godt fra start med din virksomhed Kom godt fra start med din virksomhed 18. november 2014 Revision. Skat. Rådgivning. Program 1. Velkomst 2. Forretningsplaner 3. Valg af virksomhedsform 4. Finansiering og investorstrategi 5. Skattemæssige

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S

K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S VEDTÆGTER For Access Small Cap A/S K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S K R O M A N N R E U M E R T, A D V O K A T F I R M A SUNDKROGSGADE 5, D K - 2 1 0 0 K Ø B E N H A V N Ø, T E

Læs mere

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 CORPORATE COMMERCIAL Lovforslag om den nye selskabslov Af Advokat Jacob Christensen og Advokatfuldmægtig Husna Sahar Jahangir I forsættelse af vores nyhedsbrev af november

Læs mere

Erhvervsstyrelsen vil aflægge vekselkontoret et nyt tilsynsbesøg på et senere tidspunkt med henblik på at følge op på om påbuddene er overholdt.

Erhvervsstyrelsen vil aflægge vekselkontoret et nyt tilsynsbesøg på et senere tidspunkt med henblik på at følge op på om påbuddene er overholdt. Vekselkontoret 2. juli 2015 Sag 2015-3047 Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven 1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 27. februar 2015, et kontrolbesøg hos ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus

Læs mere

Forstå din Investeringsordning

Forstå din Investeringsordning Alm Brand Bank Forstå din Investeringsordning - En praktisk guide 1 Alm. Brand Investeringsordning Indhold I denne pdf finder du svar på de oftest stillede spørgsmål om Alm. Brand Investeringsordning 3

Læs mere

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp Baggrund Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har som fondsmyndighed for ebhfonden, CVR-nr. 15 63 60 84 foretaget undersøgelser

Læs mere

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 - 1 SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har i denne uge offentliggjort planen for SKAT s kontrolaktiviteter i 2015. I planen

Læs mere

1. Acontoskat for selskaber

1. Acontoskat for selskaber STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Skatteinformation november 2013 REVISION & RÅDGIVNING REVISION & RÅDGIVNING RINGAGER 4C, 2. TH. // 2605 BRØNDBY // TEL 38 28 42 84 // CVR 35 38 28 79 // INFO@ALBJERG.DK

Læs mere

VEDTÆGTER. for ENERGIMIDT NET A/S

VEDTÆGTER. for ENERGIMIDT NET A/S VEDTÆGTER for ENERGIMIDT NET A/S CVR-nr. 28 33 18 78 18. juni 2015 SELSKABETS NAVN OG FORMÅL Selskabets navn er EnergiMidt Net A/S. 1 Selskabets binavne er EnergiMidt Net Vest A/S, ELRO Net A/S og ELRO

Læs mere

fremtidens penge og rammevilkår Betalingstjenestelovens 56

fremtidens penge og rammevilkår Betalingstjenestelovens 56 fremtidens penge og rammevilkår Betalingstjenestelovens 56 1 2 Fremtidens Penge og rammevilkår Dette notat er udarbejdet i regi af projektet Fremtidens Penge. Formålet med projektet var at fremme viden

Læs mere

Ejendomsmæglernes Landsorganisation. Vedtægter

Ejendomsmæglernes Landsorganisation. Vedtægter Ejendomsmæglernes Landsorganisation Vedtægter Kapitel 1. Navn - Hjemsted Formål 1. Navn og hjemsted Organisationens navn er EJENDOMSMÆGLERNES LANDSORGANISATION, EL. Organisationens hjemsted er sekretariatets

Læs mere

Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne

Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne Ny selskabslov Tilgang i oplæg Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne Fravalgt visse emner, der omhandler et begrænset antal Fravalgt visse emner,

Læs mere

Formålet med besøgene var at føre tilsyn med vekselkontorets overholdelse af reglerne i hvidvaskloven 1.

Formålet med besøgene var at føre tilsyn med vekselkontorets overholdelse af reglerne i hvidvaskloven 1. Vekselkontoret 24. marts 2015 Sag 2015-1917 /CSJ Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven 1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 12. november 2014 og 28. november 2014 tilsynsbesøg hos Formålet

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Tryg A/S. CVR-nr. 26460212

VEDTÆGTER. for. Tryg A/S. CVR-nr. 26460212 VEDTÆGTER for Tryg A/S CVR-nr. 26460212 1 Navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er "Tryg A/S". Selskabet driver også virksomhed under binavnene TrygVesta A/S og Tryg Vesta Group A/S. 2 Selskabets

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

PROSPEKT. Stiftelse af Klejtrup Udvikling ApS. J.nr. 129431-Jesper Bierregaard

PROSPEKT. Stiftelse af Klejtrup Udvikling ApS. J.nr. 129431-Jesper Bierregaard PROSPEKT VEDRØRENDE Stiftelse af Klejtrup Udvikling ApS : [dato] 129431-Jesper Bierregaard 2 af 12 1 Indhold 2 INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 Ansvar og erklæringer... 3 3 UDBUDSOPLYSNINGER... 4 3.1

Læs mere

MedleM som selvstændig

MedleM som selvstændig Medlem som selvstændig I denne pjece kan du få et overblik over de regler, som gælder, når du er arbejdsløshedsforsikret som selvstændig. Hvis du er i tvivl om dine rettigheder, pligter og muligheder,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. september 2012 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Vedtægter for Energi Danmark A/S

Vedtægter for Energi Danmark A/S Vedtægter for Energi Danmark A/S CVR-nr. 17 22 58 98 af 8. april 2014 Energi Danmark A/S 1 1. Navn 1.1. Selskabets navn er Energi Danmark A/S Selskabet driver tillige virksomhed under følgende binavne:

Læs mere

1.1. Iværksætterselskaber. Stiftelse af et anparts selskab med 1 kr.

1.1. Iværksætterselskaber. Stiftelse af et anparts selskab med 1 kr. RISSKOV REVISION ORIENTERER September 2013 Orientringsskrivelsen er opdelt i to: DEL 1: DEL 2: Generel orientering om skat, jura, regnskab og andre virksomhedsrelevante forhold. Fagligt nyt der også har

Læs mere

Juristeri Skema - Stiftelse Anpartsselskab + Holding

Juristeri Skema - Stiftelse Anpartsselskab + Holding Juristeri Skema - Stiftelse Anpartsselskab + Holding Vi har lavet dette skema til dig, som gerne vil have stiftet et anpartsselskab inklusive et holdingselskab gennem os. Skemaet er lavet, så du husker

Læs mere

Fyraftensmøde om selskaber

Fyraftensmøde om selskaber Fyraftensmøde om selskaber 28. maj 2013 Morten Hyldgaard Jensen Specialkonsulent Jens Faurholt Registreret revisor Agenda Generelt om selskaber Fordele og ulemper ved selskaber Hvornår skal jeg drive min

Læs mere

Sporskifte. - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma

Sporskifte. - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma 1 Sporskifte - fra lønansat til interessentskab med to eller flere ejere af virksomheden 2 - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra

Læs mere

Vejledning vedrørende Det Offentlige Ejerregister

Vejledning vedrørende Det Offentlige Ejerregister Vejledning vedrørende Det Offentlige Ejerregister Erhvervsstyrelsen 14. november 2014 Vejledning vedrørende Det Offentlige Ejerregister og ejerbogen 3 1.0 Baggrund og lovgrundlag for Det Offentlige Ejerregister

Læs mere

TotalErhverv Medarbejderkriminalitetsforsikring. Forsikringsvilkår TE-KRI-01

TotalErhverv Medarbejderkriminalitetsforsikring. Forsikringsvilkår TE-KRI-01 TotalErhverv Medarbejderkriminalitetsforsikring Forsikringsvilkår TE-KRI-01 Indholdsfortegnelse Hvem er forsikringstager og sikrede 1. Hvad dækkes 2. Hvad dækkes ikke 3. Hvornår dækker forsikringen 4.

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

Aldersforsikring. Spørgsmål og svar

Aldersforsikring. Spørgsmål og svar Aldersforsikring Spørgsmål og svar Hvad er en aldersforsikring? Aldersforsikring blev indført ved lov den 18. september 2012 med virkning fra den 1. januar 2013. Samtidig blev det ikke længere muligt at

Læs mere

BLIV OPDATERET PÅ SELSKABSRETTEN

BLIV OPDATERET PÅ SELSKABSRETTEN Addressed in the report. BLIV OPDATERET PÅ SELSKABSRETTEN Ved partner Monica Reib LOVGIVNINGSINITIATIVER PÅ DET SELSKABSRETLIGE OMRÅDE LBK nr. 322 af 11/04/11: SEL Lov nr. 477 af 30/05/12 (SEL 57 a: om

Læs mere

Navn: Adresse: Postnr. og by: CPR-nummer: Navn: Adresse: Postnr. og by: SE- eller CVR-nummer:

Navn: Adresse: Postnr. og by: CPR-nummer: Navn: Adresse: Postnr. og by: SE- eller CVR-nummer: Direktørkontrakt 1 Parterne Imellem direktør (herefter kaldet direktøren) Navn: Adresse: Postnr. og by: CPR-nummer: Og selskabet (herefter kaldet selskabet) Navn: Adresse: Postnr. og by: SE- eller CVR-nummer:

Læs mere

1.1. Iværksætterselskaber. Stiftelse af et anparts selskab med 1 kr.

1.1. Iværksætterselskaber. Stiftelse af et anparts selskab med 1 kr. RISSKOV REVISION ORIENTERER Januar 2014 Orientringsskrivelsen er opdelt i to: Generel orientering om skat, jura, regnskab og andre virksomhedsrelevante forhold. Fagligt nyt der også har interesse for bogholdere

Læs mere

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende:

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende: nyhedsbrev skat QUICKGUIDE TIL SELVANGIVELSEN 2009 Personer skal indtaste eller indsende selvangivelse for 2009 til SKAT inden den 2. maj 2010 eller den 1. juli 2010 (selvstændige erhvervsdrivende m.fl.

Læs mere

Virksomhedens første ansatte

Virksomhedens første ansatte INDHOLDSFORTEGNELSE De første overvejelser... 3 Timepriskalkule, eksempel... 4 Administrative registreringer... 5 Udbetaling af lønnen mv.... 6 Pligter som arbejdsgiver... 7 Ansættelseskontrakten... 8

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

TimeTax NYHEDSBREV 41/2014 29.01.2014 11.02.2014

TimeTax NYHEDSBREV 41/2014 29.01.2014 11.02.2014 SELVANGIVELSE 2013 Ingen papirselvangivelser til SKAT Nyheder i forbindelse med selvangivelsen for 2013 Dette nyhedsbrev vil fortrinsvis fortælle om de nyheder, man skal være opmærksom på når der skal

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Emne Grænser Sats i kroner Kørselsgodtgørelse NB 1 Indtil 20.000 km 3,70 Over 20.000 km 2,05 Rejsegodtgørelse

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Hvis du har valgt garanti - Sådan kan du følge udviklingen af din pension - Når pensionen skal udbetales

Læs mere

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Juledag. 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2014 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende

Læs mere

Skat 2013. Rejseudgifter

Skat 2013. Rejseudgifter Skat 2013 Rejseudgifter 1. Generelle regler og betingelser 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Rejsebegrebet 1.3 Midlertidighed og afstand 2. Skattefri rejsegodtgørelse 2.1 Betingelser 2.2 Standardsats for fortæring

Læs mere

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert NYT OM SKAT Selskabsdagen 2013 Ved Thomas Frøbert HVORFOR INTERESSANT? Koncernjuristen skal have en basal viden om skat, især fordi skat: - spiller sammen med almindelig selskabsret (koncernstrukturering);

Læs mere

Bekendtgørelse om Finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisorer 1

Bekendtgørelse om Finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisorer 1 Finanstilsynet 16. februar 2015 J.nr. 50218-0007 /lcc Bekendtgørelse om Finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisorer 1 I medfør af 199, stk. 13, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed,

Læs mere

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS 30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS KORT OM VIRKSOMHEDSORDNINGEN Virksomhedsordningen har følgende hovedformål: At give fuld fradragsværdi for

Læs mere

1 Foreningens navn, hjemsted og formål Stk. 1 Foreningens navn er Nyboe Antenneforening. Foreningens hjemsted er Vejle Kommune.

1 Foreningens navn, hjemsted og formål Stk. 1 Foreningens navn er Nyboe Antenneforening. Foreningens hjemsted er Vejle Kommune. Vedtægter 1 Foreningens navn, hjemsted og formål Foreningens navn er Nyboe Antenneforening. Foreningens hjemsted er Vejle Kommune. Formålet er at drive antenneforening for modtagning af tv- og radioprogrammer,

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling. Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet)

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling. Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet) 28. april 2011 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet) Selskabets bestyrelse indkalder hermed til ekstraordinær

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Ejendomsfonden Kattegatcentret Havets Hus

V E D T Æ G T E R. for. Ejendomsfonden Kattegatcentret Havets Hus V E D T Æ G T E R for Ejendomsfonden Kattegatcentret Havets Hus 1. NAVN OG HJEMSTED 1.01 Fondens navn er Ejendomsfonden Kattegatcentret Havets Hus. 1.02 Fondens hjemsted er Norddjurs Kommune. 2. FORMÅL

Læs mere

Varebiler på gule plader

Varebiler på gule plader Varebiler på gule plader Vejledningen beskriver en række regler for varebiler på gule nummerplader med en tilladt totalvægt på højst 4 tons, der ikke er fritaget for registreringsafgift. Vi har lagt vægt

Læs mere

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003 Holdingselskabet virksomhedens pengetank Indhold Holdingselskaber er ikke kun forbeholdt store koncerner! Hvorfor etablere et

Læs mere

Glarmesteruddannelsen

Glarmesteruddannelsen Glarmesteruddannelsen 1. Den daglige / ugentlige arbejdstid Stk. 1. Normal arbejdstid Den daglige arbejdstid er den samme, som er gældende for øvrige medarbejdere i samme virksomhed. Stk. 2. 1. maj 1.

Læs mere

Nyhedsbrevet vil i overvejende grad fokusere på lånebaseret og aktiebaseret crowdfunding.

Nyhedsbrevet vil i overvejende grad fokusere på lånebaseret og aktiebaseret crowdfunding. Maj 2015 Nyhedsbrev Bank & Finans Crowdfunding i Danmark Crowdfunding er en finansieringsform, hvor projekter, virksomheder eller privatpersoner henter bidrag eller investeringer fra et stort antal personer.

Læs mere

DEPOT-/KONTOAFTALE FOR AKTIESPAREKLUB

DEPOT-/KONTOAFTALE FOR AKTIESPAREKLUB Kopi af pas/kørekort samt sygesikringsbevis skal vedlægges for samtlige depot/kontohavere. Depot-/kontohaverne har lige stor andel i depotet, hvis ikke andet angives. Nordnet betragter depot-/kontohaveren

Læs mere

S A M E J E O V E R E N S K O M S T

S A M E J E O V E R E N S K O M S T S A M E J E O V E R E N S K O M S T Undertegnede Louise Bxxxx-Jensen, cpr.nr. xxxxxx-1800 og medundertegnede Jesper xxxx, cpr. nr. xxxxxx-2455, begge boende Falkevej 1, 8000 Xkøbing, har d.d. indgået følgende

Læs mere

Ejendomsselskabet Borups Allé P/S

Ejendomsselskabet Borups Allé P/S Årsrapport 2014 Ejendomsselskabet Borups Allé P/S Ejendomsselskabet Borups Allé P/S Årsrapport for perioden 31. juli 2014 31. december 2014 CVR 36 05 53 83 (1. regnskabsår) Årsrapporten er fremlagt og

Læs mere

Ejerskab og finansiering

Ejerskab og finansiering Ejerskab og finansiering Oversigt og eksempler Overblik Ejerskab og finansiering er et spørgsmål om at optimere: Økonomiske parametre: Skat, renter, udgifter Organisatoriske opgaver: Regnskaber, rapportering

Læs mere

Rengøring uden sort arbejde

Rengøring uden sort arbejde Rengøring uden sort arbejde Når du køber rengøringsydelser Når du køber rengøringsydelser, er der en risiko for, at du åbner din virksomhed for sort eller illegal arbejdskraft. SKAT har sat særligt fokus

Læs mere

GUIDE TIL HANDYHANDERE. Sidst opdateret i januar 2014. Om guiden

GUIDE TIL HANDYHANDERE. Sidst opdateret i januar 2014. Om guiden GUIDE TIL HANDYHANDERE Sidst opdateret i januar 2014 Om guiden Med denne guide vil vi gerne give dig nogle gode råd i forbindelse med de opgaver, du udfører for dine opgavestillere. Vi har sammenfattet

Læs mere

Hvis nej, giver uddannelsen ret til optagelse i A-kasse?

Hvis nej, giver uddannelsen ret til optagelse i A-kasse? Sendes til Udbetaling Danmark Kongens Vænge 8 3400 Hillerød Familieydelser Ansøgning om supplerende børnetilskud eller særligt børnetilskud til forældre under uddannelse Dine oplysninger Navn Adresse Telefonnummer

Læs mere