Folkehjælp. April 2006 nr. 75 Udgives af ASF-Dansk Folkehjælp. Fra 1. oktober 2006 skal alle lære førstehjælp når de får kørekort

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkehjælp. April 2006 nr. 75 Udgives af ASF-Dansk Folkehjælp. Fra 1. oktober 2006 skal alle lære førstehjælp når de får kørekort"

Transkript

1 Folkehjælp April 2006 nr. 75 Udgives af Fra 1. oktober 2006 skal alle lære førstehjælp når de får kørekort

2 Årsudsendelser /01/06 12:48 Side 1 Dansk KundeIndex kårer forsikringskundernes favorit Ta en ALKA og bliv en af Danmarks mest tilfredse forsikringskunder! ALKA er i december 2005 kåret som forsikringsselskabet med Danmarks mest tilfredse kunder - for 4.gang GOD KUNDEBETJENING gør det ikke alene. Derfor har vi nedsat prisen på vores nye familieforsikring. Vi skal jo ikke lave store overskud til vores ejere. ALKA ER ejet af fagbevægelsen og dermed også af 3F. Vi er her ikke for at tjene kassen, men for at tilbyde dig de bedst mulige forsikringer til lavest mulige priser. RING TIL OS mandag-torsdag 8-21, fredag og få et frisk, uforpligtende tilbud på dine forsikringer. 7 RING I DAG! ALKA forsikring Januar 2006

3 Indhold: 1 Stor styrkelse af førstehjælpssagen 2 Ny chef for det internationale arbejde Stor styrkelse af førstehjælpssagen i Danmark Efter mange års debat gøres førstehjælp i tilslutning til kørekort endelig obligatorisk i Danmark. I er vi ikke i tvivl; dette flotte tiltag fra en række politikere er et tigerspring fremad for førstehjælpssagen i Danmark. 4 Konklusion fra et pilotprojekt 6 For lidt og forkert... 8 Grønlændere i Danmark - en usynlig minoritet 14 Krav om obligatorisk førstehjælp til kørekort 16 Fordomme Indsatsen fortsætter 26 Reklame for Alvor 28 Opslagstavlen 30 Nye tiltag på hjemmesiden Folkehjælp udgives af:, Industriparken 4, 4960 Holeby Tlf.: Fax: Ansvarshavende og tilrettelæggelse: Klaus Nørlem Deadline for næste nummer: 1. maj 2006 Udkommer juli 2006 Tryk: Gert Rasmussen, Brislingvej 4, 3450 Allerød ISSN: Eftertryk og citater er tilladt med kildeangivelse. Indlæg bragt i Folkehjælp er ikke nødvendigvis sammenfaldende med s mening og strategier. Det er en overordentlig positiv debat, som gennem den senere tid har været ført i medierne, om at førstehjælp i fremtiden kommer til at gå hånd i hånd med erhvervelsen af et kørekort. Hvis politiets årsstatistik fra de senere år holder tendensen, så vil der årligt blive tale om, at endnu personer skal modtage en førstehjælpsuddannelse. - Tallet indikerer, at dobbelt så mange danskere nu årligt skal lære førstehjælp i årene fremover. I og Dansk Kørelærer-Union har vi taget overordentlig positivt imod denne udmelding. - En holdning og et forslag, som vi målrettet gennem de seneste 2 år har arbejdet politisk for at få vedtaget på Christiansborg. Det var netop vores fælles pilotprojekt Intet Kørekort Uden Førstehjælp, der var med til at dokumentere, at førstehjælp i tilslutningen til erhvervelsen af et kørekort ikke ville kunne implementeres ad frivillighedens vej. Igennem 2005 har og Dansk Kørelærer-Union gratis tilbudt førstehjælpskurser til alle, som erhvervede sig et kørekort i Fyns Amts dækningsområde. Sammenlagt skulle omkring personer i 2005 i Fyns Amt erhverve eller generhverve sig et almindeligt kørekort i kategori B-klassen. Ud af de potentielle førstehjælpskursister valgte kun 420 personer at deltage på kurserne, som var gratis for alle deltagere. - Et meget skuffende resultat, men samtidig underbyggende for vores holdning om, at dette område skal gøres obligatorisk. Nu kommer det, i og med Justitsministeriet netop har vedtaget, at det obligatorisk indføres med virkning fra 1. oktober Det store spørgsmål er nu, hvordan førstehjælp bliver integreret i forbindelse med, at folk erhverver sig et kørekort. Meget peger i retning af, at alle kørekortskursister ved aflæggelse af køreprøve skal medbringe et godkendt førstehjælpsbevis, som ikke er mere end 1 år gammelt. - En løsning, som peger i retning af, at førstehjælpsuddannelsen ikke nødvendigvis tages igennem en køreskole. Landsformand René Arnt, Dansk Kørelærer-Union (DK-U), er enig i, at førstehjælpsuddannelsen kan erhverves udenfor køreskolerne, men ser også gerne, at Unionens medlemmer kan tilbyde kørekortskursisterne en erhvervelse af førstehjælpsuddannelsen i køreskolerne. Også spørgsmålet om finansiering er uklart. Bliver det en brugerbetalt ordning, som Justitsministeriet lægger op til, eller vil der være tale om, at førstehjælpsuddannelserne som et led i en samfundsinvestering bliver statsfinansieret? Her er DK-U og enige om, at der bør blive tale om en model, hvor staten finansierer førstehjælpsuddannelserne. DK-U er skeptiske over for, at der igen skal lægges omkostninger på erhvervelsen af kørekort, idet flere krav over de sidste år har gjort det at erhverve sig et kørekort meget bekosteligt. I er vi enige i denne betragtning, men vi mener samtidig, at vores tidligere beregninger for området, som viste en statsomkostning på samlet 20 millioner kroner, må være en overkommelig omkostning for den danske stat at investere i et højt førstehjælpsberedskab. Vi ønsker ikke en situation, hvor alle mulige useriøse og mulige interessenter nu kaster sig ud i at tilbyde førstehjælpskurser til dumpingpriser på bekostning af kvaliteten i undervisningen. I Danmark har en række større organisationer, herunder, gennemført førstehjælpsuddannelser for befolkningen på et non-profit grundlag i en årrække. De kendte førstehjælpsorganisationer i Danmark har nemlig den fornødne kapacitet til sammen med landets køreskoler at gennemføre disse uddannelser på ens kvalitetsgrundlag. Folkehjælp nr. 75 April

4 Tekst: Allan M. Vokstrup Foto: Ny chef for det internationale arbejde Den 1. april tiltræder Allan M. Vokstrup som ny chef for s internationale arbejde. Allan M. Vokstrup har en lang række nødhjælps- og udviklingserfaringer bag sig, når han sætter sig i den nye stol i Folkehjælp nr. 75 april s internationale afdeling står overfor en række spændende udfordringer, som jeg som ny leder ser frem til at kaste mig ud i. I 2005 pålagde landsmødet organisationsbestyrelsen i samarbejde med det organisatoriske bagland at udvikle en ny samlet strategi, der forbinder og styrker det lokale nationale arbejde med forbundets internationale aktiviteter indenfor nødhjælp og udviklingsbistand. Strategien bør ligeledes indeholde bud på initiativer til forøgelse af medlemsbasen for yderligere at styrke forbundets folkelige forankring. Strategien blev af bestyrelsen fremlagt på seneste repræsentantskabsmøde og vedtaget. Den fremtidige folkelige forankring bør bl.a. tage udgangspunkt i inddragelsen af flygtninge og indvandrere i den organisatoriske medlemsbase, ligesom denne inddragelse forventes at styrke organisationens aktiviteter i det nationale og internationale arbejde. Nu skal strategien omsættes til praksis. For at tage det sidste først, så er allerede i gang. I samarbejde med Somali International Relief and Development (SIRD), som er en dansk flygtninge-indvandrer NGO med hovedsæde i Århus, er vi ved at færdiggøre forberedelsen af et oplysnings- og uddannelses projekt, der skal begrænse udbredelsen af omskæring af piger i Lower Jubba Giv et bidrag til s nationale og internationale arbejde provinsen i Somalia. SIRD har en partnerorganisation i Somalia ved navn SOMHABITAT, som tager sig af den praktiske udførelse. Ligeledes vil der blive lavet konsultationer med afghanske flygtninge og indvandrere for samarbejde til styrkelse og videreudvikling af vores aktiviteter gennem DACAAR og DAART i Afghanistan. Her står vi overfor store udfordringer, da de publicerede tegninger af profeten og den efterfølgende håndtering, har gjort klimaet for udførelse både besværligere og farligere. I de kommende år vil ASF-Dansk Folkehjælp også ændre sit geografiske fokus fra Østeuropa og Rusland mod Afrika. Heldigvis har si-

5 tuationen i Østeuropa og Rusland overordnet ændret sig fra et behov for nødhjælp og humanitær bistand til mere langsigtet bistand. I Afrika er der desværre et stigende behov, hvorfor vi ønsker at sætte ind der. Geografisk har vi valgt de områder, som omfattes af Udenrigsministeriets nærområdestrategi (Region of Origin), som er Afrikas Horn og området omkring de store søer i øst- og central Afrika. Helt konkret har vi initiativer i Uganda og Sydsudan i støbeskeen, hvor en meget stor udfordring bliver at få dem finansieret. Desuden ønsker ASF-Dansk Folkehjælp også at øge sin tilstedeværelse, hvor andre organisationer med rod i arbejder- og fagbevægelse har programmer og projekter under udvikling, så vi med vores kompetencer støtter og kan skabe såkaldte synergier. I disse globaliseringstider, hvor de frie markedskræfter går forud for alt, øges uligheden i verden, og de svageste regioner, lande og befolkningsgrupper bliver svagere. Der er mere end nogensinde brug for, at arbejder- og fagbevægelsens idégrundlag om solidaritet og tagen hånd om de svageste får klangbund gennem projekter og assistancer, der her og nu forbedrer forholdene for målgrupperne og videre giver dem værktøjer til selv at beskytte deres rettigheder og interesser. Der forestår derfor et interessant og vigtigt stykke udviklingsarbejde med vores kolleger i de andre organisationer: Hvordan får vi bedst styrket samarbejdet? Ovenover alt dette har ASF-Dansk Folkehjælp frem til udgangen af 2007 ansvaret for at få SAINTsamarbejdet udviklet frem mod en fælleseuropæisk katastrofeudrykningsstyrke. SAINT har gjort gode erfaringer gennem indsatserne under succes i forbindelse med jordskælvet i Iran (2003) og i forbindelse med flodbølgen i Asien ( ). Nu skal disse erfaringer videreudvikles yderligere til operationspolitik, programmanualer og effektive værktøjer. Hvis vi skal få succes, har vi brug for råd, vejledning og ideer fra vore lokalforeninger. I er hermed inviteret til samarbejde. Allan Mygind Vokstrup Leder af international afdeling Fakta om Allan Mygind Vokstrup: : Master i Globalization and Structural Transformation 2001: HD/Diplom i Projektorganisation og projektledelse 1997: Master i Afrika-områdestudier 1976: Diplom i undervisningsfærdighed og teoretisk pædagogikum 1976: Hovedfag i nordisk sprog og litteratur Nødhjælps- og udviklings erfaringer: : Syd Sudan/Dansk Flygtningehjælp : Mongoliet/SIDA 2004: Rumænien/Carl Bro International 2004: Uganda/AMV Consult : Kosovo/Danida : Uganda/Danida Folkehjælp nr. 75 April

6 Tekst: Gitte Bødker Konklusioner fra Pilotprojektet Intet Kørekort - Uden Førstehjælp Folkehjælp nr. 75 april Pilotprojektet på Fyn Den 1. februar 2005 lød startskuddet på den første førstehjælpskampagne i Danmark, som var specielt målrettet mod kommende bilister. Projektet, som blev gennemført i samarbejde med Dansk Kørelærer-Union, gik i al sin enkelthed ud på at give samtlige køreskoleelever et tilbud om et gratis kursus i livreddende førstehjælp, inden de gik op til den afsluttende praktiske køreprøve. Tilbuddet blev givet til samtlige køreskoleelever på Fyn ca elever. De indledende manøvrer Det har været en yderst spændende, men også meget kompliceret proces at få alle de involverede parter til at formidle, koordinere og gennemføre dette helt nye koncept, udtaler generalsekretær Klaus Nørlem. En ting var, at vi måtte tilpasse vort undervisningsmateriale, således at materialet var mere målrettet ulykker, som opstår i trafikken, men den største udfordring var nok at få lavet en kommunikationsform, som kunne nå ud til både kørelærere og køreskoleelever. De unge mennesker i dag bruger i langt højere grad , Internettet og deres mobiltelefoner som informations- og kommunikationsværktøj. Vi oprettede derfor en hjemmeside, hvor de unge mennesker kunne finde oplysninger om kurserne og kunne foretage en online tilmelding. En e- mail bekræftede deres tilmelding, og blev kurset rykket eller aflyst, fik kursisterne en sms om ændringen. Det var et initiativ, som blev særdeles vel modtaget af eleverne. Det har naturligvis været ressourcekrævende både økonomisk og tidsmæssigt, men i dag står vi med en helt klar pakkeløsning, som let kan implementeres på landsplan, når kravet om obligatorisk førstehjælp træder i kraft den 1. oktober i år, slutter Klaus Nørlem. Hvordan gik det så? Samtlige kursister fik udleveret et evalueringsskema, som efterfølgende skulle danne grundlag for evalueringsrapporten en rapport, som nu på opfordring er fremsendt Giv et bidrag til s nationale og internationale arbejde til den arbejdsgruppe under Retsudvalget, der i disse timer arbejder på indhold, varighed og form af det nye lovkrav, der træder i kraft den 1. oktober 2006, om obligatorisk førstehjælp i forbindelse med erhvervelse af kørekort. Kursisterne blev stillet en række spørgsmål om hvor, hvordan og hvorfor førstehjælp kunne eller burde være en del af det at tage et kørekort. Svarene fra kursisterne kommer ikke bag på os,udtaler René Arnt, Formand for Dansk Kørelærer-Union, men det er da glædeligt, at de er med til at fastslå, at der er et stort ønske og behov for førstehjælpsundervisning også blandt de helt unge mennesker. Et godt tilbud, men alligevel var der mange, der takkede nej Kun 420 elever ud af godt potentielle kursister valgte at tage imod tilbuddet om det gratis 6 timers kursus i førstehjælp. Hvorfor? Dette spørgsmål stillede kampagnesekretariatet sig også under kampagnen, og for at belyse

7 Det blev kørelærer Henrik Diedrich, der vandt konkurrencen om at få gennemført førstehjælpskurser i forbindelse med pilotprojektet "Intet Kørekort - Uden Førstehjælp". Formand for Dansk Kørelærer- Union, René Arnt, overrækker her Henrik Diedrich et gavekort til en værdi af kroner til brug for miniferie med familien på et af Dansk FolkeFeries feriecentre. spørgsmålet, blev der iværksat en undersøgelse, der involverede alle de kørelærere, som deltog i projektet. Kørelærerne blev bedt om få begrundelse fra de elever, som takkede nej til tilbuddet. Undersøgelsen kunne samle svarene i tre kategorier: De, som ikke havde tid pga. uddannelse, fritidsarbejde og øvrige fritidsaktiviteter De, som ikke forestillede sig, at de nogensinde ville blive involveret i en ulykke (de udødelige) De, som fravalgte det med begrundelsen det er jo ikke obligatorisk Hvis man sammenholder udsagnet, hvor 96 % mener, at førstehjælp bør gøres obligatorisk med udsagnet det er jo ikke obligatorisk kan vi konkludere, at ønsket om førstehjælp er til stede, men undervisningen kan ikke ske ad frivillighedens vej. Det er derfor meget glædeligt, at Folketinget nu har besluttet, at førstehjælpsundervisningen skal integreres i forbindelse med erhvervelse af kørekort, slutter Kampagnesekretariatet. Er det en god idé at koble erhvervelsen af kørekort sammen med et førstehjælpskursus? Har du deltaget på et førstehjælpskursus tidligere? Synes du, at et opfølgningskursus (genopfriskning) burde være obligatorisk? Ja Nej Ved ikke Giv et bidrag til s nationale og internationale arbejde Folkehjælp nr. 75 April

8 Tekst: Klaus Nørlem Foto: For lidt og forkert mad koster børn livet Sultproblemet bliver stadig mindre på verdensplan, men i Afrika syd for Sahara bliver det større. Der er imidlertid ingen enighed om, hvad der skal gøres. - Traditionel fødevarebistand er slet ikke løsningen, påpeger nu flere udviklingseksperter. Folkehjælp nr. 75 april Kun i sjældne tilfælde kommer det på tv-skærmen, og officielle sørgehøjtideligheder eksisterer stort set ikke. Der er tale om næsten seks millioner børns dødsfald forårsaget af sult og de mangelsygdomme, der følger med underernæring. De seks millioner svarer til alle Japans børn i alderen nul til seks år. - Eller hele Danmarks befolkning plus lidt mere end mennesker. Ingen ønsker ærligt at tale om de mange, som dagligt går sultne i seng, men de der rammes, dør af sygdomme, som kan helbredes for relativt beskedne midler. Det er børnesygdomme såsom mæslinger og tropesygdomme som malaria, der slår ihjel. Læg så hertil diarré og andre lidelser, der forårsages især af dårlig hygiejne, ikke mindst forurenet vand. Underernæring og bakterier er en dødsensfarlig cocktail. Dette billede blev for få måneder siden dokumenteret af FN. FN s konference om verdens fødevarersikkerhed konkluderer, at det internationale samfund er langt bagud i bestræbelserne på at opfylde FNmålene for en reduktion af verdens sultofre frem til år mål, som også DANIDA har tiltrådt. Statistikkerne taler for sig selv I enkelte lande i Asien er der over en 20-årig periode sket en halvering af antallet af underernærede fra 30 til 15 procent af landenes befolkning. I Afrika syd for Sahara er den procentuelle andel faldet, men kun beskedent, fra 37 til 33 procent, og i absolutte tal er der sket en dramatisk stigning i Afrika. Antallet af underernærede indbyggere i denne del af Afrika er i tiårsperioden vokset fra 170 millioner til 203 millioner. Giv et bidrag til s nationale og internationale arbejde Samlet set er der over de 20 år sket en reduktion af sultende og underernærede fra 900 til 800 millioner. Heraf tegner Asien sig for den største reduktion fra 700 til 500 millioner. Når det globale billede fortsat er dystert, skyldes det således, at fødevareproduktionen i Afrika ikke har kunnet følge med væksten i kontinentets befolkningstal. Fremgangen i det globale billede af sultproblemer dækker således over store forskelle verdensdelene imellem. Hvis de verdensdele, som tilhører kategorien af udviklingslande fortsætter med at reducere sultproblemerne i det nuværende tempo, vil det kun være Sydamerika og de caribiske lande, som kommer til at opfylde målet om at halvere andelen af sultramte i befolkningerne, udtalte FN i anledning af rapportens offentliggørelse.

9 Mere fokus på 2015 målene Mens FN understreger nødvendigheden af at flerdoble den hidtidige indsats for bekæmpelsen af sult og underernæring, taler flere om øvrige prioriteter, som også skal bringes ind i kampen. Det er kombinationen af øget frihandel og større økonomisk vækst, der bliver det vigtigste våben i kampen mod den globale sultplage. FN og verdenssamfundet har i fællesskab opstillet 2015 målene for bl.a. at reducere sult, men på længere sigt bør det handle om at forbedre betingelserne for, at udviklingslande kan engagere sig økonomisk i hinanden. Man ser helst, at landenes økonomier forbedres, for det er her, at de virkelige muligheder for at løfte befolkninger ud af fattigdom ligger, påpeger flere. Der skal andre løsninger til Men er løsningen frihandel eller en ændret anvendelse af udviklingsbistanden? Det handler naturligvis ikke bare om, at verdens lande øger deres fødevarebistand til verdens fattigste lande. Det, som vi i de senere år har oplevet, er oftest, at situationer, som tit har kunnet varsles i lang tid i forvejen ofte i sidste ende betyder, at verdens nødhjælpsorganisationer kommer til at optræde som dem, der slukker ild. Hvor mange gange har vi ikke netop stået i den situation, hvor vi i flere år har kunnet forudsige en hungersnød i en række afrikanske lande, og hvor en tørke i kombination med små fødevarelagre betyder, at hele befolkninger lige pludselig bliver helt afhængige af netop fødevarehjælp ude fra! Mål: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Delmål: Halvere andelen af verdens befolkning, som lever for under en dollar om dagen inden Delmål: Halvere andelen af verdens befolkning, som lider under hungersnød, inden Indikatorer: Andel af befolkningen, som lever for under en dollar om dagen De fattigste 20 procents andel af det nationale forbrug Andel af undervægtige børn under 5 år Andel af befolkningen, som ikke får tilstrækkelig med næring Lande som USA og lande i EU har ofte anvendt fødevarebistand som en lejlighed til at komme af med overskudsproduktioner, og via disse fået adgang til en række nye markeder i udviklingslandene. Derfor handler det i høj grad om en lang og forebyggende indsats, hvor vi i stedet for at sende fødevarebistand målrettet foretager investeringer i landbrugsudviklingen i de fattigste lande. Også i Danmark har vi nu taget resultaterne af års fejlstrategi om fødevaresikkerhed til efterretning. Nu handler det om, at den traditionelle bistand skal søges udfaset senest i år 2008, og at nye bistandsformer herefter skal have et længere udviklingssigte for modtagerne af bistanden, og om, at de fattigste lande får adgang til de markeder, vi i vesten i årevis har holdt dem borte fra med komplicerede regler og urealistiske krav. Giv et bidrag til s nationale og internationale arbejde Folkehjælp nr. 75 April

10 Tekst: Bente Larsen Foto: Grønlændere bosat i Danmark en usynlig minoritet Selv om der hersker en voksende interesse for de etniske minoriteters forhold i Danmark, er der en minoritetsgruppe, som ikke er synlig og som vi ikke kender ret meget til, nemlig grønlænderne. - De er danske statsborgere og kan derfor ikke få tilbud om f.eks. danskundervisning. Manglen på tilbud til denne gruppe medborgere gør det endnu sværere for dem at blive integreret i det danske samfund Folkehjælp nr. 75 april Grønlændere i Danmark Det vides ikke præcist, hvor mange grønlændere, der bor i Danmark. Fordi grønlændere er danske statsborgere, bliver de ikke registreret særskilt. Men professor ved Institut for Statskundskab, Lise Togeby, Aarhus Universitet, fandt gennem en undersøgelse i 2001 frem til, at der bor ca personer, der er født i Grønland, og som har mindst en forælder, som er født i Grønland. Langt størstedelen af alle de grønlændere, der er kommet til Danmark klarer sig godt. De lever på en måde, der kombinerer dansk og grønlandsk kultur. Den grønlandske kultur Grønlandsk kultur opfattes ikke blot som en modsætning til dansk kultur. Især fangerkulturen opfattes som en hindring for at tilpasse sig det danske samfund. Det grønlandske samfund er i en omstillingsproces fra det traditionelle fangersamfund til det moderne samfund. At leve i et fangersamfund har altid været barskt, Giv et bidrag til s nationale og internationale arbejde og at leve i et samfund i en omstillingsproces, hvor de oprindelige normer og værdier ændres, er ikke mindre barskt. De fleste grønlændere er velintegrerede i det danske samfund, med ægtefælle, børn og arbejde, mens andre har store problemer. Dette skyldes bl.a., at grønlændernes uddannelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige ressourcer er svagere end hos den øvrige danske befolkning. Især gælder Fortsættes side 10

11 Statsautoriseret revisionsaktieselskab Nørrebro Hjørring Tlf: Fax: Dansk Metal også et IT-forbund Læs mere på - en stærk partner Folkehjælp nr. 75 April

12 Fortsat fra side 8 det de grønlandske kvinder, der, når de kommer til Danmark, mangler både sociale forudsætninger, danskkundskaber og uddannelse til at kunne klare sig i det danske samfund - mange lever af førtidspension, dagpenge og kontanthjælp. Der er flere årsager til, at grønlændere flytter til Danmark En del grønlændere kommer til Danmark af helbredsmæssige årsager. Andre igen, her iblandt en del enlige grønlandske forsørgere med deres børn, rejser til Dan-mark for at starte et nyt liv væk fra sociale problemer i Grønland. Drømmen om et bedre liv Mange grønlændere kommer til Danmark med store forventninger til et nyt liv. For en del enlige forsørgere har disse forventninger resulteret i dyb skuffelse og frustration: Sprogvanskeligheder og manglende integration og arbejde betyder, at mange må leve af overførselsindkomster. Barrierer og fordomme Mange grønlændere opfatter sig selv som en modsætning til danskere det er meget fastlåste billeder danskerne og grønlænderne har om hinanden, og det er med til at fastholde grønlændernes egen forestilling om at være et oprindeligt folk. Det gør dem sårbare, men også stolte. Mødet med Danmark bliver for en del enlige grønlandske forsørgere og deres børn en stor skuffelse. Grønlændernes danske statsborgerskab betyder, at de ikke som andre etniske minoriteter modtager integrationstilbud, når de vælger at bosætte sig i Danmark. De er ofte fuldstændig uforberedte på, hvad et liv i Danmark indebærer. I Danmark støder familierne ofte på barrierer som kulturelle forskelle og misforståelser på grund af sprogvanskeligheder og manglende viden om det danske samfund. Dårlige danskkundskaber fører naturligt med sig, at det er meget svært at få et arbejde, og ikke mindst danskernes fordomme gør det svært at blive integreret i det danske samfund. For nogle familier ender det med en social deroute og en tilværelse, der er vanskeligere end den, de ønskede at forlade på Grønland. Fortsættes side 12 Folkehjælp nr. 75 april

13

14 Fortsat fra side 10 I sidste ende fører disse barrierer ofte til social isolation, og for at bryde ud af ensomheden søger den enlige forælder ofte steder, hvor hun kan møde andre grønlændere, som har svært ved at få tilværelsen til at fungere. Inden længe får familiens hverdag et andet indhold nemlig en hverdag præget af moderens alkoholmisbrug. Dette betyder, at børnene ofte står alene med ansvaret for hjemmet og ansvaret for, at familiens hverdag fungerer. Grønlandske børn Grønlandske børns reaktionsmønstre er ofte anderledes end dem, man møder hos danske børn med traumatiske opvækstvilkår. De! Hjælp os at hjælpe - tegn en annonce i Folkehjælp, så vi kan fortsætte og gennemføre vores humanitære arbejde ude i verden. Som virksomhed har I følgende muligheder for at annoncere: Vi ønsker at tegne en støtteannonce til kr ,- for et år. Vi ønsker at tegne en ¼ sides annonce til kr ,- for et år. Vi ønsker at tegne en ½ sides annonce til kr ,- for et år. Vi ønsker at tegne en 1/1 sides annonce til kr ,- for et år. grønlandske børn er ikke opdraget til at gøre opmærksom på sig selv og slet ikke at sætte ord på deres følelser. Desuden har de en række problemstillinger at slås med: Det kan være svært for grønlandske børn og unge at forstå den danske kultur og omgangstone, de kan have problemer med sproget og de støder ofte på danskernes fordomme og udsættes for mobning. Udsatte grønlandske familier en af s nye målgrupper Som et led i bestræbelserne på at forstærke organisationens sociale arbejde gennemførte ASF-Dansk Folkehjælp i 2005 en række forsøg, hvor der blev sat forstærket fokus på bl.a. ferieophold for enlige forsørgere. I februar 2006 sendte ASF-Dansk Folkehjælp i samarbejde med Foreningen Grønlandske Børn 13 enlige grønlandske forældre og deres 21 børn på et vellykket ferieophold i Nordjylland. Formålet med opholdet var at give forældre og børn mulighed for at opleve hinanden i mere positive sammenhænge og give dem mulighed for at skabe et netværk. Dette nye sociale tiltag agter organisationen at gentage og videreføre i sidste halvdel af 2006, idet en del af s strategi er, at målrettede netværksaktiviteter på sigt skal være med til at bringe de grønlandske familier ud af deres isolation i Danmark og fremme integrationen blandt øvrige danske statsborgere. Midtjyllandskredsen når det gælder Førstehjælp kurser vagter m.v. Firma: Formand Anna-Marie Milbo Kontaktperson: Adresse: Postnr./By: Kredskasserer Jørgen Dürr Folkehjælp nr. 75 april For yderlige information, kontakt venligst Industriparken Holeby Tlf.: fax: Kredssekretær Sigfred Jensen Giv et bidrag til s nationale og internationale arbejde

15 Midt- og Vestsjælland afdeling Tlf Frederiksværk - hundested afdeling Tlf Feriekolonien Gryden Randers afdeling holstebro afdeling Tlf Hjørring afdeling Tlf århus afdeling Tlf Grindsted Billund ølgod afdeling Tlf vojens afdeling Tlf Haderslev afdeling Tlf Vamdrup afdeling Tlf Herning afdeling Tlf Brønderslev afdeling Tlf Nordals afdeling Tlf Vesthimmerlands afdeling Tlf Vejen afdeling Tlf Fredericia afdeling Tlf Giv et bidrag til s nationale og internationale arbejde Folkehjælp nr. 75 April

16 Tekst: Gitte Bødker Krav om obligatorisk førstehjælp til kørekort Folkehjælp nr. 75 april Rigtigt politisk initiativ Det var med stort tilfredshed, at kunne notere sig, at organisationens vedvarende og massive indsats for at gøre førstehjælp obligatorisk i forbindelse med erhvervelse af kørekort nu har båret frugt. I februar bekræftede justitsminister Lene Espersen (K), at det pr. 1. oktober 2006 ikke længere er muligt at erhverve sig et kørekort uden først at have gennemgået et førstehjælpskursus. har i en årrække presset på for at få indført obligatorisk førstehjælp i forbindelse med erhvervelse af kørekort, og i 2005 tog ASF-Dansk Folkehjælp i samarbejde med Dansk Kørelærer-Union initiativ til at gennemføre pilotprojektet Intet Kørekort Uden Førstehjælp på Fyn. Med økonomisk støtte fra Foreningen Østifterne, Fyns Amt og Beredskabsstyrelsen tilbød samtlige kørekortaspiranter på Fyn et gratis 6 timers kursus i livreddende førstehjælp. Pilotprojektet Intet Kørekort Uden Førstehjælp vakte stor opmærksomhed både i medierne og på Christiansborg, og den livlige politiske debat medførte, at et flertal uden om regeringen i foråret 2005 genfremsatte forslaget om obligatorisk førstehjælp i forbindelse med erhvervelse af kørekort. Forslaget blev vel modtaget, og en arbejdsgruppe under Retsudvalget pålagde regeringen at ændre kørekortbekendtgørelsen, således at køreskoleelever fra den 1. oktober 2006 enten inden påbegyndelse af undervisningen hos en kørelærer eller senest, når eleven af kørelæreren indstilles til køreprøve, har bestået et førstehjælpskursus. Arbejdsgruppen har i forbindelse med deres arbejde tæt fulgt ASF-Dansk Folkehjælps pilotprojekt på Fyn, og den netop afsluttede evalueringsrapport er efter anmodning også tilsendt Retsudvalgets arbejdsgruppe til brug i deres videre arbejde. Giv et bidrag til s nationale og internationale arbejde I løbet af marts måned forventes de endelige betingelser for uddannelsens indhold og varighed at blive offentliggjort. har på baggrund af erfaringerne fra pilotprojektet på Fyn anbefalet, at uddannelsen får en varighed på 6 timer. Stor opbakning i den danske befolkning Det er ikke kun, der hilser beslutningen om obligatorisk førstehjælp velkommen det gør den danske befolkning også. Analysebureauet Mediacom gennemførte tilbage i 2003 en analyse om danskernes holdning til førstehjælp, hvor hele 86 % af de adspurgte mente, at førstehjælp burde være obligatorisk i forbindelse med erhvervelse af kørekort. Selvom statistikkerne heldigvis viser en nedadgående tendens i antallet af trafikdræbte, dør der fortsat en trafikant hver dag! Og det

17 er mange alt for mange. Og udover de tragiske dødsfald kommer næsten trafikanter årligt til skade på de danske veje. Mange af disse skader er så alvorlige, at de medfører varige mén med tab af førlighed, erhvervsevne mm. Førstehjælp redder liv! Vore skandinaviske naboer har med succes indført obligatorisk førstehjælp i forbindelse med kørekort. Inggard Lereim, formand for Norsk Trafikmedicinsk Forening og medicinsk direktør ved Ullevål Universitetssygehus i Oslo,har udtalt, at 20 % af dem, der omkommer i tidsrummet fra en ulykke sker, og til den professionelle hjælp kommer frem, kunne være reddet, hvis der var ydet livreddende førstehjælp på ulykkesstedet. Få kan førstehjælp Men det er alt for få danskere, der kan førstehjælp. Kun mellem 15 og 20 % har på et eller andet tidspunkt i deres liv modtaget en eller anden form for førstehjælpsundervisning, hvilket betyder, at den tilskadekomnes liv er meget afhængig af, hvor lang tid der går inden den professionelle hjælp når frem til ulykkesstedet, idet chancen for, at der skulle være en førstehjælper i nærheden er uendelig lille. Giv et bidrag til s nationale og internationale arbejde Førstehjælp og kørekort At indlægge førstehjælpsundervisningen i forbindelse med erhvervelse af kørekort, er ikke helt tilfældig, udtaler formand for Dansk Kørelærer-Union, René Arnt. Vi ved nemlig, at de unge og nyudklækkede bilister har en markant højere skadesfrekvens end de ældre og mere erfarne bilister har. De vil derfor oftere komme i situationer, hvor førstehjælp kan redde menneskeliv eller forebygge omfanget af skader og mén. Det er også mit håb, at førstehjælpskurser kan være med til at motivere nye bilister til at tænke mere over deres egen adfærd og hastighed i trafikken og derved bibringe dem en forståelse for, at farten dræber og øger risikoen for ulykker, slutter René Arnt en udtalelse, som naturligvis også bakker op om. Folkehjælp nr. 75 April

18 Tekst: Ib Jensen Foto/illustration: Fordomme om frivilligkulturen i Danmark Unge danskere er villige til at arbejde, selv om de ikke får løn for deres indsats. Især på fritidsområdet giver de gerne et nap med. Dette konkluderes i en netop offentliggjort rapport fra Socialforskningsinstituttet Folkehjælp nr. 75 april De unge - de er da lige glade. Når vi henvender os til dem som organisation for at få dem til at udføre frivilligt arbejde, så er de aldrig interesserede. De har travlt med deres uddannelser, de gider kun beskæftige sig med det, som kommer dem selv til gode. Eller: De unge er kun interesseret i at sidde foran deres computere hele dagen. Fordomme, som vi ofte hører omkring de unges engagement i og om det frivillige arbejde i foreninger. Men Socialforskningsinstituttet har netop udsendt en opsigtsvækkende rapport, som dokumenterer, at når det handler om de unge og deres deltagelse i frivilligt arbejde, så går det rent faktisk langt bedre, end de udtalelser, vi ofte møder, indikerer. Rapporten, som netop er udsendt, handler især om frivilligt arbejde. Frivilligt arbejde betyder i denne rapport, at man i en organisatorisk sammenhæng udfører et stykke ulønnet arbejde for andre end sig selv og sin nærmeste familie. Ulønnet frivilligt arbejde kan udfoldes inden for alle sektorer i samfundet: Idræt og kultur, bolig- og lokalsamfund og social- og sundhedsområdet, og det kan bestå i mange forskellige ting. Langt det meste af det frivillige arbejde foregår i regi af en frivillig forening eller selvejende institution, og en mindre del foregår i den offentlige sektor. Giv et bidrag til s nationale og internationale arbejde Flere laver frivilligt arbejde 35 procent af befolkningen har udført frivilligt arbejde inden for det seneste år ifølge denne undersøgelse, der er en repræsentativ befolkningsundersøgelse baseret på interviews med ca voksne. Danskerne bruger i gennemsnit 17 timer om måneden på frivilligt arbejde. De dominerende områder for det frivillige arbejde er idræt, hvor 11 pct. er aktive, efterfulgt af bolig- og lokalsamfund og social- og sundhedsområdet med hver ca. 6 pct. af befolkningen. Størstedelen af den frivillige aktivitet retter sig mod organisationernes driftsopgaver: Bestyrelser, praktisk arbejde, fremskaffelse af midler. En typisk frivillig kan således være en træner i (børnenes) fodboldklub, en spejderfører, en bestyrelsesformand i grundejerforeningen, men også en besøgsven. De væsentligste anledninger til at komme i gang med frivilligt arbejde er, at man enten bliver opfordret eller valgt til det, eller i kraft af interesse for en sag, en aktivitet eller pårørendes situation, hvilket ofte vil have noget med børnenes situation at gøre deres fritidsinteresser, daginstitution og skole. Umiddelbart ser der ud til at være et stort potentiale for en øget fri-

19 villig indsats, idet knap halvdelen af de ikke-frivillige svarer bekræftende på spørgsmålet om, hvorvidt de ville deltage, hvis nogen bad dem om det. De væsentligste forklaringer på, at man ikke laver frivilligt arbejde, er manglen på tid, eller at man hellere vil bruge tiden på noget andet. Hvem er de frivillige? Det frivillige organisationssamfund ser i et vist omfang ud til at reproducere den generelle ulighed i samfundet. Det er de mest privilegerede grupper dem med de længste uddannelser, de højeste indkomster, den stærkeste integration på arbejdsmarkedet og med en vestlig baggrund - som er de mest aktive, ligesom det særligt er disse, der sidder i de frivillige foreningers bestyrelser og udvalg. Denne gruppe mangler ikke interesse og heller ikke opfordringer til at arbejde frivilligt, ligesom den kun i meget lille omfang er forhindret af et dårligt helbred. Men den har manglende tid som et problem. Giv et bidrag til s nationale og internationale arbejde Omvendt er det i højere grad dem med de korteste eller ingen uddannelse, lav indkomst, svag arbejdsmarkedstilknytning og en ikke-vestlig baggrund, som ikke er aktive. Denne gruppe angiver også oftere manglende interesse som begrundelse for ikke at arbejde frivilligt, ligesom de oftere angiver, at de ikke er blevet spurgt, at de føler sig forhindret på grund af dårligt helbred. For denne gruppe med de færre ressourcer og med den svagere tilknytning til arbejdsmarkedet er der altså både motivationsmæssige og fysiske forhindringer. Det ser også ud til, at denne gruppe i mindre grad er i kontakt med de arenaer i samfundet, hvor opfordringen til at arbejde frivilligt hyppigst forekommer. Til gengæld har de ikke de store problemer med tiden. Integration i den frivillige sektor ser altså med andre ord ud til at være bestemt af integration på andre samfundsmæssige delområder. Inklusion fremmer inklusion, kunne man også spidsformulere det. Og omvendt: Hvis man ikke allerede er inkluderet på andre områder, så er det ikke overvældende sandsynligt, at man kompenserer for denne manglende integration gennem frivilligt arbejde. Rekruttering af nye frivillige? Med hensyn til mulighederne for at rekruttere nye og flere frivillige peger foregående analyser og overvejelser i retning af, at den frivillige sektor står over for fire hovedudfordringer: Fortsættes side 18 Folkehjælp nr. 75 April

20 Fortsat fra side 17 - Resultaterne viser entydigt, at det er af stor betydning at blive opfordret til frivilligt arbejde. Rekruttering er afhængig af sociale netværk eller social kapital, som øger chancen for at blive opfordret. - Blandt de ressourcestærke er der stor interesse for det frivillige arbejde, og mange får opfordringer. Problemet er tid. Dette er et strukturelt problem, som næppe kan løses af den frivillige sektor selv. - Blandt dem med færre ressourcer er der relativt bedre tid men i større omfang mangel på interesse og opfordringer. Ligeledes kan deres ressourcer og kompetencer være anderledes sammensat. Hvordan får man denne gruppe i tale? Og til hvilke opgaver? - Blandt de unge er der pæn aktivitet og god interesse for at deltage, og de unge er ikke mere tilbøjelige til at ville forlade det frivillige arbejde end andre aldersgrupper. Selv om analysen viser, at de unge i højere grad bliver rekrutteret i kraft af interesser, er det uafklaret, hvorvidt dette skyldes, at de unge som generation er mere interessestyrede, eller om årsagen er, at de i kraft af deres alder i mindre grad er integreret i netværk, der kan trække dem ind i frivilligt arbejde. Det interessestyrede kan både dreje sig om en aktivitet og en sag, som de unge har et engagement i. Dette fører til overvejelser om, hvordan man i højere grad kan opfordre de yngre aldersgrupper til frivilligt arbejde, og evt. om rekruttering af disse grupper kræver nye metoder. Folkehjælp nr. 75 april 2006 Du kan downloade rapporten på 18

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Dansk Folkehjælp Viborg-Skive afdelingen oktober 2011 Orientering fra formanden

Dansk Folkehjælp Viborg-Skive afdelingen oktober 2011 Orientering fra formanden Orientering fra formanden I denne sommer har Dansk Folkehjælp fået mange budskaber ud i pressen. Jeg tænker bl.a. på TV2 s Go morgen DK / Go Folkehjælp, hvor danskerne blev opfordret af Dansk Folkehjælp

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

NYHEDSBREV NR 1 2012. ASF DANSK FOLKEHJÆLP Viborg-Skive afd. En hilsen fra formanden

NYHEDSBREV NR 1 2012. ASF DANSK FOLKEHJÆLP Viborg-Skive afd. En hilsen fra formanden NYHEDSBREV NR 1 2012 ASF DANSK FOLKEHJÆLP Viborg-Skive afd. Allerførst en rigtig trist nyhed. D. 1. februar blev Marianne ramt af en hjerneblødning, hun blev opereret og lagt i coma. I fredags vækkede

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

Dansk Folkehjælps FERIEFOLDER 2014

Dansk Folkehjælps FERIEFOLDER 2014 s FERIEFOLDER 2014 Forord har i en årrække tilbudt gratis feriehjælp til en række forskellige målgrupper. Feriehjælp er et af de større aktivitetsområder i det frivillige sociale arbejde, som kendetegner.

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

KONTAKT URK. sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge

KONTAKT URK. sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge grafisk design designkolonien.dk sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge KONTAKT URK Hvis du har spørgsmål om kommunikation, så er du altid velkommen til at kontakte pr-konsulenten på

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

EUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER

EUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER LANDERESULTATER Andelen af de adspurgte i Danmark, som siger, at det er vigtigt at hjælpe folk i udviklingslandene, svarer til gennemsnittet for hele EU (85%). Det samme gælder for andelen af folk, som

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

NYHEDSBREV. Bydelsmødre bringer håb og forandring i andre kvinders liv. Sommer 2013. Landsmøde for Bydelsmødre 2013 SOMMER 2013

NYHEDSBREV. Bydelsmødre bringer håb og forandring i andre kvinders liv. Sommer 2013. Landsmøde for Bydelsmødre 2013 SOMMER 2013 Sommer 2013 For os i sekretariatet er det hver dag en stor glæde at opleve, hvor vigtige Bydelsmødrenes indsats er både for Bydelsmødrene selv og for de kvinder, Bydelsmødrene hjælper. Det kan I blandt

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011 Billund Idrætsforening Omsorgsplan 02. feruar 2011 Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk En politik til BI Bestyrelser, ledere, trænere, hjælpere og medlemmer af BI. Baggrund: Hvert

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Indholdsfortegnelse Forord... Side 3 Hvilke opgaver kan der ligge i at være repræsentant?... Side 5 Hvad kan du gøre? Samarbejde... Side 6 Fastholde en tæt

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel Din virksomhed og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel > 2 Din virksomhed kan gøre en forskel for udsatte børn i Danmark Der er børn i Danmark, der har ondt i livet på grund af mobning, ensomhed

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) HØRINGSNOTAT Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Indledning Et udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Referat af møde i Frivilligudvalget

Referat af møde i Frivilligudvalget Referat af møde i Frivilligudvalget Dato: 13. november 2013 Tid: 16.00 18.30 Sted: Borgergade 10, 1300 København K, mødelokale 5. sal Mødeleder: IF Referent: HMJ Deltagere: Frivilligudvalget Afbud: Dagsorden

Læs mere

Artikel til Vejforum 2004-12-01

Artikel til Vejforum 2004-12-01 Artikel til Vejforum 2004-12-01 Preben H. Rosenberg, Ingeniør, Projektleder Respekt for fart Vejle Amt. Respekt for fart er et kursustilbud rettet mod 18-24årige bilister, som er stærkt overrepræsenteret

Læs mere

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Pressemeddelelse den 12. september 2013 Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Lejre Kommune igangsatte i foråret en ekstraordinær indsats for at komme ungdomsarbejdsløsheden til livs via

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Hvad så med et barns værdi? Konference og høring d. 23. april 2015 på Christiansborg

Hvad så med et barns værdi? Konference og høring d. 23. april 2015 på Christiansborg Hvad så med et barns værdi? Konference og høring d. 23. april 2015 på Christiansborg Hvorfor er det nødvendigt at sætte fokus på et barns værdi? Mens en stor gruppe børn heldigvis trives og bliver sundere,

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Arbejdet med udsatte grønlændere har alt for længe været for uambitiøst

Arbejdet med udsatte grønlændere har alt for længe været for uambitiøst STOF nr. 23, 2014 Arbejdet med udsatte grønlændere har alt for længe været for uambitiøst Manglende kontinuitet i prioriteringen af området samt politisk berøringsangst har gjort det svært at forebygge

Læs mere

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Samfundet har brug for nye effektive måder at løse sociale opgaver på, når vores velfærdssamfund skal bevares og udvikles. Her spiller Center

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Frivilligt arbejde. Udvikling og perspektiver

Frivilligt arbejde. Udvikling og perspektiver Frivilligt arbejde. Udvikling og perspektiver Lars Skov Henriksen Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet Hjerteforeningen, Nyborg Strand, 9. maj 2015 1 Hvad vil jeg komme ind på

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

fsa SAMFUNDSFAG 1 Fedme og overvægt et politisk 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde problem? SAMFUNDSFAG

fsa SAMFUNDSFAG 1 Fedme og overvægt et politisk 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde problem? SAMFUNDSFAG SAMFUNDSFAG fsa Eksempel på prøveopgaver SAMFUNDSFAG januar 2007 Du skal vælge et af de tre prøveoplæg: 1 Fedme og overvægt et politisk problem? 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde 1 Fedme

Læs mere

Hjemmearbejde ANALYSE-BUREAU I YOUGOV ZAPERA PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 8.12.2008, 15.12.2008, 19.1.2009 LINK TIL ARTIKEL I

Hjemmearbejde ANALYSE-BUREAU I YOUGOV ZAPERA PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 8.12.2008, 15.12.2008, 19.1.2009 LINK TIL ARTIKEL I Hjemmearbejde Hver tredje lønmodtager kan arbejde hjemme. Næsten halvdelen af dem, der gør det, arbejder længere end de ellers ville. To ud af tre oplever mere afveksling og bedre balance mellem arbejds-

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

SPAR NORD OPNÅR FORNEMME SYNERGIEFFEKTER VIA TV-SPOTS, LOKAL ANNONCERING OG MÅLRETTEDE ÉN-TIL-ÉN MEDIER

SPAR NORD OPNÅR FORNEMME SYNERGIEFFEKTER VIA TV-SPOTS, LOKAL ANNONCERING OG MÅLRETTEDE ÉN-TIL-ÉN MEDIER SPAR NORD OPNÅR FORNEMME SYNERGIEFFEKTER VIA TV-SPOTS, LOKAL ANNONCERING OG MÅLRETTEDE ÉN-TIL-ÉN MEDIER Synergi og skarp segmentering kan løfte Return on Investment markant. Det viser en test, Spar Nord

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014 Side 1 Flygtninge i Danmark og Verden 20 marts 2014 Foreningen for tosprogede børns vilkår 27.03.2014 AK/Flygtningedebat Side 2 Side Dansk Flygtningehjælp Den største danske NGO Hvor: Vi arbejder i 36

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere

Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere SSP Odense Første evalueringsnedslag Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere Det første evalueringsnedslag Fokus på projektets første fase - Vidensgrundlaget for projektstart - Opsøgende metoder - Motivation

Læs mere

OSTED IDRÆTSFORENING NYHEDSBREV NR. 74 27. NOVEMBER 2011

OSTED IDRÆTSFORENING NYHEDSBREV NR. 74 27. NOVEMBER 2011 Nyheder og informationer fra Osted Idrætsforening Side 1 af 6 Indhold 1. JULETRÆSFEST I OSTEDHALLEN... 1 2. LBS LANDSBADMINTONSTÆVNE I EFTERÅRSFERIEN... 2 3. DGI BADMINTONSTÆVNE FOR + 60 ERE... 2 4. LOPPEMARKED

Læs mere

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK til handling fra fratanke tanke til handling I DANMARK BOR 10-12.000 GRØNLÆNDERE. Ud af dem er der 7-900 mennesker, som befinder sig på samfundets bund.

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Selvledelse. - personlig motivation og handlekraft. Underviser: Klaus N. Jakobsen, direktør og erhvervspsykolog Improvement Aps

Selvledelse. - personlig motivation og handlekraft. Underviser: Klaus N. Jakobsen, direktør og erhvervspsykolog Improvement Aps Begrænset deltagerantal Selvledelse - personlig motivation og handlekraft Lær at sætte mål - og nå dem! Oplev personlig vækst Skab større handlefrihed for dig selv Styrk din kommunikation og blev bedre

Læs mere

Frivillighåndbog FamilieSamvirket

Frivillighåndbog FamilieSamvirket Frivillighåndbog FamilieSamvirket Indhold FamilieSamvirket... 3 Målgruppen... 3 Formål... 4 Hverdagsskolen... 4 Forældreskolen... 5 Supplerende aktiviteter... 5 Målsætning og ansvarsområder... 5 Rekruttering,

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Organisationsbeskrivelse for Folkekirkens Nødhjælps Seniorfrivillige 1. Nyt navn Folkekirkens Nødhjælps seniorfrivillige

Organisationsbeskrivelse for Folkekirkens Nødhjælps Seniorfrivillige 1. Nyt navn Folkekirkens Nødhjælps seniorfrivillige Organisationsbeskrivelse for Folkekirkens Nødhjælps Seniorfrivillige 1. Nyt navn Folkekirkens Nødhjælps seniorfrivillige 2. Overordnet formål Folkekirkens Nødhjælps seniorfrivillige har til formål at engagere

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Drejebog til efterskoler der Cykler mod Sult

Drejebog til efterskoler der Cykler mod Sult Drejebog til efterskoler der Cykler mod Sult Vi er glade for, at I har valgt at deltage i cykelsponsorløbet Vi Cykler mod Sult. I denne drejebog finder I idéer til, hvordan I forbereder, arrangerer og

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening 1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig

Læs mere

Råd for socialt udsatte

Råd for socialt udsatte Råd for socialt udsatte Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Kommissorium for rådet Formål med rådet... 3 Definition af udsatte... 3 Rådets sammensætning... 4 Rådets Arbejdsområder... 5 Tidsplan og mål...

Læs mere

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier 10-1. Forvaltningsret 1121.1 123.1 12.4 296.1. Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier En afghansk kvinde

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp

Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp - Hvordan din virksomhed kan gøre en endnu større forskel Hvem er Aktion Børnehjælp? Aktion Børnehjælp har siden 1965 formidlet hjælp til over 100.000 fattige

Læs mere

Liv reddes i nuet, og som mennesker skal vi tage ansvar

Liv reddes i nuet, og som mennesker skal vi tage ansvar Liv reddes i nuet, og som mennesker skal vi tage ansvar for hinanden. Der er ingen anden mulighed! Hver dag året rundt rammes 10 danskere af hjertestop på arbejdspladsen, på gaden eller i hjemmet. Her

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere