Folkehjælp. April 2006 nr. 75 Udgives af ASF-Dansk Folkehjælp. Fra 1. oktober 2006 skal alle lære førstehjælp når de får kørekort

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkehjælp. April 2006 nr. 75 Udgives af ASF-Dansk Folkehjælp. Fra 1. oktober 2006 skal alle lære førstehjælp når de får kørekort"

Transkript

1 Folkehjælp April 2006 nr. 75 Udgives af Fra 1. oktober 2006 skal alle lære førstehjælp når de får kørekort

2 Årsudsendelser /01/06 12:48 Side 1 Dansk KundeIndex kårer forsikringskundernes favorit Ta en ALKA og bliv en af Danmarks mest tilfredse forsikringskunder! ALKA er i december 2005 kåret som forsikringsselskabet med Danmarks mest tilfredse kunder - for 4.gang GOD KUNDEBETJENING gør det ikke alene. Derfor har vi nedsat prisen på vores nye familieforsikring. Vi skal jo ikke lave store overskud til vores ejere. ALKA ER ejet af fagbevægelsen og dermed også af 3F. Vi er her ikke for at tjene kassen, men for at tilbyde dig de bedst mulige forsikringer til lavest mulige priser. RING TIL OS mandag-torsdag 8-21, fredag og få et frisk, uforpligtende tilbud på dine forsikringer. 7 RING I DAG! ALKA forsikring Januar 2006

3 Indhold: 1 Stor styrkelse af førstehjælpssagen 2 Ny chef for det internationale arbejde Stor styrkelse af førstehjælpssagen i Danmark Efter mange års debat gøres førstehjælp i tilslutning til kørekort endelig obligatorisk i Danmark. I er vi ikke i tvivl; dette flotte tiltag fra en række politikere er et tigerspring fremad for førstehjælpssagen i Danmark. 4 Konklusion fra et pilotprojekt 6 For lidt og forkert... 8 Grønlændere i Danmark - en usynlig minoritet 14 Krav om obligatorisk førstehjælp til kørekort 16 Fordomme Indsatsen fortsætter 26 Reklame for Alvor 28 Opslagstavlen 30 Nye tiltag på hjemmesiden Folkehjælp udgives af:, Industriparken 4, 4960 Holeby Tlf.: Fax: Ansvarshavende og tilrettelæggelse: Klaus Nørlem Deadline for næste nummer: 1. maj 2006 Udkommer juli 2006 Tryk: Gert Rasmussen, Brislingvej 4, 3450 Allerød ISSN: Eftertryk og citater er tilladt med kildeangivelse. Indlæg bragt i Folkehjælp er ikke nødvendigvis sammenfaldende med s mening og strategier. Det er en overordentlig positiv debat, som gennem den senere tid har været ført i medierne, om at førstehjælp i fremtiden kommer til at gå hånd i hånd med erhvervelsen af et kørekort. Hvis politiets årsstatistik fra de senere år holder tendensen, så vil der årligt blive tale om, at endnu personer skal modtage en førstehjælpsuddannelse. - Tallet indikerer, at dobbelt så mange danskere nu årligt skal lære førstehjælp i årene fremover. I og Dansk Kørelærer-Union har vi taget overordentlig positivt imod denne udmelding. - En holdning og et forslag, som vi målrettet gennem de seneste 2 år har arbejdet politisk for at få vedtaget på Christiansborg. Det var netop vores fælles pilotprojekt Intet Kørekort Uden Førstehjælp, der var med til at dokumentere, at førstehjælp i tilslutningen til erhvervelsen af et kørekort ikke ville kunne implementeres ad frivillighedens vej. Igennem 2005 har og Dansk Kørelærer-Union gratis tilbudt førstehjælpskurser til alle, som erhvervede sig et kørekort i Fyns Amts dækningsområde. Sammenlagt skulle omkring personer i 2005 i Fyns Amt erhverve eller generhverve sig et almindeligt kørekort i kategori B-klassen. Ud af de potentielle førstehjælpskursister valgte kun 420 personer at deltage på kurserne, som var gratis for alle deltagere. - Et meget skuffende resultat, men samtidig underbyggende for vores holdning om, at dette område skal gøres obligatorisk. Nu kommer det, i og med Justitsministeriet netop har vedtaget, at det obligatorisk indføres med virkning fra 1. oktober Det store spørgsmål er nu, hvordan førstehjælp bliver integreret i forbindelse med, at folk erhverver sig et kørekort. Meget peger i retning af, at alle kørekortskursister ved aflæggelse af køreprøve skal medbringe et godkendt førstehjælpsbevis, som ikke er mere end 1 år gammelt. - En løsning, som peger i retning af, at førstehjælpsuddannelsen ikke nødvendigvis tages igennem en køreskole. Landsformand René Arnt, Dansk Kørelærer-Union (DK-U), er enig i, at førstehjælpsuddannelsen kan erhverves udenfor køreskolerne, men ser også gerne, at Unionens medlemmer kan tilbyde kørekortskursisterne en erhvervelse af førstehjælpsuddannelsen i køreskolerne. Også spørgsmålet om finansiering er uklart. Bliver det en brugerbetalt ordning, som Justitsministeriet lægger op til, eller vil der være tale om, at førstehjælpsuddannelserne som et led i en samfundsinvestering bliver statsfinansieret? Her er DK-U og enige om, at der bør blive tale om en model, hvor staten finansierer førstehjælpsuddannelserne. DK-U er skeptiske over for, at der igen skal lægges omkostninger på erhvervelsen af kørekort, idet flere krav over de sidste år har gjort det at erhverve sig et kørekort meget bekosteligt. I er vi enige i denne betragtning, men vi mener samtidig, at vores tidligere beregninger for området, som viste en statsomkostning på samlet 20 millioner kroner, må være en overkommelig omkostning for den danske stat at investere i et højt førstehjælpsberedskab. Vi ønsker ikke en situation, hvor alle mulige useriøse og mulige interessenter nu kaster sig ud i at tilbyde førstehjælpskurser til dumpingpriser på bekostning af kvaliteten i undervisningen. I Danmark har en række større organisationer, herunder, gennemført førstehjælpsuddannelser for befolkningen på et non-profit grundlag i en årrække. De kendte førstehjælpsorganisationer i Danmark har nemlig den fornødne kapacitet til sammen med landets køreskoler at gennemføre disse uddannelser på ens kvalitetsgrundlag. Folkehjælp nr. 75 April

4 Tekst: Allan M. Vokstrup Foto: Ny chef for det internationale arbejde Den 1. april tiltræder Allan M. Vokstrup som ny chef for s internationale arbejde. Allan M. Vokstrup har en lang række nødhjælps- og udviklingserfaringer bag sig, når han sætter sig i den nye stol i Folkehjælp nr. 75 april s internationale afdeling står overfor en række spændende udfordringer, som jeg som ny leder ser frem til at kaste mig ud i. I 2005 pålagde landsmødet organisationsbestyrelsen i samarbejde med det organisatoriske bagland at udvikle en ny samlet strategi, der forbinder og styrker det lokale nationale arbejde med forbundets internationale aktiviteter indenfor nødhjælp og udviklingsbistand. Strategien bør ligeledes indeholde bud på initiativer til forøgelse af medlemsbasen for yderligere at styrke forbundets folkelige forankring. Strategien blev af bestyrelsen fremlagt på seneste repræsentantskabsmøde og vedtaget. Den fremtidige folkelige forankring bør bl.a. tage udgangspunkt i inddragelsen af flygtninge og indvandrere i den organisatoriske medlemsbase, ligesom denne inddragelse forventes at styrke organisationens aktiviteter i det nationale og internationale arbejde. Nu skal strategien omsættes til praksis. For at tage det sidste først, så er allerede i gang. I samarbejde med Somali International Relief and Development (SIRD), som er en dansk flygtninge-indvandrer NGO med hovedsæde i Århus, er vi ved at færdiggøre forberedelsen af et oplysnings- og uddannelses projekt, der skal begrænse udbredelsen af omskæring af piger i Lower Jubba Giv et bidrag til s nationale og internationale arbejde provinsen i Somalia. SIRD har en partnerorganisation i Somalia ved navn SOMHABITAT, som tager sig af den praktiske udførelse. Ligeledes vil der blive lavet konsultationer med afghanske flygtninge og indvandrere for samarbejde til styrkelse og videreudvikling af vores aktiviteter gennem DACAAR og DAART i Afghanistan. Her står vi overfor store udfordringer, da de publicerede tegninger af profeten og den efterfølgende håndtering, har gjort klimaet for udførelse både besværligere og farligere. I de kommende år vil ASF-Dansk Folkehjælp også ændre sit geografiske fokus fra Østeuropa og Rusland mod Afrika. Heldigvis har si-

5 tuationen i Østeuropa og Rusland overordnet ændret sig fra et behov for nødhjælp og humanitær bistand til mere langsigtet bistand. I Afrika er der desværre et stigende behov, hvorfor vi ønsker at sætte ind der. Geografisk har vi valgt de områder, som omfattes af Udenrigsministeriets nærområdestrategi (Region of Origin), som er Afrikas Horn og området omkring de store søer i øst- og central Afrika. Helt konkret har vi initiativer i Uganda og Sydsudan i støbeskeen, hvor en meget stor udfordring bliver at få dem finansieret. Desuden ønsker ASF-Dansk Folkehjælp også at øge sin tilstedeværelse, hvor andre organisationer med rod i arbejder- og fagbevægelse har programmer og projekter under udvikling, så vi med vores kompetencer støtter og kan skabe såkaldte synergier. I disse globaliseringstider, hvor de frie markedskræfter går forud for alt, øges uligheden i verden, og de svageste regioner, lande og befolkningsgrupper bliver svagere. Der er mere end nogensinde brug for, at arbejder- og fagbevægelsens idégrundlag om solidaritet og tagen hånd om de svageste får klangbund gennem projekter og assistancer, der her og nu forbedrer forholdene for målgrupperne og videre giver dem værktøjer til selv at beskytte deres rettigheder og interesser. Der forestår derfor et interessant og vigtigt stykke udviklingsarbejde med vores kolleger i de andre organisationer: Hvordan får vi bedst styrket samarbejdet? Ovenover alt dette har ASF-Dansk Folkehjælp frem til udgangen af 2007 ansvaret for at få SAINTsamarbejdet udviklet frem mod en fælleseuropæisk katastrofeudrykningsstyrke. SAINT har gjort gode erfaringer gennem indsatserne under succes i forbindelse med jordskælvet i Iran (2003) og i forbindelse med flodbølgen i Asien ( ). Nu skal disse erfaringer videreudvikles yderligere til operationspolitik, programmanualer og effektive værktøjer. Hvis vi skal få succes, har vi brug for råd, vejledning og ideer fra vore lokalforeninger. I er hermed inviteret til samarbejde. Allan Mygind Vokstrup Leder af international afdeling Fakta om Allan Mygind Vokstrup: : Master i Globalization and Structural Transformation 2001: HD/Diplom i Projektorganisation og projektledelse 1997: Master i Afrika-områdestudier 1976: Diplom i undervisningsfærdighed og teoretisk pædagogikum 1976: Hovedfag i nordisk sprog og litteratur Nødhjælps- og udviklings erfaringer: : Syd Sudan/Dansk Flygtningehjælp : Mongoliet/SIDA 2004: Rumænien/Carl Bro International 2004: Uganda/AMV Consult : Kosovo/Danida : Uganda/Danida Folkehjælp nr. 75 April

6 Tekst: Gitte Bødker Konklusioner fra Pilotprojektet Intet Kørekort - Uden Førstehjælp Folkehjælp nr. 75 april Pilotprojektet på Fyn Den 1. februar 2005 lød startskuddet på den første førstehjælpskampagne i Danmark, som var specielt målrettet mod kommende bilister. Projektet, som blev gennemført i samarbejde med Dansk Kørelærer-Union, gik i al sin enkelthed ud på at give samtlige køreskoleelever et tilbud om et gratis kursus i livreddende førstehjælp, inden de gik op til den afsluttende praktiske køreprøve. Tilbuddet blev givet til samtlige køreskoleelever på Fyn ca elever. De indledende manøvrer Det har været en yderst spændende, men også meget kompliceret proces at få alle de involverede parter til at formidle, koordinere og gennemføre dette helt nye koncept, udtaler generalsekretær Klaus Nørlem. En ting var, at vi måtte tilpasse vort undervisningsmateriale, således at materialet var mere målrettet ulykker, som opstår i trafikken, men den største udfordring var nok at få lavet en kommunikationsform, som kunne nå ud til både kørelærere og køreskoleelever. De unge mennesker i dag bruger i langt højere grad , Internettet og deres mobiltelefoner som informations- og kommunikationsværktøj. Vi oprettede derfor en hjemmeside, hvor de unge mennesker kunne finde oplysninger om kurserne og kunne foretage en online tilmelding. En e- mail bekræftede deres tilmelding, og blev kurset rykket eller aflyst, fik kursisterne en sms om ændringen. Det var et initiativ, som blev særdeles vel modtaget af eleverne. Det har naturligvis været ressourcekrævende både økonomisk og tidsmæssigt, men i dag står vi med en helt klar pakkeløsning, som let kan implementeres på landsplan, når kravet om obligatorisk førstehjælp træder i kraft den 1. oktober i år, slutter Klaus Nørlem. Hvordan gik det så? Samtlige kursister fik udleveret et evalueringsskema, som efterfølgende skulle danne grundlag for evalueringsrapporten en rapport, som nu på opfordring er fremsendt Giv et bidrag til s nationale og internationale arbejde til den arbejdsgruppe under Retsudvalget, der i disse timer arbejder på indhold, varighed og form af det nye lovkrav, der træder i kraft den 1. oktober 2006, om obligatorisk førstehjælp i forbindelse med erhvervelse af kørekort. Kursisterne blev stillet en række spørgsmål om hvor, hvordan og hvorfor førstehjælp kunne eller burde være en del af det at tage et kørekort. Svarene fra kursisterne kommer ikke bag på os,udtaler René Arnt, Formand for Dansk Kørelærer-Union, men det er da glædeligt, at de er med til at fastslå, at der er et stort ønske og behov for førstehjælpsundervisning også blandt de helt unge mennesker. Et godt tilbud, men alligevel var der mange, der takkede nej Kun 420 elever ud af godt potentielle kursister valgte at tage imod tilbuddet om det gratis 6 timers kursus i førstehjælp. Hvorfor? Dette spørgsmål stillede kampagnesekretariatet sig også under kampagnen, og for at belyse

7 Det blev kørelærer Henrik Diedrich, der vandt konkurrencen om at få gennemført førstehjælpskurser i forbindelse med pilotprojektet "Intet Kørekort - Uden Førstehjælp". Formand for Dansk Kørelærer- Union, René Arnt, overrækker her Henrik Diedrich et gavekort til en værdi af kroner til brug for miniferie med familien på et af Dansk FolkeFeries feriecentre. spørgsmålet, blev der iværksat en undersøgelse, der involverede alle de kørelærere, som deltog i projektet. Kørelærerne blev bedt om få begrundelse fra de elever, som takkede nej til tilbuddet. Undersøgelsen kunne samle svarene i tre kategorier: De, som ikke havde tid pga. uddannelse, fritidsarbejde og øvrige fritidsaktiviteter De, som ikke forestillede sig, at de nogensinde ville blive involveret i en ulykke (de udødelige) De, som fravalgte det med begrundelsen det er jo ikke obligatorisk Hvis man sammenholder udsagnet, hvor 96 % mener, at førstehjælp bør gøres obligatorisk med udsagnet det er jo ikke obligatorisk kan vi konkludere, at ønsket om førstehjælp er til stede, men undervisningen kan ikke ske ad frivillighedens vej. Det er derfor meget glædeligt, at Folketinget nu har besluttet, at førstehjælpsundervisningen skal integreres i forbindelse med erhvervelse af kørekort, slutter Kampagnesekretariatet. Er det en god idé at koble erhvervelsen af kørekort sammen med et førstehjælpskursus? Har du deltaget på et førstehjælpskursus tidligere? Synes du, at et opfølgningskursus (genopfriskning) burde være obligatorisk? Ja Nej Ved ikke Giv et bidrag til s nationale og internationale arbejde Folkehjælp nr. 75 April

8 Tekst: Klaus Nørlem Foto: For lidt og forkert mad koster børn livet Sultproblemet bliver stadig mindre på verdensplan, men i Afrika syd for Sahara bliver det større. Der er imidlertid ingen enighed om, hvad der skal gøres. - Traditionel fødevarebistand er slet ikke løsningen, påpeger nu flere udviklingseksperter. Folkehjælp nr. 75 april Kun i sjældne tilfælde kommer det på tv-skærmen, og officielle sørgehøjtideligheder eksisterer stort set ikke. Der er tale om næsten seks millioner børns dødsfald forårsaget af sult og de mangelsygdomme, der følger med underernæring. De seks millioner svarer til alle Japans børn i alderen nul til seks år. - Eller hele Danmarks befolkning plus lidt mere end mennesker. Ingen ønsker ærligt at tale om de mange, som dagligt går sultne i seng, men de der rammes, dør af sygdomme, som kan helbredes for relativt beskedne midler. Det er børnesygdomme såsom mæslinger og tropesygdomme som malaria, der slår ihjel. Læg så hertil diarré og andre lidelser, der forårsages især af dårlig hygiejne, ikke mindst forurenet vand. Underernæring og bakterier er en dødsensfarlig cocktail. Dette billede blev for få måneder siden dokumenteret af FN. FN s konference om verdens fødevarersikkerhed konkluderer, at det internationale samfund er langt bagud i bestræbelserne på at opfylde FNmålene for en reduktion af verdens sultofre frem til år mål, som også DANIDA har tiltrådt. Statistikkerne taler for sig selv I enkelte lande i Asien er der over en 20-årig periode sket en halvering af antallet af underernærede fra 30 til 15 procent af landenes befolkning. I Afrika syd for Sahara er den procentuelle andel faldet, men kun beskedent, fra 37 til 33 procent, og i absolutte tal er der sket en dramatisk stigning i Afrika. Antallet af underernærede indbyggere i denne del af Afrika er i tiårsperioden vokset fra 170 millioner til 203 millioner. Giv et bidrag til s nationale og internationale arbejde Samlet set er der over de 20 år sket en reduktion af sultende og underernærede fra 900 til 800 millioner. Heraf tegner Asien sig for den største reduktion fra 700 til 500 millioner. Når det globale billede fortsat er dystert, skyldes det således, at fødevareproduktionen i Afrika ikke har kunnet følge med væksten i kontinentets befolkningstal. Fremgangen i det globale billede af sultproblemer dækker således over store forskelle verdensdelene imellem. Hvis de verdensdele, som tilhører kategorien af udviklingslande fortsætter med at reducere sultproblemerne i det nuværende tempo, vil det kun være Sydamerika og de caribiske lande, som kommer til at opfylde målet om at halvere andelen af sultramte i befolkningerne, udtalte FN i anledning af rapportens offentliggørelse.

9 Mere fokus på 2015 målene Mens FN understreger nødvendigheden af at flerdoble den hidtidige indsats for bekæmpelsen af sult og underernæring, taler flere om øvrige prioriteter, som også skal bringes ind i kampen. Det er kombinationen af øget frihandel og større økonomisk vækst, der bliver det vigtigste våben i kampen mod den globale sultplage. FN og verdenssamfundet har i fællesskab opstillet 2015 målene for bl.a. at reducere sult, men på længere sigt bør det handle om at forbedre betingelserne for, at udviklingslande kan engagere sig økonomisk i hinanden. Man ser helst, at landenes økonomier forbedres, for det er her, at de virkelige muligheder for at løfte befolkninger ud af fattigdom ligger, påpeger flere. Der skal andre løsninger til Men er løsningen frihandel eller en ændret anvendelse af udviklingsbistanden? Det handler naturligvis ikke bare om, at verdens lande øger deres fødevarebistand til verdens fattigste lande. Det, som vi i de senere år har oplevet, er oftest, at situationer, som tit har kunnet varsles i lang tid i forvejen ofte i sidste ende betyder, at verdens nødhjælpsorganisationer kommer til at optræde som dem, der slukker ild. Hvor mange gange har vi ikke netop stået i den situation, hvor vi i flere år har kunnet forudsige en hungersnød i en række afrikanske lande, og hvor en tørke i kombination med små fødevarelagre betyder, at hele befolkninger lige pludselig bliver helt afhængige af netop fødevarehjælp ude fra! Mål: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Delmål: Halvere andelen af verdens befolkning, som lever for under en dollar om dagen inden Delmål: Halvere andelen af verdens befolkning, som lider under hungersnød, inden Indikatorer: Andel af befolkningen, som lever for under en dollar om dagen De fattigste 20 procents andel af det nationale forbrug Andel af undervægtige børn under 5 år Andel af befolkningen, som ikke får tilstrækkelig med næring Lande som USA og lande i EU har ofte anvendt fødevarebistand som en lejlighed til at komme af med overskudsproduktioner, og via disse fået adgang til en række nye markeder i udviklingslandene. Derfor handler det i høj grad om en lang og forebyggende indsats, hvor vi i stedet for at sende fødevarebistand målrettet foretager investeringer i landbrugsudviklingen i de fattigste lande. Også i Danmark har vi nu taget resultaterne af års fejlstrategi om fødevaresikkerhed til efterretning. Nu handler det om, at den traditionelle bistand skal søges udfaset senest i år 2008, og at nye bistandsformer herefter skal have et længere udviklingssigte for modtagerne af bistanden, og om, at de fattigste lande får adgang til de markeder, vi i vesten i årevis har holdt dem borte fra med komplicerede regler og urealistiske krav. Giv et bidrag til s nationale og internationale arbejde Folkehjælp nr. 75 April

10 Tekst: Bente Larsen Foto: Grønlændere bosat i Danmark en usynlig minoritet Selv om der hersker en voksende interesse for de etniske minoriteters forhold i Danmark, er der en minoritetsgruppe, som ikke er synlig og som vi ikke kender ret meget til, nemlig grønlænderne. - De er danske statsborgere og kan derfor ikke få tilbud om f.eks. danskundervisning. Manglen på tilbud til denne gruppe medborgere gør det endnu sværere for dem at blive integreret i det danske samfund Folkehjælp nr. 75 april Grønlændere i Danmark Det vides ikke præcist, hvor mange grønlændere, der bor i Danmark. Fordi grønlændere er danske statsborgere, bliver de ikke registreret særskilt. Men professor ved Institut for Statskundskab, Lise Togeby, Aarhus Universitet, fandt gennem en undersøgelse i 2001 frem til, at der bor ca personer, der er født i Grønland, og som har mindst en forælder, som er født i Grønland. Langt størstedelen af alle de grønlændere, der er kommet til Danmark klarer sig godt. De lever på en måde, der kombinerer dansk og grønlandsk kultur. Den grønlandske kultur Grønlandsk kultur opfattes ikke blot som en modsætning til dansk kultur. Især fangerkulturen opfattes som en hindring for at tilpasse sig det danske samfund. Det grønlandske samfund er i en omstillingsproces fra det traditionelle fangersamfund til det moderne samfund. At leve i et fangersamfund har altid været barskt, Giv et bidrag til s nationale og internationale arbejde og at leve i et samfund i en omstillingsproces, hvor de oprindelige normer og værdier ændres, er ikke mindre barskt. De fleste grønlændere er velintegrerede i det danske samfund, med ægtefælle, børn og arbejde, mens andre har store problemer. Dette skyldes bl.a., at grønlændernes uddannelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige ressourcer er svagere end hos den øvrige danske befolkning. Især gælder Fortsættes side 10

11 Statsautoriseret revisionsaktieselskab Nørrebro Hjørring Tlf: Fax: Dansk Metal også et IT-forbund Læs mere på - en stærk partner Folkehjælp nr. 75 April

12 Fortsat fra side 8 det de grønlandske kvinder, der, når de kommer til Danmark, mangler både sociale forudsætninger, danskkundskaber og uddannelse til at kunne klare sig i det danske samfund - mange lever af førtidspension, dagpenge og kontanthjælp. Der er flere årsager til, at grønlændere flytter til Danmark En del grønlændere kommer til Danmark af helbredsmæssige årsager. Andre igen, her iblandt en del enlige grønlandske forsørgere med deres børn, rejser til Dan-mark for at starte et nyt liv væk fra sociale problemer i Grønland. Drømmen om et bedre liv Mange grønlændere kommer til Danmark med store forventninger til et nyt liv. For en del enlige forsørgere har disse forventninger resulteret i dyb skuffelse og frustration: Sprogvanskeligheder og manglende integration og arbejde betyder, at mange må leve af overførselsindkomster. Barrierer og fordomme Mange grønlændere opfatter sig selv som en modsætning til danskere det er meget fastlåste billeder danskerne og grønlænderne har om hinanden, og det er med til at fastholde grønlændernes egen forestilling om at være et oprindeligt folk. Det gør dem sårbare, men også stolte. Mødet med Danmark bliver for en del enlige grønlandske forsørgere og deres børn en stor skuffelse. Grønlændernes danske statsborgerskab betyder, at de ikke som andre etniske minoriteter modtager integrationstilbud, når de vælger at bosætte sig i Danmark. De er ofte fuldstændig uforberedte på, hvad et liv i Danmark indebærer. I Danmark støder familierne ofte på barrierer som kulturelle forskelle og misforståelser på grund af sprogvanskeligheder og manglende viden om det danske samfund. Dårlige danskkundskaber fører naturligt med sig, at det er meget svært at få et arbejde, og ikke mindst danskernes fordomme gør det svært at blive integreret i det danske samfund. For nogle familier ender det med en social deroute og en tilværelse, der er vanskeligere end den, de ønskede at forlade på Grønland. Fortsættes side 12 Folkehjælp nr. 75 april

13

14 Fortsat fra side 10 I sidste ende fører disse barrierer ofte til social isolation, og for at bryde ud af ensomheden søger den enlige forælder ofte steder, hvor hun kan møde andre grønlændere, som har svært ved at få tilværelsen til at fungere. Inden længe får familiens hverdag et andet indhold nemlig en hverdag præget af moderens alkoholmisbrug. Dette betyder, at børnene ofte står alene med ansvaret for hjemmet og ansvaret for, at familiens hverdag fungerer. Grønlandske børn Grønlandske børns reaktionsmønstre er ofte anderledes end dem, man møder hos danske børn med traumatiske opvækstvilkår. De! Hjælp os at hjælpe - tegn en annonce i Folkehjælp, så vi kan fortsætte og gennemføre vores humanitære arbejde ude i verden. Som virksomhed har I følgende muligheder for at annoncere: Vi ønsker at tegne en støtteannonce til kr ,- for et år. Vi ønsker at tegne en ¼ sides annonce til kr ,- for et år. Vi ønsker at tegne en ½ sides annonce til kr ,- for et år. Vi ønsker at tegne en 1/1 sides annonce til kr ,- for et år. grønlandske børn er ikke opdraget til at gøre opmærksom på sig selv og slet ikke at sætte ord på deres følelser. Desuden har de en række problemstillinger at slås med: Det kan være svært for grønlandske børn og unge at forstå den danske kultur og omgangstone, de kan have problemer med sproget og de støder ofte på danskernes fordomme og udsættes for mobning. Udsatte grønlandske familier en af s nye målgrupper Som et led i bestræbelserne på at forstærke organisationens sociale arbejde gennemførte ASF-Dansk Folkehjælp i 2005 en række forsøg, hvor der blev sat forstærket fokus på bl.a. ferieophold for enlige forsørgere. I februar 2006 sendte ASF-Dansk Folkehjælp i samarbejde med Foreningen Grønlandske Børn 13 enlige grønlandske forældre og deres 21 børn på et vellykket ferieophold i Nordjylland. Formålet med opholdet var at give forældre og børn mulighed for at opleve hinanden i mere positive sammenhænge og give dem mulighed for at skabe et netværk. Dette nye sociale tiltag agter organisationen at gentage og videreføre i sidste halvdel af 2006, idet en del af s strategi er, at målrettede netværksaktiviteter på sigt skal være med til at bringe de grønlandske familier ud af deres isolation i Danmark og fremme integrationen blandt øvrige danske statsborgere. Midtjyllandskredsen når det gælder Førstehjælp kurser vagter m.v. Firma: Formand Anna-Marie Milbo Kontaktperson: Adresse: Postnr./By: Kredskasserer Jørgen Dürr Folkehjælp nr. 75 april For yderlige information, kontakt venligst Industriparken Holeby Tlf.: fax: Kredssekretær Sigfred Jensen Giv et bidrag til s nationale og internationale arbejde

15 Midt- og Vestsjælland afdeling Tlf Frederiksværk - hundested afdeling Tlf Feriekolonien Gryden Randers afdeling holstebro afdeling Tlf Hjørring afdeling Tlf århus afdeling Tlf Grindsted Billund ølgod afdeling Tlf vojens afdeling Tlf Haderslev afdeling Tlf Vamdrup afdeling Tlf Herning afdeling Tlf Brønderslev afdeling Tlf Nordals afdeling Tlf Vesthimmerlands afdeling Tlf Vejen afdeling Tlf Fredericia afdeling Tlf Giv et bidrag til s nationale og internationale arbejde Folkehjælp nr. 75 April

16 Tekst: Gitte Bødker Krav om obligatorisk førstehjælp til kørekort Folkehjælp nr. 75 april Rigtigt politisk initiativ Det var med stort tilfredshed, at kunne notere sig, at organisationens vedvarende og massive indsats for at gøre førstehjælp obligatorisk i forbindelse med erhvervelse af kørekort nu har båret frugt. I februar bekræftede justitsminister Lene Espersen (K), at det pr. 1. oktober 2006 ikke længere er muligt at erhverve sig et kørekort uden først at have gennemgået et førstehjælpskursus. har i en årrække presset på for at få indført obligatorisk førstehjælp i forbindelse med erhvervelse af kørekort, og i 2005 tog ASF-Dansk Folkehjælp i samarbejde med Dansk Kørelærer-Union initiativ til at gennemføre pilotprojektet Intet Kørekort Uden Førstehjælp på Fyn. Med økonomisk støtte fra Foreningen Østifterne, Fyns Amt og Beredskabsstyrelsen tilbød samtlige kørekortaspiranter på Fyn et gratis 6 timers kursus i livreddende førstehjælp. Pilotprojektet Intet Kørekort Uden Førstehjælp vakte stor opmærksomhed både i medierne og på Christiansborg, og den livlige politiske debat medførte, at et flertal uden om regeringen i foråret 2005 genfremsatte forslaget om obligatorisk førstehjælp i forbindelse med erhvervelse af kørekort. Forslaget blev vel modtaget, og en arbejdsgruppe under Retsudvalget pålagde regeringen at ændre kørekortbekendtgørelsen, således at køreskoleelever fra den 1. oktober 2006 enten inden påbegyndelse af undervisningen hos en kørelærer eller senest, når eleven af kørelæreren indstilles til køreprøve, har bestået et førstehjælpskursus. Arbejdsgruppen har i forbindelse med deres arbejde tæt fulgt ASF-Dansk Folkehjælps pilotprojekt på Fyn, og den netop afsluttede evalueringsrapport er efter anmodning også tilsendt Retsudvalgets arbejdsgruppe til brug i deres videre arbejde. Giv et bidrag til s nationale og internationale arbejde I løbet af marts måned forventes de endelige betingelser for uddannelsens indhold og varighed at blive offentliggjort. har på baggrund af erfaringerne fra pilotprojektet på Fyn anbefalet, at uddannelsen får en varighed på 6 timer. Stor opbakning i den danske befolkning Det er ikke kun, der hilser beslutningen om obligatorisk førstehjælp velkommen det gør den danske befolkning også. Analysebureauet Mediacom gennemførte tilbage i 2003 en analyse om danskernes holdning til førstehjælp, hvor hele 86 % af de adspurgte mente, at førstehjælp burde være obligatorisk i forbindelse med erhvervelse af kørekort. Selvom statistikkerne heldigvis viser en nedadgående tendens i antallet af trafikdræbte, dør der fortsat en trafikant hver dag! Og det

17 er mange alt for mange. Og udover de tragiske dødsfald kommer næsten trafikanter årligt til skade på de danske veje. Mange af disse skader er så alvorlige, at de medfører varige mén med tab af førlighed, erhvervsevne mm. Førstehjælp redder liv! Vore skandinaviske naboer har med succes indført obligatorisk førstehjælp i forbindelse med kørekort. Inggard Lereim, formand for Norsk Trafikmedicinsk Forening og medicinsk direktør ved Ullevål Universitetssygehus i Oslo,har udtalt, at 20 % af dem, der omkommer i tidsrummet fra en ulykke sker, og til den professionelle hjælp kommer frem, kunne være reddet, hvis der var ydet livreddende førstehjælp på ulykkesstedet. Få kan førstehjælp Men det er alt for få danskere, der kan førstehjælp. Kun mellem 15 og 20 % har på et eller andet tidspunkt i deres liv modtaget en eller anden form for førstehjælpsundervisning, hvilket betyder, at den tilskadekomnes liv er meget afhængig af, hvor lang tid der går inden den professionelle hjælp når frem til ulykkesstedet, idet chancen for, at der skulle være en førstehjælper i nærheden er uendelig lille. Giv et bidrag til s nationale og internationale arbejde Førstehjælp og kørekort At indlægge førstehjælpsundervisningen i forbindelse med erhvervelse af kørekort, er ikke helt tilfældig, udtaler formand for Dansk Kørelærer-Union, René Arnt. Vi ved nemlig, at de unge og nyudklækkede bilister har en markant højere skadesfrekvens end de ældre og mere erfarne bilister har. De vil derfor oftere komme i situationer, hvor førstehjælp kan redde menneskeliv eller forebygge omfanget af skader og mén. Det er også mit håb, at førstehjælpskurser kan være med til at motivere nye bilister til at tænke mere over deres egen adfærd og hastighed i trafikken og derved bibringe dem en forståelse for, at farten dræber og øger risikoen for ulykker, slutter René Arnt en udtalelse, som naturligvis også bakker op om. Folkehjælp nr. 75 April

18 Tekst: Ib Jensen Foto/illustration: Fordomme om frivilligkulturen i Danmark Unge danskere er villige til at arbejde, selv om de ikke får løn for deres indsats. Især på fritidsområdet giver de gerne et nap med. Dette konkluderes i en netop offentliggjort rapport fra Socialforskningsinstituttet Folkehjælp nr. 75 april De unge - de er da lige glade. Når vi henvender os til dem som organisation for at få dem til at udføre frivilligt arbejde, så er de aldrig interesserede. De har travlt med deres uddannelser, de gider kun beskæftige sig med det, som kommer dem selv til gode. Eller: De unge er kun interesseret i at sidde foran deres computere hele dagen. Fordomme, som vi ofte hører omkring de unges engagement i og om det frivillige arbejde i foreninger. Men Socialforskningsinstituttet har netop udsendt en opsigtsvækkende rapport, som dokumenterer, at når det handler om de unge og deres deltagelse i frivilligt arbejde, så går det rent faktisk langt bedre, end de udtalelser, vi ofte møder, indikerer. Rapporten, som netop er udsendt, handler især om frivilligt arbejde. Frivilligt arbejde betyder i denne rapport, at man i en organisatorisk sammenhæng udfører et stykke ulønnet arbejde for andre end sig selv og sin nærmeste familie. Ulønnet frivilligt arbejde kan udfoldes inden for alle sektorer i samfundet: Idræt og kultur, bolig- og lokalsamfund og social- og sundhedsområdet, og det kan bestå i mange forskellige ting. Langt det meste af det frivillige arbejde foregår i regi af en frivillig forening eller selvejende institution, og en mindre del foregår i den offentlige sektor. Giv et bidrag til s nationale og internationale arbejde Flere laver frivilligt arbejde 35 procent af befolkningen har udført frivilligt arbejde inden for det seneste år ifølge denne undersøgelse, der er en repræsentativ befolkningsundersøgelse baseret på interviews med ca voksne. Danskerne bruger i gennemsnit 17 timer om måneden på frivilligt arbejde. De dominerende områder for det frivillige arbejde er idræt, hvor 11 pct. er aktive, efterfulgt af bolig- og lokalsamfund og social- og sundhedsområdet med hver ca. 6 pct. af befolkningen. Størstedelen af den frivillige aktivitet retter sig mod organisationernes driftsopgaver: Bestyrelser, praktisk arbejde, fremskaffelse af midler. En typisk frivillig kan således være en træner i (børnenes) fodboldklub, en spejderfører, en bestyrelsesformand i grundejerforeningen, men også en besøgsven. De væsentligste anledninger til at komme i gang med frivilligt arbejde er, at man enten bliver opfordret eller valgt til det, eller i kraft af interesse for en sag, en aktivitet eller pårørendes situation, hvilket ofte vil have noget med børnenes situation at gøre deres fritidsinteresser, daginstitution og skole. Umiddelbart ser der ud til at være et stort potentiale for en øget fri-

19 villig indsats, idet knap halvdelen af de ikke-frivillige svarer bekræftende på spørgsmålet om, hvorvidt de ville deltage, hvis nogen bad dem om det. De væsentligste forklaringer på, at man ikke laver frivilligt arbejde, er manglen på tid, eller at man hellere vil bruge tiden på noget andet. Hvem er de frivillige? Det frivillige organisationssamfund ser i et vist omfang ud til at reproducere den generelle ulighed i samfundet. Det er de mest privilegerede grupper dem med de længste uddannelser, de højeste indkomster, den stærkeste integration på arbejdsmarkedet og med en vestlig baggrund - som er de mest aktive, ligesom det særligt er disse, der sidder i de frivillige foreningers bestyrelser og udvalg. Denne gruppe mangler ikke interesse og heller ikke opfordringer til at arbejde frivilligt, ligesom den kun i meget lille omfang er forhindret af et dårligt helbred. Men den har manglende tid som et problem. Giv et bidrag til s nationale og internationale arbejde Omvendt er det i højere grad dem med de korteste eller ingen uddannelse, lav indkomst, svag arbejdsmarkedstilknytning og en ikke-vestlig baggrund, som ikke er aktive. Denne gruppe angiver også oftere manglende interesse som begrundelse for ikke at arbejde frivilligt, ligesom de oftere angiver, at de ikke er blevet spurgt, at de føler sig forhindret på grund af dårligt helbred. For denne gruppe med de færre ressourcer og med den svagere tilknytning til arbejdsmarkedet er der altså både motivationsmæssige og fysiske forhindringer. Det ser også ud til, at denne gruppe i mindre grad er i kontakt med de arenaer i samfundet, hvor opfordringen til at arbejde frivilligt hyppigst forekommer. Til gengæld har de ikke de store problemer med tiden. Integration i den frivillige sektor ser altså med andre ord ud til at være bestemt af integration på andre samfundsmæssige delområder. Inklusion fremmer inklusion, kunne man også spidsformulere det. Og omvendt: Hvis man ikke allerede er inkluderet på andre områder, så er det ikke overvældende sandsynligt, at man kompenserer for denne manglende integration gennem frivilligt arbejde. Rekruttering af nye frivillige? Med hensyn til mulighederne for at rekruttere nye og flere frivillige peger foregående analyser og overvejelser i retning af, at den frivillige sektor står over for fire hovedudfordringer: Fortsættes side 18 Folkehjælp nr. 75 April

20 Fortsat fra side 17 - Resultaterne viser entydigt, at det er af stor betydning at blive opfordret til frivilligt arbejde. Rekruttering er afhængig af sociale netværk eller social kapital, som øger chancen for at blive opfordret. - Blandt de ressourcestærke er der stor interesse for det frivillige arbejde, og mange får opfordringer. Problemet er tid. Dette er et strukturelt problem, som næppe kan løses af den frivillige sektor selv. - Blandt dem med færre ressourcer er der relativt bedre tid men i større omfang mangel på interesse og opfordringer. Ligeledes kan deres ressourcer og kompetencer være anderledes sammensat. Hvordan får man denne gruppe i tale? Og til hvilke opgaver? - Blandt de unge er der pæn aktivitet og god interesse for at deltage, og de unge er ikke mere tilbøjelige til at ville forlade det frivillige arbejde end andre aldersgrupper. Selv om analysen viser, at de unge i højere grad bliver rekrutteret i kraft af interesser, er det uafklaret, hvorvidt dette skyldes, at de unge som generation er mere interessestyrede, eller om årsagen er, at de i kraft af deres alder i mindre grad er integreret i netværk, der kan trække dem ind i frivilligt arbejde. Det interessestyrede kan både dreje sig om en aktivitet og en sag, som de unge har et engagement i. Dette fører til overvejelser om, hvordan man i højere grad kan opfordre de yngre aldersgrupper til frivilligt arbejde, og evt. om rekruttering af disse grupper kræver nye metoder. Folkehjælp nr. 75 april 2006 Du kan downloade rapporten på 18

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Dansk Folkehjælps FERIEFOLDER 2014

Dansk Folkehjælps FERIEFOLDER 2014 s FERIEFOLDER 2014 Forord har i en årrække tilbudt gratis feriehjælp til en række forskellige målgrupper. Feriehjælp er et af de større aktivitetsområder i det frivillige sociale arbejde, som kendetegner.

Læs mere

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik Et godt og aktivt ældreliv Dragør Kommunes ældrepolitik Udgivet af: Social, Børn og Kulturudvalget Ansvarshavende redaktør: Mette Brinch, direktør Tekst og redaktion: Pernille Dørr Kjær og Johannes Bo

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt. Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt. Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt 1 Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther Anledning: Samråd i Folketingets Retsudvalg J.nr. 2007-4736

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Projektoplysninger vedrørende Projekt ID

Projektoplysninger vedrørende Projekt ID Projektoplysninger vedrørende Projekt ID Projektets formål Projektets formål er at styrke nydanskeres deltagelse i demokratiske processer, herunder det brede fritids- og foreningsliv. Ydermere har projektet

Læs mere

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.13 Frivilligt arbejde 40 % af borgerne i Region Syddanmark arbejder i deres fritid uden at få en krone for det. Det viser noget om den tillid,

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Dansk Folkehjælp Viborg-Skive afdelingen oktober 2011 Orientering fra formanden

Dansk Folkehjælp Viborg-Skive afdelingen oktober 2011 Orientering fra formanden Orientering fra formanden I denne sommer har Dansk Folkehjælp fået mange budskaber ud i pressen. Jeg tænker bl.a. på TV2 s Go morgen DK / Go Folkehjælp, hvor danskerne blev opfordret af Dansk Folkehjælp

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Folkeoplysning i forandring Vejen Idrætscenter 23/05/2016 Analytiker Malene Thøgersen NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Foreningslivets potentialer i yderområderne BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN AF TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen.

Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen. Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen. I forbindelse med oprettelsen af den landsdækkende forening INOOQAT besluttede foreningen at afdække

Læs mere

SPAR NORD OPNÅR FORNEMME SYNERGIEFFEKTER VIA TV-SPOTS, LOKAL ANNONCERING OG MÅLRETTEDE ÉN-TIL-ÉN MEDIER

SPAR NORD OPNÅR FORNEMME SYNERGIEFFEKTER VIA TV-SPOTS, LOKAL ANNONCERING OG MÅLRETTEDE ÉN-TIL-ÉN MEDIER SPAR NORD OPNÅR FORNEMME SYNERGIEFFEKTER VIA TV-SPOTS, LOKAL ANNONCERING OG MÅLRETTEDE ÉN-TIL-ÉN MEDIER Synergi og skarp segmentering kan løfte Return on Investment markant. Det viser en test, Spar Nord

Læs mere

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. september 2015 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune 1. Resumé Byrådet vedtog d. 13. august 2014, at den nationale

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med

Læs mere

Slå et slag for hjertet!

Slå et slag for hjertet! Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

NOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort. 15. januar 2017

NOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort. 15. januar 2017 15. januar 2017 NOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort Dansk Folkeparti har foreslået afskaffelse af kravet om at 75+ årige skal undersøges af lægen for at forny

Læs mere

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd FOA Kampagne og Analyse 29. januar 2010 FOA har i perioden 15.-25. januar 2010 gennemført en undersøgelse om medlemmernes holdning til Ti bud på velfærd

Læs mere

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel Din virksomhed og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel > 2 Din virksomhed kan gøre en forskel for udsatte børn i Danmark Der er børn i Danmark, der har ondt i livet på grund af mobning, ensomhed

Læs mere

Ministerens tale til samrådsspørgsmål C og D om reformen af førtidspension og fleksjob den 20. oktober 2015

Ministerens tale til samrådsspørgsmål C og D om reformen af førtidspension og fleksjob den 20. oktober 2015 Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt T A L E Ministerens tale til samrådsspørgsmål C og D om reformen af førtidspension og fleksjob den 20. oktober 2015 20.

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet

Læs mere

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling GENNEMFØRT DEN 4. MAJ TIL 1. JUNI 2015 Undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public

Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public Penge- og Pensionspanelet Resultaterne og spørgsmålene i undersøgelsen om unges lån og opsparing, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet. 2 Om undersøgelsen Undersøgelsen

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

KL - SUNDHEDSKONFERENCE

KL - SUNDHEDSKONFERENCE Hosea Dutschke, KL 21. januar 2014 KL - SUNDHEDSKONFERENCE Oplæggets indhold Er medborgerskab det nye sort? Medborgerskabet i den kærlige kommune Konkrete eksempler på medborgerskab Perspektiver på medborgerskabet

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten. Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen

Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten. Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen Idræt kan bygge bro Sociale lag elite og bredde Køn handicap Udsatte og sårbare Marginaliserede

Læs mere

Børn og Unge Nyt nyhedsbrev til medarbejdere i Børn og Unge

Børn og Unge Nyt nyhedsbrev til medarbejdere i Børn og Unge Børn og Unge Nyt nyhedsbrev til medarbejdere i Børn og Unge Byrådet vedtog onsdag den 26. januar en samlet plan for at sikre Aarhus Kommunes økonomi. Beslutningen betyder samtidig en række ændringer i

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Evaluering - kommuner

Evaluering - kommuner Baggrund I forbindelse med afslutning af Spar 20% projektet har Energi tjenesten sendt et link til en elektronisk spørgeskemaundersøgelse til alle de deltagende kommuner, som hermed fik mulighed for at

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Sammen er vi stærkere. Stafet For Livet et indblik

Sammen er vi stærkere. Stafet For Livet et indblik Sammen er vi stærkere Stafet For Livet 2016 - et indblik INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Vi fejrer Stafet For Livet 2016 3 Sammen er vi stærkere 4 Hvad betyder Stafet For Livet for Fighterne? 5 Hvad betyder

Læs mere

Projekt udvidelse af arbejdsstyrken

Projekt udvidelse af arbejdsstyrken Projekt udvidelse af arbejdsstyrken Formål Formålet med projektet er at styrke betingelserne for vækst, innovation og velfærd Mål Målet er at arbejdsstyrken udvides og udvikles Delmålene er: 1. At udsatte

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 1 Forskning viser, at mindst 30 % af brugerne i voksenpsykiatrien er forældre

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2014 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller

Læs mere

Rapport September 2016

Rapport September 2016 Rapport September 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE OM DE FEM SEGMENTER HOVEDKONKLUSIONER FN S VERDENSMÅL VERDENSTIMEN VERDENS BEDSTE NYHEDER UDVIKLINGSBISTAND METODE 3 4 6 18 20 28 44 2 Om de fem segmenter I rapporten

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

NYHEDSBREV NR 1 2012. ASF DANSK FOLKEHJÆLP Viborg-Skive afd. En hilsen fra formanden

NYHEDSBREV NR 1 2012. ASF DANSK FOLKEHJÆLP Viborg-Skive afd. En hilsen fra formanden NYHEDSBREV NR 1 2012 ASF DANSK FOLKEHJÆLP Viborg-Skive afd. Allerførst en rigtig trist nyhed. D. 1. februar blev Marianne ramt af en hjerneblødning, hun blev opereret og lagt i coma. I fredags vækkede

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Landsstyreformand Hans Enoksen Nytårstale Kære medborgere, grønlændere som danskere. Allerførst vil jeg ønske jer alle et godt nyt år.

Landsstyreformand Hans Enoksen Nytårstale Kære medborgere, grønlændere som danskere. Allerførst vil jeg ønske jer alle et godt nyt år. Landsstyreformand Hans Enoksen Nytårstale 2003 Kære medborgere, grønlændere som danskere. Allerførst vil jeg ønske jer alle et godt nyt år. Lad os takke for det år, der nu er gået. Jeg sender en tanke

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Fakta om Spejdernes Lejr 2012

Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Vidste du at: Lejrens afvikling blev en stor succes målt på samtlige parametre. 7.300 spejdere deltog på Spejdernes Lejr, hvor af de 26.400 spejdere

Læs mere

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47 JOBFEST To ud af tre nye job er gået til danskere Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 1. oktober 2015, 05:00 Del: Det seneste år er to ud af tre nye job gået til danskere, viser ny analyse fra

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Inklusion på arbejdsmarkedet

Inklusion på arbejdsmarkedet Inklusion på arbejdsmarkedet Beskæftigelsen blandt mennesker med handicap i Danmark halter langt efter den almindelige beskæftigelsesprocent. I Danmark er beskæftigelsesprocenten på omkring 44 % blandt

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Dobbelt så mange indvandrere kommer i job

Dobbelt så mange indvandrere kommer i job Dobbelt så mange indvandrere kommer i job Af seniorøkonom Jens Hjarsbech Det går dobbelt så godt med at få flygtninge og indvandrere i job som for et år siden. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013

Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013 Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013 Tale ved gallamiddag i Silkeborg den. 18.01.13 Kære Rotary-venner og venner af Rotary Kære præsident: Jette Phillipsen

Læs mere

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 1 Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Indledning Enhedslisten- Københavns årsplan beskriver både tilbagevendende og nye arrangementer, som Københavnsbestyrelsen

Læs mere

Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder.

Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder. Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 461 Offentligt Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder. Lad mig indlede med

Læs mere

Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er)

Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er) Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er) Lige om hjørnet Dansk Revision har kontorer i 26 byer landet over. Det betyder, at du har mulighed for at få et spændende job tæt på din bopæl uanset, hvor du bor.

Læs mere

Befolkningsundersøgelse NGO Forum

Befolkningsundersøgelse NGO Forum Befolkningsundersøgelse NGO Forum 11.-17. september 2011 1 Fire segmenter 1) Vundne er A) alle dem, der allerede er medlem af en u-landsorganisation (16 15 pct.) 2) Motiverede synes det er C) meget vigtigt,

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere