Råd. til rummelighed. Økonomiske og organisatoriske ændringer til øget rummelighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Råd. til rummelighed. Økonomiske og organisatoriske ændringer til øget rummelighed"

Transkript

1 Råd til rummelighed Økonomiske og organisatoriske ændringer til øget rummelighed

2 Indhold FORORD...03 INDLEDNING...04 STYRINGSMODELLER...07 Institutionsmodellen...07 Distriktsmodellen...17 Pengene følger barnet-modellen RÅD TIL RUMMELIGHED Økonomiske råd Organisatoriske råd...37 Politiske råd BILAG 1 Løbende evaluering...41 BILAG 2 Budgetanalyse og -proces for områderne sårbare børn og unge samt. specialundervisning...42

3 Forord Det politiske mål om rummelighed i almentilbuddene dagtilbud og skole har fået fodfæste. Råd til rummelighed - Økonomiske og organisatoriske ændringer til øget rummelighed er et inspirationsmateriale, som giver nogle bud på, hvordan den kom-munale organisering og økonomistyring kan understøtte målet om rummelighed. Denne pjece henvender sig til kommunaldirektører, økonomi- og forvaltningschefer, institutionsledere, specialister på PPR og i familieafdelingen. De politiske og faglige mål om rummelighed bør understøttes ved at reorganisere styring og den organisatoriske indretning af almen- og specialområdet. Det drejer sig fx om ressourceprioritering og -fordeling, beslutningskompetence og ansvar samt større fagligt og professionelt samspil mellem lærere, pædagoger og specialister. Det vil være nødvendigt at reorganisere styring og indretning, for at nå målet om at rumme børn med særlige behov i dagtilbud og skole frem for at udskille dem til specialtilbud. Pjecen indeholder tre modeller for kommunal organisering, der indeholder økonomiske incitamenter for øget rummelighed. De kan bruges i forskellige variationer og er tænkt som inspiration til administrative og professionelle drøftelser. De tre modeller er blevet til med inspiration fra kommuner, der understøtter rummelighed med variationer i organisering og økonomiske incitamenter. KL s sekretariat har samarbejdet med et antal kommuner, hvor lokale arbejdsgrupper på tværs af social- og skolesektor har givet feedback og ideer. Stor tak for konstruktiv debat, inspiration og gode eksempler til: Galten Kommune Gladsaxe Kommune Helsingør Kommune Hillerød Kommune Hjørring Kommune Ikast Kommune Næstved Kommune Slangerup Kommune Vejle Kommune Århus Kommune KL, marts

4 Indledning Opgave- og strukturreform Opgave- og strukturreformen er en unik anledning til at bryde op i gamle strukturer og handlemønstre, som ikke længere er optimale hverken for borgeren eller systemet. Målet med reformen er at sætte borgeren i centrum. Det forudsætter klarhed og sammenhæng i betjeningen af borgerne. Derfor bør gråzoner i ansvarsfordelingen mellem myndigheder fjernes eller mindskes. De opgaver, kommunen har i forbindelse med barnet, bør ses som en helhed. Barnet skal i centrum. Dertil kommer en anbringelsesreform, som fx også stiller krav til, at børn og unge bliver i deres nærmiljø ved fx at se på muligheder i lokale netværk. Undersøgelser viser, at mange børn med særlige behov har større udbytte af at være sammen med velfungerende børn. Alligevel har vi i Danmark en henvisningskultur, hvor flere og flere børn bliver henvist til specialtilbud uden kontakt til almenmiljøet. Børn har ret til at få deres undervisning i almenmiljøet. Børn med særlige behov skal ifølge SALAMANCA Erklæringen fra 1994 have adgang til almindelige skoler, som magter at sikre deres udvikling fagligt, socialt og personligt. Mål om rummelighed i dagtilbud og skole Målet er et rummeligt almenmiljø i dagtilbud og skole, der kan sikre det enkelte barns udvikling. De professionelle evner at se og arbejde med det enkelte barns forudsætninger, potentiale og relationer. Ikke to børn er ens, derfor må de professionelle gøre forskel og være fleksible i arbejdet med børnene. Rummelighed er et farvel til ligemageri og standarder og goddag til at se det enkelte barn i fællesskabet. Følgende elementer har væsentlig betydning for at skabe rummelighed: Holdninger hos politikere, professionelle og forældre. Organisatoriske rammer. Økonomiske incitamenter. Faglige og pædagogiske kompetencer.. Det er helt afgørende, at politikere, professionelle og forældre ønsker rummelighed og at de fleste børn kan få et godt fagligt og personligt udbytte af dagtilbud og skole. Politikerne er ansvarlige for at sende signalet til både professionelle og forældre om dette. Holdningen til forskellighed som dynamik er en afgørende faktor for et samfunds sammenhængskraft. Holdningerne hos politikere, professionelle og forældre er måske det element, der har størst betydning for, om rummeligheden fremmes eller hæmmes. 4

5 Organisatoriske rammer og økonomiske incitamenter Denne pjece har fokus på de organisatoriske rammer og økonomiske incitamenter. Organisering og økonomi kan gå hånd i hånd og understøtte rummelighed. Den måde, systemet er indrettet på, påvirker den måde, der tænkes og hermed handles, og det er derfor værd at se på, om man kan indrette sig mere hensigtsmæssigt, når målet er rummelighed. Opgaveløsningen i forhold til børn med særlige behov er i dag præget af opdeling. Der er skarpe skel mellem amt og kommune, mellem de kommunale skole- og socialforvaltninger og mellem almen- og specialinstitutioner. Det giver mulighed for at flytte problemerne rundt. Den aktuelle sektoropdelte organisering og økonomi kommer sjældent børnene til gavn. Lovgivningsmæssigt er der ingen barrierer for en mere helhedsorienteret opgaveløsning. Men incitamentet er kassetænkning, når aktørerne i de forskellige sektorer i dag har ansvar for at anvende midlerne mest rationelt. Opgave- og strukturreformen samler myndigheds-, forsynings- og finansieringsansvaret for specialundervisning og døgntilbud til børn og unge med særlige behov hos kommunerne, bortset fra drift af de specialskoler og institutioner, som regionerne skal være driftsherrer på. Kommunerne får derved det fulde ansvar for børn og unge. Den nye lovgivning fjerner dermed sektorgrænserne mellem amt og kommune. Tilbage er de interne kommunale sektorgrænser, der kan virke hæmmende for rummelighed og effektiv ressourceudnyttelse. Om pjecen Udgifterne til børn med særlige behov fylder meget i de kommunale budgetter for mia. kr. til specialundervisning, 2,6 mia. kr. til forebyggende foranstaltninger og 7,3 mia. kr. til anbringelser. Der forekommer ofte uproduktiv kassetænkning på grund af stærk kommunal sektorisering mellem skole- og socialsektor, og de faglige kompetencer på tværs af almen- og specialinstitutioner anvendes sjældent optimalt. Denne pjece har fokus på økonomiske incitamenter og organisatoriske ændringer, der kan bidrage til: At flytte opgaver til almenområdet fra den specialpædagogiske indsats. At bryde de traditionelle kommunale sektorgrænser for opgaverne over for børn og unge med særlige behov. At anvende ressourcerne bedre i forhold til børnenes behov. Det er ikke hensigten at pege på besparelsesmuligheder. Men på kortere sigt bør det overvejes, hvordan ressourcerne kan omprioriteres og på længere sigt, hvordan der kan opnås bedre kvalitet for færre ressourcer. 5

6 Pjecen præsenterer tre styringsmodeller: Institutionsmodellen Distriktsmodellen Pengene følger barnet-modellen. Modellerne illustreres af eksempler fra kommuner, der arbejder med nye modeller. På baggrund af modellerne giver pjecen en række råd til, hvordan kommuner med økonomiske og organisatoriske ændringer kan understøtte det politiske mål om rummelighed. Pjecen slutter med to bilag: Bilag 1: Løbende evaluering. Bilag 2: En skabelon til budgetanalyse for områderne sårbare børn og unge og specialundervisning, så kommunen kan få et overblik over hvor meget, der er råd til, når opgaverne over for børn med særlige behov ses i en ressourcemæssig sammenhæng. 6

7 Styringsmodeller På de næste sider præsenteres tre forskellige styringsmodeller: Institutionsmodellen. Distriktsmodellen. Pengene følger barnet-modellen. De tre modeller er idealtyper. De er tænkt som inspiration til, hvordan nuværende handlespor kan ændres, så der bliver rummelighed i dagtilbud og folkeskole. Det bør dels ske ved at organisere sig på en anden måde dels ved at kombinere ressourcer økonomi og personale anderledes. Det kan fx ske ved at prioritere flere ressourcer til almenområdet fra den specialpædagogiske indsats specialundervisning, forebyggende foranstaltninger og anbringelser. Modellerne rejser alle en række faglige og økonomiske spørgsmål. De bør overvejes i den proces, hvor kommunen drøfter muligheder for at indføre økonomiske incitamenter for at inkludere børn i almentilbuddene. Efterfølgende må de faglige og økonomiske overvejelser lede frem til politiske beslutninger. Hensigten med alle modellerne er, at beslutninger træffes tættere på det enkelte barn, end de gør i dag. I nærmiljøet er der større sandsynlighed for, at barnets ressourcer og barnets relationer kan inddrages, anvendes og kombineres. Fleksibiliteten i opgaveløsningen bør øges, og ressourcerne anvendes, så barnet får den bedste hjælp til et godt fagligt og personligt udbytte af dagtilbud og skole. Institutionsmodellen I institutionsmodellen har den enkelte institution dagtilbud eller skole ansvaret for og økonomien til at finde løsninger i forhold til alle de børn, der går på institutionen også børn med særlige behov. Målet er at give de fleste børn et tilstrækkeligt fagligt og personligt udbytte i nærmiljøets dagtilbud eller skole. Derved kan barnet bevare dets forskellige relationer til familie, venner, fritidstilbud osv. Da barnets dagtilbud/skole er det offentlige tilbud, der er nærmest barnet, får den ansvar for barnets udvikling og læring. 7

8 Incitamenterne er: At dagtilbud/skole får tilført flere ressourcer. Der overføres økonomi og specialistviden fra forebyggende foranstaltninger, anbringelsesområdet og specialundervisning til dagtilbud/skole. De kan anvendes mere varieret og fleksibelt i forhold til barnets behov. At dagtilbud/skoler hurtigere kan iværksætte en indsats for børn med særlige behov, arbejde forebyggende og etablere et fleksibelt rummeligt tilbud. At dagtilbud/skole oparbejder nye ressourcer fx i form af medarbejderekspertise. Ressourcerne anvendes og forbliver i institutionen både økonomi og faglige kompetencer frem for at blive forbrugt i dyre specialforanstaltninger. Institutionsmodellen betyder i forhold til i dag: At den økonomiske ramme til almenopgaverne i dagtilbud/skole og de specialpædagogiske opgaver (specialundervisning, forebyggende foranstaltninger, anbringelser) tydeliggøres. Herunder flyttes ressourcer til almenopgaverne fra specialområdet. At der afsættes x % af ressourcerne til specialpædagogiske opgaver på dagtilbud/ skoler. At PPR/familieafdelingen sælger bistand, ekspertise, rådgivning og pædagogiskpsykologisk vurderinger/ 38-undersøgelser til institutionerne. Institutionerne køber disse ydelser. At dagtilbud/skoler betaler for specialtilbuddet, når et barn ikke kan rummes i almentilbuddet. At der udarbejdes en forsikringsordning for børn med helt særlige behov, så et specialtilbud for dem kan finansieres over en forsikring. At dagtilbud/skoler rummer flere børn med særlige behov, som sikres et fagligt udbytte i almentilbuddet. 8

9 Organisation og struktur Institutionsmodellen kan være organiseret sådan i en kommune: Børne- og undervisningsudvalget - fastsætter mål for rummelighed - fastsætter den økonomiske ramme for almen- og specialtilbud - beslutter styringsmodel - iværksætter opfølgning PPR og familieafdelingen Forvaltningschefen i Børne- og undervisningsforvaltningen - fordeler den økonomiske ramme til specialundervisning og forebyggende foranstaltninger til institutionerne - sælger konsultativ bistand til institutionerne -sælger ekspertise til institutionerne foretager pædagogiskpsykologisk vurdering Skole Skole/institution -varetager det enkelte barns behov Daginstitution - udarbejder 38 undersøgelse Specialinstitution -sælger socialpædagogisk bistand - sælger pladser Køb af specialpædagogisk bistand eller en plads på en specialinstitution Institutionsmodellen

10 Et eksempel I det tænkte eksempel kan man i dagtilbud/skole hurtigere finde hjælp til barnet, når det sker på almentilbuddets foranledning. Et tænkt eksempel Sara 8 år Sara er 8 år, hun går i 2. klasse på den lokale distriktsskole. Sara har koncentrations- og kontaktbesvær, og hun har svært ved at knytte sociale kontakter. På skolen har lærerne med stor succes valgt at lade Sara arbejde i mindre grupper, hvilket betyder, at hun fagligt er godt med. Pædagogerne i SFO en arbejder på at styrke Saras sociale kompetencer, men de oplever, at de er kommet lidt til kort. De er i tvivl om, hvorvidt deres adfærd overfor Sara er den mest hensigtsmæssige. De har drøftet problemstillingen med Saras mor, som også har vanskeligheder i sit samvær med Sara. Derefter har pædagogerne involveret skolelederen, som beslutter, at de har brug for hjælp udefra for at komme videre. Skolen kontakter PPR og bestiller en psykolog på konsulentbasis, som har særlig ekspertise i forhold til adfærdsproblemer. Psykologen skal følge Sara i skolen og fritiden gennem 2 uger. Psykologen skal supervisere de lærere og pædagoger, der arbejder med Sara. Saras mor får også rådgivning af psykologen i, hvordan hun bedst kan støtte Sara. Politisk og ledelsesmæssigt ansvar Politikerne sætter mål for rummelighed, herunder at flest mulige børn skal have udbytte af at deltage i almentilbuddet og imødekommes dér i forhold til særlige behov. I forhold til ressourcerne bør politikerne prioritere midler fra specialområdet til almenområdet. De midler (eller en del af dem) der førhen blev forvaltet centralt til forebyggende foranstaltninger, specialundervisning og anbringelser decentraliseres til dagtilbud og skoler. Forvaltningschefen fordeler herefter midlerne til de enkelte dagtilbud/skoler. Dagtilbudet/skolen har ansvar for beslutninger og opgaveløsning på områder, der førhen blev overdraget til specialister og specialinstitutioner, og selve beslutningskompetencen ligger hos dagtilbuds-/skoleleder. Det er institutionslederen, der er an- 10

11 svarlig for, at der bliver udarbejdet mål og handleplaner for det enkelte barns udvikling, læring og for, at der følges op. Institutionsmodellen I institutionsmodellen får dagtilbud/skole det økonomiske ansvar for alle børn. Institutionen modtager en samlet rammebevilling, der både omfatter midler til almenopgaverne i dagtilbud og skole, og de midler kommunen i dag anvender til specialpædagogisk indsats både efter folkeskolelov og servicelov. Den enkelte institution får herved et større økonomisk råderum, som kan anvendes til at sikre børn med særlige behov fagligt og personligt udbytte af almentilbuddet. Hvis barnet ikke får tilstrækkeligt udbytte af dagtilbud/skole, må barnet henvises til en specialforanstaltning. Dagtilbud/skole betaler for specialtilbuddet. Eksklusion af børn betyder, at institutionens økonomiske ramme reduceres. Institutionerne får incitament til at opbygge mere viden om børn med særlige behov og etablere samarbejde med specialister og konsulenter fra fx PPR/familieafdelingen, der ikke længere visiterer, men fungerer som konsulenter, hvis ydelser institutionerne kan købe. Disse køb kan ske ved intern fakturering. Eksempelvis kan dagtilbud/skole også købe sig til konsulentbistand fra specialinstitutioner, som i dagtilbud/skole følger det enkelte barn, grupper af børn eller medarbejdere. Herved anvendes og deles specialistviden i den rummelige daginstitution eller skole. Rådgivning og visitation Der er ingen visitationsenhed uden for institutionen, der skal inddrages, når institutionen vælger at iværksætte en specialforanstaltning i tilknytning til institutionen. Men institutionen kan vælge at købe rådgivning og konsulentbistand hos PPR/familieafdelingen eller ved en kommunal specialinstitution. For at få udbytte af almentilbuddet skal børn med særlige behov have et særligt fleksibelt tilbud. Dette kræver ikke en PPR-vurdering/ 38-undersøgelse, så længe det er en del af almentilbuddet. Institutionen kan alligevel vælge at inddrage PPR/specialister på konsulentbasis, som en del af almenopgaven. PPR/familieafdelingen skal ikke visitere den enkelte elev til en foranstaltning, men i højere grad være konsulenter/supervisere, der medvirker til at udvikle dagtilbuddets/ skolens kompetence til at varetage opgaverne i forbindelse med børn med særlige 11

12 behov. Den konsultative bistand og vejledning kan gives direkte til de professionelle, der arbejder med barnet. Skolen kan fx også købe undervisning til et specifikt barn eller en gruppe af børn på skolen fra fx et specialtilbud. I det øjeblik, at et barn ikke får tilstrækkelig fagligt og personligt udbytte i dagtilbud/ skolen, så det har behov for specialundervisning eller en forebyggende indsats, skal der indhentes en pædagogisk-psykologisk vurdering eller en 38-undersøgelse. PPR/ familieafdelingen kan fx forestå dette arbejde mod betaling. Vurderingen eller undersøgelsen kvalificerer institutionslederen, der beslutter hvilken specialpædagogisk indsats, der skal til, for at barnet kan få det nødvendige faglige og personlige udbytte. Børn, der ikke kan rummes i almentilbuddet Hvis det vurderes, at barnets behov bedst kan varetages af en specialinstitution, køber dagtilbud/skole en plads til barnet. Det medfører selvfølgelig, at barnets dagtilbud/ skole betaler omkostningerne for specialtilbuddet. Og institutionen skal fortsat betale gennem hele barnets ophold i specialtilbuddet. Herved tvinges institutionen til fortsat at varetage ansvaret for barnet og medtænke, hvordan barnet sikres de bedste betingelser for at vende tilbage til almentilbuddet. Prisfastsættelsen af de specialtilbud, som de enkelte institutioner/skoler har mulighed for at købe af andre aktører, sker på bag- Udfordring! Hvordan sikrer kommunen børnene et fagligt og lovligt beslutningsgrundlag? Institutionsmodellen skal fremme det tværgående, faglige samarbejde på den enkelt institution. Men for at sikre et både fagligt og lovligt beslutningsgrundlag skal følgende udfordringer tages op: Det faglige grundlag for visitationen: Hvornår indhenter institutionen en lovpligtig pædagogisk/psykologisk vurdering eller 38 handleplan for at sikre, at der er et fagligt grundlag for visitationen? Adgangen til specialinstitutioner: Hvordan sikres, at barnet har adgang til eksterne specialtilbud, når antallet af specialtilbud eventuelt reduceres, fordi lokalområdets institutioner udnytter det økonomiske incitament til at blive mere rummelige? Kikkertsyn skal undgås: Hvordan sikrer kommunen, at den enkelte institution inddrager erfaring og inspiration fra andre institutioner/faggrupper i kommunen eller i distriktet med henblik på at sikre kompetenceudvikling til pædagogisk personale, institutionens psykologer og socialrådgivere? Kontrol og kvalitetssikring: Hvilken kontrol og kvalitetssikring skal kommunen etablere i forhold til institutionernes opgaveløsning for at sikre sig, at det enkelte barn får nødvendige og fagligt gode tilbud. 12

13 grund af de faktiske omkostninger forbundet med tilbuddene. På den måde tilskyndes dagtilbud/skole til at vurdere, hvem der kan levere det bedste og det billigste tilbud. Det bør i denne model overvejes, hvordan institutionerne sikres i forhold til børn og unge, hvis behov er meget omkostningstunge. I den forbindelse kan der blive tale om at etablere en forsikringsordning i kommunen. Ressourcefordeling Institutionens økonomiske ramme fastlægges på baggrund af de politiske mål for rummelighed, således at der er overensstemmelse mellem de politiske mål og det økonomiske råderum på institutionsniveau. Det kan være forskelligt, hvilke kompetencer og ressourcer kommunen vælger at decentralisere til institutionerne. Hvis ideen om, at institutionen skal løse opgaver for børn og unge bredest muligt, kan midler tildeles fra såvel social-, skole- som sundhedssektor. På folkeskoleområdet kan det fx være en decentral anvendelse af kommunens midler til specialundervisning, som overføres til den enkelte skole. På lignende vis og som noget nyt kan midler, der har deres udspring i servicelovens 40, stk. 2, anbringelses- og sundhedsområdet decentraliseres til institutionerne. Det kan drøftes, om nogle af disse midler kan omprioriteres til at blive en del af almentilbuddet Udfordring! Hvordan sikrer kommunen, at det økonomiske incitament ikke begrænser, men giver nye muligheder for børnene? Tildelingsprincipper: Kommunen formulerer præcise tildelingsprincipper, hvad angår den overordnede tildeling af midler til den enkelte institution, således at institutionen ikke får for mange eller for få ressourcer i forhold til behovet. Håndteringen af ikke-forudsete udgifter: Kommunen bør sikre, at tildelingsprincipperne tager højde for pludseligt opståede situationer, der medfører et uforudset ressourcetræk på den enkelte institution (at mange belastede børn flytter til institutionen samtidig). De ledelsesmæssige kompetencer: Kommunen bør sikre, at institutionslederne har de nødvendige ledelsesmæssige kompetencer, herunder muligheder for at drøfte sine pædagogiske og økonomiske beslutninger med forvaltning, netværk- og specialister. Institutionsstørrelsen: Kommunen bør sikre, at institutionerne har en størrelse, der også gør det muligt at tage ansvar for børn med særlige behov. De personalemæssige kompetencer: Kommunen bør sikre, at der lægges vægt på, at almentilbuddene udvikler eller anvender specialfaglige kompetencer, så børnenes udbytte sikres. 13

14 Helsingør Kommunes familieklasser I skoleåret igangsatte Helsingør Kommune et pilotprojekt vedrørende familieklasser på to skoler. Målet med familieklasserne er at forbedre enkelte elevers trivsel fagligt, socialt og emotionelt for på denne måde at rumme eleverne i almensystemet og undgå udskillelse til specialtilbud. Midlet til målet er at inddrage de konkrete elevers forældre i skolearbejdet. Allerede i dag er projektet blevet så stor en succes fagligt og økonomisk at der er oprettet familieklasser på yderligere fire skoler i kommunen. Det er den enkelte skole, der sammen med eleven og forældrene bestemmer, hvem der skal gå i familieklassen. Familieklassen er placeret på barnets almindelige skole, og arbejdet i familieklassen tager udgangspunkt i barnets almindelige undervisning. Familieklasserne er åbne 1-3 gange om ugen á 3-4 timer. I familieklassen indgår forældrene i undervisningen, og lærerne arbejder som konsulenter, der træder til, når det er nødvendigt. At forældre og lærere får indblik i hinandens verdener bidrager til at skabe et fælles ansvar for barnet og barnets fremtid. Når barnet ikke er i familieklassen, indgår barnet på lige fod med de andre børn i en almindelig klasse. Hensigten er da også, at barnet skal kunne klare sig i den almindelige undervisning efter en periode i familieklassen. Udover den daglig evaluering af barnet foregår der en midtvejs- og en slutevaluering efter ca. 90 dage. Hvis eleven på dette tidspunkt ikke har gjort fremskridt, vil andre muligheder blive afprøvet. Finansieringen af familieklasserne foregår på den måde, at skolerne finansierer arbejdstiden for de to lærere, der er knyttet til familieklassen samt materialer, lokaler og administration. Dette har skolerne mulighed for, idet 20, stk. 1- midler er decentraliseret til de enkelte skoler. Fra centralt hold finansieres konsulentbistanden til skolerne samt undervisning og efteruddannelse af lærerne i metoden og teorien bag familieklasserne. Helsingør Kommune har i denne forbindelse fået støttemidler fra Undervisningsministeriet. For at køre projektet så effektivt som muligt har Helsingør Kommune bl.a. samarbejdet med andre kommuner i forhold til at uddanne personale til familieklasserne. Holdningen til forsøget med familieklasserne i Helsingør Kommune er i dag klar: Familieklasserne har sat kommunen i stand til at tilbyde såvel billigere som bedre tilbud til de børn, unge og familier, der har brug for ekstra støtte. Ud over projektet vedr. familieklasser har Helsingør Kommune de senere år blandt andet indført et centralt visitationsudvalg, ligesom de har oprettet en række faglige fora, hvis funktion minder om distriktsledelsernes funktion i Hillerød Kommune, jf. senere eksempel. 14

15 Hvis midler, der har deres udspring i servicelovens 40, stk. 2, decentraliseres til dagtilbud/skole kan de supplere og understøtte de indsatser, der allerede finder sted i almentilbuddet. Dette kunne eksempelvis være: Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet. Familiebehandling eller lignende støtte. Iværksættelse af personlig rådgiver eller fast kontaktpersonsordning for barnet/ den unge og/eller for hele familien. Konsulentbistand vedr. barnets eller den unges forhold med henblik på at beslutte om barnet eller den unge skal søge dagtilbud, en ungdomsklub, et uddannelsessted eller lignende. Praktikgodtgørelse. Integration af specialister i almentilbuddene i Slangerup Kommune I Slangerup Kommune er det et mål at øge rummeligheden. Det sker blandt andet ved at integrere specialister i de almene tilbud. Formålet er at kvalificere den almene indsats over for børn, unge og forældre, så de kan hjælpes i det daglige rum, så der ikke bliver behov for at iværksætte særlige foranstaltninger. Kommunen har valgt at knytte socialpædagoger med behandlingserfaring til de enkelte skoler. Socialpædagogerne arbejder med børn, unge og familier med sociale eller emotionelle problemer. Traditionelt har folkeskolen kun haft mulighed for at sætte ind over for konstaterede problemer med specialundervisning også når børnenes særlige behov ikke nødvendigvis udspringer af faglige problemer. Socialpædagogerne på folkeskolerne i Slangerup Kommune giver flere indsatsmuligheder til fordel for såvel børn, forældre og lærere. Slangerup Kommunes erfaringerne med dette projekt har været meget positive. De enkelte skoler i Slangerup Kommune får tildelt socialpædagogressourcer i forhold til visiterede børn. Hovedparten af socialpædagogernes arbejde foregår på skolerne. De er en del af hverdagen i folkeskolen. Indsatsen planlægges i samarbejde mellem lærere og socialpædagoger, og begges ekspertise er grundlag for arbejdet med børnene. Lærerne får øget deres kompetence til at arbejde med børn med socialemotionelle problemer. Socialpædagogerne har deres faglige basis i dagbehandlingsstedet Hoffmeyers Hus, hvor der er møde hver tirsdag. Møderne i Hoffmeyers Hus skal sikre, at socialpædagogerne opretholder deres faglige kompetencer. I forbindelse med fordelingen af midler til dagtilbud/skoler er det vigtigt at opstille tilstrækkeligt præcise forudsætninger. Eksempelvis kan der være meget forskellige omkostninger til foranstaltninger på grund af uens social og økonomisk befolkningssammensætning eller andre lokale forhold, der kan spille ind. Kriterier for fordeling af ressourcer kan fx tage udgangspunkt i den eksisterende børnegruppe eller i en overordnet vurdering af det samlede ressourceforbrug. 15

16 Hjørring Kommune institutionsmodellen Hjørring kommune har taget initiativ til en mere decentral anvendelse af midlerne til folkeskolens 20, stk. 1 specialundervisning med henblik på at give kommunens skoler økonomiske incitamenter. De skal være med til at øge drivkraften til større rummelighed og nye organisationsformer i undervisningen. Midlerne til 20, stk. 2 til specialundervisning indgår ikke i decentraliseringen. Med henblik på at indføre økonomiske incitamenter på skoleniveau, foretages der fuld decentralisering af de samlede midler kommunen anvender til specialundervisning i henhold til 20, stk. 1. På baggrund af de budgetlagte midler til de enkelte specialklasser udregnes en pris pr. plads i de enkelte tilbud. Midlerne fordeles mellem skolerne i forhold til skolernes samlede gennemsnitlige elevtal, samt skolernes gennemsnitlige henvisning til specialklasser de sidste 3 år. Fordelingen sker således, at skolens gennemsnitlige elevtal vægter 25%, mens skolens gennemsnitlige antal henvisninger vægter 75% i år 1. I år 2 vægter elevtal og henvisning med 50%. Efter 2 år gennemføres en evaluering med henblik på at afgøre, om elevtallet skal vægte 75% og måske på sigt 100%. Der sker derved en løbende forøgelse af det økonomiske incitament. De økonomiske konsekvenser vil efter fuld udbygning være, at skoler med en lav henvisningsgrad vil få et større økonomisk råderum, hvorimod skoler med en høj henvisningsgrad vil få et økonomisk underskud. Konsekvenserne af ovenstående model for decentralisering af midlerne fra specialklasserne i Hjørring Kommune indebærer: At distriktsskolen i hvert enkelt tilfælde vil vurdere, om den kan levere et bedre/billigere tilbud enten i en lokal specialklasse, i den almindelige klasse med ekstra støtte, holddeling m.v. At skolen af rent økonomiske årsager tilskyndes til at indstille eleverne til 20, stk. 2. tiltag i de amtskommunale specialklasser. Skolerne visiterer direkte til specialklasser efter 20, stk 1, mens Hjørring kommune har et centralt visitationsudvalg, som skal godkende henvisninger til specialundervisning i henhold til 20, stk

17 Før skolen fremsender indstilling om visitering til en 20, stk. 2 specialklasse forudsættes følgende opfyldt: Skolen har afsøgt og afprøvet de organisations- og undervisningsformer, det er muligt at etablere. Specialcentrets kompetence har været inddraget. PPR har været inddraget som rådgiver. Forældrene har været inddraget. Hensigten er, at ingen elever henvises til PPR, før der har været givet konsultativ bistand. Den konsultative bistand og vejledning kan gives direkte til den enkelte lærer via specialcenteret eller til skoleledelsen. Udgangspunktet for rådgivningen er at afklare, hvorledes elevens særlige behov kan tilgodeses i den almindelige undervisning. Distriktsmodellen I distriktsmodellen har distriktet ansvaret og økonomien for alle børn også børn med særlige behov. Målet er at give børn og unge med særlige behov et godt fagligt og personligt udbytte i distriktets dagtilbud/skole eventuelt i kombination med andre initiativer iværksat i distriktet. I distriktet arbejder forskellige professionelle med bred faglig tilgang og viden om børn og unge. Sammen kan de løse de fleste opgaver omkring børn og unge med særlige behov i nærmiljøet og anvende en højere grad af tværfaglighed end i dag. Incitamenterne er: At distrikterne med mere ansvar og flere ressourcer kan finde nye veje at løse opgaverne for børn og unge med særlige behov. At distrikterne kan arbejde hurtigere og mere fleksibelt, idet de kan trække på Udfordring! Hvordan organiserer kommunen det bedst mulige distrikt? Hvad er den rette størrelse på et distrikt? Et lille distrikt sikrer nærhed til det enkelte barn, mulighed for lokale og nytænkende løsninger, samt større klarhed om kompetence- og ansvarsfordeling. Et større distrikt må formodes at kunne trække på flere specialister, som kan inspirere hinanden og løfte distriktets faglighed. Hvordan sikrer distriktet tværfagligheden? Kommunen bør sikre, at det enkelte distrikt inddrager erfaring og inspiration fra andre distrikter / faggrupper i kommunen med henblik på at sikre kompetenceudviklingen blandt eksempelvis distriktets psykologer og socialrådgivere. 17

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Udvalg Børne- og Skoleudvalget

Udvalg Børne- og Skoleudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse KERTEMINDE KOMMUNE Casebeskrivelse 58 Overblik Region: Region Syddanmark Kommunestørrelse: 23.787 Socioøkonomisk indeks: Mellem Antal folkeskoler: 7 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever: Total:3146

Læs mere

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring. REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

KOLDING KOMMUNE. Casebeskrivelse

KOLDING KOMMUNE. Casebeskrivelse KOLDING KOMMUNE Casebeskrivelse 64 Overblik Region: Syddanmark Overblik over styrings- og budgetmodellen Kommunestørrelse: 89.556 Special- og almenundervisningen indgår ikke i den samme delramme Socioøkonomisk

Læs mere

Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og driftsindtægter som Kommunalbestyrelsen

Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og driftsindtægter som Kommunalbestyrelsen Udvalg MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Skole- og uddannelsesudvalget Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter

Læs mere

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende skole Indledning Nærværende analyse er en del af kommunens turnusanalyse på skoleområdet. Denne analyse vedrører indsatsområdet

Læs mere

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen. Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge

Læs mere

Børne- og ungepolitik

Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik Børne - og ungepolitik Bken i pixi-format Favrskov Byråd har vedtaget en B, der peger frem mod 2014. Den er delt op i fem temaer: Udvikling og effektivisering Læring og kvalitet Inklusion

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde

Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde Der er behov for en særlig opmærksomhed på samarbejdet mellem almenområdet og specialområdet for børn og unge med særlige behov. Dette behov

Læs mere

IKAST-BRANDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

IKAST-BRANDE KOMMUNE. Casebeskrivelse IKAST-BRANDE KOMMUNE Casebeskrivelse 52 Overblik Region: Midtjylland Kommunestørrelse: 40.468 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 13 Antal elever: Total: 5683 Heraf kommunale folkeskoler:

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen

Læs mere

Inklusion i sparetider

Inklusion i sparetider Titel es dem præsentationen 00.00 2008 Filadelfi Temadag DH Holbæk Inklusion i sparetider Lidt om mig og mit arbejde Fra udskillelse over rummelighed til inklusion Menneskerettighedserklæringen 1948 FN

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

10 vigtigste ting at vide

10 vigtigste ting at vide Vejledning til nye administrative procedurer i forbindelse med specialpædagogisk bistand Greve Byråd besluttede den 26. april 2011 at udlægge ressourcer til specialundervisningen jf. notatet Oplæg til

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen. E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Ballerup Kommune. Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Ballerup Kommune. Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Ballerup Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. Udvikling Herning Der arbejdes med fireårige politikker og målspor, som nedbrydes i års- og delmål. Skolerne kan selv beslutte hvordan

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

1. at høringssvarene fra skolebestyrelserne og andre interessenter drøftes.

1. at høringssvarene fra skolebestyrelserne og andre interessenter drøftes. Pkt.nr. 6 Handleplan for specialundervisning 519725 Indstilling: Skole- og Kulturforvaltningen indstiller til Skoleudvalget 1. at høringssvarene fra skolebestyrelserne og andre interessenter drøftes. Endvidere

Læs mere

POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI

POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI Baggrund Behovet for større inklusion har igennem flere år været et politisk tema både kommunalt og nationalt. Senest har undervisningsministeren og

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: 81.163 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: 10505 Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig

Læs mere

Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet

Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet Børne- og Ungdomsforvaltningen NOTAT 21-03-2007 Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 1 2. Retningslinjer

Læs mere

BUDGET 2008-11 Afsnit: 5 BØRN OG UNGE UDVALG Side: 41. 1.000 kr. 2008 2009 2010 2011 27 Heldagsskoler -520-520 -520-520 I alt -520-520 -520-520

BUDGET 2008-11 Afsnit: 5 BØRN OG UNGE UDVALG Side: 41. 1.000 kr. 2008 2009 2010 2011 27 Heldagsskoler -520-520 -520-520 I alt -520-520 -520-520 BØRN OG UNGE UDVALG Side: 41 Familieafdelingen 27 Heldagsskoler -520-520 -520-520 I alt -520-520 -520-520 27: Heldagsskoler Svendborg Kommune driver heldagsskolerne Gl. Nyby og Juulgaarden, samt har ca.

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex

Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex Et BUF-flextilbud gives til børn, som er i målgruppen

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar. Styrelsesvedtægt J.nr.: 17.01.00.A21 Sagsnr.: 14/2086 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler: 1. at udkast til en ny styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet og SFO i Dragør Kommune sendes i høring i skolebestyrelserne,

Læs mere

Inklusion og eksklusion Kendskab giver venskab

Inklusion og eksklusion Kendskab giver venskab Inklusion og eksklusion Kendskab giver venskab Inspirationspapir fra arbejdsmøde om inklusion den 7. december 2009 i Samarbejdsprojektet om børn og unge med særlige behov Indledning Hvad mener vi med inklusion

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

INKLUSIONS STRATEGI BØRNE- OG UNGEOMRÅDET

INKLUSIONS STRATEGI BØRNE- OG UNGEOMRÅDET INKLUSIONS STRATEGI BØRNE- OG UNGEOMRÅDET 1 Indhold Forord 3 Del af fællesskabet 4 Definition af inklusion 9 Fra specialsystem til almensystemet 11 Konkrete indsatser og handlingsplaner 14 2 Forord I Lyngby-Taarbæk

Læs mere

Mellem dagtilbud, skoler, klubber og PPR PPR. Almenområdet. Skoler og SFO'er. Tale-hørelærere. Specialpædagoger. Dagtilbud. Klubber.

Mellem dagtilbud, skoler, klubber og PPR PPR. Almenområdet. Skoler og SFO'er. Tale-hørelærere. Specialpædagoger. Dagtilbud. Klubber. SAMARBEJDSmodel Mellem dagtilbud, skoler, klubber og PPR Almenområdet PPR Dagtilbud Skoler og SFO'er Klubber Tale-hørelærere Specialpædagoger Psykologer Udarbejdet af KL s Konsulentvirksomhed juni 2013

Læs mere

Kommissorium for oprettelse af Specialbørnehaven Knasten

Kommissorium for oprettelse af Specialbørnehaven Knasten Kommissorium for oprettelse af Specialbørnehaven Knasten Oprettelse af knasttilbud i en daginstitution for børn, der har behov for særlig hensyntagen og støtte. Projektet forventes afsluttet med projektrapport

Læs mere

NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013

NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 Velfærd Familie og Børn Sagsnr. 197704 Brevid. 1680118 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 29. maj 2013 Resume

Læs mere

Børn - og Familieafdelingen Kort og godt om organisationsstrukturen i Børn og Familieafdelingen.

Børn - og Familieafdelingen Kort og godt om organisationsstrukturen i Børn og Familieafdelingen. Børn - og Familieafdelingen Kort og godt om organisationsstrukturen i Børn og Familieafdelingen. Kort og godt om afdelingen Børn- og Familieafdelingen består af rådgivnings- og behandlingstilbud inden

Læs mere

Dagsorden. Uddannelsesudvalget. Slagelse Rådhus, Mødelokale 227, 2. sal

Dagsorden. Uddannelsesudvalget. Slagelse Rådhus, Mødelokale 227, 2. sal Dagsorden Uddannelsesudvalget Mødedato 20. januar 2014 kl. 17:00 Mødelokale Deltagere Slagelse Rådhus, Mødelokale 227, 2. sal Johnny Persson (V), Bodil Knudsen (A), Pernille Ivalo Frandsen (V), Niels Christian

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Specialpædagogisk bistand. Odder Kommune.

Specialpædagogisk bistand. Odder Kommune. Specialpædagogisk bistand I Odder Kommune. Formål, ansvar, kompetence, visitation og tilbud. Dato: 25.10.11 Doc: 2011-152077 Den specialpædagogiske bistands formål. I henhold til bekendtgørelse om folkeskolens

Læs mere

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Terndrup Skole og SFO

Terndrup Skole og SFO Kontrakt 2013-14 Terndrup Skole og SFO Terndrup Halvej 1 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.

Læs mere

Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov

Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov Udarbejdet af visitationsudvalget i 2012 Revideret nov. 2013 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Børn - og Familieafdelingen. Kort og godt om organisationsstrukturen i Børn og Familieafdelingen.

Børn - og Familieafdelingen. Kort og godt om organisationsstrukturen i Børn og Familieafdelingen. Børn - og Familieafdelingen Kort og godt om organisationsstrukturen i Børn og Familieafdelingen. Kort og godt om afdelingen Børn og Familieafdelingen er organiseret under Børn og Ungeforvaltningen i Odense

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Børne- og familieudvalget

Børne- og familieudvalget Børne- og familieudvalget Referat fra ekstraordinært møde den 8. november 2011 kl. 10:45 i Thy Uddannelsescenter, Mødelokale 1. Medlemmer: Mogens Kruse Per Skovmose Erik Bøgh Nielsen Poul Hvass Hansen

Læs mere

Indhold 1. Indledning... 2

Indhold 1. Indledning... 2 Notat Sagsnr.: 2012/0000931 Dato: 26. februar 2013 Titel: Udlægningsmodel for midler til specialtilbud Sagsbehandler: Claus-Uno Hauritz Skolekonsulent Indhold 1. Indledning... 2 2. Udlægning af midler

Læs mere

Beslutningsoplæg Forslag til organisering af ungdomsuddannelse til unge med særlige behov

Beslutningsoplæg Forslag til organisering af ungdomsuddannelse til unge med særlige behov Beslutningsoplæg Forslag til organisering af ungdomsuddannelse til unge med særlige behov Udmøntning af Lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov - et samarbejde mellem Frederikshavn og Hjørring

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Struktur, organisering og arbejdsgange. Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger

Struktur, organisering og arbejdsgange. Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger Struktur, organisering og arbejdsgange Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger Netværket for kommunale ledere i Børne- og Familieafdelingerne er etableret af Velfærdsministeriet, Servicestyrelsen

Læs mere

Almen indsats. Almen forebyggende indsats

Almen indsats. Almen forebyggende indsats SAMARBEJDE En struktur for samarbejdet omkring børn og unge, der mistrives og har behov for er fra forskellige faggrupper i Børn & Kultur 1 Formål Almen Almen Indsatsniveauer Særlig Indsats fra almensystemet

Læs mere

Tildelingsmodel for specialundervisningsressourcerne til skolerne.

Tildelingsmodel for specialundervisningsressourcerne til skolerne. Tildelingsmodel for specialundervisningsressourcerne til skolerne. Dato: 25.10.11 Doc. 2011-144612 1 Baggrund. Med hensyn til baggrund for forslag om ny tildelingsmodel, processen i forbindelse med udarbejdelse

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet, foranstaltninger

1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet, foranstaltninger Bevillingsområde 30.46 Forebyggelse/anbringelse af børn og unge uden for hjemmet Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse

Læs mere

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33 Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter aktiviteter omkring indsatser på almenområdet i skoler,

Læs mere

1. Der delegeres et økonomisk ansvar for specialundervisning og specialtilbud til skolerne så incitamentet til at inkludere flere børn forstærkes.

1. Der delegeres et økonomisk ansvar for specialundervisning og specialtilbud til skolerne så incitamentet til at inkludere flere børn forstærkes. Handleplan for en bevægelse for inklusion. Indledning: I denne handleplan bliver hovedområderne for indsatser, der knytter sig til inklusionspolitikken beskrevet. Målet for denne handleplan er derfor at

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune 2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle

Læs mere

Organisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag

Organisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag 23. januar 2014 Model 1 Samarbejds- og partnerskabsmodel. Modellen betyder en uændret organisering af fritidsområdet. Der indgås forpligtende samarbejds- og partnerskabsaftaler i forhold til blandt andet

Læs mere

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen Jobbeskrivelse Leder af driftsområdet Psykiatri Misbrug Udsatte Organisatorisk indplacering: Forvaltning: Reference til: Ledelse i forhold til: Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse Handicap-

Læs mere

Bilag til. Styrelsesvedtægt. for. folkeskolerne. Middelfart Kommune

Bilag til. Styrelsesvedtægt. for. folkeskolerne. Middelfart Kommune Bilag til Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Middelfart Kommune (Revideret september 2015) Indhold Bilag 1: Skolestruktur... 3 Bilag 2: Undervisningens ordning... 8 Bilag 3: Skoledistrikter...10 Side

Læs mere

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik 2016-2018 Lovgivningsmæssig baggrund Januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag

Læs mere

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Scenariet HELHED. Fokusområde: Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen.

Scenariet HELHED. Fokusområde: Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen. Scenariet HELHED Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen. Der skal være sammenhæng i indsatser og tilbud, så børn og unge oplever en koordineret og tværfaglig indsats med

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen

Standarder for sagsbehandlingen Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Visitation januar 2016

Visitation januar 2016 Visitation januar 2016 Et historisk rids Skoleår Antal indstillinger Antal visitationer 2010/11 165 1 2011/12 189 1 Inklusionsressourcen omlægges delvist 2012/13 146 1 2013/14 135 1 Inklusionsressourcen

Læs mere

Redegørelse for spørgsmål fra Ungdomsskolens bestyrelsesmøde

Redegørelse for spørgsmål fra Ungdomsskolens bestyrelsesmøde Børne- og Ungdomsforvaltningen Ledelsessekretariatet NOTAT 10. marts 2006 Redegørelse for spørgsmål fra Ungdomsskolens bestyrelsesmøde den 9. december 2005 vedrørende Den selvstændige skole Grupperne 1.

Læs mere

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR 5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på

Læs mere

INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9

INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9 Landsbyordninger Dagtilbud-Børn juli 2011 INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9 2 Indledning

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. Principper for C-sporet 1. Målgruppe Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. C-sporet indgår sammen specialklasserækken A-gruppen

Læs mere

Specialundervisning, inklusion og fællesskab

Specialundervisning, inklusion og fællesskab Specialundervisning, inklusion og fællesskab Dette notat er blevet til på baggrund af KLFs arbejde med afdækning af rammer og vilkår i den københavnske folkeskole i forhold til specialundervisning, inklusion

Læs mere

Principper for tilbud til ældre med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser i kombination med plejebehov

Principper for tilbud til ældre med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser i kombination med plejebehov Side 1/5 Principnotat udarbejdet af Anette Holm, Tove Søgaard og Marie Ganer Jensen 26.1.2015. SBSYS sagsnummer: 27.00.00-G01-8-15 Principper for tilbud til ældre med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser

Læs mere

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen.

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. I medfør af 15, stk. 3 i Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

RÅDGIVNINGSAFDELINGEN I HOLSTEBRO KOMMUNE

RÅDGIVNINGSAFDELINGEN I HOLSTEBRO KOMMUNE Martin Helfer, Leder af Børn og Ungeklinikken: RÅDGIVNINGSAFDELINGEN I HOLSTEBRO KOMMUNE 22-03-2013 1 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Spiren Familiesektionen Sundhedsplejen Østervang Tandplejen Børn

Læs mere

Formålet med en decentral visitation er at øge den lokale handlekompetence i det pædagogiske arbejde.

Formålet med en decentral visitation er at øge den lokale handlekompetence i det pædagogiske arbejde. 1 NOTAT om Decentral visitation Af Anbefaling 10 fremgår, at Familie- og Kulturudvalget forelægger model/modeller for, hvordan en decentral visitationsmodel til særlige ydelser og tilbud med lokal visitation

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

Visitationsprocedure på skoleområdet. Vejledning Januar 2016

Visitationsprocedure på skoleområdet. Vejledning Januar 2016 Visitationsprocedure på skoleområdet Vejledning Januar 2016 1 Indledning Dette er en vejledning i, hvordan proceduren omkring en til specialundervisning skal foregå. Hvad er specialpædagogisk bistand?

Læs mere