Råd. til rummelighed. Økonomiske og organisatoriske ændringer til øget rummelighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Råd. til rummelighed. Økonomiske og organisatoriske ændringer til øget rummelighed"

Transkript

1 Råd til rummelighed Økonomiske og organisatoriske ændringer til øget rummelighed

2 Indhold FORORD...03 INDLEDNING...04 STYRINGSMODELLER...07 Institutionsmodellen...07 Distriktsmodellen...17 Pengene følger barnet-modellen RÅD TIL RUMMELIGHED Økonomiske råd Organisatoriske råd...37 Politiske råd BILAG 1 Løbende evaluering...41 BILAG 2 Budgetanalyse og -proces for områderne sårbare børn og unge samt. specialundervisning...42

3 Forord Det politiske mål om rummelighed i almentilbuddene dagtilbud og skole har fået fodfæste. Råd til rummelighed - Økonomiske og organisatoriske ændringer til øget rummelighed er et inspirationsmateriale, som giver nogle bud på, hvordan den kom-munale organisering og økonomistyring kan understøtte målet om rummelighed. Denne pjece henvender sig til kommunaldirektører, økonomi- og forvaltningschefer, institutionsledere, specialister på PPR og i familieafdelingen. De politiske og faglige mål om rummelighed bør understøttes ved at reorganisere styring og den organisatoriske indretning af almen- og specialområdet. Det drejer sig fx om ressourceprioritering og -fordeling, beslutningskompetence og ansvar samt større fagligt og professionelt samspil mellem lærere, pædagoger og specialister. Det vil være nødvendigt at reorganisere styring og indretning, for at nå målet om at rumme børn med særlige behov i dagtilbud og skole frem for at udskille dem til specialtilbud. Pjecen indeholder tre modeller for kommunal organisering, der indeholder økonomiske incitamenter for øget rummelighed. De kan bruges i forskellige variationer og er tænkt som inspiration til administrative og professionelle drøftelser. De tre modeller er blevet til med inspiration fra kommuner, der understøtter rummelighed med variationer i organisering og økonomiske incitamenter. KL s sekretariat har samarbejdet med et antal kommuner, hvor lokale arbejdsgrupper på tværs af social- og skolesektor har givet feedback og ideer. Stor tak for konstruktiv debat, inspiration og gode eksempler til: Galten Kommune Gladsaxe Kommune Helsingør Kommune Hillerød Kommune Hjørring Kommune Ikast Kommune Næstved Kommune Slangerup Kommune Vejle Kommune Århus Kommune KL, marts

4 Indledning Opgave- og strukturreform Opgave- og strukturreformen er en unik anledning til at bryde op i gamle strukturer og handlemønstre, som ikke længere er optimale hverken for borgeren eller systemet. Målet med reformen er at sætte borgeren i centrum. Det forudsætter klarhed og sammenhæng i betjeningen af borgerne. Derfor bør gråzoner i ansvarsfordelingen mellem myndigheder fjernes eller mindskes. De opgaver, kommunen har i forbindelse med barnet, bør ses som en helhed. Barnet skal i centrum. Dertil kommer en anbringelsesreform, som fx også stiller krav til, at børn og unge bliver i deres nærmiljø ved fx at se på muligheder i lokale netværk. Undersøgelser viser, at mange børn med særlige behov har større udbytte af at være sammen med velfungerende børn. Alligevel har vi i Danmark en henvisningskultur, hvor flere og flere børn bliver henvist til specialtilbud uden kontakt til almenmiljøet. Børn har ret til at få deres undervisning i almenmiljøet. Børn med særlige behov skal ifølge SALAMANCA Erklæringen fra 1994 have adgang til almindelige skoler, som magter at sikre deres udvikling fagligt, socialt og personligt. Mål om rummelighed i dagtilbud og skole Målet er et rummeligt almenmiljø i dagtilbud og skole, der kan sikre det enkelte barns udvikling. De professionelle evner at se og arbejde med det enkelte barns forudsætninger, potentiale og relationer. Ikke to børn er ens, derfor må de professionelle gøre forskel og være fleksible i arbejdet med børnene. Rummelighed er et farvel til ligemageri og standarder og goddag til at se det enkelte barn i fællesskabet. Følgende elementer har væsentlig betydning for at skabe rummelighed: Holdninger hos politikere, professionelle og forældre. Organisatoriske rammer. Økonomiske incitamenter. Faglige og pædagogiske kompetencer.. Det er helt afgørende, at politikere, professionelle og forældre ønsker rummelighed og at de fleste børn kan få et godt fagligt og personligt udbytte af dagtilbud og skole. Politikerne er ansvarlige for at sende signalet til både professionelle og forældre om dette. Holdningen til forskellighed som dynamik er en afgørende faktor for et samfunds sammenhængskraft. Holdningerne hos politikere, professionelle og forældre er måske det element, der har størst betydning for, om rummeligheden fremmes eller hæmmes. 4

5 Organisatoriske rammer og økonomiske incitamenter Denne pjece har fokus på de organisatoriske rammer og økonomiske incitamenter. Organisering og økonomi kan gå hånd i hånd og understøtte rummelighed. Den måde, systemet er indrettet på, påvirker den måde, der tænkes og hermed handles, og det er derfor værd at se på, om man kan indrette sig mere hensigtsmæssigt, når målet er rummelighed. Opgaveløsningen i forhold til børn med særlige behov er i dag præget af opdeling. Der er skarpe skel mellem amt og kommune, mellem de kommunale skole- og socialforvaltninger og mellem almen- og specialinstitutioner. Det giver mulighed for at flytte problemerne rundt. Den aktuelle sektoropdelte organisering og økonomi kommer sjældent børnene til gavn. Lovgivningsmæssigt er der ingen barrierer for en mere helhedsorienteret opgaveløsning. Men incitamentet er kassetænkning, når aktørerne i de forskellige sektorer i dag har ansvar for at anvende midlerne mest rationelt. Opgave- og strukturreformen samler myndigheds-, forsynings- og finansieringsansvaret for specialundervisning og døgntilbud til børn og unge med særlige behov hos kommunerne, bortset fra drift af de specialskoler og institutioner, som regionerne skal være driftsherrer på. Kommunerne får derved det fulde ansvar for børn og unge. Den nye lovgivning fjerner dermed sektorgrænserne mellem amt og kommune. Tilbage er de interne kommunale sektorgrænser, der kan virke hæmmende for rummelighed og effektiv ressourceudnyttelse. Om pjecen Udgifterne til børn med særlige behov fylder meget i de kommunale budgetter for mia. kr. til specialundervisning, 2,6 mia. kr. til forebyggende foranstaltninger og 7,3 mia. kr. til anbringelser. Der forekommer ofte uproduktiv kassetænkning på grund af stærk kommunal sektorisering mellem skole- og socialsektor, og de faglige kompetencer på tværs af almen- og specialinstitutioner anvendes sjældent optimalt. Denne pjece har fokus på økonomiske incitamenter og organisatoriske ændringer, der kan bidrage til: At flytte opgaver til almenområdet fra den specialpædagogiske indsats. At bryde de traditionelle kommunale sektorgrænser for opgaverne over for børn og unge med særlige behov. At anvende ressourcerne bedre i forhold til børnenes behov. Det er ikke hensigten at pege på besparelsesmuligheder. Men på kortere sigt bør det overvejes, hvordan ressourcerne kan omprioriteres og på længere sigt, hvordan der kan opnås bedre kvalitet for færre ressourcer. 5

6 Pjecen præsenterer tre styringsmodeller: Institutionsmodellen Distriktsmodellen Pengene følger barnet-modellen. Modellerne illustreres af eksempler fra kommuner, der arbejder med nye modeller. På baggrund af modellerne giver pjecen en række råd til, hvordan kommuner med økonomiske og organisatoriske ændringer kan understøtte det politiske mål om rummelighed. Pjecen slutter med to bilag: Bilag 1: Løbende evaluering. Bilag 2: En skabelon til budgetanalyse for områderne sårbare børn og unge og specialundervisning, så kommunen kan få et overblik over hvor meget, der er råd til, når opgaverne over for børn med særlige behov ses i en ressourcemæssig sammenhæng. 6

7 Styringsmodeller På de næste sider præsenteres tre forskellige styringsmodeller: Institutionsmodellen. Distriktsmodellen. Pengene følger barnet-modellen. De tre modeller er idealtyper. De er tænkt som inspiration til, hvordan nuværende handlespor kan ændres, så der bliver rummelighed i dagtilbud og folkeskole. Det bør dels ske ved at organisere sig på en anden måde dels ved at kombinere ressourcer økonomi og personale anderledes. Det kan fx ske ved at prioritere flere ressourcer til almenområdet fra den specialpædagogiske indsats specialundervisning, forebyggende foranstaltninger og anbringelser. Modellerne rejser alle en række faglige og økonomiske spørgsmål. De bør overvejes i den proces, hvor kommunen drøfter muligheder for at indføre økonomiske incitamenter for at inkludere børn i almentilbuddene. Efterfølgende må de faglige og økonomiske overvejelser lede frem til politiske beslutninger. Hensigten med alle modellerne er, at beslutninger træffes tættere på det enkelte barn, end de gør i dag. I nærmiljøet er der større sandsynlighed for, at barnets ressourcer og barnets relationer kan inddrages, anvendes og kombineres. Fleksibiliteten i opgaveløsningen bør øges, og ressourcerne anvendes, så barnet får den bedste hjælp til et godt fagligt og personligt udbytte af dagtilbud og skole. Institutionsmodellen I institutionsmodellen har den enkelte institution dagtilbud eller skole ansvaret for og økonomien til at finde løsninger i forhold til alle de børn, der går på institutionen også børn med særlige behov. Målet er at give de fleste børn et tilstrækkeligt fagligt og personligt udbytte i nærmiljøets dagtilbud eller skole. Derved kan barnet bevare dets forskellige relationer til familie, venner, fritidstilbud osv. Da barnets dagtilbud/skole er det offentlige tilbud, der er nærmest barnet, får den ansvar for barnets udvikling og læring. 7

8 Incitamenterne er: At dagtilbud/skole får tilført flere ressourcer. Der overføres økonomi og specialistviden fra forebyggende foranstaltninger, anbringelsesområdet og specialundervisning til dagtilbud/skole. De kan anvendes mere varieret og fleksibelt i forhold til barnets behov. At dagtilbud/skoler hurtigere kan iværksætte en indsats for børn med særlige behov, arbejde forebyggende og etablere et fleksibelt rummeligt tilbud. At dagtilbud/skole oparbejder nye ressourcer fx i form af medarbejderekspertise. Ressourcerne anvendes og forbliver i institutionen både økonomi og faglige kompetencer frem for at blive forbrugt i dyre specialforanstaltninger. Institutionsmodellen betyder i forhold til i dag: At den økonomiske ramme til almenopgaverne i dagtilbud/skole og de specialpædagogiske opgaver (specialundervisning, forebyggende foranstaltninger, anbringelser) tydeliggøres. Herunder flyttes ressourcer til almenopgaverne fra specialområdet. At der afsættes x % af ressourcerne til specialpædagogiske opgaver på dagtilbud/ skoler. At PPR/familieafdelingen sælger bistand, ekspertise, rådgivning og pædagogiskpsykologisk vurderinger/ 38-undersøgelser til institutionerne. Institutionerne køber disse ydelser. At dagtilbud/skoler betaler for specialtilbuddet, når et barn ikke kan rummes i almentilbuddet. At der udarbejdes en forsikringsordning for børn med helt særlige behov, så et specialtilbud for dem kan finansieres over en forsikring. At dagtilbud/skoler rummer flere børn med særlige behov, som sikres et fagligt udbytte i almentilbuddet. 8

9 Organisation og struktur Institutionsmodellen kan være organiseret sådan i en kommune: Børne- og undervisningsudvalget - fastsætter mål for rummelighed - fastsætter den økonomiske ramme for almen- og specialtilbud - beslutter styringsmodel - iværksætter opfølgning PPR og familieafdelingen Forvaltningschefen i Børne- og undervisningsforvaltningen - fordeler den økonomiske ramme til specialundervisning og forebyggende foranstaltninger til institutionerne - sælger konsultativ bistand til institutionerne -sælger ekspertise til institutionerne foretager pædagogiskpsykologisk vurdering Skole Skole/institution -varetager det enkelte barns behov Daginstitution - udarbejder 38 undersøgelse Specialinstitution -sælger socialpædagogisk bistand - sælger pladser Køb af specialpædagogisk bistand eller en plads på en specialinstitution Institutionsmodellen

10 Et eksempel I det tænkte eksempel kan man i dagtilbud/skole hurtigere finde hjælp til barnet, når det sker på almentilbuddets foranledning. Et tænkt eksempel Sara 8 år Sara er 8 år, hun går i 2. klasse på den lokale distriktsskole. Sara har koncentrations- og kontaktbesvær, og hun har svært ved at knytte sociale kontakter. På skolen har lærerne med stor succes valgt at lade Sara arbejde i mindre grupper, hvilket betyder, at hun fagligt er godt med. Pædagogerne i SFO en arbejder på at styrke Saras sociale kompetencer, men de oplever, at de er kommet lidt til kort. De er i tvivl om, hvorvidt deres adfærd overfor Sara er den mest hensigtsmæssige. De har drøftet problemstillingen med Saras mor, som også har vanskeligheder i sit samvær med Sara. Derefter har pædagogerne involveret skolelederen, som beslutter, at de har brug for hjælp udefra for at komme videre. Skolen kontakter PPR og bestiller en psykolog på konsulentbasis, som har særlig ekspertise i forhold til adfærdsproblemer. Psykologen skal følge Sara i skolen og fritiden gennem 2 uger. Psykologen skal supervisere de lærere og pædagoger, der arbejder med Sara. Saras mor får også rådgivning af psykologen i, hvordan hun bedst kan støtte Sara. Politisk og ledelsesmæssigt ansvar Politikerne sætter mål for rummelighed, herunder at flest mulige børn skal have udbytte af at deltage i almentilbuddet og imødekommes dér i forhold til særlige behov. I forhold til ressourcerne bør politikerne prioritere midler fra specialområdet til almenområdet. De midler (eller en del af dem) der førhen blev forvaltet centralt til forebyggende foranstaltninger, specialundervisning og anbringelser decentraliseres til dagtilbud og skoler. Forvaltningschefen fordeler herefter midlerne til de enkelte dagtilbud/skoler. Dagtilbudet/skolen har ansvar for beslutninger og opgaveløsning på områder, der førhen blev overdraget til specialister og specialinstitutioner, og selve beslutningskompetencen ligger hos dagtilbuds-/skoleleder. Det er institutionslederen, der er an- 10

11 svarlig for, at der bliver udarbejdet mål og handleplaner for det enkelte barns udvikling, læring og for, at der følges op. Institutionsmodellen I institutionsmodellen får dagtilbud/skole det økonomiske ansvar for alle børn. Institutionen modtager en samlet rammebevilling, der både omfatter midler til almenopgaverne i dagtilbud og skole, og de midler kommunen i dag anvender til specialpædagogisk indsats både efter folkeskolelov og servicelov. Den enkelte institution får herved et større økonomisk råderum, som kan anvendes til at sikre børn med særlige behov fagligt og personligt udbytte af almentilbuddet. Hvis barnet ikke får tilstrækkeligt udbytte af dagtilbud/skole, må barnet henvises til en specialforanstaltning. Dagtilbud/skole betaler for specialtilbuddet. Eksklusion af børn betyder, at institutionens økonomiske ramme reduceres. Institutionerne får incitament til at opbygge mere viden om børn med særlige behov og etablere samarbejde med specialister og konsulenter fra fx PPR/familieafdelingen, der ikke længere visiterer, men fungerer som konsulenter, hvis ydelser institutionerne kan købe. Disse køb kan ske ved intern fakturering. Eksempelvis kan dagtilbud/skole også købe sig til konsulentbistand fra specialinstitutioner, som i dagtilbud/skole følger det enkelte barn, grupper af børn eller medarbejdere. Herved anvendes og deles specialistviden i den rummelige daginstitution eller skole. Rådgivning og visitation Der er ingen visitationsenhed uden for institutionen, der skal inddrages, når institutionen vælger at iværksætte en specialforanstaltning i tilknytning til institutionen. Men institutionen kan vælge at købe rådgivning og konsulentbistand hos PPR/familieafdelingen eller ved en kommunal specialinstitution. For at få udbytte af almentilbuddet skal børn med særlige behov have et særligt fleksibelt tilbud. Dette kræver ikke en PPR-vurdering/ 38-undersøgelse, så længe det er en del af almentilbuddet. Institutionen kan alligevel vælge at inddrage PPR/specialister på konsulentbasis, som en del af almenopgaven. PPR/familieafdelingen skal ikke visitere den enkelte elev til en foranstaltning, men i højere grad være konsulenter/supervisere, der medvirker til at udvikle dagtilbuddets/ skolens kompetence til at varetage opgaverne i forbindelse med børn med særlige 11

12 behov. Den konsultative bistand og vejledning kan gives direkte til de professionelle, der arbejder med barnet. Skolen kan fx også købe undervisning til et specifikt barn eller en gruppe af børn på skolen fra fx et specialtilbud. I det øjeblik, at et barn ikke får tilstrækkelig fagligt og personligt udbytte i dagtilbud/ skolen, så det har behov for specialundervisning eller en forebyggende indsats, skal der indhentes en pædagogisk-psykologisk vurdering eller en 38-undersøgelse. PPR/ familieafdelingen kan fx forestå dette arbejde mod betaling. Vurderingen eller undersøgelsen kvalificerer institutionslederen, der beslutter hvilken specialpædagogisk indsats, der skal til, for at barnet kan få det nødvendige faglige og personlige udbytte. Børn, der ikke kan rummes i almentilbuddet Hvis det vurderes, at barnets behov bedst kan varetages af en specialinstitution, køber dagtilbud/skole en plads til barnet. Det medfører selvfølgelig, at barnets dagtilbud/ skole betaler omkostningerne for specialtilbuddet. Og institutionen skal fortsat betale gennem hele barnets ophold i specialtilbuddet. Herved tvinges institutionen til fortsat at varetage ansvaret for barnet og medtænke, hvordan barnet sikres de bedste betingelser for at vende tilbage til almentilbuddet. Prisfastsættelsen af de specialtilbud, som de enkelte institutioner/skoler har mulighed for at købe af andre aktører, sker på bag- Udfordring! Hvordan sikrer kommunen børnene et fagligt og lovligt beslutningsgrundlag? Institutionsmodellen skal fremme det tværgående, faglige samarbejde på den enkelt institution. Men for at sikre et både fagligt og lovligt beslutningsgrundlag skal følgende udfordringer tages op: Det faglige grundlag for visitationen: Hvornår indhenter institutionen en lovpligtig pædagogisk/psykologisk vurdering eller 38 handleplan for at sikre, at der er et fagligt grundlag for visitationen? Adgangen til specialinstitutioner: Hvordan sikres, at barnet har adgang til eksterne specialtilbud, når antallet af specialtilbud eventuelt reduceres, fordi lokalområdets institutioner udnytter det økonomiske incitament til at blive mere rummelige? Kikkertsyn skal undgås: Hvordan sikrer kommunen, at den enkelte institution inddrager erfaring og inspiration fra andre institutioner/faggrupper i kommunen eller i distriktet med henblik på at sikre kompetenceudvikling til pædagogisk personale, institutionens psykologer og socialrådgivere? Kontrol og kvalitetssikring: Hvilken kontrol og kvalitetssikring skal kommunen etablere i forhold til institutionernes opgaveløsning for at sikre sig, at det enkelte barn får nødvendige og fagligt gode tilbud. 12

13 grund af de faktiske omkostninger forbundet med tilbuddene. På den måde tilskyndes dagtilbud/skole til at vurdere, hvem der kan levere det bedste og det billigste tilbud. Det bør i denne model overvejes, hvordan institutionerne sikres i forhold til børn og unge, hvis behov er meget omkostningstunge. I den forbindelse kan der blive tale om at etablere en forsikringsordning i kommunen. Ressourcefordeling Institutionens økonomiske ramme fastlægges på baggrund af de politiske mål for rummelighed, således at der er overensstemmelse mellem de politiske mål og det økonomiske råderum på institutionsniveau. Det kan være forskelligt, hvilke kompetencer og ressourcer kommunen vælger at decentralisere til institutionerne. Hvis ideen om, at institutionen skal løse opgaver for børn og unge bredest muligt, kan midler tildeles fra såvel social-, skole- som sundhedssektor. På folkeskoleområdet kan det fx være en decentral anvendelse af kommunens midler til specialundervisning, som overføres til den enkelte skole. På lignende vis og som noget nyt kan midler, der har deres udspring i servicelovens 40, stk. 2, anbringelses- og sundhedsområdet decentraliseres til institutionerne. Det kan drøftes, om nogle af disse midler kan omprioriteres til at blive en del af almentilbuddet Udfordring! Hvordan sikrer kommunen, at det økonomiske incitament ikke begrænser, men giver nye muligheder for børnene? Tildelingsprincipper: Kommunen formulerer præcise tildelingsprincipper, hvad angår den overordnede tildeling af midler til den enkelte institution, således at institutionen ikke får for mange eller for få ressourcer i forhold til behovet. Håndteringen af ikke-forudsete udgifter: Kommunen bør sikre, at tildelingsprincipperne tager højde for pludseligt opståede situationer, der medfører et uforudset ressourcetræk på den enkelte institution (at mange belastede børn flytter til institutionen samtidig). De ledelsesmæssige kompetencer: Kommunen bør sikre, at institutionslederne har de nødvendige ledelsesmæssige kompetencer, herunder muligheder for at drøfte sine pædagogiske og økonomiske beslutninger med forvaltning, netværk- og specialister. Institutionsstørrelsen: Kommunen bør sikre, at institutionerne har en størrelse, der også gør det muligt at tage ansvar for børn med særlige behov. De personalemæssige kompetencer: Kommunen bør sikre, at der lægges vægt på, at almentilbuddene udvikler eller anvender specialfaglige kompetencer, så børnenes udbytte sikres. 13

14 Helsingør Kommunes familieklasser I skoleåret igangsatte Helsingør Kommune et pilotprojekt vedrørende familieklasser på to skoler. Målet med familieklasserne er at forbedre enkelte elevers trivsel fagligt, socialt og emotionelt for på denne måde at rumme eleverne i almensystemet og undgå udskillelse til specialtilbud. Midlet til målet er at inddrage de konkrete elevers forældre i skolearbejdet. Allerede i dag er projektet blevet så stor en succes fagligt og økonomisk at der er oprettet familieklasser på yderligere fire skoler i kommunen. Det er den enkelte skole, der sammen med eleven og forældrene bestemmer, hvem der skal gå i familieklassen. Familieklassen er placeret på barnets almindelige skole, og arbejdet i familieklassen tager udgangspunkt i barnets almindelige undervisning. Familieklasserne er åbne 1-3 gange om ugen á 3-4 timer. I familieklassen indgår forældrene i undervisningen, og lærerne arbejder som konsulenter, der træder til, når det er nødvendigt. At forældre og lærere får indblik i hinandens verdener bidrager til at skabe et fælles ansvar for barnet og barnets fremtid. Når barnet ikke er i familieklassen, indgår barnet på lige fod med de andre børn i en almindelig klasse. Hensigten er da også, at barnet skal kunne klare sig i den almindelige undervisning efter en periode i familieklassen. Udover den daglig evaluering af barnet foregår der en midtvejs- og en slutevaluering efter ca. 90 dage. Hvis eleven på dette tidspunkt ikke har gjort fremskridt, vil andre muligheder blive afprøvet. Finansieringen af familieklasserne foregår på den måde, at skolerne finansierer arbejdstiden for de to lærere, der er knyttet til familieklassen samt materialer, lokaler og administration. Dette har skolerne mulighed for, idet 20, stk. 1- midler er decentraliseret til de enkelte skoler. Fra centralt hold finansieres konsulentbistanden til skolerne samt undervisning og efteruddannelse af lærerne i metoden og teorien bag familieklasserne. Helsingør Kommune har i denne forbindelse fået støttemidler fra Undervisningsministeriet. For at køre projektet så effektivt som muligt har Helsingør Kommune bl.a. samarbejdet med andre kommuner i forhold til at uddanne personale til familieklasserne. Holdningen til forsøget med familieklasserne i Helsingør Kommune er i dag klar: Familieklasserne har sat kommunen i stand til at tilbyde såvel billigere som bedre tilbud til de børn, unge og familier, der har brug for ekstra støtte. Ud over projektet vedr. familieklasser har Helsingør Kommune de senere år blandt andet indført et centralt visitationsudvalg, ligesom de har oprettet en række faglige fora, hvis funktion minder om distriktsledelsernes funktion i Hillerød Kommune, jf. senere eksempel. 14

15 Hvis midler, der har deres udspring i servicelovens 40, stk. 2, decentraliseres til dagtilbud/skole kan de supplere og understøtte de indsatser, der allerede finder sted i almentilbuddet. Dette kunne eksempelvis være: Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet. Familiebehandling eller lignende støtte. Iværksættelse af personlig rådgiver eller fast kontaktpersonsordning for barnet/ den unge og/eller for hele familien. Konsulentbistand vedr. barnets eller den unges forhold med henblik på at beslutte om barnet eller den unge skal søge dagtilbud, en ungdomsklub, et uddannelsessted eller lignende. Praktikgodtgørelse. Integration af specialister i almentilbuddene i Slangerup Kommune I Slangerup Kommune er det et mål at øge rummeligheden. Det sker blandt andet ved at integrere specialister i de almene tilbud. Formålet er at kvalificere den almene indsats over for børn, unge og forældre, så de kan hjælpes i det daglige rum, så der ikke bliver behov for at iværksætte særlige foranstaltninger. Kommunen har valgt at knytte socialpædagoger med behandlingserfaring til de enkelte skoler. Socialpædagogerne arbejder med børn, unge og familier med sociale eller emotionelle problemer. Traditionelt har folkeskolen kun haft mulighed for at sætte ind over for konstaterede problemer med specialundervisning også når børnenes særlige behov ikke nødvendigvis udspringer af faglige problemer. Socialpædagogerne på folkeskolerne i Slangerup Kommune giver flere indsatsmuligheder til fordel for såvel børn, forældre og lærere. Slangerup Kommunes erfaringerne med dette projekt har været meget positive. De enkelte skoler i Slangerup Kommune får tildelt socialpædagogressourcer i forhold til visiterede børn. Hovedparten af socialpædagogernes arbejde foregår på skolerne. De er en del af hverdagen i folkeskolen. Indsatsen planlægges i samarbejde mellem lærere og socialpædagoger, og begges ekspertise er grundlag for arbejdet med børnene. Lærerne får øget deres kompetence til at arbejde med børn med socialemotionelle problemer. Socialpædagogerne har deres faglige basis i dagbehandlingsstedet Hoffmeyers Hus, hvor der er møde hver tirsdag. Møderne i Hoffmeyers Hus skal sikre, at socialpædagogerne opretholder deres faglige kompetencer. I forbindelse med fordelingen af midler til dagtilbud/skoler er det vigtigt at opstille tilstrækkeligt præcise forudsætninger. Eksempelvis kan der være meget forskellige omkostninger til foranstaltninger på grund af uens social og økonomisk befolkningssammensætning eller andre lokale forhold, der kan spille ind. Kriterier for fordeling af ressourcer kan fx tage udgangspunkt i den eksisterende børnegruppe eller i en overordnet vurdering af det samlede ressourceforbrug. 15

16 Hjørring Kommune institutionsmodellen Hjørring kommune har taget initiativ til en mere decentral anvendelse af midlerne til folkeskolens 20, stk. 1 specialundervisning med henblik på at give kommunens skoler økonomiske incitamenter. De skal være med til at øge drivkraften til større rummelighed og nye organisationsformer i undervisningen. Midlerne til 20, stk. 2 til specialundervisning indgår ikke i decentraliseringen. Med henblik på at indføre økonomiske incitamenter på skoleniveau, foretages der fuld decentralisering af de samlede midler kommunen anvender til specialundervisning i henhold til 20, stk. 1. På baggrund af de budgetlagte midler til de enkelte specialklasser udregnes en pris pr. plads i de enkelte tilbud. Midlerne fordeles mellem skolerne i forhold til skolernes samlede gennemsnitlige elevtal, samt skolernes gennemsnitlige henvisning til specialklasser de sidste 3 år. Fordelingen sker således, at skolens gennemsnitlige elevtal vægter 25%, mens skolens gennemsnitlige antal henvisninger vægter 75% i år 1. I år 2 vægter elevtal og henvisning med 50%. Efter 2 år gennemføres en evaluering med henblik på at afgøre, om elevtallet skal vægte 75% og måske på sigt 100%. Der sker derved en løbende forøgelse af det økonomiske incitament. De økonomiske konsekvenser vil efter fuld udbygning være, at skoler med en lav henvisningsgrad vil få et større økonomisk råderum, hvorimod skoler med en høj henvisningsgrad vil få et økonomisk underskud. Konsekvenserne af ovenstående model for decentralisering af midlerne fra specialklasserne i Hjørring Kommune indebærer: At distriktsskolen i hvert enkelt tilfælde vil vurdere, om den kan levere et bedre/billigere tilbud enten i en lokal specialklasse, i den almindelige klasse med ekstra støtte, holddeling m.v. At skolen af rent økonomiske årsager tilskyndes til at indstille eleverne til 20, stk. 2. tiltag i de amtskommunale specialklasser. Skolerne visiterer direkte til specialklasser efter 20, stk 1, mens Hjørring kommune har et centralt visitationsudvalg, som skal godkende henvisninger til specialundervisning i henhold til 20, stk

17 Før skolen fremsender indstilling om visitering til en 20, stk. 2 specialklasse forudsættes følgende opfyldt: Skolen har afsøgt og afprøvet de organisations- og undervisningsformer, det er muligt at etablere. Specialcentrets kompetence har været inddraget. PPR har været inddraget som rådgiver. Forældrene har været inddraget. Hensigten er, at ingen elever henvises til PPR, før der har været givet konsultativ bistand. Den konsultative bistand og vejledning kan gives direkte til den enkelte lærer via specialcenteret eller til skoleledelsen. Udgangspunktet for rådgivningen er at afklare, hvorledes elevens særlige behov kan tilgodeses i den almindelige undervisning. Distriktsmodellen I distriktsmodellen har distriktet ansvaret og økonomien for alle børn også børn med særlige behov. Målet er at give børn og unge med særlige behov et godt fagligt og personligt udbytte i distriktets dagtilbud/skole eventuelt i kombination med andre initiativer iværksat i distriktet. I distriktet arbejder forskellige professionelle med bred faglig tilgang og viden om børn og unge. Sammen kan de løse de fleste opgaver omkring børn og unge med særlige behov i nærmiljøet og anvende en højere grad af tværfaglighed end i dag. Incitamenterne er: At distrikterne med mere ansvar og flere ressourcer kan finde nye veje at løse opgaverne for børn og unge med særlige behov. At distrikterne kan arbejde hurtigere og mere fleksibelt, idet de kan trække på Udfordring! Hvordan organiserer kommunen det bedst mulige distrikt? Hvad er den rette størrelse på et distrikt? Et lille distrikt sikrer nærhed til det enkelte barn, mulighed for lokale og nytænkende løsninger, samt større klarhed om kompetence- og ansvarsfordeling. Et større distrikt må formodes at kunne trække på flere specialister, som kan inspirere hinanden og løfte distriktets faglighed. Hvordan sikrer distriktet tværfagligheden? Kommunen bør sikre, at det enkelte distrikt inddrager erfaring og inspiration fra andre distrikter / faggrupper i kommunen med henblik på at sikre kompetenceudviklingen blandt eksempelvis distriktets psykologer og socialrådgivere. 17

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring. REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: 81.163 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: 10505 Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

Struktur, organisering og arbejdsgange. Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger

Struktur, organisering og arbejdsgange. Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger Struktur, organisering og arbejdsgange Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger Netværket for kommunale ledere i Børne- og Familieafdelingerne er etableret af Velfærdsministeriet, Servicestyrelsen

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-301 Fysioterapeut i folkeskolerne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud, 303 Sårbare børn og unge Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at der

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Grundlag. Grundlaget for visitationsproceduren er: Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

STYRINGSMODELLER 2 11

STYRINGSMODELLER 2 11 2 STYRINGSMODELLER 11 HVAD ER EN STYRINGSMODEL? Formålet med dette inspirationsmateriale er som tidligere nævnt at formidle erfaringer med forskellige inklusionsfremmende styrings- og budgetmodeller. Vi

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

KVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune

KVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune KVALITETSSTANDARD Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune Opdateret 6. juni 2014 PPR 12/11813 *41810 Kvalitetsstandard for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune Formålet med

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole En rummelig skole Danmarks Lærerforening Sektion til Folkeskolen nr. 1-2/2006 Forord Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Folkeskolen er skolen

Læs mere

Bilag 2. Lundgård-rapporten, Københavns kommune 1997. CASA-rapporten (BUF 2006), forelagt BUU-udvalget 24.1. 2007.

Bilag 2. Lundgård-rapporten, Københavns kommune 1997. CASA-rapporten (BUF 2006), forelagt BUU-udvalget 24.1. 2007. Bilag 2 Overblik over ressourcesituationen på specialområdet. Herunder normeringen i støttefunktionerne psykologer, talehørepædagoger, fysioterapeuter og støttepædagoger. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Læs mere

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD BØRN OG UNGE Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD I forbindelse med barnets reform skal der, som led i styrkelsen af den forebyggende og tidlige indsats overfor sårbare børn og

Læs mere

Servicedeklaration. Børn og Unge. Århus Kommune. Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik

Servicedeklaration. Børn og Unge. Århus Kommune. Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik Servicedeklaration Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik Børn og Unge Århus Kommune 1 HVEM HENVENDER PJECEN SIG TIL?... 3 INDSTILLING TIL SPECIALPÆDAGOGISK TILBUD... 3 HVAD KAN VIDENCENTER FOR

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Inspirationsoplæg om områdeledelse på daginstitutions-, SFO- og klubområdet

Inspirationsoplæg om områdeledelse på daginstitutions-, SFO- og klubområdet Sekretariat: Rådmandshaven 20, 4700 Næstved, telefon: 55 78 49 13, fax: 55 78 49 48, e-mail: bkf@bkchefer..dk hjemmeside: http://www.bkchefer.dk/ BKF Notat Dato:13. juni 2003/KHN Inspirationsoplæg om områdeledelse

Læs mere

Nedenfor beskrives de forskellige områders organisering, opgaver og udfordringer m.v.

Nedenfor beskrives de forskellige områders organisering, opgaver og udfordringer m.v. Notat Opgaver og udfordringer i Børn og Skole Børn og Skole består følgende fire områder med hver sin chef: Sekretariatet Børn og Familie Dagtilbud Skole Postadresse: Favrskov Kommune Borgmestersekretariat

Læs mere

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 4 ONSDAG DEN 14. MARTS 2007, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Familieudvalget 14. marts 2007 Side: 2 Fraværende: Dorte Schmidt Brown deltog

Læs mere

Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune

Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune Kode: BF1 Bedre opsporing tidligere indsats i Det tværfaglige distriktsarbejde. Udvikling af en opsporingsmetode for aldersgrupperne 0-2 år, 3-6 år og 6-10 år i

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Forslag til etablering af ny Heldagsskole i Nordfyns Kommune.

Forslag til etablering af ny Heldagsskole i Nordfyns Kommune. Forslag til etablering af ny Heldagsskole i Nordfyns Kommune. På baggrund af anmodning om beskrivelse af mulighed for alternative forslag i Nordfyns Kommune til børns ophold på bl.a. Bøgelundskolen har

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Skovvangskolens. Specialcenter

Skovvangskolens. Specialcenter Skovvangskolens Specialcenter 1 Om Skovvangskolens Støttecenter. Fra politisk side vil man i de kommende år udlægge specialundervisningsmidlerne til den enkelte skole. Målet er, at indsatsen overfor de

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014

Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014 Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014 Administrative fællesskaber lokalt Der foretages en budgetreduktion på 4,8 mio. kr. årligt. Administrative fællesskaber

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Specialpædagogik. I. Spillet om resurser og specialpædagogikkens sorte hul. Politiske initiativer og tendenser

Specialpædagogik. I. Spillet om resurser og specialpædagogikkens sorte hul. Politiske initiativer og tendenser Specialpædagogik I. Spillet om resurser og specialpædagogikkens sorte hul II. Politiske initiativer og tendenser III. Specialpædagogikkens position i den inkluderende skole Specialpædagogik: Spillet om

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Kontaktperso n Line Friis Brorholt/Cec ilie Engell Tlf. nr. 43686115/43686 525 Line.friis.brorholt@albertslund.dk/cecilie.engell@alb Mail.: ertslund.dk Skemaet er

Læs mere

Fællesadministrationen 1,5% Skoler 42,4%

Fællesadministrationen 1,5% Skoler 42,4% & 623+92+)*36:%82-2+)2*Œ)7 &IWOVMZIPWIEJSQVÅHIXWEQXQÅPKVYTTI Børn- og Ungeudvalget varetager forvaltningen af Odense Kommunes opgaver på børn- og ungeområdet, d.v.s. Y Børnepasning for - 6 årige børn,

Læs mere

Dialogbaseret Aftalestyring. Aftale 2007 Ungdomsskolen

Dialogbaseret Aftalestyring. Aftale 2007 Ungdomsskolen Dialogbaseret Aftalestyring Aftale 2007 Ungdomsskolen 2007 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning...2 2.0 Den politiske ramme...3 3.0 Den faglige ramme...4 4.0 Institutionsrammen...5 5.0 Den administrative

Læs mere

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Tabel 1. Oversigt over gennemsnitlig antal anbragte børn og unge i 2009 2012 og måltal for 2013. Gns. 2009 Gns. 2010 Gns. 2011 Gns.

Tabel 1. Oversigt over gennemsnitlig antal anbragte børn og unge i 2009 2012 og måltal for 2013. Gns. 2009 Gns. 2010 Gns. 2011 Gns. Faktabeskrivelse Området varetages af Center for Børn og Forebyggelse, som har følgende afdelinger: Børne- og familierådgivningen (BOF), specialinstitutionerne, Sundhedsplejen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med adgang

Læs mere

Status for inklusion i skolerne i Stevns Kommune

Status for inklusion i skolerne i Stevns Kommune Status for inklusion i skolerne i Stevns Kommune Som opfølgning på inklusionsstrategien fra 2012, gøres der i nærværende rapport overordnet status for inklusionen i Stevnsskolerne. Der er ikke indarbejdet

Læs mere

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Dato: 30. oktober 2014 Sagsnummer: 14/20228 I udarbejdelsen af tids- og

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014 Notat Den 1. september 2014 Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav i Børn og Unge (0,7 pct.) Med vedtagelsen af budgettet for 2013 og 2014 blev det besluttet, at Aarhus Kommune

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Notat: kommissorier for SSP organisationens parter

Notat: kommissorier for SSP organisationens parter Notat: kommissorier for SSP organisationens parter Tingvej 7 4690 Haslev Børn, Familie og Uddannelse Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Dato j.nr. Direkte telefon 5620 3959 Mail

Læs mere

Alt efter hvilket billede besvarelserne tegner, skal undersøgelsen danne afsæt for et indslag i Go' morgen Danmark i løbet af de kommende uger.

Alt efter hvilket billede besvarelserne tegner, skal undersøgelsen danne afsæt for et indslag i Go' morgen Danmark i løbet af de kommende uger. KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik Nordisk Film TV Mosedalvej 14 2500 Valby Att: Mette Kathrine Larsen 24-04-2015 Sagsnr. 2015-0092984 Dokumentnr. 2015-0092984-9 Besvarelse af anmodning

Læs mere

Skole & Børneudvalget Budget 2015. Budget forslag 2016

Skole & Børneudvalget Budget 2015. Budget forslag 2016 Velfærdssekretariatet Sagsnr. 270302 Brevid. 2115211 Ref. GIMN Dir. tlf. 46 31 52 11 gittemn@roskilde.dk NOTAT: notat SBUs budget 27. maj 2015 Notatet viser Skole- og Børneudvalgets budget og oplister

Læs mere

Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger

Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger Århus Rådhus Magistraten for sociale forhold og beskæftigelse Socialforvaltningen Beskæftigelsesforvaltningen herunder Jobcenter

Læs mere

JOBPROFIL. Skolechef, Roskilde Kommune

JOBPROFIL. Skolechef, Roskilde Kommune JOBPROFIL Skolechef, Roskilde Kommune 1. Indledning Roskilde Kommune har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med rekrutteringen af en ny skolechef. Jobprofilen er udarbejdet af Genitor ApS,

Læs mere

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning - VSU Udarbejdet af: Job og Aktiv Dato: 1. oktober 2012 Sagsid.: std Version nr.: 6 Kvalitetsstandard for Område Specialundervisning for voksne Kompenserende

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring. mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013

Dialogbaseret aftalestyring. mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013 Dialogbaseret aftalestyring mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013 Ballerup Kommune 1. Præsentation af aftaleenheden Formål Afdelingen

Læs mere

Børne- og ungepolitik 2011-14

Børne- og ungepolitik 2011-14 k 2011-14 ne- og Børne - og ungepolitik ørne- Indholdsfortegnelse og ungepolitik Forord: 3 Forord Byrådet ønsker at fortsætte og udvikle det gode arbejde på børne- og ungeområdet i Favrskov Kommune. Derfor

Læs mere

Virksomhedsaftale Dagtilbud

Virksomhedsaftale Dagtilbud Virksomhedsaftale Dagtilbud Gældende for 2015/16 0-6 års institution Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Grundoplysninger... 4 2.1 Navn og kontakt... 4 2.2 stype og antal pladser... 4 2.3 Ledelsen...

Læs mere

Del 2. Ydelseskatalog

Del 2. Ydelseskatalog Del 2 Ydelseskatalog Indholdsfortegnelse YDELSESKATALOG...3 2.1 TILVEJEBRINGELSE AF MULIGE ANBRINGELSESSTEDER...4 2.2 VISITATION...6 2.3 MATCHNING...8 2.4 IVÆRKSÆTTELSE...10 2.5 TILSYN...12 2.6 HJEMGIVELSE/OPHØR

Læs mere

Langeland Dagpleje Virksomhedsbeskrivelse. Virksomhedsbeskrivelse af Langeland Dagpleje

Langeland Dagpleje Virksomhedsbeskrivelse. Virksomhedsbeskrivelse af Langeland Dagpleje af Langeland Dagpleje 1 Indholdsfortegnelse Personale:... 3 Historie:... 3 Geografi:... 3 Målgruppe:... 3 Åbningstider:... 3 Rådhusets åbningstider:... 3 Takst:... 3 Organisatorisk og politisk placering

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Hvad er et kommunikationscenter?

Hvad er et kommunikationscenter? Hvad er et kommunikationscenter? Et kommunikationscenter hjælper personer med nedsat tale-, høre- eller synsevne. Hjælper personer med tale- og kommunikationsvanskeligheder fx på grund af erhvervet hjerneskade,

Læs mere

Vedr.: Sammenlægning af daginstitutioner/sfo er overenskomstmæssige muligheder og barriere

Vedr.: Sammenlægning af daginstitutioner/sfo er overenskomstmæssige muligheder og barriere Sekretariat: Rådmandshaven 20, 4700 Næstved, telefon: 55 78 49 13, fax: 55 78 49 48, e-mail: bkf@bkchefer..dk hjemmeside: http://www.bkchefer.dk/ BKF Notat Dato: 3. januar 2004 Vedr.: Sammenlægning af

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Praktiske forhold. 1 Skolebestyrelse og skoleledelse

Praktiske forhold. 1 Skolebestyrelse og skoleledelse Praktiske forhold 1. Skolebestyrelse og skoleledelse 2. Klasseforældreråd 3. Sundhedspleje 4. Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) 5. Familiehus Nord 6. Specialundervisning og inklusion 7. Skolerejser

Læs mere

Nyhedsbrev Børn og Unge

Nyhedsbrev Børn og Unge Nyhedsbrev Børn og Unge Januar 2014. Indhold Fælles nyt.......s. 1 Skoler nyheder og meddelelser....s. 2 Rådgivning nyheder og meddelelser...s. 3 Stafetten..s. 4 Fælles Nyt Man må ikke save det træ over,

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.2 - side 1 Dato: Maj2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) 5.28.20 Opholdssteder for børn og unge På denne funktion

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016 Forslag til Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune Gældende fra 1. januar 2016 Indhold Styregruppen for SSP-samarbejdet i Faxe Kommune...3 Koordinationsgruppen for SSP samarbejdet i Faxe Kommune...4

Læs mere

Udvikling af Børne- og Skoleområdet

Udvikling af Børne- og Skoleområdet ORIENTERING Dec 14 Udvikling af Børne- og Skoleområdet I 2015 igangsættes en proces, der skal belyse og bearbejde de kommende års udvikling på dagtilbuds-, skole- og ungeområdet. I denne orientering er

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Kravspecifikation for godkendelse af private daginstitutioner i Hillerød Kommune

Kravspecifikation for godkendelse af private daginstitutioner i Hillerød Kommune Kravspecifikation for godkendelse af private daginstitutioner i Hillerød Kommune Indledning Hillerød Kommune har udarbejdet følgende kravspecifikation / kriterier for godkendelse af private daginstitutioner.

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere