4. Centerstruktur og detailhandel

Transkript

1 4. Centerstruktur og detailhandel hovedby større Lokalby mindre lokalby Landsby Kort

2 MÅL FOR CENTERSTRUKTUREN Som nabokommune til Odense og Svendborg Kommune, der især for Odenses vedkommende har et stort opland og derved har en betydelig påvirkning af detailhandlen i Faaborg-Midtfyn Kommune, er det Kommunalbestyrelsens mål at styrke Faaborg og Ringe som overordnede centre med et bredt dækkende udbud af udvalgsvarebutikker og alle almindelige former for dagligvarebutikker og specialdagligvarebutikker (bager, slagter mv.). Det er samtidig Kommunalbestyrelsens mål, at borgerne i de større lokalbyer har adgang til et fuldt sortiment af dagligvarer i flere butikker samt et vist udbud af udvalgsvarebutikker afhængigt af byernes størrelse og konkurrencesituation. I de mindre lokalbyer er det målet, at fastholde den lokale adgang til dagligvarer i mindst én - og hvor der er grundlag for det - i flere dagligvarebutikker. BUTIKSAREALER OG BUTIKSSTØRRELSER Kommunen har fået udarbejdet en analyse af detailhandelen, og den viser, at behovet for arealer til detailhandelsudvikling frem til 2020 er ca m2, hvis væksten i forbruget fortsætter som de senere år, og vil være ca m2, hvis væksten bliver omtrent halveret. Kommunalbestyrelsen har valgt at planlægge med udgangspunkt i den høje vækst for at skabe fleksibilitet i planlægningen, og for at alle byer kan udvikle butikker med tidssvarende størrelser. Alle byer har fået tildelt en udbygningsramme. Der er planlagt udviklingsrammer på ca m2 til alle butikstyper samt m2 specielt til udvikling i områder til butikker med pladskrævende varer, hertil kommer en ramme på 500 m2 pr. landsby. En stor del af rammerne vil ikke blive udnyttet, da det er sandsynligt at flere byer reelt vil opleve en nedgang i butiksarealet eller at rammen ikke kan udnyttes. Kommunalbestyrelsen vil følge udviklingen og revidere rammerne for udbygningen ved kommende kommuneplanrevisioner. Faaborg, Ringe og de større lokalbyer har fået tildelt maksimale butiksstørrelser efter planloven, mens butiksstørrelserne er aftrappet i de mindre lokalbyer og landsbyerne til størrelser, der vurderes som realistiske og passende i forhold til byernes funktioner. LÆS MERE Du kan læse mere om detailhandlen i Redegørelse om detailhandel - Kommuneplan 2009, som bl.a. indeholder informationer om butikker, arealer, omsætning mv., som skal indgå i kommuneplanredegørelsen ifølge Planloven. Definition af butikstyper: Hovedbrancher Dagligvarer Udvalgsvarer Pladskrævende varegrupper Dagligvarer er kortvarige forbrugsgoder som fx madvarer, drikkevarer og rengøringsmidler. Butikker, der sælger dagligvarer, betragtes som dagligvarebutikker, herunder også servicestationer med kiosk og varehuse, som har et betydeligt salg af udvalgsvarer. Beklædning som f.eks. tøj, sko, babyudstyr og børnetøj. Boligudstyr som f.eks. møbler, hårde hvidevarer og isenkram. El- og VVSinstallatører, der har butik og sælger til private, betragtes som boligudstyrsbutikker. Øvrige udvalgsvarebutikker er f.eks. smykker, cykler og bøger. Biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer. 28

3 FAABORG Detailhandelsanalysen peger på, at der er begyndende nedgangstendenser i Faaborgs detailhandel. Baggrunden for nedgangstendenserne vurderes bl.a. at være, at detailhandlen i Faaborg de senere år har udviklet en spredt struktur, hvor de fleste større dagligvarebutikker er flyttet ud af bymidten. Der er også nogle få udvalgsvarebutikker i Herregårdscentret, som bidrager til spredningen. Den spredte struktur har ført til, at færre besøger bymidten og dermed til færre kunder i bymidtens udvalgsvarebutikker. Herudover er andre faktorer som et vigende indbyggertal også en medvirkende årsag. Til gengæld har Faaborg et meget attraktivt bymiljø og en turisme, der giver basis for yderligere udvikling. Det vurderes at, turismen allerede udgør i størrelsesordenen 10 % af detailhandlens omsætning. 4.1 RETNINGSLINIER Den kommunale detailhandelsstruktur, maksimale bruttoetagearealer og butiksstørrelser fastlægges i overensstemmelse med kortbilag 4.1 over centerstruktur og detailhandel samt skema 4.1 med rammer for udbygning. Afgrænsningen af bymidter er fastlagt på kortene over de enkelte byer med bymidteafgrænsninger. STRATEGI FOR DETAILHANDLEN I FAABORG Det er Kommunalbestyrelsens mål, at en styrkelse af detailhandlen i Faaborg vil gøre det mere attraktivt for kædebutikker og selvstændige butikker at etablere sig bymidteområdet, så Faaborg fx kan tiltrække kæder, der har etableret sig i tilsvarende eller større byer. Som eksempler på udvalgsvarekæder, der ikke findes i Faaborg i dag, kan nævnes XL Byg, EuroFlorist, El-salg og service, Punkt1, Kop & Kande, Sadolin, Telekæden, Thiele, Nyt Syn, OPTO, EuroSko, Skoringen, Sportigan, Din Tøjmand og Tøjeksperten. Behovet for butiksarealer til udvikling af detailhandlen i Faaborg er beregnet til ca m2 i alt fordelt på m2 til dagligvarebutikker og m2 til udvalgsvarebutikker. Hertil kommer behov for areal til butikker med pladskrævende varer på m2. Kommunalbestyrelsen har valgt at fastsætte en samlet ramme for detailhandelsudviklingen i det afgrænsede bymidteområde på i alt m2 til alle former for butikker og herudover en ramme på m2 til butikker med pladskrævende varer i bymidteområdet samt m2 i erhvervsområderne nord for Johan Rantzaus Vej. 29

4 Ramme for udbygning By Indbyggere 2007 Bymønsterstatus Centerkategori (1) Areal 2007 I alt Ramme for udbygning (bruttoetageareal) Maksimale butiksstørrelser (bruttoetagearealer) (2) Daglig- og udvalgsvarebutikker Pladskrævende Dagligvarer Udvalgsvarer Pladskrævende m2 m2 m2 m2 m2 m2 Faaborg 7265 Hovedby Bymidte Johan Rantzaus Vej Hovedby Pladskr. varer Ringe 5247 Hovedby Bymidte Bygmestervej, Hovedby Pladskrævende erhvervsområde omkring Stegshavevej og Odensevej varer Årslev 3338 Større lokalby Bymidte Nr. Lyndelse-Nr. Søby 2572 Større lokalby Bymidte Ryslinge 1741 Større lokalby Ny bymidte Kværndrup 1587 Større lokalby Bymidte Nr. Broby 1466 Mindre lokalby Bymidte Gislev 1370 Mindre lokalby Bymidte Rolsted-Ferritslev 1339 Mindre lokalby Bymidte Allested-Vejl 1096 Mindre lokalby Bymidte Korinth 1092 Mindre lokalby Ny bymidte Brobyværk 1023 Mindre lokalby Ny bymidte V. Åby 916 Mindre lokalby Ny bymidte Horne 866 Mindre lokalby Ny bymidte Espe 550 Mindre lokalby Ny bymidte Butikker til lokal forsyning i landsbyer Landsbyer Lokalcenter 500 pr. landsby I alt (3) (1) Ifølge planloven (2) Hertil kommer op til 200 m2 til personalekantine, -toiletter, -fitnessfaciliteter og -pauserum o.lign. (3) Ekskl. rummelighed i landsbyer, som er 500 m2 pr. landsby. Tabel

5 Udvalgsvarekæder i Faaborg og Ringe eller byer op til indbyggere Branche Navn Butikker i DK Faaborg Ringe Biltilbehør T. Hansen 61 Ja Boghandlere Bog & Ide 73 Ja Boghandlere Bøger og papir 84 Ja Boligtekstil JYSK A/S 90 Ja Ja Boligtekstil Botex 71 Ja Byggemarkeder Jem & Fix 65 Ja Byggemarkeder STARK Trælast 87 Ja Byggemarkeder XL Byg 145 Ja Cykeludstyr Mosquito cykler 74 Ja Cykeludstyr The bikers best 104 Ja Ja Blomster EuroFlorist 300 Ja Blomster InterFlora 485 Ja Ja Foto Click JYFO 62 Foto PhotoCare 82 Ja Guldsm. og ure Anytime 46 Guldsm. og ure Smykkekæden 49 Ja Hårde hvidevarer Skousen 68 Ja Hårde hvidevarer Elplus 55 Ja Hårde hvidevarer El-salg og service 285 Ja Hårde hvidevarer Punkt1 109 Ja Isenkram Inspiration 50 Isenkram Kop & kande 96 Isenkram Imerco 143 Ja Ja Køkken og bad HTH 64 Legetøj LegeKæden 61 Ja Maling og tapet Flügger 216 Ja Maling og tapet Farvebasen 72 Maling og tapet Sadolin 80 Ja Materialister Schlecker 44 Ja Materialister Matas 292 Ja Ja Mobiltelefoner TeleKæden 139 Mobiltelefoner Sonofon 92 Ja Møbler Biva 39 Møbler Dan-Bo Møbler 32 Møbler IdeMøbler 37 Ja Møbler Møbelkæden 44 Ja Møbler Smag & behag 35 Ja Optiker Thiele 75 Optiker Synoptik 105 Ja Optiker Nyt Syn 90 Ja Optiker OPTO 110 Optiker Profil Optik 121 Ja Ja Radio og tv 2tal 85 Ja Radio og tv Expert 74 Ja Ja 31

6 Udvalgsvarekæder i Faaborg og Ringe eller byer op til indbyggere Branche Navn Butikker i DK Faaborg Ringe Biltilbehør T. Hansen 61 Ja Boghandlere Bog & Ide 73 Ja Boghandlere Bøger og papir 84 Ja Boligtekstil JYSK A/S 90 Ja Ja Boligtekstil Botex 71 Ja Byggemarkeder Jem & Fix 65 Ja Byggemarkeder STARK Trælast 87 Ja Byggemarkeder XL Byg 145 Ja Cykeludstyr Mosquito cykler 74 Ja Cykeludstyr The bikers best 104 Ja Ja Faaborg bymidte Blomster EuroFlorist 300 Ja Blomster InterFlora 485 Ja Ja Foto Click JYFO 62 Foto PhotoCare 82 Ja Guldsm. og ure Anytime 46 Guldsm. og ure Smykkekæden 49 Ja Hårde hvidevarer Skousen 68 Ja Hårde hvidevarer Elplus 55 Ja Hårde hvidevarer El-salg og service 285 Ja Hårde hvidevarer Punkt1 109 Ja Isenkram Inspiration 50 Isenkram Kop & kande 96 Isenkram Imerco 143 Ja Ja Køkken og bad HTH 64 Legetøj LegeKæden 61 Ja Maling og tapet Flügger 216 Ja Maling og tapet Farvebasen 72 Maling og tapet Sadolin 80 Ja Materialister Schlecker 44 Ja Materialister Matas 292 Ja Ja Mobiltelefoner TeleKæden 139 Mobiltelefoner Sonofon 92 Ja Møbler Biva 39 Møbler Dan-Bo Møbler 32 Møbler IdeMøbler 37 Ja Møbler Møbelkæden 44 Ja Møbler Smag & behag 35 Ja Billede 4.1 Optiker Thiele 75 Optiker Synoptik 105 Ja Optiker Nyt Syn 90 Ja Optiker OPTO 110 Optiker Profil Optik 121 Ja Ja Radio og tv 2tal 85 Ja Radio og tv Expert 74 Ja Ja Sko De Gr. Skobutikker 75 Ja Ja Sko EuroSko 135 Sko Skoringen 111 Sportudstyr Intersport 82 Ja Sportsudstyr Sportigan 113 Ja Sportsudstyr Sport Master 108 Ja Tekstil Vero Moda 81 Ja Tekstil Jack & Jones 57 Tekstil Jørgen & Jørgine 24 Ja Tekstil Marcus 53 Ja Tekstil Din Tøjmand 137 Tekstil Tøjeksperten 126 Ja Tekstil Mr. 110 Ja Ja Kort 4.2 Tæpper Garant 49 Ja Tæpper Tæppeland 36 Diverse Tiger 45 32

7 Faaborg bymidte Område til butikker med pladskrævende varer i Faaborg Områder - pladskrævende varer Bymidteområde - pladskrævende varer Kort 4.3 DAGLIGVARESTRUKTUREN I FAABORG Kommunalbestyrelsen vil arbejde for, at Faaborgs dagligvarebutikker i højere grad placeres i eller i kanten af strøgområdet mellem SuperBrugsen og Faaborg Museum. Formålet er at skabe større kundetilstrømning til strøgområdet til fordel for områdets butikker som helhed. Der skal derfor ikke være mulighed for at etablere nye dagligvarebutikker uden for det centrale strøgområde. BYMIDTEN I FAABORG Bymidteafgrænsningen fra Regionplan 2005 fastholdes med undtagelse af området ved Aldi, der ændres til enkeltstående butikker på op til m2. Bymidteafgrænsningen er rummelig og strækker sig fra Føtex mod nordvest til LIDL og Netto mod sydøst. Kommunalbestyrelsen vil fremover arbejde ud fra en differentiering af detailhandlen inden for bymidteafgrænsningen. Strategien for Faaborg bymidte er fremover at samle butikkerne mest mulig om strøgområdet mellem Super- Brugsen og Faaborg Museum. Det gælder, når nye butikker ønsker at etablere sig i Faaborg, eller når eksisterende butikker skal flytte. Kommunalbestyrelsen vil herudover styrke strøgområdet ved at forfølge følgende mål: 1. Der arbejdes på at etablere et nyt Kulturhus i bymidten, som bl.a. kommer til at rumme et nyt bibliotek, der flyttes fra Herregårdscentret. Kulturhuset søges på nuværende tidspunkt placeret i den østlige del af strøgområdet, hvor det vil tiltrække flere besøgende og give grundlag for et løft i detailhandlen. 2. Der skal skabes etableringsmulighed for en dagligvarebutik i strøgområdets østlige del. Sammen med kulturhuset skal butikken skabe større kundeflow i området og skabe en stærk og klar detailhandelsstruktur med Super- Brugsen som ankerbutik i den ene ende af strøget og kulturhus og ny dagligvarebutik som ankerpunkt i strøgets anden ende. 3. Der skal arbejdes for en klar arbejdsdeling mellem Herregårdscenterområdet og strøgområdet. Der sigtes mod, at Herregårdscenterområdet mellem Brønnersvej og Fiona fremover udnyttes dels til større udvalgsvarebutikker på mere end 500 m2, som er vanskelige at indpasse i strøgområdets småskalabebyggelse, og dels til butikker med pladskrævende varer samt kontorer og andre byerhverv. Strøgområdets profil skal i højere grad være mindre udvalgsvare- og specialbutikker - og hvor det er muligt under hensyntagen til bymiljøet også større udvalgsvarebutikker, der kan give mulighed for fornyelse af detailhandlen i strøgområdet. Der kan fx arbejdes på at skabe udvidelsesmulighed for SuperBrugsen, og der skal være mulighed for sammenlægning af butikslokaler i bymidten, så der kan skabes butikslokaler på op til 500 m2 eller mere, hvor det kan forenes med husenes bevaringsværdier. Udnyttelsen af Herregårdscenterområdet til butikker med pladskrævende varer og større udvalgsvarebutikker giver mulighed for at lokalisere butikkerne mere bynært end i det nuværende område ved Johan Rantzaus Vej, så byens detailhandel efterhånden samles på et mindre om- 33

8 Torvet i Faaborg Billede 4.2 Billede 4.3 Herregårdscentret i Faaborg råde i bymidten, så der skabes størst mulig synergi mellem de enkelte butikker. Bymidtens detailhandel skal herudover styrkes ved at udbyde attraktive boligområder både i bymidteområdet og i kanten af Faaborg for at styrke befolkningsgrundlaget, at udvikle turismen i Faaborg - også her med udviklingsmuligheder i både bymidten og i nye byområder, at optimere udnyttelsen af parkeringspladserne i bymidteområdet. BUTIKKER MED PLADSKRÆVENDE VARER I FAABORG Butikker med pladskrævende varer kan etableres i bymidteområdet sammen med dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker samt i erhvervsområdet nord for Johan Rantzaus Vej. Kommunalbestyrelsen vil fremme en udvikling, hvor Herregårdscenterområdet udvikles som et center for butikker med pladskrævende varer og større udvalgsvarebutikker på 500 m2 eller mere. Nye møbelbutikker (særlige regler i Planloven), der ikke kan indpasses i bymidten, kan etableres i området ved Herregårdscentret. RINGE I Ringe er det Kommunalbestyrelsens strategi, at fastholde de senere års meget positive udvikling i detailhandlen. Detailhandlen i Ringe er en succeshistorie. Detailhandelsanalysen viste, at detailhandlen i Ringe går frem på trods af, at byer af Ringes størrelse generelt har det svært og dette på trods af Ringes nærhed til Odense og Svendborg. Baggrunden for Ringes succes som handelsby er det koncentrerede handelsmiljø i bymidten. Den tætte struktur giver synergi mellem butikkerne - som i et storcenter - og kunderne har fordel af, at det er let at overskue udbud, pris, kvalitet mv. i flere forskellige konkurrerende butikker. SuperBrugsen og bymidtens andre dagligvarebutikker har stor betydning for det samlede indkøbsmiljø. De mange kunder, der hver dag kommer i dagligvarebutikkerne har let adgang til udvalgsvarebutikkerne i strøggaderne. Herudover trækker biblioteket folk til bymidten og bymidtens trafikstruktur er logisk, og de større parkeringsområder er strategisk velbeliggende. Det spiller også positivt ind, at Ringe bymidte har et flot og velfungerende bymiljø, og det overordnede vejnet leder mange forbi bymidten på vej til og fra arbejde, fritidsaktiviteter mv. Ringes styrke er herudover den gode beliggenhed ved motorvejen og beliggenheden midt i et større opland, men den gode beliggenhed er også en udfordring med nærheden til Odense og Svendborg. Endelig er det også Ringes fordel, at byen og byerne i oplandet har udsigt til betydelig vækst frem over. STRATEGI FOR DETAILHANDLEN I RINGE Kommunalbestyrelsens strategi er at skabe mulighed for, at Ringes detailhandel kan udvikle sig i takt med den forventede vækst i indbyggertallet i Ringe by og oplandet, og Ringe skal udnytte sin gode beliggenhed og muligheden for at være oplandsby på Midtfyn. Det er Kommunalbestyrelsens mål, at Ringe vil fortætte sin udvikling som handelsby, og at rammen for nybyggeri 34

9 Ringe bymidte Ringe bymidte Kort 4.4 Billede 4.4 vil blive udnyttet til at styrke Ringe med attraktive kædebutikker og selvstændige butikker. Som eksempler på udvalgsvarekæder, der ikke findes i Ringe i dag, kan nævnes Telekæden, Flügger, OPTO, EuroSko, Skoringen, Sportsmaster og Din Tøjmand. Med sin fortsatte befolkningsudvikling, og den gode beliggenhed ved motorvejen og et stort lokalt opland midt på Fyn kunne Ringe også være attraktiv for butikker inden for køkken og bad, møbler, tæpper, biler, camping mv. Der er beregnet et behov for udvidelse af detailhandlen (ekskl. butikker med pladskrævende varer) i Ringe på m2 fordelt på ca m2 til dagligvarebutikker og m2 til udvalgsvarebutikker, hvis væksten i forbruget fortsætter som de senere år. Her til kommer et beregnet behov for udvikling inden for butikker med pladskrævende varer på ca m2. Kommunalbestyrelsen har valgt at fastsætte en samlet ramme for detailhandelsudviklingen i det afgrænsede bymidteområde i Ringe på i alt m2 til alle former for butikker. Herudover fastsættes en ramme på m2 til butikker med pladskrævende varer. Rammen kan udnyttes i fire områder indenfor bymidteafgrænsningen, i området ved Bygmestervej, hvor der er begrænset rummelighed, i erhvervsområdet ved Stegshavevej og i området ved Odensevej. Kommunalbestyrelsen har valgt at udvide bymidteafgrænsningen med kolonihaveområdet ved Ørbækvej. Kolonihaveområdet ligger godt placeret mellem de to adskilte bymidteområder (strøgområdet og Bygmestervejområdet) i den hidtil gældende bymidteafgrænsning i Regionplan DAGLIGVARESTRUKTUREN I RINGE Det er Kommunalbestyrelsens vurdering, at der er en god lokal forsyning med dagligvarebutikker i kraft af butikkerne langs Odensevej og ved Bygmestervej, og at det, Ringes størrelse taget i betragtning, er let at komme til bymidten fra alle dele af byen for at handle dagligvarer. Derfor ønsker Kommunalbestyrelsen ikke, at der skal ske yderligere spredning af dagligvarebutikkerne. BYMIDTEN I RINGE Det er Kommunalbestyrelsens mål, at udviklingen inden for bymidteafgrænsningen først og fremmest skal ske på en sådan måde, at byens koncentrerede butiksliv vest for banen fastholdes. Der skal derfor arbejdes på at skabe gode lokaliseringsmuligheder inden for - eller i kanten af det koncentrerede strøgområde - både når det gælder dagligvarebutikker og udvalgsbutikker. Strøgområdet omfatter området ved Centrumpladsen, Algade, Jernbanegade, Østergade, Stationsvej, Vestergade og Ørbækvej vest for jernbanen. Udviklingen i området kan ske gennem omdannelse af eksisterende bebyggelse. Som eksempler på områder, hvor der kunne arbejdes på at indpasse nye butiksbebyggelser, kan der umiddelbart peges på Jernbanegade og Østergade, hvor butikkerne ligger forholdsvis spredt. Der er også muligheder på arealet mellem Stationsvej og jernbanen, og der kunne arbejdes på at forbedre forbindelsen mellem SuperBrugsen og Algade - eventuelt via en butiksarkade - og skabe ud- 35

10 Områder til butikker med pladskrævende varer i Ringe BYgmestervej Områder - pladskrævende varer Bymidteområde - pladskrævende varer Kort 4.5 Billede 4.5 videlsesmulighed for bymidtens største dynamo - Super- Brugsen. Kommunalbestyrelsen lægger vægt på, at bymidteområdet langs Odensevej og bymidteområdet ved Bygmestervej ikke udvikles med detailhandel, der konkurrerer med strøgområdet. I bymidteområdet langs Odensevej kan der derfor ikke etableres nye dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Udviklingen i bymidteområdet ved Bygmestervej målrettes til større udvalgsvarebutikker på mere end 500 m2 og eventuelt til butikker med pladskrævende varer. Der kan derfor ikke etableres nye dagligvarebutikker i den del af bymidten. Der er dog mulighed for at eksisterende dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker i områ- Billede 4.6 derne ved Odensevej og Bygmestervej kan udvides. STØBERIGRUNDEN I RINGE Bymidteafgrænsningen omfatter også Støberigrunden, som ligger i tæt tilknytning til strøgområdet men adskilt af jernbanen. Hvis aktiviteterne på støberiet ophører, vil der være mulighed for at integrere butikker i en ny bebyggelse. Der vil være stor rummelighed på grunden, og der vil være mulighed for at udvikle området med større butikker. Detailhandel på støberigrunden kan være med til at løfte den store opgave, det vil være at omdanne grunden til andre formål, og detailhandel kan være med til at gøre området til en ny, attraktiv og levende del af Ringe bymidte. Udfordringen er, at sikre at butikker på støberigrunden bliver en integreret del af detailhandlen i strøgområdet. En eventuel udbygning af støberigrunden med butikker må ikke føre til, at der opstår to konkurrerende centre i Ringe og ødelægge det koncentrerede butiksmiljø, der er en vigtig baggrund for Ringes succes som handelsby. Kommunalbestyrelsen vil vurdere mulighederne for butikker på Støberigrunden nærmere, hvis planer for omdannelse af området bliver aktuelle, og vil i den forbindelse tage stilling til det konkrete indhold af butikker. I lighed med områderne ved Odensevej og Bygmestervej kan der allerede nu peges på, at butikker med pladskrævende varer og større udvalgsvarebutikker på mere end 500 m2, herunder møbelbutikker, vil være butikstyper, som ikke vil konkurrere direkte med strøgområdet. Områdets anvendelse vil blive nærmere fastlagt i en samlet 36

11 bymidte- og stationsområdet i Ringe set fra Støberigrunden Støberiområdet Billede 4.7 Billede 4.8 plan for området, hvor også formål som evt. boliger og kulturhus kan indgå. KOLONIHAVEGRUNDEN I RINGE Kolonihaveområdet, som kommuneplanen inddrager i bymidteområdet, giver mulighed for at opfylde kommunalbestyrelsens mål om at fastholde strøgområdets koncentrerede butiksliv samtidig med, at Ringe styrkes med større udvalgsvarebutikker, som ikke kan etableres i det tæt bebyggede strøgområde med små grunde og mindre bygningsenheder. Kolonihaveområdet er meget velegnet til større udvalgsvarebutikker ved indfaldsvejen til strøgområdet. Det ligger trafikalt godt for kunder, der kommer i bil og med bus, og der er kun ca m til stationen og strøgområdet. Der er i notatet Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden redegjort nærmere for baggrunden for udvidelsen i henhold til bekendtgørelse om afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Kolonihaveområdet kan anvendes til store udvalgsvarebutikker, samt til butikker med pladskrævende varer på mere end m2. BUTIKKER MED PLADSKRÆVENDE VARER I RINGE Udenfor det afgrænsede bymidteområde er der udlagt arealer til butikker med pladskrævende varer ved Bygmestervej, Stegshavevej og Odensevej. Området ved Bygmestervej har begrænset rummelighed, mens der er større rummelighed i industriområdet omkring Stegshavevej, samt ved Odensevej, hvor der er lokalplanlagt etableringsmuligheder for butikker med pladskrævende varer. Der kan herudover også etableres butikker med pladskrævende varer i bymidteområdet - eksempelvis på Støberigrunden og kolonihavegrunden. ÅRSLEV Det er Kommunalbestyrelsens mål, at udvikle detailhandlen i Årslev, så handelslivet i højere grad svarer til byens størrelse. Årslev er vokset kraftigt gennem en længere årrække, men handelslivet er ikke fulgt med. Trods Årslevs ca indbyggere er der kun 12 butikker. En vigtig del af forklaringen er, at Årslev ligger tæt på Odense, men som hurtigtvoksende by er det også Kommunalbestyrelsens opfattelse, at der er et uudnyttet potentiale for at udvikle en bredere detailhandel i byen. Her til kommer, at der er planlagt for fortsat vækst i Årslev. Der fastlægges en ramme på m2 til udvikling af detailhandlen inden for bymidteafgrænsningen, der fastholdes med afgrænsningen i Regionplanen 2005 som udgangspunkt. Kommunalbestyrelsen vil iværksætte et planarbejde i Årslev med henblik på, at afklare, hvor og hvordan den fremtidige udvikling af detailhandlen skal finde sted. Kommunalbestyrelsen vil undersøge mulighederne for at skabe en egentlig bymidte i Årslev, hvor butikker og andre bymidtefunktioner kan ligge sammen og fungere som det samlingspunkt byen mangler i dag. I planarbejdet skal der bl.a. tages stilling til, hvor en fremtidige bymidte skal placeres, samt hvordan den kan op- 37

12 Årslev bymidte Kort 4.6 bygges af butikker og andre byfunktioner, og hvordan den kan give byen identitet via sin arkitektur, tæthed mv. En bymidte kan både udvikles, hvor der i dag er flest butikker, men det kan også vise sig fordelagtigt, at udvikle bymidten et andet sted i byområdet. Udvikling af en egentlig bymidte i Årslev vil være en langsigtet opgave, hvor fremtidige lokaliseringer af nye butikker og andre byfunktioner placeres i et sammenhængende område og efterhånden skaber en bymidte. En samling af butikkerne i et bymidteområde vil skabe synergi mellem butikkerne og forbedre mulighederne for yderligere butiksetableringer, og det vil blive lettere for kunderne at kombinere indkøb i flere butikker og benyttelse af andre bytilbud på samme indkøbstur. Det er Kommunalbestyrelsens mål, at opbygningen af en bymidte skal føre til en styrkelse af Årslevs udbud af dagligvarebutikker, og at der efterhånden også vil vise sig basis for, at Årslev kan udvikle et udbud af de mest basale udvalgsvarebutikker. DETAILHANDEL I DE ØVRIGE STØRRE LOKALBYER Det er Kommunalbestyrelsens mål, at de øvrige større lokalbyer - Nr. Lyndelse-Nr. Søby, Ryslinge og Kværndrup - fastholder dagligvarebutik med fuldt sortiment (supermarked med slagterafdeling mv.) og flere konkurrerende dagligvarebutikker (fx discountbutik) samt enkelte specialdagligvarebutikker (fx slagter og bager) og udvalgsvarebutikker. Regionplan 2005`s bymidteafgrænsning for Nr. Lyndelse og Nr. Søby fastholdes. I Ryslinge, er der afgrænset et nyt bymidteområde, da Regionplan 2005 ikke har en afgræn- set bymidteområde. Da butiksarealet i Ryslinge er mindre end m2 er bymidteafgrænsningen fastlagt uden brug af den statistiske metode, som planloven fastlægger for større bymidter. Bymidten i Ryslinge er afgrænset så den omfatter det eksisterende område med butikker og plads til eventuelle udvidelser. I Kværndrup reduceres bymidteafgrænsningen for at sikre et mere koncentreret butiksområde, hvor butikkerne gensidigt har gavn af hinanden. Dette skaber et bedre grundlag for etablering af nye butikker. Bymidteafgrænsningen er planlagt så den omfatter det eksisterende butiksområde. Fælles for de tre byer er at rammen for udvikling af detailhandlen er fastsat til m2, og de maksimale butiksstørrelser er fastsat til planlovens maksimum - dvs Billede

13 Nr. Lyndelse bymidte Kværndrup bymidte Kort 4.7 Kort 4.8 m2 for dagligvarebutikker og m2 for udvalgsvarebutikker. For butikker med pladskrævende varer er der fastsat en maksimal butiksstørrelse på m2. Butiksstørrelserne fremgår desuden af tabel 4.1. Kommunalbestyrelsen har i alle tre byer planlagt for fortsat byudvikling, der kan give vækst i kundegrundlaget og vil herudover understøtte byerne med yderligere initiativer individuelt for hver enkelt by. DETAILHANDEL I DE MINDRE LOKALBYER Det er Kommunalbestyrelsens mål, at de mindre lokalbyer - Nr. Broby, Gislev, Rolsted-Ferritslev, Korinth, Allested- Vejle, Brobyværk, V. Åby, Horne og Espe - kan fastholde dagligvareforsyningen på det nuværende niveau med mindst 1 dagligvarebutik i alle byer og enkelte byer med flere dagligvarebutikker og eventuelt butikker med fuldt sortiment (supermarked med slagterafdeling mv.). Ryslinge bymidte Kort

14 Nørre Broby bymidte Gislev bymidte Kort 4.10 Kort 4.11 Fælles for de mindre lokalbyer gælder at rammen for udvikling af detailhandlen er fastsat til m2. Det vurderes ud fra byernes nuværende butiksarealer og den generelle udvikling i de mindre byers detailhandel, at rammen er tilstrækkelig til at dække behovet. De maksimale butiksstørrelser er fastsat til m2 for dagligvarebutikker og m2 for udvalgsvarebutikker. Den maksimale butiksstørrelse for dagligvarebutikker vurderes at kunne dække behovet set i lyset af, at de største daglig- varebutikker i de mindre lokalbyer er på mellem og m2. Tilsvarende giver den maksimale størrelse på udvalgsvarebutikker mulighed for butikker, der svarer til de største eksisterende udvalgsvarebutikker i de mindre lokalbyer. For butikker med pladskrævende varer er der fastsat en maksimal butiksstørrelse på m2, som også dækker de største eksisterende butikker som fx tømmerhandler. Der er i alle mindre lokalbyer planlagt for vækst i ind- Korinth bymidte Brobyværk bymidte Kort 4.12 Kort

15 Rolfsted bymidte Ferritslev bymidte Kort 4.14 Kort 4.15 byggertallet og hvis mulighederne udnyttes vil det styrke grundlaget for dagligvarebutikkerne, og ikke mindst er lokal opbakning til butikkerne afgørende for, hvor god den fremtidige dagligvareforsyning vil være. DETAILHANDEL I LANDSBYERNE Det er Kommunalbestyrelsens mål, at de landsbyer, der har dagligvarebutik kan bevare deres dagligvareforsyning. Detailhandlen i landsbyerne kan støttes af forskellige til- tag som fx tillægsfunktioner, og det er først og fremmest vigtigt, at landsbyernes butikker har lokal opbakning. Der fastsættes en ramme på 500 m2 for hver landsby - og butiksstørrelserne fastsættes til maksimalt m2 for både dagligvarer og udvalgsvarer. Vejle bymidte Espe bymidte Kort 4.16 Kort

16 ENKELTLIGGENDE BUTIKKER Ud over mulighederne i bymidter og lokalcentre kan der etableres enkeltliggende butikker til lokal forsyning med et maksimalt butiksareal på m2. Kommunalbestyrelsen vil være tilbageholdende med at tillade enkeltliggende butikker uden for de afgrænsede områder, da et af de overordnede mål er at skabe koncentrerede indkøbsmiljøer i bymidteområderne. Der skal under alle omstændigheder være mindst 500 m mellem enkeltliggende butikker og bymidteafgrænsningerne. V. Åby bymidte Horne bymidte Kort 4.18 Kort 4.19 Overførsel af retningslinier fra regionplanen. Regionplanens retningslinier og erstattes af kommuneplanens retningslinie