3B s beboerblad. Gourmet i stor stil i Kløvermarken. Side Lønstrupgård Børneopdragelse på tværs af kulturer. Side 4-5

Transkript

1 3B s beboerblad 3B s beboerblad - til alle, der bor i Boligforeningen 3B - nr. 3 - juli B s beboerblad til alle, der bor i Boligforeningen 3B - nr. 5 - maj 2010 Gourmet i stor stil i Kløvermarken Side 8-10 Lønstrupgård Børneopdragelse på tværs af kulturer. Side 4-5 Nye rettigheder Ny lov ændrer dine rettigheder. Du skal reagere inden 31. juli Side 6-7

2 Indhold Maj 10 Forsiden Knud Eriksen og Søren Bonde fra Kløvermarken 04 I Lønstrupgård mødes flere mødre hver fredag for at diskutere børneopdragelse på tværs af kulturer Leder Mødre på tværs af kulturer Ny lov ændrer dine rettigheder Seniorbofællesskab i Kløvermarken Hvad bruger du din afdelingsbestyrelse til? Egedalsvænge vandt 3B s energiog miljøpris 2009 Sparepærer er farligt affald Sjovt for børn at spare Danalund tørrer tøj på gas Nye facader på Händelsvej Billig husleje med DR som genbo Søagerpark: En forløber for AlmenBolig Psykisk syge hvad kan du gøre? Nu kan du let se, hvem der arbejder i 3B»Fællesaktiviteter«giver nye møbler»elefant«giver nyt legetøj Hyggehjørnet Spørg 3B beboernes brevkasse 16 AlmenBolig+ er et nyt begreb men i Søagerpark har beboerne haft et lignende koncept siden Danalund var træt af de høje elpriser. Det førte blandt andet til udskiftning af de gamle eldrevne tørretumblere nu tørrer de tøj på gas. 18 Hvordan skal du forholde dig over for psykisk syge? Nogle få råd og lidt vejledning kan gøre forskellen i hverdagen. 2

3 Leder Så er det blevet tid til endnu en udgave af 3B s beboerblad. Faktisk det femte i rækken. Som sædvanlig kan du i bladet finde både stof til eftertanke, lidt hyggelæsning og lidt underholdning. Men du kan også finde nyt om, hvordan du skal forholde dig, hvis du ønsker at beholde den anciennitet, du har opnået gennem dit medlemsskab af Boligforeningen 3B. Da vi fusionerede og blev til Boligforeningen 3B den 1. januar 2008, var et af argumenterne, at alle nu fik et medlemsnummer, så man ikke behøvede stå på venteliste. Den dag, man fik brug for en bolig, kunne man nemlig bare skrive sig på venteliste eller oprykningsventeliste og få anciennitet fra den dag, man var blevet medlem. Villy Sørensen Formand for 3B Sådan er det ikke længere. Fremover skal du stå på den almindelige venteliste og betale et årligt ajourføringsgebyr, hvis du vil beholde dit medlemsnummer. Og du kan kun komme på oprykningsventelisten, hvis du også står på den almindelige venteliste. Du skal altså nu betale to gebyrer, hvis du vil stå på oprykningsventelisten til en anden bolig i 3B. Vi har sendt ikke mindre end breve ud om de nye regler og indrykket annoncer i flere landsdækkende aviser. Min anbefaling er klar: Skriv dig på den almindelige venteliste inden den 31. juli 2010, så du beholder din anciennitet. Det årlige gebyr er lige nu 140 kr., så det er en billig»forsikring«. Læs i øvrigt mere om de nye regler på side 6. Men ikke alt er tørre regler og anciennitet. Der er masser af godt naboskab i 3B s afdelinger. Læs fx om de mange mødre, der lærer af hinanden i Lønstrupgård i Vanløse. Eller om gourmetmiddage i seniorbofællesskabet Kløvermarken. Eller om Søagerpark, der er en forløber for det nye AlmenBolig+-koncept, hvor beboerne»klarer«sig selv uden ejendomsfunktionærer. Og så kan du slutte af med at give hjernecellerne lidt motion med krydsorden og i tilgift vinde et gavekort. Med de ord ønsker jeg alle en rigtig god læselyst. Ansvarshavende redaktør Bent Frederiksen, adm. direktør Redaktion 3B s kommunikationsudvalg Susanne Helmark Anni Gregersen Anders Brøgger Kommunikationschef Anette Hertz (DJ), 3B ahz@3b.dk Kommunikationsmedarbejder Camilla Gregers-Høegh, 3B cgh@3b.dk Kommunikationsmedarbejder Mette Egemose Hansen, 3B meh@3b.dk Fotos 3B s fotoarkiv, medmindre andet er angivet Tryk og produktion Formula A/S Oplag Bladet udgives af Boligforeningen 3B Kronprinsessegade København K beboerblad@3b.dk Næste nummer Oktober 2010 Deadline den 5. juli 2010 Villy Sørensen Formand for Boligforeningen 3B 3B s beboerblad til alle, der bor i Boligforeningen 3B nr. 5 maj

4 Mødre på tværs af kulturer af Camilla Gregers-Høegh, Hvordan opdrager man sine børn i et samfund, hvor ens egen kulturs værdier er fundamentalt anderledes? En gruppe mødre i Lønstrupgård diskuterer opdragelse for at få idéer til, hvordan man løser og forebygger problemer med børn. En beboer i Lønstrupgård foreslog at skabe en fredagscafé for mødre i Lønstrupgård. Majbrit Kronborg Mouridsen, børne- og ungekoordinator i Lønstrupgård, syntes om idéen og hjalp med at sætte projektet i gang. Flere mødre ville gerne være med, og den 13. november 2009 mødtes mødrene for første gang til hygge og snak. Hygge med undervisning Snakken går livligt, så snart de første mødre dukker op. De mødes hver fredag i Lønstrupgårds beboerhus, og nogle gange får de undervisning af en sundhedsplejerske. Denne fredag er 13 mødre mødt op, og fire har deres spædbørn med, mens en enkelt har taget sin datter på fem år med. Sundhedsplejersken hedder Lisa Madsen, og da hun ankommer, starter hun med at spørge, om der er nogen, der har prøvet nogle af de ting, de snakkede om sidste gang. Undervisningen handlede sidst om konflikter mellem søskende, som de fleste kunne nikke genkendende til. Flere af mødrene byder ind med historier fra deres hverdag. En mor fortæller, at hun har prøvet at tale følelser med sit barn, og nu sætter barnet sig nogle gange i sofaen og siger»mig ked«. Moren kan nu snakke med sit barn om, hvad der er galt. - Det er vigtigt senere i livet at kunne sætte ord på sig selv og fortælle, hvad man føler, supplerer Lisa Madsen morens oplevelse. Vigtigt at forebygge Lisa Madsen har været sundhedsplejerske i Vanløse i 20 år og har tidligere undervist i forbindelse med flere mødrearrangementer med børn og mødre fra forskellige kulturer. - Det er vigtigt med undervisning for at undgå problemer. Man er nødt til at snakke om, hvordan man lever i en fremmed kultur uden at miste sine værdier. Jeg møder det hele tiden, og det er svært at opdrage børn i en kultur, der er anderledes end den, man selv er vokset op med. Jeg synes, det er enormt spændende, og jeg lærer selv meget af det, mener Lisa. Det er tydeligt, at kvinderne virkelig ønsker at lære, og de er meget optagede af det og lydhøre over for både Lisas og hinandens gode råd. - Der er en rigtig god stemning og meget nysgerrighed. Samtidig er det hyggeligt, og det er kvinder, der rigtig gerne vil det her. Det handler jo meget om, hvordan man får børn til at gøre, som man siger, fortæller Lisa Madsen. Opdragelse er svært Mødrene i Lønstrupgård kommer med mange forskellige kulturelle baggrunde, og der er derfor mange forskellige værdier i spil på en almindelig dag i gården. 29-årige Nermin fra Tyrkiet fortæller for eksempel, at hendes yngste søn slås med de andre børn, fordi han ikke forstår, når de ikke vil lege med ham. Hun vil gerne kunne hjælpe ham til at opføre sig ordentligt, og derfor deltager hun i undervisningen. - Jeg er bekymret, så jeg håber på at få en løsning på, hvilken vej jeg skal gå for at hjælpe mine sønner, fortæller Nermin.»Vi skal have tillid til vores børn for, at de kan have tillid til os«4

5 Flere mødre byder ind med problemer, og både sundhedsplejersken og mødrene giver gode råd. Også børnene hygger sig og følger med i snakken. Mødrene kan også få vejet deres babyer om fredagen af sundhedsplejersken. Nermin har allerede fået noget ud af kurset: - Det hjælper, når jeg roser dem og taler meget med dem og fortæller dem, at jeg elsker dem, fortæller hun. Også Rosa Jersie-Christensen på 33 år er glad for at deltage i mødregruppen og har fået større indblik i Lønstrupgård som en afdeling, hvor der findes beboere med mange forskellige kulturelle baggunde. - Det er superhyggeligt, og det er rart at se, der kan eksistere noget socialt. Det er også godt, at Lisa, sundhedsplejersken, har været her, fordi vi får noget konkret med hjem. Efter jeg er kommet her, har jeg fundet ud af, at der er endnu større forskel på kulturerne, end jeg forestillede mig. Det er positivt, at man er opmærksom på det, mener Rosa.»Det er positivt, at der er fokus på forskellen i vores kulturer«børn der lyver Hvad er det at lyve? Og hvad lyver børnene om? Lisa har kastet bolden til dagens undervisning, og mødrene fortæller straks flere historier fra deres hverdag. Flere har fx oplevet, at deres børn har løjet om deres madpakker. - Når jeg spørger, om hun har spist sin madpakke, siger hun ja, men i stedet har hun gemt den, fortæller en mor. En anden fortæller, at hendes søn har smidt sin madpakke ud i skolen, selv om han sagde, han havde spist den. Lisa spørger mødrene, hvad de tror, børnene opnår ved at lyve om deres madpakke, og svaret er klart for flere: barnet vil gøre mor glad, men også være som de andre. Nogle mener desuden, at børnene er flove over deres madpakke. Snakken glider over i løsninger på problemet, og det er straks sværere. Det bliver dog foreslået, at man snakker med børnene om, hvad de har lyst til at spise, og prøver at forhandle sig frem til en løsning, så madpakken ikke bliver smidt ud. - Der er altid en grund til, man lyver, og det er vigtigt at nå ind til, hvorfor barnet lyver, fortæller Lisa. Fx kan ondt i maven betyde, at barnet hellere vil blive hjemme fra skole, og så skal man som forælder finde ud af, hvorfor barnet gerne vil blive hjemme. Undervisning giver gode løsninger - Godt humør smitter. Vend det negative om til noget positivt og få børnene med. Tag dem i hånden, hvis det er nødvendigt. På et tidspunkt bliver de så store, at vi kan forvente, de kan gøre det selv. Det er de små ting, man hele tiden siger, som gør, at de føler, det er rart. Så de ved, at vi stoler på dem, og så de får det godt med sig selv, runder Lisa Madsen undervisningen af. Fire fredage har Lisa været på besøg i Lønstrupgård og givet gode råd og vejledning til, hvordan mødrene kan løse problemer med deres børn, og flere har allerede fået et bedre forhold til børnene: - Siden jeg begyndte at rose mit barn og fortælle, hvor meget hun betyder for mig, er hun begyndt at sige, at hun elsker mig helt op til stjernerne, smiler en mor. Fredag den 26. marts var sidste gang i første undervisningsrække, men mødrene har bestemt ikke fået nok! Allerede samme dag aftalte de fire nye undervisningsgange med Lisa Madsen i løbet af foråret. Og indtil da mødes de selv om fredagen til kaffe, frugt og hygge. 5

6 Ny lov ændrer dine rettigheder Du skal reagere inden 31. juli 2010 af Anette Hertz, Du har fået et brev, du skal reagere på inden den 31. juli 2010, hvis du vil beholde din anciennitet. Folketinget har ønsket at ligestille boligforeninger og boligselskaber. 1. januar 2010 kom derfor en ny lov, som betyder, at du ikke længere kan beholde din anciennitet bare ved at være medlem af en boligforening. Vi har i den forbindelse sendt dig et brev om, at hvis du ikke står på 3B s almindelige venteliste og hvis du ønsker at bevare din anciennitet skal du senest den 31. juli 2010 skrive dig på venteliste og fremover betale et ajourføringsgebyr. Det gælder også, selv om du har en bolig i 3B. Kontakter du ikke 3B inden fristen, mister du retten til at komme på ventelisten med den anciennitet, der svarer til dit medlemsnummer. Du må altså starte forfra, hvis du senere søger bolig. Til gengæld får alle, der skriver sig på venteliste inden den 31. juli, deres anciennitet med! Og bare for god ordens skyld: Det er ikke noget, 3B har besluttet. Det er en følge af ny lovgivning. Årligt gebyr Som medlem af 3B, koster det dig ikke noget at skrive dig på venteliste, når du har modtaget dit brev. Og du kan enten gøre det med selvbetjening på vores hjemmeside eller udfylde og sende svarskemaet retur med posten. Når det bliver tid til at betale det årlige ajourføringsgebyr sidst i 2010, skriver vi til dig igen. Men du skal være opmærksom på, at betaler du ikke gebyret, mister du ifølge den nye lov automatisk din anciennitet og kan altså kun komme på venteliste som helt ny ansøger. Står du allerede på oprykningslisten? Du skal alligevel skrive dig op nu Fra den 31. juli 2010 kan du kun stå på oprykningsventelisten, hvis du også står på den almindelige venteliste og betaler det årlige ajourføringsgebyr på den også. Hvis du ønsker at få fortrinsret til en anden bolig i 3B, skal du altså fremover stå på to ventelister og betale to ajourføringsgebyrer et for den almindelige venteliste og et for oprykningsventelisten. 6

7 Du har fået brev fra 3B om medlemsnummer og anciennitet, og det SKAL du reagere på inden tre måneder, hvis du vil beholde din anciennitet. Er du i tvivl..? Så læs mere på I 3B kan du beholde ancienniteten, når du har fået bolig Den nye lov lader det være op til boligorganisationen, om man kan beholde ancienniteten, når man har fået en bolig. Det har 3B s bestyrelse besluttet skal være tilfældet i 3B. Du kan altså godt beholde din anciennitet også efter du har fået en anden bolig i 3B. Men det kræver, at du fortsætter med at stå på den almindelige venteliste og betaler et årligt ajourføringsgebyr for det. 3B s bestyrelse har i øvrigt også besluttet, at beboere i 3B fortsat skal have boet i deres bolig i to år, før de kan få fortrinsret til en anden bolig i 3B. Jakob Haugaard under optagelserne til et OBS-indslag, BL har produceret om de nye regler. Find svar på Vi har lagt en masse spørgsmål og svar på om den nye lov. Men fra den 1. maj og så længe der er behov for det har vi også et særligt telefonnummer, du kan bruge, hvis du ikke finder svar på dit spørgsmål på vores hjemmeside. Men vær opmærksom på, at 3B har sendt brev til mere end medlemmer, så der kan være en del ventetid. Telefonnummeret er (hverdage 10-14). Foto: Stefan Kai Nielsen 7

8 Der er liv i Kløvermarken af Camilla Gregers-Høegh, cgh@3b.dk Bare fordi man bliver ældre, betyder det ikke, at man skal sætte sig og vente på, livet er slut. Sammen med andre ældre kan man nemlig holde hinanden friske det er beboerne i Kløvermarken i Måløv et tydeligt bevis på! Om sommeren spiller de petanque, og de har løbende filmaftener. Fællesskab er vigtigt i seniorbofællesskabet Kløvermarken, og det markeres blandt andet ved, at de hver onsdag morgen samles til morgenkaffe i deres fælleshus og hver mandag har fællesspisning. Otte-ni gange om året samles nogle af beboerne og forbereder en rigtig gourmetmiddag, og en gang om ugen forbrændes kalorierne til gymnastik. 10 gange om året er der fællesmøde, hvor alle vigtige beslutninger tages. 8

9 Fint skal det være På bordet ligger menukortet klar middagen står på spansk mad. Tapas til forret, lammeryg til hovedret og en»smag på mig«til dessert. Der bliver gjort ekstra meget ud af gourmetmiddagen, både planlægning af menu og forberedelsen af maden. Det er endda så professionelt, at de har opgavefordeling, så der er styr på, hvem der står for hvad. - Vi har som mål, at det skal koste omkring 100 kr. pr. person, og det er billigere end nede på kroen, fortæller Søren Bonde på 75 år, som har været med til at starte gourmetmiddagene. Beboerne medbringer selv vinen. Ingen rollatorer - Vi har boet her i syv år, og vi har stadig ingen rollatorer her. Vi holder hinanden friske, griner Søren Bonde, mens han hakker løg til maden. Søren har, som flere af de andre, været med helt fra begyndelsen, lige fra planlægningen af seniorbofællesskabet startede i 1998, til de flyttede ind fem år senere. Han fortæller, at procent af dem holdt ved i de fem år, fordi de sørgede for at holde møder og samles, så de lærte hinanden godt at kende. Faktisk startede middagene allerede, før de flyttede ind. De havde søndagsmiddage på skift hos hinanden og lærte på den måde hinanden at kende. Selv valgte han at flytte til Kløvermarken, fordi hans tidligere arbejde sendte ham på et kursus, der skulle lære ham at være pensionist. Han boede i rækkehus med trapper, og kurset lærte ham, at det ikke duede, når han blev ældre og alene. - Og så var jeg så usandsynlig heldig at ramle ind i det her, og jeg har ikke et øjeblik fortrudt, at jeg flyttede hertil. Især ikke efter det har vist sig, hvor godt det fungerer, fortæller Søren. Fællesskab er vigtigt - Det er vigtigt at samles om mest muligt, fx vores morgenkaffe onsdag morgen, mener Søren Bonde. Han fortæller, at de samme dag både har været til morgenkaffe, ude at bowle og nu også til gourmetmiddag. - Det er dog atypisk, at der er hele tre aktiviteter på samme dag, ellers er det ikke til at holde ud. Det er vigtigt at kunne holde fast i de interesser og fællesskaber uden for Kløvermarken, man havde før indflytning. Kløvermarken er et supplement, mener han. I køkkenet er der travlt med at følge opskrifternes anvisninger for det skal gå rigtigt til. Snakken går, og der bliver både grint og hygget omkring maden. - Jeg kommer lige forbi dig, Jess, siger en kvindelig beboer, mens hun kanter sig forbi med hænderne fulde af madvarer. Naboer og venner Fra køkkenet bliver der kaldt på Bent. Det er alderspræsidenten, Eva Rasmussen på 82 år, der har brug for hjælp: - Nu må du snart komme og hjælpe mig, Bent, ellers græder jeg, smiler Eva i fuld gang med at skære løg, og et øjeblik efter diskuterer Bent og Eva fremgangsmåden i opskriften. Alle har en mening i køkkenet, og ingen er bange for at udtrykke den. Eva Rasmussen har været med i Kløvermarken siden starten i 1998, og hun er meget glad for det, specielt nød hun omsorgen fra de andre beboere, da hun havde været igennem en bypass-operation. - De andre beboere tog hånd om mig, da jeg havde været indlagt, handlede for mig og sådan. Jeg er meget glad for at bo her, og vi kommer godt ud af det alle sammen. Selvfølgelig kan der være problemer, men vi er også 31 forskellige mennesker, og vi skal være forskellige, ellers ville vi være maskiner, mener Eva. Fra fuldtidsjob til pensionist - Jeg er altså lidt spændt på det høje dyr der, siger Bente Frandsen, da hun med millimeters nøjagtighed får de to lammerygge placeret side om side i bradepanden. Kort efter baner hun sig vej gennem køkkenet hen til ovnen med bradepanden balancerende i armene: - Dyt dyt, nu går lammene ind! Bente Frandsen på 69 år havde svært ved at give slip på arbejdslivet. Men nu nyder hun at være pensionist, og hun er rigtig glad for at bo i Kløvermarken. 9

10 - Før boede jeg i ejerlejlighed, hvor jeg ikke kendte så mange naboer her er det anderledes. Man går ikke igennem området uden at hilse, og man keder sig aldrig, fortæller Bente. Fra køkkenet breder der sig efterhånden en liflig duft af hvidløg og urter, mens Eva Rasmussen folder servietter, og det sidste gøres klar til spisningen. Lammeryggene steger færdig i ovnen, mens en spansk tenor i højtalerne fører os til det sydlige Europa ned til Spanien. Flere af beboerne forlader beboerhuset og kommer kort efter tilbage, fint klædt på til gourmetmiddagen. Det sidste vaskes op, og køkkenbordet tørres af, inden stegen tages ud. Kirsten, Søren og Knud anretter forretten: - Nej, nu skal du se, Knud det skal stå rigtigt. Den her skal stå herovre, dirigerer Kirsten slagets gang. Så er det tid til at sætte sig til bords. Solen er efterhånden gået ned, men i Kløvermarkens fælleshus fortsætter den hyggelige stemning til langt ud på aftenen. Så skal maden forbrændes - Den gode mad skal jo forbrændes igen, griner nogle af beboerne, og fredag morgen kl mødes flere af deltagerne fra gourmetmiddagen til morgengymnastik sammen med andre af Kløvermarkens beboere. I alt er seks kvindelige og fire mandlige beboere mødt op til gymnastik denne fredag morgen. Gymnastikken består af først en halv times opvarmning, derefter en halv times øvelser på gulvet, og til sidst får beboerne lov til at slappe lidt af med afspænding. Afspændingspædagogen Winnie fører beboerne sikkert gennem alle faser. - Arbejd med ansigtets muskler, lav nogle grimasser så plejer vi at få et godt grin. Træk vejret dybt og roligt og vend tankerne indad og få ro i krop og sind. Lig et øjeblik og find roen og tyngden i kroppen og skub alle uvedkommende tanker bort, siger Winnie, mens stille musik i højtalerne fører tankerne langt væk og gør kroppen helt afslappet. Beboerne er i gang med afspændingen. Udenfor regner det gråt og stille denne fredag morgen, men indenfor er der energi og varme, mens beboerne igen bliver bedt om at mærke deres krop og vågne lige så stille. - Det er en god idé at bruge lidt tid om morgenen på at strække kroppen ud, mens man ligger i sengen, så det ikke kun er hjernen, der vågner. Og så ryster vi energi i kroppen igen, fortæller Winnie, mens deltagerne strækker kroppen godt igennem og derefter ryster arme og ben mod loftet. Denne fredags gymnastik er slut, men næste fredag mødes beboerne igen til bevægelse og afspænding og et godt grin. Kløvermarken er et seniorbofællesskab i Måløv, der er opført i Der er i alt 19 boliger i form af rækkehuse og et stort fælleshus. Beboerne laver mange aktiviteter sammen, fx spisning flere gange om måneden, fællesmøder, whist, petanque, gymnastik, Kløvermarkens fødselsdag med lege ude og inde og filmaftener. 10

11 Hvad bruger du din afdelingsbestyrelse til? Knud på 47 år, har boet i Bryggergården i 4 år - Som udgangspunkt synes jeg, beboerdemokrati er fornuftigt. Her i Bryggergården er segmentet af beboere kolossalt spredt, både på alder og nationalitet, og vi har derfor mange forskellige behov. Jeg er glad for at bo her og synes, det er en spændende afdeling. Som beboer er det vigtigt at være medbestemmende i forhold til, hvordan vi skal bo, mener Knud Mosegaard Feveile. - Jeg ved ikke helt konkret, hvad jeg kan bruge afdelingsbestyrelsen til. Jeg ved, jeg kan snakke med dem om vaskeregler og cykelstativer, men det er lidt diffust, hvad jeg reelt kan bruge dem til, fortæller Knud. Poul-Erik Olsen, 61 år, har boet på Damagervej i 3 år - Afdelingsbestyrelsen har sørget for forskellige klubber. Vi har fx lørdagsklub og billardklub. Jeg bruger afdelingsbestyrelsen, hvis jeg har problemer, for man kan bare komme til dem, så hjælper de. Jeg boede på 3. sal på Händelsvej før, og afdelingsbestyrelsen sagde, jeg skulle flytte længere ned, fordi jeg er dårligt gående. Først ville jeg ikke, men så søgte jeg boligforeningen om en ny lejlighed, og efter bare tre uger fik jeg den lejlighed, jeg har nu. Det er en stuelejlighed, og det er rigtig dejligt, siger Poul-Erik. - Jeg mangler ikke noget fra afdelingsbestyrelsen, og hvis jeg synes, jeg mangler noget, så snakker jeg bare med dem om det. Det er dejligt, de er gode at snakke med, mener Poul-Erik. Steen og Hanne Gregersen, 65 og 60 år, har boet i Bryggergården siden 1985 Rosa Jensen på 78 år, har boet på Damagervej i 37 år - Jeg bruger afdelingsbestyrelsen til meget, og de gør meget for afdelingen. Fx er der syklub hver mandag, som jeg er med i. Og hvis jeg fx har klaget over noget til lokalinspektøren, og der ikke sker noget, så går jeg til afdelingsbestyrelsen, fortæller Rosa. - Afdelingsbestyrelsen er gode til at lave en masse, men beboerne er lidt sløve. Der er mange, der ikke melder sig til arrangementerne. Og der er ellers mange børn, men jeg ved ikke, hvad de laver i deres fritid. Afdelingsbestyrelsen er også gode til fx at sætte sedler op i opgangene, hvis der sker noget. Man kan komme med forslag til ting, og man kan altid ringe op til Karsten (formanden, red.) eller gå ned til dem den første onsdag i måneden, fortæller Rosa. - Det er nogle gode nogen, vi har i afdelingsbestyrelsen, og jeg håber, de bliver, slutter Rosa. - Vi bruger slet ikke afdelingsbestyrelsen. Det er ikke defineret klart, hvad vi kan bruge afdelingsbestyrelsen til, mener Steen og Hanne. - Man kan lave meget, men det er ikke nok med en seddel ved elevatoren. Man skal engagere folk direkte. Man kan fx lave forskellige grupper med beboere, der ikke er valgt i afdelingsbestyrelsen, fx et legepladsudvalg eller en vaskerigruppe, som snakker om problemer inden for de områder, og det kunne så tages op på møderne, synes Hanne og Steen. - Afdelingsmøderne skal være hyggelige, så man ikke bare mødes til brok men også til hygge. Men det er et spørgsmål om bestyrelsessammensætning. Bryggergården er en meget sjov bebyggelse, fordi der både er vuggestue, plejehjem, fritidshjem, unge og gamle, og det skal afspejles i afdelingsbestyrelsen, mener Hanne og Steen. 11

12 Egedalsvænge i Kokkedal vandt 3B s energi- og miljøpris 2009 af Anette Hertz, ahz@3b.dk Glad afdelingsbestyrelse og lokalinspektør modtog energiog miljøpris på 3B s repræsentantskabsmøde i november. 3B s beboere er generelt blevet bedre til at spare på både el og vand. Det fortalte en tilfreds formand Villy Sørensen på 3B s repræsentantskabsmøde den 19. november 2009: - Det er dejligt at se, at kurven på 3B s samlede el- og vandforbrug er knækket. Jeg vil derfor sige tak til alle de afdelingsbestyrelser, som har taget udfordringen fra vores konference i 2008 op og målrettet har arbejdet på at nedbringe energiforbruget. Jeg vil samtidig opfordre alle til at fortsætte det gode arbejde de kommende år, for der er ingen tvivl om, at der er behov for en styrket indsats. Og energibesparelser er ikke kun et spørgsmål om at spare udgifter til el, vand og varme, Bestyrelsen har men også en forpligtigelse til besluttet, at 3B at være med til at minimere fremover skal den negative effekt på klima uddele en årlig og miljø, så vi kan sikre os energi- og selv, vores børn og børnebørn miljøpris. den bedst mulige fremtid. Med de ord som indledning udråbte Villy Sørensen Egedalsvænge som vinder af 3B s energi- og miljøpris I alt seks afdelinger havde søgt og alle havde gjort en ekstraordinær indsats. Men der kan kun være en vinder og det blev altså denne gang Egedalsvænge, der sammen med prisen modtog ikke mindre end kr. Du kan læse meget mere om Egedalsvænges og de andre fem afdelingers indsats på under Nyheder. Forslagene blev bedømt ud fra følgende kriterier: Den gode historie, som andre afdelingsbestyrelser kan lære af Ekstraordinært projekt med en nyhedsværdi Beboerinddragelse formidling Realiserede energibesparelser Læs historien om Egedalsvænge i sidste nummer af 3B s beboerblad fra oktober Du finder det på Hvordan skal du håndtere ødelagte sparepærer? Glødepærer blev forbudt i Europa den 1. september Et alternativ er elsparepærer. De indeholder dog en smule kviksølv og skal derfor håndteres med omtanke, hvis de går i stykker. Bemærk desuden, at alle brugte elsparepærer skal afleveres som farligt affald på genbrugsstationen, hvor der normalt er opstillet særlige tønder til disse pærer. Læs mere på under fanen»virksomhed og myndighed«. Klik på punktet»affald«og scroll lidt ned på siden, til du finder punktet»se alle nyheder«. Klik på linket og find»august 2009«. Her ligger»når elsparepæren går itu«med gode råd. /cgh Gør det sjovt for børn at spare på strømmen Er du træt af hele tiden at huske dine børn på at slukke lyset, fjernsynet, PC en og så videre? Virker de ligeglade, selv om du har fortalt dem om både miljø og økonomi? Lav en aftale om, at børnene i en bestemt periode får et beløb i kroner, der svarer til det, I sparer i energi på el-regningen. 1 kwh koster ca. 2 kr., så hvis I fx sparer 720 kwh i forhold til normalforbruget i den aftalte periode, har I i alt sparet kr. Hvis I har to børn, kan I derfor fx give børnene 720 kr. hver i ekstra lommepenge. Det kan give børnene en kontant forståelse af, hvorfor de skal spare på strømmen. /ahv 12

13 Danalund tørrer tøj på gas af Camilla Gregers-Høegh, Tørretumblere, der kører på gas i stedet for el det blev virkelighed for Danalund i Hvidovre, da de i 2008 satte fokus på at spare på energien. Tørretumblerne i Danalund var over 15 år gamle, og driftsudgifterne var efterhånden ved at være ret høje. Afdelingsbestyrelsen og nogle medarbejdere fra Danalund var derfor ude hos forskellige leverandører og få en demonstration af forskellige maskiner. Afdelingsbestyrelsen foreslog gastørretumblere, da det giver den bedste varme og er billigere end el, og da de allerede havde gas i Danalund, var det et oplagt valg. Overraskende vandbesparelse I samme omgang valgte de at skifte de gamle vaskemaskiner ud med el- og vandbesparende vaskemaskiner. Tommy V. Jensen, varmemester i Danalund, fortæller, at de kunne se, at pengene ville tjene sig selv hjem ret hurtigt og så viste det sig, at vaskemaskinerne oven i købet også brugte mindre vand. - Den vandbesparelse kom faktisk bag på os, men det var meget positivt, smiler Tommy V. Jensen. Den ekstra besparelse glæder også Ellen Vedelsby, formand for afdelingsbestyrelsen i Danalund: - Vi er rigtig glade for at spare på vandet og dermed også på huslejen, og samtidig er vi glade for at passe på miljøet, fortæller hun. Bevægelse og lyd giver lys Afdelingsbestyrelsen, varmemester og lokalinspektør sendte beboerorienteringer ud i forbindelse med ændringerne i de fire vaskekældre og inviterede til demonstrationer af de nye maskiner i alle fire vaskerier. - Nogle beboere blev lidt forskrækkede over det elektroniske i vaskekælderen i starten, men alle har efterhånden fundet ud af at bruge maskinerne og også at man kan bestille vasketure hjemme fra sin egen pc, fortæller Ellen Vedelsby. Danalund har også fået ny trappe- og kælderbelysning, så lyset i kælderen tænder, når der er bevægelse, og lyset i opgangene tænder, når der er lyd. Og netop lyset i opgangene skulle justeres nogle gange, da lydniveauet er forskelligt fra opgang til opgang. I nogle opgange er der meget lyd, fx fra børn i lejlighederne, så lyset skulle indstilles, så det kun tænder, når der fx bliver åbnet en dør til opgangen. På den måde slipper Danalund for at lade lyset brænde døgnet rundt, og de undgår dermed et stort spild af energi. Stor besparelse og glade beboere I 2009 har Danalund i alt sparet 16 % på vand og 46 % på el i forhold til Til gengæld har der været et forbrug på gas til tørretumblerne, men dog ikke mere end at der totalt set har været tale om en betydelig energibesparelse. I alt har Danalund sparet ca kr. i 2009 på energi i forhold til 2008, hvilket svarer til ca. 35 %. - Men det kunne være rigtig godt, hvis vi kunne spare mere på vandet, synes Ellen Vedelsby. Ifølge Dong har gastørretumblere et væsentligt mindre energiforbrug og forurener mindre end eldrevne tørretumblere. Dong oplyser desuden, at gastørretumblere har 47 % lavere driftsomkostninger, 44 % lavere energiforbug, 54 % mindre CO2-udledning og kortere tørretid. Men gastørretumblere er dyre i indkøb og installation og kan kun bruges i gasområder. Derfor er de mest spændende i større institutioner. 13

14 Nye facader på Händelsvej af Camilla Gregers-Høegh, På Händelsvej godkendte beboerne i 2006 et omfattende renoveringsprojekt til ca. 28 millioner kr. Renoveringen gik i gang i marts 2008, og i marts 2009 stod projektet færdigt. Forskellen er tydelig. Før Monotone facader og afskallede hoveddøre. Det var det syn, der mødte beboerne på Händelsvej før renoveringen. Efter renoveringen mødes beboerne nu af indgangsdøre i mahogni og glas og et hvidpudset facadeparti med baldakin over dørene samt nye tage. Der er også kommet dørtelefon, da det var et stort ønske fra beboerne for at skabe mere tryghed i opgangene. I forbindelse med renoveringen blev der også installeret vandmålere og nye brugsvandsledninger, da vandrørene alligevel skulle udskiftes, og beboerne havde et ønske om at kunne måle vandforbruget for hver lejlighed. Altan som tilvalg - Kældervinduerne blev også skiftet ud med sikkerhedsglas, som er sammensat af panserglas og lamineret glas. På den måde undgik man gitrene foran vinduerne, der gav et hårdt udtryk som et fængsel, fortæller Henrik Borre fra 3B s byggeafdeling, som har ledet projektet fra det lå på tegnebordet i 2006 til det færdige resultat i marts Lejlighederne på Händelsvej var desuden meget velegnede til at tilføje en altan, da der allerede var store vinduespartier med en fransk altan. Men ikke alle beboere var med på idéen, og løsningen blev derfor, at beboerne individuelt kunne vælge at få altan, hvis de ønskede det. Den store renovering er færdig, og afdelingen er nu i gang med at få repareret belægningen så man samlet set har givet bebyggelsen et stort løft. Efter 14

15 Billig husleje... med DR som genbo af Anette Hertz, Hele tre borgmestre var med, da starten på byggeriet af de allerførste AlmenBolig+boliger i Danmark blev markeret. 53 attraktive familieboliger til en rimelig husleje i den ene karré og 75 plejeboliger i den anden. Sådan bliver 3B s nye afdeling på Amagerfælledvej på trekantgrunden med Hørgården som bagbo og DR som genbo. Starten på byggeriet blev i øvrigt markeret i oktober sidste år med deltagelse af hele tre borgmestre, nemlig daværende overborgmester Ritt Bjerregaard, borgmester Klaus Bondam og borgmester Mikkel Warming. være. Og de bestemmer selv, om de bare vil bruge rumdelere eller sætte skillevægge op. Boligerne er i det hele taget beregnet til de familier, der kan og vil yde en indsats selv for at få tingene i hverdagen til at virke. Til gengæld bliver huslejen på kun ca kr. for en bolig på 125 m 2 uden forbrug. AlmenBolig+konceptet er udviklet af KAB, og 3B er sammen med FSB gået med i et partnerskab om at bygge flere afdelinger med den type boliger i København. Attraktiv husleje De 53 familieboliger opføres i den nordligste karré og er på mellem 80 m 2 og 125 m 2. Alle boligerne opføres som AlmenBolig+, hvilket betyder, at der er køkken og bad, mens de kommende beboere selv bestemmer, hvor mange rum der derudover skal Boligerne forventes at stå klar til de nye beboere i løbet af foråret Er du interesseret i en af boligerne? Så send en mail til 3b@3b.dk og bliv skrevet på interesseliste allerede nu. Bygningerne bliver på fire etager mod Amagerfælledvej og på to og tre etager mod Hørgården. Adgang bliver fra Amagerfælledvej, hvor der også bliver parkering. Den sydlige karré kommer til at rumme en institution med 75 plejeboliger med tilknyttet café, dagtilbud og administration. 15

16 Søagerpark En forløber for AlmenBolig+ af Poul Erik Fuglsang, afdelingsbestyrelsen i Søagerpark I Herlev ligger en skøn lille, idyllisk afdeling med 68 boliger. Nogle af dem er i etager, andre er rækkehuse. Her huserer Dream-Team, der klarer en del af arbejdet for beboerne. Om livet i Søagerpark har 3B s beboerblad modtaget denne artikel fra Poul Erik Fuglsang, der er tidligere medlem af bestyrelsen i 3B. Det er ikke helt AlmenBolig+ men det minder meget om det. Der er tale om Søagerpark i Herlev. Søagerpark er ganske kort en af de nyere bebyggelser i 3B. Den er opført i 2004 og består af 68 boliger. De 50 af boligerne er placeret i yderkanten af bebyggelsen som dels rækkehuse, dels 2 etagers blokke, alle senioregnede. De sidste 18 boliger er placeret i bebyggelsens midte omkring en lille sø. Disse boliger er familieboliger i 1½ plan. I bebyggelsen findes også et fælleshus samt en affaldsbygning. Boligerne er opført i røde sten, sort træværk og røde tage, og ja det tager sig ganske godt ud. Pris for hele herligheden? 95 millioner kroner. Og hvorfor så det om AlmenBolig+? Jo, for at få enderne til at nå sammen og få huslejen ned på et fornuftigt niveau, ja så var beslutningen, at husene blev udlejet»halvfærdige«. Der var ingen hvidevarer bortset fra en emhætte i køkkenet, et badeværelse med en bruser, en håndvask og et enkelt lysarmatur. Maling måtte beboerne selv stå for. Der var lagt fliser til indgangsdøren, men ingen terrasser hverken for eller bag husene. Der var ikke anlagt haver, ligesom der ikke var nogen dør foran garderobeskabet i entreen. Kort sagt: der var lagt op til betydelige udgifter for de nye beboere. Indflytning i september og oktober 2004 Den første anvisning stod Herlev Kommune for, og for senior- 16

17 boligerne var kravet, at den ene part var 60+, og første prioritet fik de, der længst havde haft bolig i Herlev. For familieboligerne var det også først og fremmest dem med bolig i længst tid i Herlev. Det var ikke svært at få lejet boligerne i Søagerpark ud. Tværtimod blev mange skuffede over, at de ikke kom med i fordelingen. Mange af de nye beboere viste sig at komme fra parcelhuse, og for dem var en tilværelse i et alment byggeri ganske nyt. Ikke mange kendte hinanden fra start, men det kom de til. Når så mange flytter ind på samme tid, er der brug for gensidig hjælp, og så kommer man til at kende hinanden. Der viste sig også en ganske overvældende interesse for at få alt til at fungere bedst muligt. På det første afdelingsmøde, hvor der skulle vælges afdelingsbestyrelse, var der repræsenteret 68 % af boligerne! Der var ikke plads til mødet i fælleshuset, så det måtte flyttes til Herlev Skole hvor alle senere afdelingsmøder også er holdt, for mødeprocenten holder sig stadig over 60 %. Den nyvalgte afdelingsbestyrelse, hvoraf kun en enkelt kendte til alment byggeri, skulle i gang med alt det, der hører til sådant et arbejde. Og der er meget. Stort og småt, let og svært, praktiske ting, byggefejl, økonomi, ansøgninger og så videre. Og jo, der var fejl ved byggeriet: Gulvene ville ikke tage en præmie ved eksamen på tømreruddannelsen, skævt monterede vinduer og døre har man jo næsten krav på, men det værste er dog, at karnapperne i familieboligerne er enten fejlkonstruerede eller fejlmonterede. De er i hvert fald i flere af boligerne her efter næsten 5 år stadig utætte med opfugtning af murværket og med råd i vinduer og karme som resultat. Jo der er klaget over disse karnapper fra dag ét. Skønt sammenhold Vi i afdelingsbestyrelsen oplevede for første gang, hvad Søagerpark også har udviklet sig til, da vores parkeringspladser var blevet asfalteret. Opmærkningen ville koste en formue, og da var det»søagerpark Dream-Team«blev til. En del af beboerne de her tidligere parcelhusejere, nu pensionister med en fantastisk energi sagde: Det gør vi selv. Det gjorde de så. Og det blev begyndelsen. Udvidelsen af vores affaldshus, lyddæmpning af loftet i fælleshuset, etablering og installation af lyd og videoudstyr i fælleshuset, maling af en del af det sorte træværk, der findes i bebyggelsen er bare nogle af de ting, Dream-Teamet klarer. Herudover er der skabt et dejligt socialt liv med meget samvær. Ved afdelingsbestyrelsens foranstaltning holdes hvert år en række arrangementer, startende med Nytårskur, Fastelavn, cykelløbet»herlev Rundt«, hvor vi er stolte af i hele tre år at have stillet et hold på omkring 40. Sommerfesten er også en tilbagevendende begivenhed, og som noget nyt er der nu også»juletræet tændes«. Også uden for afdelingsbestyrelsen er der»gang i den«, som det hedder i moderne dansk. Der findes en gourmetklub, hvor 36 beboere hver anden måned mødes til nydelse af bordets glæder. 36 er det, der er plads til i fælleshuset desværre, så der er venteliste til denne klub. Der findes en lille klub, som dyrker linedance (kun adgang for kvinder, hvor er ligestillingen?). Og som noget nyt blev der i den forgangne vinter holdt kulturaftener med film også her udsolgt. AlmenBolig+konceptet er bestået Positivt er det også, at det er lykkedes at holde huslejen i ro uden at det er gået ud over de henlæggelser, afdelingsbestyrelsen satser meget på er fornuftige. Også her har der vist sig fuld opbakning fra beboerne. Så hvad er der mere at ønske? Nå jo at karnapperne bliver tætte, og at det bliver muligt at bygge fælleshuset større. Så jo under de rette forudsætninger kan AlmenBolig+ være en fantastisk mulighed for fremtidige byggerier. 17

18 Skizofreni er en sindssygdom, hvor den syge er præget af alvorlig forstyrrelse i den følelsesmæssige kontakt med andre samt hallucinationer og vrangforestillinger. Sygdommen kan vise sig på mange forskellige måder, fx kan den syge isolere sig, leve i sin egen tankeverden, bruge ord han/hun selv opfinder. Den skizofrene ser, hører, føler eller lugter noget, som ikke findes i virkeligheden. Personen kan også lide af vrangforestillinger, som fx at føle sig forfulgt eller have en forestilling om at være Gud, konge eller en betydningsfuld politiker. Mani og depression er sygelige svingninger i humøret. Ved mani er personen sygeligt opstemt og meget foretagsom og aktiv. Personen planlægger og taler hurtigt. Den maniske person sover få timer i døgnet og har til sidst hverken tid til at spise eller drikke på grund af alle sine aktiviteter. Depression er en sygelig form for tristhed, og personens tanker kan være præget af urimelige skyldfølelser og dårlig samvittighed. Alle kroppens funktioner fungerer på lavt blus med langsomt åndedræt, hjertet slår svagere, huden bliver tør, og fordøjelsen går i stå. Kilde: Råbet fra altanen Psykisk syge i boligområderne, pjece udgivet af Psyk Info, 1997 Kilde: Råbet fra altanen Psykisk syge i boligområderne, pjece udgivet af Psyk Info, 1997 Psykisk syge hvad kan du gøre? af Camilla Gregers-Høegh cgh@3b.dk En mand råber af andre beboere i afdelingen, en kvinde smider ting ud fra vinduet, en anden mand holder ikke sin lejlighed ren og ryddet. Psykisk syge er lige så forskellige som alle andre beboere i en almen boligafdeling men hvad kan eller skal du som beboer gøre? Psykisk syge er lige så forskellige som resten af befolkningen, og der kan være stor forskel på, hvor godt eller dårligt den psykisk syge klarer sig i samfundet. Det kan være en udfordring at hjælpe personen, og man kan være i tvivl, om det er bedst at lade personen være eller tilbyde hjælp. Nogle psykisk syge optræder aggressivt, og man kan derfor blive nervøs for sin egen sikkerhed. Mødet med en psykisk syg Mange psykisk syge har svært ved at have kontakt til andre, og nogle trækker sig tilbage og havner dermed uden for ethvert socialt fællesskab. Men nogle psykisk syge længes lige så meget efter kontakten som andre mennesker. Vær derfor venlig og hils også selv om der ikke bliver hilst igen. Tag det ikke personligt, hvis du bliver afvist. Vær imødekommende men ikke anmassende. Du skal aldrig presse den psykisk syge til samvær og kontakt. En psykisk syg persons grænse for, hvornår det føles ubehageligt at være tæt på en anden person, kommer ofte tidligere end hos raske mennesker. Vær derfor afventende og tilbageholdende over for den psykisk syge. Pas på med fysisk kontakt, for mange psykisk syge bryder sig ikke om at blive rørt ved. Vent derfor med det kammeratlige skulderklap, til I kender hinanden bedre. Repræsentér virkeligheden Undlad at kritisere den psykisk syge, hvis skraldet fx ikke er båret ned, eller der ikke er gjort rent. En psykisk syg har måske andre normer for, hvordan man skal bo, end du har. I mødet med en psykisk syg er det vigtigt, at du er ærlig og repræsenterer virkeligheden. Nogle gange oplever den psykisk syge nemlig verden på en anden måde, end raske mennesker gør. Den psykisk syge kan fx være overbevist om, at der er nogen, der snakker til ham, selv om der ikke er nogen. Det er oplevelser, der sker inden i ham selv. 18

19 Det kan ofte være svært at hjælpe et menneske, der er svært psykisk syg, fordi han eller hun ofte ikke har nogen fornemmelse for, at han eller hun er syg. Hvis du mener, du står over for en psykisk syg beboer, der har brug for hjælp, kan du kontakte den psykisk syges egen læge, vagtlægen, socialforvaltningen, politiet, distriktspsykiatrien eller det åbne beredskab på sygehuset. Klager og konflikter 3B holdt i december 2009 et kursus i klager og konflikter for medlemmer af afdelingsbestyrelserne. Her var der blandt andet fokus på, hvordan man kan hjælpe, hvis der er psykisk syge i afdelingen. - Hvis det er en psykisk syg, som fx hører stemmer, kan du som beboer hjælpe personen ved at snakke med ham eller hende og fx sige»jeg kan ikke høre stemmerne, men jeg kan forstå, du kan. Kender du nogen, der kan hjælpe?«, forklarede Astrid Såby, som arbejder i distriktspsykiatrien og er en del af det psykiatriske udrykningsteam i Herlev. På kurset diskuterede afdelingsbestyrelserne og Astrid Såby også forskellige situationer med psykisk syge, og Astrid fortalte, hvem man skal kontakte afhængig af situationen: - Hvis der er svært psykisk syge i din afdeling, som fx smider ting ud af vinduerne og dermed også er til fare for andre beboere, skal du ringe til politiet. Så kontakter politiet en behandler og tager sig af det videre forløb. Hvis det drejer sig om psykisk syge med børn, skal du ringe til kommunen og overlade situationen til dem. Du kan også kontakte driftspsykiatrien for hjælp, fortæller Astrid Såby. 3B s kontaktpersonordning I Københavns Kommune er der en ordning, hvor der er tilknyttet en eller to personer fra hver afdeling. Personerne i Kontaktpersonordningen er varmemestre, medlemmer af afdelingsbestyrelsen eller andre, der er tilknyttet 3B. Dem kan du ringe til, hvis I har problemer med fx psykisk syge, så kontakter personen kommunen eller andre, der har mulighed for at hjælpe. Men der er forskellige ordninger fra kommune til kommune, så kontakt dit ejendomskontor, hvis du er i tvivl om, hvem der kan hjælpe. Kilde: Råbet fra altanen Psykisk syge i boligområderne, pjece udgivet af Psyk Info,

20 Nu kan du let se, hvem der arbejder i 3B En del af 3B s beboere har givet udtryk for, at de gerne vil have, at medarbejdere i 3B s boligafdelinger bærer ensartet arbejdstøj, så beboere kan se, hvem der arbejder i 3B. Det har et udvalg set nærmere på, og de første startpakker blev leveret i februar I oktober 2009 blev det besluttet at indføre ens arbejdstøj til medarbejdere, der arbejder i 3B s boligafdelinger. Formålet var at få bedre kvalitet til færre penge, og gevinsten var at skabe synlighed og tryghed. I samme omgang blev 3B s logo trykt på tøjet. Alle ejendomsfunktionærer, lokalinspektører, varmemestre og andre ansatte i driften af boligafdelingerne bærer fremover arbejdstøjet. På den måde bliver det tryggere for 3B s beboere, da det er nemt at se, at det er medarbejdere, der går rundt i boligafdelingerne. Det er samtidig nemmere at se, hvem du kan henvende dig til, hvis du har brug for hjælp. /cgh Tillykke til de to vindere af opgaverne i sidste nummer»fællesaktiviteter«giver nye møbler Mandag i skolernes vinterferie kontaktede 3B Susan Hauge Jensen, der bor i Måløv Park. Hun havde indsendt kodeordet»fællesaktiviteter«til 3B og blev udtrukket som den heldige vinder. Eeej, er det rigtigt?! Det passer perfekt, udbrød Susan, der har været i gang med at renovere dele af sin lejlighed sidst var det køkkenet, der blev renoveret via den individuelle råderet. Susan skal bruge gavekortet på 800 kr. til Ikea til det næste projekt, der bliver at få gjort stuen pæn.»elefant«giver nyt legetøj Den første vinder af 3B s børnekryds blev Viktoria Bruzdevizx, 9 år, fra Remisevænget Vest, der i samarbejde med sin mormor Sonja havde fundet frem til løsningen»elefant«. Mormor glædede sig til at overraske Viktoria, der har boet i Remisevænget Vest altid, med de gode nyheder, når hun kom hjem fra sin legekammerat. Tillykke til Susan. Tillykke til Viktoria. 20