Fig. 1. Halk. Ydre, set fra syd. HALK KIRKE HADERSLEV HERRED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fig. 1. Halk. Ydre, set fra syd. HALK KIRKE HADERSLEV HERRED"

Transkript

1 Fig. 1. Halk. Ydre, set fra syd. Hude fot. HALK KIRKE HADERSLEV HERRED Kirken var i middelalderen viet S. Jakob 1 (sml. døbefont p. 465); oprindelig var den biskoppeligt patronat og betalte 24 skilling i cathedraticum, men 1456 fik kantor og kapitel i Haderslev pavelig bekræftelse på, at en del af indtægten fra Halk måtte anvendes til gavn for kapitlet 2. Et notat i det sidste cathedraticumregister fra ca i marginen ud for Gl. Haderslev kirke synes at tyde på, at Halk senere har haft en vis tilknytning til denne; her er nemlig tilføjet:»parocchia s. Seuerini gammel Hadersleue«(»S. Søren i Gl. Haderslev sogn«) 3. Ved reformationen blev den hertugelig (jfr. Aller p. 258) og efter hertug Hans død kongelig, således at kaldet besattes direkte efter indstilling fra tyske kancelli. Det synes, som om kirken har lidt overlast i krigen (sml. orgel p. 472). Om et til nogle ophængte sporer og en kårde knyttet sagn, se p Kirken ligger ret ensomt på et jævnt terræn lidt nordvest for byen. Kirkegården er for den ældste dels vedkommende hegnet med kampestensdiger, hvorpå der er plantet levende hegn; stenene er kløvede, antagelig ved omsætningen i årene efter Om udvidelsen i vest, der må stamme fra samme Danmarks Kirker, Haderslev amt 29

2 450 HADERSLEV HERRED tid, er der ikke noget egentligt hegn, idet kirkegården her grænser op til en lille skovbevoksning. Langs kirkegårdens vest-, øst- og nordside er der en række store lindetræer og på udvidelsen et par ret anselige ege. Kirkegården har nu kun port i øst, med banede stenpiller og maskingotiske støbejernslåger fra eller ; 1784 nævnes nyopmuring af kirkeportene med mursten, 1797 anskaffelse af porte og to låger (rgsk.), og 1838 fjernelse af blyet, som lå over begge de murede porte, så disse igen kunne dækkes med tegl 7. En kirkerist anskaffedes 1665 (rgsk.). Kirken består af romansk kor og skib samt vestforlængelse, tårn ved korets østgavl med sakristi på nordsiden, kapel og våbenhus i syd, alle gotiske, og et gravkapel fra 1792 foran skibets norddør. Kirken har afvigelse til syd. Den romanske kirke, hvis langstrakte kor kun er lidt smallere end skibet, er rejst af ret store, veltildannede granitkvadre over en profileret sokkel; øverst i korets nordvesthjørne ses et par tynde skifter af en hård, gul vulkansk tuf 7a ; murene er overmåde stærkt omsatte; den østlige del af soklen under korets nordside, de udflyttede kvadre fra dets østgavl og soklen under skibets østende har karnisprofil; resten af korets nordside har retkantet sokkel og skibets store vestre del hulkantet. Af oprindelige enkeltheder er kun skibets to døre bevaret, den søndre i brug, den nordre delvis tilmuret; de har begge smigede karme, lille karmfals og vandret afdækning med tre stenbjælker. Ændringer og tilføjelser. Gangen i de gotiske byggearbejder, der sikkert alle skal henføres til tiden efter 1400, lader sig ikke fastslå med sikkerhed uden ved en større afbankning af de indvendige mure. Det er sandsynligt, at det ældste blandt disse arbejder er overhvælving af den romanske kirke i forbindelse med opførelsen af en vestlig forlængelse af skibet; derefter fulgte antagelig tårnet og det på nordsiden liggende sakristi, hvori der er genanvendte kvadre fra den romanske triumfbue; hovedparten af de krumhugne kvadre fra denne bue blev i øvrigt benyttet til den nye triumfbue, den spidsbuede arkade, som blev brudt gennem korets østmur, da alteret flyttedes til det nyopførte tårn. På det tidspunkt, da denne arkade muredes, kan koret eller i alt fald dets østre del ikke have været hvælvet, eftersom arkaden er pudset på vestsiden over og ned bag de nuværende korhvælvs østre skjoldbue. Korets to uens brede hvælvinger synes samtidige med det store kapel i syd, og hvis ikke koret har haft ældre hvælv, der er blevet nedrevet ved de store byggearbejder i øst, må man tænke sig, at hele byggeriet er sket etapevis efter en forudlagt plan, der også har omfattet skibets hvælv. Våbenhuset foran skibets syddør er (efter blændingerne at dømme) sikkert nogenlunde samtidigt med sydkapellet, men det er stærkt ombygget i renæssancetiden og senere. Skibets vestforlængelse og hvælvinger. Forlængelsen består indtil lidt over halv højde af kvadre og derover af munkesten, som indvendig i gavlen, hvor mur-

3 HALK KIRKE 451 Fig. 2. Halk. Plan. 1:300. Målt af El. M værket ikke senere er skalmuret, ses at være lagt i polsk skifte; soklen er overvejende af hulkantprofilerede kvadre. Taggavlen har i fodlinien to savskifter under et svagt forsænket blændingsbånd og derover rester af tre højblændinger flankeret af to cirkelblændinger; de nuværende blændingsafslutninger (vistnok fra 1882) efterligner de sydlige tilbygningers. Gennem en fladbuet, falset dør, anbragt i et lille murfremspring indvendig i nordmurens vestre del, er der ad en snæver trappe adgang til skibets tagrum; trappen har retkantet spindel, løbermuret skakt og loft af fladbuede, udkragede binderstik 8. Forlængelsens hvælv har vederlag i murene, skibets tre andre hvælv hviler på mærkeligt afrundede, hist og her falsede piller og svagt tilspidsede skjold- og gjordbuer. Alle ribber er halvsten brede, i de to vestfag retkantede, i de to østfag, som er forsynet med en rund, svagt nedhængende slutsten af granit, derimod med skarprygget trekløverprofil; ingen overribber. Tårnet er ligesom ved kirkerne i Stepping (p. 333), Grarup (p. 441) og et par andre sogne placeret øst for koret; det er lidt bredere end koret og som de øvrige gotiske tilbygninger opført af munkesten i munkeskifte blandet med genanvendte kvadre. Tårnrummet, der tjener som kor, har i øst et højtsiddende, fladbuet, nu blændet vindue, i nord ved siden af den fladbuede, falsede dør til sakristiet en dyb, ligeledes fladbuet blænding og i syd en ganske lille, retkantet niche. Rummet dækkes af en samtidig krydshvælving, der ligner skibets to østre hvælv, men ribberne er kun kvartsten brede på det øverste stykke; ingen overribber. Trappen er anbragt dels i nordmurens liv, dels i et lille murfremspring (sml. Grarup p. 441); underdøren er vandret afdækket, 29*

4 452 HADERSLEV HERRED spindelen tynd og rund, loftet af flade, udkragede binderstik, og overdøren, der udmunder i andet og øverste stokværk, er fladbuet. Dette stokværk, hvis vestmur delvis bæres af en stor, spids sprængbue, har i vest eet, til de andre sider to fladbuede, falsede glamhuller, hvoraf flere er blændede. Sakristiets gavldekoration består af to savskifter og en båndblænding, hvorover en blænding af form som et korset kors flankeret af to cirkelblændinger; blændingerne er kun få centimeter dybe. Indvendig i nordvæggen er der spor efter to store, fladbuede skabsnicher på hver side af en kakkelovnsniche (fra 1749) 9, der sikkert har afløst en kamin; rummet dækkes af en ottedelt hvælving med fremspringende fladskifte i fødselslinierne, kvartsten brede ribber og en rund slutsten; ingen overribber. Sydkapellet, fra o. 1500, der 1711 kaldes»stugen«(rtk.), 1803 (og derefter)»stuen«7, har på de tre udvendige mure liséndelte blændinger (sml. våbenhuset i Starup, p. 421), i øst to, i syd og vest tre, alle afsluttet med to, tre eller fire fladbuer, som støttes af konsoller, hvis knægte er noget kortere end i den ganske lignende dekoration, der smykker Hoptrup våbenhus indvendige vægge (p. 364). Taggavlen har over et fladt blændingsbånd ni højblændinger flankeret af to cirkelblændinger samt elleve kamtakker; højblændingerne har fladbuet, tvedelt afslutning på små konsoller. Det indre, som åbner sig til koret med en bred, fladtrykt rundbuet arkade, har ottedelt ribbehvælv. Korets to hvælvinger, den brede østre ottedelt, den smalle vestre seksdelt, har i syd vederlag i muren, mens de i nord hviler på kraftige, falsede vægpiller; i de to østhjørner støttes hvælvingerne dog af ældre opbygninger for sidealtre, hvoraf den søndre delvis dækkes af murværk, som er påført korets sydmur i forbindelse med opførelsen af kapelarkaden og korets hvælv; det er tydeligt, at vanskelighederne ved at skaffe fornødent hvælvvederlag i syd har givet sig udslag både i kapelarkadens mærkelige form og i korhvælvenes uensartethed. De retkantede ribber mødes omkring runde slutsten; ingen overribber. I østhvælvets ene kappe er der et mærkeligt hul (28 30 cm i diameter), der må have været benyttet til ophængning af en eller anden genstand. Korets støttepiller i nord og sydøst er muligvis samtidige med hvælvene; de har hulkelprofileret granitsokkel, og den nordre prydes af en korsblænding svarende til sakristiets. Også de to tilsvarende støttepiller på skibets nordmur må være gotiske, men navnlig den østre synes ommuret. Våbenhuset har rundbuet, falset dør i syd og gavlen herover båndblænding, savskifte og syv højblændinger svarende til kapellets. I sydvesthjørnet af det fladloftede indre er der rester af en med våbenhuset samtidig hjørnekamin, men kun vangerne er bevaret. Gravkapellet foran skibets norddør er opført o. 1792, i hvilket år herredsfoged Reimer og hustru (Haderslev) fik tilladelse til at indrette en begravelses-

5 HALK KIRKE 453 Fig. 3. Halk. Ydre, set fra nord. Claudi-Hansen 1910 plads ved kirken (sml. p. 473). Den lille, beskedne bygning er rejst af små, gule sten; flankemure og gavltrekant har en gesims bestående af to platter adskilt af en kvartrundstav; i taggavlen er der et halvcirkulært vindue og i øst en fladbuet, falset dør, som næppe er oprindelig. Det indre står uden egentligt loft, men det er muligt, at rummet tidligere har haft en hvælving, thi i et overslag til istandsættelse af kapellet siges: det vil være det rigtige at tage hele tegltaget af og derefter udligne oven på hvælvbuen (»dem Gewølbebogen«, andetsteds»das Gewølbe«) med mursten og stryge over med stærk cementpuds; man kan dog ikke afvise den mulighed, at der kan være tale om en hvælvet krypt; nu har kapellet skifertag. I årene lå sognemændene i strid med præst og provst på grund af kirkens dårlige tilstand 11, og nogle år senere synes der at være foretaget reparationer, bl.a. ved tårnet på hvis nordside årstallet 1686 (jernankre) er anbragt var kirkeværgernes uspecificerede regning på 1000 mk. (rgsk.), 1750 blev tårnets sydside skalmuret og forsynet med jernankre og årstal 9, istandsattes kirkens indre (rgsk.), og 1820 var der en hovedreparation; i forbindelse med denne er der en morsom ansøgning fra kirkeforstanderskabet til kirkevisitatorerne angående større vinduer 12. Om 1700-tallets blytagsreparationer minder mange initialer og årstal på blytagene: på sakristiets østside IISABKW og HTSKW (Iver Jacobsen og Hans Thomesen, kirkeværger, sml. altertavlens opmaling 1768), på våbenhusets østside: HTSKI (Hans Thomesen, kirkejurat) 1748 og HAL (hr. Andreas Lange, præst ), på skibets nordside: HIDP (hr. Jacob Dannefer, pastor) HF KW IIKW (Iver Jacobsen?, kirkeværge) 1773, på korets nordside: HPP I INBKV IISKV (sml. ovenfor) 1781.

6 454 HADERSLEV HERRED Tagværkerne over kor, skib og tårn er middelalderlige, af eg, men stærkt supplerede, i tårnet bl.a (rgsk.); de øvrige bygningsafsnit har nyere tagværker af fyr; koret har eet, skibet to lag hanebånd, og mellem det nederste lag og spærene er der korte skråbånd. Kirken har sorttjæret sokkel, hvidkalkede mure, vandret sugfjæl og blytag (undtagen på gravkapellet). Alle vinduer er fladbuede med trækarme, der sikkert stammer fra hovedistandsættelsen Vindfløje betaltes for to vindfløje til tårnet (rgsk.). De blev istandsat , men nu findes der kun een fløj på tårnet; den er formet som et dragehoved, hvori der er udstanset 1846 og CAFR under krone (rgsk.). Et solur på sydkapellet indkøbtes 1838 hos urmager Hartmann, Haderslev 7. INVENTAR Alterbord, gotisk, muret, fortrinsvis af munkesten, men overpudset og dækket af et panel fra Ved altertavlens istandsættelse samme år undersøgtes bordet, der står ca. 100 cm fra østvæggen. Midt i forsiden er der en firkantet niche, cm, 69 dyb, som forgrener sig mod nord og syd og 1 / 2 1 sten fra nord- og sydsiden bøjer skarpt mod vest, så nichens plan bliver som et T med kort skaft. Bordet dækkes af en fint poleret kalkstensplade, ca. 8,5 cm, med skråkant. I oversiden er der fem symmetrisk anbragte cirkelkors (eet i midten), som oprindelig havde været fyldt med en begagtig masse. Pladen var nedlagt i en lermasse, der lå over bordets kerne; denne viste sig at være løse sten og munkestensbrokker. Sidealterborde, se p Altertavlen (fig. 5) er en af de især i Sønderjylland talrige inventargenstande, hvor en yngre ramme omfatter dele af ældre inventar. Her er det en rig senrenæssanceramme, noget yngre end Åstrup-tavlen (p. 526) fra 1638 og sikkert fra samme værksted, der indeslutter midtskabet af en sengotisk fløjtavle fra slutningen af 1400 rne; dette er et lybsk arbejde i traditionel udførelse, men kvalitetsmæssigt betydeligt hævet over den almindelige strøm af nordtyske importarbejder. Den gotiske tavle svarer nøje til Vonsbæk-reliefferne (p. 511), som man har villet gøre til et værk af Lybæk-mesteren Henning von der Heide 14, men da Halk-tavlen viser så lidt lighed med og så store forskelle fra dennes sikre arbejder, må der også for Vonsbæk-relieffernes vedkommende være tale om et andet værksted (jfr. i øvrigt Kunsthistorisk oversigt). På hver side af hovedscenen er der etagestillede felter med en helgenfigur i hvert. Hovedscenen (fig. 6 og 7 10) forestiller Golgatha. Kristus og røverne hænger på glatte kors (røverne på tau-kors) højt over mængden; gruppen svarer nogenlunde til Hjerndrup (p. 292), men her er tre svævende engle, som opfanger Jesu blod i

7 HALK KIRKE 455 Fig. 4. Halk. Indre, set mod øst. Hude fot.

8 456 HADERSLEV HERRED kalke, mens en fjerde engel bærer den gode røvers sjæl bort i skikkelse af et lille barn med hænderne i bedestilling; over den onde røver, der har bind for øjnene, har der formodentlig været en djævel parat til at bemægtige sig hans sjæl. Under korset står 18 personer, 9 til den»gode«side og ligeså mange til den»onde«. Jesu moder (fig. 10) står op, men støttes af Johannes med bogpose (fig. 9) og Magdalene, der grædende fører en snip af kjortelen til øjnene. Den langskæggede Longinus i fodsid kjortel med tov om livet peger på sit blinde øje. På den onde side savner man ypperstepræsten; men høvedsmanden er der med sin pegende finger, og øverst til højre står en barhovedet mand og rækker tunge; endvidere bemærker man den karakteristiske dragt på figuren nederst i højre hjørne, en knælang kjortel med meget vide ærmer og dyb, spids udskæring (til at knappe) i ryggen. Udførelsen er lidt gammeldags; der er intet liv over mængden, ingen udpræget forskel på de gode og de onde, et par af de sidste er blevet fremstillet med tykke læber (fig. 7), og den vanlige vrængefigur forekommer (fig. 8); kun mellem Johannes, de tre kvinder og den sorgtyngede Maria er der et fint samspil, og deres ansigter er skåret med en følsomhed, der er bevaret trods Richters grove 1700tals overmaling; dragter og foldekast er rutineret udført. De fire figurer i sidefelterne er, mod nord: Anna selvtredie (»s(an)c(t)a anna«), Kristoffer med Jesusbarnet på skulderen og en vældig rundbjælke i højre hånd (»s(anctus) cristrofer!«), mod syd: apostlen Jacob den ældre med bog, rejsetaske over skulderen, vandringsstav og ibskal på den opbræmmede hat (»s(anctus) iacobus«) og Antonius med bog, men nu i øvrigt uden attributter (»s(anctus) antoniu(s)«), indskrifterne med moderne fraktur. Storfeltet og sidefelterne adskilles af skillevægge, hvis forkant har vandnæseprofil og spinkle (nu rundede) halvsøjler, der ender i prydspir eller konsol; plane kølbuebaldakiner med stavværksvinduer og gennembrudte blade afslutter storfeltet og de øverste sidefelter, vinkelbøjede baldakiner de nedre sidefelter (om stafferingen, se nedenfor). De store pragtblomster, som nu smykker S. Jørgenstavlen og processionskrucifikset, har sikkert oprindelig kronet højaltertavlen, således som tilfældet er med altertavlen i Tating, Sydslesvig, den dag i dag. Renæssancetavlen (fig. 5) er en firsøjletavle med kraftige, fremskudte korintiske søjler flankerende storfeltet med de gotiske figurer, og spinklere med fantasikapitæler uden for sidefelterne, hvis bosseprydede bueslag støttes af stærkt svejfede pilastre med profilkapitæler; i hjørnerne er der store englehoveder. Postamentfremspringene har foroven et kvartrundt led med kvindehoved, herunder en ædelstensbosse og nederst en volut; selve postamentfeltet er glat, men dets gesims smykket med en pærestav, der under storfeltet afbrydes af et lille, glat felt med en senere malersignatur. Under sidefelterne er der under rundbueslag to døre, hver med to retkantede, listeindrammede fyl-

9 HALK KIRKE Fig. 5. Halk. Altertavle (p. 454). 457 E. M. 1952

10 458 HADERSLEV HERRED E. M Fig. 6. Halk. Rest af sengotisk alterskab, indbygget i kirkens nuværende renæssancetavle (p. 454 f.).

11 HALK KIRKE Fig Halk. Detailler fra alterskabet fig E. M. 1952

12 460 HADERSLEV HERRED dinger. Rummet bag alteret, der nu er frit tilgængeligt, har altså ved tavlens opsætning været afspærret, hvad enten der så har været et panel i forlængelse af dørene eller vinkelret på dem. Tavlens storvinger, hvis ornamentik er barok, med bruskknuder og øreflipvolut, domineres af en stor, vinget havfrue. Gesimsen forkrøpper sig frem over storfeltet, og over hver søjle er der naive englehoveder. Topfeltet flankeres af kvindehermer med kors (oprindelig har sikkert kun den ene haft dette attribut, mens den anden vel har båret et anker), og vingerne har stærkt forkortede, vingede havfruer. Midt i den brudte topgavl står Kristus med sejrsfanen på en drage (jfr. Åstrup), mens to basunblæsende engle klynger sig til gavlvolutterne. Over sidefelterne er der kartouchetopstykker, hvori (mod nord) Kristus med verdenskuglen og (mod syd) Maria med hænderne i bedestilling, begge i brystbillede. På topstykkerne og på storgesimsen sidder eller står seks småengle med lidelsesredskaber (tornekrone, stige, spyd, eddikesvamp, hammer og nagler, knibtang); de stående engle over storfeltets søjler holder desuden usymmetriske skjolde (sml. Åstrup). Oprindelig har tavlen haft en broget renæssancemaling, men ved hovedrestaureringen af kirkens inventar fremkaldtes en staffering fra 1768, der, som det angives i det ovenfor omtalte felt på postamentgesimsen, udførtes af maler Benjamin Richter (»Renov B. Richter pinxit«); også hans opmaling af de gotiske dele bibeholdtes. Kun i topfeltet restaureredes 16 et oprindeligt, stærkt medtaget maleri af himmelfarten. Det har åbenbart undgået Richters pensel og slap også for overmaling, da hele tavlen renoveredes og nymaledes 1731 (rgsk.), og siden 1815 har det siddet velbeskyttet bag en urskive med guirlander og vaser (sml. fig. 4) (nedtaget 1931, nu i våbenhuset, værket forsvundet). Som baggrund for de gotiske relieffer ses Richters opfattelse af Jerusalem, malet gråt i gråt, under uvejrshimmel. I sidefelterne er der nye malerier af Richter, mod nord Isaks ofring (ganske tilsvarende på Jegerup altertavle, Gram hrd.), mod syd kobberslangen, i postamentfeltet nadveren (med nadverordene i gylden fraktur), i norddøren Matthæus og Markus, i syddøren Lukas og Johannes, alle i halvfigur. Under evangelisterne er deres navne malet med gyldne versaler, over Abraham:»Rom. 4,3. Abraham troede Gud«etc., over kobberslangen:»joh. 3,34. Ligesom Moses ophøyede en slange«etc., over storfeltet:»see det Guds Lam«etc.»Jesus Christus er opfaren i Himmelen«etc. På dørstolperne:»hans Thomesen, Kirke V., Iver Jacobsen, Kirke V.«(sml. bly- tagsårstal p. 453). Løse figurer og sidealtertavler. Halk kirke er rigt begavet med gotisk skulptur; den rummer foruden altertavlen, der i slutningen af 1400 rne må have stået på højalteret, og foruden det fornemme triumfkrucifiks med sidefigurer samt et sengotisk processionskrucifiks, dels en fuldstændig sidealtertavle med to fløje (S. Jørgenstavlen), dels et lille, sengotisk alterskab, hvori nu er anbragt

13 HALK KIRKE 461 P. N E. M E. M Fig Halk. 11.»Ecclesia«formodentlig hørende til krucifiksgruppen fig. 18 (p. 467) Kristus og Maria med barnet fra tsidealtre (p. 462; 461 f.). en figur af Kristus fra 1300årenes slutning; endvidere er der en unggotisk»ecclesia«, der sikkert har hørt til krucifiksgruppen (p. 466), en siddende Madonna med barnet, ligeledes unggotisk, samt fra første halvdel af 1400 rne to mindre figurer, som formentlig har stået sammen i en altertavle. 1) O Siddende Maria med barnet (fig. 13) 17. Den yndefulde Mariafigur, der med den delvis nyskårne krone måler 90 cm, sidder på en stol med enkel gotisk profilering; håret er glat (bølger som på Ecclesia og den unggotiske krucifiksfigur, jfr. p. 466), stillingen helt frontal. I højre hånd holder hun en hul cylinder, sandsynligvis rester af et scepter, svarende til at Jesusbarnet holder rigsæblet. Efter 1300årenes skik sidder barnet fuldt påklædt, med krone (delvis fornyet) og højre hånd velsignende løftet, mens rigsæblet ligger i skødet, holdt af venstre hånd. Farverne er Richters (sml. altertavle), der fremkaldtes ved sidste restaurering 18, her, som ved Ecclesia, meget uheldige for det unggotiske stilpræg. Maria har mørkebrunt hår, grå, lidt brunlig underklædning og blåt slag, Kristusbarnet fodsid, rød kjortel; kronerne er røde med

14 462 HADERSLEV HERRED forgyldte takker, jordsmonnet grønt. På ældre fotografier ser man figuren anbragt på S. Jørgenstavlens predella i det oprindelige kors sydøsthjørne; nu har den fået plads i samme bygningsafsnits nordøsthjørne, sandsynligvis dens oprindelige plads.»ecclesia«, se under krucifiksgruppen p ) Henimod Baldakintavle med Kristus (fig. 12). Den godt 105 cm høje figur sidder på en stol, der blot er angivet ved de gotisk profilerede vanger, og støtter de bare fødder på et halvkugleformet jordsmon. Håret er glat, med midtskilning, fuldskægget ordnet i bølgede lokker; højre hånd er velsignende løftet (de to opstrakte fingre er fornyede), venstre er knyttet om en nu forsvundet genstand. Dragten består af en lang kjortel med nedfaldende halskrave og tynde, parallele folder over brystet, udposende ved underlivet; en kappe ligger løst over skød og venstre skulder. Det senere skab består af en glat bagklædning med pålagte, profilerede sidelister, en retkantet udkraget baldakin under profileret gesimsliste, der krones af store, til dels fornyede korsblomster. Selve baldakinen afsluttes forneden på de tre sider af æselrygbuer med nedhængende korsblomster (de fleste fornyede), herover stavværk og under gesimslisten en frise med fiskeblærer. Det retkantede fodstykke har på forhjørnerne diagonalt stillede vandnæseprofiler og til de tre sider gennembrudte felter med delvis fornyet stavværksornamentik. Ved restaureringen rensedes figurerne for et tykt laklag, og Richters farver udbedredes. På det oprindelige kors sydvæg, øst for arkaden ind til sydkapellet. 3 4) Første halvdel af 1400 rne. Stående, kronet Maria med barnet og S. Erasmus i gryden (fig. 16), cm høje, sikkert fra en forsvundet sidealtertavle. Maria står på en konsolliste, der hvælver sig over en maske (månen) og holder det halvt liggende, nøgne Jesusbarn med venstre hånd, mens hun støtter dets fødder med højre. Kronens korsblomster forsvundet. Erasmus, der mangler begge arme, er iført sædvanlig biskoppelig dragt; gryden, han koges i, minder nærmest om en jydepotte. Richters udbedrede farver. På sydkapellets sydvæg ved siden af»ecclesia«. 5) Begyndelsen af 1500 rne. Fløjtavle med S. Jørgen og dragen (fig. 14). Den lille tavle, der i opslået tilstand kun måler cm (uden predella), består af midtskab med to sidefløje og predella med svungne sider. I hovedskabet ses S. Jørgen til hest med løftet sværd i færd med at nedlægge den fede drage med et mærkeligt trynet hoved; i baggrunden til højre borgen, og øverst til venstre knæler prinsessen (bag et lam) på en bakke. Krigerhelgenen er iført en halvlang, kortærmet kappe over langærmet kofte, korte benklæder, lange støvler og knæbeskyttere; på hovedet har han en opbræmmet,»kreneleret«baret. I sideskabene står 12 af de 14 nødhjælpere, tre og tre over hinanden, i vestre

15 HALK KIRKE 463 Fig. 14. Halk. Sidealtertavle (p. 462). S. Bengtsson 1944 fløj: Erasmus(?), Dionysius, Blasius(?), Ægidius, Pantaleon, Cyriacus, i østre: Elisabeth 19, Catharina, Barbara, Vitus, Leonhard og Christoforus. De er kun cm høje og ret håndværksmæssigt udført. For oversiderne af alle felter er der baldakiner af slyngværk i plan med skabenes forkant, over midtskabet et påsat topstykke af store pragtblomster, tre hele og een gennemsavet; de har sikkert tilhørt højaltertavlen. Også denne tavle rensedes for et tykt lag lak, og Richters farver fremkaldtes og udbedredes, men samtidig gik man på predellaens forside og på fløjenes ydersider helt ind til de oprindelige malerier,

16 464 HADERSLEV HERRED der blev fremdraget og udbedret, men ikke suppleret. På vestre fløj ses de sparsomme rester af S. Mikael som dragedræber. Ærkeengelen er iført en halvlang, gul overkjortel, sammenholdt med et bælte om livet; i de meget vide pufærmer er der små, halvmåneformede åbninger, men i øvrigt ser man kun figurens højre hånd med sværdet, dragens hale og lidt af dens hoved. På ydersiden af den østre fløj står kirkens værnehelgen, apostelen Jakob den ældre støttet til sin stav i et græsbevokset landskab med træer og buske. Han er iført en halvlang, lys, gråbrun klædning med broderede hals- og håndlinninger, og herover slynger sig en stofrig, rød kappe; på fødderne har han kortskaftede støvler, på hovedet en rundpullet hue eller hætte. Predellaens nu mangelfulde maleri, der er ret ubehjælpsomt udført, forestiller Anna selvtredie siddende på en bred stol flankeret af en velsignende biskop og en (næsten forsvundet) apostel. Tronstolen står på græsbevokset jordsmon, baggrunden herover er rød, stjernestrøet. På nordvæggen i det oprindelige kors østfag. Altersølv. Kalk 1812, 15,5 cm høj, med sekstunget fod i barokform, sekskantet skaft, knop af spidsovalt tværsnit med vekslende, svagt konkave og konvekse stave og langs kanten en stav med symmetriske, akslignende kviste; stort bæger med tud. På en af fodpladens tunger indprikket skriveskrift:»halck Kirke-Kalk 1812«. På bægeret indprikket gotisk skriveskrift inden for oval af korslagte grene:»i Aaret 1738 forærede sal. Peder Jürgensen Nørballig en Sølvkande til Kirkens Brug hvilken til desto bedre Nytte ved Omsmeltning blev foreenet med nærværende Kalk. Fred og Hæder følge stedse Giverens ærværdige Minde«. Under foden mestermærke TL (med skønskriftsbogstaver), henvisende til Thomas Larsen, Haderslev (Bøje 1597). Den forrige kalk og disk var fra 1637 eller 1638 (rgsk.) anskaffedes, formodentlig på grund af de urolige tider, en kalk og disk af tin (rgsk.). Disk fra 1778 (rgsk.), med cirkelkors og mestermærke CO, to gange gentaget, for Haderslevguldsmeden Claus Otzen (Bøje 1580). Oblatæske 1812, trind, glat, 4 cm høj, 9 i tvm. På lågets underside prikket:»halk-kirke 1812«; samme mestermærke som kalken. Sygekalk 1812, en mindre udgave af den store, men uden tud; på fodtungerne indprikket:»kalk til Syge Comminion(!) 1812«; samme mestermærke som den store kalk. Disk med samme mestermærke. Oblatæske, omtrent som den store, men med mestermærke AN (utydelige skønskriftsbogstaver). Alterstager. 1) 1675, med høj, dobbeltrundstavprofileret fodskål over glat led, hvilende på tre dråbeformede ben, skaft med baluster over ægformet led, lyseskål med udsvajet krave. På foden graverede versaler:»simon Ytzen Langmos 1675«, 43,5 cm høje. 2) , med karnisagtig fod- og lyseskål, slankt skaft med eet og tre flade kugleled omkring midtkugle, 34 cm høje. Begge par med elektrisk lys; ved dettes indlægning fik det sidste par tilsat tre små ben.

17 HALK KIRKE 465 * Brudekrone af sølv (fig. 15), o. 1850, diademformet, med ring, cm i tvm., af egeblade, fritstående bagtil og til siderne og ledsaget af en kraftig kuglestav, der på forsiden løber op over bladene. Selve bladene, der er skåret ud i en ret svær sølvplade, er graverede og sviselerede (trambulerede) på fremsiden, glatte bagpå. Som topornament foran er benyttet et ældre, presset stykke, betydelig tyndere i godset end den øvrige krone, forestillende en terrinagtig vase, fra hvis munding der vælder blade, blomster og frugter op; bladene ender dels i C-bøjler, dels i muslingeskalagtige ornamenter. Kronen, der nu er i Haderslev amts museum, opgives at være købt i Altona af en tidligere købmand i Åbenrå, der atter havde erhvervet den fra boet efter pastor Kjær (Rise N. E kirke, Åbenrå amt), som var gift med Fig. 15. Halk. *Brudekrone (p. 465). Jacobine Raben, søster til Erich Raben, sognepræst i Halk. Kronen vides at være brugt ved et bryllup i Halk kirke a. Alterskranke , med de på egnen vanlige støbejernsbalustre, der er formet som træer. Alterskranke maledes 1732 (rgsk.). I inventariet omtales to lange skamler, hvorpå confitenterne knæler. Døbefont (fig. 17), gotisk, fra 1491, af malm, støbt af Peter Hansen i Flensborg. Den ca. 50 cm høje gryde (80 cm i tvm.), der svajer let udad mod mundingen, hviler på fire ens, 44 cm høje figurer, unge mænd med halvlangt, lokket hår og fodsid klædning, der foroven holdes sammen af et gotisk korsblomstspænde. I venstre hånd holder de et langt skriftbånd, hvorpå der vel oprindelig har været en malet indskrift, med højre peger de på båndet. De står alle på en lille, 10 cm høj, profileret konsol. Ifølge reliefstøbte minuskelindskrifter på kummens nederste rand forestiller de:»lukas marcus iohannes mateus«. På kummens sider er der fire relieffer: Jesu dåb, nådestolen, S. Jakob (kirkens værnehelgen) og majestas domini, Kristus siddende på regnbuen med fødderne på den tredelte jordklode og med lilje og sværd udgående fra hans nakke. Langs mundingen løber en hist og her afbrudt reliefminuskelindskrift, der tildels er enslydende med Haderslev-fontens (p. 142 og klokken i Hop- Danmarks Kirker, Haderslev amt 30

18 466 HADERSLEV HERRED trup, p. 373, fra samme værksted):»a??......? [er]k. swaren to. d[e]r. tit in. dem. iare. m. cccc lxxxxi. ih[es]us nasarenus rex. iudeorum. help. maria sancte. cristofere got. geve. siner. selen rat. Pete[r]. hansen. de. mi got«. (»... kirkeværger i den tid, i året Jesus Nazaræeren, jødernes konge. Hjælp Maria og S. Christoffer. Gud give hans sjæl råd, Peter Hansens, som støbte mig«). To opstandere ved kummens rand formet som menneskehoveder har nu udfyldte huller, formodentlig til en lågkonstruktion arbejdede en snedker i fire dage på et»deckel«; det stafferedes af Benjamin maler (d. e. Richter) (rgsk.). I det gamle kors sydvesthjørne. Dåbsfad af sydtysk arbejde, vanlig type med hjort-og-hund-frise, minuskelring og relief af bebudelsen, fra slutningen af 1500 rne eller måske samtidigt med det graverede våben, et af to krydsende pile gennemboret hjerte, hvorfra tre blomster skyder op, samt initialerne OBBPD og årstallet Tvm. 61,5 cm. Håndklædeholder i bruskbarok, o , har over to udsavede knægte en gesims, forneden afgrænset af en springliste, i frisen med pålimede skablonblomster udsavet med løvsav. Topstykkets viltre slyng samler sig om et englehoved foroven og et ovalt bølgelistet midtfelt med malet SDG. Richters staffering, rød bundfarve. Korbuekrucifiksgruppe 21 (fig ) o (Mariafiguren fornyet i 1400 rne); den godt 160 cm høje Kristusfigur har glat, bølget hår (jfr. Maria med barnet foran p. 461, og»ecclesia«ndf.) og spidst fuldskæg, meget lille mund og åbne øjne; hovedet (fig. 19), der sikkert har båret krone, hælder svagt forover mod højre; de skråt strakte arme danner en bue; muskler og sener er markeret, fingrene virker klumpede med deres stærke understregning af fingerleddene. Brystet med et voldsomt spydsår og kraftigt gengivne ribben er ganske fladt, maven derimod fremskudt med svagt antydet navle. Det knælange lændeklæde har svær vulst med lille, rundtunget snip i højre side og en lang, smal snip ned over venstre lår. Benene er slanke med skarpe skinneben, overlagte fødder (uden angivelse af tånegle). Mens figuren overhovedet ikke er beslægtet med Fjelstrup (p. 308), uden for så vidt som begge tilhører samme tidsperiode og -type, har det nu stærkt defekte kors sikkert helt svaret til Fjelstrups»sachsiske«kors. Også her er der skåret halvrunde profilerede korsarme med sideskud på oversiden af en flad planke, og venstre korsarm har endnu til dels bevaret en engel, der dukker frem fra en sky og griber om korset; derimod er højre korsarm afsavet for at tilpasse den til en spids skjoldbue, øvre korsarm var helt forsvundet (nu fornyet), og for enden af korsstammen er der indsat et lille brudstykke af en planke i korsstammens bredde og tykkelse, en søjlebåren rundarkade med en velsignende Kristus, som tidligere kan have dannet korsstammens afslutning foroven.

19 HALK KIRKE 467 E. M Fig. 16. Halk. Erasmusfigur fra sidealtertavle (p. 462). Fig. 17. Halk. Døbefont, støbt af Peter Hansen, Flensborg 1491 (p. 465). Hude fot. Johannesfiguren, der er samtidig med krucifikset og skåret af samme hånd, har håret ordnet i parallelle bukler; han drejer overkroppen let til højre, mens underkroppen er frontal, hovedet er svagt bøjet, og hænderne lagt sammen foran brystet. Kjortelen er glat over brystet, over armene holder han et slag. Mariafiguren er som nævnt fornyet engang i 1400 rne. Hun har i modsætning til Jesu og Johannes fine, slanke hoved- og ansigtsformer et bredt og fladt ansigt. Hænderne holder hun i bedestilling foran brystet, og kappen over kjolen falder i skarpe folder. Til krucifiksgruppen har sikkert også hørt den endnu bevarede»ecclesia«- figur 22 (fig. 11), en personificering af den kristne kirke i modsætning til Synagogen, der ligeledes fremstilledes som en kronet kvinde; det må antages, at Ecclesia og Synagogen (nu forsvundet) har flankeret Maria og Johannes, da de stod på hver side af korset på den oprindelige bjælke foran korbuen; i så tilfælde ville værkstedssamhørigheden også være sandsynliggjort; thi ad anden 30*

20 468 HADERSLEV HERRED vej kan der, især på grund af de forskelligtartede farvelag, ikke leveres bindende bevis for værkstedsfællesskab, selv om den glatte, bølgede hårbehandling (som også findes på den samtidige, siddende Madonna p. 461) og øjenbehandlingen er ens. Den 107 cm høje (dvs. samme højde som Johannes), slanke kvindeskikkelse holder i højre hånd en stor kalk med romanske former, mens venstre sikkert har fattet om en korsstav; armføringen er stiv. Hun er iført en lang- og smalærmet, fodsid kjole med overkjortel eller slag, hvis bræmme falder langs kjolen i en skarp, karakteristisk skrålinie. Den fremdragne staffering 18 er sikkert i det væsentlige gotisk, men stærkt suppleret; figurernes hudfarve er naturlig, og der er markeret bloddråber på Kristi krop; hår og skæg er brunt, lændeklædet gyldent, med rød snip over venstre lår. Maria og Johannes er iført blå klædninger, med røde og gyldne overklædninger. Korsstafferingen er senere, grønt underkors, hvidgråt på den rundede stamme med sideskuddene, engelen i rød dragt, mens dens vinger er malet blå ligesom skyen(!); feltet forneden er blåt med Kristus i rød kjortel. Krucifiksgruppen, der en tid lang havde henligget i miserabel tilstand, istandgjordes ved restaureringen 1943 og er nu ophængt på sydkapellets østvæg. Også Ecclesia restaureredes 1943, men her fremdroges Richters farver: grå krone, grøn kjole, rødt slag, gylden kalk. Figuren er nu ophængt på sydkapellets sydvæg. Processionskrucifiks (fig. 20), sengotisk, fra første fjerdedel af 1500 rne. Den slanke, naturalistisk skårne figur hænger ret dybt i armene; hovedet bærer en svær, tovsnoet tornekrone, øjnene er lukkede, munden halvåben. Kun ribbenenes nedre ender er markeret, og der er ingen skåret brystvunde; lændeklædet flagrer ud med en stor flig på højre side, fødderne er overlagte. Det spinkle korstræ, der langs kanterne har afsavede grenstumper, afsluttes til siderne med store pragtblomster, som dem, der nu kroner S. Jørgenstavlen, men som oprindelig har dannet den øvre afslutning på højaltertavlen; i korsskæringen en strålesol. Richters farver fremkaldt og udbedret Prædikestol (fig. 4 og 21 22) i ungrenæssance, fra 1559, altså jævngammel med Øsbys (p. 490), til hvilken den forholder sig som et svendearbejde til et mesterstykke; der er så mange fælles enkeltheder, at der må være en forbindelse mellem de to stole, hvad enten det nu er værkstedsmæssigt eller skyldes tegnede forlæg. Stolen er af karnaptype, idet den har to»vinge«-fag, hvorfra en femsidet polygon springer frem. I hvert storfelt (fig. 21) er der æggestav og bladsmykkede rammer omkring et akantusornament, som foroven afsluttes med et ret plumpt englehoved, i to felter dog med en kvindebuste i højhalset dragt og omgivet af en ring med tværsnit. Ornamenterne er ikke meget varierende og

21 HALK KIRKE 469 Fig. 18. Halk. Korbuekrucifiksgruppe (p. 466). E. M har i de fleste tilfælde valmuefrøkapsler forneden; i to felter er der midt i ornamentet et lille, sekskantet felt med konkave sider, hvori årstallet er skåret med arabertal. På hjørnerne står der frie, leddelte søjler med akantus og volutbøjler, og i eet tilfælde dannes midtleddet af fire sammenstillede hoveder (fig. 22); kapitælerne er af fantasiorden. Både i frise- og postamentfelterne mellem de spidst fremspringende hjørner med fantasimasker er der (eller har der været) reliefskæringer, i frisen akantus samt VERBOM CARRO(!) FACTUM EST (»ordet blev kød«), i postamentfelterne navne med versaler, der nu er afhøvlede, men opmalede efter de tydelige spor:»an(no) 1559 Hr. Iohanis Forstius (første slotspræst i Haderslev ) Hr. Per Ols(en) (sognepræst i Halk ?) Iøren Iens(en) (kirkeværge) Anders Fals (kirkeværge). På postamentets lister er der slyngbånd, akantusbladrække, perlestav, tandsnit og æggestav, på gesimsens kuglestav, tandsnit, perlestav, tand-

22 470 HADERSLEV HERRED E. M E. M Fig Halk. 19. Detail af fig Processionskrucifiks (p. 468). snit, æggestav og på kronlisten akantusbladrække. Ny overliste. Underbaldakin fra 1943, komponeret efter fundne spor i lighed med Øsbys. Opgangspanelet, der udgår fra en høj, firkantet stolpe med fyldinger, består af 2½ fag fyldinger med fladt foldeværk. Himmelen, der er formet som en uregelmæssig sekskant, er fra 1621, med halvkartouche-topstykker, hvori reliefskåret: AN NO kronet C , og herimellem småspir. Undersiden er ottedelt ved profillister udgående fra en sekssidet polygon med dobbeltroset. Hængestykkerne stammer fra restaureringen 1768 og indeholder i barokslyng et kronet FvK (Friedrich von Klingenberg, amtmand), kronet C 7, kronet IC (Joachim Cretschmer, provst), kronet ID (Jakob Dannefer, sognepræst ) og i det sidste HT IS (kirkeværgerne, sml. altertavlen p. 460) Ved fjernelsen af de brædder, der 1838 var slået under prædikestolens bund 7, sås, at der på en af bjælkerne stod skrevet:»gjordt renoveret«; bjælkens underside var afhugget, men det kunne dog konstateres, at der også havde stået:»b. Richter pinxit«. Ved istandsættelsen 1943 rensedes stol og himmel for lak og fernis (regnskaberne omtaler maling og staffering bl.a (rgsk.), og ), og Richters sparsomme, men tiltalende staffering udbedredes, rødt som bundfarve i storfelterne, olivengrønt i smalfelter, hvidt, sølv og guld på lister og

23 HALK KIRKE 471 Hude fot. E. M Fig Halk. Detailler af prædikestol 1559 (p. 468). ornamenter, men meget af træet står frit. I postamentfelterne opmaledes de afhøvlede reliefindskrifter med guld på sort efter bevarede spor. I himmelens frise læses med gyldne versaler:»see Ieg legger mine ord i din mund etc. Jeremiæ 1. cap.«stolen står i skibets nordøsthjørne, dvs. omtrent midt i kirken; allerede har man diskuteret dens flytning. Stolestaderne stammer fra restaureringen 1953; de tidligere var leveret af N. Jürgensen, Baugeschäft, Haderslev 6, og disse havde atter erstattet nogle stader, vistnok fra o (sml. fig. 4). Skabe. 1) 1765 (rgsk.), med tandsnitgesims og kronet af en liste med udsavet bølgeranke. Dørenes frisefyldinger har bredtrillet midtfelt med rundede hjørneindsnit foroven, og de samme riller findes på rammens tværled. Det gamle låseblik (men ikke låsetøjet) er i behold, formet som symmetriske bladvolutter om et midtled. Lyst egetræsådret; herunder klar, lysblå farve. I sakristiet. 2) , kvartrundt hjørneskab, med udsavet liste af omvendte, krydsende rundbuer; frisefyldingen har retkantede indskæringer i hjørnerne; nyere lås. I sakristiet. De to dørfløje til sakristiet er samtidige med skab nr. 2 og har hvælvede gerichter med rundede kannelurer. Blå og lysegrå, hvorunder perlegråt. Orgel fra 1895, leveret af Marcussen og søn 6, med façade fra 1943, der har afløst en i nygotisk stil, tegnet af Kreisbauinspector Jablonowsky. Stafferingen lysegrå og blå som stolestadernes. Kirken har i alt fald haft to ældre orgler.

24 472 HADERSLEV HERRED Ifølge en notits (uden kildeangivelse) imellem Carsten Petersens papirer, ødelagde polakkerne orglet og tog piberne; provsten i Haderslev lod resten nedbryde. Det er uvist, om dette orgel er identisk med et orgel på fire alens længde i koret, omtalt sammesteds. Ved nedtageisen var det så skrøbeligt, at tømrerne frygtede, det skulle falde ned på altertavlen fik kirken et nyt orgel hos orgelbygger Jürgen Angel, Flensborg; maler Rosendahl malede og forgyldte det (rgsk.); 1820 blev det perlegråt med ægte forgyldning 13. Klingpung fra 1870, med ring og skaftholder af plet, brun fløjlspose med guldbroderet bladkrans og bånd samt:»halk 1870«, skindforet. Sortmalet, drejet skaft. Ophængt på tårnrummets nordvæg. Klingpungen omtales tidligst i regnskaberne 1741, da en ny anskaffedes for 1 mk. 10 sk. 9. Salmenummertavler var 1776 (inventarium) 20 sorte til at skrive numrene på; 1781 anskaffedes malede tal (rgsk.), og 1878 blev fem nye tavler sortmalede og forsynet med»druckschrift«6. Sejerværk (med een urskive) fra I. C. Jensen, Haderslev omtaler regnskaberne reparationer»ved indsætning af uret«(rgsk.), der i inventariet siges at være i tårnet; 1905 betegnes det som ude af stand til at repareres, istandgjordes dog alligevel fornyet af Georg Richter, Berlin 20. Klokke 1722, støbt af Johann Hinrich Armowitz, Husum. På legemet versaler:»h. Arendt Fischer Probst in Hadersleben, H. Petter Wurfell Pastor in Halck, Knudt Pettersen Kirchgeschworren in Halck Ao 1722«; om halsen:»soli deo gloria«(»gud alene æren«). På slagringen:»me fecit Iohann Hinrich Armowitz, Husum«(»mig gjorde«etc.). Over og under frisen op- og nedadvendte, slanke, stærkt fligede akantusblade, tilsvarende mindre på slagringen; på legemet to afkvistede træer og tre englehoveder. Tvm. 92 cm. Gammel klokkestol af eg til to klokker. Ifølge regnskaberne kostede den nye klokke 541 mk. 9 1 / 2 sk.; den gamle klokke sendtes til Husum anskaffedes en ny knebel (rgsk.). GRAVMINDER I kirken, i skibets østhjørne, er ophængt en lille kårde med kuglerund knop, lille parerstang med nedadbøjede volutter, glat, svagt hvælvet klinge, samt to armskinner af læder; et par sporer er forsvundet hang disse ting over frigården Beierholms stol 25. De har givet anledning til et sagn om, at de stammede fra en kadet på Beierholm, som havde dræbt en bonde og derfor blev dømt fredløs; ifølge en optegnelse fra 1925 levede sagnet endnu på egnen og fortalte da, at det var kadet Jakob Streks på Beierholm, som dræbte en karl, der gik og pløjede søndag formiddag; derfor fik han til straf, at han een gang daglig skulle ride fra Beierholm til Langmos og tilbage; på denne tur, hvor enhver ustraffet havde lov at dræbe ham, skulle han have mødt sin død 26.

25 HALK KIRKE 473 Grausten. 1) O Iver Bredall, født på Ultang 2. jan. 1739, død samme sted 8. juli 1765,»med denne Suck: Mine Lemmer værer froe, Christus bærer eder alle«etc. (jfr. salme nr. 552 af Rostgaard i sønderjysk salmebog). Rød sandsten, 151,5 88,5 cm, med reliefversaler og -fraktur. Tværriflet ramme, indskriften i båndkartouche; i hjørnerne rocailleagtige ornamenter og mellem de øverste vinget timeglas over kranie. Op ad skibets nordmur. 2) O (eller 73). Andreas Bredall, besidder af Ultanggaard og arvepagter til Ultang Mølle, født på Schodgaard udi Jylland 24. aug. 1691, død på Ultang 24. april 1766, og hustru Maria Bredall, født på Ultang 7. sept. 1694, død samme sted? sept (eller 73). Under indskriften: De skal gaae ind med Fred etc. Esa. 57,2. Rød sandsten, ca cm, med reliefversaler og -fraktur. Skriftfeltet i spinkel, glat ramme flankeres af to pilastre på høje postamenter; foran disse står tro og håb med deres symboler. Over feltet dreng med timeglas, hvilende på kranie. Ved siden af nr. 1. Fra graukapellet (p. 452) fjernedes 1931 ti sorte kister, som blev nedsat i en fællesgrav i kirkegårdens sydøsthjørne 10. Kisterne indeholdt levningerne af stifterparret, Reinhard Diedrick Reimer, født februar 1717 i Oldenborg, død 21. okt i Haderslev, og hustru Dorothea, født Strees, født på Beierholm i Halk sogn januar 1737, død 13. okt i Haderslev samt børn, sviger- og børnebørn, bl.a. postmester i Haderslev Knud Petersen, død 1820, og hustru. Kirkegårdsmonument.»Danskhedens uforfærdede Forkæmper«, Nis Lorentsen Lilholt, stænderdeputeret, dbmd., født 30. marts 1794, død 14. marts Brudt marmorsøjle med egekrans. Legatgrav, fredet så længe kirken står. Sydvestligt på kirkegården. KILDER OG HENVISNINGER LA. Åbenrå. Haderslev provstearkiv: kirkeregnskabsbøger for Halk (rgsk.). Sager ang. de enkelte sogne. Halk Acta betr. Prediger u. Gemeinde. Halk Haderslev provstis fælles kirkekasse: regnskaber med bilag. Halk Halk præstearkiv: Ca. l. Halcks Kirchenbuch Cc. Inventarier Visitatorialsager, slesvigske registratur nr Kirche zu Halk Se i øvrigt arkivalier for Haderslev provsti i almindelighed p. 28. Chronik 1898 ff. (ved embedet). Præsteindberetning til Thurah Kirkeklokkecirkulære af 1918 (NM). Museumsindberetninger af S. A. Claudi-Hansen 1910, Niels Termansen 1931 (altertavlemaleri), P. Kr. Andersen 1941, (inventar). Notitser 1943 ved Chr. Axel Jensen. Undersøgelse og beskrivelse ved Elna Møller, Erik Moltke og Vibeke Michelsen Haupt I, 359 ff. Th. O. Achelis: Halk Kirkes Kapel, i Sønderjydsk Maanedsskrift, , p Acta pontificum danica V, 286, nr. 3754,»S. Jacobi in Alke Slesvicensis diocesis«. Når Haupt I, 359 (sml. også Ellen Jørgensen: Helgendyrkelse i Danmark. 1909, p. 152) i overensstemmelse med en nyere tradition betegner kirken som en Nicolaikirke, går dette tilbage på en fejltydning af navnet Hegelo (d. e. Hejls) i et pavebrev fra 1491 (Acta

26 474 HADERSLEV HERRED IV, 530, nr. 3251, jfr. Acta VI, 611). 2 Acta pontificum danica III, 236, nr Quellensammlung VI, Fælles kirkekasse: sager vedr. ombygn. etc og uordnede sager ang. kirker og kirkegårde. 5 Fælles kirkekasse: rgsk Fælles kirkekasse: rgsk. med bilag Fælles kirkekasse: rgsk. med bilag a Denne tufvarietet stammer iflg. E. M. Nørregaard, Mineralog. Museum, fra Brohtal i Eifel. 8 Der er intet, som tyder på, at der har været planlagt et tårn over vestenden, sml. Trap p Halks præstearkiv: Halcks Kirchenbuch. 10 Th. O. Achelis: Halk Kirkes Kapel, i Sønderjydsk Maanedsskrift, , p. 87 ff. samt amtsvisitatorialsager: diverse udtagne sager etc. 11 Mathiessens saml. 5 b. læg 1657/60 (RA). 12 Lys og sund luft er som bekendt væsentlige nødvendigheder i en kirke, hvor gudstjenesten skal holdes med andagt og værdighed. Desværre har vor kirke kun 8 små bedrøvelige vinduer, der ikke kan forstørres. Ved den pågældende hovedreparation af kirken bliver kirken indvendigt på vægge og hvælv flere gange hvidtet. Herved fjernes den usunde, fugtige luft, som kirken har lidt af, og sundheden forbedres betydeligt. Men ak, hvad hjælper alt dette, når vinduerne er for små, og kirken derfor alligevel plages af usunde dunster. Menneskene søger Gud, men menneskene søger også orden, renlighed og lys. Ved at bevilge 100 rdl. til 8 nye vinduer vil kirkevisitatorerne bidrage til at forene disse menneskenes higen og således gøre det i forvejen fromme sogn endnu frommere. (Visitatorialsager, nr. 119, ). 13 Fælles kirkekasse: sager vedr. ombygn Rudolf Struck, i Zeitschr. d. Vereins f. Lübeckische Kunstgesch. XXX, 1926, p. 265 f., jfr. Danmarks Billedhuggerkunst, 1950, p Bag på tavlen er malet:»aar 1943 er alt gammelt Inventar istandsat under Nationalmuseet ved Peter Kr. Andersen. Hjælpere var: Povl Petersen, B. Schou, C. A. Hellesøe«. 16 Niels Termansen F. Fuglsang, i Nordelbingen X, p. 471, 474. Samme: Gotische Kunst im Herzogtum Schleswig. Jubiläumsausstellung, 1953, nr Ved P. Kr. Andersen. 19 Elisabeth hører ikke hjemme blandt de 14 nødhjælpere: her har hun fortrængt Margaretha. 19a Brev af 29/ fra museumsinspektør Hans Neumann. 20 Provstearkiv: sager ang. de enkelte sogne, Fuglsang, i Nordelbingen VIII, 134 ff. 22 Poul Nørlund, i Danmarks Billedhuggerkunst, 1950, p Haderslev landrådsarkiv fag 138, nr Visitatorialsager, nr. 119, Som note 23, men nr Optegnelser i Dansk Folkemindesamling D S og 1930/5 stk. 2. Fig. 23. Halk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke

50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke 50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke Måske har du været ude at rejse og besøgt en katolsk kirke. Her kan man se mange altre rundt om i kirken. Ved altrene kan man tænde lys og bede for de afdøde.

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

Det historiske museum i Kutaisi

Det historiske museum i Kutaisi Det historiske museum i Kutaisi Niko Berdzenishvilis historiske museum ligger i den vestlige del af Georgien. Her opbevares georgiske guldsmedearbejder fra det 10. til 18. århundrede, som hørte hjemme

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10

PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10 PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10 Sangblad med opstandelsesbillede af Carl Bloch Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

Flonellografvejledninger til Hvem er Gud? Bog 3 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn.

Flonellografvejledninger til Hvem er Gud? Bog 3 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn. Flonellografvejledninger til Hvem er Gud? Bog 3 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn. (Der henvises til Betty Lukens flonellograf og hæftet: Betty Lukens. Through the Bible in Felt. Teacher s manual.

Læs mere

SKRYDSTRUP KIRKE GRAM HERRED

SKRYDSTRUP KIRKE GRAM HERRED Fig. 1. Skrydstrup. Ydre, set fra sydvest. E. M. 1953 SKRYDSTRUP KIRKE GRAM HERRED D er findes ingen ældre tradition om, hvem kirken i katolsk tid var viet til 1 ; med nogen sandsynlighed tør man vel antage,

Læs mere

Galten kirke. Nyrenoveret og med ny kirkekunst

Galten kirke. Nyrenoveret og med ny kirkekunst Galten kirke Nyrenoveret og med ny kirkekunst Kunstner: Peter Brandes Peter Brandes har lavet altertavlen, altertæppet og de 10 glasmalerier i vinduerne. Arkitekt: Jane Havshøj Jane Havshøj har designet

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

S k r ø b e l e v k i r k e

S k r ø b e l e v k i r k e Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands

Læs mere

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale. Dåb Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Kunstmuseet i Tbilisi

Kunstmuseet i Tbilisi Kunstmuseet i Tbilisi Shalva Amiranashvili-kunstmuseet ligger i Georgiens hovedstad Tbilisi og er en del af det georgiske nationalmuseum. Attraktionen er guldsmedeafdelingen. Her opbevares georgisk guldsmedearbejder

Læs mere

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet

Læs mere

4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west.

4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west. 4590 BJERGE HERRED Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen 2017. Tower seen from the west. 4592 BJERGE HERRED Fig. 18. Tårnets søndre glamhul, inderside (s. 4592). Foto Arnold Mikkelsen

Læs mere

Fig. 1. Hasle. Ydre, set fra nordøst.

Fig. 1. Hasle. Ydre, set fra nordøst. Fig. 1. Hasle. Ydre, set fra nordøst. HASLE KIRKE Kirken, som 1569 benævnes»hasle Capell«1, tilhørte i middelalderen ærkebispestolen i Lund, men overgik ved reformationen til kronen. Den er nu, som øens

Læs mere

Påskedag den27. marts 2016 kl.10.00 i Skelager Kirke.

Påskedag den27. marts 2016 kl.10.00 i Skelager Kirke. Påskedag den27. marts 2016 kl.10.00 i Skelager Kirke. Efter sabbatten, da det gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven. Og se, der kom et kraftigt jordskælv.

Læs mere

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle

Læs mere

Advent. 3. søndag i advent Mel.: I blev skabt som mand og kvinde (DDS 706)

Advent. 3. søndag i advent Mel.: I blev skabt som mand og kvinde (DDS 706) Advent I advent tager flere af teksterne fra Det Gamle Testamente udgangspunkt i det golde ørkenlandskab og forjættelsen af ny frugtbarhed. Hos Esajas hører vi til 3. søndag i advent om dette tørre land

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Side 1 af 9 Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Evangeliet til 2. påskedag Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom

Læs mere

5 billeder fra Jemen af Tom Christoffersen En subjektivt arabistisk læsning

5 billeder fra Jemen af Tom Christoffersen En subjektivt arabistisk læsning 5 billeder fra Jemen af Tom Christoffersen En subjektivt arabistisk læsning af forskningsbibliotekar Stig T. Rasmussen i Billede nr. 1 viser en dreng, der med front mod betragteren sidder på toppen af

Læs mere

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Det er i dag den 1. april. Som det nok vil være bekendt, har jeg siden den 1. april 1988 været fast ansat som sognepræst i Galtrup, Øster Jølby og Erslev i de sidste par

Læs mere

Af Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum. 83616_danefae.indd 174 26-07-2010 11:37:13

Af Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum. 83616_danefae.indd 174 26-07-2010 11:37:13 Odin fra Lejre Af Tom Christensen Stor er den ikke, blot 1,75 cm høj, 1,98 cm bred og 1,25 cm dyb, lavet af sølv og vejer sølle 9 gram. Hvad den mangler i størrelse og vægt, det besidder den imidlertid

Læs mere

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt ESTVAD KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9.00: 749-117/ 98-102- 118 Vinderslev kl.10.30: 749-117- 94/ 98-102- 118 Dette hellige evangelium

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12 Fra det gamle testamente: Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren! Her er Herrens port, her går de retfærdige ind! Jeg takker dig, for du svarede mig og blev min frelse. Den sten,

Læs mere

fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«luk 10,38-42 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken

fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«luk 10,38-42 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken Prædiken Høstgudstj. søndag den 28. september 2014 i Skibet kirke fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«luk 10,38-42 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug Her er nogle ting med i. Sæt kryds ved tingene. Farv i et. Skriv selv. Find i erne og sæt ring om. mus telt Pia violin mælk pindsvin hvid pige appelsin 2 Forlaget Delta Her er nogle ting med s. Sæt kryds

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis

Læs mere

Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev

Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev Tager man en tur på kryds og tværs gennem Danmark med opmærksomheden særlig rettet mod de landsbykirker man passerer, kan

Læs mere

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)

Læs mere

Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15.

Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15. Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15. /Søren Peter Villadsen Salmer; 16,22/144,399. Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa, og dér var Jesu mor med; også Jesus og hans disciple

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Sidste søndag efter helligtrekonger, 25. januar 2015 Vor Frue kirke kl. 17

Sidste søndag efter helligtrekonger, 25. januar 2015 Vor Frue kirke kl. 17 1 Sidste søndag efter helligtrekonger, 25. januar 2015 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (2. mos 34,27-35) Mt 17,1-9 Salmer: 392, 434, 161, 348, 122, 467 v.4-6, 765 Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999.

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Journalnummer: SIM j. nr. 413/1999 Sted: Rye Mølle Stednummer:

Læs mere

Stafet eller bare lille leg. Gå med lukkede øjne og sådan man sætter foden ned umiddelbart foran den anden. (Hæl rører anden fods tå).

Stafet eller bare lille leg. Gå med lukkede øjne og sådan man sætter foden ned umiddelbart foran den anden. (Hæl rører anden fods tå). Motorik - aktiviteter Her er forskellige udfordrende og sjove øvelser/aktiviteter, som også kan bruges til at krydre andre aktitviteter med. f.eks. gøre dem sjovere eller sværere. De er gode og kan bruges

Læs mere

Glimt af en landsbypræsts dagbog

Glimt af en landsbypræsts dagbog Glimt af en landsbypræsts dagbog TORBEN RECHENDORFF 1. september 2011 01:01 Præstehistorie Min farfar var en ganske almindelig præst i dette begrebs allerbedste forstand. Han blev hverken provst eller

Læs mere

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård Børglum Kirke J.nr. NMII 954/2007 Børglum Hrd. Hjørring Amt Stednr. 100102 Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Børglum Klosterkirkes kirkegård Overvågning af nedrivning af mur på kirkegårdens nordside 17.-18.

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km.

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km. 1. Etape Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. / 1 km. / Parti fra Esrum Sø Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Fra Helsingør Station

Læs mere

Fig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen.

Fig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen. Hjerm kirke 2009 Det karakteristiske løgspir over den rigt profilerede krongesims opsattes i sidste halvdel af 1700-tallet, formentlig 1791 (jf. s. 2019), idet kirken 1754 havde sædvanligt tårn uden spir,

Læs mere

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN HØJMESSE. MED DÅB DÅB PRÆLUDIUM INDGANGSBØN INDGANGSSALME HILSEN P: Herren være med jer! M: Og Herren være med dig! P: Lad os alle bede! INDLEDNINGSKOLLEKT LÆSNING DÅBSSALME LOVPRISNING OG BØN P: Lovet

Læs mere

HØRBY KIRKE TUSE HERRED

HØRBY KIRKE TUSE HERRED Fig. 1. Kirken, set fra øst. NE fot. 1981. - The church seen from the east. HØRBY KIRKE TUSE HERRED Kirken er opført i Roskildebispens jordebog med en afgift på 2 mk. 1 Sognepræst er nævnt med års mellemrum

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 7/4-2013 kl. 11.00 1. søndag efter påske Tema: Thomas Tvivleren HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 736 Den mørke nat forgangen

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

Maria Bebudelse en appetizer:

Maria Bebudelse en appetizer: Maria Bebudelse en appetizer: Englevingen rammer din kind. Mærker du den? Eller er du ikke hjemme? For travlt optaget af at bygge dit liv på en solid klippe måske? Prøv at se dig omkring. Lyt til de gamles

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Kirker og ødekirker rundt om Horsens

Kirker og ødekirker rundt om Horsens Kirker og ødekirker rundt om Horsens I skal nu på jagt efter en lille del af de mange spændende kirker, der ligger rundt om Horsens. I kommer til at besøge kirker fra forskellige perioder, kirker bygget

Læs mere

Fig. 1. Jels. W. F. Meyers kirkebygning 1854, set fra syd. JELS KIRKE GRAM HERRED

Fig. 1. Jels. W. F. Meyers kirkebygning 1854, set fra syd. JELS KIRKE GRAM HERRED Fig. 1. Jels. W. F. Meyers kirkebygning 1854, set fra syd. E. M. 1952 JELS KIRKE GRAM HERRED K irken1, hvis værnehelgen var jomfru Marias moder, den hellige Anna 2, var vistnok allerede i middelalderen

Læs mere

VEJLEDENDE RITUAL VED ORGANDONATION

VEJLEDENDE RITUAL VED ORGANDONATION VEJLEDENDE RITUAL VED ORGANDONATION Forud er der normalt gået 6 timer, fra pumperne med sovemedicin og smertestillende medicin er slukket, til lægerne kan lave den første hjernedødsundersøgelse. Herefter

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING Nr.10256 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Nr.10255 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Mavebøjning i kæde Materiale Bold Mavebøjning i makkerpar At styrke de lige mavemuskler Deltagerne sætter sig skråt for hinanden.

Læs mere

AFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE

AFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE 1 På alle enhedens arealer gælder: At sten- og jorddiger skal betragtes som fredede fortidsminder. Det er tilstræbt at få indtegnet samtlige sten- og jorddiger på skovkortene, men der findes uden tvivl

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.

Læs mere

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne

Læs mere

HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger i landsbyens nordøstre udkant på flad mark med frit udsyn til alle sider.

HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger i landsbyens nordøstre udkant på flad mark med frit udsyn til alle sider. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NJP fot. 1979. - The church seen from the south-east. HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til 2 mk. 1 En præst i Havrebjerg, der synes

Læs mere

Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 2. påskedag 408 Nu ringer alle klokker 222 Opstanden er den Herre Krist 234 Som forårssolen 241 Tag det sorte kors fra graven Nadververs 478 v. 4 af Han står

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE FOR MELLEMTRINSELEVER. Undervisningsmateriale om Stig Weyes udsmykning i Grindsted Kirke

UNDERVISNINGSMATERIALE FOR MELLEMTRINSELEVER. Undervisningsmateriale om Stig Weyes udsmykning i Grindsted Kirke UNDERVISNINGSMATERIALE FOR MELLEMTRINSELEVER Undervisningsmateriale om Stig Weyes udsmykning i Grindsted Kirke UNDERVISNINGSMATERIALE FOR MELLEMTRINSELEVER INDHOLDSFORTEGNELSE Skattejagt Side 3 Grøn, rød,

Læs mere

Fig. 1. Møgeltønder. Ydre, set fra nordøst. MØGELTØNDER KIRKE TØNDER-HØJER-LØ HERREDER

Fig. 1. Møgeltønder. Ydre, set fra nordøst. MØGELTØNDER KIRKE TØNDER-HØJER-LØ HERREDER Fig. 1. Møgeltønder. Ydre, set fra nordøst. V. M. 1954 MØGELTØNDER KIRKE TØNDER-HØJER-LØ HERREDER Kirken, der var viet S. Nicolai 1 (sml. Nicolaus-figur p. 1310), betalte 8 sk. engelsk i cathedraticum

Læs mere

Kristus som centrum for den Gudskærlighed, der rækker ud imod alle mennesker

Kristus som centrum for den Gudskærlighed, der rækker ud imod alle mennesker Kristus som centrum for den Gudskærlighed, der rækker ud imod alle mennesker prædiken til Midfastesøndag I: Joh 6,1-15 den 15/3 2015 i Bejsnap og Ølgod kirker. Ved Jens Thue Harild Buelund. Korset er i

Læs mere

Kan det betale sig? Hvad får vi ud af det? Giver det overskud? Hvad koster det?

Kan det betale sig? Hvad får vi ud af det? Giver det overskud? Hvad koster det? 1 28. dec. kl. 16.30 Julesøndag 118 Julen har englelyd 123 Her kommer Jesus dine små 117 En rose så jeg skyde 125 - Mit hjerte altid vanker 111 - Hør hvor englesangen toner Der er en ting, jeg mangler

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande. Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen

Læs mere

Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8. Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408

Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8. Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408 Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8 Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408 Der er ingen af evangelisterne, der har set Jesus stå op fra de døde. Der var heller ingen af disciplene der

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Bedsteforældrene Rasmus og Anne Marie (side 1) Jeg holdt meget af at gå tur med mor om eftermiddagen, hver uge var vi en tur i Dronningensgade. Vi gik altid

Læs mere

Evangeliet, s.246-248 og Kjær, Jesus, s.114-120. 2 Kjær, Markus-Evangeliet, s.246-248 og Kjær, Jesus, s.114-120.

Evangeliet, s.246-248 og Kjær, Jesus, s.114-120. 2 Kjær, Markus-Evangeliet, s.246-248 og Kjær, Jesus, s.114-120. Harmonisering af opstandelsesberetningerne De fire evangelier i Bibelen (Matt, Mark, Luk og Joh) har nogle beretninger om, hvad der sker påskemorgen ved Jesu grav og senere den dag, og når vi læser de

Læs mere

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så

Læs mere

Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. V. H.1941 TOREBY KIRKE MUSSE HERRED Kirken, der er viet til S. Mikael 1, tilhørte i middelalderen kronen 2 og forblev efter reformationen under denne, under Aalholms

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11.

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Et smukt billede. Et herligt billede. Ordet herlighed er et centralt ord i Jesu bøn. Jesu bad om at blive

Læs mere

16. søndag efter trinitatis 2014 Opvækkelsen af Lazarus ham Jesus elskede - er den syvende og sidste tegnhandling, som fremstår i Johannesevangeliet.

16. søndag efter trinitatis 2014 Opvækkelsen af Lazarus ham Jesus elskede - er den syvende og sidste tegnhandling, som fremstår i Johannesevangeliet. 1 16. søndag efter trinitatis 2014 Opvækkelsen af Lazarus ham Jesus elskede - er den syvende og sidste tegnhandling, som fremstår i Johannesevangeliet. Jesus opvakte Lazarus fra de døde fordi han elskede

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Stavning sogn, Bølling hrd., Ringkøbing amt., Stednr. 18.01.09 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen 5. februar 2011

Læs mere

Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 78 - Blomster som en rosengård 86 - Hvorledes skal jeg møde 89 - Vi sidder i mørket, i dødsenglens skygge 80 - Tak og ære være Gud 439 O, du Guds lam

Læs mere

Smerter i underlivet. Patientinformation. Vælg farve. Stræk smerterne i underlivet væk - et øvelsesprogram. Familiecentret Gynækologisk klinik

Smerter i underlivet. Patientinformation. Vælg farve. Stræk smerterne i underlivet væk - et øvelsesprogram. Familiecentret Gynækologisk klinik Patientinformation Smerter i underlivet Stræk smerterne i underlivet væk - et øvelsesprogram Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik Indtast overskrift Smerter og spændinger

Læs mere

652 FREDERIKSSUND E.M. 1962. Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. FREDERIKSSUND KIRKE

652 FREDERIKSSUND E.M. 1962. Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. FREDERIKSSUND KIRKE 652 FREDERIKSSUND Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. E.M. 1962 FREDERIKSSUND KIRKE UDE SUNDBY KIRKE de Sundby omtales af Saxe, og man ved, at byen 14. maj 1315, af den senere Christoffer II., blev

Læs mere

Gjorde kinesere kunsten efter

Gjorde kinesere kunsten efter Tekst: Henrik Terney Foto: Thomas Yde Gjorde kinesere kunsten efter Et knap 250 år gammelt håndmalet tapet er»genfødt«på Gammel Estrup Herregårdsmuseet på Djursland. En malermester har med små pensler

Læs mere

Forhøjninger i landskabet

Forhøjninger i landskabet Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?

Læs mere