KinderGartenAktionDay

Transkript

1 KinderGartenAktionDay

2 Den pædagogiske baggrund, - hvordan lærer man og hvad lærer man ved at deltage Futura Maritimas læringsplatforme bygger på klassisk produktionsskolepædagogik: Aktiviteterne har et slutprodukt, hvad enten det er en fysisk ting eller en oplevelse for et publikum. Deltageren er med til at udføre noget, der betyder noget. Deltagelsen gør en positiv forskel. Deltageren tilegner sig i processen nogle af de faglige kompetencer, der er nødvendige for produktet. Og oplever samtidig at lære noget og blive en del af et arbejdsfællesskab. Det er alt sammen byggesten i en dannelsesproces, og ved projektets valg af platforme, er det med til at udstikke nogle retninger for denne dannelse. Projektet til gerne noget ganske bestemt med deltagerne, nemlig at de også kommer til at se sig selv i det vi ret bredt forstået ser som den maritime fremtid. Og udover deres fokus på den maritime fremtid, er disse læringsplatforme specielle ved at være målrettet rimeligt korte forløb, hvor en gruppe deltagere kan være med fra start og til det færdige produkt. Platformene er derfor velegnede til workshops, hvor deltagere fra forskellige steder (og forskellige lande) mødes for at opleve at de udretter noget sammen. Det er derfor en væsentlig pointe at processen i beskrivelsen er opdelt i en forberedelses- og en produktionsfase. Afhængigt af den sammenhæng platformen skal anvendes i, kan grænsen mellem forberedelse og produktion naturligvis flyttes, så det kommer til at passe. Men det vil ikke ændre på at man altid skal sørge for at forløbet er godt forberedt. I løbet af projektets workshops fik deltagerne som sagt en del værkstedsfaglige kompetencer, der blev noteret på et kompetencecertifikat (se næste side). På den måde kunne vi både holde øje med hvor meget der alt i alt blev lært i løbet af projektet. Og samtidig fik hver eneste deltager anerkendt sin deltagelse og betydning for det samlede resultat, og kunne derfra tage det ind i sin faglige og menneskelige identitet. Det var ikke noget, der skulle fylde meget i selve processen, der koncentrerede alle sig om at opnå det bedst mulige slutprodukt, det lå bare hele tiden i baghovedet på workshoppens ledere, og det blev efter forløbet en del af historien om den workshop, hvor det alligevel var slutproduktet der fyldte mest.

3 Einleitung Indledning Den gæstede Produktionsschule Ostholstein en Børnehave-Action-Day. 30 unge fra Plön, Østholsten og Danmark, der senere vil arbejde inden for de pædagogiske erhverv, tog sig sammen af mere end 100 piger og drenge fra børnehaver i Malente og den lokale grundskole. Under emnet vikingerne blev der gennemført forskellige aktiviteter og tilbudt kulturspecifikke fødevarer. Denne læreplatform består af følgende punkter: en tjekliste til arrangementet (planlægning, sted, teknik, fødevarer) Exceltabel Metodebeskrivelse til de centrale aktiviteter Plakatudkast til annonceringen Diplomudkast til de deltagende børn Under arrangementet blev der udbudt de følgende aktiviteter: 1. At bygge en vikingelandsby i ler 2. At bygge og afprøve vikingebuer og pile 3. Tovtrækning 4. Almene legetilbud (dåsekast, flødebollekanon, mystiske sansekasser, fremstilling af armbånd.) Snobrød At bygge en dobbeltøkse i pap/papir

4 1. At bygge en vikingelandsby i ler Gruppe: Maks. 5-6 børn 1-2 pædagoger/medhjælpere Varighed: ca min Materiale Ler Små spande og vand Store affaldssække / gamle herreskjorter som beskyttelse mod snavs Værktøj: Lerkniv, grillspyd / tandstikker og hobbyståltråd Planche (plakat, tegnet billede) af en vikingelandsby (så stort som muligt) Skabelon fra et tidskrift som National Geographics, Internetsøgning, gruppemateriale fra det kreative værksted Store krydsfinérplader (flere, ca. 1,50 m x 1,50 m) Mål Børn har brug for tilbud, hvor de selv kan røre og føle ved noget. Det er vigtigt at give dem materialer, som understøtter deres følesans: Ler, men også sand, jord, vand er her gode materialer. Følesansen er grundlaget bagved enhver sansning og hører til menneskets elementære sanseerfaringer. Ved at gribe fat i og røre ved noget oplever barnet den konkrete verden. På denne måde samles erfaringer, som lagres, sorteres og forbindes i hjernen. Følesansen er grunden bagved enhver form for erkendelse. Det er under alle omstændigheder bedre, hvis et barn ikke bare hører noget, men ogsafhængigt af, hvilken type ler man anvender (vi brugte selvtørrende lerne om, hvad vi vil forme med leret og hvordan hvert barnå kan begribe noget. Dog undertrykkes denne sansemåde, som på den mest direkte måde bringer os i kontakt med omverdenen, af en opdragelse, som satser på orden og renhed. Derfor er det mål at nedbryde berøringsangsten hos børnene i takt med, at de lærer materialet ler at kende og oplever glæden i den kreative omgang med dette materiale. (C.Holzner) Forløb Trin 1 Den første kontakt med leret For at vænne børnene til leret som materiale, opfordres hvert barn til at tage et stykke ler fra spanden. Nu kan alle føle leret og eksperimentere med materialet og se, hvad man kan lave med det: f.eks. slå det i bordet, slå til leret, ælte, rulle. Alle lærer således det nye materiale bedre at kende og kan derfor også gennem at føle og sanse lerets beskaffenhed beskrive det (koldt, vådt, klistrende).

5 Trin 2 Vikingelandsbyens arkitektur I det næste skridt kigger den lille gruppe på planchen med vikingelandsbyen og hvert barn vælger et element, som det gerne vil fremstille. Udvalget består af eksempelvis: både, hytter, tårne, bjerge, skov, bugten, indbyggerne osv. Trin 3: At bygge vikingelandsbyens elementer Først efter denne første erfaring former alle en basiskugle. Nu snakker vi om, hvad vi vil forme med leret og hvordan hvert barn forestiller sig sit element og hvordan det kan formes i ler. Så starter vi. Hvert barn bestemmer selv, hvordan elementet ser ud. Der må dog hjælpes. Når et barn er færdigt, kan det sætte sit element på pladen. De nødvendige værktøjer stilles til rådighed. Når alle børn er færdige, døbes landsbyen. Tips Afhængigt af, hvilken type ler man anvender (vi brugte selvtørrende ler), kan elementerne brændes. Landsbyen kan derefter anvendes som legemulighed i børnehaven/skolen/institutionen. Quellen (på tysk) Online håndbog i børnehavepædagogik: Kindergartenpädagogik, - Online-Handbuch -,Herausgeber: Martin R. Textor, 2. At bygge og afprøve vikingebuer og pile1 Gruppe: Maks. 5-6 børn 1-2 pædagoger/medhjælpere Varighed: ca min Mål Hvis man først har set, hvordan børn uden stort at tænke efter spænder buen, skyder, rammer og så triumferer over deres succes, føler man, hvor sjovt det er for vores børn at øve sig i bueskydning. At skifte mellem total spænding og afslapning, mellem koncentration og lettelse, hjælper også børnene at nedbryde stres og det træner det harmoniske samspil mellem krop og sjæl.1 At bygge en egen og fungerende bue skal give børnene et incitament til at afprøve dette. Materiale Hasselgrene, passende til buens mål Snor (Pakkesnor) for strengen Kniv Sav Hammer Små søm Skitse

6 Forløb Trin 1 Sikkerhedsinstruktionen I begyndelsen er det nødvendigt at snakke om sikkerhedsaspekterne: Der kan ske en masse med en enkel legetøjsbue. Derfor sigter man hverken på mennesker eller dyr! Der må sørges for at vælge en plads, hvor ingen kan komme til skade. Når pilen er lagt ind i buen, skal buen pege mod marken, især hvis børnene stadigvæk løber omkring eller står udspredt! Trin 2 Præsentation af materialet og byggeskitsen 1. Anleitung und Bilder entnommen/angepasst von ( 2. ( Alle materialer lægges frem på et bord. De præsenteres udførligt for børnene und derudover aftales der, hvem der må anvende hvilket værktøj. Derefter præsenteres byggeplanen. Trin 3 At save buebenene Buen kan bygges så den passer til barnets kropshøjde, hvis hasselgrenene vælges med omhu. Man vælger to passende grene, som ligner hinanden i diameteren over hele længden (dvs. at grenenes tykkelse nogenlunde aftager på samme måde). De skæres af lidt over jordhøjde. Jo længere begge grene er, jo større er chancen at finde to emner til buebenene, som passer til hinanden. Man starter med at lægge begge grene ved siden af hinanden. Så prøver man sig frem indtil man finder to afsnit med en passende længde og som har den ønskede diameter og hvor tykkelsen aftager jævnt og på samme måde. Når man har fundet to passende afsnit, saver man dem over foroven og forneden.

7 Trin 3 At binde benene sammen Man lægger grenene sådan, at de overlapper hinanden et stykke i midten og fikserer dem på hver side af overlapningen med en løkke. Man kan derudover fiksere grenene med to små søm. Det gør det lettere at vikle snoren og det har også en anden fordel: Viklingen holder ret godt, hvis den belastes i den rette retning, dvs. at begge grene ligger bagved hinanden. Hvis de dog ligger ved siden af hinanden, vrider de sig, viklingen strækkes og løsner sig. De to små søm giver samlingen på denne led lidt mere stabilitet. Man skal bruge søm, som er kortere end de to grenes samlede diameter, da de ellers kan stikke gennem træet (man undgår risikoen for personskader). Trin 4 Viklingen Nu kommer den sværeste del: Man skærer to stk. snor, som hver bør være omtrent 30 cm lang, fra rullen. Disse bruges til at fiksere viklingens to ender. Der findes to muligheder (og sikkert 100 andre muligheder til) Man begynder med at vikle tæt på overlapningens ende. Derefter må man til sidst vikle vindinger for at få en fin afslutning. Eller man starter så langt væk fra enden som muligt, det kræver dog, at der er så meget snor til overs, at man til sidst kan udføre de resterende vindinger. Hvis en vinding eksempelvis er 12 cm lang, kræves der for 20 vindinger omkring 2,5 m, da der også kræves et stykke for afslutningen. Snorens begyndelse bør kun fikseres provisorisk, da den endegyldige fiksering først udføres til sidst.

8 Til sidst skærer man snoren over så at der efter den sidste vinding stadigvæk er 20 cm til overs. Denne ende føres gennem løkken. Hvis man nu trækker i snorens begge ender, som stikker ud af viklingen, trækker man bindingens ende ind gennem viklingen indtil det kommer ud mellem vindingerne. Så trækker man forsigtigt i snorenden indtil den ligger under viklingen på benets yderside. Her udøver snoren det største tryk på træet og fikserer snorenden sikkert. Med det andet stykke laver man det samme i viklingens begyndelse for også at fiksere denne side. Trin 5 Kærvene til strengen Man starter med at skære to kærve i buebenenes yderspidser, hvor man senere fastgør strengen. Kærvene skal sidde på ydersiderne, dvs. bueryggen, da strengen skal bøje buen således, at buebenene belastes i længderetningen. Det er vigtigt at man hele tiden tænker på hele buen, når man skærer kærvene. Den side af kærven, som ligger ud mod buens midterste del, skal skæres lodret. Det skader heller ikke, når den forneden peger lidt mod buemidten og der således opstår et lille hak eller en lille krog. Foroven må kærven dog ikke vise mod buemidten, da strengen ellers kan glide ud af kærven. For dette trin er saven en stor hjælp, den bør indsættes med en vis forsigtighed for at forhindre, at snittet bliver for dybt. BHvis man arbejder med en gruppe med mindre børn, kan man også save buerne inden. Kærvens dybde bør være lidt mindre end den halve diameter på buebenets spids. For at færdiggøre kærven skærer man med en kniv skråt udefra ned i savprofilens dybde.

9 Strengen bør være aftageligt, for at buen kan opbevares uden spænding. Strengens længde bestemmer også buens bøjning og dermed også buens ståhøjde det er den største afstand mellem strengen og buens indersider. Ståhøjden bør være ret lavt, for at pilen kan accelerere længe, når den skydes af. Hvis den dog er for lille, slår strengen mod skyttens hånd, som han eller hun holder buen med, når pilen skydes af. Strengen kan fastgøres med forskellige knuder. Inspiration fås i JAW Koppelsbergs knude- og knobworkshop Riggings Days!! Man starter med at skære et stykke snor fra rullen, som ca. er en halv meter længere end buen. På den ene siden laver man en løkke. Man kan bruge et pælestik eller tage enden dobbelt og lave et dobbelt ottetalsknob. Denne løkke hænger man ind i kærven på det nedre bueben (når buen står lodret). Nu bøjes buen så meget, at den får den ønskede ståhøjde. Ved lettere buer er det tilstrækkeligt at udøve et pres oppefra på den lodret stående bue og trække/hive i strengen. En tungere bue sætter man mellem benene og fikserer det nedre bueben med venstre knæhase eller lår og højre foden eller skinnebenet, mens man bøjer buen med den venstre hånd. Venstrehåndede gør det omvendt. I denne position bindes strengen til kærven i det øvre bueben, f.eks. med to rundtørn og to halvstik. Da der er en løkke i den ene ende, kan man til enhver tid løsne strengen for at opbevare buen. Og fordi strengen er bundet fast i den anden ende, kan den heller ikke gå tabt.

10 Trin 5 - Pilene For enkelte pile har man brug for grene, der er så lige som muligt og der højest er 1 cm tyk eller tilsvarende rundstave fra et byggemarked. Rundt om pilens forreste del vikles en smule ståltråd som vægt. For at mindske risikoen for personskader kan man anbringe et vatpolster, som fikseres med et stykke stof og lidt garn. Men også med disse sikkerhedspile må der aldrig sigtes mod eller skydes på mennesker eller dyr! Til sidst skæres en lille kærv i pilens anden ende til strengen.

11 5 Tovtrækning Gruppe: intet maksantal 1-2 pædagoger/medhjælpere Varighed: så mange runder, som man orker Mål Soll die körperliche Energie einmal so richtig nach außen geleitet werden, kann man ein Tauziehen veranstalten gerne Groß und Klein angemessen gemischt. Materiale En bane med en blød undergrund Tykt tov Markering for banens midterlinje Forløb Trin 1 Banen På græsplanen markeres der et punkt, som senere skal udgøre rebets midtpunkt. Trin 2 Gruppeinddelingen Alle spillere deles i to grupper. Trin 3 Spillereglerne forklares Tovet markeres i midten, eksempelvis med et rødt tørklæde eller lignende. Tovet lægges så med midten på det markerede punkt. Antallet spillerunder lægges fast.

12 Trin 4 Så startes der! Hver gruppe stiller sig på deres side af tovet og tager fat i deres ende. Når startkommandoet gives, trækker begge grupper med al kraft i tovet. Så snart en gruppe lykkes med at trække det modsatte holds tovende samt medspillerne på sin egen side, har de vundet denne runde. 7. Snobrød Gruppe: afhængigt af bålpladsens størrelse (maks. 10) 1-2 pædagoger/medhjælpere Materiale Varighed: afhængigt af antallet runder Materiale: Se opskrift Et større antal pinde

13 NB!: Kom aldrig æg i snobrødsdejen! Salmonellafaren er ellers for stor, da snobrød hyppigt ikke bages helt igennem. Opskrifter: Gærdej til ca.10 snobrød 500g mel 2 tsk salt 3 tsk sukker 1 ps (7g) tørgær ml lunkent vand (eller halvdelen mælk, halvdelen vand) Melet sies og hældes i en skål, hvor det blandes med gæret. Opløs salt og sukker i den lunkne væske og bland den med melet. Varmt vand er godt for gæret. Tag gerne lidt mindre vand, da dejen så bedre kan vikles rundt om pinden. Dejen æltes i ca. 5 min. og hæver derefter ved rumtemperatur. Kvark-olie-dej til ca. 10 snobrød 300 g hvedemel 1 ps ( ca. 15 g) bagepulver 75 g sukker 1 ps ( ca. 4 tsk.) vaniljesukker 1 knivspids salt 150 g kvark 100 ml mælk 100 ml olie, f.eks. solsikkekerneolie Melet blandes i en skål med bagepulveret. Alle andre ingredienser tilsættes og dejen æltes med en håndmixer (brug dejkrogene), først kort på laveste trin og så på højeste trin indtil man får en smidig dej. (Dejen bør ikke æltes for længe, da den ellers begynder at klistre!). Derefter formes dejen på et melet bord til en rulle og skæres ud i mindre portioner. Forløb Snobrødsdej bør altid laves med så lidt vand som muligt Anvend engangshandsker Form dejen til en rulle og drej/læg den rundt pinden Når brødet løsner sig fra pinden, er det gennembagt Ta brødet med en serviett og giv det til barnet

14 med en mindre mængde dej er snobrødet hurtigere færdigt 7. At bygge en dobbeltøkse i pap/papir Gruppe: 5-6 børn 1-2 pædagoger/medhjælpere Varighed: ca min Materiale: Saks Pen Pap (f.eks. bagsiden fra en tegneblok eller anden pap) tomme papruller (køkkenrulle) Vejledning til dobbeltøksen Fremstilling af en skabelon Forløb 1. Lav en skabelon og før den over på kartongen og skær den ud. 2. I paprullen laves der på den ene side to snit med en længde på 10 cm. 3. Rullen og øksehovedet dekoreres (børnene maler/klistrer). 4. Øksehovedet stikkes ind i snittene i rullen.

15 Futura Maritima Kompetencecertifikat for Ved Workshoppen BoatBuilderWorkshop maj 2014 er følgende kompetencer erhvervet/vist på følgende niveau: Rød/ Begynder: Deltageren er introduceret til teknikken/funktionen og har selv prøvet at bruge den med et anvendeligt resultat. Gul/ Øvet: Deltageren kan selv udføre enkle arbejdsopgaver efter anvisning/arbejdsbeskrivelse og deltage i mere komplicerede opgaver under vejledning. Grøn/ Kompetent: Deltageren kan selvstændigt gennemføre funktionens arbejdsopgaver i kendte og beskrevne arbejdssituationer og selv være med til at vurdere kvaliteten. Deltageren kan desuden beskrive opgaven og hjælpe mindre rutinerede deltagere i gang NB: En manglende vurdering betyder ikke nødvendigvis at kompetencen ikke er til stede, der har bare ikke været mulighed for at vise den i løbet af workshoppen.