F R E D N I N G S V Æ R D I E R

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R SLOTSGADE 20 AABENRAA KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Mia Kroer Ræbild Journalnummer: / Kommune: Aabenraa Kommune Adresse: Slotsgade 20, 6200 Aabenraa Betegnelse: Slotsgade 20 Fredningsår: 1971 Omfang: Det otte fag dybe bindingsværksgavlhus med grundmuret gavl mod gaden (de syv forreste fag mellem 1750 og 1770, forlænget med et grundmuret fag ca. 1845, vestsiden grundmuret i 1900-tallet). BYGNINGSBESKRIVELSE Gavlhuset ligger på en stor dobbeltgrund på nordsiden af Slotsgade, der er en af de sydligste gader i det gamle Aabenraa. Gavlhuset er en otte fag dyb, grundmuret bygning med teglhængt heltag, der er halvvalmet over nordgavlen, og med en enkelt muret skorstenspibe i rygningen. I tagfladen mod vest sidder en bred, bræddeklædt taskekvist. Gavlen mod gaden prydes af en grundmuret karnap med skrå sider, en profileret trægesims og små bæverhaler på tagfladerne. I gavltrekanten ses en gesims af profilsten langs tagfladerne, samt initialerne J.T. og to liljeformede murankre. Den forreste del af østre langside er af svært egebindingsværk, og den midterste del er trukket lidt ind under tagudhænget. Bygningen fremtræder med sort sokkel, cremefarvede, malede facader og hvide, ældre vinduer. Vinduerne er korspostformede i stueetagen og torammede og todelte i tagetagen. Mod gaden er en tofløjet fyldingsdør med overvindue og mod haven en dobbelt revledør. Dørene er holdt i en lysegrå nuance, dog er hoveddøren tillige forsynet med guldstafferinger. Vest for Slotsgade 20 lå tidligere endnu et gavlhus. Indvendigt er store træk af en ældre planløsning bevaret med en dorns (karnapstue) og en diele, opdelt af et vindfang bestående af tofløjede fyldingsdøre med glas. Mod haven er der et nyere køkken samt et bryggers. En nyere trappe fører op til værelserne og badeværelset i tagetagen. Overfladerne er traditionelle og nyere, herunder teglklinker, trægulve, pudsede vægge, og lofter samt fritliggende bjælkelag med loftbrædder. Der er bevaret ældre en- og tofløjede fyldingsdøre, gerichter og lave fodlister samt enkelte ældre greb.

3 3 BYGNINGSHISTORIE Gavlhuset er sandsynligvis opført mellem 1750 og 1770 for kontrollør Jens Tychsen som et syv fag dybt bindingsværkshus med grundmuret gavl mod gaden. Kort før 1845 blev huset forlænget bagud med et grundmuret fag, der havde halvvalmet gavl. I 1905 kom der en stor kvist i tagfladen mod vest. Hvornår bindingsværket mod vest blev udskiftet med grundmur vides ikke. De nuværende vinduer i gavlen blev isat i Beskrevet af Museum Sønderjylland. KILDER Hans Henrik Engqvist og Viggo Pedersen, Historiske huse i Aabenraa Bevaringsplan, Nationalmuseet MILJØMÆSSIG VÆRDI Bygningen ligger i den middelalderlige Slotsgade, hvor den med sin markante fremtræden som gavlhus med karnap er med til at opretholde det historisk dominerede, svungne gadeforløb. Hertil kommer bygningens placering på den, for Slotsgade utraditionelt store grund, hvor østre langside er placeret næsten i skel, mens vestre langside vender ud til den store have, som giver et hul i gadens ellers sammenhængende facadeforløb og dermed vidner om, at der tidligere lå to bygninger på grunden. KULTURHISTORISK VÆRDI I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningens placering i Slotsgade, der historisk set var domineret af mindre bygninger, hvor forskellige håndværkere arbejdede og boede. Gavlhuset er karakteristisk for Aabenraa, og bygningen er i det ydre et velbevaret eksempel på denne bygningstype. Hertil kommer karnappen, der er et vidnesbyrd om Aabenraas opblomstringsperiode i 1700-tallet, hvor skibsfart, handel og fiskeri bragte velstand til byen, og således blev en katalysator til udviklingen af en detaljerig arkitektur, som blandt andet manifesterede sig i byens karakteristiske karnapper, der var symbol på ejerens velstand, og hvis bevarede antal er helt enestående i Danmark. Karnappen har skrå sider, profileret trægesims og på tagfladerne ligger bæverhaler. Murankrene, der er udformet som initialerne J.T. har ligeledes kulturhistorisk værdi, idet de indikerer bygherren: kontrollør Jes Tychsen. Hertil kommer det bevarede, svære egebindingsværk i østsiden, som beretter om en traditionel byggeskik, hvor bindingsværk blev anvendt til de mindre fine langsider og gavlen mod gården. Endelig kommer de bevarede terrazzotrin mod gaden og

4 4 østsiden med navnet J.P. Sørensen, der vidner om en tidligere ejers butikslokale eller værksted med indgang fra gaden og langsiden imod Slotsgade 18. I det indre relaterer den kulturhistorisk værdi sig til den traditionelle planløsning med en diele og en dorns (karnapstue), hvorfra der var et godt overblik over gadens liv. Hertil kommer de bevarede ældre bygningsdele og -detaljer, herunder dielens synlige bjælkelag med loftsbrædder og udskårne knægte. Endelig kommer de en- og tofløjede fyldingsdøre, gerichter og lave fodlister samt enkelte ældre greb. Dørtrin af terrazzo ud mod Slotsgade. ARKITEKTONISK VÆRDI Den arkitektoniske værdi ved Slotsgade 20 knytter sig i det ydre til gavlhusets enkle bygningskrop med stejlt heltag, gesims og skorstenspibe. Hertil kommer den grundmurede karnap med skrå sider, klassicistiske vinduer, elegant profileret trægesims med tandsnit og bæverhaler på tagfladerne, hvilket giver den et forfinet udtryk i forhold til gavlhusets nedtonede grundvolumen. Gavlen mod Slotsgade har et elegant udtryk, dels på grund af karnappen og dels på grund af anvendelsen af profilformsten langs tagfladerne samt de særegne murankre. Brugen af store munkesten giver tillige gavlen en levende stoflighed. Indvendigt er der arkitektonisk værdi i dielens opdeling med et vindfang, der lader lyset komme ind i bygningen uden at den ældre ruminddeling sløres. Hertil kommer tagetagens opdeling mellem trapperepos og soveværelse, der giver meget lyse rum grundet de mange glasfyldinger. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER I bygningens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til det enkle bygningsvolumen med stejlt heltag, gesims og skorstenspibe. Til de oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder murankre, terrazzodørtrin, ældre vinduer og døre samt karnappen med alle detaljer. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. I bygningens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den i store træk bevarede, ældre planløsning med diele og dorns (karnapstue). Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder synligt bjælkelag med loftsbrædder, udskårne knægte, fyldingsdøre og gerichter. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

5 5 ANBEFALINGER Det anbefales, at man på sigt undersøger om buen mellem de to stuer, historisk set, bør erstattes med en for huset mere tidstypisk åbning.