Kronik: Jeg er også dansker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kronik: Jeg er også dansker"

Transkript

1 Manu Sareen Kronik: Jeg er også dansker Vi kan lære meget af Sønderjylland, hvis vi ønsker at løse integrationsudfordringerne i resten af Danmark Jeg er også dansker men jeg er også inder, københavner og europæer, og det kan sagtens lade sig gøre, ligesom det har kunnet lade sig gøre for det tyske mindretal i Sønderjylland at bevare deres identitet i en dansk-tysk kontekst. Jeg har ved selvsyn opdaget, hvor mange ligheder der egentlig er mellem grænselandet og indvandringen i Danmark. Vi kan lære meget af Sønderjylland, hvis vi ønsker at løse integrationsudfordringerne i resten af Danmark. Lad mig straks slå fast: Der er indlysende forskelle mellem nationale mindretal og indvandrermindretal. Nationale mindretal er opstået på grund af grænsedragninger, som ikke har taget hensyn til en befolkningsgruppes sproglige og kulturelle tilhørsforhold. Etniske mindretal er opstået, fordi mennesker mere eller mindre frivilligt har forladt deres hjemland og etableret sig i et nyt. Nationale mindretal er i nationalstatsprojektets optik restgrupper, som af rent fysiske årsager ikke passede med flertallet. I Danmark er denne problematik næsten ukendt, men vi har dog et tysk mindretal i Sønderjylland (hjemmetyskerne), altså danske statsborgere med et tysk sindelag, som har organiseret sig i Bund Deutscher Nordschleswiger og derigennem driver skoler, børneinstitutioner, biblioteker m.v. Men vi har også et dansk mindretal i Tyskland, nemlig i den nordlige del af Slesvig- Holsten, bestående af op mod tyske statsborgere, som føler sig knyttet til dansk sprog og kultur. Det danske mindretal modtager et årligt tilskud fra den danske stat på ca. 430 mio. kr. Denne befolkningsgruppe har megen goodwill i det danske Folketing med henvisning til historiske argumenter, der har med nationalstatsdannelserne i 1800-tallet at gøre, nederlaget i 1864 og genforeningen i 1920, hvor grænsen mellem den danske og den tyske nationalstat blev fastlagt på baggrund af en folkeafstemning. Der er mange paralleller mellem ovenstående grupper og etniske minoriteter i Danmark. Ved en stor fest på Dybbøl 10. juli 1920 holdt statsminister Neergaard en tale, hvor han bl.a. sagde:»men det er ikke en ublandet Glædessag. En bitter Smerte maa trods al Glæde fylde vort Sind for dem, der har kæmpet saa trofast. Paa Regeringens og hele det danske Folks Vegne siger jeg: De skal ikke blive glemt. (Bifald). Det er en Ærespligt for enhver Rege- 1

2 ring at støtte dem og af yderste Evne opretholde Sprog og Folkelighed, som de har ofret taprest for«. Statsministeren sluttede talen med ordene:»danmark har et Folk, en Tro, et Sprog. Jeg maa synes, at vort Land maa gaa en lysere Fremtid i Møde; Vort Folk er ikke alene større, men et nyt, sundere, livskraftigere. Hernede har vi lært at staa fast paa en Sag. Et Fædreland, et Sprog. Vi vil elske det højere og inderligere. En lutret Kærlighed strømmer det i Møde. Et Leve for vort Fædreland«. Jeg anerkender fuldt ud den historie og det danske samfunds loyalitet over for denne befolkningsgruppe i Tyskland. Jeg er født i Indien, men jeg kender efterhånden Danmark så godt, at jeg har sporet en særlig agtelse for disse danskere, som stadig nu 144 år efter at de blev borgere i en anden stat stædigt fastholder dansk sprog og identitet. Det er et menneskeligt vilkår, som gælder for alle mennesker. Jeg anerkender fuldt ud, at den danske stat med ganske betydelige midler understøtter en befolkningsgruppes ret til at fastholde eget sprog og egen kultur i en anden stat, med henvisning til at historien gik dem imod. Naturligvis har de ret til egne børnehaver, skoler, alderdomshjem, kulturelle aktiviteter, avis, biblioteker osv., og naturligvis skal de have statsstøtte hertil. Og naturligvis skal også det tyske mindretal i Sønderjylland støttes i at fastholde deres tilknytning til tysk sprog og kultur. Faktisk er over 10 procent af europæerne i den situation. Men det er dog interessant, ja, nærmest hyklerisk, at det danske Folketing så vedholdende og så rundhåndet fastholder både sig selv og den tyske stat på tolerancens snævre sti i forhold til disse historiske og nationale mindretal, samtidig med at man på ingen måder kan drage de samme paralleller til andre minoritetsgrupper i Danmark. For at slå det helt fast: Jeg går ind for danske (og tyske) statstilskud til både det danske og tyske mindretal. Jeg ønsker ikke at ændre herpå, og jeg forstår også det historiske argument. Men jeg vil gerne spørge ind i hjerterødderne af den danske folkesjæl, hvordan vi og jeg skriver udtrykkeligt vi kan fastholde denne dobbelthed, ikke som den kommer til udtryk i støtte og kontanter til grupper med anden sprog og kultur end flertallet, men rent moralsk. Det sker desværre ikke i dag ja, der er folketingspolitikere, der direkte kræver assimilering af os nye danskere. Jeg kan ikke assimileres til en danskhed, som jeg ikke engang kender. Jeg ved ærligt talt heller ikke, hvad det helt præcist betyder at være dansk andet end at være dansk statsborger. Jeg ved dog, at jeg også er dansker, ligesom jeg også er inder, københavner og europæer. En meget indflydelsesrig del af det danske Folketing fastholder det billede af fædrelandet, som statsminister Neergaard tegnede i sidste afsnit af sin tale i Ja, selv statsministeren synes at mene det. Mit egentlige anliggende med denne Kronik er at gøre opmærksom på, at der i det dansk-tyske grænseland er sket forandringer. Her synes især de unge at mene, at man kan have flere sprog og flere identiteter. De formår at pendle mellem det danske og tyske 2

3 uden problemer. Ja det praktiseres faktisk hver eneste dag, alt imens vi andre stadig diskuterer halalkød, tørklæder, modersmålsundervisning, tegninger og ghettoer. Et konkret, men typisk eksempel på denne forandring er Alexandra. Hun er tysk statsborger og går på Duborgskolen, som er det danske gymnasium i Flensborg. Hun har igennem de sidste 12 år gået på dansk skole og har her modtaget undervisning på dansk. Men hun taler tysk med sine kammerater i frikvartererne og den øvrige fritid, ligesom hun taler tysk hjemme. Hun bevæger sig frit og utvunget mellem dansk og tysk og har en dyb forståelse af både dansk og tysk kultur. Stephanie er jævnaldrende med Alexandra, men er dansk statsborger og går på det tyske gymnasium i Aabenraa, hvor hun modtager undervisning på tysk. I frikvarterer og hjemme taler hun sønderjysk/dansk. Også hun bevæger sig uden problemer mellem tysk og dansk og har et indgående kendskab til begge kulturer. Alexandra og Stephanie er dobbeltsprogede og har bindinger til både dansk og tysk kultur. Når de i dag bliver spurgt, om de er mest danske eller tyske, vil de svare, at de rummer begge dele. Alexandra føler sig overvejende tysk, når hun er i Danmark, og overvejende dansk, når hun er i Tyskland, mens Stephan har det lige modsat. I gamle dage ville nationalt bevidste danskere (og tyskere) med henvisning til Neergaards ord afkræve Alexandra (og Stephanie) et klart og entydigt svar: Er du dansk eller tysk? Man ville hævde, at de slet ikke kunne leve et ordentligt menneskeliv uden at have svar på rede hånd. Men Alexandra og Stephanie ser alligevel ud til at kunne få livet til at lykkes som fuldt integrerede borgere i hvert sit land, men med et andet sindelag end flertalsbefolkningen. Det er naturligvis langt nemmere at få konflikten mellem statsborgerskab og sindelag til at fungere mellem dansk og tysk, fordi dansk og tysk ligner hinanden. Samme sprogstamme, samme historie, samme religion, samme race. Men set i forhold til den ekstremt konfliktfyldte historie i grænselandet er det en imponerende udvikling. Kendere af området siger, at udviklingen er gået fra et mod hinanden til et med hinanden, og i nogle tilfælde endda et for hinanden. Hvordan er det sket? Og hvordan fremmer vi den samme udvikling fra konflikt til fredelig sameksistens mellem danskere og såkaldte ny-danskere, som vi har set i grænselandet? Hvordan skaber vi en inklusion af ny-danske unge, så de får oplevelsen af, at Danmark også er deres land, og hvor de kan pendle mellem deres etniske ophav og kultur og deres nye danske kultur uden problemer? Jeg er overbevist om, at statsminister Neergaards ord fra 1920 ikke står helt så meget til troende i det dansk-tyske grænseland, som de åbenbart gør blandt et flertal i Folketinget. I grænselandet har man lært, at fædrelandet ikke består af et folk og et sprog, men at der er plads til forskellighed. I det øvrige Danmark har man ikke gjort sig erfaringer med den situation, før indvandringen satte ind i 1970 erne, og danskerne viste sig at have meget store vanskeligheder med den virkelighed. 3

4 Der er i den aktuelle indvandrer- og integrationsdebat al mulig grund til at beskæftige sig med det dansk-tyske grænseland, som ganske vist er perifert i forhold til hovedstaden og andre områder med mange nydanskere, men centralt i forhold til erfaringer med kulturmødet. Medlemmer af det tyske mindretal er fuldt ud integrerede i det danske samfund og fungerer naturligvis som ligeværdige borgere i enhver forstand. Mindretallet fik for nylig tilsagn om særregler, som gjorde, at de på trods af en mindre stemmeandel kunne fastholde deres repræsentation i de sønderjyske byråd efter kommunalreformen. Kan man på nuværende tidspunkt forestille sig noget lignende i resten af Danmark næppe. Plads til forskellighed og mangfoldighed er et alternativ til dagens ordnung med ensretning og krav om assimilering. Der er brug for inklusion, hvor vi tænker i muligheder og ikke i begrænsninger, når talen falder på nydanskere, og hvor vi ser en mulig læge, tømrer, ingeniør i enhver 12-årig ikke en potentiel brandstifter og terrorist, der bare kan»skrubbe ad helvede til«. Kan man forestille sig en lignende tilgang til medborgerne i grænselandet næppe. I Slesvig-Holsten har man siden 1955 undtaget det danske mindretal fra fem procents reglen i den slesvig-holstenske forfatning, således at det danske mindretal alligevel kunne opnå repræsentation i landdagen i Kiel. I grænselandet samarbejder man på tværs af en grænse, som knap nok eksisterer længere. Fortsat udvikling af samarbejdet har højeste prioritet i både Slesvig-Holsten og Region Syddanmark. I grænselandet er der gjort talrige sprogpædagogiske erfaringer om forholdet mellem modersmål og fremmedsprog. I det danske mindretal ved man, hvad det betyder at have et godt sprog på modersmålet, som ofte er tysk, inden man i skolen skal lære et nyt sprog. I grænselandet ved man noget om identitetsdannelse. Der er dansk og tysk identitet, men der er også talrige mellemformer, hvor mennesker er på vej fra noget til noget andet. Der er tale om en proces over tid, nogle gange lang tid, flere generationer. I grænselandet ved man fra både danske sprog-reskripter (tvangsindførelse af dansk som skoleog retssprog i 1850 erne) og preussisk Köller-politik (tvangsindførelse af tysk som skoleog retssprog i 1890 erne), at man kan forkorte processen ganske væsentligt og opnå det stik modsatte resultat. De danske sprog-reskripter skabte en overbevist tyskhed, og Köller-politikken en tilsvarende stærk danskhed. Dannelsen af den danske nationalstat i midten af 1800-tallet havde en del at gøre med, hvor grænsen til en tysk nationalstat skulle gå. Det dansk-tyske grænseland var motor for hele diskussionen og realiseringen af det Danmark, vi kender i dag. Et folk, et sprog men hvorfra og hvortil? Det dansk-tyske grænseland kunne, fordi det netop er et grænseland, blive en meget inspirerende motor for den aktuelle udfordring: en fornuftig håndtering af kulturmødet. Et kulturmøde, som i mange tilfælde er håndteret med begrænsninger og mistro fra alle parter, og det er i al sin enkelhed det, som vi ser resultaterne af i dag. 4

5 En undersøgelse fra Trygfonden viste, at unge nydanskere føler sig fremmedgjorte i Danmark. Det i så høj grad, at hver fjerde drømmer om at flytte ud af Danmark. Undersøgelsen pegede på nogle af de problemer, som også har været fremme før unge nydanskere føler sig diskrimineret i det danske samfund på baggrund af hudfarve, kultur og religion. De unge mangler tryghed og tillid til det danske samfund, og det danske samfund og i særdeleshed politikerne mangler åbenbart også tillid til de unge. Undersøgelsens resultater minder os endnu engang om den kurs, vi er på vej ud ad i Danmark med den seneste årrækkes grøftegravning, eksklusion og dem og os -retorik. Det bliver vi nødt til at stoppe nu! Ellers får vi en hel generation af unge, der lever i et parallelsamfund. Unge, som vi i øvrigt desperat har brug for i det danske samfund. Og lige præcis i denne situation bør vi vende blikket mod grænselandet. Politiken d. 17. juni 2008 Manu Sareen er medlem af Københavns Borgerrepræsentation (Rad), forfatter og integrationskonsulent 5

Grænsennr. 4 august 2008

Grænsennr. 4 august 2008 Grænsennr. 4 august 2008 GRÆNSEFORENINGEN for en åben danskhed Indhold Grænseforeningens formål: Det er Grænsefor enin gens formål at støtte danskheden i grænselandet, særligt syd for grænsen, at udbrede

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE

CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE Ligeledes skal hertugdømmet Sønderjylland ikke forenes med Danmarks rige og krone og ikke incorporeres deri, således at en er herre over dem begge. fra Constitutio

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

DIALOGMØDER NATIONALE MINDRETAL IDENTITET KULTURMØDEBLOG NATIONALITET ETNISKE MINORITETER MEDBORGERSKAB

DIALOGMØDER NATIONALE MINDRETAL IDENTITET KULTURMØDEBLOG NATIONALITET ETNISKE MINORITETER MEDBORGERSKAB DIALOGMØDER NATIONALE MINDRETAL KULTURMØDEBLOG NATIONALITET ETNISKE MINORITETER MEDBORGERSKAB Grænseforeningen er meget mere end Dybbølindsamling og oplysning om noget, der var. Grænseforeningen går forrest

Læs mere

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder -

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder - Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år - Det talte ord gælder - Ærede hr. udenrigsminister Steinmeier kære kollega Ærede hr. ministerpræsident Albig

Læs mere

spå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne.

spå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne. Efterårstanker Af Frode Sørensen Forhenværende folketingsmedlem, medlem af Slesvig-Ligaens bestyrelse & 6-mandsudvalget vedr. Sydslesvig Over alt i verden, hvor der som i Sønderjylland i 1920 bliver ændret

Læs mere

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1864 Slesvigs nordgrænse 1914-18 Sønderjyder i tysk krigstjeneste 1920 Sønderjylland genforenet med Danmark 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1955 København-Bonn Erklæringerne Slesvig bliver preussisk,

Læs mere

KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB

KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB Den gamle bom ved grænseovergangen Ellund Kirkevej mellem Ellund i Tyskland og Frøslev i Danmark. HVAD ER GRÆNSEFORENINGEN? Grænseforeningen, der en folkeoplysende

Læs mere

Årsmødetale den 6. juni 2009 i Frederiksstad

Årsmødetale den 6. juni 2009 i Frederiksstad Lisbet Mikkelsen Buhl Årsmødetale den 6. juni 2009 i Frederiksstad Den tredje januar i år, demonstrerede op imod 2000 menne sker i København mod vold og overgreb og for fred i Gaza. Umiddelbart efter demonstrationerne

Læs mere

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Vi bor i Sydslesvig Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Karen Margrethe Pedersen Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Skoleforening for

Læs mere

Årsmøderne fejres i år for 90. gang og mottoet denne gang er Sydslesvig en dansk fortælling.

Årsmøderne fejres i år for 90. gang og mottoet denne gang er Sydslesvig en dansk fortælling. Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder SSF s 1. Næstformand Gitte Hougaard-Werner Ved mødet på Store Vi Danske Skole Fredag den 23. Maj 2014 kl. 18.30 Ved mødet på Bøl/Strukstrup

Læs mere

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Henrik Becker-Christensen Tale ved FUEV Kongres 2014 Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Mine damer og herrer. Kære kongresdeltagere. Jeg skal overbringe jer en hilsen fra

Læs mere

jung zusammen 2015 - innovation og iværksætteri i grænselandet Evaluering

jung zusammen 2015 - innovation og iværksætteri i grænselandet Evaluering jung zusammen 15 - innovation og iværksætteri i grænselandet Evaluering Indhold Indledning... 3 Beskrivelse af jung zusammen... 3 Mål og målopfyldelse... 4 Rekruttering... 4 Højskoleopholdet... 4 Ungdomsparlamentet...

Læs mere

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 Kære venner Jeg er stolt over

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

D A N S K I G R Æ N S E L A N D E T

D A N S K I G R Æ N S E L A N D E T D A N S K I G R Æ N S E L A N D E T F I N N S L U M S T R U P Danmark har adskillige nabostater, og alligevel er vi aldrig i tvivl, når der tales om grænselandet i bestemt form. Så ved alle, at det er

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år

Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år Først og fremmest vil jeg sige tak, tak for de mange smukke ord fra Per og Inger

Læs mere

GRÆNSEPANEL OMRÅDEINITIATIV SØNDERJYLLAND HADERSLEV, SØNDERBORG, TØNDER OG AABENRAA. Regional Udviklingsplan

GRÆNSEPANEL OMRÅDEINITIATIV SØNDERJYLLAND HADERSLEV, SØNDERBORG, TØNDER OG AABENRAA. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan Grænseområdet prioriterer anerledes Grænseområdets særlige kvaliteter Kontakter på den anden side af grænsen OMRÅDEINITIATIV SØNDERJYLLAND HADERSLEV, SØNDERBORG, TØNDER OG AABENRAA

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Vær med Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Integration Det handler om at være med. Alle skal have lejlighed til at deltage i arbejdslivet og samfundslivet og gøre sig gældende - uanset ens sociale og etniske

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Folketingsmedlem Flemming Damgaard Larsen (V) Ved mødet på Kobbermølle Danske Skole Fredag den 23. maj 2014 kl. 17.00

Folketingsmedlem Flemming Damgaard Larsen (V) Ved mødet på Kobbermølle Danske Skole Fredag den 23. maj 2014 kl. 17.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingsmedlem Flemming Damgaard Larsen (V) Ved mødet på Kobbermølle Danske Skole Fredag den 23. maj 2014 kl. 17.00 Der er mange grunde

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

esvigs danske historie

esvigs danske historie esvigs danske historie Tekst- og billedredaktion: Lars N. Henningsen Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig Nr. 62 Flensborg 2009 Indhold Indledning 9 Hvad er Sydslesvig

Læs mere

Mette Bocks tale til sendemandsmødet 2014:

Mette Bocks tale til sendemandsmødet 2014: Mette Bocks tale til sendemandsmødet 2014: Da statsminister Niels Neergaard i 1920 ved genforeningshøjtideligheden på Dybbøl sagde de berømte ord - "De skal ikke blive glemt" - skrev han smuk Danmarkshistorie

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Overblik. Slides 3-4: Introduktion. Slides 5-9: Mindretallenes Hus. Slides 10-16: Mindretal i Tyskland. Slides 17-20: Mindretal i Europa

Overblik. Slides 3-4: Introduktion. Slides 5-9: Mindretallenes Hus. Slides 10-16: Mindretal i Tyskland. Slides 17-20: Mindretal i Europa MINDRETALLENES HUS Overblik Slides 3-4: Introduktion Slides 5-9: Mindretallenes Hus Slides 10-16: Mindretal i Tyskland Slides 17-20: Mindretal i Europa Slides 21-23: Afsluttende del 3/23 Introduktion Det

Læs mere

Undervisningsmateriale - Grenzen

Undervisningsmateriale - Grenzen Undervisningsmateriale - Grenzen Idé og iscenesættelse: Moqi Simon Trolin Manuskript: Peter Hugge Medvirkende: Iben Dorner, Rebekka Owe, Jesper Riefenstahl, Morten Brovn og Christine Sønderris Musikalsk

Læs mere

Det udvidede mit perspektiv

Det udvidede mit perspektiv Reportage fra et dialogmøde Sådan kan et dialogmøde foregå: Det udvidede mit perspektiv De unge kulturmødeambassadørers personlige historier om at være tosproget rykker ved gæsternes forestillinger og

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Studentertale 2012. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og

Studentertale 2012. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og Studentertale 2012 Kære studenter. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og som handler om at ændre samfund og måske historien - men en masse små ja er som er

Læs mere

Grundtvig bemærkede ganske vist, at andre lande har "langt højere bjerge" end os. Ja, hos os er bjerg jo kun bakke.

Grundtvig bemærkede ganske vist, at andre lande har langt højere bjerge end os. Ja, hos os er bjerg jo kun bakke. Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale til Folkemødet på Ejer Bavnehøj 22. august 2010 1/5 Kære alle sammen. Tak, fordi jeg må være med i dag. Det har jeg oprigtigt glædet mig til. For folkemøder på

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/ (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer )

Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/ (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer ) Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/7 2009 (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer 754 29 747) Til sidst skal det ske, at Herrens tempelbjerg står urokkeligt højt over bjergene, knejsende over højene. Folkene

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Bjarkesvej 2, 3450 Allerød Tlf: 48 10 01 00 E-mail: kommunen@alleroed.dk Telefax: 48 14 02 08 Sagsbeh. mies Lok.nr. 178 Dato: 10. november 2009 NOTAT Allerød Integrationspolitik

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Hvorfor vælge side, når der er bedst midt i mellem?

Hvorfor vælge side, når der er bedst midt i mellem? Birgitte Alfter Hvorfor vælge side, når der er bedst midt i mellem? Sydslesvig. Er jeg dansker, er jeg tysker, er jeg dansk-tysk med bindestreg? Det danske mindretal syd for grænsen er et af de klassiske

Læs mere

Tidligere minister og medlem af 6-mandsudvalget Torben Rechendorff

Tidligere minister og medlem af 6-mandsudvalget Torben Rechendorff Friluftsmødet i Garding søndag den 7.juni 2009 Tidligere minister og medlem af 6-mandsudvalget Torben Rechendorff Sådan dybest set er det en hel god dag at holde årsmøde på. Søndag den 7.juni 2009. Jeg

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Mundtlig formandsberetning PLO 2. april 2016

Mundtlig formandsberetning PLO 2. april 2016 Kære repræsentantskab Mundtlig formandsberetning PLO 2. april 2016 Hvis vi ser ca. et år frem i tiden, så skulle vi i dag meget gerne stå med en ny aftale med det offentlige. En aftale, der skal afløse

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Formand for Sydslesvigsk Forening Dieter Paul Küssner Ved mødet på Duborg-Skolen, Flensborg Lørdag den 9. juni 2012 kl. 14.00

Formand for Sydslesvigsk Forening Dieter Paul Küssner Ved mødet på Duborg-Skolen, Flensborg Lørdag den 9. juni 2012 kl. 14.00 Formand for Sydslesvigsk Forening Dieter Paul Küssner Ved mødet på Duborg-Skolen, Flensborg Lørdag den 9. juni 2012 kl. 14.00 Sydslesvig en spændende melodi Tænker jeg på Sydslesvig om natten, ligger jeg

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933. Carina Christensen Forord aus: Archive zwischen Konflikt und Kooperation Arkiver mellem konflikt og samarbejde 75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Annoncering af højskoleophold

Annoncering af højskoleophold Annoncering af højskoleophold Udvikling og gennemførelse af højskoleophold for INTERREG 4A-projektet Dybbøl 2014. Ordregiver Indhentningen af tilbud gennemføres af Region Syddanmark, der er leadpartner

Læs mere

DANSKE GYMNASIEELEVER ER OGSÅ EUROPÆERE

DANSKE GYMNASIEELEVER ER OGSÅ EUROPÆERE DANSKE GYMNASIEELEVER ER OGSÅ EUROPÆERE Kontakt: Analytiker, Sarah Vormsby +4 21 81 6 3 sav@thinkeuropa.dk RESUME Danske gymnasieelever ser sig selv som både danske og europæiske borgere og er generelt

Læs mere

Undervisningsmateriale til årsmøderne 2016

Undervisningsmateriale til årsmøderne 2016 Undervisningsmateriale til årsmøderne 2016 Kan downloades her www.syfo.de/aarsmoede/undervisningsmateriale eller www.skoleforeningen.org/aarsmoede-2016-undervisningsmateriale ÅRSMØDERNE 2016 INTRO Det

Læs mere

Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder. Find Sydslesvig. Tak for invitationen...

Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder. Find Sydslesvig. Tak for invitationen... Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Første næstformand for SSF og formand for SSF s Årsmødeudvalg Gitte Hougård-Werner Ved årsmødet fredag den 19. juni 2015 På Kaj Munk-Skolen,

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Etnohomoerne på spring og på vej

Etnohomoerne på spring og på vej Etnohomoerne på spring og på vej Det kan godt være hårdt at være både homoseksuel og etnisk minoritet. Men etnohomoerne vil ikke have medlidenhed. De vil bare have plads til at være sig selv. Af Marianne

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger

Læs mere

Rollespillet: Grænsedragningen i 1920

Rollespillet: Grænsedragningen i 1920 Rollespillet: Grænsedragningen i 1920 Indhold Grænsedragningen i 1920 - spillet om grænsen Indledning: Oversigt: Spillets faser Oversigt: Spillets grupper og personer Grupper og opgaver Hovedgruppe 1:

Læs mere

Indvandrere og kriminalitet

Indvandrere og kriminalitet Kriminalistisk Instituts Årbog 1992 Indvandrere og kriminalitet af Britta Kyvsgaard I diskussioner om indvandrere og kriminalitet har forskellige tal været fremme. I artiklen gennemgås den forskning, der

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

14 nr. 2 / april 2013

14 nr. 2 / april 2013 14 nr. 2 / april 2013 Dybbøl 2014 Region Syddanmark har taget initiativ til, at der i 2014 skal være en tydelig markering af 150-året for slaget på Dybbøl. Grænseforeningen er en af medspillerne. Regionsrådsformand

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker. Velkommen til dag 2: Find dine 10 hjerteønsker I dag skal vi tale om: Hvad er et hjerteønske? Hvorfor er det vigtigt, at vide hvad mine hjerteønsker er? Og så skal du igennem en guidet meditation, som

Læs mere

Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 229 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 229 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 229 Offentligt J.nr. j.nr. 08-067899 Dato : 3. juni 2008 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 228, 229, 230, 231

Læs mere

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt.

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt. Tekster: Es 2,2-5, Kol 1,25d-28, Joh 12,23-33 Salmer Lem 9.00: 10, 580, 54,399 Rødding 10.30:4, 318,580, 54, 438, 476, 557 Det dybe mysterium i kristendommen og vel i grunden også det, der gør, at vi ikke

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7,

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7, 1 Allehelgen: Mt.5.13-16. Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, 732. 732, 31, 549 / 571, 321v6-7, 787.... H/B.061116. Åb.21.1-7. Så vær hos os i sorgen, og lad det under ske, at vi din påskemorgen må gennem

Læs mere

En europæisk model? Nationale mindretal i det dansk-tyske grænseland 1945-2000. redigeret af Jørgen Kiihl INSTITUT FOR GRÆNSEREG 10NSFORSKNING

En europæisk model? Nationale mindretal i det dansk-tyske grænseland 1945-2000. redigeret af Jørgen Kiihl INSTITUT FOR GRÆNSEREG 10NSFORSKNING En europæisk model? Nationale mindretal i det dansk-tyske grænseland 1945-2000 redigeret af INSTITUT FOR GRÆNSEREG 10NSFORSKNING INSTITUT FUR SCH LESWI G - H 0 LSTE I N ISCH E ZEIT- UND REGIONALG ESCHICHTE

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere