NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN

Transkript

1 Per Straarup Søndergaard NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN TURBINE forlaget

2 om angstlidelser blandt unge 2009 Per Straarup Søndergaard & TURBINE forlaget 1. udgave, 1. oplag TURBINE, Århus. Grafisk design: Søren Kirkemann Fotos: Claus Haagensen, Chili foto & arkiv Printed in Hong Kong ISBN Bogen er udgivet med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler og fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, elektronisk, fotografisk og anden gengivelse eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter forudgående skriftlig aftale med rettighedshaverne. Undtaget er dog kopiering i henhold til overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy- Dan samt korte uddrag til brug i anmeldelser. Køb bogen hos boghandlerne eller i webshoppen på TURBINE forlaget Filmbyen 21, 4. sal 8000 Århus C post@turbineforlaget.dk Tlf.: Indhold 7 Forord 11 Angsten skal ikke have lov til at styre mit liv! 12 Kampgejst og en ond cirkel 12 Bliv i angsten i stedet for at flygte 14 Angsten skifter forklædning 15 Vælg en anden kanal 17 Den naturlige angst og den problematiske rest Interview med Marie, 18 år, om panikangst og generaliseret angst. 19 Den normale og den sygelige angst og den rette behandling 20 Det fede gys 21 Urgamle instinkter og fejlfortolkninger 22 Tæt sammenhæng og en lidelse der skiller sig ud 24 Livsvilkår og livsstil 25 Det store gennembrud Interview med professor Raben Rosenberg, Center for Psykiatrisk Forskning, Århus Universitetshospital, om angstens biologi, angstlidelser og behandling. 27 Jeg kan ikke lide at være i centrum 28 Ud af skolen og af ungdomslivet 30 Er jeg syg i hovedet? 31 Hård udenpå blød indeni 32 Stabilt humør men stadig plaget af panik Interview med Nadia, 17 år, om socialfobi. 35 Kærestens vold udløste en angstlidelse 36 Hvad sker der med mig? 36 Fra eufori til vold 37 Skyld og isolation 38 Selvværd forvandlet til spåner 38 Bægeret flyder over 40 Ud af forholdet, men ikke af angsten 41 En forudsigelig hverdag Interview med Malene, 21 år, om socialfobi og andre angstlidelser. 43 Angste unge lærer at tænke og handle anderledes 44 En smittende virus 45 Tryghed, problemer og forventninger 47 Viden og teknikker 47 Undersøgelse af tanker 48 Magten tages tilbage trin for trin Interview med psykolog Marianne Schøler Lind, UngLiv.dk, om kognitiv behandling af panikangst og socialfobi. 51 Med elastik i ryggen 52 Sprækker i den pæne facade 52 Alkohol = problemer 54 Fra nulpunkt til vendepunkt 56 Klap ulven! Interview med Tanja, 22 år, om panikangst. 3

3 Indhold Indhold 59 Jeg skulle være perfekt 60 Bogstaver blev til myrer 60 Umulige krav 61 En aha-oplevelse og nye tanker 64 Eksamen blandt venner 65 Frizoner og præstationszoner Interview med Lisa, 21 år, om eksamensog præstationsangst. 67 Eksamensangst starter i tankerne 69 Tanker, problemliste og leveregler 70 Tilbage til nuet 72 Opdatering af hjernens software 73 Den afgørende eksamen Interview med psykolog Lene Iversen, Kognitiv Center Fyn, om kognitiv behandling af eksamensog præstationsangst. 77 Ændret fokus gav bedre præstationer 78 Nedtur og kursus i eksamensangst 79 Det lyder dumt! 82 Små succeser 83 Ud over rampen Interview med Benjamin, 19 år, om eksamensog præstationsangst. 85 Børn og unge vokser op i en angstkultur 86 Paraplyerne klappes sammen 87 Gode venskaber og et stærkt jeg 90 Præstationer giver ikke selvværd 91 Der skal fokus på trivsel Interview med dr.phil. Per Schultz Jørgensen om angst i det moderne samfund. 93 Tvangstanker, ritualer og et bjerg af angst 94 En lykkelig tilfældighed 95 Åbenhed og sort humor 96 Big bang og jordens undergang 97 Vi ses ikke i morgen! Interview med Casper, 18 år, om OCD. 99 En hård kamp mod tankernes tyranni 100 Har vi alle lidt OCD? 102 Gener, køn og tendenser i tiden 104 Verden vælter ikke! 105 Den, der lever skjult, lever dårligt! Interview med professor Per Hove Thomsen, OCD-klinikken, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Risskov, om OCD og behandling af lidelsen. 107 Inficeret af angst for bakterier 108 Stærkt begrænset socialt liv 110 En ny erkendelse tager form 110 Angsten skal udfordres Interview med Frederik, 16 år, om OCD. 113 Bare jeg ikke er alvorligt syg! 114 Symptomer på dødelig sygdom 114 Undgåelsesteknikker og en skræmmende familielæge 116 Jagt på symptomer 116 Angst for døden 118 Masser af motion, men ikke så meget mad 119 Er du der igen, sygdomstanke! Interview med Ceri, 24 år, om sygdomsangst. 121 Angst og eksistens går hånd i hånd 122 Den reelle angst er den sværeste 124 Mon jeg lykkes med mit liv? 124 Døden giver livet mening 125 Angst rummer livspotentiale Interview med psykolog Karsten Borg Hansen om angst og eksistens. 129 Dengang Astrids verden væltede 130 Pludselig eksploderede bomben 131 Chok over alvorlig sygdom 132 Angst og uro 133 Tvunget ud af sit skjul 134 På vej mod større åbenhed Interview med Astrid, 21 år, om angst som reaktion på dødsfald. 137 Brug for hjælp? 139 Supplerende materialer 141 Links 143 Om forfatteren Læs faktabokse om: 13 Panikangst 15 Generaliseret angst 23 Angstlidelsers udbredelse 24 Det autonome nervesystem 30 Socialfobi og socialangst 31 Mobning og angst 33 SSRI-medicin (lykkepiller) 40 Bostøtte 41 Agorafobi 46 Kognitiv terapi 57 Angstforeningen 64 Mindfulness 68 Eksamensangst, præstationsangst og socialfobi 72 Grundantagelser og leveregler 79 Selvfokusering og sikkerhedsadfærd 90 Selvværd og selvtillid 96 OCD 104 ADHD 104 Tourette 115 Helbredsangst/sygdomsangst 126 Eksistentialisme 129 Tilpasningsreaktioner 132 Personlighedsforstyrrelser 4 5

4 Forord Når angsten tager magten er en bog, hvor ti unge mellem 16 og 24 år fortæller om deres angstlidelse og om kampen for at slippe af med de store begrænsninger, som den har lagt ned over deres liv. Det er meget forskelligt fra ung til ung, hvordan den ubehagelige følelse har tiltvunget sig sin dominans. Nogle har altid været generte og gennem deres barndom og ungdom mærket en stigende grad af ængstelse. Andre har udviklet en angstlidelse som en del af en reaktion på belastninger og svigt. Endelig er nogle tilsyneladende blevet ramt uden ydre årsag. En voldsom angst er pludselig slået ned som et lyn fra en klar himmel og har efterladt dem i en tilstand af chok og med en voldsom angst for angsten. De personlige beretninger bliver sat i perspektiv af interview med fagfolk, der har hver deres vinkel på angst. Der er interview om angstens biologi og væsen, om angst og eksistens, om angst i det moderne samfund og om behandling af angst. I forhold til det sidste har jeg valgt at fokusere på den kognitive tilgang, da den ifølge forskningen er den mest effektive behandlingsform. En bog om et så stort emne som angst kræver en afgrænsning. Jeg har valgt at koncentrere mig om det, der kaldes de ikke-psykotiske angstlidelser. Det er fx socialfobi, panikangst og OCD, og disse og de øvrige angstlidelser bliver defineret i bogen i den rækkefølge, de optræder. Jeg har valgt at supplere med afsnit om eksamensog præstationsangst og om tilpasningsreaktion. Begge dele er noget, som mange unge vil opleve, da der i vores moderne samfund er meget fokus på den enkeltes præstation, ligesom vi også lever i en tid med mange opbrud og pludselige forandringer. Til gengæld har jeg fravalgt enkelfobier som fx angst for at flyve, for slanger eller for tordenvejr, og jeg har jævnfør min afgrænsning også fravalgt alvorlige sindslidelser som fx skizofreni, da det jo er en psykotisk tilstand. Det skal også nævnes, at jeg ikke skelner skarpt mellem angst og frygt. Den skelnen er vigtig i filosofien, men ikke i psykologien, og i denne bog er der primært fokus på de psykologiske aspekter af angst. Ifølge Nudansk Ordbog betyder ordet angst oprindeligt at snøre sig sam- 7

5 Når angsten tager magten men, hvilket passer meget godt på den kvælende måde, som angst kan opleves på. Det er en følelse, som alle mennesker kender til. Når vi skal træffe afgørende valg og forholde os til livets grundvilkår, kan vi rammes af det særlige sug af angst, som er en uomgængelig del af tilværelsen. Mange kender også til at få svedige hænder, sommerfugle i maven eller katastrofetanker før en eksamen, en tale eller en anden vigtig præstation. Det er naturligt. Men for nogen snører det så meget sammen, at de udvikler en angstlidelse. Ifølge Sundhedsstyrelsen gælder det for cirka danskere, hvilket svarer til syv procent af befolkningen. Som det fremgår af bogen, kan angst og angstlidelser i høj grad være indlært. Det kan udvikle sig til et mønster, hvor man forsøger at flygte væk fra angsten. Men flugt og undgåelse er vand på angstens mølle. Jo stærkere man løber, desto mere intens og stærk bliver følelsen. Mange angstramte unge er ikke vidende om denne mekanisme, og de er fortvivlede, fordi de ikke aner, hvad der er galt. Nogle tror, at de har alvorlige problemer med deres fysiske helbred. Andre at de er ved at blive sindssyge. Det er også tankevækkende, at flere af bogens unge har fået sat navn på deres lidelse ved en tilfældighed. Nadia fortæller fx, at hun faldt over ordet socialangst en dag, hun sad og googlede. I Caspers tilfælde var det hans mor, der faldt over en artikel om OCD i et blad. Det understreger, at der er brug for information om emnet og at give unge en indsigt i, hvordan angsten kan tage magten. Det kaldes også for psykoeducation. Et ordsprog siger, at den, der lever skjult, lever godt. Det er måske sandt for virksomheder i skattely, mens det forholder sig lige modsat, hvis man isolerer sig med sin angstlidelse. Det er bestemt ikke noget godt liv, og det indebærer en stor risiko for, at man begynder at behandle den lidelsesfyldte tilstand med alkohol eller andre former for rusmidler. Den måde at håndtere sine problemer på kan absolut ikke anbefales. Der skal en professionel indsats til. Heldigvis er mulighederne for at få hjælp til det, der i embedsmandssprog kaldes let til moderat angst, herunder OCD blevet forbedret, og der er flere initiativer på vej i de kommende år. Der er information om behandlingsmuligheder bagest i bogen, men det anbefales, at man søger opdateret viden hos patientforeninger og myndigheder. Når angsten tager magten kan bruges på forskellige niveauer og med forskellige hensigter. Den kan læses af unge, der er interesserede i at få mere viden om emnet. Måske fordi de selv, en ven eller en af deres søskende er plaget af angst. Bogen kan også anvendes i forbindelse med tema- og projektarbejde og sundhedsundervisning i folkeskolen eller på ungdomsuddannelserne. Forældre, der har interesse for temaet og måske er berørt af det, kan også have gavn af at læse med. Det samme kan fagfolk, der arbejder med unge, og som gerne vil erhverve indsigt og baggrundsviden om denne stærke kraft, der i værste fald kan være invaliderende. Per Straarup Søndergaard 8 9

6 Angsten skal ikke have lov til at styre mit liv! - Interview med Marie, 18 år Jeg fik mit første angstanfald i et stormagasin, hvor der var meget tæt af mennesker. Pludselig fik jeg det dårligt, og var sikker på, at jeg snart ville falde om og besvime. Det var meget ubehageligt, og min eneste tanke var, at jeg skulle ud og væk i en fart, fortæller Marie. Hun er 18 år, går i 2.g og bor i nærheden af Århus. Vi har sat os i den lyse stue med vindue ud mod villavejen. Nogle små drenge udkæmper en drabelig krig, hvor de både skyder på hinanden og på forbipasserende med mirabeller. Marie har udkæmpet en anden kamp. Kampen mod angsten. Hun gik i 8. klasse, da hun blev ramt af det første anfald. Det kom uden varsel. Som hun selv siger, var der hverken sket dødsfald eller ulykker, og hun var en udadvendt pige, der havde mange venner og succes både i skolen og på fodboldbanen. Det første anfald blev fulgt af flere og altid efter samme mønster. Marie blev svimmel, fik hjertebanken, rystende hænder og svedte, mens hjernen formulerede sætninger som: Du mister kontrollen! Du besvimer! Det er farligt! Skynd dig væk! NU! Når hun gik ud af situationen, aftog angsten, og pulsen bevægede sig ned mod normalt niveau. Efter det første anfald i stormagasinet undgik jeg at komme der. Så fik jeg et anfald i en bus, og så holdt jeg op med at tage busser, og sådan blev det ved. Jeg undlod at stå i lange køer; tog ikke ind til Århus; stoppede med at dyrke sport, fordi det gav mig hjertebanken; og jeg undlod at lave fremlæggelser på klassen. Da det var allerværst, gik jeg næsten ikke i skole. Det var meget 11

7 Når angsten tager magten frustrerende. Jeg var i en periode af livet, hvor man forsøger at finde sig selv, og følte, at jeg gik i en helt forkert retning en retning hvor jeg slet ikke hørte til. Jeg havde forandret mig fra at være udadvendt og glad til at være trist og styret af negative tanker. Kampgejst og en ond cirkel Marie gik til læge for at få tjekket sit helbred og fik at vide, at alt var i orden. Sundhedsplejersken fandt heller ikke noget unormalt, da hun målte puls og blodtryk, men sagde, at de voldsomme kropslige reaktioner måske kunne være et resultat af angst. Hendes ord faldt ikke på stengrund. Marie havde nemlig søgt som en gal for at finde ud af, hvad pokker der var i vejen med hende. På nettet havde hun fundet nogle beskrivelser af panikangst og kunne se, at de matchede hendes egne symptomer. Jeg ville jo gerne være sådan en pige, der var sporty, og som var frisk på at rejse og møde nye mennesker. Derfor frustrerede det mig, at mit liv var blevet så begrænset. Det var svært at forklare andre, og jeg ønskede inderligt, at jeg fejlede noget fysisk, som folk kunne forstå. Da det var værst, turde jeg ikke være alene hjemme, og jeg havde det skidt med, at jeg belastede min familie så meget. Det var svært for dem at lave de samme aktiviteter som tidligere. De har aldrig bebrejdet mig noget tværtimod har de bakket mig rigtig meget op men alligevel følte jeg mig skyldig. Så det var en ond cirkel. Jeg havde det dårligt, og samtidig havde jeg det dårligt over at have det dårligt, forklarer Marie, mens en sørgmodig skygge glider ned over hendes ansigt. Hun er stille et øjeblik, inden hun fortsætter. Men der har også hele tiden været en del af mig, der trak i den anden retning. En stemme der sagde: Sådan skal det fandeme ikke være! Det sidste bliver sagt højt og med kampgejst i tonefaldet. Angsten skulle ikke have lov at spise Maries frihed bid for bid. Hun ville kæmpe imod. Bliv i angsten i stedet for at flygte I slutningen af 8. klasse fandt Maries forældre en psykolog, hvor deres datter kunne starte i behandling. Det er blevet til et forløb på cirka fire år. I starten var det meget intenst. Nu kan der gå måneder og halve år mellem, at hun og psykologen mødes. Marie går ind på sit værelse og kommer tilbage med nogle af de mange papirer, hun har fra samtalerne. På et af dem har hun skrevet, hvad hendes mål med behandlingen var. Marie lader de brune øjne løbe ned over papiret, mens hun remser op. Jeg vil gerne kunne shoppe med mine veninder, træne til fodbold, stå i kø i et supermarked, befinde mig i et rum med over 30 mennesker, gå gennem en tunnel og over en bro og gennemføre en fysiktime med lukket dør. Intensiteten af sine angstanfald har hun registreret på nogle skemaer, ligesom hun har skrevet både generelt om angst og specifikt om sin egen. Den har vokset sig stor og stærk, fordi Marie har fejlfortolket sine kropslige signaler. Når jeg begyndte at svede og få hjertebanken, tænkte jeg, at det var farligt, og at jeg snart ville ligge besvimet på gulvet. Den tanke har hun haft tusindvis af gange. Men det har kun været en tanke. Hun er nemlig aldrig faldet om. Så jeg har spildt rigtig mange bekymringer og tanker på noget, som aldrig er sket, siger hun med et nærmest undskyldende smil. Inde i mit hoved var det kørt op til noget, som det slet ikke var. Når jeg oplevede panikangst, fortalte mine følelser og tanker mig, at situationen var meget farlig Panikangst Panikangst er svære angstanfald, der opstår pludseligt. Hos nogle er det helt uforståeligt, hvorfor deres angst er startet. Andre har i en periode forud for de første anfald været udsat for stress eller en svær belastning fx sygdom eller problemer i familien. Under anfaldene er der voldsomme fysiske symptomer hjertebanken, svimmelhed, voldsomme hedeture og tanker som: Nu besvimer jeg! eller Nu dør jeg! Anfaldene sker tit på offentlige steder og får personen til at gå i panik. En del henvender sig på skadestuen eller til deres læge, fordi de tror, at de har hjerteproblemer. Mennesker med panikangst udvikler ofte angst for de steder, hvor de tidligere har fået et angstanfald fx et butikscenter eller en bus. Panikangst går derfor ofte hånd i hånd med agorafobi (se side 41). Angsten for nye anfald medfører, at man isolerer sig og begrænser sin færden uden for hjemmet til et minimum. Ifølge Angstforeningen og Landsindsatsen mod Angst 12

8 Når angsten tager magten som om jeg stod over for et stort og aggressivt rovdyr. Derfor skulle jeg bare se at komme væk i en fart. Men det var Maries egen misforståede opfattelse af ufarlige situationer. Nu skulle hun lære at blive i dem i stedet for at flygte fra dem. Men det er ikke noget, man bare sådan lige gør. Hun havde brug for hjælp til at kunne udholde dem og til at få kodet hjernens opfattelse om fra Alarm væk i en fart til Slap af, her er fred og ingen fare. Første skridt på vejen var at lære det, man kalder distraktionsteknik. Når jeg oplevede angst, skulle jeg lægge mærke til ting i en bestemt farve fx alle hvide ting i et lokale eller begynde at tælle baglæns fra 100. Det lagde en dæmper på min trang til hurtigst muligt at komme væk. Forklaringen på det faldende angstniveau er, at hjernen tænker nogenlunde sådan her: Hvis hun har overskud til beskæftige sig med andre ting, kan det ikke være så farligt. Så vi sænker alarmberedskabet. Det var meget ubehageligt at blive i angsten, og det var heller ikke hver gang, det lykkedes. Jeg var meget optaget af sikkerhed, og det var vigtigt for mig at vide, at jeg kunne slippe ud af situationen fx ved at ringe til mine forældre på mobilen. Efterhånden som jeg havde gjort tingene nogle gange, blev jeg mere tryg. Hvis angstniveauet var ti første gang, var det ni den næste, og sådan fortsatte det nedad. Angsten skifter forklædning Maries angst nåede sit toppunkt i slutningen af 8. klasse, men i takt med at behandlingen skred frem, blev den indre uro dæmpet. De konstante fremskridt gjorde hende glad og frigjorde energi, og det gav hende mod på at give sig selv en stor udfordring. Da jeg skulle i 10. klasse, valgte jeg en skole, der ligger inde i Århus. Det betød, at jeg skulle med bus hver dag. Måske var det skudt over målet, og jeg var i tvivl, om jeg kunne gennemføre det. Men samtidig var der den dér stemme inden i mig, der sagde: Angsten skal ikke have lov til at ødelægge mine mål og styre mit liv. Det skal fandeme kunne lade sig gøre. Det kunne det også. Maries far ledsagede hende de første gange, og da hun følte sig mere tryg, tog hun turen på egen hånd. Det var en stor sejr over den angst, der før havde lagt så store begrænsninger på hendes liv. Men den Generaliseret angst Personer, der lider af generaliseret angst, har en vedvarende følelse af uro og ængstelighed. Den kan komme til udtryk i alt fra bekymringer om, at man har glemt eller overset noget, til at man frygter, at der skal ske en stor katastrofe. I næsten alt hvad personen foretager sig, vil tankerne kredse om: Hvad kan der gå galt? Generaliseret angst ses ofte i sammenhæng med andre former for angst og minder i sine symptomer om depression. Ifølge Angstforeningen og Landsindsatsen mod Angst overgav sig ikke så let. Den antog en ny forklædning og ændrede karakter fra panikangst til generaliseret angst. Det er en udvikling, der er meget typisk, har Maries psykolog forklaret hende. Jeg fik ikke længere de meget voldsomme fysiske anfald, men var tit meget bekymret. Fx var jeg meget bange for terror på et tidspunkt, og når jeg var alene hjemme, kunne jeg være bange for, at der pludselig kom nogen. Det var en følelse af konstant uro, hvor jeg følte mig utryg, og hele tiden var på vagt overfor, om der skete noget. Vælg en anden kanal Marie kan stadig falde ned i et hul, hvor bekymringerne styrer hende. Men hun har også lært nogle teknikker til at kunne trække sig selv op ved hårrødderne. Hun kan udfordre sig selv med logisk tænkning, og så har hun at lært at skifte kanal på sin indre billedskærm. Hvis jeg er bange for terror, forestiller jeg mig det som en film inde i hovedet, og så tager jeg en fjernbetjening og skifter til noget sjovt fx Friends. Før ville jeg bare have kørt videre i det negative spor, men nu kommer jeg ud af stemningen, forklarer Marie, der også har lært at udfordre sine katastrofetanker med kritiske spørgsmål. Hvis jeg er bange for at blive ramt af terror 14 15

9 under en bustur, spørger jeg mig selv: Hvad er sandsynligheden for, at terrorister skulle vælge en bybus i Århus? Meget lille, svarer min fornuft, og så bliver min angst dæmpet. Jeg har også brugt den teknik over for min panikangst. Jeg kunne fx sige til mig selv: Du har tænkt flere tusinde gange, at du ville besvime, men det er aldrig sket. Hvorfor skulle du så gøre det nu? Den naturlige angst og den problematiske rest Marie er nået langt i kampen mod sin angst. Det har været en hård kamp, men også en lærerig proces, hvor hun har lært sig selv bedre at kende. Jeg kan kæmpe, når det virkelig gælder og har lært, at jeg kan ændre mine tanker og mit syn på tingene. Det er ikke noget, der bare ligger fast. Min empati og forståelse for andre mennesker er også blevet mere udviklet. Og så har jeg fundet ud af, at jeg har nogle gode venner og en god familie, der har bakket mig op og hjulpet mig hele vejen igennem. Efterhånden har Marie også lært at trække en linje mellem naturlig og problematisk angst. Hun kan fx godt blive lidt rød i hovedet og svede i hænderne, når hun skal læse op i en tysktime. Før kunne det have udløst et panikanfald, hvor hun ville have tænkt: Jeg besvimer, hvis jeg ikke kommer ud af klasseværelset i en fart. Nu tænker hun: Det er helt almindeligt at være lidt nervøs, når man skal læse op. Sådan er der mange, der har det. Så den type af angst accepterer Marie som naturlig. Men der er stadig en lille problematisk rest, som hun gerne vil slippe af med. Jeg er bange for at flyve og for at køre med tog. Det har noget med det indelukkede at gøre at jeg ikke kan komme ud, når jeg gerne vil. Marie er ikke i tvivl om, at begge dele skal udfordres. Spørgsmålet er bare hvornår. Hun ved fx ikke, om hun føler sig parat til at tage med på den studietur, som hendes klasse skal på i løbet af 2.g. Det er først om et halvt år, så det vil jeg ikke tænke på nu. Det er endnu en af de ting, jeg har lært at være til stede i nuet i stedet for at bekymre mig om noget, der skal ske i fremtiden. 17