Handlingsplan for øget gennemførelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handlingsplan for øget gennemførelse"

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Social- og Sundhedsskolen Syd Institutionsnummer: Dato: 31. marts 2011 Underskrift: Ebbe Lilliendal Link til skolens handlingsplan jf. Regler om kvalitetsarbejdet i uddannelserne i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (nr. 901 ) 7. stk. 3

2 Indledning Social- og Sundhedsskolen Syds hovedaktivitet er primært at udbyde de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, det vil sige grundforløb, social- og sundhedsuddannelserne og den pædagogiske assistentuddannelse. Den pædagogiske assistentuddannelse er blevet etableret på skolen i Opnåede resultater i 2010 og målsætning for Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 efter start på skolen. Af tabellen fremgår: den historiske udvikling tallene er indsat i skabelonen det eksisterende måltal (jf. handlingsplanen for 2010) og resultatet for 2010 Skolen har på baggrund af analysen af udfordringerne og evalueringen af resultaterne for 2010 fastsat de fremtidige måltal for 2011 og 2012, jf. afsnit 2. Tabel 1. Opnåede resultater i 2010 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 efter start Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål måltal 2010 resultat 2011 måltal 2012 måltal Grundforløb under ét , Hovedforløb under ét 11,5* 12 12,5** 11, *beregnet ud fra måltal for 2 uddannelser vægtet i forhold til indtag ** beregnet ud fra måltal for 3 uddannelser vægtet i forhold til indtag Tabel 2. Opnåede resultater i (fremtidige mål er skrevet i tabel 1.) Anvendes til vurdering af målopfyldelse: Afbrud uden omvalg 6 efter start Historisk udvikling Mål og resultat Måltal 2010 Resultat Sosu - grundforløb 12 11,5 11,4 Sosu hjælper 13 12,5 12,6 Sosu assistent ,6 Pgu/Pau ikke oprettet 14,5 8,3 2

3 2. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for Social - og Sundhedsskolen Syd vil i det følgende redegøre for, i hvilket omfang skolen har opfyldt målsætningen for handlingsplanen i 2010, jf. ovenstående tabel. Skolen vil således redegøre for, hvorfor/hvorfor ikke målet er nået. Generelt viser UNI-C data ændring i frafald fra 2008/9 til 2009/10, mens skolens indsats i 2010 for det meste først giver sig til kende i data for 2011/12. De markerede vurderinger baseres på UNI-C tal. Grundforløbet for sundhed, omsorg og pædagogik: Målet var at få 0,5 % flere til at gennemføre de første 6 måneder af uddannelsen. Frafaldet er mindsket med 0,6 % fra 12 % til 11,4 %. UNI-C tal indikerer at frafaldet er mindsket blandt elever over 20 år, blandt mænd og blandt elever med anden etnisk baggrund. Der er dog samtidig et øget frafald blandt unge under 20 år og blandt elever med dansk herkomst. Der er optaget 15 % flere elever i 2009/10 i forhold til 2008/9. Den samlede ændring i frafald påvirkes af et øget optag af mænd, af unge mellem 18 og 20 år og af elever med dansk herkomst. Det største frafald sker i 2009/10 i 1. uddannelsesmåned (3,2 %), mens det i 2008/9 skete i 2. uddannelsesmåned (4,7 %). Med det øgede optag af grundforløbselever har skolen fået flere elever der er i tvivl om, hvorvidt sundhed, omsorg og pædagogik er det rigtige valg for dem. Der er en stigning i andelen af elever der har læse og skrive problemer. Samtidig er der fortsat på GF en gruppe af elever der har sociale og psykiske problemer. Trin 1, social- og Sundhedshjælperuddannelsen: Målet var at få 0,5 % flere til at gennemføre de første 6 måneder af uddannelsen. Frafaldet er mindsket med 0,4 % fra 13,0 % til 12,6 %. Størst var frafaldet blandt elever under 25 år (18,6 %), mænd (18,8 %) og elever med dansk baggrund (14,2 %). Frafaldet er mindsket blandt mænd (fra 25,8 % til 18,8 %), men er øget blandt elever < 25 år (fra 17,8 % til 18,6 %) og elever med dansk baggrund (fra 14,0 % til 14,2 %). Der er optaget 20 % flere elever i 2009/10 i forhold til 2008/9. Den samlede ændring i frafald påvirkes af et øget optag af mænd, elever over 20 år, og elever med dansk herkomst. Det største samlede månedlige frafald sker fortsat i 3. uddannelsesmåned, men er her mindsket fra 9,2 % (2008/9) til 5,9 % (2009/10). Indsatsområde 2 (2010) har vist, at en samtale før optagelse på trin 1 for nogle elever kan være med til afdække, om det er Social- og Sundhedshjælperuddannelsen de vil vælge. Samtidig er der kommet øget fokus på hvilke elever, der er kvalificerede til at blive optaget. Der er fortsat en gruppe af elever, der har svært ved at omsætte teorien i praksis. Det kan ligeledes være en forklaring på, at største del af det samlede frafald sker 2 3 inde i uddannelsesforløbet. Trin 2, social- og sundhedsassistentuddannelsen: Målet var at få flere til at gennemføre de første 6 måneder af uddannelsen. Frafaldet steg imidlertid fra 10,3 % til 11,6 %. Den største stigning i frafalder sket blandt kvinder (fra 10,8 % til 11,4 %) og blandt elever over 25 år (fra 8,3 % til 12,0 %). Der er optaget 15 % færre elever i 2009/10 i forhold til 2008/9. Der er ingen væsentlige forskelle i gruppesammensætningen fra 2008/9 til 2009/10. Det største samlede månedlige frafald sker i 3. måned, og er her øget fra 2,8 % (2008/9) til 6,0 % (2009/10). Det øgede 3

4 frafald er indtrådt til trods for, at holdlærerne, de fagansvarlige og kontaktlærerne har haft et øget fokus på assistenteleverne i forhold til støttende foranstaltninger. Pædagogisk Assistent uddannelsen: Målet var at kun 14,5 % af eleverne ikke gennemførte de første 6 måneder af uddannelsen. Der var tale om et forsigtigt estimat på baggrund af viden om frafald blandt øvrige hoveduddannelser, og med viden om at det var første gang skolen oprettede pædagogisk assistentuddannelsen. Frafaldet blev kun 8,3 %. Optaget er for lille til at vi kan udtale os om frafald i de enkelte undergrupper. Holdet domineres af yngre kvinder med dansk herkomst. Det største månedlige frafald sker for PAU elever mellem 3 og 6. måned (2,2 % pr. måned). Det lave frafald kan skyldes, at kommunerne har ændret fokus på, hvilke eleverne der er kvalificeret til at blive optaget. 2.2 Skolen redegør i det følgende for effekten af indsatsen for hvert indsatsområde i handlingsplanen Redegørelsen indeholder en kort beskrivelse af den gennemførte indsats og skolens erfaring med og vurdering af hvad der har virket, hhv. ikke har virket. Der er yderligere redegjort for hvordan erfaringerne med indsatsområdet bruges i det videre arbejde med øget gennemførelse på skolen. 1. Indsatsområde: Kompetencevurdering. Målgrupper: Grundforløbselever med optag januar og august Beskrivelse af den gennemførte indsats og erfaringer med indsatsen: Kompetencevurdering er en fortsættelse af indsatsområde 1(2009). Grundforløbselever (optag januar og august 2010) og deres forældre har været inviteret til information og vejledende kompetenceafklarende samtale 3 uger før de skulle begynde GF. Elever og forældre har været meget glade for invitationen og oplevet det som et positivt tiltag, at de er blevet inviteret før skolestart. Eleverne er blevet motiveret til at starte på Social- og Sundhedsskolen Syd. Kompetenceværktøj, samtaler og fordeling af eleverne på holdene er blevet evalueret. Der er blandt lærerne enighed om, at der er tale om et godt redskab/koncept til fordeling af eleverne. Under samtalerne med eleverne har der været fokus på hvilke pædagogiske tiltag, den enkelte elev har behov for, f. eks. i form af mentor, læsevejledning, SPS m.m. Der er i begyndelse af Grundforløb afholdt stop op seancer, hvor elevernes trivsel på holdet fagligt og socialt er blevet vurderet. Vurderingen er blevet sammenholdt med elevfravær. Vi har bl.a. haft fokus på de elever, der har personlige/interpersonelle problemer, herunder elever der ikke ved hvad de vil, eller ikke føler ansvar for at gå på GF. Både de kompetenceafklarende samtaler og stop op møderne har skolen valgt fortsat med. Der er udviklet et skema til at kompetencevurdere grundforløbseleverne, før de bliver optaget på et hovedforløb. Skemaet er blevet evalueret og anvendes nu ved kontaktlærersamtaler med alle elever, mens de er på grundforløb, og inden de optages på Trin 1. Effektmåling: Målsætningen var at frafaldsprocenten i 2010 faldt med 0,5 % i forhold til 2009(UNI C data). Frafaldsprocenten er faldet med 1 %, hvilket må siges at være tilfredsstillende. 4

5 2. Indsatsområde: Personlig samtale forud for optagelse af elever på Social- og Sundhedsuddannelsen, Trin 1, med henblik på uddannelsesparathed. Målgrupper: Unge under 25 år, mænd og elever med anden etnisk baggrund der søger direkte ind på Social og Sundhedshjælperuddannelsen. Ansøgere der søger ind på uddannelsen med optag i uge 38 og 43 i Beskrivelse af den gennemførte indsats og erfaringer med indsatsen: Der har med udgangspunkt i en udviklet spørgeguide været afholdt personlige samtaler med 38 ansøgere, der på baggrund af deres skriftlige ansøgning var vurderet til optagelse på trin 1. Samtalerne har haft fokus på, hvorvidt eleverne var uddannelsesparate og havde et netværk, der kunne støtte dem under uddannelsen. Gennem samtalerne er der blevet afdækket kvaliteter og problemområder hos den enkelte elev, som ikke fremgik af den skriftlige ansøgning. Der var 5 elever, der blev vejledt til at tage GF eller et afløser job før optag på Trin 1, og en elev har af personlige årsager selv valgt at vente, blandt andet pga. alder og erfaring. Fire elever har valgt at trække ansøgningen, to efter samtalen og to efter påbegyndt uddannelse, hvor de har erfaret, at det ikke var den uddannelse, de ønskede. Fire elever kom af forskellige årsager ikke til samtalen. Konklusionen på de afholdte samtaler er, at samtalerne afdækkede at 26,5 % af de elever, der var vurderet egnet med baggrund i den skriftlige ansøgning, ikke var kandidater til at gå i gang med eller til at fuldføre uddannelse til Social- og Sundhedshjælper. 2 elever fravalgte uddannelsen, pga. andet uddannelsesvalg. Ser vi på de enkelte målgrupper: mænd, kvinder under 25 år og ansøgere med anden etnisk baggrund, så er der ikke markant forskelle på grupperne. Med udgangspunkt i gruppen af elever der har været til samtale, har der ikke været muligt at spotte elever, der har brug for en særlig pædagogisk indsats. Konklusionen er, at skolen fortsat følger de elever der har været til interview og er i gang med Trin 1. Derudover vil der på baggrund af resultaterne i indsatsområde 1, fremadrettet blive indkaldt elever til samtale, hvor den skriftlige ansøgning giver anledning til tvivl. 3. Indsatsområde: Praksis relateret undervisning målrettede læringsaktiviteter for den praksisorienterede elev på trin 1. Målgrupper: Social- og Sundhedshjælperelever fra optag januar 2011 under skoleforløb 1. Beskrivelse af den gennemførte indsats og erfaringer med indsatsen: Skolen havde og har stadig en formodning om, at elevgruppen består af mange praktikere, der kan have vanskeligt ved udelukkende at arbejde teoretisk i skoleforløbene. Eleverne kan derfor have vanskeligt ved at omsætte teorien i praksis, når de kommer ud i praktikken 8 uger efter uddannelsesstart. Det kan være en af forklaringerne på det store frafald i denne periode. En hypotese er, at en hyppigere vekslen mellem teori og praksis i højere grad kan koble læringsstoffet. Det har været skolens ønske at finde en samarbejdspartner i praksis, der vil indgå i et arbejdet og stille ressourcer til rådighed til opbygning af en øvelsesskole. Det er lykkedes. Der er blevet nedsat en styregruppe og en projektgruppe bestående af repræsentanter fra skolen og et nærliggende plejecenter. Parterne har udarbejdet en samarbejdsaftale vedr. praksisrelateret undervisning på plejecenteret. Der har i efteråret været afviklet et pilotprojekt, hvor et hold elever har haft praksisrelateret læring på plejecenteret. Pilotprojektet er blevet godt evalueret. For 2011 er der blevet udarbejdet en uddannelsesplan, hvor elever i forbindelse med undervisning i kommunikation, praktisk hjælp og aktivitet har timer på plejecenteret. Formålet er, at den praksisrelaterede læring kan være med til at frafaldet på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen mindskes. Der er tale om en læring, der måske som sidegevinst kan være med til at forebygge praksischok. Det er for tidligt på baggrund af pilotprojektet at evaluere læringsudbyttet, ef- 5

6 tersom pilotprojektet mest var en afprøvning af måden at arrangere og arbejde med praksisrelateret læring på, på et plejecenter med rigtige beboere. Både Plejecenteret og skolen er nu klar til at arbejde med hovedprojektet som bliver et indsatsområde for Det er et indsatsområde, som begge parter forventer sig meget af. Indsatsområde 3 fortsætter i Indsatsområde: Skolemiljø med fokus på læring, trivsel og styrkelse af sammenhold på de enkelte hold. Indsatsområdet Skolemiljø bestod af to projekter: 1. Etablering af studiestøttegrupper. 2. Etablering af grupper, hvor en elev hjælper en anden elev (f.eks. lektiehjælp). Ad 1. Etablering af studiestøttegrupper (studiestøttegrupper har ændret navn til trivselsgrupper). Målgrupper: Grundforløbselever, PAU - og Trin 1 elever med optag efteråret Beskrivelse af den gennemførte indsats og erfaringer med indsatsen: Det er undervisernes erfaring, at hold, hvor sammenholdet er godt og hvor eleverne trives, har et mindre frafald. Det antages, at læringen forbedres, når den enkelte elev på holdet trives. Derfor er der i foråret 2010 blevet arbejdet med, hvordan skolen kan styrke elevtrivsel gennem oprettelse af trivselsgrupper på holdene. Tre undervisere har beskrevet forslag til gruppernes sammensætning og funktion, og til elevers og underviseres roller. Der er udarbejdet en idé-mappe med ideer til aktiviteter, der kan være med til at ryste eleverne sammen i grupperne og på holdet. Ved uddannelse start, efteråret 2010, er eleverne på de enkelte hold blevet inddelt i trivselsgrupper på ca. 4-5 elever, som gensidigt er opmærksomme på hinandens indbyrdes trivsel. Der er i skoleforløbet blevet afholdt forskellige aktiviteter med fokus på trivsel hvad er trivsel? hvorfor trives eller mistrives vi? - Hvordan kan vi hjælpe hinanden til at have det godt med at gå på skolen/til at tage en uddannelse? Trivselsgrupperne er blevet evalueret i december måned. Eleverne har givet udtryk for, at det var godt straks at kunne se, hvor de skulle sidde (navneskilt) og at de blev tilknyttet en mindre gruppe. Det gav tryghed. Det har været givtigt at blive sat sammen i grupper ud fra geografien (flere har lang transport vej og har arrangeret fælles kørsel) og på tværs af alder og køn, som på en arbejdsplads hvor man også forpligter sig til trivsel og samarbejde. Det har vist sig, at en gennemgående underviser på holdet er vigtigt for at gruppernes trivselsarbejde bliver implementeret. Det har ikke altid været muligt at imødekomme dette. Med trivselsgrupperne er der også kommet mere åbenhed om konflikter på holdene. Konflikterne er blevet italesat i sammenhæng med trivslen, og det har i flere tilfælde krævet en underviser som konfliktløser. Den samlede erfaringer med trivselsgrupper gør, at skolen ønsker at fortsætte arbejdet med trivselsgrupperne som indsats i 2011, men forsøgsvis med en trivselsmedarbejder som gennemgående på et hold. Målet med indsatsen og indsatsområdets virkning: Var at fremme den sociale trivsel på holdene og herved øge elevgennemførelsen med 0,5 % på elevoptagene efteråret 2010 ud fra UNI-C tal 2011/

7 Ad. 2 Elever hjælper elever med lektiehjælp. Målgrupper: Pædagogiske assistentelever og Social- og sundhedsassistentelever med optag efteråret Beskrivelse af den gennemførte indsats og erfaringer med indsatsen: Skolen etablerede i foråret 2010 en elev-mentor ordning, hvor elever stiller sig til rådighed/eller bliver udpeget af kontaktlærere til at være mentor for en anden elev. Mentoren kom på kursus hos læsevejlederen, og efterfølgende blev der lavet en aftale/kontrakt mellem elev-mentor og mentee, der beskrev hvad samarbejdet og hjælpen gik ud på. Målet med indsatsen og indsatsområdets ønskede virkning var, at bogligt svage elever gennem elev-mentorordningen kunne får hjælp til lektier og dermed støtte til at gennemføre uddannelsen. Introduktionen til mentorordningen foregik ved, at læsevejlederen var rundt på de enkelte hold og fortalte eleverne om tilbuddet. Eleverne var umiddelbart begejstrede, og flere gav udtryk for interesse både for at blive elevmentor og få tilbudt en mentor. I juni introducerede skolen et nyt pædagogisk og fagligt tilbud til eleverne i form af Learning lab. Det er et tilbud til eleverne, hvor de dagligt mellem kl kan vælge mellem forskellige former for undervisning, vejledning og støtte, afhængig af hvad den enkelte elev har behov for. F.eks. naturfagsundervisning, undervisning i ernæring og sundhed, tilbud om hjælp i lektiecafeen, forskellige former for motions og aktivitetstilbud. I Learning lab vælger eleverne de forskellige tilbud to eller flere sammen. Det har sideløbende haft indflydelse på behovet for en elev-mentor ordningen. Eleverne har efterfølgende ikke meldt sig hverken som mentor eller mentee. Et efterfølgende spørgeskema afslørede at 20 ud af 22 elever gav udtryk for, at de gennem Learning lab havde fået mulighed for at arbejde sammen og hente hjælpe fra kammerater, og at de således ikke længere havde samme behov for en elevmentor ordning. Evaluering af indsatsområdets virkning: Med indførelsen af elevmentor mentee ordningen var det målet at frafaldsprocenten på PAU og Trin 2, skulle falde med 0,5 %. Det er ikke elevmentor mentee ordningen der er årsag til et fald i frafaldet men det kan være Learning lab, hvor eleverne i højere grad hjælper hinanden, der kan være årsag til faldet. Udviklingen af Learning lab bliver evalueret i en anden sammenhæng, hvor der også er opmærksomhed på elevernes måde at arbejde sammen på. Indsatsområdet med elevmentor og mentee afsluttes således. Indsatsområde 2009 med afslutning 2010: Projekt A: En kortlægning af Skolens sundhedsfremmeinitiativer og - indsatser og Projekt B: Ansvar for egen sundhed, 2009 og 2010 Målgruppe: Social- og Sundhedshjælper hold (optag september 2009). Beskrivelse af den gennemførte indsats og erfaringer med indsatsen: Med baggrund i Projekt A og Projekt B har Skolen arbejdet med en sundhedsfremmestrategi og en Mad og måltidspolitik. Politikken er blevet udarbejdet i en tværfagliggruppe med repræsentanter fra Skolens elevråd. I projekt B blev det tydeligt, at det var vigtigt for eleverne, at Skolen havde forskellige sundhedsfremmende tilbud til eleverne. Derfor har Skolen i det videre arbejde med KRAM T (T står for trivsel) etableret forskellige tiltag, som fremgår af nedenstående: KOST: Skolen har med bagrund i kostpolitikken igangsat forskellige initiativer ud fra de 8 kostråd, som er grundstenene i kostpolitikken. RYGNING: Skolen afholder regelmæssigt rygestopcafeer her kan 7

8 skolens elever henvende sig og få vejledning i rygestop og de kan tilmelde sig et rygestopkursus. AL- KOHOL: Skolen har i den overordnede politik bestemmelser om alkohol. Skolen vil i foråret i samarbejde med elevrådsrepræsentanter arbejde med en ny alkoholpolitik, eftersom skolen har etableret en fredagscafe. Skolen har som tidligere beskrevet etableret et nyt pædagogisk og fagligt tilbud til eleverne i form af Learning lab. Det er et tilbud til eleverne, hvor de dagligt mellem kl kan vælge mellem forskellige former for undervisning og vejledning. Det er i det tidsrum at skolen udbyder de forskellige aktiviteter bl.a. rygestopkurser. MOTION: Med baggrund i erfaringer med projektet: Ansvar for egen sundhed har skolen etableret daglig motion i Learning lab. TRIVSEL: Med bagrund i den dokumenterede viden om sammenhængen mellem trivsel og frafald arbejder skolen med trivselsgrupper som beskrevet i indsatsen for 2010 og Evaluering af indsatsområdets virkning: Med baggrund i ovenstående initiativer vurderer vi, at det har haft stor indflydelse på skolens sundhedsfremmearbejde, at skolen har fået kortlagt sundhedsfremmeinitiativer- og indsatser og har haft fokus på den enkelte elevs sundhed i forhold til det videre sundhedsfremmearbejde. Regnskab for indsatsen: Projekt A: En kortlægning af Skolens sundhedsfremmeinitiativer og - indsatser og Projekt B: Ansvar for egen sundhed, 2009 og 2010 se bilag A. I henhold til regnskabet skal Social - og Sundhedsskolen Syd tilbagebetale 7.047,50 kr. til Undervisningsministeriet. Begrundelse er bl.a. skift af underviser/tovholder to gange under projektet. 8

9 3. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer I det følgende redegør Social- og Sundhedsskolen Syd for de særlige udfordringer, skolen har vedrørende frafaldsmønstre, herunder hvilke elever der falder fra, hvornår de falder fra, og hvorfor de falder fra. Nedenstående beregninger og analyse vil efterfølgende danne baggrund for handlingsplanen for 2011 med afsæt i handlingsplanen for Analysen tager afsæt i: Udvikling i tilgang af elever Elevsammensætning i forhold til aldersfordeling Elevsammensætning i forhold til køn Elevsammensætning i forhold til herkomst Analysen er foretaget på baggrund af egne undersøgelser og data, inkl. frafaldskoderne, udtræk fra UNI - C s database, samt informationer fra undervisere, skolens uddannelsesvejledning og Ungdommens Uddannelsesvejledning. Definitioner: De anvendte data er trukket 2 fra UNI - C s forløbsstatistikker via EASY-A systemet 3. Frafaldsopgørelsen er opdelt efter: Afbrudt(mo) = med omvalg - d.v.s. at afbruddet har udmøntet sig i påbegyndelse af en anden uddannelse af samme (forløbs-)type, evt. den samme uddannelse igen, men i så fald med et hul på mere end hhv. 7 og 18 for hhv. grundforløb og hovedforløb. Afbrudt(uo) = uden omvalg - d.v.s. der er ikke registreret påbegyndelse af en anden uddannelse af samme type (EUD) indenfor hhv. 7 og 18 fra ophør af hhv. grundforløb og hovedforløb. EUD forløbsstatistik er en skoleperiodestatistik, der er gjort til en uddannelsesstatistik. Det betyder at praktikperioderne for Social- og Sundhedsuddannelserne er udeladt i opgørelsen, dvs. at skoleperioderne sættes ind fortløbende efter hinanden. Det betyder at frafald efter 6 er ensbetydende med frafald efter 6 måneders skoleperiode og ikke efter 6 måneders uddannelsestid. Nedenstående statistikker er mål for perioden 3. og 4. kvartal 2009 og 1. og 2. kvartal Statistikkerne vil blive gennemgået for Grundforløb, Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistentuddannelsen og Pædagogisk assistentuddannelsen efter henholdsvis 1, 2, 3 og 6 måneders frafald i forhold til følgende fokusområder: 2 3 Der er anvendt elevdata fra skolens 4 uddannelser med uddannelsesstart indenfor skoleåret 1. juli juni (udtræk Gfs0910_ og Hfs0910_ ) 9

10 Statistiske baggrundsdata for Social- og Sundhedsskolen Syd: Tabel 3. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2008/ / / /12 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløbet under ét * *Ikke muligt at skønne, de centrale tal er ikke fordelt på uddannelserne. Tabel 4: Fordeling efter alder: Ved uddannelsesstart og med frafald efter 1, 2, 3 og 6 afbrudt uden omvalg(uo) Tabel 4a Grundforløb Ved uddannelsens Start Frafald efter 3 Frafald efter 6-17 år (11,1) år (14,8) år (12,5) 25 + år (6,5) SUM (3,2) 12 (5,5) 17 (7,8) 25 (11,4) Tabel 4b Social og Sundheds Hjælper Ved uddannelsens Start Frafald efter 3 Frafald efter 6-17 år (14) år (21,6) år (18,6) 25+ år (7,6) SUM (1,2) 6 (1,5) 30 (7,4) 51(12,6) 10

11 Tabel 4c Social og Sundheds- Assistent Ved uddannelsens Start Frafald efter 3 Frafald efter 6-17 år (0) år (10) år (11,5) 25+ år (12,0) SUM (0) 9 (5) 20 (11) 21(11,6) Tabel 4d Pædagogisk Assistent uddannelse Ved uddannelsens Start Frafald efter 3 Frafald efter 6-17 år (5,9) år (8,3) år (8,6) 25 + år (12,5) SUM 60 0 (0) 0 (0) 1 (1,7) 5 (8,3) Tabel 4e Hovedblok samlet Ved uddannelsens Start Frafald efter 3 Frafald efter 6-17 år (11,8) år (17,2) år (14,8) 25 + år (9,3) SUM (0,8) 15 (2,3) 51 (7,9) 77(11,9) Tabel 5: Fordeling efter køn Ved uddannelsesstart og med frafald efter 1, 2, 3 og 6 afbrudt uden omvalg(uo) Tabel 5a Grundforløb Ved uddannelsens start Frafald efter 3 Frafald efter 6 Kvinder (10,9) Mænd (13,6) SUM (3,2) 12 (5,5) 17 (7,8) 25 (11,4) 11

12 Tabel 5b Social og Sundheds Hjælper Ved uddannelsen start Frafald efter 3 Frafald efter 6 Kvinder (11,4) Mænd (18,8) SUM (1,2) 6 (1,5) 30 (7,4) 51 (12,6) Tabel 5c Social og Sundheds- Assistent Ved uddannelsen start Frafald efter 3 Frafald efter 6 Kvinder (11,5) Mænd (-) SUM (0) 9 (5) 20(11) 21(11,6) Tabel 5d Pædagogisk assistentuddannelse Ved uddannelsens start Frafald efter 1 Frafald efter 2 Frafald efter 3 Frafald efter 6 Kvinder (9,0) Mænd (6,3) SUM 60 0 (0) 0 (0) 1 (1,7) 5 (8,3) Tabel 5e Hovedforløb Ved uddannelsens start Frafald efter 1 Frafald efter 2 Frafald efter 3 Frafald efter 6 Kvinder (11,4) Mænd (16,0) SUM (0,8) 15 (2,3) 51 (7,9) 77 (11,9) 12

13 Tabel 6: Fordeling efter herkomst Ved uddannelsesstart og med frafald efter 1, 2, 3 og 6 afbrudt uden omvalg(uo) Tabel 6a Grundforløb Ved uddannelsen start Frafald efter 3 Frafald efter 6 Dansk herkomst (12,2) Efterkommere (-) Indvandrere (8,9) Uoplyst (0) SUM (3,2) 12 (5,5) 17 (7,8) 25(11,4) Tabel 6b Social og Sundheds- Hjælper Ved uddannelsen start Frafald efter 2 Frafald efter 3 Frafald efter 6 Dansk herkomst (14,2) Efterkommere (0) Indvandrere (7,7) Uoplyst/ukendt (0) SUM (1,2) 6 (1,5) 30 (7,4) 51 (12,6) Tabel 6c Social og Sundheds- Assistent Ved uddannelsen start antal (%) Frafald efter 3 Frafald efter 6 Dansk herkomst (10,6) Efterkommere (0) Indvandrere (20) Uoplyst/ukendt (0) SUM (0) 9 (5,0) 20 (11,0) 21 (11,6) Tabel 6d Pædagogisk Assistentuddannelse Ved uddannelsen start Frafald efter 3 Frafald efter 6 Dansk herkomst (5,6) Efterkommere (0) Indvandrere (0) Uoplyst/ukendt (0) SUM 60 0 (0) 0 (0) 1 (1,7) 5 (8,3) 13

14 Tabel 6e Hovedforløb Ved uddannelsen start Frafald efter 3 Frafald efter 6 Dansk herkomst (12,3) Efterkommere (0) Indvandrere (12,6) Uoplyst/ukendt (0) SUM (0,8) 15 (2,3) 51 (7,9) 77 (11,9) Beskrivelse og analyse af skolens udfordringer: Social- og Sundhedsskolen Syd har fortsat en voksende søgning til Grundforløb, Social- og Sundhedsuddannelsen og Pædagogisk assistentuddannelse. Trods det øgede antal ansøgninger var andelen af optagne elever stort set uændret. Skolen optog i ,1 % af ansøgerne l og i ,9 %. I 2010 var det samlede ansøgertal 1909 elever. Der har i forhold til 2009 været en stigning på 407 elever, der har søgt om optagelse på Social- og Sundhedsskolen Syd. I 2010 blev hhv. 51,5 % og 43,2 % af ansøgerne til hhv. Trin 1 og Trin 2 optaget. På Pædagogisk assistentuddannelse blev 15,9 % af ansøgerne optaget. Tilgangen af årselever (inkl. kursuselever) er samlet vokset med 96,8 årselever, svarende til en vækst på 14,7 % i Skolens kursusafdeling er ligeledes vokset. Det har betydet, at skolen yderligere har ansat lærere og administrative medarbejdere i Der har ligeledes været behov for øget lokale kapacitet. Skolens areal er udvidet i løbet af året. Den øgede søgning til Social- og Sundhedsskolen Syd kan som i 2009 dels forklares med trepartsaftalen, og aftalen mellem staten, regionen og kommunerne om ekstra praktikpladser, hvor igennem skolen må forvente at få tilgang af elever, og dels med baggrund i følger efter finanskrisen, den stigende arbejdsløshed og den deraf følgende frigørelse af arbejdskraft. Befolkningsprognoser viser samtidig, at der i de kommende år vil være færre unge i det sønderjyske område og mange elever har lange transporttider. Det betyder, at den fremtidige rekruttering og skolestruktur således er en af skolens udfordringer. Det vil der blive arbejdet med på flere fronter. Bl.a. skal det undersøges, om der er muligheder for at tilbyde undervisning til de helt unge flere steder i området. Det er udfordringer, som Social- og Sundhedsskolen Syd har sammen med de øvrige skoler i Syddanmark. Skolen er som i 2009 med i projektet Hold fast, et projekt der gennemføres i samarbejde mellem Region Syd og Region Midt. Projektet bygger på et samarbejde mellem erhvervsskoler og gymnasieskoler og med Ungdomsvejledningen som central samarbejdspartner. Indsatserne er bl.a. Indslusning gennem styrkelse af elevernes uddannelseskendskab, afklaring og valgkompetence og Introforløb: God personlig modtagelse og uddannelsesstart. Samtidig er Skolen med i projekt Sammenhængskraft som dynamo i klasserummet, et samarbejde mellem 12 skoler i region Syd Danmark. Formålet er 95 % indsatsen og projektet har fokus på, hvordan det bedre kan lykkes at støtte sårbare, frafaldstruede unge, som ud over at være fremmede for uddannelse, slås med sociale og personlige problemer. 14

15 De elever der søger ind på Social- og Sundhedsskolen Syd kommer fra landområder, små landsbysamfund og større købstæder. Optagsområdet er hele Sønderjylland. Profilmodel analysen (www.uvm.dk, UNI-C statistikanalyse 15. juni 2009) viste, at andelen af en ungdomsårgang, der forventes at opnå en ungdomsuddannelse 5 år efter 9. klasse, i Syddanmark er faldet med ca. 2 % i forhold til øvrige regioner. Den gruppe af elever, der optages på Social- og Sundhedsskolens Syd, er dels velfungerende unge og dels unge med dominerende sociale, personlige og faglige problemer. For den sidste grupper er der tale om problemer, som er med til at vanskeliggøre elevernes mulighed for at færdiggøre en uddannelse. Derfor har skolen også fokus på denne gruppe. I det følgende vil grundforløb og hovedforløbet blive gennemgået i forhold til skolens udfordringer: Udvikling i frafald på grundforløb: Der er i 2009/10 sammenholdt med 2008/9 optaget en større andel elever mellem 18 og 20 år (fra 15,7 % til 24,6 %) og mænd (fra 12,6 % til 20,1 %), men færre elever med anden etnisk baggrund (fra 27,3 % til 23 %). Det samlede frafald er 0,6 % og lever op til målet for 2009/10 Der er et aftagende månedligt frafald gennem de første 6 måneder fra 3,2 % i 1 måned til 1,2 % pr. måned mellem 3 og 6 måned. Der er et øget frafald blandt unge under 20 år og blandt elever med dansk herkomst, et uændret frafald blandt kvinder og et mindsket frafald blandt elever over 20 år, blandt mænd og elever med anden etnisk baggrund Der er i 2009/10 dobbelt så mange under 20 der falder fra (<20: 12,2 %, 20: 7,7 %) Der er et væsentligt mindsket frafald blandt mænd i forhold til 2008/9, men et uændret frafald blandt kvinder (2009/10: mænd 13,6 %, kvinder: 10,9 %, 2008/9: mænd 20,8 %, kvinder: 10,8 %) Der er - modsat 2008/9 i 2009/10 færre elever med anden etnisk baggrund end elever med dansk herkomst der falder fra (2009/10: 10,2 % vs. 12,2 %, 2008/9: 17,6 % vs. 9,6 %). Udvikling i frafald på hovedforløb: Der er i 2009/10 sammenholdt med 2008/9 optaget en større andel elever over 20 år (fra 69,1 % til 71,7 %) og mænd (fra 6,7 % til 10,9 %), men færre elever med anden etnisk baggrund (fra 17,2 % til 16,1 %). Der er en beskeden nedgang i det samlede frafald det sidste år fra 12,0 % i 2008/9 til 11,9 % i 2009/10. Det mindskede frafald er indtrådt trods en forventet stigning på 0,5 % grundet ændret elevsammensætning og nyt uddannelsestilbud (PGU/PAU). Frafaldet er i 2009/10 størst på SOSU hjælperuddannelsen (12,6 %) og mindst på PGU/PAU uddannelsen (8,3 %). 15

16 Det største månedlige frafald sker for SOSU-hjælper elever i 3. måned (5,9 %), for SOSUassistent elever i 2. måned (6,0 %) og for PAU elever mellem 3 og 6. måned (2,2 % pr. måned). Det største frafald ses blandt elever under 25 år, mænd og elever med dansk baggrund. Frafaldet er fra 2008/09 til 2009/10 mindsket i disse 3 grupper: o Samlet er frafaldet 62 % større blandt unge < 25 år (15,1 %) sammenholdt med unge 25 år (9,3 %). Blandt unge < 25 år er frafaldet mindsket med 1,7 % over det seneste år (15,1 % i 2009/10 mod 16,8 % i 2008/9). Forskellen er i 2009/10 størst på SOSU hjælperuddannelsen (Unge < 25 år: 18,6 %, unge 25 år: 7,6 %) o Samlet er frafaldet 40 % større blandt mænd (16,0 %) sammenholdt med kvinder (11,4 %). Blandt mænd er frafaldet næsten halveret over det seneste år (16,0 % i 2009/10 mod 27,0 % i 2008/9). Forskellen er i 2009/10 størst på SOSU hjælperuddannelsen (mænd 18,8 %, kvinder: 11,4 %). o Samlet er frafaldet 5 % større blandt elever med dansk herkomst (12,3 %) sammenholdt med elever med anden etnisk baggrund (11,7 %). Blandt elever med dansk herkomst er frafaldet mindsket med 0,3 % over det seneste år (12,3 % i 2009/10 mod 12,6 % i 2008/9). 4. Særlige indsatsområder i 2011 Det er fortsat en udfordring for skolen at øge elevgennemførelsen på de enkelte uddannelser. Med afsæt i evalueringen af handlingsplanen for 2010 og ud fra UNI - C s forløbsstatistikker, og analyse og beskrivelse af skolens udfordringer, har bestyrelsen besluttet at arbejde med følgende 4 indsatsområder i prioriteret rækkefølge. Indsatsområde 1: Praksis relateret undervisning målrettet læringsaktiviteter for den praksisorienterede elev på trin 1. Beskrivelse af problemstilling: Problemstillingen er en fortsættelse fra indsatsområde 3, for Elevgruppen består af mange praktikere, der har vanskeligt ved udelukkende at arbejde teoretisk. Eleverne har derfor vanskeligt ved at omsætte teorien i praksis, når de kommer ud i praktikken 10 uger efter uddannelsesstart. Det antages at en hyppigere vekslen mellem teori og praksis i højere grad kan være med til at koble læringsstoffet. En del elever oplever et praksischok når de begynder i praktikken, det kan måske forebygges ved at introducere dem til praksis, allerede mens de er på skolen. Indsatsområde 3(2010) har dokumenteret, at det er muligt gennem et samarbejde med praksis at tilrettelægge undervisning der tager afsæt i elevernes evne til at lære på en mere praksis relateret måde. Målgrupper: Trin 1, optag 2011, hold: 1101ssh-D, 1108ssh-C, 1110ssh-A. Initiativer/redskaber: Med baggrund i evalueringen af pilotprojektet (indsatsområde 3,2010), og uddannelsesplanen for skoleforløb 1, trin 1, 2011, vurderes det, hvilke moduler der hensigtsmæssigt kan kobles med praksisrelateret læring på plejecenteret. 16

17 Disse moduler detailplanlægges og tilrettelægges med læring i praksis. Der laves aftaler med praksis (plejecenteret) og rollerne fordeles. Den praksisrelaterede undervisning i de enkelte moduler sættes i værk. Underviserne og eleverne evaluerer efter hvert modul udbyttet af læringen i praksis. Nå de enkelte moduler er afsluttet, sammenholdes resultatet af de enkelte evalueringer. Styregruppen foretager en samlet evaluering af hele forløbet med praksisrelateret læring og vurderer hvilket udbytte eleverne har opnået gennem den praksisrelaterede undervisning. Målet med indsatsen og indsatsområdets virkning: At frafaldet på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen mindskes gennem læring via praksis. En læring der måske som sidegevinst kan være med til at forebygge praksischok. At eleverne oplever en øget motivation og læring igennem en praksisrelateret undervisning. At frafaldet inden overgangen til praksis (2 måneder inde i uddannelsen) mindskes med 1 %. At muligheden for at tilrettelægge den teoretiske del af Social- og Sundhedshjælperuddannelsen på en mere praksis relateret måde afsøges. At samarbejdet med Plejecenteret Møllemærsk udbygges udover pilotprojektet. Varighed: Optag januar 2011 til marts 2012 før endelig afrapportering. Evaluering af indsatsområdets virkning: At frafaldet efter 2. måned i uddannelsen på det pågældende hold, mindskes med 1 % belyst gennem udtræk fra UNI - C s forløbsstatistikker for perioden 2011/12 og 2012/13 sammenholdt med perioden 2008/9. Sammenligne frafaldet på 2 hold med samme optagelsesdato: hold: 1108ssh-A og 1108ssh-B. Indsatsområde 2: Læringsstile og praksisrelateret læring. Beskrivelse af problemstilling: I arbejdet med praksisrelateret læring kom der fokus på den teoretiske tilgang til hvordan elever lærer bedst. Hvilke elever udgjorde målgruppen for arbejdet med det teoretiske stof i praksis på plejecenteret Møllemærsk? Dvs. at det handler om hvordan man individualiserer undervisningen for at effektivisere læringen. Hvordan kan underviseren afdække hvordan eleven lærer bedst for herefter at tilrettelægge undervisningen? Hvis eleven ved hvordan han/hun lærer bedst, bliver det lettere at klare lektierne og opgaveløsningen 4. I samarbejde med fastholdelseskaravanen har vi valgt at arbejde med den problematik, som vi gerne nu vil have som et indsatsområde i handlingsplanen. Målgrupper: Tre underviserteams: Team 2, team 3 og team 5 og der ud fra valgte undervisere deltager i udviklingsarbejdet. Initiativer /redskaber: - At alle tre team får en fælles viden om læringsstile. - At 7 udvalgte undervisere deltager i et udviklingsarbejde med læringsstile. 4 Lena Bostrøm. En introduktion til læringsstile. Bearbejdet til dansk af Svend Erik Schmidt. 17

18 - At kortlægge sammenhængen mellem læringsstile, praksisrelateret læring og elevernes måde at lære på. - At udvikle og afprøve materialer der kan afdække elevprofilerne i forhold til læring. - At udvikle og afprøve undervisningsmaterialer der kan bruges til de enkelte læringsstile. - At afholde en temadag for skolen, hvor skolens undervisere præsenteres for resultatet af udviklingsarbejdet. Målet med indsatsen og indsatsområdets virkning: At underviserne bliver bevidste om sammenhængen mellem læringsstile og den praksisrelaterede læring. At underviserne bliver afklaret med i hvilket omfang og i hvilke situationer de kan anvende læringsstile og tilrettelægge undervisningen i klasserummet eller i praksis med henblik på at mindske frafaldet. At de tre teams udvikler værktøj som præsenteres på pædagogisk dag. Derefter anvender team 2, 3 og 5 disse værktøj på deres respektive hold. Der vælges et hold pr. team som følges. At eleverne lærer igennem de forskellige læringsstile. At eleverne oplever succes, fordi de er blevet bevidste om egen læringsstil, og dermed øger gennemførelsen. At underviserne og eleverne gennem et spørgeskema evaluerer hvilken effekt arbejdet med praksisrelateret læring har haft. Varighed: Primo februar 2011 til februar Evaluering af indsatsområdets virkning: At frafaldet i skoleforløb 1 på de pågældende hold, mindskes med 1 % belyst gennem udtræk fra UNI - C s forløbsstatistikker for perioden 2011/12 og 2012/2013 sammenholdt med perioden 2008/9. Indsatsområde 3: Trivselsgrupper. (Navneændring fra studiestøttegrupper) Beskrivelse af problemstillingen: Problemstillingen er en fortsættelse af indsatsområde 4.1, I efteråret 2010 blev der på de enkelte hold arbejdet med trivselsgrupper. Det har været trygt for eleverne at blive sat sammen i grupper fra den første dag. Eleverne har været sat sammen på tværs af alder og køn, som på en arbejdsplads hvor man også forpligter sig til trivsel og samarbejde. Men det har vist sig, at en gennemgående underviser på holdet er vigtig for gruppernes trivselsarbejde. Det har ikke altid været muligt at imødekomme dette. Med trivselsgrupperne er der også kommet mere åbenhed om konflikter på holdene. De er blevet italesat i sammenhæng med trivslen, og det har i flere tilfælde krævet en underviser som konfliktløser. Den samlede erfaringer med trivselsgrupper gør, at skolen ønsker at fortsætte arbejdet med trivselsgrupperne som indsats i 2011, men med en trivselsvejleder, som også kan være med til at arbejde med konflikthåndtering, som forsøg på det ene hold. Målgrupper: Trin 1 hold: 1104ssh-d med trivselsvejleder. Der fortsættes ligeledes med trivselsgrupper på PAU, GF og trin 1. Initiativer/redskaber: Ved uddannelsens start inddeles eleverne i trivselsgrupper af 4-5 elever. Til trivselsgrupperne knyttes en trivselsvejleder, som er en ekstern underviser, der ikke har indblik i den enkelte elev og det enkelte 18

19 hold. Trivselsvejlederen deltager i grupperne de første gange og arbejder med den anerkendende og værdsættende samtale, så temaerne i grupperne handler om at sætte fokus på ressourcer, muligheder, drømme og visioner. Målet er at have fokus på, hvad der lykkes for eleverne og hvorfor. Når trivselsvejelederen vurderer at grupperne har implementeret den anerkendende relation og samtaleform, bliver de selvkørende. Trivselsvejlederen vil efterfølgende lave et trivselstjek i de enkelte grupper, og der vil i undervisningen bliver arbejdet med konflikthåndtering. Inden eleverne afslutter 1. Skoleforløb, vil trivselsvejlederen evaluere med grupperne og arbejde med, hvordan eleverne i de enkelte trivselsgrupper kan bruge hinanden i praktikken. De øvrige uddannelser arbejder videre med trivselsgrupper som hidtil, men med opmærksomhed på kontinuitet og konflikthåndtering. (Det er ikke aktuelt muligt at sætte en trivselsvejleder på flere hold). Målet med indsatsen og indsatsområdets virkning: Et godt undervisningsmiljø betyder mindre frafald! Det viste en kvantitativ analyse og dokumentation af elevernes syn på undervisningsmiljøet. Det sociale undervisningsmiljø har en direkte betydning for, om skolerne evner at fastholde eleverne i uddannelserne 5. Det er målet, at Skolen gennem det fortsatte arbejde med trivselsgrupperne og ved at tilknytte en ekstern underviser til holdet som vejleder kan opnå, at eleverne bliver i stand til at opbygge et socialt undervisningsmiljø, hvor den enkelte elev gennem samtalen sætter fokus på relationer, fælles forståelse og tilkendegivelse af anerkendelse. At eleverne kommer til at udvise ansvar og forpligtelse over for hinanden og får arbejdet med redskaber, der kan hjælpe dem med at løse evt. konflikter. Varighed: Optag januar 2011 til januar Evaluering af indsatsområdets virkning: At frafaldet på de pågældende hold, mindskes med 1 % belyst gennem udtræk fra UNI - C s forløbsstatistikker for perioden 2011/12 og 2012/2013. Indsatsområde 4: Sammenhæng og forberedelse til trin 2. Beskrivelse af problemstilling: I dag oplever en del elever, der har taget en social-og sundhedshjælperuddannelse og går videre på Social- og Sundhedsassistentuddannelsen, at der er et stort spring mellem det faglige niveau på trin 1 og trin 2. Nogen elever oplever at kravene stiger i en grad, så de i nogen sammenhænge er på nippet til eller opgiver pga. øget pensum og øgede krav til det faglige niveau faglig forskrækkelse. Er det muligt at sammensætte hold på trin 1, som med baggrund i elevernes motivering og faglige tilgang har et ønske om at fortsætte på trin 2. Formålet er at have fokus på det faglige niveau og niveaustigningen mellem hjælper- og assistentuddannelsen mhp. at forebygge, at eleverne falder fra. Målgrupper: Elever der optages på trin 1: April hold c eller d. Initiativer /redskaber: - Alle elever, der er optaget på trin 1 (april), får et brev fra skolen hvor de blive bedt om at skrive, hvorvidt de på et tidspunkt vil gå videre fra trin 1 til trin 2. - På baggrund af besvarelserne og ønsket om at gå videre med uddannelsen til assistent bliver eleverne holdsat. 5 Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, offentliggjort i Undersøgelse blandt erhvervsskoler. Undervisningsmiljøets betydning for frafald. 19

20 - Holdet bliver koblet på et underviserteam, der har både trin 1 og trin 2. - Ambassadører blandt assistenteleverne informerer klassevis social - og sundhedshjælpereleverne, inden de søger assistentuddannelsen. - Uddannelsesvejlederen besøger holdet og fortæller om, hvordan en ansøgning assistentuddannelsen kan skrives og informerer om de gennerelle forhold og krav. - Eleverne kompetenceafklares på trin 1 før optagelse på trin 2. Der tages kontakt til kontaktlærerne og skolevejledningen og registreret fravær kommer til at indgå i kompetenceafklaringen. - De uddannelsesansvarlige i kommunerne udtaler sig om Social- og Sundhedshjælpereleverne, mhp. om de er klar til at gå videre til assistentuddannelsen. - Eleverne sættes på et fælles hold. - Underviserne arbejder bevidst og målrettet på trin 1 med at forebygge at eleverne når de begynder på trin 2 oplever faglig forskrækkelse gennem øget pensumkrav og øget kompleksitet. Målet med indsatsen og indsatsområdets virkning: - At frafaldet nedsættes ved at underviserne arbejder med sammenhængen mellem trin 1 og trin 2 for at forebygge faglig forskrækkelse på trin 2. Der planlægges efter, at: der er en øget sammenhæng og jævn niveaustigning. der er gennemgående undervisere. eleverne er afklarede inden studievalg til assistentuddannelsen. eleverne er kompetencevurderet før trin 2. Skolen kan ikke garantere at elever fra trin 1 kommer direkte videre på trin 2. Varighed: Optag April 2011 til Marts 2013 Evaluering af indsatsområdets virkning: At frafaldet på de pågældende hold, mindskes med 1 % belyst gennem udtræk fra UNI - C s forløbsstatistikker for perioden 2011/12 og 2012/

21 Indsatsområde 4, Handlingsplanen Regnskab for: projekt: Ansvar for egen sundhed. bilag A Forbrugt tid Differens Antal timer Inden projektstart: Studietur til SOSU Århus. Etablering af og mødeaktivitet i projektgruppe: - Udarbejdelse af undervisningsplan for det udvalgte social- og sundhedshjælperhold. - Forberedelse af og selve orienteringen om projekt til alle skolens ansatte. - Implementering af Sundhedsstrategi. - Introduktion af nye undervisere til projektet og opsamling. I alt Projekt: Koordinering/tovholderfunktion Udarbejde sundhedsprofiler Opfølgende samtaler midtvejs Afsluttende samtaler Studietur blev ikke mulig at gennemføre. 210 timer - 28 timer + 12 timer 194 timer 130 timer I alt 324 timer Bearbejdning af resultater: Evaluering med undervisere der rejser. Koordinering med nye undervisere. Evaluering med undervisere og elever på social- og sundhedshjælperholdet. Udarbejdelse af skriftlig evaluering, indhentning af data og dokumentation. 20 timer + 14 timer I alt antal timer: Omregnet til kroner (358 timer a kr. 336,00) Søgt: 360 timer ~ ,00 kr. Brugt: 358timer ~ ,00 kr. Rest: 358 timer 672,00 kr. 21

22 Andre udgifter: Søgt: 1.500,00 kr. Kørsel, studietur til Aarhus (1000 kr.), forplejning, mødeaktivitet Administrationsomkostninger (500 kr.) Turen blev ikke gennemført. Brugt 500, 00 kr. til Forplejning, mødeaktivitet Administrationsomkostninger Rest Materiel: Søgt ,00 kr. (Der er taget udgangspunkt i MO- SU. DK anbefalinger for udstyr. Brugt Rest ,50 kr. I alt ansøgt om ,00 kr. I alt forbrugt ,50 kr. Beløb til tilbagebetaling: Højdemål: 805,00 kr. Ergonometercykel ,00 kr. Søjlevægt 4.580,00 kr. Blodtryksapparat 775,00 kr. Manchet BT 450,00 kr. Body fat Monitor 1.320,00 kr. Fragt 249,00 kr. Fitness og massagebolde 5.465,50 kr. Skråbrædt 400,00 kr. Skridttæller 4.080,00 kr. Rest i antal timer: 672,00 kr. Rest i udgifter til kørsel: 1.000,00 kr. Rest til materialer: 5.375,50 kr kr ,00 kr ,50 kr ,50 kr. 22

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Sosu-uddannelserne 2009 Bilag med Vejledning til beregning af frafaldsprocent er korrigeret 15. januar 2009. Institutionens navn: Social- og Sundhedsskolen Syd Institutionsnummer:

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE. Erhvervsuddannelserne

HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE. Erhvervsuddannelserne HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg Institutionsnummer: 787409 Dato: 15.04.2011, Version 2 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Social- og sundhedsuddannelserne 2010 Institutionens navn: Social- og Sundhedsskolen Syd Institutionsnummer: 545406 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Link til

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole ( skovskolen) Institutionsnummer: 147431 Dato: 18/3 2011 Underskrift: (bestyrelsesformand)

Læs mere

Vi vil se på hvilke tiltag der har virket og hvilke tiltag der skal justeres eller udfases.

Vi vil se på hvilke tiltag der har virket og hvilke tiltag der skal justeres eller udfases. Indledning I denne handlingsplan har vi arbejdet med de udfordringer vi på Gråsten Landbrugsskole har i forbindelse med øget gennemførelse på vore uddannelser. Vi vil se på hvilke tiltag der har virket

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse 2008 Erhvervsuddannelser og faglært landmand Dansk Center for Jordbrugsuddannelse Institutionsnr. 751314 og Vejlby Landbrugsskole Institutionsnr. 751310 (under fusion)

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser på 2009 1 Institutionens navn: Institutionsnummer: 183407 Uddannelsescenter København Vest Dato: 28/2-2009 Underskrift: Underskrevet: Ole Bundgaard

Læs mere

Evaluering mentorordning ved Randers Social- og Sundhedsskoles afdelinger i Randers og på Djursland

Evaluering mentorordning ved Randers Social- og Sundhedsskoles afdelinger i Randers og på Djursland Evaluering mentorordning ved Randers Social- og Sundhedsskoles afdelinger i Randers og på Djursland Til LBR i Randers, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs kommuner 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Randers...4

Læs mere

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske

Læs mere

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse VTU 14 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Social- og sundhedsskolen Silkeborg Svarprocent: 84% (26 besvarelser ud af 31 mulige) Skolerapport Introduktion Indholdsfortegnelse Indledning og datagrundlag

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: SOSU C Social- og SundhedsuddannelsesCentret Institutionsnummer: 153408 Indsæt link til skolens handlingsplan 2011 1

Læs mere

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg. 10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal

Læs mere

Indledning. Sagsnr. 105.47E.251

Indledning. Sagsnr. 105.47E.251 Indledning I 2010 er det tredje gang, at skolen skal indsende en handlingsplan for øget gennemførelse. Skabelonen følger i store træk strukturen fra de to forrige år. Som i 2009 kan skolerne også i 2010

Læs mere

2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012

2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012 12 Elevtrivselsundersøgelsen December 12 For erhvervsuddannelserne Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Svarprocent: 91% (59 besvarelser ud af 646 mulige) Skolerapport Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen

Læs mere

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde Møde i Erhvervs, Vækst, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Indhold Ungepolitik Unge i Jobcentret Uddannelse Kriminalitet Kontanthjælpsreformen

Læs mere

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse. 2SO JYHGUIUHPU\NNHWNRPSHWHQFHYXUGHULQJSn HUKYHUYVXGGDQQHOVHUQH %DJJUXQG Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse.

Læs mere

Strategi for erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole 2008-2010.

Strategi for erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole 2008-2010. Strategi for erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole 2008-2010. Indledning Det er fra politisk side meldt ud, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det har også en betydning

Læs mere

Derudover bør der findes en løsning så kvaliteten i uddannelsen kan fastholdes trods evt. frafald.

Derudover bør der findes en løsning så kvaliteten i uddannelsen kan fastholdes trods evt. frafald. ÅRSRAPPORT 2015 Årsrapport! Kombineret UngdomsUddannelse Vestsjælland etablerede sig, implementerede og pågyndte drift med første hold elever på Kombineret UngdomsUddannelse med uddannelsesstart 3. august

Læs mere

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte. Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Hæftet bygger på EVA s evalueringsrapport

Læs mere

Notat. Status - ungeindsatsen 2. kvartal 2013

Notat. Status - ungeindsatsen 2. kvartal 2013 Notat Status - ungeindsatsen 2. kvartal 213 I budget 213-16 blev der afsat en innovationsblok på 1,5 mio. kr. årligt til en styrket indsats over for unge. Dette forventes, at medføre en besparelse på 1

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Kold College (Dalum UddannelsesCenter) Institutionsnummer: 461305 Dato: 1. marts 2011 Thomas Johansen, Formand for bestyrelsen

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

Evaluering af EUD10, 2016. EUD10-forløbet i elevperspektiv

Evaluering af EUD10, 2016. EUD10-forløbet i elevperspektiv Evaluering af EUD10, 2016 EUD10-forløbet i elevperspektiv ECALUERING AF EUD10, 2016 EUD10-forløbet i elevperspektiv FORMÅL 3 METODEVALG 3 HVAD ER EUD10? 3 EUD10 i Næstved 4 Eleverne i EUD10 4 Hvorfor har

Læs mere

Referat fra skolepraktikrådsmøde torsdag d. 10.september fra kl. 8.30 13.30

Referat fra skolepraktikrådsmøde torsdag d. 10.september fra kl. 8.30 13.30 Referat fra skolepraktikrådsmøde torsdag d. 10.september fra kl. 8.30 13.30 Fra praksis: Bente Juulsgaard(BJ), Birgit Søndergaard(BS), Irene Winther(IW), Ruth Skriver (RS), Vera Larsen(VL), Anette Dippel

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Social- og Sundhedsskolen, Fredericia-Horsens Institutionsnummer: 607410 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt

Læs mere

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N www.sosuesbjerg.dk University College Syddanmark

Læs mere

sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Lære sammen Arbejde med mennesker Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent

sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Lære sammen Arbejde med mennesker Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Socialog sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Lære sammen Arbejde med mennesker LÆRE SAMMEN SOCIAL- OG SUNDHEDS- UDDANNELSEN UDDANNELSE

Læs mere

Indholdet i samarbejdsaftalen Aktiviteterne i skemaet er forsøgt beskrevet nogenlunde i den rækkefølge, procedurerne skal udføres.

Indholdet i samarbejdsaftalen Aktiviteterne i skemaet er forsøgt beskrevet nogenlunde i den rækkefølge, procedurerne skal udføres. Rettet februar 2014 Samarbejdsaftale mellem Social- og Sundhedsskolen Esbjerg, Billund, Esbjerg, Fanø, Varde, Vejen og Ringkøbing-Skjern kommuner, Sydvestjysk Sygehus samt behandlings- og socialpsykiatrien.

Læs mere

Ungestrategi. - Flere unge i Albertslund skal gennemføre en ungdomsuddannelse

Ungestrategi. - Flere unge i Albertslund skal gennemføre en ungdomsuddannelse Ungestrategi - Flere unge i Albertslund skal gennemføre en ungdomsuddannelse Sundheds- og Socialforvaltningen og Børne- og Undervisningsforvaltningen Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertlund

Læs mere

Delaftaler for Syddansk Uddannelsesaftale. - sådan sikrer vi i fællesskab, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse

Delaftaler for Syddansk Uddannelsesaftale. - sådan sikrer vi i fællesskab, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse Delaftaler for Syddansk Uddannelsesaftale - sådan sikrer vi i fællesskab, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse September 2009 Indholdsfortegnelse Syddansk Uddannelsesaftale: ambitioner, formål,

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Frederikshavn Handelsskole Institutionsnummer: 813402 Dato: 12.4.2011 Underskrift: (formand for bestyrelsen) Ejvind

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse. Erhvervsuddannelserne

Handlingsplan for øget gennemførelse. Erhvervsuddannelserne Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2009 Institutionens navn: Djurslands Erhvervsskoler Grenaa Handelsskole og Grenaa Tekniske Skole Institutionsnummer: 707403 Dato: 19. februar

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Undervisningsministeriet, Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser, februar 2008 Sagsnr.: 086.182.021 Handlingsplan for øget gennemførelse De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser 2008 Institutionens

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Undervisningsministeriet, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser, januar 2008 Sagsnr.: 086.182.021 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser og faglært landmand 2008/2009 Institutionens

Læs mere

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse VTU 14 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Hansenberg Svarprocent: 38% (31 besvarelser ud af 786 mulige) Skolerapport Introduktion Indholdsfortegnelse Indledning og datagrundlag Tilfredshed og Det fremtidige

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål for

Læs mere

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus 1. Evaluering af indsatsen Der ønskes en kvalitativ og kvantitativ evaluering. 1.1 Kvantitativ evaluering: Tabel 1 skal anvendes til at vise konkret, hvor langt det

Læs mere

1. Onboarding og uddannelse

1. Onboarding og uddannelse Den systematiske sygefraværsindsats i MSO skal sikre, at målet om 9,5 sygefraværsdage pr. medarbejder i 2016 nås. Målet skal nås gennem en række fokusområder og konkrete indsatser, som er beskrevet i denne

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på SOPU. Kvalitetsenheden 21-03-2012

Kvalitetsarbejdet på SOPU. Kvalitetsenheden 21-03-2012 Kvalitetsarbejdet på SOPU 2012 Kvalitetsenheden 21-03-2012 Indholdsfortegnelse Formål med kvalitetsarbejdet s. 1 Kvalitet på SOPU s. 1 Sammenhæng med skolens vision s. 2 Model for kvalitetsudvikling s.

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Kjærgård Landbrugsskole Institutionsnummer: 557302 Journalnr: 090.30K.391 Dato: 28. februar 2012. Underskrift: (bestyrelsesformand)

Læs mere

Handleplanen for HG/EUD/EUX Business Ballerup for skoleåret 2015 2016 er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handleplan.

Handleplanen for HG/EUD/EUX Business Ballerup for skoleåret 2015 2016 er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handleplan. Handleplanen for HG/EUD/EUX Business Ballerup for skoleåret 2015 2016 er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handleplan. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Dette

Læs mere

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Det er almindelig kendt, at regeringen har en målsætning om,

Læs mere

1. Opnåede resultater i 2010 og målsætning for 2011-2012

1. Opnåede resultater i 2010 og målsætning for 2011-2012 1. Opnåede resultater i 2010 og målsætning for 2011-2012 1.1. Historisk udvikling og opnåede resultater Tabel 1. Opnåede resultater i 2010 og målsætning for 2011-2012 Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start

Læs mere

Politisk udvalg/ opfølgningsredegørelse. Børn- og Ungeudvalget

Politisk udvalg/ opfølgningsredegørelse. Børn- og Ungeudvalget Kerneområde/ effektmål Flere kommer i uddannelse og job (Udvikling og Læring) Gennemførsel af ungdomsuddannelse Børn lærer mere og er mere kompetente (Udvikling og Læring) læring Politisk udvalg/ opfølgningsredegørelse

Læs mere

Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg

Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg PKRI/17-06-2014 Disposition Indledning Lovgrundlaget Den kommunale synsvinkel: mål for opgaveløsningen o Forberede til EGU og derefter EUD o Erhvervstræning med henblik

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

Samarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse.

Samarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse. TEC, Hvidovre 18. januar 2012 Samarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse. Samarbejdsmodellen involverer TEC Hvidovre og jobcentrene i Vallensbæk/Ishøj,

Læs mere

Referat fra ekstraordinært Skolepraktikrådsmøde fredag d. 11.marts 2016 fra kl. 8.30 12.30.

Referat fra ekstraordinært Skolepraktikrådsmøde fredag d. 11.marts 2016 fra kl. 8.30 12.30. Referat fra ekstraordinært Skolepraktikrådsmøde fredag d. 11.marts 2016 fra kl. 8.30 12.30. Fra praksis: Bente Juulsgaard(BJ), Irene Winther(IW), Ruth Skriver(RS), Anette Dippel Larsen(ADL), Susanne Pallesen(SP),

Læs mere

Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen

Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen Notat Sagsnr.: 2014/0001359 Dato: 22. april 2014 Titel: Mentorindsats i Jobcenter Halsnæs Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen Halsnæs Jobcenter

Læs mere

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT

Læs mere

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 28.10.13. Aarhus Kommune

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 28.10.13. Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 28.10.13 Implementering af kontanthjælpsreformen Omsætning af kontanthjælpsreformen i Aarhus Kommunes Beskæftigelsesforvaltning.

Læs mere

2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer

2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer 2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Skolen redegør for de særlige udfordringer, den har vedrørende frafaldsmønstre på skolen, herunder hvilke elever der falder fra, hvornår de

Læs mere

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne, pædagogisk assistentuddannelse

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne, pædagogisk assistentuddannelse Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne, pædagogisk assistentuddannelse Indledning har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et hovedforløb, henholdsvis pædagogisk assistentuddannelse,

Læs mere

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE Underviservejledning Idegrundlag Ideen med projektet er, at mellemstore virksomheder med 50-250 ansatte bliver i stand til at indføre arbejdsmiljøledelse med afsæt i ulykkesforebyggelse med en relativt

Læs mere

Metode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken

Metode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken Metode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken Generelt om datakilder i praktikpladsstatistikken Praktikpladsstatistikken er udarbejdet på baggrund af de registreringer som erhvervsskolerne har foretaget

Læs mere

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Flerårsaftale for de erhvervssrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012 (5. november 2009) Aftale om flerårsaftale

Læs mere

Opfølgningsplan. Gymnasiet HTX Skjern. Overgang til videregående uddannelse

Opfølgningsplan. Gymnasiet HTX Skjern. Overgang til videregående uddannelse Opfølgningsplan Gymnasiet HTX Skjern Overgang til videregående uddannelse 2015 Baggrund for de iværksatte indsatser: Overgang til videregående uddannelse Gymnasiet HTX Skjern har, med udgangspunkt i opgørelsen

Læs mere

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013 Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013 Evaluering af mål A: Fokus på brugerindflydelse På Hjortens årlige seminar på Sølyst tilbage i 2011 var der generel enighed om, at der er

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 89% (7 besvarelser ud af 79 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

U erne 2010 Vildbjerg Skole Bjørnkærvej 2 7480 Vildbjerg

U erne 2010 Vildbjerg Skole Bjørnkærvej 2 7480 Vildbjerg U erne 2010 Vildbjerg Skole Bjørnkærvej 2 7480 Vildbjerg Tlf: 96287700 www.vildbjerg-skole.dk Kvalitetsrapport for Vildbjerg Skole - Herning Kommune, Børn og Unge Side 1 af 5 U. Pædagogiske processer -

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2016-17. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2016-17. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2016-17 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KLASSE - DIT VALG! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

Lærervejledning. For afvikling af prøver og censorvirksomhed

Lærervejledning. For afvikling af prøver og censorvirksomhed For afvikling af prøver og censorvirksomhed 1. Indholdsfortegnelse Indhold 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Afgivelse af standpunktsbedømmelse... 3 Ved ikke-bestået standpunktsbedømmelse i et grundfag eller

Læs mere

1. Godkendelse og underskrivelse af referatet fra mødet den 08.02.10 2. Godkendelse af dagsorden og evt. tilføjelser

1. Godkendelse og underskrivelse af referatet fra mødet den 08.02.10 2. Godkendelse af dagsorden og evt. tilføjelser Dagsorden til møde i bestyrelsen ved Social- og Sundhedsskolen Syd torsdag den 18.marts 2010 kl. 14.30 18.00 i mødelokalet ved direktørens kontor. PriceWaterhouseCoopers ved Niels Villadsen og Hanne Jansfort

Læs mere

Bilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning

Bilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning Bilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 KORT BESKRIVELSE AF OPGAVEN... 3 1.2 FORMÅL MED OPGAVEN... 4 1.3 BAGGRUND... 4 1.4 MÅLGRUPPE FOR OPGAVEN...

Læs mere

VIRKSOMHEDSTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2014 OPSAMLING SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS

VIRKSOMHEDSTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2014 OPSAMLING SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS VIRKSOMHEDSTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2014 OPSAMLING SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS 1 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse 2014 - opsamling Introduktion Som et led i Social- og Sundhedsskolen

Læs mere

VELKOMMEN SOM PRAKTIKVEJLEDER FOR PAU ELEVER...3 INDBERETNING OG HÅNDTERING AF SYGDOM, FERIE MV.:...5

VELKOMMEN SOM PRAKTIKVEJLEDER FOR PAU ELEVER...3 INDBERETNING OG HÅNDTERING AF SYGDOM, FERIE MV.:...5 Håndbog for praktikvejledere PAU Indhold: VELKOMMEN SOM PRAKTIKVEJLEDER FOR PAU ELEVER...3 OM DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE...3 PRAKTIKANSVARLIG...3 PRAKTIKRÅD...4 OPLYSNINGER TIL PRAKTIKSTEDET...4

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 73% (151 besvarelser ud af 7 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode p Indledning Udfordring Analyse Handlingsplan Indsats Evaluering Forankring Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode

Læs mere

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012

Læs mere

Støttemuligheder under uddannelse

Støttemuligheder under uddannelse Uddannelsesforbundet Inklusion af psykisk sårbare unge onsdag d.10.september 2014 Støttemuligheder under uddannelse Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Specialtilbud eller inklusion

Læs mere

Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde

Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Indhold FoU-program om betydning af tæt kobling mellem skole og praktik 3 Dialog med praktiksteder 5 Redskaber til dialog 7 Opgaver

Læs mere

Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning

Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning nå næste NIVEAU Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning - introduktion og inspiration til Mentee Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning

Læs mere

Lokal undervisningsplan

Lokal undervisningsplan Lokal undervisningsplan Håndværk og teknik Hovedforløb Smed Klejnsmed/Plade og konstruktionssmed Silkeborg Tekniske Skole August 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Overordnede

Læs mere

Unges valg og gennemførelse af ungdomsuddannelse

Unges valg og gennemførelse af ungdomsuddannelse Unges valg og gennemførelse af ungdomsuddannelse i Horsens Kommune Unges valg af ungdomsuddannelse i Horsens Kommune Andel med ungdomsuddannelse - KORA-undersøgelse KORA Det Nationale Institut for Kommuners

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

FORANDRINGSTEORI. Gældende for:

FORANDRINGSTEORI. Gældende for: FORANDRINGSTEORI Evaluering af projekter under Region Syddanmarks uddannelsespulje Gældende for: Projektnavn: Uddannelse til Kloge Hænder Projektperiode: 01.01.2015 30.06.2017 Projektejer: Syddansk Erhvervsskole

Læs mere

Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU EUD og EUX Januar 2016

Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU EUD og EUX Januar 2016 Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU EUD og EUX Januar 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1638 af 15/12/2015

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Social- og sundhedsuddannelserne 2010 Institutionens navn: Århus Social- og Sundhedsskole Institutionsnummer: 751443 Indsæt link til skolens handlingsplan 2010 1 1

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Rebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2013

Rebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2013 Rebild Kommune Tilsyn på Ældreområdet i 2013 Indledning Rebild Kommune har overdraget os opgaven med at udføre det lovpligtige kommunale tilsyn på Kommunens ældre- og plejecentre. Konkret drejer det sig

Læs mere

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N University College Syddanmark Degnevej 16, 6705

Læs mere

01-01-2015 31-12-2015 Politisk udvalg: Socialudvalg

01-01-2015 31-12-2015 Politisk udvalg: Socialudvalg Demensområdet socialudvalget xx I fremtiden stiger antallet af personer med demens markant. Også forbruget af antidemens-medicin og de samfundsøkonomiske omkostninger af sygdommene forventes at stige.

Læs mere

Orienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18

Orienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Sikker By NOTAT Til Økonomiudvalget Orienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18 Jf. vedlagte indstilling

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Handelsfagskolen Institutionsnummer: 727401 Journalnr: 090.27K.391 Dato: 27.02.12 Henrik Dybdahl, bestyrelsesformand

Læs mere

Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet.

Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet. Undervisningsministeriet uvavej@uvm.dk cc. lone.basse@uvm.dk 17. juni 2014 Høringssvar bekendtgørelser på vejledningsområdet Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse SOSU-uddannelserne 2009 Institutionens navn: SOSU Nord Institutionsnummer: 851452 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt link til skolens handlingsplan 2009

Læs mere

Få nye virksomheder til frivilligt og ulønnet at bidrage til vores ungeindsats.

Få nye virksomheder til frivilligt og ulønnet at bidrage til vores ungeindsats. SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSMENTORKORPS PÅ FYN ERHVERVSMENTOR FRA SYD TIL ØST I januar 2014 har erhvervsmentorkorpset Dygtige Unge afholdt møde med repræsentanter fra Jobcentrene i Svendborg, Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Frederikshavn Handelsskole Institutionsnummer: 813402 Journalnr: 089.86K.391 Dato: 1.3.2012 Underskrift: (bestyrelsesformand)

Læs mere

Temadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job

Temadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job Temadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job Disposition 1. De inaktive unge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2016 2. Hvem er de unge ledige? Center for Ungdomsforskning, 2011 3. Indsatser på folkeskoleområdet

Læs mere

Kriterier skal medvirke til gennemsigtighed i processen og vise grundlaget for vurderingen omkring godskrivning.

Kriterier skal medvirke til gennemsigtighed i processen og vise grundlaget for vurderingen omkring godskrivning. Godskrivning af begge praktikker i uddannelsen til Pædagogisk Assistent Baggrunden PASS 1 har decentraliseret beslutningen om godskrivning af praktikmål og afkortning af uddannelsestiden for bl.a. pædagogisk

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis

Læs mere

Stavnsholtskolens trivselspolitik ( Skolens Værdiregelsæt, jf. Folkeskoleloven)

Stavnsholtskolens trivselspolitik ( Skolens Værdiregelsæt, jf. Folkeskoleloven) Stavnsholtskolens trivselspolitik ( Skolens Værdiregelsæt, jf. Folkeskoleloven) Alle børn og unge skal trives, udvikle sig og lære ud fra deres individuelle forudsætninger og som en del af sociale fællesskaber

Læs mere