Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i medicin og teknologi.

Transkript

1 Danmarks Tekniske Universitet Rektor Lars Pallesen Lene Kyhse Bisgaard Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i medicin og teknologi. Bacheloruddannelsen i medicin og teknologi (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 12, stk. 3 for bacheloruddannelser. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 17. juni 2010 behandlet Danmarks Tekniske Universitets (herefter universitetet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 3. reviderede udgave, oktober Akkrediteringsrådet 14. juli 2010 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/4 Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har 12. juli 2010 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt

2 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 14. juli 2010 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i medicin og teknologi Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Medicine and Technology) Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det teknisk-videnskabelige hovedområde, og dermed er uddannelsen kategoriseret som en teknisk-videnskabelig bacheloruddannelse i bilag 1 til Bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene - Dansk A - Engelsk B - Matematik A ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/4 Uddannelsesspecifikke adgangskrav: - Fysik B og Kemi C eller - Fysik B og Bioteknologi A Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 7932 AUDD 7932 KOT: Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for ingeniøruddannelserne fagområdet elektro.

3 Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fem ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. 3, stk. 1 i lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven). Akkrediteringen er gældende til og med 1. august 2016, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Lyngby og København. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 814 af 30. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/4 Uddannelsen er dansksproget og udbydes af DTU i samarbejde med Københavns Universitet. Høring Idet universitetets indstilling vedr. titler ikke er imødekommet, skal Akkrediteringsrådet høre, om universitetet ønsker at udbyde uddannelsen på de vilkår, der er anført i dette brev, eller om universitetet ønsker at trække ansøgningen tilbage. Universitetets tilbagemelding imødeses hurtigst muligt og senest d. 26. juli 2010 kl på mail acedenmark@acedenmark.dk. Såfremt universitetet ønsker at trække sin ansøgning tilbage, vil uddannelsen ikke længere kunne godkendes. Akkrediteringsrådets afgørelser kan jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1 ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen. Det betyder, at der kan klages til Universitets- og Bygningsstyrelsen, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige.

4 Fristen for at klage retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse er senest 14 dage efter, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Eller på ubst@ubst.dk Universitetet er velkommen til at kontakte konstitueret direktør Sami Stephan Boutaiba på ssb@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Sami Stephan Boutaiba Konstitueret direktør ACE Denmark ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

5 Bachelor- og kandidatuddannelse i medicin og teknologi Danmarks Tekniske Universitet Turnusakkreditering

6 Turnusakkreditering, forår 2010 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 7 Indstilling for kandidatuddannelsen... 7 Resumé af kriterievurderingerne... 7 Juridiske opmærksomhedspunkter... 8 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen... 9 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser Den normerede studietid Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen Legalitetskontrol Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Censorkorps Sprog Adgang De faglige mindstekrav Parallelforløb og fællesuddannelser Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Andre forhold

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for biomedicinsk ingeniørvidenskab Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for biomedicinsk ingeniørvidenskab Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i medicin og teknologi består af: Kernefaglig ekspert Professor Per Ask, tekn.dr. i medicinsk teknik, Institutionen för medicinsk teknik, Linköpings Universitet Aftagerrepræsentant Specialist Ernst Broberg Hansen, phd., Novo Nordisk A/S Studerende Lasse Klarlund Jensen, civilingeniør, kemiteknik, Aalborg Universitet Esbjerg Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 11. januar 2010 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 10. marts 2010 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 10. maj 2010 Høringssvar modtaget 25. maj 2010 Sagsbehandling afsluttet 17. juni 2010 Bemærkninger 20. november 2009 aftale indgået mellem ACE Denmark og DTU. Aftalen angår, at bachelor- og kandidatuddannelsen i medicin og teknologi kan akkrediteres, selv om uddannelsen kun har haft mulighed for at producere to dimittendårgange. Aftalen fastsætter desuden, at dette faktum ikke fører til en mere skærpet eller mere lempelig vurdering af uddannelserne. 11. februar 2010 indhentet supplerende dokumentation angående - sammenhængen mellem fagelementer, VIP og fagområder - kursusudbud knyttet til uddannelserne - VIP/DVIP-ratio - uddannelsens tilrettelæggere og disses cv er og publikationslister - forskningsmiljøets publikationer fordelt på år - tal for frafald og studieprogression - kvalitetssikringssystemet 5

10 17. februar 2010 modtaget supplerende dokumentation angående - sammenhængen mellem fagelementer, VIP og fagområder - kursusudbud knyttet til uddannelserne - VIP/DVIP-ratio - uddannelsens tilrettelæggere og disses cv er og publikationslister - forskningsmiljøets publikationer fordelt på år - tal for frafald og studieprogression - kvalitetssikringssystemet 17. februar 2010 modtaget korrektion af VIP/DVIP 17. marts 2010 indhentet supplerende dokumentation vedrørende studieprogression 25. marts 2010 og 26. marts 2010 drøftelser med DTU om indhentningen af tal for studieprogression 9. april 2010 modtaget tal for studieprogression 22. april 2010 indhentet supplerende oplysninger om - tilrettelæggernes cv er og publikationslister - grundoplysninger - indstilling af titel - tal for frafald 3. maj 2010 modtaget supplerende oplysninger om - tilrettelæggerne og disses cv er og publikationslister - grundoplysninger - indstilling af titel 3. maj 2010 indhentet supplerende oplysninger om - grundoplysninger - frafald 3. maj 2010 modtaget supplerende oplysninger om - grundoplysninger 4. maj modtaget supplerende oplysninger om - frafald 6. maj 2010 indhentet supplerende oplysninger om - legalitet 2. juni 2010 modtaget supplerende oplysninger om - legalitet 4. juni 2010 indhentet og modtaget supplerende oplysninger - titel 6

11 Indstilling for bacheloruddannelsen ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i medicin og teknologi til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriterium 8 er opfyldt på delvist tilfredsstillende vis, idet - Det er uklart, hvordan kvalitetssikringssystemet, der er redegjort for i DTU s delpolitik for kvalitetsarbejde og DTU Elektros UdviklingsMål og Virkemidler konkret støtter op om kvalitetssikringen af uddannelserne gennem klare procedurer og en klar ansvarsfordeling. - Det er uklart, hvordan kvalitetssikringssystemet anvendes i forhold til uddannelsen, og derunder hvordan DTU s procedurer for overvågning af de studerendes frafald og studieprogression systematisk følger op på langsom studieprogression på uddannelsesniveau, og i forlængelse heraf hvordan disse procedurer konkret giver studieledelsen informationer om langsom studieprogression på uddannelsesniveau til anvendelse i sikringen af uddannelsens kvalitet. - Det vurderes, at resultaterne af studenterevalueringerne bruges til sikring af uddannelsens kvalitet i forhold til vurderinger af opnået læringsudbytte, sammenhængen i uddannelsen samt undervisningsog arbejdsformer. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriterium 1 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriterium 2 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriterium 3 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriterium 4 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriterium 5 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriterium 6 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriterium 7 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriterium 9 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriterium 10 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Indstilling for kandidatuddannelsen ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i medicin og teknologi til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriterium 8 er opfyldt på delvist tilfredsstillende vis, idet - Det er uklart, hvordan kvalitetssikringssystemet, der er redegjort for i DTU s delpolitik for kvalitetsarbejde og DTU Elektros UdviklingsMål og Virkemidler konkret støtter op om kvalitetssikringen af uddannelserne gennem klare procedurer og en klar ansvarsfordeling. - Det er uklart, hvordan kvalitetssikringssystemet anvendes i forhold til uddannelsen, og derunder hvordan DTU s procedurer for overvågning af de studerendes frafald og studieprogression systematisk følger op på langsom studieprogression på uddannelsesniveau, og i forlængelse heraf hvordan disse procedurer konkret giver studieledelsen informationer om langsom studieprogression på uddannelsesniveau til anvendelse i sikringen af uddannelsens kvalitet. - Det vurderes, at resultaterne af studenterevalueringerne bruges til sikring af uddannelsens kvalitet i forhold til vurderinger af opnået læringsudbytte, sammenhængen i uddannelsen samt undervisningsog arbejdsformer. 7

12 Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriterium 1 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriterium 2 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriterium 3 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriterium 4 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriterium 5 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriterium 6 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriterium 7 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriterium 9 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriterium 10 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Resumé af kriterievurderingerne Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Juridiske opmærksomhedspunkter Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Der er uoverensstemmelse mellem universitetets indstilling af titel og den titel, uddannelsen er godkendt til (se side 57 i akkrediteringsrapporten). 8

13 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted København Sprog Uddannelsen udbydes på dansk Hovedområde Det tekniske hovedområde Antal nye studerende i de seneste 3 år opgjort som antal personer, som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret Bacheloruddannelsen: 2007: : : 62 Kandidatuddannelsen: 2007: : : 38 Den samlede studenterbestand på uddannelsen i de seneste 3 år som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Bacheloruddannelsen: 2007: : : 178 Kandidatuddannelsen: 2007: : : 94 Antal fuldførte grader på uddannelsen i de seneste 3 år som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra uddannelsen) Bacheloruddannelsen: 2008: : 44 Kandidatuddannelsen: 2008: 2 udelte kandidater 2009: 4 (udelte kandidater) + 27 (2-årige kandidater) Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende i de seneste 3 år som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Bacheloruddannelsen: ingen Kandidatuddannelsen: ingen 9

14 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Fagenes talkoder er skrevet i parentes efter kompetencen. Under afsnittet Bacheloruddannelsens struktur gennemgås, hvad talkoderne dækker over. Fagene, der nævnes bacheloruddannelsens kompetenceprofil, er obligatoriske. 10

15 11

16 (Bilag 3) 12

17 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsen i medicin og teknologi består af tre specialiseringer, som de studerende kan vælge at specialisere sig inden for: signal- og modelbaseret diagnostik billediagnostik og strålingsfysik biomekanik og biomaterialer Nedenstående kompetenceprofiler opnås afhængigt af de valgte specialiseringer, og er betinget af, at den studerende vælger valgfagene i de anbefalede studieforløb for hver linje. Valgfagenes talkoder er skrevet i parentes efter kompetencen. Under afsnittet Kandidatuddannelsens struktur gennemgås, hvad talkoderne dækker over. 13

18 14

19 15

20 16

21 (Bilag 4) 17

22 Bacheloruddannelsens struktur Universitetet redegør for uddannelsens struktur på følgende vis, hvor de røde blokke er naturvidenskabelige fag, de gule blokke er projekter og almene fag og de blå blokke er teknologiske og sundhedsfaglige linjefag: (Dokumentationsrapport, s. 23) 18

23 Kandidatuddannelsens struktur Kandidatuddannelsen i medicin og teknologi består af tre fokusområder, som de studerende kan vælge at specialisere sig inden for: signal- og modelbaseret diagnostik billediagnostik og strålingsfysik biomekanik og biomaterialer Til hver linje hører en række obligatoriske fag og en række valgfag fra et anbefalet studieforløb, som beskrevet nedenfor. Mængden af anbefalede valgfag og disse valgfags ECTS-point varierer mellem de tre linjer. Kursuskoderne dækker over kurserne: Obligatoriske fag (30 ECTS-point): KU101: Patofysiologi (10 ECTS-point) 02411: Statistisk forsøgsplanlægning (5 ECTS-point) 31590: Medikoteknisk produktudvikling (10 ECTS-point) Dertil kommer yderligere 5 ECTS-point i statistik fra følgende pulje af kurser: 02407: Stokastiske processer (5 ECTS) 02409: Multivariat statistik (5 ECTS) 02416: Likelihood og Lineære Modeller (5 ECTS) 02417: Tidsrækkeanalyse (5 ECTS) 02424: Videregående dataanalyse og statistisk modellering (5 ECTS) 02429: Analyse af korrellerede data: Mixede Lineære Modeller. (5 ECTS) 02441: Anvendt statistik og statistisk programmel (5 ECTS) 02443: Stokastisk simulation (5 ECTS) (Dokumentationsrapport, s. 29) Signal- og modelbaseret diagnostik (anbefalet 40 ECTS-point): 31560: Videregående signalbehandling med medicinske anvendelser (10 ECTS-point) 31565: Avancerede emner i medicinsk signalbehandling (10 ECTS-point) KU105: Videregående fysiologisk modellering (10 ECTS-point) 31538: Introduktion til Computational Neuroscience (5 ECTS-point) 31570: Laboratoriekursus i biomedicinsk instrumentering (5 ECTS-point) 19

24 Billeddiagnostik og strålingsfysik (anbefalet 32,5 ECTS-point): 31545: Medicinske billedsystemer (10 ECTS-point) KU181: Radioaktive isotoper og ioniserende stråling (7,5 ECTS-point) KU180: Medicinsk anvendelse af ioniserende stråling (10 ECTS-point) 02505: Medicinsk billedanalyse (5 ECTS-point) Biomekanik og biomaterialer (anbefalet 60 ECTS-point): 01246: Partielle differentialligninger anvendt matematik (10 ECTS-point) 41502: Styrkelære 2 (materialers styrkeforhold) (5 ECTS-point) KU103: Bevægeapparatets biomekanik II (10 ECTS-point) 31525: Fysiologiske transportsystemer (10 ECTS-point) 27321: Immunologi (5 ECTS-point) 45201: Eksperimentel materialekarakterisering (5 ECTS-point) 31526: Vævs biomekanik (10 ECTS-point) 28213: Polymerteknologi (5 ECTS-point) 20

25 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Aftagerpanel Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen For hvert institut på DTU er der etableret et aftagerpanel. bachelor- og kandidatuddannelsen i medicin og teknologi hører under instituttet DTU Elektroteknologi, hvis aftagerpanel har forholdt til dokumentationsrapporten til ACE Denmark på et møde den 4. december Aftagerpanelet forholder sig positivt til behovet for uddannelsen og kvaliteten af uddannelsen vurderet ud fra dokumentationsrapporten. (Bilag 1) Ud over aftagerpanelet for instituttet, er der desuden på DTU etableret et fælles aftagerpanel med deltagelse af repræsentanter fra institutternes aftagerpaneler. Det fælles aftagerpanel for DTU har til formål at ( ) drøfte spørgsmål om uddannelserne, herunder målsætning for uddannelserne, uddannelsernes indhold og opbygning, rekruttering af studerende og relevanskriterier for nye uddannelser. (Dokumentationsrapport, s. 4) I forbindelse med akkrediteringsprocessen har universitetet forelagt aftagerpanelet dokumentationsrapporten til ACE Denmark. Aftagerpanelet for DTU ( ) finder, at uddannelsen har en høj grad af samfundsmæssig relevans, og dækker et område på arbejdsmarkedet, der er i kraftig udvikling. Aftagerpanelet forventer kandidaterne med stor sandsynlighed vil kunne finde beskæftigelse efter endt uddannelse. (Bilag 2) Bachelor- og kandidatuddannelsen i medicin og teknologi har desuden et eget aftagerpanel, kaldet firmaudvalget. Dette firmaudvalg består af repræsentanter fra de relevante virksomheder: William Cook Europe, B- K Medical, Novo Nordisk, Radiometer og Coloplast. Fra uddannelsen deltager en repræsentant fra fagmiljøet på KU og en repræsentant fra fagmiljøet på DTU. (Dokumentationsrapport, s. 3) Universitetet skriver: Udvalget har siden januar 2003 og altså også væsentlig før uddannelsens start i september 2003, afholdt 15 møder, hvor studieplaner, kurser og generelt indhold i uddannelsen har været diskuteret. (Dokumentationsrapport, s. 3) Universitetet skriver videre om anvendelsen af dialogen med det uddannelsesnære aftagerpanel i udviklingen og kvalitetssikringen af uddannelserne: Blandt de punkter, der har været til diskussion på firmaudvalgsmøder, er den faglige progression i studiet og udformningen af en ny studieplan. Arbejdet har bl.a. medført at kandidatuddannelsen indeholder et 10 points kursus om medicoteknisk produktudvikling, hvor den typiske udviklingsproces beskrives, og de regulatoriske forhold omkring udvikling af medicoteknisk udstyr gennemgås. (Dokumentationsrapport, s. 3) De to aftagerpaneler på henholdsvis institut- og universitetsniveau har primært forholdt sig til uddannelsen i forbindelse med selve akkrediteringsprocessen, hvorfor vurderingen af den løbende dialog med aftagere må fokusere på uddannelsens specifikke aftagerpanel, firmaudvalget. Akkrediteringspanelet vurderer ud fra redegørelsen for dialogen med dette aftagerpanel, at aftagerpanelet er relevant for uddannelsen, at dialogen er etableret, at dialogen er løbende, og at dialogen anvendes i sikringen og udviklingen af uddannelsernes relevans og kvalitet. 21

26 Aftagere Gælder kun for bacheloruddannelsen Af dokumentationsrapporten fremgår det, at de henholdsvis 40 og 47 bachelorer fra årgangene 2008 og 2009 alle er fortsat på en kandidatuddannelse på DTU. Således fortsætter mere end 75 % af bachelorerne i medicin og teknologi på kandidatuddannelsen i medicin og teknologi. Derfor vil relevante aftagere for bacheloruddannelsen også inkludere studieledelsen fra kandidatuddannelsen i medicin og teknologi. Da både bachelor- og kandidatuddannelsen i medicin og teknologi hører under studieudvalget for medicin og teknologi, vurderer akkrediteringspanelet, at det er sandsynliggjort, at der er etableret en løbende dialog mellem bacheloruddannelsen i medicin og teknologi og repræsentanter for relevante kandidatuddannelser og at denne dialog anvendes i sikringen og udviklingen af uddannelsens kvalitet. Gælder kun for kandidatuddannelsen Som eksempel på kontakten med andre aftagere nævner universitetet DTU s alumnenetværk. Dette netværk ( ) tæller mere end medlemmer (1. oktober 2009) omfattende studerende, nyuddannede, erfarne og pensionerede ingeniører. Netværket er en betydelig kilde til kontakter mellem DTU og virksomhederne. (Dokumentationsrapport, s. 4). Derudover har uddannelsen gennem kliniske lektorer fra hospitalsverdenen og tilrettelæggere fra Panuminstituttet siddende i uddannelsens studieudvalg kontakt til hospitalsverdenen, der aftager en del af dimittenderne. Universitetet skriver videre: En vigtig tilknytning til industrien og hospitalerne er også opnået gennem uddannelsens bachelor og master projekter. Disse udbydes og gennemføres for lagt størsteparten i samarbejde med en ekstern part. Siden 2005 er der hvert år gennemført en projektdag for studerende og udbydere, hvor en række projektforslag præsenteres. I 2010 er der stillet forslag om mere end 65 projekter. Gennemførelsen af disse projekter eksternt har sikret et væsentligt og umiddelbart feed-back om uddannelsens kvalitet og har givet forslag til mulige forbedringer fra aftagerne. (Dokumentationsrapport, s. 3) Det blev bekræftet på mødet mellem akkrediteringspanelet og ledelsen og mødet mellem akkrediteringspanelet og underviserne, at der gøres en indsats for at studerende kan udarbejde specialeprojekter forankret i aftagervirksomheder. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at det er uklart, hvordan de studerendes erfaringer med at samarbejde med aftagervirksomheder helt konkret videreformidles til ledelsen og uddannelsen og dermed giver ledelsen og uddannelsen viden om aftagervirksomhedernes behov. Akkrediteringspanelet vurderer derfor, at dialogen mellem uddannelsen og aftagerne primært er etableret gennem studieudvalget, og at denne dialog er løbende. Akkrediteringspanelet vurderer dog at det er uklart, hvordan dialogen, der finder sted i studieudvalget og til aftagere gennem projektdage konkret anvendes i sikringen og udviklingen af uddannelsens relevans og kvalitet. Dimittender/alumner Gælder kun for bacheloruddannelsen De henholdsvis 40 og 47 dimittender i 2008 og 2009 alle er fortsat på en kandidatuddannelse på DTU (Dokumentationsrapport, s. 7). Af disse er henholdsvis 34 og 38 påbegyndt kandidatuddannelsen i medicin og teknologi. I 2008 har man gennemført en evaluering af både bachelor- og kandidatuddannelsen. 46 studerende på kandidatuddannelsen har i denne undersøgelse fået lejlighed til at forholde sig til både bachelor- og kandidatuddannelsen. ( Resultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt studerende se link nedenfor under Dokumentation )) På baggrund af denne undersøgelse og et evalueringssymposium den 20. august 2008 har studielederne udarbejdet et forslag til reviderede studieplaner. Disse reviderede studieplaner træder i kraft september 2010 (Dokumentationsrapport, s. 47f) Af universitetets høringsvar (modtaget den 25. maj 2010) fremgår det, at der fremover vil blive gennemført systematiske dimittendundersøgelser hvert tredje år. 22

27 På baggrund af dette vurderer akkrediteringspanelet, at dialogen med dimittenderne fra bacheloruddannelsen er etableret, at den er systematisk og løbende, og at den er blevet anvendt i sikringen og udviklingen af uddannelsens relevans og kvalitet. Gælder kun for kandidatuddannelsen På DTU har man et alumnenetværk med omkring medlemmer. På kandidatuddannelsen har man desuden oprettet en facebook-gruppe, der skal etablere og vedligeholde kontakten til dimittenderne. På længere sigt vil man bruge dette netværk til ( ) bl.a. at følge kandidaterne på arbejdsmarkedet og at engagere dem som udbydere og medvejledere af bachelor- og kandidatprojekter. (Dokumentationsrapport, s. 4) For dimittenderne fra kandidatuddannelsen i medicin og teknologi har man desuden gennemført en dimittendundersøgelse i november I alt 33 er dimitteret fra kandidatuddannelsen. Beskæftigelsesundersøgelsen har undersøgt dimittendernes beskæftigelse, geografi, jobfunktion og læringsudbytte. Af undersøgelsen fremgår det ifølge universitetet, at de studerende har efterspurgt bedre kompetencer inden for fx økonomi og ledelse. Uddannelsen har vurderet denne respons, men har valgt ikke at ( ) erstatte nogle centrale ingeniørorienterede fag med mere merkantilt orienterede fag. Det tilstræbes dog at forbedre mulighederne for at bruge de valgfrie point inden for de her efterspurgte fagområder. (Dokumentationsrapport, s. 50) Det er dog ud fra dokumentationsrapporten uklart, hvornår den næste dimittendundersøgelse skal gennemføres. På baggrund af dette vurderer akkrediteringspanelet, at dialogen med dimittenderne fra bacheloruddannelsen er etableret, og at den er blevet anvendt i sikringen og udviklingen af uddannelsens relevans og kvalitet. Akkrediteringspanelet bemærker dog kritisk, at det er uklart, om dialogen med dimittenderne er løbende, da det er uklart, hvordan og hvornår en lignende dimittendundersøgelse skal gennemføres. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriteriet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriteriet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 3-4 Dokumentationsrapport, s. 7 Dokumentationsrapport, s Bilag 1 (1a, 1b, 1c og 1d): Udtalelse fra DTU Elektros Advisory Board om akkrediteringsrapporten for uddannelserne i medicin og teknologi Bilag 2: Aftagerpanelets udtalelse vedr. bachelor- og kandidatuddannelsen i medicin og teknologi Resultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt studerende hentet fra Høringssvar modtaget den 25. maj

28 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Som beskrevet ovenfor under kriterium 1 Aftagere fortsatte alle bachelorerne på en kandidatuddannelse på DTU. Således vurderes det, at over 90 % af dimittenderne fortsætter i enten videreuddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet. Gælder kun for kandidatuddannelsen I Universitets- og Bygningsstyrelsens opgørelser er der ikke specifikke tal for medicin og teknologi. Universitetet opgør dimittendernes ledighed gennem en kombination af Universitets- og Bygningsstyrelsens tal for alle civilingeniører fra DTU og tal fra dimittendundersøgelsen fra november 2009, der blev nævnt under kriterium 1. Generelt for civilingeniører fra DTU gælder det, at ledighedsprocenten er på niveau med ledighedsprocenten på hovedområdet på landsplan. Ledighedsprocenten er: År Ledighed, kandidater i medicin og teknologi Ledighed, hovedområdet på landsplan % 5 % % 3 % % 2 % (Dokumentationsrapport, s. 5, tal fra Universitets- og Bygningsstyrelsen) Der er i november 2009 gennemført en dimittendundersøgelse af beskæftigelsesforholdene for de færdige kandidater fra medicin og teknologi. I november 2009 er i alt 33 kandidater dimitteret. 21 ud af disse har svaret på undersøgelsen. Af disse 21 dimittender er 18 i arbejde. (Dokumentationsrapport, s. 8) Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at det er sandsynliggjort, at uddannelsens dimittender får beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på samme niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at 12 ud af 33 ikke har svaret på undersøgelsen, og at dimittendantal på i alt 33 kunne muliggøre, at der kan redegøres for disse dimittenders beskæftigelsessituation ved hjælp af mere dækkende, kvalitative metoder. I den ovenfor nævnte dimittendundersøgelse er også dimittendernes jobfunktioner undersøgt. Jobfunktionerne er (med antal i parentes): forskning (13), fagspecifikke opgaver i forlængelse af uddannelse (8), analyse (6), undervisning (6), projektledelse (6), dokumentation (4), planlægning (3), produktudvikling/innovation (3), rådgivning (1), service/kundeservice (1), IT-funktioner (1). (Dokumentationsrapport, s. 8) Akkrediteringspanelet vurderer, at disse jobfunktioner kræver færdigheder på højeste niveau, og vurderer således således, at dimittenderne får relevant beskæftigelse belyst ved typiske jobfunktioner. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriteriet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriteriet er opfyldt på tilfredsstillende vis. 24

29 Dokumentation: Dokumentationsrapport, s

30 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Forskningsmæssig dækning for uddannelsens fagområder Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Bachelor- og kandidatuddannelsen i medicin og teknologi foregår dels på Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Elektroteknologi, dels på Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, og derunder de relevante forskningsområder fra de relevante institutter som fx Biomedicinsk Institut. Forskningsområderne, der er relateret til uddannelsens fagelementer, hører hjemme på disse to institutioner. Undervisningen foregår ligeledes på disse to institutioner, og uddannelsen koordineres i studieudvalget for medicin og teknologi, hvori der sidder 4 VIP fra DTU, 3 VIP fra KU og 10 studerende. (Dokumentationsrapport, side 19) Gælder kun for bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen består af 120 ECTS ingeniørfaglige kurser på DTU, og 60 ECTS sundhedsfaglige kurser på KU. På DTU afholdes dels de generelle, ingeniørfaglige kurser som fx Matematik 1 og 2, Fysik og Introduktion til statistik, dels de til uddannelsen dedikerede kurser som fx Indledende billeddannelse og Elektrofysiologi. På KU afholdes de til uddannelsen dedikerede kurser som Humanbiologi og sygdomslære og Bevægeapparatets biomekanik 1. Universitetet redegør for sammenhængen mellem de fagområder, der undervises i på uddannelsen, og forskningsområderne på de institutter, uddannelsen er tilknyttet, i den supplerende dokumentation modtaget den 17. februar Fra denne redegørelse kan følgende eksempler fremdrages: 26

31 (Supplerende dokumentation modtaget den 17. februar 2010, s. 3) Ud fra den nævnte supplerende dokumentation vurderer panelet, at det er sandsynliggjort, at væsentlige dele af de fagområder, der undervises i på uddannelsen, er dækket af forskningsområder på de institutter, uddannelsen er tilknyttet. Gælder kun for kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen består af tre linjer med tilhørende, anbefalede valgfag. Universitetet redegør for sammenhængen mellem de fagområder, der undervises i på uddannelsen, og forskningsområderne på de institutter, uddannelsen er tilknyttet, i den supplerende dokumentation modtaget den 17. februar 2010: (Supplerende dokumentation modtaget den 17. februar 2010, s. 3f) Ud fra denne tabel vurderer panelet, at det er sandsynliggjort, at væsentlige dele af de fagområder, der undervises i på uddannelsen, er dækket af forskningsområder på de institutter, uddannelsen er tilknyttet. 27

32 Uddannelsens kompetenceprofil og fagelementernes læringsmål Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet redegør for sammenhængen mellem uddannelsens overordnede kompetenceprofil og de enkelte fagelementers læringsmål i bilag 3 gennem blandt andet en samstilling af det enkelte punkt i kompetenceprofilen og de konkrete fagelementer, der understøtter punktet. Denne oversigt kan ses på s i akkrediteringsrapporten, og nedenfor gengives et eksempel på samstillingen: ( ) Endvidere kan en bachelor i Medicin og Teknologi - opstille simple elektriske, mekaniske og kemitekniske modeller af lineære og ulineære organsystemer - og vurdere deres egnethed og begrænsninger (opnåes i kurserne 31605, 31521, 31530, KU005). - anvende computerbaserede værktøjer til at programmere og simulere simple lineære og ulineære fysiologiske systemer (opnåes i kurserne 02631, KU003, KU005, 31540) - anvende statik og dynamik til at udføre simple kvantitative analyser af bevægeapparatets funktion(opnåes i kurserne 10022, 31521, KU003) ( ) (Bilag 3, s. 2) I læringsmålene for kurset KU005 (Modellering af fysiologiske systemer), der relaterer sig til dele af eksemplet ovenfor, skrives der: En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne: - forstå udvalgte fysiologiske modellers karakter og dynamik - analysere dynamiske forhold i simple fysiologiske modeller - redegøre for bifurkationer i dynamiske systemer - beskrive fysiologiske systemer med basale differentialligninger - redegøre for ikke-lineariteter i dynamiske systemer - anvende MATLAB-programmering relateret til analyse af en dynamisk problemstilling ( Læringsmålene for dette kursus sammenstillet med kompetenceprofilen tjener som eksempel på, hvordan læringsmålene understøtter kompetenceprofilen. Akkrediteringspanelet vurderer, at læringsmålene for kurset understøtter de relevante punkter i kompetenceprofilen, når læringsmålene kombineres med læringsmålene for de andre kurser nævnt under punktet. Desuden vurderer akkrediteringspanelet, at det samme gør sig gældende for uddannelsens øvrige fagelementer og punkter i kompetenceprofilen. På baggrund af dette, på baggrund af resten af bilag 3 og på baggrund af kursusbeskrivelserne i studieordningen vurderer akkrediteringspanelet således, at uddannelsens overordnede kompetenceprofil understøttes af de enkelte fagelementers læringsmål. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet redegør for sammenhængen mellem uddannelsens overordnede kompetenceprofil og de enkelte fagelementers læringsmål i bilag 4 gennem blandt andet en samstilling af det enkelte punkt i kompetenceprofilen og de konkrete fagelementer, der understøtter punktet. Denne oversigt kan ses på s i akkrediteringsrapporten, og nedenfor gengives et eksempel på samstillingen: ( ) Signal- og modelbaseret diagnostik - udføre biomedicinsk signalopsamling, signalanalyse og signalfortolkning med relevante instrumenter og simuleringsværktøjer (opnås i 31560, 31565, samt kandidatspecialet). - præsentere signal- og modelbaseret diagnostiske resultater i form af brugervenligt interface til hospitalspersonale, forskere og brugere (opnås i 31560, samt kandidatspecialet). - selvstændig opstille matematisk-fysiske modeller til analyse og computersimulering af organer og vævs funktion og med dette bidrage til at identificere målbare karakteristika, som kan tilvejebringe ny information til udredelse og behandling af sygdomme (opnås i 31560, 31565, KU105, 31538) ( ) (Bilag 4, s. 3) 28

33 I læringsmålene for kurset (Avancerede emner i medicinsk signalbehandling), der relaterer sig til eksemplet ovenfor, skrives der: En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne: - Redegøre for centrale signalbehandlingsmetoder indenfor de forskningsområder, der er bearbejdet i temaugerne. - Benytte relevante laboratorieværktøjer indenfor forskningsområderne repræsenteret i temaugerne. - Anvende avanceret signalbehandling inden for et aktuelt forskningsområde repræsenteret i det tildelte projekt. - Demonstrere evner til at arbejde med ingeniørvidenskabelige artikler ud fra en analytisk og kritisk vinkel. - Benytte de for det tildelte projekts relevante laboratorieværktøjer. - Demonstrere samarbejdsevner afspejlet i en velkoordineret projektrapport. - Formidle et projekt klart og præcist via en poster præsentation eller power point præsentation. - Skrive en projektrapport, der opfylder de grundlæggende krav til videnskabelig formidling indenfor avanceret signalbehandling i projektet. ( Læringsmålene for dette kursus sammenstillet med kompetenceprofilen tjener som eksempel på, hvordan læringsmålene understøtter kompetenceprofilen. Akkrediteringspanelet vurderer, at læringsmålene for kurset understøtter de relevante punkter i kompetenceprofilen, når læringsmålene kombineres med læringsmålene for de andre kurser nævnt under punktet. Desuden vurderer akkrediteringspanelet, at det samme gør sig gældende for uddannelsens øvrige fagelementer og punkter i kompetenceprofilen. På baggrund af dette, på baggrund af resten af bilag 4 og på baggrund af kursusbeskrivelserne i studieordningen vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens overordnede kompetenceprofil understøttes af de enkelte fagelementers læringsmål. Akkrediteringspanelet bemærker, at opnåelsen af de enkelte læringsmål, og således også læringsmålenes understøttelse af kandidatuddannelsens kompetenceprofil er betinget af, at de studerende følger de anbefalede studieforløb, der hører til den enkelte linje. Fagområdets videnskabelige teorier og metoder Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet skriver generelt om undervisningen i fagområdets videnskabelige teorier og metoder: For det første: DTU har et betydeligt indhold af naturvidenskabelige grundfag med et centralt indhold af teoridannelse og indøvning i, hvordan resultater opnås og verificeres. For det andet er det tekniske fag typisk opbygget med en central del om selve grundlaget, teorien for den pågældende disciplin, og dernæst en anvendelsesdel, hvor det er et nøglepunkt at lære de studerende begrænsninger og eventuelle usikkerheder ved anvendelse af teorien. (Dokumentationsrapport, side 16) Eksemplerne fra kursuskataloget (kurserne KU002 og 31565), der er gengivet ovenfor, kan tjene som konkret eksempel på denne overordnede redegørelse. Akkrediteringspanelet vurderer ud fra læringsmålene for fagelementerne på bacheloruddannelsen, at bacheloruddannelsen giver de studerende viden om fagområdets videnskabelige teorier og metoder og færdigheder i at vurdere og anvende fagområdets metoder. Ud fra læringsmålene for fagelementerne på kandidatuddannelsen vurderer akkrediteringspanelet desuden, at kandidatuddannelsen giver de studerende viden om fagområdets videnskabelige teorier, erfaring med kritisk at vurdere og vælge blandt fagområdets metoder og teorier samt færdigheder i at anvende videnskabelige metoder. Akkrediteringspanelet vurderer derudover, at kandidatuddannelsen giver de studerende forskningsmetodiske kompetencer forstået som erfaring med kritisk at vurdere og vælge blandt fagområdets vi- 29

34 denskabeligt udviklede metoder og teorier samt færdigheder i at anvende dem til at løse en faglig problemstilling inden for uddannelsens område. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriteriet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriteriet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 3: Mål for læringsudbytte, bachelor Bilag 4: Mål for læringsudbytte, kandidat 30

35 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet skriver om uddannelsens tilrettelæggere: De direkte uddannelsesansvarlige er: Kaj-Åge Henneberg, DTU, Bachelorstudieleder Jens Wilhjelm, DTU, Kandidatstudieleder Bente Stallknecht, KU, Bachelor- og kandidatstudieleder (Supplerende dokumentation modtaget den 17. februar 2010, s. 11) De tre ovennævnte er direkte tilknyttet uddannelsen gennem studieudvalget, undervisning på uddannelsen og forskning inden for uddannelsens forskningsområder. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af dette og på baggrund af tilrettelæggernes cv er og publikationslister (Supplerende dokumentation modtaget den 3. maj 2010) (Særskilt bilag med cv er og publikationslister modtaget 11. januar 2010), at de medarbejdere, der har ansvaret for tilrettelæggelsen af uddannelsen VIP er, og er de placeret centralt i de relevante forskningsmiljøer. Antal studerende pr. VIP Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen 9,5 VIP er på DTU og 8 VIP er på KU udgør faggruppen for medicoteknik. (Dokumentationsrapport, side 21). Studenterbestanden var i (Dokumentationsrapport, side 51) Dette giver 15,5 studerende pr. VIP. Som beskrevet tidligere under kriterium 3, foregår uddannelsen i et samarbejde mellem DTU og KU. Uddannelsens struktur og ugeskema med kurser på både DTU og KU i løbet af ugen muliggør, at de studerende kan træffe VIP er på både DTU og KU. På denne baggrund, og på baggrund af mødet mellem akkrediteringspanelet og de studerende, der bekræftede, at de studerende har mulighed for tæt kontakt til VIP erne på både DTU og KU, vurderer akkrediteringspanelet, at det er sandsynliggjort, at forholdet mellem antal VIP er og studerende gør, at de studerende kan have en tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø. VIP/DVIP-ratio Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Bachelor- og kandidatuddannelserne i medicin og teknologi foregår både på DTU og på Københavns Universitet (Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, KU-SUND). På DTU varetages mindre end 5 % af undervisningen af DVIP, og i disse tilfælde sikres forskningsbaseringen af kurserne gennem en kursusansvarlig VIP. (Dokumentationsrapport, s. 19) På KU-SUND er andelen af DVIP større. Universitetet redegør for VIP/DVIP-ratioen i følgende tabel: 31

36 (Supplerende dokumentation modtaget den 17. februar 2010, s. 10f) Således kan VIP/DVIP-ratioen opgjort på årsværk udregnes som 2,93 på den del af bacheloruddannelsen, der foregår på KU-SUND, og 6,91 på den del af kandidatuddannelsen, der foregår på KU-SUND. Universitetet sammenligner denne ratio med landsgennemsnittet på landsplan på det sundshedsvidenskabelige hovedområde, men da bachelor- og kandidatuddannelsen i medicin og teknologi er en civilingeniøruddannelse, er sammenligningen med landsgennemsnittet på det tekniske hovedområde mere retvisende. På dette hovedområde er VIP/DVIP-ratioen 6,93 i 2006, 6,35 i 2007 og 7,22 i Således er VIP/DVIP-ratioen på den del af kandidatuddannelsen, der foregår på KU-SUND ikke mere end 25 % lavere end på hovedområdet på landsplan. På den del af bacheloruddannelsen der foregår på KU-SUND, er VIP/DVIP-ratioen mere end 25 % lavere end på hovedområdet på landsplan. Universitetet skriver om dette: Alle kurser, der afholdes af KU SUND, har en VIP kursusleder. På detailplan er det kursuslederen der sikrer, at undervisningen på det aktuelle kursus er forskningsbaseret. (Dokumentationsrapport, s. 19) Desuden skriver universitetet: Det bør endvidere bemærkes at en stor del af DVIP underviserne er overlæger tilknyttet hospitaler i hovedstadsområdet, der varetager undervisning i forhold til praksis på arbejdsområdet for medicoteknik. ( ) Generelt gælder endvidere, at valget af en ekstern lektor eller gæsteforelæsere som underviser på et kursus er begrundet i, at netop disse personer har særlige kompetencer og specialistviden, der er givende for kurset. (Dokumentationsrapport, s. 20) Således vurderer akkrediteringspanelet, at andelen af VIP er opgjort i årsværk er mere end 25 % lavere end på hovedområdet på landsplan, men at universitetet har redegjort for forholdet på en måde, der sandsynliggør, at brugen af DVIP er er hensigtsmæssig i relation til uddannelsens kompetenceprofil, der indeholder krav til samarbejde med og kendskab til klinisk praksis. Derudover vurderer akkrediteringspanelet, at forskningsbaseringen sikres på de kurser, hvor undervisningen ikke varetages af VIP er. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriteriet er opfyldt på tilfredsstillende vis. 32

37 Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriteriet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Supplerende dokumentation modtaget den 17. februar 2010 Supplerende dokumentation modtaget den 3. maj

38 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Bacheloruddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Forskningsmiljøet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet skriver om forskningsmiljøet: Faggruppen for Medicoteknik omfatter 9.5 VIP er, der forsker inden for hovedområderne - ultralyd, - MRI, - signal- og billedbehandling, - neuroscience, - proteinfoldning, - bacterial communication, - kardiovaskular biomekanik. Herudover er uddannelsen forankret i et institut, der tæller mere end 200 medarbejdere (såvel tekniskadministrativt som videnskabeligt personale). Forskningsgrupperne på KU-SUND og Rigshospitalet er centreret omkring 8 VIP er, der forsker indenfor områderne - nuklearmedicin, - fysiologisk modellering, - systembiologi, - cellebiologi, - biomekanik, - oral biologi og - medicinsk historie. ( ) Indikatorer for forskningsproduktion og formidling ( ) - Artikler i tidskrifter med peer-review: Bidrag til konferencer med peer-review: Bidrag til konferencer uder review: 59 - Redaktion af bøger: 5 - Tekniske rapporter: 1 - Ph.d.- afhandlinger: 11 Udarbejdelse af publikationer sammen med udenlandske forskere - I alt 31 (Dokumentationsrapport, s. 21) Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund og på baggrund af de i dokumentationsrapportens bilag indeholdte cv er og publikationslister, at forskningsmiljøet bag uddannelsen har en høj kvalitet dokumenteret ved relevante forskningsindikatorer. 34

39 Forskningsmiljøets internationale samarbejde Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet skriver om uddannelsens internationale samarbejde: Deltagelse i internationale forskningsprojekter og udenlandske samarbejder i perioden NIH - National Institute of Health, USA - Department of Electrical Engineering, Worchester Polytechnic Institute, MA, USA - Department of Electrical Engineering, Graduate School of Enginnering, Tohoku University, - Sendai, Japan - CREATIS, INSA, lyon, Frankrig - Exgenesis, EU s 6. rammeprogram - Texas Instruments, USA - Vermon, Frankrig - BioSim EU network of Excellence Derudover har forskningsmiljøet i alt 30 mere eller mindre formelle samarbejder med udenlandske partnere. Editorfunktion på internationale tidsskrifter - I alt 23 Medlemskab af int. Forskningskomiteer - Danmarks Forskningspolitiske råd - Det Nationale samarbejdsforum for Sundhedsforsikring - EMRC (European Medical Research Councils) - Science Advisory Board ESF - Science Advisory Board EC FP7 Health - IMI Medicine Initatives - INSERM Institute Nationale de la Santé et de la Recherche Médicine - BioSim EU network of Excellence - European Society for Computing and technology in Anaesthesia and Intensive care - - ESCTAIC - The International Federation of Medical and Biological Engineering IFMBE - American Institute of Chemical Engineers - Society for Industrial and Applied Mathematichs - New York Academy of Sciences - Science Advisory Board, IMI - Advisory Board in Medicine, EU kommisæren (Dokumentationsrapport, s. 22) Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund og på baggrund af de i dokumentationsrapportens bilag indeholdte cv er og publikationslister, at forskningsmiljøet bag uddannelsen deltager aktivt i internationalt samarbejde. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriteriet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriteriet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag: CV og publikationslister (sendt som separat bilag) 35

40 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Bacheloruddannelsen: Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens struktur, faglige progression og kompetenceprofil Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet redegør for uddannelsens struktur på følgende vis, hvor de røde blokke er naturvidenskabelige fag, de gule blokke er projekter og almene fag og de blå blokke er teknologiske og sundhedsfaglige linjefag: (Dokumentationsrapport, s. 23) Universitetet redegør for uddannelsens sammenhæng fra første til sidste semester på følgende vis: På studiets første år gives et grundlæggende fundament inden for matematik og humanbiologiens og sygdomslærens basisviden. (Dokumentationsrapport, s. 24) På studiets andet år udbygges dels den studerendes matematiske og humanbiologiske kompetencer og praktiske færdigheder i programmering, dels demonstreres gennem Fysik 1, gennem Bevægeapparatets biomekanik 1 og gennem Grundlæggende emner i biomekanik og biotransport fysikkens fundamentale rolle i modeldannelse og løsning af medicotekniske problemstillinger. (Dokumentationsrapport, s. 25) På studiets tredje år introduceres yderligere medicotekniske fagområder og den studerende har mulighed for med tilvalgsfag at styrke fundamentet for en specialisering på kandidat- uddannelsen i Medicin og Teknologi eller i en anden uddannelse. (Dokumentationsrapport, s. 25) 36

41 Desuden redegør universitetet for progression mellem udvalgte, enkelte fag. Fra dokumentationsrapporten kan dette eksempel fremdrages: Et eksempel på faglig progression findes mellem 3.sem. kurset i Elektronik og 4. sem. kurset i Signaler og lineære systemer i kontinuert tid. Et andet eksempel på progression findes mellem Fysik 1 (klassisk mekanik på 3. sem.) og kurset Grundlæggende emner i biomekanik og biotransport på 4. sem. (Dokumentationsrapport, s. 25) Den faglige progression mellem disse kurser skal findes i de overordnede kursusmål og læringsmålene for kurserne. Det overordnede kursusmål for kurset Fysik 1 (3. sem.) er: - At introducere den studerende til mekanikken og termodynamikkens grundbegreber, samt at sætte den studerende i stand til at løse idealiserede mekaniske, termodynamiske og tekniske problemer. Desuden trænes den studerende i at benytte idealiserede modeller til beskrivelse af virkelige systemer gennem projektarbejde. ( Det overordnede kursusmål for kurset Grundlæggende emner i biomekanik og biotransport (4. sem.) er: - Fagets overordnede mål er, at de studerende efter endt undervisning på et indledende niveau kan redegøre for og anvende matematiske modeller og metoder til analyse af problemstillinger inden for biomekanikkens hovedområder: faststofmekanik, fluidmekanik og stoftransport. ( Progressionen mellem disse kurser, der fremdrages som et eksempel på progressionen fra uddannelsens første til sidste semester, er, at de studerende i kurset Fysik 1 bliver introduceret til grundbegreber og idealiserede modeller inden for mekanikken, og at de på kurset Grundlæggende emner i biomekanik og biotransport lærer at anvende disse modeller til at analysere problemstillingerne inden for biomekanikken. De valgfri blokke kan som nævnt bruges til at vælge fag, der leder hen mod én af specialiseringerne på kandidatuddannelsen. Universitetet har redegjort for kursuskæder, der leder hen til disse specialiseringer, og nedenfor gengives én af disse kæder (hvor de grå blokke er de valgfri fag): (Dokumentationsrapport, s. 27) Da der således er en progression mellem enkelte fag som eksemplificeret ovenfor, og progression fra grundlæggende fag på de første semestre til mere specialiserede obligatoriske og valgfri fag på de sidste semestre, vurderer akkrediteringspanelet, at der er sammenhæng og progression fra uddannelsens første til sidste semester. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at der er sammenhæng mellem uddannelsens enkelte fagelementer på de enkelte år. Denne vurdering foretages på baggrund af universitetets redegørelse for sammenhængen på de enkelte år. Et enkelt eksempel fra det første år gengives her: Kurserne Introduktion til medicoteknik og Fysiologiske målinger og målemetoder fungerer samtidigt som fagligt bindeled mellem Matematik 1 og Humanbiologi og sygdomslære ved at anvende matematiske og tekniske begrebsdannelser og modelopstillinger på fysiologiske systemer. (Dokumentationsrapport, s. 24) 37

42 Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at uddannelsens struktur understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Denne vurdering foretages på baggrund af ovenstående og bilag 3, der gengiver uddannelsens mål for læringsudbytte. Dette bilag fastsætter de kompetencer og færdigheder og den viden, en bachelor i medicin og teknologi opnår, og panelet vurderer, at uddannelsens struktur understøtter kompetenceprofilen. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at uddannelsens faglige niveau på 1. og 2. semester er tilpasset adgangskravene. Adgangskravene er blandt andre Matematik A, Fysik B og Kemi C, hvilket panelet vurderer som tilpasset niveauerne på de første semestre i kurserne Matematik 1, Fysiologiske målinger og Grundlæggende Kemi. Gælder kun for kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen i medicin og teknologi udgøres af en række obligatoriske fag og følgende tre specialiseringslinjer: signal- og modelbaseret diagnostik billediagnostik og strålingsfysik biomekanik og biomaterialer Det anbefalede studieforløb for disse fokusområder er opstillet i nedenstående skema. Dertil kommer valgfag afhængig det valgte studieforløb: (Dokumentationsrapport, s. 29) Hvilke kurser, de enkelte kursuskoder dækker over, er gennemgået på side i akkrediteringsrapporten. Den studerendes progression er afhængig af den enkeltes valg af valgfag. Akkrediteringspanelet vurderer, at progressionen sikres gennem de anbefalede studieforløb og en generel vejledning af de studerende i forhold til specialiseringer. Hvert efterår afholdes et vejledningsmøde for studerende på 3. og 5. semester, hvor mellem 50 og 100 studerende kommer. (Dokumentationsrapport, s. 33) På disse møder informeres de studerende om valgfag på både bachelor- og kandidatuddannelsen i relation til de tre specialiseringer. Det blev bekræftet på møderne mellem akkrediteringspanelet og ledelsen og mødet mellem akkrediteringspanelet og de studerende, at vejledningen giver de studerende viden om valgfagene og deres progression. Desuden fremgik det af mødet mellem akkrediteringspanelet og de studerende, at vejledning også foregår ved henvendelse direkte til underviserne. Uddannelsen har forskellige kompetenceprofiler for de tre specialiseringer, og de studerende vejledes i, hvilke valgfag, der fører frem til kompetenceprofilens enkelte elementer, og hvilke valgfag, det anbefales at tage inden for de enkelte specialiseringer. Således vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens struktur understøtter uddannelsens kompetenceprofiler, at der er sammenhæng fra uddannelsens første til sidste semester, og at der er sammenhæng mellem uddannelsens enkelte fagelementer på de enkelte år. Akkrediteringspanelet bemærker, at progressionen fra kandidatuddannelsens første til sidste semester er betinget af, at de studerende vælger de anbefalede studieforløb, der er redegjort for ovenfor. 38

43 Kandidatuddannelsen i medicin og teknologi er struktureret som en direkte overbygning på bacheloruddannelsen i medicin og teknologi. Adgangskravet er en bacheloruddannelse i medicin og teknologi eller en tilsvarende uddannelse. Både bachelor- og kandidatuddannelsen hører under studieudvalget for medicin og teknologi. Vurderet på baggrund af dette, og vurderet på baggrund af læringsmålene for bacheloruddannelsen og læringsmålene for kandidatuddannelsen, vurderer akkrediteringspanelet, at det er sandsynliggjort, at ledelsen har mulighed for at tilpasse adgangskravene til kandidatuddannelsen med niveauet på kandidatuddannelsens første år. Akkrediteringspanelet bemærker dog kritisk i relation til den interne evaluering af både bachelor- og kandidatuddannelsen, der blev gennemført i 2008, at det er tilfældet, at kun 59 % af de i alt 46 kandidatstuderende, der har deltaget i undersøgelsen, er helt enige eller enige i udsagnet: Jeg synes mine slutkompetencer på bacheloruddannelsen matcher godt de faglige krav, jeg møder på kandidatuddannelsen. 35 % er delvist enige og 2 % slet ikke enige. (Dokumentationsrapport, s. 47) (Evalueringssymposium den 20. august 2008) Frafald Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet redegør for frafald på bacheloruddannelsens første år og på bacheloruddannelsen som helhed gennem nedenstående tabeller og grafiske optegnelser. Frafald på hele uddannelsen bliver beregnet, når uddannelsen har gennemført normeret tid + 1 år. (Dokumentationsrapport, s. 32) Tallene i tabellens del G 1.4 er således for bachelorerne, der er optaget i 2004 og Dernæst vises i en grafisk præsentation frafaldet for bachelorerne, der er optaget i (Supplerende dokumentation modtaget den 17. februar 2010, s. 13) For rækkerne G 1.4 og G 2.4 dækker tabellen over årgangens optagelsesår + normeret tid + 1 år. Tallet i kolonnen 2008 dækker således årgangen, der blev optaget i For rækken F 3.1 dækker tabellen over årgangens optagelsesår.(bekræftet i supplerende dokumentation modtaget 4. maj 2010) (Bilag 8) Det kan aflæses, at frafaldet for alle de ovenfor nævnte årgange er lavere end 30 %. Da frafaldet på hovedområdet på landsplan er hhv. 37 %, 36 % og 32 % i hhv. 2006, 2007 og 2008, vurderer akkrediteringspane- 39

44 let, at det er sandsynliggjort, at frafaldet på uddannelsen ikke er mere end 25 % højere end på hovedområdet på landsplan. I tabellens del F 3.1 opgøres frafaldet på bacheloruddannelsens første år. Sammenholdes tabellen og den ovenfor gengivne graf, kan det aflæses, at frafaldet på bacheloruddannelsens første år er 10 %, 19 % og 22,8 % for årgangene optaget i 2006, 2007 og På hovedområdet på landsplan er frafaldet på bacheloruddannelsens første år hhv. 18 %, 18 % og 16 % for årene 2006, 2007 og Således er frafaldet på bacheloruddannelsens første år i 2008 mere end 25 % højere end på hovedområdet på landsplan. Akkrediteringspanelet bemærker desuden, at frafaldet på bacheloruddannelsens første år er stigende. Gælder kun for kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen i medicin og teknologi har kun haft mulighed for to dimittendårgange, hvilket skal inddrages i en vurdering af frafaldet på kandidatuddannelsen. Dertil kommer, at uddannelsen i 2007 blev omstruktureret fra en 5-årig ubrudt kandidatuddannelse til en 2-årig kandidatuddannelse. Dette gør, at talmaterialet skal læses med forbehold for en vis usikkerhed i en vurdering af uddannelsens frafald. Universitetet redegør for frafaldet på den ubrudte kandidatuddannelse på følgende vis: Frafaldet på de ubrudte kandidater på hovedområdet på landsplan var i %. Grafen viser, at frafaldet for den ubrudte kandidatuddannelse med optag i 2003 var på ca. 31 %, hvilket er mere end 25 % højere end på hovedområdet på landsplan. Det fremgår dog af grafen, at frafaldet primært har fundet sted på de første 2 år af uddannelsen. Universitetet redegør for frafaldet på den 2-årige kandidatuddannelse i følgende graf: 40